Høring: Ansøgning om to geotekniske boringer i Nymindestrømmen/Ringkøbing Fjord

$Kystdirektoratet (kdi)

[..] [..] [..] Ansøgning om geotekniske boringer ved forundersøgelse for drikke- og spildevandsledninger syd om Ringkøbing Fjord Vedhæftede filer: ansoeg-om-tilladelse-til-anlaeg-paa-soeterritoriet.pdf; Bilag 2. Orientering om kommende geotekniske undersøgelser.pdf; Bilag 1. Ansøgning Kystdirektoratet om geotekniske undersøgelser.pdf

Kategorier:

Blå

Att. Kystdirektoratet

På vegne af Ringkøbing Skjern Forsyning fremsendes vedhæftede ansøgning om geotekniske boringer ved forundersøgelse for drikke- og spildevandsledninger syd om Ringkøbing Fjord.

Der ansøges om såvel tilladelse til geotekniske boring på søterritoriet sagsbehandling ift. strandbeskyttelseslinjen, såfremt KDI mener, at projektet kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 (strandbeskyttelse). Anses en dispensation ift. strandbeskyttelseslinjen ikke påkrævet, kan der ses bort fra denne del, men vi ønsker da en orientering derom.

Det er vores ønske at tilladelsen meddeles senest med udgangen af februar 2024, idet projektet er afhængigt af, at de geotekniske boringer kan udføres i marts 2024 forud for fuglenes ynglesæson.

Vi står naturligvis til rådighed, såfremt der måtte være behov for yderligere redegørelse eller bemærkninger i øvrig.

Der er særskilt fremsendt ansøgning til de to øvrige myndigheder Ringkøbing-Skjern Kommune og Naturstyrelsen.

Med venlig hilsen

[navn]

Seniorprojektleder

[adresse]

[postnr by] C

Denmark www.niras.dk

M: [telefon]

L: [telefon]

T: [telefon]

1

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

[matrikel]ejes af Naturstyrelsen. [matrikel]har tre ejere. Hhv. [navn], [navn] og [navn].

Ejerne har modtaget brev om projektet den 14. december 2023. Brevet er sendt af Ringkøbing-Skjern Kommune til ejernes digitale postkasse.

Ejerne vil modtage endnu et brev i februar, hvor det fremgår, hvilke dage anlægningsarbejdet vil foregå.

Kopi af orienteringsbrevet til ejerne fremgår af bilag 2.Orienteringsbrevet står i stedet for lodsejersamtykke, jf. snak med ”Strand- og Klittelefonen” den 19. december 2023.

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr.

6960 og [postnr by]

Hvide Sande og Nørre Nebel

Telefon nr.

Mobil nr.

E-mail

2

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

NIRAS, att.: [navn]

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr.

[postnr by]

Aarhus C

Telefon nr.

[telefon]

Mobil nr.

[telefon]

E-mail

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

18-12-[postnr by]

[navn]

D. Anlæggets placering

Adresse

Nymindestrømmen samt [adresse]

Postnr.

6960 og [postnr by]

Hvide Sande og Nørre Nebel

Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune

[matrikel]og

39c, Bjålum, Sdr. Bork

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I Projektets formål og projektområdet uddybes i bilag 1. Der er i forbindelse med ansøgningen udarbejdet en Natura 2000-væsentlighedsvurdering. Denne fremgår ligeledes af bilagsmaterialet.

Relation til strandbeskyttelse

Projektet sker delvist inden for strandbeskyttelseslinjen, og kan kræve dispensation fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 15. Der anmodes derfor i denne ansøgning også om sagsbehandling ift. strandbeskyttelse. Hvis KDI ikke mener der skal dispensation til, kan der ses bort fra denne del.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Arbejdsmetoden uddybes i bilag 1.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Evt. andet relevant materiale:

J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

19-12-[postnr by] navn (benyt blokbogstaver) [navn] Underskrift

Ansøgningen sendes med post til:

[adresse]

Postboks 100 [postnr by] via e-mail: [email]

5

Vejledning til ansøgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlæggets placering

Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

6

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]

Kystdirektoratet

[adresse]

[postnr by] C www.niras.dk

Projekt ID: [telefon]

Dokument ID:

1/2

Til lodsejere

14. december [postnr by] om kommende geotekniske undersøgelser

Kære lodsejer

Ringkøbing-Skjern Forsyning er ved at undersøge mulighederne for at etablere drikkevandsledninger og spilde- vandsledninger syd om Ringkøbing Fjord. NIRAS er rådgiver på opgaven. Som en vigtig del af de indledende undersøgelser planlægger NIRAS at udføre geotekniske undersøgelser på strækningen for at belyse jordbunds- forholdene før den endelige projektering. Disse geotekniske undersøgelser vil omfatte boringer i vejrabatter, markveje, på agerjord ([matrikel]) samt i Nymindestrømmen. Planen er at udføre boringerne i marts 2024. Der vil i alt blive foretaget 16 geotekniske boringer. Placering af de planlagte boringer fremgår af kortet på side 2. Som det fremgår af kortet, vil boring nr. 1, 4, 14 og 16 blive forsynet med pejlerør. Pejlrøret sikres med et Ø150 mm betondæksel i terræn- niveau. Pejlerøret og betondækslet fjernes efter anlægningsarbejdet for ledningerne er afsluttet. Resterende boringer sløjfes umiddelbart efter udførsel. Borehullerne bliver reetableret, ved at opboret jord tilbagefyldes og evt. afsluttes med bentonitafpropning. De geotekniske undersøgelser betyder, at vi i enkelte dage i marts 2024 vil holde på din matrikel med en bore- rig monteret på en lastbil, mens boringerne foregår. Hver boring på land vil ca. vare 2-3 timer. Du vil i starten af 2024 modtage endnu et brev, hvor vi skriver, hvilke dage boringerne vil finde sted. Hvis boringerne bekræfter tracéets egnethed, vil der blive gennemført en miljøkonsekvensvurderingsproces med høring og dialog om sikring af ledningernes beliggenhed på din ejendom. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, er du velkommen til at kontakte:  

Med venlig hilsen NIRAS A/S [adresse], [postnr by] C

[adresse]

[postnr by] C www.niras.dk

Projekt ID: [telefon]

Dokument ID:

2/2

Forundersøgelse for drikke- og spildevandsledninger syd om Ringkøbing Fjord Ansøgning om geotekniske forundersøgelser att Kystdirektoratet Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S Dato: 19. december [postnr by] ID: [telefon] Udarbejdet af: [..] Kontrolleret af: [..] og [..] Godkendt af: [..] 2/12 Ansøgning om geotekniske boringer

1. Indledning................................................................................................................................................. 3
2. Ansøgning................................................................................................................................................. 4
3. Metodebeskrivelse for de geotekniske undersøgelser....................................................................... 4
4. Projektområdet......................................................................................................................................... 5
4.1. Borepunkter.............................................................................................................................................................................5
5. Lovgivning................................................................................................................................................. 6
5.1. Naturbeskyttelseslovens § 15 (strandbeskyttelse)....................................................................................................6
5.2. Kystbeskyttelseslovens § 16a............................................................................................................................................6
5.3. Habitatbekendtgørelsen og kysthabitatbekendtgørelsen....................................................................................6
5.4. Miljøvurderingsloven...........................................................................................................................................................7
6. Væsentlighedsvurdering......................................................................................................................... 7
6.1. Natura 2000-område nr. 69 (Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen)........................................................7 6.1.1.

Habitatnatur.........................................................................................................................................................................8

• 1. Habitatnatur på land.....................................................................................................................................................8
• 2. Habitatnatur på vand....................................................................................................................................................9 6.1.2.

Habitatarter....................................................................................................................................................................... 10 6.1.3. Fugle..................................................................................................................................................................................... 10 6.1.4. Kumulative effekter........................................................................................................................................................ 11

6.2. Bilag IV-arter........................................................................................................................................................................ 11
6.3. Sammenfatning................................................................................................................................................................... 12
7. Referencer............................................................................................................................................... 12

3/12

1. Indledning Ringkøbing-Skjern Forsyning ønsker at etablere én drikkevandsledning og to spildevandsledninger syd om Ringkøbing Fjord mellem Hegnet og Bork. Ledningernes formål er at øge forsyningssikkerheden i området. Led- ningerne vil blive lagt ved hjælp af styret underboring. Det er planlagt, at underboringen skal foretages ultimo 2025, når de fornødne tilladelser forventes at være på plads. NIRAS er rådgiver på opgaven.

Som en del af forundersøgelserne ønsker NIRAS at foretage geotekniske boringer langs ledningstracéet. De geotekniske forundersøgelser skal belyse jordbundsforhold forud for fastlæggelsen af projektet, så tracéet kan bekræftes, underskydningsdybden bedre kan fastsættes, det kan specificeres, hvilke additiver, der skal tilsættes boremudderet, og de afledte risici for blowouts kan afdækkes. Hvis boringerne bekræfter tracéets egnethed, vil der blive gennemført en miljøkonsekvensvurderingsproces på projektet for etableringen af drikke- og spilde- vandsledningerne. De geotekniske forundersøgelser vil bestå af 16 boringer langs tracéet, se Figur 1.

FIGUR 1: LEDNINGSTRACÉ SAMT PLACERING AF DE 16 NUMMEREREDE BORINGER FOR DE GEOTEKNISKE FORUNDERSØ- GELSER. PÅ KORTET FREMGÅR AFGRÆNSNING AF NATURA 2000-OMRÅDE NR. 69 © SDFI, WMS-TJENESTE, SKÆRMKORT. KORTET INDEHOLDER DATA, DER BENYTTES I HENHOLD TIL VILKÅR FOR BRUG AF DANSKE OFFENTLIGE DATA.

4/12

2. Ansøgning NIRAS ansøger hermed om at foretage geotekniske undersøgelser som beskrevet i afsnit ’Metodebeskrivelse’. I metodebeskrivelsen er det beskrevet, hvordan samtlige geotekniske boringer foretages. Boringerne kræver både tilladelse fra Kystdirektoratet, Ringkøbing-Skjern Kommune og Naturstyrelsen Blåvandshug. Det er ikke alle boringer, der kræver tilladelse fra Kystdirektoratet. Specifikt ansøges Kystdirektoratet om:  Tilladelse til at udføre to geotekniske boringerne i Nymindestrømmen (boring nr. 2 og nr. 3), der ligger inden for søterritoriet.  Tilladelse til at udføre to geotekniske boringer inden for strandbeskyttelseslinjen (boring nr. 1 og 4)1.

Projektområdet og relevant lovgivning er beskrevet i efterfølgende afsnit. I forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningen har NIRAS foretaget en væsentlighedsvurdering af samtlige geotekniske forundersøgelser, som i det efterfølgende benævnes projektet. NIRAS vurderer, at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på noget Natura 2000-område, som beskrevet i afsnittet ’Væsentlighedsvurdering’. Yderligere lægger NIRAS vægt på, at projektet vil være kortvarige og ikke medfører en permanent påvirkning på anden beskyttet natur, miljø eller landskabelige interesser.

3. Metodebeskrivelse for de geotekniske undersøgelser Det anses at være nødvendigt at foretage 16 geotekniske boringer som en del af forundersøgelserne af tracéet for de kommende drikke- og spildevandsledninger2. De geotekniske undersøgelser skal foretages omtrent hver 400-500 meter langs tracéet samt to i Nymindestrømmen. Disse geotekniske undersøgelser vil omfatte boringer i vejrabatter, på markveje, på agerjord ([matrikel]), på en grus-parkeringsplads samt i Nymin- destrømmen. Arbejdet på land vil blive udført med en unimog eller mindre, terrængående bæltekøretøj. I Ny- mindestrømmen vil boringerne blive udført fra båd eller flåde med borerig på.

Alt arbejdet vil blive udført i dagtimerne på hverdage. Det forventes, at arbejdet i alt vil tage syv arbejdsdage, hvor to af disse vil blive fra båd eller flåde. Der vil ikke ske nedramning ifm. boringerne, og støjen fra boringerne vil ikke være højere end en gravemaskine i tomgang eller almindeligt markarbejde. Alene boring nr. 1-4 er om- fattet af Kystdirektoratets myndighedsområde.

Fremgangsmåde for boringerne er:

 De geotekniske boringer på land/vand udføres som Ø150 mm boringer med forerør.  Prøveudtagninger til geoteknisk analyse i 0,5 – 1 – 1,5 – 2 m u.t. osv. Dog minimum en jordprøve pr. jordlag. Prøvetagningen udføres i intervaller, hvor der sneglebores eller bores med sandspand. Borin- gerne foretages til ca. dobbelt underskydningsdybde for kommende drikke- og spildevandsledninger eller ned til maksimalt 15 m u.t.  Fire af de 16 boringer forsynes med pejlerør. Pejlrøret sikres med Ø150 mm betondæksel i terrænni- veau. Der er tale om boring nr. 1, 4, 15 og 16. Placeringen af disse fremgår af Figur 1. Betondækslet og pejlerøret fjernes, når anlægningsarbejdet for drikke- og spildevandsledningerne er afsluttet.  Resterende boringer sløjfes umiddelbart efter udførelse. I forbindelse med sløjfning fjernes forerør og der foretages en eventuel pejling.

1 Såfremt KDI ikke vurderer, at de geotekniske boringer kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, frafalder denne del af ansøgnin- gen. 2 Kun fire at de 16 boringer er relevante for Kystdirektoratets sagsbehandling. Hvilke fire er specificeret i afsnittet ’Ansøgning’. Resten er nævnt og beskrevet ift. Natura 2000-væsentlighedsvurderingen.

 Borehullerne reetableres ved, at opboret jord (sand) / sediment tilbagefyldes og evt. overskudsjord/se- diment fjernes. o Borehullet på land afsluttes med bentonitafpropning til terrænniveau. o I Nymindestrømmen afsluttes borehullet med bentonitafpropning over filterstrækning.

Borearbejdet udføres af uddannet personale, der som minimum har B-bevis i henhold til bekendtgørelse nr. 1260 af 28. oktober 2013 og bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2016.

Boring nr. 1 og 2 vil forsynes med pejlerør, da der kan være behov for gentagende pejlinger omkring Nyminde- strømmen. Det samme gør sig gældende for boring nr. 14 og 16, da der kan være behov for gentagende pejlin- ger langs traceets vestlige ende og Falen Å.

Alt arbejde vil blive foretaget mellem 1. marts og 31. marts 2024. Der anmodes derfor om en sagsbehand- ling, således at tilladelsen foreligger inden udgangen af februar 2024.

4. Projektområdet Tracéet for drikkevands- og spildevandsledningerne ligger i et område, hvor der både er internationalt beskyt- tet natur (Natura 2000-område), § 3-beskyttet natur, strandbeskyttelseslinje, søterritorie samt en fredning og et vildtreservat.

Ud af de fire boringer Kystdirektoratet ansøges om, ligger samtlige inden for Natura 2000-område nr. 69 (Ring- købing Fjord og Nymindestrømmen). De to boringer, der skal foretages i Nymindestrømmen (boring nr. 2 og 3), ligger i søterritoriet. Boring nr. 1 og 4 ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.

4.1. Borepunkter Nedenstående tabel lister boringernes placering ift. Natura 2000-område nr. 69, Nymindestrømmen og strand- beskyttelseslinjen. Placeringen af borehullerne fremgår desuden på Figur 1.

Boring nr. UTM-X UTM-Y

1 448216 6188200 5/12

[telefon] 6187741

TABEL 1: OVERSIGT OVER PLACERING AF BOREHULLERNE IFT. UDBREDELSEN AF NATURA 2000-OMRÅDE NR. 69, NY-

MINDESTRØMMEN OG STRANDBESKYTTELSESLINJEN. BORINGERNE MARKERET MED ’FED UNDERSTREGNING’ KRÆVER

TILLADELSE FRA KYSTDIREKTORATET.

5. Lovgivning

5.1. Naturbeskyttelseslovens § 15 (strandbeskyttelse) Jf. naturbeskyttelseslovens § 15 (strandbeskyttelse) må der som hovedregel ikke foretages ændringer i tilstan- den af det areal, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen.

Ansøgte projekt ligger delvist inden for strandbeskyttelseslinjen, og kan derfor kræve dispensation fra naturbe- skyttelseslovens § 15. Det er Kystdirektoratet der afgør, hvorvidt et projekt kræver dispensation fra strandbe- skyttelseslinjen eller ej. Ansøger opfatter ikke projektet som en tilstandsændring af arealet inden for strandbe- skyttelseslinjen, da der ikke bygges eller foretages nogen varig ændring af landskabet. Ikke desto mindre ansø- ges der om sagsbehandling ift. strandbeskyttelseslinjen, hvis Kystdirektoratet vurderer, at projektet kræver di- spensation fra naturbeskyttelseslovens § 15.

5.2. Kystbeskyttelseslovens § 16a Det kræver en tilladelse fra Kystdirektoratet at foretage geotekniske boringer på søterritoriet jf. kystbeskyttel- seslovens §16a. Der ansøges derfor om tilladelse fra Kystdirektoratet til det ansøgte projekt.

Når kystdirektoratet træffer afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, skal det vurderes, om ansøgte projekt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område) eller visse strengt beskyttede arter (så- kaldte bilag IV arter).

Kystdirektoratet skal desuden, når der træffes afgørelser efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om ansøgte pro- jekt kræver en miljøkonsekvensvurdering. Se afsnit ’Miljøvurderingsloven’.

5.3. Habitatbekendtgørelsen og kysthabitatbekendtgørelsen Ifølge habitatbekendtgørelsen og kysthabitatbekendtgørelsen skal der før der kan gives tilladelse til et projekt eller en plan, foretages en vurdering af, om projektet eller planen kan påvirke naturtyper og arter på udpeg- ningsgrundlaget væsentligt. Der skal derfor udarbejdes en ”væsentlighedsvurdering”, hvor det vurderes, om projektet kan medføre en væsentlig påvirkning på naturtyper eller arter i et givent Natura 2000-område. Hvis det i væsentlighedsvurderingen kan afvises, at en plan eller et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, kan projektet tillades. Vurderingen skal også omfatte kumulative påvirkninger.

Det følger desuden af habitatbekendtgørelsens § 10 og kysthabitatbekendtgørelsens § 7, at der ikke kan gives tilladelse til projekter, der vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er nævnt på habitatdirektivets bilag IV, eller ødelægge de plantearter, der er optaget på direktivets bilag IV.

Der er i afsnittet ’Væsentlighedsvurdering’ foretaget en væsentlighedsvurdering af projektet. I forbindelse med væsentlighedsvurderingen er projektets påvirkning på bilag IV-arterne vurderet.

6/12

7/12

5.4. Miljøvurderingsloven Projekter nævnt i miljøvurderingslovens bilag 1 og 2 kan medføre krav til miljøkonsekvensvurdering. Projektet anses ikke at være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og 2 og kræver derfor ikke en screening eller mil- jøkonsekvensvurdering.
6. Væsentlighedsvurdering Projektet ligger inden for Natura 2000-området nr. 69 (Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen), se Figur 1.

Ifølge habitatbekendtgørelsen § 6 stk. 1. og kysthabitatbekendtgørelsen § 3, skal der, før der kan gives tilladelse til et projekt, foretages en vurdering af, om projektet kan påvirke naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget væsentligt. Der er derfor udarbejdet en ’væsentlighedsvurdering’ for Natura 2000-område nr. 69, hvor det vur- deres, om projektet kan medføre en væsentlig påvirkning på naturtyper eller arter i det givne Natura 2000-om- råde. Vurderingen skal også omfatte kumulative påvirkninger samt en vurdering af projekts påvirkning på arter opført på habitatdirektivets bilag IV. Det næst nærmeste Natura 2000-område er nr. 83 (Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter) be- liggende 6,7 km syd for projektområdet. Projektområdet er ikke i hydrologisk forbindelse til dette eller andre Natura 2000-områder, da Nymindestrømmen og Ringkøbing fjord afvander til Vesterhavet. Projektet vil heller ikke medfører jorddumpning eller øget trafik til andre Natura 2000-områder, øget kvælstofdeposition eller af- vanding af andre Natura 2000-områder eller forhindre naturpleje af andre Natura 2000-området. Projektet vil udelukkende have en lokal påvirkning, og vil heller ikke påvirke nogle levesteder af de arter, der er på nærlig- gende Natura 2000-områders udpegningsgrundlag. Af disse grunde anses det ikke muligt, at andre Natura 2000-områder end nr. 69 vil kunne blive påvirket af projektet.

6.1. Natura 2000-område nr. 69 (Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen) Natura 2000-område nr. 69 består af habitatområde N62 og fuglebeskyttelsesområde F43. Udpegningsgrundla- get for Natura 2000-området fremgår af Figur 2 og Figur 3.

FIGUR 2: UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR HABITATOMRÅDE N62. TABELLEN VISER NATURTYPER OG ARTER PÅ UDPEG- NINGSGRUNDLAG FOR NATURA 2000-OMRÅDET. TAL I PARENTES HENVISER TIL DE TALKODER, SOM BENYTTES FOR NATURTYPER OG ARTER FRA HABITATDIREKTIVETS BILAG 1 OG 2. * ANGIVER, AT DER ER TALE OM EN PRIORITERET NA- TURTYPE JF. HABITATDIREKTIVET. TABEL KLIPPET UD AF (MILJØSTYRELSEN, 2021).

8/12

FIGUR 3: UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDE F43. TABELLEN VISER ARTER PÅ UDPEGNINGS- GRUNDLAG FOR NATURA 2000-OMRÅDET. VED FUGLEARTERNE ER DET ANGIVET, OM DER ER TALE OM YNGLEFUGLE (Y) ELLER TRÆKFUGLE (T). TABEL KLIPPET UD AF (MILJØSTYRELSEN, 2021).

6.1.1. Habitatnatur

1. Habitatnatur på land Der vil i alt blive udført 16 geotekniske boringer i Natura 2000-området. Fjorten af disse er på land. Af de 14 boringer på land ligger to i et område med kortlagt habitatnatur. De resterende 12 ligger ikke i habitatnatur. De to boringer i kortlagt habitatnatur er boring nr. 1 og boring nr. 8.  Boring nr. 1 ligger i et område, der jf. seneste basisanalyse er kortlagt som 80 % klithede (2140), 15 % grå/grøn klit (2130) og 5 % Havtornklit (2160). Selve boringen vil blive foretaget i grus-parkeringsplad- sen ved Sønder Klitvej, og anses ikke at kunne påvirke nogen habitatnaturtyper.  Boring nr. 8 ligger i et område, der jf. seneste basisanalyse kortlagt som 55 % klithede (2140), 30 % Havtornklit (2160) og 15 % grå/grøn klit (2130). Boringen foretages dog midt i markvejen, og boringen anses ikke kunne at påvirke nogen habitatnaturtyper.

Boring nr. 1 skal udføres på grus-parkeringspladsen på nedenstående foto. Boring nr. 8 skal udføres midt i den grusbelagte markvej på nedenstående foto.

9/12

Grundet at boring nr. 1 og nr. 8 skal foretages på hhv. en grus-parkeringsplads og en grusbelagt markvej, vil boringerne ikke kunne forårsage en påvirkning på nogle af habitatnaturtyperne. Flere af resterende borehuller på land ligger nær kortlagte habitatnaturtyper. Opboret jord fra boringerne føres tilbage i borehullerne eller bortskaffes. Boringerne vil derfor ikke medføre en påvirkningen uden for selve borin- gen. Projektet vurderes derfor at være et yderst perifert indgreb, og det vil ikke medføre hverken en direkte eller in- direkte påvirkning på nogle af naturtyperne på udpegningsgrundlaget. Det vurderes derfor, at de geotekniske boringer på land ikke vil medføre en væsentlig påvirkning på de terrestriske habitatnaturtyper i Natura 2000- området.

2. Habitatnatur på vand Der vil i alt blive udført 16 geotekniske boringer i Natura 2000-området. To af disse er i Nymindestrømmen. De to geotekniske boringer på vand vil blive udført fra en båd eller flåde med borerig på. Båden vil blive sat i van- det fra eksisterende slæbested (bådebro/flydebro), nær grus-parkeringspladsen på Nymindestrømmens vest- side nær boring nr. 1.

Stort set hele Nymindestrømmen er registreret som den marine habitatnaturtype kystlagune og strandsøer (1150), benævnt blot som lagune. De to boringer i Nymindestrømmen vil derfor blive foretaget i denne habitat- naturtype. Ud over Nymindestrømmen er Lagune (1150) udbredt i hovedparten af Ringkøbing Fjord samt flere strandsøer i Natura 2000-området. Naturtypen udgør samlet 21.708 ha i Natura 2000-området. Naturtypen er karakteriseret som lavvandede områder med salt- eller brakvand, som er helt eller delvist afskåret fra havet. Be- varingsstatus for lagune (1150) er stærkt ugunstig, men i fremgang (Fredshavn, et al., 2019). Det følger af DCE- rapporten (Fredshavn, et al., 2019), at de største trusler mod naturtypen er eutrofiering og udvaskning fra land samt i mindre grad dræning og transport. De geotekniske boringer vil ikke bidrage til dette. De to boreprøver vil resultere i et midlertidigt lille tab af habitat, som efterfølgende genskabes. Artssamfundene i undersøgelsesområdet vurderes ikke at tage skade af boringerne, da forholdene i undersøgelsesområdet er relativt dynamiske, og påvirket bundflora og -fauna hurtigt vil genindvandre til boreprøvestederne.

10/12 Der udtages ifm. de geotekniske boringer en prøvemængde på ca. 400 gram pr. prøve, udtaget pr. halve meter fra hver af de to boringer. Sedimentspild ved boringerne vil være minimalt, der er dog altid en risiko for mindre udslip af sediment grun- det overtryk eller fejl med boreudstyret. Eventuelle sedimentationsspild anses selv i worst case tilfældet er være begrænset til 10 % af borerørets volumen, hvilket vil sige op til 40 kg sediment pr. rør. Da der foretages to bo- ringer i Nymindestrømmen, vil det værst tænkelige scenarie være 80 kg sediment, der bliver spildt. Det ophvirv- lede sediment vil blive transporteret med strømmen (overvejende mod nord) og falde mod bunden, når strøm- hastigheden er tilstrækkelig lav. Sedimentspildet vil være kortvarigt og lokalt afgrænset og anses ikke at udgøre nogen væsentlig påvirkning på marine habitatnaturtyper, da forholdene for flora og fauna hurtigt genskabes. Samlet vurderes det derfor, at de geotekniske boringer ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på habitatna- turtypen.

6.1.2. Habitatarter

Der er syv arter på habitatområdets udpegningsgrundlag. Af disse er der én plante (vandranke), ét pattedyr (od- der) og fem fisk (flodlampret, havlampret, laks, stavsild og majsild). Vandranke er primært kendt fra i Skjern-ådalen, men er i 2020 registreret nær Gødel Kanal, 200-300 meter fra nærmeste boring. Vandranke vokser udelukkende i næringsfattige, fugtige/våde miljøer og vurderes ikke at blive påvirket, da boringerne ikke foregår på egnede voksesteder for arten og ikke vil medføre materialeafgi- velse til omkringliggende miljøer. Odder er spredt vidt omkring i området. Odderen er nataktiv, og bevæger sig over større områder. Den midler- tidige forstyrrelse fra boringerne vil kunne skræmme oddere væk i umiddelbare nærhed til boringerne, men anses ikke at påvirke odderebestanden eller være årsagen til individdrab, da boringerne er et kortvarigt ind- greb, der ikke vil påvirke hverken levesteder eller fourageringsmuligheder for odderen. Der er generelt en ukomplet viden om fiskene på udpegningsgrundlaget. Laks, havlampret og fjordlampret gy- der i vandløb og det forventes ikke, at arterne har vigtige levesteder i Nymindestrømmen. Stavsild gyder ikke i Danmark og Majsild er ikke til stede i habitatområdet. Eventuelt forekommende individer af fiskearterne i nær- heden af undersøgelsesområdet vil kunne fortrække til andre områder i den korte periode boringerne udføres. Det vurderes derfor, at de midlertidige forstyrrelser ikke vil påvirke arterne eller have betydning for deres beva- ringsstatus.

6.1.3. Fugle

De geotekniske boringerne vil vare i syv arbejdsdage og alene finde sted i dagtimerne. Støjen fra boringerne vil være tilsvarende en gravemaskine i tomgang eller almindeligt markarbejde. Arbejdet vurderes ikke at påvirke fouragerende eller rastende fugle, da støj og visuelle forstyrrelser fra de geotekniske undersøgelser, alene vur- deres at medføre en forstyrrelse for fugle, der gør, at de fortrænges for en kort periode, mens de raster eller fouragerer. Det vurderes, at de vil søge til andre fourageringsområder, mens undersøgelserne står på. Dette vurderes ikke at påvirke arterne på udpegningsgrundlaget, da fourageringsområdet er stort, og der vil være til- svarende muligheder for fødesøgning i nærheden. Ligeledes vurderes det, at fødegrundlaget ikke vil blive væ- sentligt påvirket af et eventuelt sedimentspild fra boringerne i Nymindestrømmen. Støj og visuelle forstyrrelser vil alene kunne påvirke fuglearterne væsentligt, i den periode, hvor de er særligt følsomme for forstyrrelser, hvilket vil sige under æglægning, udrugning eller opfostring af unger. Der er jævnfør seneste basisanalyse (Miljøstyrelsen, 2021) kortlagt levested for fem ynglefugle få meter fra enkelte boringer. Det er tale om Fjordterne, Havterne og Splitterne, der har levested på Hans Madsens Pold i Nymindestrømmen, samt Almindelig Ryle og Brushane, der har levested på strandengene nord for [adresse].

11/12 Boringerne vil foregå i marts 2024. Fjordterne, havterne og splitterne ankommer først til Danmark i april (dofba- sen.dk), hvilket vil sige efter den periode, hvor boringerne fortages. Af den grund vurderes ternearterne ikke påvirket af projektet. Almindelig Ryle og Brushane ankommer primært til Danmark i april, men allerede fra sidst marts kan de første individer observeres (dofbasen.dk). Da støjen og den visuelle forstyrrelse fra boringerne vil foregå i marts, vil dette være inden arterne er særligt følsomme overfor forstyrrelse. Desuden vil halvdelen af de geotekniske bo- ringer blive foretaget klos op ad [adresse], hvor støj fra trafik anses at være på lige fod med støjen fra borin- gerne. Af disse grunde anses de geotekniske boringer i marts ikke at påvirke ynglefuglene væsentligt. De geotekniske undersøgelser vurderes derfor ikke at medføre en væsentlig påvirkning af fuglearterne på ud- pegningsgrundlaget.

6.1.4. Kumulative effekter

Der er ikke kendskab til andre planer eller projekter, der i sammenspil med det ansøgte, vil kunne medføre en kumulativ påvirkning på naturtyper, arter på udpegningsgrundlaget eller områdets integritet.

6.2. Bilag IV-arter Følgende bilag IV-arter, som ikke er på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, kan potentielt forekomme i eller nær projektområdet. Data er hentet fra bilag IV-håndbogen (Kjær, et al., 2023), naturbasen (Licens nr.

E03/2014) og arter.dk. Odder er behandlet i under afsnittet ’Habitatarter’.  Markfirben  Spidssnudet frø  Strandtudse  Grøn Kølleguldsmed  Grøn Mosaikguldsmed  Flagermusarter Markfirben graver sine æg ned i huler på soleksponeret lokaliteter. Typisk på sandet, blottet jord ved fx. heder, overdrev, grusgrave, vejskråninger osv. Markvejen anses for kompakt, til at være egnede ynglested for markfir- ben. Evt. tidligt solbadende individer, der er aktive allerede i marts måned, vil kunne søge andre steder hen i den korte periode boringen foregår. Vejrabatten langs [adresse] er for våd til at være egnede levested for mark- firben. Spidssnudet frø lægger sine æg i soleksponerede vandhuller, ofte nær fugtige enge og andre naturområder. Boringerne vil alene blive foretaget i markveje, vejrabatter, på agerjord eller nymindestrømmen, og vil derfor ikke påvirke yngle- eller rastesteder for arten. Strandtudse yngler i lavvandede vandhuller, der ofte tørre ud om sommeren. Strandtudse kan som den eneste danske padde yngle i brakvand. Voksne individer bevæger sig længere omkring i landskabet, hvor de graver sig ned om dagen. Strandtudsen overvintrer på ikke-vandlidende arealer, hvor de graver sig ned i frostfri dybde. De grusveje, markveje, vejrabatter og agerjord, hvor boringerne skal udføres, anses ikke for egnede overvintrings- steder for arten. Projektet vil heller ikke påvirke nogle egnede yngle- eller rasteområder for strandtudsen og projektet vurderes derfor ikke at påvirke arten. Grøn Kølleguldsmed er bl.a. knyttet til Skjern Å-systemet. Det kan ikke udelukkes, at voksne individer sporadisk forekommer i projektområdet. Projektet vil ikke påvirke nogle vandhuller, søer, damme osv., og det vurderes derfor ikke at kunne påvirke grøn kølleguldsmed.

12/12 Grøn Mosaikguldsmed yngler i vandhuller m.v. med bestande af krebseklo. Voksne individerne flyver længere omkring og kan sporadisk forekomme nær projektområdet. Projektet vil ikke påvirke nogle vandhuller eller lig- nende lokaliteter, og det vurderes derfor ikke at kunne påvirke grøn mosaikguldsmed. Alle flagermus i Danmark er opført på habitatdirektivets bilag IV. Flagermus yngler, raster og overvintrer i mange forskellige strukturer – både menneskeskabte og naturlige. Om natten flyver flagermus ud, hvor de fan- ger insekter ved ekkolokalisering. Projektet anses ikke at påvirke nogle egnede levesteder for flagermus eller flagermusenes fødegrundlag, og det vurderes derfor ikke at påvirke evt. flagermus i eller nær projektområdet.

6.3. Sammenfatning Projektet omhandler 16 boringer i Natura 2000-områder nr. 69 (Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen). Fjor- ten af disse foretages på land og to på vand (Nymindestrømmen). Alle borehuller på land vil ske på markveje, grus-parkeringspladser eller uden for kortlagt habitatnatur, og de vurderes derfor ikke at påvirke nogle naturty- per. Boringerne på vand anses at have en så begrænset virkning, at den midlertidige tab af habitatnatur ikke udgør en væsentlig påvirkning på naturtypen. Boringerne vil heller ikke påvirke nogen arter på udpegnings- grundlaget eller bilag IV-arter, da boringerne ikke påvirker arternes levesteder, og evt. støj fra boringerne vil kun skræmme individer i nærhed til boringerne væk i en kortvarig periode.

Samlet vurderes det derfor, at de geotekniske boringer ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på habitatna- turtyper eller nogen arter på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, herunder vil være til hindring for at gunstig bevaringsstatus kan opnås eller opretholdes. Ligeledes vurderes det, at Natura 2000-områdets integri- tet ikke vil blive påvirket væsentligt.

7. Referencer Fredshavn, J., Nygaard, B., Ejrnæs, R., Damgaard, C., Therkildsen, O. R., Elmeros, M.,... Teilmann, J. (2019).

Bevaringsstatus for naturtyper og arter. DCE. nr. 340. Kjær, C., Adrados, L. C., Boel, M., Christiensen, P. K., Damm, N., Frisenvænge, J.,... Wiberg-Larsen, P. (2023). Opdatering af: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. DCE nr. 520. Miljøstyrelsen. (2021). Natura 2000-basisanalyse 2022-2027. Ringkøbing Fjord og Nymindestrøm. Mijøstyrelsen.