Høring - ansøgning om tilladelse til udførelse af geofysiske forundersøgelser, Hundested

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

Ingen ejer - Søterritoriet

Adresse

Lokalt stednavn

Postnr. By

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

2

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

Adresse

Lokalt stednavn

Postnr. By

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

23/9-2025 [navn], Miljøstyrelsen

D. Anlæggets placering

Adresse

Ingen adresse - Søterritoriet

Postnr.

By

Kommune

[matrikel]

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Bemærk at dette ikke er en ansøgning om tilladelse til etablering af det planlagte anlæg, der omfatter et nyt stenrev i det sydlige Kattegat.

Dette er alene en ansøgning om tilladelse til gennemførelse af marine forundersøgelser, der skal tilvejebringe viden til brug for senere projektering af anlægget.

Området for udførelse af marine forundersøgelser omfattet af denne ansøgning, fremgår af nedenstående oversigtskort (også vist på søkort i Bilag 1 til denne ansøgning)

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag Arbejdsmetoder

Formål:

Undersøgelsernes formål er pba. de geofysiske data, at vurdere områdernes egnethed til genetablering af stenrev, set i forhold til stabiliteten og bæreevnen af havbunden. Samt pba. de biologiske data at angive områder med biologiske habitater (eks. eksisterende veldefinerede stenrev, muslingebanker, ålegræsenge mv., der ikke bør påvirkes ved udlægning af sten. Opmålingen / feltarbejde skal udføres snarest efter tilladelse, og det vurderes, at opmåling vil tage ca. 7 dage afhængig af vejrforhold.

Der skal udføre nedenstående fladedækkende opmålinger:

MBES – Multibeam ekkolod til at producere et detaljeret dybdekort / batymetrikort (inkl. optagelse af backscatter data) SSS – side-scan sonar til at identificere de foreslåede lokaliteters substrattyper, samt til at identificere objekter, som f.eks. vrag, men også sten og andre naturlige elementer. SBP – sub-bottom profiler for at belyse havbundens opbygning af sedimentære lag specielt de øverste overfladenære sedimenter under havbunden. Pba. af resultaterne fra de geofysiske undersøgelser fastlægges i samarbejde med rådgiver et nærmere program for de biologiske forundersøgelser. Det forventes, at de biologiske forundersøgelser kan inkludere et antal transekter gennem undersøgelsesområdet, hvor der udføres undersøgelser enten med dykkerslæde eller videoslæde/ROV. Eller at der kan udføres en række dyk eller nedsænkning af kamera/video på relevante verifikationspunkter.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Evt. andet relevant materiale:

Væsentlighedsvurdering vedlagt for så vidt angår: Natura 2000-områder og udpegningsgrundlag, Vandrammedirektivet, Havstrategilovens deskriptorer, samt kumulative effekter J. Erklæring og underskrift Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

23/9-2025 [navn] [navn], Miljøstyrelsen Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet

6

[adresse]

Postboks 100 [postnr by]

Eller via e-mail: [email]

Vejledning til ansøgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlæggets placering

Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

7

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

8

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]

Kystdirektoratet

J.nr.

Ref. [..]

Den 23. september [postnr by] for forundersøgelser til projektering af stenrev – Hundested Vurdering af Natura 2000-områder og udpegningsgrundlag, Vandrammedirektivet, Havstrategilovens deskriptorer, samt kumulative effekter) Indhold 1 Indledning................................................................................... 2 2 Baggrund.................................................................................... 2

2.1 Lokation: Spodsbjerg..................................................................................... 2 3 Sammenfatning........................................................................... 3 4 Natura 2000 - Væsentlighedsvurdering...................................... 4
4.1 Afgrænsning af væsentlighedsvurderingen.................................................. 5
4.2 Referencestudie.............................................................................................. 5
4.3 Væsentlighedsvurdering for Natura 2000 udpegningsgrundlag - sæler og marsvin................................................................................................................. 6
4.4 Samlet væsentlighedsvurdering for Natura 2000-områder........................ 6 5 Bilag II og IV-arter - Væsentlighedsvurdering............................ 6 6 Vandrammedirektivet - Vurdering af påvirkning....................... 6
6.1 Kystvande....................................................................................................... 6
6.2 Overvågningsstationer................................................................................... 7
6.3 Vandrammedirektivet - Samlet vurdering................................................... 7 7 Havstrategilovens Deskriptorer – Vurdering af påvirkning......... 7
7.1 Havstrategidirektivet – Overvågningsstationer......................................... 10
7.2 Havstrategidirektivet – Samlet vurdering.................................................. 10 8 Kumulative effekter – Vurdering............................................... 10
8.1 Kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid....................................... 10
8.2 Råstofområder – Udmundingen af Roskilde Fjord/Isefjorden................ 10
8.3 Kumulative effekter – Samlet vurdering..................................................... 11 9 Sammenfattende vurdering....................................................... 11 Bilag 1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder med marine udpegninger..................................................................... 12 Natura 200-område nr. 136: Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov............ 12 Natura 200-område nr. 153: Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig. 13 Natura 200-område nr. 235: Jægerspris Skydeterræn..................................... 13

1 Indledning

Før Kystdirektoratet kan give tilladelse til de ønskede forundersøgelser, skal der foreligge en beskrivelse af de planlagte forundersøgelser samt en vurdering af, om undersøgelserne kan medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder og Bilag IV arter – en såkaldt væsentlighedsvurdering.

I dette dokument er der foretaget en væsentlighedsvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (’Kysthabitatbekendtgørelsen’, BEK nr 654 af 19/05/2020). Desuden er der foretaget en vurdering i henhold til vandområdeplaner og havstrategiloven af de planlagte forundersøgelser.

2 Baggrund

Naturgenopretning af stenrev i danske farvande har fået stor opmærksomhed de senere år. Der er genoprettet enkelte rev, og der er mange genopretningsprojekter undervejs.

Miljøministeriet har i relation til udpegning og forvaltning af beskyttede områder under Habitatdirektivet udarbejdet en definition på naturtypen stenrev. Ifølge den definition skal der i et kerneområde være en samling sten med mindst 25% dækning af havbunden. Er det tilfælde afgrænses revet udadtil, hvor stenenes dækning reduceres til 10%. Stenrev kan opdeles i forskellige geomorfologiske typer. Nogle rev er velafgrænsede enten med skarpe overgange fra fx stenet til sandet bundtype, mens andre rev har en mere glidende overgang. Endelig findes også revområder, hvor stenene er placeret i en mosaik struktur, hvor tættere stenforekomster afløses af bundtyper med finere sedimenter.

Sten på havbunden er historisk blevet udnyttet til etablering af kystnære anlæg som fæstningsanlæg, havne, diger, kystbeskyttelse og som erosionsbeskyttelse ved andre marine anlægsopgaver. Udnyttelsen af sten langs kyster og på det helt lave vand kan gå tilbage til stenalderens gravmonumenter. Behovet for sten voksede markant med udbygningen af den danske kystinfrastruktur gennem 1900-tallet, hvor et meget stort antal havne blev anlagt langs de danske kyster og selv på mindre øer. Senere i 1900-tallet kom yderligere mange lystbådehavne til. Det egentlige stenfiskeri blev forbudt med ændring af råstofloven i 2009.

I farvandet nord for Hundested er der afsat midler på finansloven til genopretning af stenrev og forbedring af havmiljøet, derfor iværksættes denne analyse / havbundskortlægning.

2.1 Lokation: Spodsbjerg Beliggende nord for Hundested er denne lokalitet potentielt velegnet til stenrev ud fra en screening udført af DCE/Aarhus universitet. Her vil der kunne anlægges stenrev relativt tæt på kysten. Det vurderes, at der med stor sikkerhed kunne reetableres stenrev, da bunden forventes at være stabil.

Det forventes at der vil kunne etableres et stenrev, primært bestående af et fladt rev (enkeltlags-sten) med indslag af mindre toppe på maks. 3 m over havbunden (huledannende rev).

Figur 1: Oversigtskort over forundersøgelsesområdet.

Tabel 1: Koordinatliste med hjørnekoordinaterne for forundersøgelsesområdet Koordinatliste (UTM zone 32N) Northing Easting Hjørnepkt. N 6209121 678914 Hjørnepkt. Ø 6208344 679457 Hjørnepkt. S 6207311 677921 Hjørnepkt. V 6208116 677432

Området er på ca. 250 ha inden for hvilket der forventes at skulle findes mindst 20 ha til anlæg af stenrev, evt. i flere delområder.

3 Sammenfatning

Samlet set vurderes det, at de planlagte forundersøgelser ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de habitater og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte, hverken i sig selv eller kumulativt med andre planer og projekter. Det vurderes ligeledes, at der ikke er en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdernes integritet.

I forhold til relevante Bilag IV arter, som for det marine forundersøgelsesområde alene omfatter marsvin, gælder det at den økologiske funktionalitet af bestandene og arternes yngle- og opholdsområder samlet set kan opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. I forhold til vandområdeplanerne og havstrategilovens målsætninger vurderes det, at forundersøgelserne samlet set ikke vil forringe den økologiske tilstand eller medføre en væsentlig påvirkning af muligheden for opnåelse af god økologisk og kemisk tilstand.

4 Natura 2000 - Væsentlighedsvurdering

Natura 2000-områder er udpeget efter henholdsvis Habitatdirektivet (92/43/EF) og Fuglebeskyttelsesdirektivet (2009/147/EF, tidligere 79/409/EF). Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder i hele EU.

Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne administreres i Danmark bl.a. gennem

Miljø- og fødevareministeriets bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (’Kysthabitatbekendtgørelsen’, BEK nr 654 af 19/05/2020).

Formålet med Natura 2000 væsentlighedsvurderingen er at belyse, hvorvidt de planlagte forundersøgelser kan medføre væsentlige negative påvirkninger af naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte. Desuden vurderes det, hvorvidt arter listet på Habitatdirektivets bilag IV (Bilag IV arter) kan opretholde deres økologiske funktionalitet.

Figur 2: Natura 2000-områder (habitat- og fuglebeskyttelsesområder) med marine udpegninger inden for ca. 10 km fra forundersøgelsesområdet, og områdernes udpegningsgrundlag fremgår af tabel 2. Afstanden på de 10 km 153 136 235 tager udgangspunkt i det konkrete forundersøgelsesområdes geografiske placering, dets nærhed til vigtige Natura 2000-områder samt viden om mobile udpegningsarter, herunder marsvin, sæler og fugle, der kan tænkes at forekomme i forundersøgelsesområdet.

Udpegningsgrundlagene jf. de gældende Natura 2000-planer for de tre Natura 2000 områder anført i deres helhed i bilag sidst i dette dokument.

Forundersøgelsesområdet ligger delvist inden for Natura 2000-område nr. 153:

Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig. I vurderingerne herunder skelnes der ikke mellem om forholdet der vurderes på befinder sig inden for eller uden for et Natura 2000. Vurderingerne gælder i begge tilfælde.

4.1 Afgrænsning af væsentlighedsvurderingen Det planlagte forundersøgelsesprogram består af hhv. geofysiske undersøgelser (akustik) samt visuelle undersøgelser af biologiske forhold ved (kamera eller dykker).

Skade på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag og negative påvirkninger af områdernes økologiske funktionalitet for bilag IV-arter, kan for de biologiske undersøgelser på forhånd afvises, da der er tale om passive observationsmetoder, der ikke indebærer prøvetagning eller anden fysisk påvirkning af flora, fauna eller naturtyper.

Indsamling af de geofysiske data ved hjælp af Side Scan Sonar (SSS uden USBL) og singlebeam eller multibeam ekkolod (SBES og MBES), samt Sub Bottom Profiler (SBP) indebærer ikke direkte kontakt med havbunden. Derfor kan væsentlige negative påvirkninger af marine naturtyper på forhånd afvises. Støj og forstyrrelse i forbindelse med den geofysiske kortlægning kan derimod potentielt påvirke mobile arter af fugle, fisk, odder samt havpattedyr, herunder marsvin, sæler. Potentielle påvirkninger fra disse kilder omfatter eksempelvis temporært eller permanent høretab (TTS el. PTS) samt forstyrrelse af dyrenes adfærd (herunder adfærdspåvirkninger/habitattab).

I modsætning til havpattedyr hører fisk, fugle og odder i et lavere frekvensområde (<40 kHz) og de er derfor generelt mere robuste over for undervandsstøj. Derfor fokuseres i gennemgangen på havpattedyr. I forhold til relevante hvalarter for området, så der det alene relevant at inkludere marsvin som kan høre op til 140 kHz.

4.2 Referencestudie JASCO Applied Sciences har for nyligt foretaget støjmålinger på det geofysiske udstyr, som blev anvendt til opmåling af undersøgelsesområdet til Energiø Nordsøen (JASCO Applied Science, 2021). Studiet målte impulsstøjen på det enkelt udstyr hver for sig samt for et fuldt survey, hvor alt udstyr kørte samtidigt (Støjkilder: Sparker, SBP, USBL, SSS, multibeam). For SSS-udstyret blev der målt på støjen både med og uden anvendelse af USBL.

På baggrund af arternes frekvensområde for hørelse, fandt man ikke udstyret Kongsberg EM2040 (MBES) og Edgetech 4200 (SSS) relevant i forhold til støjpåvirkning på havpattedyr. Dette skyldes, at de to typer udstyr opererer inden for markant højere frekvenser (300 kHz og 200 kHz respektivt), altså uden for de relevante marine pattedyrs hørefelt. Dette blev yderligere bekræftet i studiet af JASCO Applied Sciences, hvor de gennemførte målinger for MBES og for SSS (uden USBL) ikke viste nogen stigning i baggrundsstøjniveauerne for tests med dette udstyr (JASCO Applied Science, 2021). Baseret på ovenstående data, udsender SSS- og MBES-kilderne ikke betydelige støjniveauer inden for frekvenserne, hvor hørelsen er bedst, for hverken sæler eller marsvin.

4.3 Væsentlighedsvurdering for Natura 2000 udpegningsgrundlag - sæler og marsvin SSS og MBES udstyret, der forventes anvendt til nærværende forundersøgelse, er sammenligneligt med det udstyr, der blev foretaget målinger på i studiet af JASCO Applied Sciences (uden USBL), idet det stilles som krav i udbuddet, at der anvendes udstyr der opererer i frekvensområder over 200 kHz.
4.4 Samlet væsentlighedsvurdering for Natura 2000-områder De planlagte forundersøgelser (geofysiske og biologiske) vurderes således ikke at kunne have potentielle påvirkninger på Natura 2000-områdernes integritet eller økologiske funktionalitet, på de marine naturtyper eller udpegningsarter, med særligt fokus på sæler eller marsvin.

5 Bilag II og IV-arter - Væsentlighedsvurdering

Flere arter af havpattedyr er registreret i de indre danske farvande. Heraf er det dog kun et fåtal, der forekommer regelmæssigt og dermed er relevante i forhold til nærværende forundersøgelser. Alle hvalarter optræder på bilag II og bilag IV i EU's habitatdirektiv (92/43/EEC) og er desuden dækket under EU's havstrategidirektiv. Sælerne står på bilag II og bilag V i EU's habitatdirektiv (92/43/EEC), og er tilsvarende dækket af EU's havstrategidirektiv. Med henvisning til vurderingen af den potentielle påvirkning af sæler og marsvin under Natura 2000 væsentlighedsvurdering, vurderes det tilsvarende at hverken de geofysiske eller de biologiske forundersøgelser vil kunne medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for marsvin eller sæler, samt at de vil være uden betydning for områdets samlede økologiske funktionalitet for de pågældende arter.

6 Vandrammedirektivet - Vurdering af påvirkning

Da forundersøgelserne alene foregår på det marine område forholder vurderingen sig alene til en potentiel påvirkning af kystvande, samt de nærliggende konkrete overvågningsstationer under NOVANA-programmet.

6.1 Kystvande Forundersøgelsesområdet ligger i Vandområde nr. 200, Kattegat, Nordsjælland.

Området er målsat til god økologisk tilstand og god kemisk tilstand for kystvande.

Da forundersøgelserne ikke vil medføre udledning af næringsstoffer, nationalt specifikke stoffer eller EU-prioriterede stoffer, kan en negativ påvirkning af den økologiske tilstand og/eller af den kemiske tilstand både inden for og uden for Natura 2000-områderne, derfor udelukkes.

6.2 Overvågningsstationer Ca. 2 km fra kysten og uden for forundersøgelsesområdet ligger en overvågningsstation under NOVANA programmet.

Figur 3: Placering af overvågningsstation under NOVANA-programmet.

På stationen måles profilmåling af iltindhold til iltsvindsprogrammet, samt målinger af næringsstoffer og klorofyl i vandet. Desuden foretages målinger af miljøfarlige stoffer (MFS) i fisk, muslinger og snegle.

Da forundersøgelserne ikke vil medføre udledning af næringsstoffer, nationalt specifikke stoffer eller EU-prioriterede stoffer, kan en påvirkning af målinger på stationen udelukkes, såfremt disse skulle være sammenfaldende med forundersøgelserne.

6.3 Vandrammedirektivet - Samlet vurdering De potentielle påvirkninger fra forundersøgelserne vurderes på baggrund af ovenstående samlet set ikke at udgøre en negativ påvirkning og hverken forringe eller forhindre opnåelse af god økologisk tilstand og god kemisk tilstand for de forskellige kvalitetsparametre i henhold til vandområdeplanerne.

Forundersøgelserne vurderes ligeledes ikke at udgøre en negativ påvirkning af den nationale overvågning af målsatte vandområder.

7 Havstrategilovens Deskriptorer – Vurdering af påvirkning

Tabel 2: Vurdering af de potentielle påvirkninger af havstrategilovens deskriptorer som følge af forundersøgelserne Deskriptor Kvalitative deskriptorer til beskrivelse af god miljøtilstand Vurdering af potentielle påvirkninger af deskriptorerne som følge af forundersøgelserne

D1 Biodiversitet

Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og tætheden af arter svarer til de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold Miljømål for denne deskriptor vurderes ikke at blive påvirket af forundersøgelsesaktiviteterne, da de er kortvarige og af begrænset udbredelse som ikke vil påvirke biodiversiteten generelt i området. D2 Ikke- hjemmehørende arter Ikke-hjemmehørende arter indført ved menneskelige aktiviteter ligger på niveauer, der ikke ændrer økosystemerne i negativ retning Der anvendes kun ét enkelt surveyfartøj og der vil ikke blive udvekslet ballastvand i forbindelse med forundersøgelserne. Miljømål for denne deskriptor vurderes således ikke at blive påvirket af forundersøgelserne. D3 Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udviser en aldersog størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Miljømål for denne deskriptor vurderes ikke at blive påvirket af forundersøgelserne, da der ikke foretages fiskeri som en del af forundersøgelsesaktiviteterne.

D4 Havets fødenet

Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer med normal tæthed og diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne. Miljømål for denne deskriptor vurderes ikke at blive påvirket af forundersøgelserne, da aktiviteterne ikke vil påvirke havets fødenet.

D5 Eutrofiering

Menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige Miljømål for denne deskriptor vurderes ikke at blive påvirket af projektet, da forundersøgelsesaktiviteterne ikke vil tilføre eller frigive næringsstoffer til det marine miljø. algeopblomstringer og iltmangel på havbunden D6 Havbundens integritet Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur og funktioner bevares, og at især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Der foretages kun ikke- nedtrængende undersøgelser, hvorfor havbunden ikke forstyrres. Miljømål for denne deskriptor vurderes således ikke at blive negativt påvirket af forundersøgelserne. D7 Hydrografiske ændringer Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine økosystemer i negativ retning Miljømål for denne deskriptor vurderes ikke at blive påvirket af forundersøgelserne, da der ikke foretages ændringer af de hydrografiske forhold i de marine økosystemer. D8 Forurenende stoffer Koncentrationer af forurenende stoffer ligger på niveauer, der ikke medfører forureningsvirkninger Miljømål for denne deskriptor vurderes ikke at blive påvirket af forundersøgelserne, da der ikke anvendes metoder der kan udlede forurenende stoffer eller frigive stoffer fra eks. sedimentet i forbindelsen med forundersøgelserne. D9 Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen eller andre relevante standarder Miljømål for denne deskriptor vurderes ikke at blive påvirket af forundersøgelsen, da ikke anvendes eller udledes forurenende stoffer i forbindelsen med undersøgelsesprogrammet.

D10 Marint affald

Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet. Miljømål for denne deskriptor vurderes ikke at blive påvirket af forundersøgelserne, da de ikke medføre marint affald.

D11 Undervandsstøj

Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet i negativ retning. Forholdene omkring undervandsstøj er gennemgået i detaljer i Natura 2000 konsekvensvurderingens afsnit om havpattedyr og Bilag IV-arter. Med henvisning til disse vurderes miljømål for denne deskriptor ikke at blive påvirket af forundersøgelserne.

7.1 Havstrategidirektivet – Overvågningsstationer Nærmeste havstrategiovervågningsstation ligger i Isefjorden, ca. 14 km fra forundersøgelsesområdet. Grundet afstanden samt at forundersøgelserne ikke påvirker biologiske parametre eller hydrografiske forhold, vurderes det således ikke at påvirke kvaliteten af overvågningen.
7.2 Havstrategidirektivet – Samlet vurdering De potentielle påvirkninger fra forundersøgelserne vurderes på baggrund af ovenstående samlet set ikke at udgøre en negativ påvirkning af muligheden for opnåelse af god tilstand for deskriptorerne i Danmarks Havstrategi.

Forundersøgelserne påvirker ligeledes ikke havstrategiovervågningen og kvaliteten heraf.

8 Kumulative effekter – Vurdering

Vurderingen skal ud over effekten af planen eller projektet i sig selv, også inddrage den samlede påvirkning, som planen eller projektet i forbindelse med andre planer og projekter kan medføre. Sådanne mulige kumulative effekter kan f.eks. være anlægsarbejder på havet fra allerede vedtagne planer, som endnu ikke er realiserede samt planer og projekter, som foreligger i forslag og som en myndighed har sendt i høring.

8.1 Kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid Ansøger har som del af den udførte screening og som forberedelse til selve anlægsprojektet været i dialog med projektgruppen under Nordkystens Fremtid (NF).

NF har anbefalet at et evt. kommende stenrevsprojekt placeres uden for den sandvandringsaktive zone, der befinder sig på lavt vand tæt under kysten. Ansøger har modtaget NFs konkrete data på sandvandringslinjen, der i generelle termer ligger omkring 5 m vand dybde. Ansøger påtænker at imødekomme ønsket fra NF om at etablere revet uden for den sandvandringsaktive zone, og forundersøgelsesområdet er derfor placeret med sin kystnære side omtrent på 5 m dybdekurven.

Det er ansøgers vurdering at forundersøgelserne i sig selv ikke vil medføre en kumulativ påvirkning sammen med kystbeskyttelsesprojektet, idet der så vidt vides ikke skal ske konkrete fysiske aktiviteter under Nordkystens Fremtid i den kommende tid. Ved ansøgning om selve stenrevet vil der blive foretaget en ny vurdering af en evt. kumulativ påvirkning mellem stenrevet og kystbeskyttelsesprojektet.

8.2 Råstofområder – Udmundingen af Roskilde Fjord/Isefjorden Der er aktiv marin råstofindvinding ud for udmundingen af Roskilde Fjord/Isefjorden med dertilhørende påvirkning, herunder potentiel støjpåvirkning af miljøet. Det er uvist præcis, hvor meget aktivitet der vil være i råstofområdet præcis når forundersøgelserne udføres, men da selve de akustiske undersøgelser jf. beskrivelserne oven for ikke vil have nogen påvirkning på forhold i havmiljøet, så en evt. kumulativ effekt alene bestå i motorstøjen fra båden som forundersøgelserne udføres fra sammenholdt med skibsstøjen fra råstofbådene.

Det er ansøgers vurdering af dette forhold, at forundersøgelsesbåden kun vil bidrage med en negligerbar forøgelse af lyd fra motorer, og at lyden vil være sammenlignelig med alm. lystsejlads med en jolle eller mindre motorsejler med lav hastighed.

8.3 Kumulative effekter – Samlet vurdering Forundersøgelserne vurderes ligeledes ikke, hverken i sig selv eller i kumulativt med andre aktiviteter at forringe vandområders økologiske og kemiske tilstand eller at hindre målopfyldelsen i henhold til vandområdeplanerne og havstrategiloven.

9 Sammenfattende vurdering

Der er foretaget en gennemgang af de potentielle påvirkninger, der kan opstå som følge af udførelsen af forundersøgelser til etablering af et nyt stenrev i Kattegat og der er foretaget en væsentlighedsvurdering i henhold til Kysthabitatbekendtgørelsen (Natura 2000 og bilag IV arter) samt en vurdering i henhold til vandområdeplanerne og havstrategiloven.

Samlet set vurderes det, at forundersøgelserne ikke vil medføre væsentligt negative påvirkninger af de habitater og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte, hverken i sig selv eller kumulativt med andre aktiviteter både nationalt og internationalt. Det vurderes ligeledes, at der ikke er en væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-områdernes integritet både nationalt og internationalt.

I forhold til Bilag IV-arter, som alene omfatter marsvin, vurderes ligeledes, at den økologiske funktionalitet for arternes yngle- og rasteområder samlet set kan opretholdes på mindst samme niveau som hidtil.

I forhold til vandområdeplanerne og havstrategilovens målsætninger vurderes det, at forundersøgelserne samlet set ikke vil forringe den økologiske tilstand eller medføre en væsentlig påvirkning af muligheden for opnåelse af god økologisk eller god kemisk tilstand.

Forundersøgelserne vurderes ligeledes ikke, hverken i sig selv eller kumulativt med andre aktiviteter at have en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdernes integritet eller relevante Bilag IV arter i området.

Herudover vurderes forundersøgelserne ligeledes ikke, hverken i sig selv eller kumulativt med andre aktiviteter, at forringe vandområders økologiske og kemiske tilstand eller at hindre målopfyldelsen i henhold til vandområdeplanerne og havstrategiloven.

Bilag 1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder med marine udpegninger Natura 200-område nr. 136: Roskilde Fjord og [adresse]

Natura 200-område nr. 153: Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig

Natura 200-område nr. 235: Jægerspris Skydeterræn