Kystpraksis Søterritoriet Middelfart Kommune
Høring: Ansøgning om stenrev og udlægning af hydrofoner i Tybrind Vig (Lillebælt, Middelfart)
Sagen kort
Kystdirektoratet sendte en ansøgning fra Middelfart Kommune på vegne af Naturpark Lillebælt i høring. Ansøgningen gælder tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til et stenrev i Tybrind Vig på søterritoriet i Lillebælt. Revet skal bestå af ca. 4.000 m³ sprængsten fordelt på 16 delrev på ca. 1 hektar og 6-7 meters vanddybde. Der søges også om at udlægge 9 hydrofoner på havbunden i perioden 2021-2025 til forskning i marsvin. Projektet indgår i projektet Bælt i Balance og ligger i Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt. Ansøger vurderer, at revet udbygger naturtypen rev og forbedrer fødegrundlaget for marsvin. Ansøger vurderer også, at revet ikke kræver afmærkning, miljøvurdering eller habitatkonsekvensvurdering. Arealet er frigivet af Slots- og Kulturstyrelsen efter arkæologisk forundersøgelse.
Fakta
- Ejendom
- Andet
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning om etablering af stenrev i Tybrind Vig – Projekt Bælt i Balance
Udlægning af stenrev og forskning i marsvin med hydrofoner
Indhold
Bygherre:....................................................................................................................................................... 3 Rådgiver:........................................................................................................................................................ 3 Offentliggørelse:............................................................................................................................................ 3 Indledning og baggrund................................................................................................................................. 3 Eksisterende forhold...................................................................................................................................... 5 Forundersøgelsen.......................................................................................................................................... 5 Placering af stenrev....................................................................................................................................... 5 Stenrevets omfang........................................................................................................................................ 7 Dybdeprofil og bundsubstrat...................................................................................................................... 10 Hydrografiske forhold.................................................................................................................................. 11 Udformning og effekt.................................................................................................................................. 11 Udførsel....................................................................................................................................................... 11 Opfølgning................................................................................................................................................... 11 Afmærkning................................................................................................................................................. 12 Overvågning................................................................................................................................................. 12 Pasning, sikkerhed og formidling................................................................................................................ 12 Økonomi...................................................................................................................................................... 12 Miljømæssig belastning............................................................................................................................... 13 Miljømæssige sårbarhed, VVM og konsekvensvurdering........................................................................... 13 Bilag............................................................................................................................................................. 14 Referencer:.................................................................................................................................................. 14
Kontakt: [navn]. [email]
Rådgiver:
Offentliggørelse:
Vi giver som ansøger tilladelse til at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Indledning og baggrund
Denne ansøgning omhandler tilladelse jævnfør kystbeskyttelsesloven til etablering af stenrev og til udlægning af hydrofoner til marsvin-forskning i Tybrind Vig på søterritoriet i forbindelse med projektet: Bælt i Balance. Ansøgningen er indsendt af Middelfart Kommune på vegne af Naturpark Lillebælt, som er et samarbejde mellem de tre kommuner: Kolding, Fredericia og Middelfart.
D}il_o]ov_À]oEµl>]ooo(}u]oU(}l}P(}Z
- og kystmiljøet ved Lillebælt til glæde for naturen, borgere, besøgende og foreninger. Det er et femårigt projekt drevet af tre kommuner i samarbejde med forskningsinstitutioner og mange frivillige og med støtte fra to fonde: VELUX FONDEN og Nordea-fonden. Tidsperioden for projektet: April 2020 t April 2025. https://naturparklillebaelt.dk/baelt-i-balance/
Hvad gør vi i projektet:
Skaber konkrete forbedringer i havmiljøet t kernen i Naturpark Lillebælt. Der skal i projektet ske etablering af nye stenrev, biohuts (fiskebørnehaver), opfiskning af krabber, frivillige fiskerifredninger og mindre støj i havet. Skaber mere viden om Lillebælt ved forskning i forbedringernes effekt på biodiversiteten, marsvin, torsk, fiskeyngel og havørred. Formidler viden og forskning til borgere, besøgende og foreninger. Skaber faciliteter og formidling ude ved naturparkens kyst, så særligt skoler og unge får bedre mulighed for at opleve havet, lære og forstå det der sker under overfladen.
Partnerne i Bælt i Balance er:
Bælternes Fiskeriforening. Kontakt: formand [navn]. Fritidsfiskere og sportsfiskere i Lillebælt. Kontakt: [navn] og [navn]. Aarhus Universitet, Institut for Bioscience. Førende i forskning af marsvins adfærd, bioakustik, fødegrundlag og vandringer. Kontakt: seniorforsker [navn].
DTU Aqua, førende i overvågning af dansk fiskeri og fiskebestande. Kontakt: specialkonsulent [navn] og seniorforsker [navn]. SDU, undersøger formidlingens effekt på unge Visit Lillebælt, Visit Kolding Partner-virksomheder i Naturpark Lillebælt Frivillige borgere og foreninger fx dykkerklubber og kajakklubber Naturparkrådet i Naturpark Lillebælt som består af forskellige repræsentanter for foreninger og erhverv. Kystdirektoratet vil også modtage ansøgninger om anlæggelse af ét smoltrev, opsætning af biohuts og etablering af formidlingsfaciliteter ved kysten, som del af projektet Bælt i Balance.
Formål
Stenrevet i Tybrind Vig har både naturformål og forskningsformål. Stenrevet skal øge biodiversiteten i området ved at udbygge naturtypen rev (1170) i Habitatområde H96, og samtidig skal der forskes på stenrevet af Aarhus Universitet (AU), så vi får mere viden om stenrevets effekt især for marsvin (1351), som er udpegningsgrundlag i habitatområdet H96. Det forventes, at AU to år efter etableringen af stenrevet kan registrere 50 % flere marsvin i området omkring stenrevene t målt med hydrofoner - baseret på erfaringer fra Blue Reef stenrevsprojektet ved Læsø (Mikkelsen et.al 2013). Desuden vil der ske en mærkning af marsvin, som vil give viden om dyrenes adfærd i området og en spændende formidling via Naturpark Lillebælt mfl.. I kombination med stenrevet vil der blive foretaget en frivillig fredning af det meste af Tybrind Vig t ca. 8,3 km2, med en bredde på 3,8 km på det længste sted. De lokale fiskere er tæt inddraget i denne proces, og de ønsker alle at gøre noget for et hårdt presset havmiljø og fiskebestand i Lillebælt. DTU Aqua vil undersøge med hydrofoner, om mærkede torsk opholder sig mindst 90 % af tiden indenfor fiskereservatets grænse (Kristensen et.al. 2017). Der søges om disse hydrofoner i en separat ansøgning. Forskningsresultaterne skal videreformidles i videnskabelige tidskrifter til forskningsverdenen og som populærartikler til relevante erhverv, borgere, turister og foreninger. Forskningen skal danne grundlaget for anbefalinger af lignende forbedringer i andre sammenhænge og vil hjælpe til at give folk nye oplevelser og en dybere forståelse for Naturpark Lillebælts særlige natur, som ellers ofte bliver overset, når der er tale om havet.
Synergi med Projekt Better BirdLIFE
Udover Bælt i Balance har to kommuner i Naturpark Lillebælt: Middelfart og Kolding Kommuner fået tilskud til et EU LIFE-}il_]>/&U}ulol(}Z}o(}h -beskyttede kystfugle. Der vil ÀvÀ]P]P˙vP]uoou}il}P_o]ov_X>/& -projektet etablerer 20 ha nye stenrevs-banker på lavt vand tæt ved kysten. Stenrev der er særligt designet til muslinger og i modsætning til hule-dannende stenrev, der er målrettet til fisk, hovedsagelig vil være til gavn for edderfugle. Her sker der også reduktioner i kvælstof- og fosforudledningen til Lillebælt, når der frem mod 2025 gives erstatning til landmænd, for at udlægge 36 ha tidligere landbrugsjord til udyrkede naturarealer, der ikke gødes eller sprøjtes. I ovenfor nævnte projekt vil der også blive etableret 1,5 ha ålegræs i Lillebælt, som kan fastholde en kvælstof-pulje i blade og rodnet. Der vil i perioden 2019-2025 ske monitering af fuglenes brug af stenrevene/muslingebankerne og ålegræssets trivsel, som både vil supplere den viden der indsamles omkring fisk, marsvin og krabber i _o]ov_XÀ]oov(}P vµÀlo]vP(mellem de to projekter, som vil bidrage til den samlede forståelse af, hvordan økosystemet hænger sammen i Lillebælt.
Eksisterende forhold
Placeringen af det ønskede stenrev og hydrofonerne i Tybrind Vig ligger indenfor Natura2000 område 112 Lillebælt, som indeholder Habitatområde H96 og Fuglebeskyttelsesområde F47. Natura 2000-området Lillebælt har et areal på 35.043 ha, hvoraf ca. 80 % består af hav. Lillebælt er et særpræget havområde med både lave og dybe områder, som mod nord indsnævres til en flodlignende rende med op til 80 meters dybde. Stærk strøm udsætter kysterne for erosion, og materialet aflejres andre steder som krumodder og strandvolde. Hele havområdet udgøres af habitattyperne lavvandede bugter, sandbanker, rev, kystlaguner og mudder- og sandflader. Kystlagunerne og strandengene indeholder et artsrigt plante- og dyreliv og udgør betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for fugle, herunder edderfugl, hvinand, toppet skallesluger, og havterne. Marsvin (1351) er udpegningsgrundlag for Habitatområde H96, hvor den er almindeligt forekommende.
Forundersøgelsen
I 2020 er der af rådgiver HavNatur gennemført forundersøgelser af mulige placeringer af stenrev i Lillebælt. Der er især lagt vægt på dialogen med de lokale, at der har været fisket sten i området, at der har været store torsk, og at de lokale fiskere i dag skal kunne fange 50 torsk til mærkning på maks. 2 uger med en kropslængde på 20-40 cm. Havbunden under revet skal kunne bære stenene, og der skal ikke være sten i forvejen i en radius af mindst 150 m (gerne mere). Vanddybden skal være mindst 6 m. Der må ikke være større risiko for iltsvind ved revet. Lokaliteten ved Tybrind Vig har været drøftet med forskerne fra AU og DTU Aqua og lokale fiskere, og der er enighed om den nuværende placering. Der er også gennemført arkæologiske forundersøgelser af Langelands Museum, som viser, at der ikke er tegn på fortidsminder på den valgte placering. Se bilag 1 med frigivelseserklæring fra Kulturstyrelsen. Miljøstyrelsen har sendt os link til NOVANA-GIS, hvor vi kan se placeringen af diverse overvågningsaktiviteter: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=novana2017-21 W _,À}P&i}_}Pv _Dl}(˙_lvuvo]vPv(oP
- og makroalgeovervågning. Der er ikke noget her der konflikter med vores ønske om placeringer.
Placering af stenrev
Stenrevet vil blive placeret som angivet på de følgende kort og i bilag 2 i GIS-filer. Lokaliteterne er udvalgt på en sådan måde, at vi ikke forstyrrer eksisterende revområder eller ålegræsbede.
På baggrund af den gennemførte forundersøgelse vurderer vi, at havbunden i de udvalgte områder har tilstrækkelig bæreevne til revene, og at vi ikke ødelægger eksisterende marine naturtyper.
Der har ifølge de lokale fiskere foregået stenfiskeri i området, og det vurderes, at det er sandsynligt, at der tidligere har været sten på denne placering. Ifølge GEUS sedimentkort består området langs kysten af residualbund på moræne. Den geologiske µv˙_]µoµv u}v_]vZ}ovUPµ}PP}(vµÀl(u} med tynde banker af rent velsorteret sand. Det er på denne bundtype stenrev oftest vil kunne lokaliseres. Miljøstyrelsens kortlægning af områdets marine naturtyper ses på kortet herunder. Stenrevet placeres tæt på, men udenfor kortlægningen af rev for at undgå forstyrrelse af eksisterende rev og for at kunne forske i effekten af det nye rev. Som det også ses af kortet, har der været fiskeri i området, og revets effekt vil derfor kombineret med fiskereservatet give os en vigtig ny viden, også for fremtidens Natura 2000- forvaltning. Nyt stenrev
Stenrevets omfang
Planen er at udlægge 4.000 m3 sprængsten i et område på ca. 1 hektar i Tybrind Vig. Den endelige mængde sten afhænger af de tilbud, der modtages på arbejdet. Revet dækker et areal på ca. 60m *160 m. Tabellen viser de 16 delrev, som kommer til at udgøre revet i Tybrind Vig. Revet opbygges af 10 langstrakte rev med længder fra 12 til 50 meter og bredder på 6 meter, samt 6 fladerev med arealer mellem 100 og 337,5 m2. Revene ligger på 6 til 7 meters vanddybde, og de rejser sig 0 - 3 meter op over havbunden. Mindste frie dybde over revet bliver 3 meter.
Revets opbygning af 16 delrev. Numrene henviser til delelement i ovenstående tabel.
Placering af hydrofoner
Vi søger om i perioden 2021 t 2025 at udlægge 9 hydrofoner på havbunden til forskning af revets og reservatets effekt på marsvin. Der placeres hydrofoner til marsvin både indenfor og udenfor reservatet, ligesom der lægges to hydrofoner meget tæt på revet. Den vestligste position indgår i NOVANA programmet, og der eksisterer derfor data for de seneste 10 år, som kan indgå i dataanalysen. Hydrofonerne vil blive udlagt, så vidt muligt, et år før, og være der under og to-tre år efter stenrevet er etableret for at vise effekten af stenrevet og fiskereservatet. Metoden følger den tekniske anvisning, AU har lavet i forbindelse med NOVANA programmet. Alle hydrofoner udlægges på havbunden med akustiske releasere og vil stikke ca. 2 m op i vandsøjlen. Der vil således ikke være nogen markering på havoverfladen. Se bilag 3-4 med GIS-Filer med positioner for hydrofonerne og beskrivelse af hydrofon-type.
Koordinator for hydrofoner:
Name
X Y lat Lon 1 550806.4063 6138394.9636 9.8020 55.3892 2 552305.6467 6138295.0143 9.8257 55.3881 3 551372.7860 6139334.4876 9.8111 55.3976 4 550819.7329 6138128.4320 9.8022 55.3868 5 549686.9734 6137775.2776 9.7843 55.3837 6 549666.9835 6139867.5509 9.7843 55.4025 7 549660.3203 6138814.7509 9.7840 55.3931 8 551486.0620 6137542.0624 9.8126 55.3815 9 548380.9684 6139727.6218 9.7640 55.[postnr by] med hydrofoner:
Dybdeprofil og bundsubstrat
Dybdeprofiler for lokaliteten er i forår og sommer 2020 blevet dykkeropmålt og fotograferet af HavNatur ved [navn]. Metoden er brugt i Als stenrev og Better BirdLife projektet og beskrevet i bilag 5. Bunden på den valgte lokaliteter er fast, og består af silt, sand og grus. Bunden er enkelte steder lettere sten bestrøet, med op til knytnæve store sten. Bunden vurderes at være fysisk egnet som underlag for stenrev. Områder med ålegræs og områder med karakter af stenrev er fravalgt i placeringen af dette rev, således disse naturtyper ikke forstyrres.
Hydrografiske forhold
Strømmen i Tybrind Vig er oftest moderat til svag og retningen skifter med tidevandet. Under voldsomme vejrforhold kan strømmen blive kraftig og have samme retning i længere perioden t betinget af vandstanden i Østersøen. Revet vurderes ikke at medføre erodering af kyster eller havbunden.
Udformning og effekt
Da livet på stenrev varierer i forholdet til dybden og hermed lysintensiteten, anlægges revet på relativt lavt vand, 6-7 meters dybde. Dyr og planters evne til at udnytte vandbevægelser og eksponeringsgrad varierer en del, så en høj diversitet sikres ved at skabe et stenrev med en varieret struktur. Det primære formål med revene er at skabe gode levesteder og fourageringsområder for torsk og marsvin. Stenrev på samme vanddybde har vist gode resultater tidligere (Fiskeritidende 2020). Samtidig skal revet skabe fysisk diversitet og kompleksitet for at sikre mange forskellige biotoper og hertil hørende stor biodiversitet. Revet udlægges derfor således, at der opnås forskellige dybder inden for den fotiske zone. Udformningen af revene sikrer en stor synlig overflade, med mange hulrum som er egnet som standpladser/skjul for torsken. For at imødekomme disse forskellige funktionelle krav, udformes revet som 16 delrev med forskellige højder og udformning. Revene udformes, så der til hver dybde er en så stor heterogen eksponeringsgrad mht. til vandbevægelse og lys som mulig - dog uden at der skabes grundlag for sandaflejring eller tilsanding. For at opnå en vertikal fysisk variation, er højde på stenrevene varierende mellem 0 og 3 meter.
Udførsel
Udlægningen sker efter detailplan, der udarbejdes sammen med entreprenøren og i overensstemmelse med den her skitserede udformning. Etableringen sker, alt efter tidspunktet for opnåede tilladelser, enten i perioden september 2021 til april 2022, eller september 2022 t april 2023, og det forventes at selve anlægsarbejdet tager ca. 7 dage, når det først er igangsat.
Opfølgning
Det udførte anlægsarbejde vil blive godkendt på baggrund af survey og dykkeroptagelse umiddelbart efter etablering.
Afmærkning
Det vurderes ikke nødvendigt at etablere afmærkning. Der vil minimum være 3 meter vand fra havoverfladen til toppen af revet. Revet placeres ikke i sejlrenden/trafikrute. Revet etableres tæt på et område med en dybde på 3 meter.
Overvågning
Naturpark Lillebælt med Middelfart Kommune som juridisk ansvarlig vil administrere revet. Torsk og marsvins brug af fiskereservatet og revet vil blive undersøgt. Projektet vil give en vigtig ny viden om marsvins (bilag IV-art) tilknytning til stenrev. På stenrevene og i reservatet udlægges lyttestationer (hydrofoner), der kan optage marsvins ekkolokalisering. Marsvinet benytter disse lyde døgnet rundt og særlige lyde kaldet _µÌÌ_]v]l]}v (Pv]vPX] optagelser sammenlignes før og efter etableringen af reservaterne og stenrevene, ligesom der udlægges kontrolstationer for at kunne dokumentere effekten af forbedringerne på marsvins antal og fødesøgning. Førmålingerne ønskes igangsat gerne et helt år før revet etableres, for at få det bedste sammenligningsgrundlag. Marsvin der fanges levende tilfældigt af lokale bundgarnsfiskere mærkes med små elektroniske instrumenter. Via satellit bestemmes dyrenes position ligesom dykkeadfærd og deres lydunivers optages, så marsvinenes adfærd omkring og brugen af fiskereservatet og stenrevet kan kortlægges. Undersøgelser af fiskereservaternes virkning på torsk udføres på baggrund af tidligere erfaringer fra DTU Aqua (Kristensen et al., 2017). Undersøgelsen anvender telemetri, hvorved torsk indfanges af lokale fiskere og mærkes med en lille transmitter, der betyder, at fisken påføres en sender, som kan følges af forskerne via hydrofoner, der placeres strategiske steder i området. Separat ansøgning om disse hydrofoner sendes. Vi forventer, at udviklingen af revene vil være sammenlignelig med den udvikling, vi har set og fortsat ser på rev etableret af Foreningen Als Stenrev i Lillebælt ved Als i perioden 2012 til 2018 (Fiskeritidende 2020). Pasning, sikkerhed og formidling Det er forventningen at revet vil passe sig selv, og udvikle sig i en positiv retning uden behov for indgriben. Naturpark Lillebælt vil formidle, om fiskereservatet og revets funktion og om mulighederne for at opleve revet som dykker. Hertil kommer formidling om Tybrind Vig som en betydningsfuld arkæologisk lokalitet.
Økonomi
Der er opnået støtte fra fonde og de tre naturpark-kommuner. Budgettet er inklusiv udlægning, havbund- opmåling m.m. på 1.621.800 kr. ex moms. Vi forventer at kunne få ca. 4000 m3 sten i udbuddet.
Miljømæssig belastning
Da der anvendes natursten eller sprængsten til revene, vil der ikke være nogen belastning som følge af revetableringen. Der vil naturligvis blive brugt energi til arbejdet og transporten. Der vil ikke blive foretaget uddybninger i havbunden. Miljømæssige sårbarhed, VVM og konsekvensvurdering Revet og reservatet vurderes ikke at have negativ betydning for områdets sårbarhed. Tværtimod vil projektet give gunstigere forhold for den marine natur. I dag består bundforholdene i Tybrind Vig mest af sand/grus og mindre spredte sten. Enkelte steder på lavt vand forekommer spredt ålegræs, og de større sten er begroet med savtang, sukkertang og blæretang. Valget af lokalitet til rev i Tybrind Vig er gjort, så vi er påpasselige med ikke at ødelægge eksisterende ålegræsbede og stenrev. Etableringen af revet sker i habitatområde og fuglebeskyttelsesområde, hvor udpegningsgrundlaget bl.a. er bugter, vige og stenrev. Revet udbygger områdets udpegningsgrundlag rev (1170), samt forbedrer muligheden for fødesøgning for marsvin (Mikkelsen et al., 2013), som bl.a. udgør områdets udpegningsgrundlag. Etableringen af stenrevet vil fremme en rig fauna og bundvegetation, som bl.a. kan sikre fødegrundlaget for marsvin og de mange fuglearter, der har levested her, hvilket også er målsætningen for Natura 2000-planen 2016-2021, Lillebælt, Natura 2000-område nr. 112. Marsvinet vil have gavn af stenrevet, da revet vil skabe bedre fourageringsmuligheder grundet større fødegrundlag i form af fisk (Mikkelsen et al., 2013; Kristensen et al., 2017). Den til revet knyttede flora og fauna forventes også at have en positiv effekt på biotaen knyttet til sandbankerne og til biodiversiteten samlet set i naturtypen Bugt (1160). Bugter og vige i Lillebælt har i gennem 100 år fået opfisket de naturlige stenrev, som giver variationen til disse områder. Derfor vil dette projekt skabe mere variation og en forbedring for hele naturtypen. I hele Natura 2000-område Lillebælt nr. 112 er der ifølge handleplanen samlet kortlagt 10.451,8 ha bugter og vige. Det nye stenrev etableres således på mindre end 0,í:(arealet af den kortlagte naturtype, Bugt. For naturtypen bugter og vige gælder, at stenbestrøning og stenrevsstrukturer kan indgå i variationsbredden indenfor naturtypen. De nye stenrev vil således bidrage til at skabe yderligere variation indenfor naturtypen. Den reelle forstyrrelse af fx marsvin i anlægsfasen vil være meget kortvarig og begrænset, da stenene placeres på havbunden med grab. Der er således ikke tale om, at sten bliver smidt ned gennem vandsøjlen. Efterfølgende forventes områderne at være mere attraktive for marsvin ved at revet bidrager positivt til et øget fødesøgningsgrundlag. Revet forventes anlagt i perioden september-april 2021/22 eller september- april 2022/23, hvilket falder uden for marsvinets yngleperiode (maj-juni) og intensive dieperiode. Det vurderes, at etablering af stenrevet ikke vil påvirke fuglearter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne. Der er ikke ynglefugle i områderne i vinterhalvåret og trækfugle vil relativt let kunne vælge et alternativt rasteområde i anlægsfasen. Revets forbedring af biodiversiteten i området kan have positiv effekt også for fuglearterne.
Revets orientering og fysiske udformning designes således, at sedimenttransporten i områderne ikke forventes påvirket. Arbejdet forventes ikke at give anledning til forstyrrelser for rekreative vandaktiviteter. Det er således vurderingen, at etablering af revet og fiskereservatet er foreneligt med områdernes sårbarhed, og at projektet tilmed understłtter fuglebeskyttelses
- og habitatområdernes udpegningsgrundlag og medvirker til en gunstigere tilstand i områderne. Det vu rderes, at projektet således ikke skal miljłvurderes (VVM), og at der ikke skal udarbejdes en habitatkonsekvensvurdering.
På vegne af projektpartnerne
Venlig hilsen [navn]
Bilag
Bilag 1. Frigivelseserklæring fra Kulturarvstyrelsen Bilag 2. Zipfil med koordinator til stenrev Bilag 3. Zipfil med koordinator til hydrofoner Bilag 4. Beskrivelse af hydrofon Bilag 5. Metodebeskrivelse Als Stenrev
Referencer:
Fiskeritidende (2020): Link: https://fiskeritidende.dk/nyheder/fiskerisektoren/mange-flere-torsk-efter-etablering-af- stenrev/#:~:text=Der%20kan%20v%C3%A6re%20mange%20grunde,til%20at%20torsk%20ops%C3%B8ger%20stenrev. Kristensen, L.D, J. G. Støttrup, J. C. Svendsen, C. Stenberg, O. K. Højbjerg Hansen, P. Grønkjær (2017): Behavioural changes of Atlantic cod (Gadus morhua) after marine boulder reef restoration: Implications for coastal habitat management and Natura 2000 areas. Fisheries Management Ecology, 1-8. Mikkelsen L., Mouritsen K.N., Dahl K., Teilmann J., Tougaard, J. (2013) Re-established stony reef in Kattegat, Denmark, attracts harbour porpoises (Phocoena phocoena). Marine Ecology Progress Series 481: 239t248, doi: 10.3354/meps10260).
SLOTS - OG KULTURSTY-
RELSEN
FORTIDSMINDEKONTORET
[adresse], 2. sal
DK-4800 Nykłbing Falster
TELEFON 33 7 3 33 71
[email]
EAN DR IFT 5798000792999
WWW.SLKS.DK
[navn]
[email]
[telefon]
FRIGIVELSESERKL˘RING TIL ANL˘G AF STENREV I TYBRIND VIG. JOURNALNUMRE: LMR 15763, SLKS 19/09843 Slots- og Kulturstyrelsen har den 25. november 2020 modtaget henvendelse, fra Langelandsmuseum ved [navn], med indstilling om frigivelse af areal til anlæg af stenrev i Tybrind Vig.
Langelandsmuseum (LMR) indstiller arealet til frigivelse med fłlgende:
µI området blev der konstateret
12-20 cm sediment over blåler. Sedimentet var for stłrstedelen fint sand med recent organisk materiale. Ved VH5/SH1 var sedimentet fin gytje. Der blev udfłrt et prłvefelt med ejektorsug ved VH5/SH1, men der fandtes ikke oldsager i det soldede materiale. µ
Slots- og Kulturstyrelsen kan på baggrund i ovenstående meddele, at bygherren her- efter frit kan disponere over arealet.
Skulle der mod forventning † ved den kommende aktivitet på arealerne † dukke kulturhistoriske fund op, skal disse straks anmeldes til Langelandsmuseum.
Når et areal efter denne skrivelse frigives, gælder det alene frigivelse i fm. kulturarv. Skulle der være andre restriktioner på arealet, vil disse fortsat være gæl dende.
Kopi sendt til: Langelandsmuseum [email]
Middelfart kommune
Naturpark Lillebælt
Nytorv 9, [postnr by] [email]
Dato: 26/11-20
[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2517.