Kystpraksis Klitfredning Lemvig Kommune

Dispensation Klitfredning Lav sikkerhed i kategoriseringen

Dispensation til nedrivning og genopførelse af sommerhus samt etablering af nedsivningsanlæg

Afgjort 1. oktober 2021  · Journalnummer 21-00089-31  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ejeren af et sommerhus fra 1880 ved Vesterhavet i Lemvig Kommune søgte om dispensation fra klitfredningen til at nedrive det eksisterende sommerhus og et anneks, der var ved at blive begravet af en voksende klit, og til at genopføre ét nyt sommerhus ca. 30 m længere inde i landet med tilhørende nedsivningsanlæg. Det nye hus får et bebygget areal på 87,4 m² mod ca. 81 m² i dag, fordi ydervæggene gøres 15 cm tykkere af hensyn til isolering, og totalhøjden øges fra 6,0 til 6,3 m med uændret taghældning og samme udtryk som det eksisterende hus. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt på vilkår om begrænset kørsel, fuldstændig fjernelse af de gamle bygninger, minimale terrænændringer, fjernelse af opgravet rynket rose og tilplantning med hjelme mod sandflugt.

Fakta

Ejendom
Sommerhus
Ansøger
Privat
Zone
Bygningen er fra
1880
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 81 m² 87,4 m² +6,4 m² (+8 %)
  • Før, 81 m²
  • Efter, 87,4 m²
  • Tegnet som kvadrater i samme målestok, ikke som husets form. Hvert felt er 1 × 1 m.
Højde 6 m 6,3 m +0,3 m (+5 %)

Hvad blev der søgt om

GenopførelseTeknisk anlægTerrænregulering

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (ja)
  • (ja)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Vilkår

  • Kørsel inden for klitfredningen skal begrænses til et minimum og må kun ske via adgangsvejen i det sydøstlige hjørne af grunden
  • Eksisterende sommerhus og anneks skal fjernes fuldstændigt, uden bygningsrester under sandet
  • Ingen terrænændringer eller gravearbejde ud over det nødvendige for projektet
  • Plantemateriale fra rynket rose, der graves op, skal fjernes fra grunden for at undgå spredning
  • Arealet ved de nedrevne bygninger skal tilplantes med hjelme for at mindske sandflugt, efter aftale med Naturstyrelsen
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har den 18. december 2020 på vegne af ejer [navn] søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til nedrivning og genopførelse af sommerhus (”[..]”) inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], beliggende [adresse], Lemvig Kommune.

Projektet er efterfølgende tilpasset i dialog med Kystdirektoratet, og det endelige ansøgningsmateriale er dateret den 19. august 2021 (vedr. nedrivning og genopførelse af sommerhus) og den 28. september 2021 (vedr. nedsivningsanlæg).

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8 samt klitfredningsbekendtgørelsens2 § 1, jf. § 4, til nedrivning af eksisterende sommerhus og anneks og til erstatning herfor genopførelse af én ny bygning (sommerhus) med tilhørende nedsivningsanlæg som ansøgt.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Du skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 af bekendtgørelse om klitfredning.

2

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

1. Kørsel inden for klitfredningen skal begrænses til et minimum og må kun ske via adgangsvejen i det sydøstlige hjørne af grunden.

2. Både det eksisterende sommerhus og anneks skal fjernes fuldstændigt ved nedrivningen, og der må ikke efterlades bygningsrester under sandet.

3. Der må ikke foretages terrænændringer/gravearbejde i forbindelse med nedrivningen og byggearbejdet ud over det, der er nødvendigt for projektets gennemførelse.

4. Eventuelt plantemateriale fra rynket rose, der er blevet rykket/gravet op ved anlægsarbejdet, skal fjernes fra grunden for at undgå unødig spredning af den invasive art i klitområdet.

5. Området ved de eksisterende bygninger skal efter nedrivningen tilplantes med hjelme, således at risiko for sandflugt minimeres og arealernes naturlige karakter genskabes. De nærmere forhold omkring sandflugtsdæmpning skal på forhånd aftales med [navn] fra Naturstyrelsen Vestjylland, tlf. nr. [telefon].

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Generelt om ejendommen

Ejendommen [matrikel] er beliggende i Fjaltring

Ferieby nordvest for landsbyen Fjaltring. Matriklen er på 9.915 m2 og beliggende direkte ud til Vesterhavet. Den østlige del af matriklen, herunder bygningerne, ligger i et sommerhusområde.

Ejendommen er i sin helhed omfattet af klitfredning, se figur 1.

3

Figur 1. Ortofoto 2019. Rød prik markerer [matrikel]. Det orange skraverede område markerer klitfredede arealer. De umatrikulerede arealer på stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om klitfredning. Sorte streger markerer vejledende matrikelskel.

Tidligere sager på ejendommen

Der har i de senere år været sager på ejendommen vedrørende fjernelse af sand. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede således den 23. september 2016 (NMK- 511-00032) Naturstyrelsens afgørelse af den 9. november 2013 om afslag på dispensation til, inden for klitfredningslinjen, at køre ad et spor gennem klitterne/en åbning i klitterne ned til havet i forbindelse med fjernelse af sand samt opsætning af et kraftigt hegn med låge i åbningen på ejendommen. I 2017 modtog Kystdirektoratet en ansøgning om dispensation til at fjerne fygesandet omkring sommerhuset og på adgangsvejen samt til at deponere sandet i et daværende spor gennem klitten. I 2018-2019 har der været en dialog omkring ansøgningen mellem ansøgers advokat og Kystdirektoratet. Der blev ikke truffet afgørelse i sagen. I 2020 modtog Kystdirektoratet i stedet ansøgningen om nedrivning og genopførelse, som behandles i nærværende afgørelse.

Eksisterende bygninger

På ejendommen er der ifølge BBR-oplysninger et sommerhus fra 1880, og det samlede boligareal er 160 m2. På ejendommen er der desuden et anneks, der er placeret umiddelbart øst for sommerhuset. Ifølge ejer er boligarealet på 160 m2 inklusiv 1. sal og anneks.

Ejer har opmålt sommerhuset til 5,75 x 14,15 m svarende til ca. 81 m2 bebygget areal. Sommerhusets højde er af ejer opmålt til 6,0 m, og facadehøjde er opmålt til 2,5 m målt fra oprindeligt terræn til underside tagudhæng. Bygningen har 45 graders taghældning.

4

Besigtigelse

Kystdirektoratet har besigtiget ejendommen den 17. januar 2019 og den 14. april 2021. [navn] deltog i den seneste besigtigelse. Klitten nord for bygningerne har gennem en årrække vokset sig større og større, og klitten har efterhånden omkranset den nordlige ende af sommerhuset. Annekset er i dag helt skjult under klitten. Den sydlige del af den oprindelige adgangsvej er mod syd tilvokset med rynket rose, og mod nord er sporet blevet dækket af adskillige meter fygesand. Fotos fra den seneste besigtigelse ses i figur 2.

Figur 2. Fotos fra Kystdirektoratets besigtigelse den 14. april 2021. Øverst til venstre ses sommerhuset fra vest. Nederst til venstre ses sommerhuset fra syd. Øverst til højre ses sommerhuset fra øst (annekset er skjult under sandet foran sommerhuset). Nederst til højre ses den oprindelige adgangsvej fra øst.

Ansøgning om dispensation til nedrivning af eksisterende bygninger

Ansøger har oplyst, at nedrivningen af de eksisterende bygninger vil omfatte både sommerhus og anneks. Gravearbejdet vil blive udført fra arealet syd og øst for de eksisterende bygninger, hvor klitten i forvejen er blottet. Indkørsel i forbindelse med nedrivningen vil ske ad den gamle adgangsvej som markeret på kortet i figur

3. Ansøger har oplyst, at det ikke er planen, at der skal bortkøres sand eller bevoksning i forbindelse med nedrivningen. Hvad angår vejen ind til det eksisterende hus, regner ansøger med, at der i det væsentlige køres oven på eksisterende terræn. Bliver en mindre lokal afgravning nødvendig, bliver materialet lagt i depot, og udlagt efterfølgende.

5

Figur 3. Kort fra ansøgningen viser, at indkørsel i forbindelse med nedrivningen foregår via den oprindelige adgangsvej.

Ansøgning om dispensation til genopførelse af sommerhus

Placeringen af det genopførte hus forskydes ca. 30 meter ind i landet til det sydøstlige hjørne af grunden, hvor den oprindelige indkørsel er. Det nye hus opføres i kote 9,3. De eksisterende hus ligger i kote ca. 8,5. Se figur 4.

Figur 4. Kote- og situationsplan fra ansøgningen. I det sydøstlige hjørne af grunden ses den ansøgte placering af det genopførte hus. Den røde ”byggelinje”, der er indsat af ansøger markerer en afstand på 5 m fra skel.

6

Terrænet på den valgte placering er forholdsvis fladt, men der skal ske mindre terrænændringer i forbindelse med opførelsen af det nye hus. Terrænændringerne er illustreret på skitsen i figur 5.

Figur 5. Terrænsnit fra ansøgningen. Eksisterende terræn er vist med grønt, mens fremtidig terræn er vist med rød.

Det genopførte sommerhus er planlagt med ca. samme bebyggede areal som det eksisterende, dog er ydervæggenes tykkelse øget med 15 cm med henblik på forbedret isolering. Det ansøgte sommerhus bliver 6,05 x 14,45 m svarende til 87,4 m2. Tagetagen får et bruttoareal på 60,9 m2 inklusiv to kviste, og det samlede bruttoetageareal bliver 148,3 m2. Taghældningen forbliver uændret på 45 grader. Facadehøjden bliver 2,5 m og totalhøjden bliver 6,3 m.

Det nye sommerhus udføres med samme udtryk som det eksisterende hus, det vil sige med malet mur, gavltrekanter i træ, bræddetækket tag og to vestvendte kviste.

Facadetegninger af det nye byggeri ses i figur 6.

Kystdirektoratet ‡[adresse] ‡[postnr by] 7OI‡&95 [telefon]‡($1GULIW

5798009882936 ‡EAN [anlæg) 5798009812599 7

Figur 6. Facadetegninger

  • nyt byggeri. Øverst til venstre ses sommerhuset fra nord.

Nederst til venstre ses sommerhuset fra łst. Øverst til hłjre ses sommerhuset fra vest. Nederst til hłjre ses sommerhuset fra syd.

Ansłgning om dispensation til etablering af nedsivningsanlæg

I forbindelse med ansłgningen om genopfłrelse er der desuden ansłgt om dispensation til etablering af et nedsivningsanlæg med placering nordvest for det genopfłrte hus. Der er tale om en bundfældningstank med tilsluttet 30 m sivedræn (3 x 10 m). Se placeri ng af nedsivningsanlægget i figur 7.

Figur 7. Situationsplan fra ansłgningen viser den ansłgte placering af nedsivningsanlægget (inden for den gule cirkel).

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-00089-31 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2211.