Tilladelse til etableringen af slæbested og gangbro i Femø Havn

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere et nyt slæbested og en [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og håndteret af [navn], Sweco Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Etablering af anlæg, i form af et slæbested og en gangbro på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

Tilladelsen gives på følgende vilkår

2

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.

3

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Der er tale om et anlægsprojekt af mindre omfang, som indebærer mindre ændringer på eksisterende stenglacis og bagfyld bestående af sten/grus. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at forbedre forholdene for de lokale jolleejere. Desuden har det betydning for vurderingen at projektet har et begrænset omfang og etableres på nuværende havneareal indenfor havnens ydermole. Ifølge vandområdeplan 2021-2027 er miljømålet for både den samlede økologiske tilstand og den kemiske tilstand god. Den nuværende kemiske tilstand for området omkring Femø er ikke god mens den nuværende økologiske tilstand er god. Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte projekt, grundet dets begrænsede størrelse og omfang, ikke vil påvirke havbunden væsentlig og derfor ikke vil forhindre målopfyldelse af god økologisk tilstand, samt god kemisk tilstand. Den sedimentophvirvling der vil finde sted i forbindelse med anlæggelse af slæbestedet vil være minimal og i et begrænset tidsrum på 1-2 dage. Efterfølgende forventes de ophvirvlede sedimenter at aflejre sig i nærområde. Det vurderes desuden, at projektet ikke vil forværre de eksisterende tilstande da slæbested og bro placeres delvist indenfor havnens ydermole og kun involverer få m2 havbund (maximalt 50 m2). I forhold til havstrategidirektivet vurderes det, at projektet samlet set ikke vil medføre en forringelse af havmiljøet eller de 11 deskriptorer. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne vurdering lagt vægt på, at projektområdet er beliggende i eksisterende havneområde, hvorfor der i forvejen er trafik fra sejlads. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til etablering af slæbested i Femø Havn.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til

4 deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Projektarealet overlapper med Natura 2000 område 173: Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand, inden for habitatområde nr. 152 og fuglebeskyttelsesområde nr. 85. Områdets udpegningsgrundlag fremgår af følgende tabeller:

5

Ansøger har i forbindelse med ansøgningen fremsendt en væsentlighedsvurdering for projektets betydning på natura 2000-området nr. 173, hvoraf det blandt andet konkluderes, at projektet ikke vil udgøre en væsentlig påvirkning af bilag IV arten marsvin og at projektet som helhed ikke vil udgøre en væsentlig påvirkning af de vurderede Natura 2000-områder eller arter og fugle på udpegningsgrundlaget. Området ud for havnen er kortlagt habitatnaturtypen bugt, mens der af marine arter på udpegningsgrundlaget er marsvin, spættet sæl og gråsæl. Det er Kystdirektoratets vurdering, at at projektet ikke vil have betydning for naturtypen og arter, eller dets intrigeret, grundet projektets begrænsede omfang, samt placering i eksisterende lystbådehavn. Området udnyttes i forvejen til havneaktiviteter hvorfor området ikke vurderes at have væsentlig betydning for naturtypens funktionalitet.

6

Af fugle på udpegningsgrundlaget med tilknytning til det marine er: knopsvane, sangsvane, grågås, bramgås, hvinand, toppet skallesluger, havørn, blishøne, klyde, dværgterne, fjordterne og havterne. Der er på den anden side af lystbådehavnen kortlagt fuglebeskyttelsesområde, og trækfugleområde, som er en del af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Der er i en afstand af ca. 1 km registeret pibeand, hættemåge, edderfugl og sølvmåge. Under anlægsarbejdet kan der forekomme en mindre forstyrrelse på fugle i nærheden, grundet rammestøj. Der er dog ikke kortlagt levesteder, eller ynglepladser i nærheden af projektområdet, hvorfor det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig negativ betydning for fuglene i nærheden eller på udpegningsgrundlaget. Det er ligeledes vægtet at projektet er placeret delvist inden for lystbådehavnens dækkende værker.

Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering inden for lystbådehavnens dækkende værker. Det vurderes at projektet ikke vil have en betydning for naturtypen og arter, eller dets intrigeret, grundet projektets begrænsede omfang, samt placering i eksisterende lystbådehavn. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar. Videre har det betydning at der er tale om et projekt af mindre omfang, hvor 4 træpæle (ø35 cm) skal rammes ca. 3 m ned i havbunden, indenfor Femø Havns ydermole. Givet arbejdets omfang og begrænsede udledning af undervandsstøj vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af bilag IV arten marsvin eller på andre arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer på den baggrund at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten Marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet vurderer at projektet ikke vil indebære så væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. På ovenstående baggrund er det Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved

7 kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Femø Havn ønsker at etablere et nyt slæbested. Slæbestedet vil blive udført i præfabrikerede betonelementer med afslutning i form af en stålplade. Ved siden af slæbestedet udføres en gangbro af træ langs den eksisterende bølgeskærm. Arbejderne omfatter afretning af bund, maksimalt 50 m2, udlægning af betonplader, ramning af træpæle og etablering af brodæk i træ. Arbejderne påregnes udført dels fra land og dels med flydende materiel. Ansøger har den 12. marts 2024 oplyst at der er tale om et mindre ramningsarbejde, hvor 4 træpæle (ø35 cm) skal rammes ca. 3 m ned i havbunden. Disse pæle skal understøtte en bådebro i træ (b = 1,2 m) langs eksisterende bølgeværn i forbindelse med det nye slæbested. Ramningen forventes at tage 1-2 dage med anvendelse af meget lav hammerenergi, betydeligt under 280 kJ givet nedramning af mindre pæle.

8

Skitse fra ansøgningsmaterialet:

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Lolland Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 7. februar 2024 bl.a. følgende:

”Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne sag, men skal gøre opmærksom på at ved arbejder på søterritoriet, skal BEK nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges.”

Miljøstyrelsen skrev den 15. februar 2024 at ansøgningen, har været i intern høring i Miljøstyrelsen ved flere enheder og teams. Der er indkommet høringssvar fra følgende enheder/teams der har deltaget i høringen:

• Hav- og Vandmiljø: Har ingen bemærkninger
• Erhverv: ”Da der ikke vil blive foretaget uddybning eller oprensning af havbunden i forbindelse med etablering af slæbestedet, har klapteamet ingen bemærkninger til høringen. Støjteamet, råstofteamet og luftteamet har heller ingen bemærkninger til høringen.”
• Arter og Naturbeskyttelse: ”Miljøstyrelsen kan konstatere, at projektområdet overlapper med N173: ”Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand”, som blandt andet har marsvin, gråsæl og spættet sæl på udpegningsgrundlaget. Det fremgår af materialet, at ” Under nedramningsarbejdet vil der desuden blive anvendt ”soft start”, der sikrer, at marsvin og sæler kan søge bort fra området.”. Vi bemærker, at sådan en foranstaltning er betragtet som en afværgende foranstaltning for arter på udpegningsgrundlaget, hvilket udløser krav om habitatkonsekvensvurdering.

9

Miljøstyrelsen kan desuden konstatere, at dele af projektområdet foregår i habitatnaturtypen Bugt (1160), hvilket også fremgår af Natura 2000- væsentlighedsvurderingen. Miljøstyrelsen bemærker endvidere, at væsentlighedsvurderingen bør indeholde en redegørelse for, hvordan habitatnaturtypen bliver påvirket af projektet i forhold til Natura 2000 bevaringsmålsætningerne, samt en konklusion på om der er grundlag for en habitatkonsekvensvurdering.”

Fiskeristyrelsen skrev den 12. februar 2024 bl.a. følgende:

” Fiskeriinspektorat Øst, afdelingen i Ringsted har ingen bemærkninger til projektet. Fiskeristyrelsen har haft projektet i høring hos FSKPO, Foreningen for skånsomt kystfiskeri producentorganisation, som oplyser at de heller ikke nogen bemærkninger.”.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 16. februar 2024 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; tilladelse til etableringen af et nyt slæbested i Femø Havn.”

Vikingeskibsmuseet skrev den 29. februar 2024 at de ikke har bemærkninger til det ansøgte. (…) ”Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standses.”

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog ansøgers bemærkninger den 12. marts 2024. De skriver bla: (…) ” med anvendelse af meget lav hammerenergi betydeligt under 280 kJ givet nedramning af mindre pæle (DCE teknisk anvisning for Indrapportering af impulsstøj, 2020). Derfor vil undervandsstøjen som udledes fra ramningen være lav og støjudbredelsen må betragtes som begrænset, særligt idet projektområdet ligger indenfor Femø Havns ydermole, som skærmer støjen fra det omgivne havmiljø. Givet arbejdets omfang og begrænsede udledning af undervandsstøj vurderes det, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger, herunder soft start.

Før udlæg afrettes havbunden, så slæbestedet får den rette hældning. Der vil dermed ske en påvirkning af ca. 50 m2 havbund, hvor naturtypen bugt fjernes. Arealet af habitatnaturtypen bugt, som inddrages til projektet, udgør ca. 50 m2, tilsvarende 0,005 ha. Der er i 2004 registreret 57.339 ha med naturtypen Bugter og vige (1160) indenfor Natura 2000-område nr. 173, og projektarealet udgør dermed <0,00001 % af det samlede areal af habitatnaturtypen Bugt. Baseret på orthofotos af projektarealet fremgår det, at de eksisterende forhold udgøres af bar sandjord, stensætning og noget som potentielt er bundvegetation, muligvis ålegræs, se billede herunder.

10

Ifølge DHI’s vegetationskort (https://marine-vegetation.satlas.dk/, se kort herunder) er bundvegetationen i Natura 2000-område nr. 173 tæt og udbredt, og den økologiske tilstand for det pågældende kystvandområde (Smålandsfarvandet, syd) for rodfæstede bundplanter er høj. I fald der er tale om ålegræs på det begrænsede projektareal, vil tabet af dette ålegræs altså ikke kunne påvirke den samlede tilstand af ålegræs i området, da der som nævnt er tale om et mindre projektareal og en i forvejen tæt bestand.

11

Idet der er tale om et kortvarigt, lokalt anlægsarbejde med skånsom anlægsmetode, forventes projektet ikke at påvirke tilstanden for habitatnaturtypen Bugt (1160) indenfor Natura 2000-område nr. 173 væsentligt.".

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

12

• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

13

Med venlig hilsen [navn]

[email]

Kopi: Sweco, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Lolland Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside