Kystpraksis Klitfredning Frederikshavn Kommune

Dispensation Klitfredning

Dispensation til terrænændring og midlertidig opsætning af trådhegn i Skagen

Afgjort 13. oktober 2020  · Journalnummer 20-02531-3  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Et lokalt kystbeskyttelseslag søgte om dispensation fra klitfredningen til at nedskære Højen Klit syd for Gammel Skagen i Frederikshavn Kommune. Klitten var blevet så høj og stejl på vandsiden, at hjelme ikke kunne få rodfæste, hvilket øgede sandflugten. Det afgravede sand, anslået 2-3 m i gennemsnit og stedvist op til 6 m, skulle lægges på stranden mellem eksisterende kystbeskyttelsesanlæg. Klitfoden skulle hegnes midlertidigt med trådhegn, og vandsiden skulle dækkes med klitris og tilplantes med hjelme. Kystdirektoratet gav dispensation og vurderede, at der var tale om et særligt tilfælde. Indgrebet oversteg de rammer for sandflugtsdæmpning, som Naturstyrelsen normalt kan anvende, og uden indgrebet ville der være risiko for øget sandflugt over byen. Dispensationen blev givet på vilkår om, at hegnet fjernes efter 2022, og at de afgravede flader tilplantes med hjelme. Direktoratet vurderede, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området eller bilag IV-arter væsentligt.

Fakta

Ejendom
Ukendt
Ansøger
Forening
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

BeplantningHegnTerrænregulering

Praksisflag

  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Dispensationen til trådhegnet gælder til udgangen af 2022, hvorefter hegnet skal fjernes
  • Efter afgravning skal de blotlagte flader tilplantes med hjelme, evt. efter Naturstyrelsen Vendsyssels vejledning
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har pr. mail af 5. august 2020 fremsendt en ansøgning om dispensation til terrænændring og midlertidig opsætning af trådhegn inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse].

Lodsejer har meddelt sin accept af projektet.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4 (til kørsel, gravearbejde og fjerne planter) til terrænændring i form af nedskæring af klitfredningslinjen, samt opsætning af trådhegn.

Dispensationen vedrører alene klitfredningen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Vilkår  For så vidt angår trådhegnet gælder dispensation til udløbet af 2022, hvorefter hegnet skal fjernes.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse 2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 af bekendtgørelse om klitfredning

2

 Efter afgravning skal de blotlagte flader tilplantes med hjelme, evt. efter Naturstyrelsen Vendsyssels vejledning.

Redegørelse for sagen

Oprindeligt er Naturstyrelsen, Vendsyssel blevet anmodet om at dæmpe sandflugt i området ved såkaldt nedskæring af klitten Højen Klit, der ligger syd for Gl. Skagen By.

Naturstyrelsen har vurderet at der er behov for nedskæring af klitten, men at den ønskede og nødvendige terrænændring overstiger, hvad der er praksis for at anvende naturbeskyttelseslovens § 53 (foranstaltning til sandflugtsdæmpning) til. Nedskæring af klitter efter denne bestemmelse begrænser sig typisk til noget der kan udføres med håndskovl, hvilket ikke vil være tilstrækkeligt i dette tilfælde.

Naturstyrelsen har herefter vurderet at tiltaget ikke vil omfattet af bestemmelsen, der i øvrigt ville gøre det undtaget fra forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 8, jf. lovens § 8a, stk. 1, nr. 1.

Oversigtskort, luftfoto 2020 overlagt med matrikelkort (sort) og klitfredningslinjen (skraveret gul). Højen Klitfredningslinjen er længemæssigt angivet med en stiplet linje.

Problemstillingen er at der fyger op fra stranden ikke (som længere mod syd) tillades at fyge ind over land, idet det i så fald vil fyge ind over Gl. Skagen. Højen Klit har derfor ved sandflugtsdæmpende tiltag (eks. udlæg af Sitka Ris) bygget sig uhensigtsmæssigt højt op. Stejlheden på vandsiden gør at hjelme ikke længere kan få rodfæste på vandsiden af klitten, hvilket gør at sandflugten faktisk forøges.

3

Foto fra ansøgningen, der viser klittens fremtræden mod vandsiden.

Det ønskes derfor at grave de øverste dele af klitten af, således at stejlheden på vandsiden mindskes. Det afgravede sand lægges på stranden mellem de etablerede kystbeskyttelsesanlæg (de skråstrukturer på ovenstående kort). Der lægges ikke sand ud på den åbne del af stranden.

Det er usikkert præcist hvor meget der graves af i højden, da det dels ønskes at bibeholde en små-kuperet variation i højden, samt da der ikke findes helt præcise opmålinger af selve klithøjden, der konstant vokser. Det anslås, at der afgraves ca. 2-3 i gennemsnit, men stedvist måske op til 6 m.

For at sikre at det nyplantede hjelme kan få bedst muligt rodfæste opsættes et trådhegn i klitfoden for at mindske færdsel op og ned af klittens vandside. Desuden dækkes vandsiden af klitten med klitris for at hindre eller mindske sandflugt indtil hjelmen får fat.

Der er udpeget beskyttet natur, Hede, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 på landsiden af klitten.

Ejendommen er beliggende op til Natura 2000-område nr. 1, Skagens Gren (habitatområde nr. 1), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter.

4

Det er den marine del af Natura 2000-området som projektet ligger op til, og der er ikke kendskab til naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget inden for Natura 2000-omårdet, nær projektområdet.

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 8 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke foretages gravearbejder, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen.

Der kan i særlige tilfælde gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens § 1 fremgår det, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejder.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Klitfredningen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af de klitfredede arealer.

Før der gives dispensation fra klitfredningen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 8, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

5

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at der er tale om et særligt tilfælde, der ud fra Naturstyrelsens udtalelser normalt ville være løst ved anvendelse af naturbeskyttelseslovens § 53 om sandflugtsdæmpning. I det konkrete tilfælde er dog opstået en situation, hvor de nødvendige tiltag nu overstiger rammerne for anvendelse af § 53.

Der er desuden Kystdirektoratets vurdering at såfremt der ikke meddeles dispensation til nedskæring/afgravning af klitten vil situationen kun forværres med risiko for yderligere sandflugt over Gl. Skagen By.

Med de ansøgte tiltag er det herefter Kystdirektoratets vurdering at området efterfølgende kan holdes i ave med anvendelse af naturbeskyttelseslovens § 53 alene.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

6

Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Afgørelsen er sendt til:

 Lodsejer: [navn], [email]  Frederikshavn Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Frederikshavn, [email] / [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Frederikshavn, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email] 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02531-3 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2182.