Dispensation til midlertidig adgangsvej

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til midlertidig adgangsvej inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Frederikshavn Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 8, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen for klitfredningslinjen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Det berørte areal inden for klitfredningslinjen skal reetableres til oprindelig tilstand straks efter anlægsarbejdet er fuldført.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Der søges om dispensation fra klitfredningslinjen til etableringen af en midlertidig adgangsvej i forbindelse med etableringen af et nyt havvandsindtag til laksefarmen i Skagen. Nærværende ansøgning omhandler alene den midlertidige adgangsvej.

Ved etableringen af adgangsvejen vil der udlægges køreplader over en strækning på ca. 55 m inden for den gamle klitfredningslinje. Ansøger oplyser, at der ikke vil foretages ændringer i terrænet ved etableringen af adgangsvejen. Som det fremgår af Figur 2 vil adgangsvejen etableres på en strækning uden beplantning og have udgangspunkt i p-pladsen for enden af [adresse].

Figur 1. Ortofoto 2025 forår. Det klitfredede areal er markeret med orange signatur. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.

Figur 2. Billede tilsendt af ansøger. På kortet ses placeringen af den midlertidige adgangsvej. Ansøger angiver ” Skagen Salmon ønsker at etablere et nyt havvandsindtag til laksefarmen, da indtaget er nødvendigt for at have et backup-system til havvandsindtag for at kunne sikre biomassen i anlægget ved eventuelt nedbrud i det alle rede etablerede system, idet en konstant forsyning af frisk saltvand er helt nødvendigt for laksenes overlevelse.

Havvandsindtaget ønskes etableret under en nyetableret høfde, som Frederikshavn Kommune har givet tilladelse til. Høfden vil fungere som kystbeskyttelse men vil også have en beskyttende effekt for havvandsindtaget.

Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder

Indvindingsanlægget planlægges udført med spuns og grundvandssænkning, så udgravningen og installation af PE-rørene kan udføres tørt. Det forventes at arbejde ved sandfang og pumpebrønd kan udføres uden spuns men med grundvandssænkning. Grundvandssænkning udføres som et sugespidsanlæg. Der tilkøres filtersand, som placeres omkring indvindingsrørene. Det sand, som flyttes i forbindelse med nedlægning af rør og brønde, genindbygges i samme område, og der bortkøres ikke materiale fra projektområdet.

For at muliggøre adgang til arbejdsområdet etableres der i anlægsfasen en midlertidig adgangs-/arbejdsvej, som forløber inden for klitfredningslinjen. Adgangsvejen anvendes udelukkende i anlægsfasen og etableres med udgangspunkt fra parkeringspladsen ved enden af [adresse] og videre ud over stranden til projektområdet. Efter afslutning af anlægsarbejdet fjernes adgangsvejen, og området reetableres til tilstanden før anlægsopstart.

Spuns trækkes når arbejdet er afsluttet.”

Projektet forventes at have en varighed af 3-4 mdr. med start snarest muligt.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område er Skagens Gren og Skagerrak (nr. 1). Natura 2000-området grænser op til det ansøgte projekt mod nord. Området omfatter habitatområde nr. 1.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Der er ikke kortlagt habitatnatur inden for projektet.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter. Der er herunder kendte forekomster af markfirben og strandtudse i området, hvor nærmeste registrering af markfirben er ca. 200 m vest for den midlertidige adgangsvej og nærmeste registrering af strandtudse er ca. 1,3 km vest for2.

Kørsel sker på udlagte køreplader oven på eksisterende sti gennem klitten. Kørepladerne fordeler belastningen og begrænser påvirkningen af sandoverfladen sammenlignet med kørsel direkte på terræn. Da der ikke sker gravning, vegetationsrydning eller permanent arealinddragelse, vurderes den midlertidige kørsel ikke at medføre beskadigelse eller ødelæggelse af markfirbens eller strandtudsers yngle- eller rasteområder.

Markfirben og strandtudse ligger i vinterdvale i frostfrie hulrum under jorden og vil normalt ikke opholde sig på stier eller andre overfladehabitater i perioden fra november til marts. På baggrund heraf vil arterne derfor typisk kunne forventes at anvende området i den aktive periode fra forår til efterår, mens deres forekomster på selve stien er lav eller fraværende i vinterhalvåret. Derudover fremstår området for placeringen af den midlertidige adgangsvej fremstår i dag som en ikke- beplantet sti igennem klitten, hvorved menneskelig færdsel ligeledes vurderes at reducere områdets anvendelse for arterne. Det kan på trods heraf ikke udelukkes, at arterne vil krydse området.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Det kan dog ikke afvises, at der inden for arbejdsområdet forekommer individer af strandtudse og/eller markfirben. Risikoen for påvirkning af enkeltindivider kan derfor ikke udelukkes. I den konkrete sag skal Kystdirektoratet derfor vejlede om, at der bl.a. efter naturbeskyttelseslovens § 29 a og artfredningsbekendtgørelsens § 10 gælder et forbud mod at forstyrre, indfange/flytte og dræbe beskyttede bilag IV- arter. Da det i forbindelse med vurderingen af arternes levesteder er vurderet, at sådanne beskyttede arter sandsynligvis forefindes i området, bør du kontakte Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), som relevant myndighed, for at modtage vejledning herom samt evt. en tilladelse efter artfredningsbekendtgørelsen.

SGAV oplyser at de har følgende informationsside, hvor der også er et link til ansøgningsskemaet: https://sgavmst.dk/arter/artsforvaltning/beskyttede-arter.

Du har selv ansvaret for at ansøge hos relevante myndigheder, uagtet om de måtte have modtaget en kopi af afgørelsen.

Begrundelse for afgørelsen

Da projektets varighed forventes at være 3-4 mdr. vil etableringen af den midlertidige adgangsvej have en varighed, der gør, at projektet forudsætter dispensation fra klitfredningen.

Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et sådan særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation.

I vurderingen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på adgangsvejen midlertidige karakter samt nødvendighed for anlægsarbejdets udførelse. Kystdirektoratet bemærker, at arealet retableres efter arbejdets udførelse samt at der ikke er realistiske alternative adgangsveje til projektområdet.

Kystdirektoratet finder, at der ikke er kystlandskabelige hensyn der taler afgørende imod en dispensation. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt vægt på adgangsvejens midlertidige karakter, hvorefter kystlandskabet retableres og dermed ikke har en varig påvirkning af kystlandskabet samt at adgangsvejen etableres på en allerede eksisterende sti.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der kan være hensyn til beskyttede bilag IV- arter, der bør varetages. Følgende skal afklares med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), som relevant myndighed

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af en midlertidig adgangsvej på [matrikel].

Der gøres opmærksom på, at projektet er beliggende inden for § 3-beskyttet natur, hvor tilstandsændringer kræver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Kommunen er myndighed for administrationen af naturbeskyttelseslovens § 3 og træffer afgørelse om dispensation til indgreb i beskyttede naturtyper.

Med venlig hilsen [navn]

Kystzoneforvaltning | Miljøstyrelsen

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Frederikshavn Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Frederikshavn-Læsø, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Frederikshavn, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 1, Skagens Gren og Skagerrak.

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2 Arter.dk