Dispensation til lejrplads med shelter, bålplads og muldtoilet

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 34026 
[..]
Den 17. juni 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til lejrplads med 
shelter, bålplads og muldtoilet inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen 
[matrikel] i Kolding Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Ejendommen er en landbrugsejendom uden beboelse, der består af 19 jordstykker 
med en samlet størrelse på ca. 97,5 ha. Ejeren er Kolding kommune. Anlæggene 
placeres ca. 20-30 m fra kysten inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje. 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Der ansøges om et træshelter i lærk og douglastræ med tag af tagpap til 6 personer. 
Bygningsdimensionerne er: Højde, front 178 cm, højde, bag 144 cm, bredde 419 
cm, dybde 383 cm. Muldtoilettet med opsamlingsbeholder opføres i lærk og gran 
med et grundplan på 2,0 x 1,5 m og en højde på 2,50 m. Bålpladsen etableres i 
natursten med tilhørende bålrist. 
 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. 
 
Ansøger oplyser: 
”Der ansøges om udvikling af en opholdsplads ned mod Eltang Vig på matrikel 
111d og 26b Nr. Bjert by, Nr. Bjert tilhørende Kolding Kommune, hvor det 
primært fra vandsiden skal være muligt at lægge til for at tage ophold i 
dagtimerne eller med en primitiv overnatning i shelter. Fra vandsiden vil 
pladsen fungere i sammenhæng med bl.a. kystlejrpladser på Naturstyrelsen 
arealer andre steder langs Lillebæltkysten. Pladsen vil også have forbindelse til 
det rekreative stisystem i baglandet med en afstikkerrute fra den markerede 
vandrerute. På opholdspladsen ansøges der om et shelter, et multtoilet samt en 
bålplads. Ligeledes skal der være en mindre bådebro, så kano, kajakker og SUP-
sejlere kan lægge til og gå i land. 

 
 
3 
 
Fra ansøgningsmaterialet. Illustrationen viser placeringen af shelter og 
muldtoilet. 
 
Shelterpladsen ønskes anlagt tilbagetrukket fra kystlinjen, hvor landskabets 
højdekurver laver en naturlig plads. Shelteret vil falde naturligt ind i landskabets 
konturer og ikke være synligt fra vandsiden, da skrænten er skovdækket. 
Landskabet bag shelteret stiger stejlt. Det vil fra alle sider dermed kunne 
indpasses i landskabet. Shelteret placeres mellem højdekurve 3 meter og 4 meter 
og sættes på sokkel 0,5 meter over terræn og er dermed sikret mod høj 
vandstand. 
 
 
 
 
Fra ansøgningsmaterialet. Illustration af shelter. 

 
 
4 
 
Fra ansøgningsmaterialet. Illustration af muldtoilet og referencefoto af bålplads. 
 
(…) 
Eltang Vig ligger som en rolig og lavvandet vig i sammenhæng med Kolding 
Fjord og er en del af Naturpark Lillebælt og forventes at blive en del af den 
kommende naturnationalpark. Naturpark Lillebælt er Danmarks største 
naturpark – en marin naturpark med det strømmende bælt som kerne, 
omkranset af smukke kystnære landskaber. Naturparkens vision er at skabe en 
naturpark i balance fyldt med et hav af gode oplevelser. Kolding Kommune ser 
friluftslivet på og ved bæltet som et vigtigt element i at give borgere og turister 
en tættere tilknytning til havnaturen og dermed interessen for at passe på den. 
 
 
Fra ansøgningsmaterialet. Illustrationen viser shelterpladsens placering set fra 
modsatte kyst. 
 

 
 
5 
(…) 
Eltang Vig er en del af kajak-sejlruten nr. 4: Skærbæk Strandpark - Elvighøj 
Strand og er desuden et godt sted for uøvede kano- og kajaksejlere samt SUP-
sejlads med start fra Elvighøj badestrand eller fra Houens Odde Spejdercenter. 
Spejdercenteret har sejlads som en af sine store hovedaktiviteter for børn og 
unge i regi af spejderne og for Kolding Kommunes lokale skoler og foreninger.” 
 
Kolding Kommune har den 8. maj meddelt tilladelse til en bådebro, så kanoer og 
kajakker kan lægge til ved shelterpladsen. 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 112, Lillebælt) ligger ca. 3,8 km mod 
sydøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 96.  Det nærmeste 
fuglebeskyttelsesområde (nr. 47) ligger ca. 8,2 km mod sydøst. I 
fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 15. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området og 
projektets begrænsede karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets 
vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder 
og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov 
for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 
- "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for 
friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. 
toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne 

 
 
6 
opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget 
placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur. 
 
Kystdirektoratet vurderer konkret, at den ansøgte shelterplads falder ind under 
den ovennævnte praksis og at der derfor kan dispenseres fra 
strandbeskyttelseslinjen. Der er i den samlede vurdering lagt særlig vægt på: 
- at der tale om et beskedent anlæg, der med bygningernes udformning, 
omfang og placering ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet 
nævneværdigt. 
- at shelterpladsen med sin placering i landskabet og den stedlige 
træbevoksning ikke vil være synlig fra kysten eller det omgivende 
kystlandskab. 
- at shelterpladsen vil være frit tilgængelig for områdets besøgende. 
- at shelterpladsen understøtter friluftslivsinfrastrukturen i Naturpark 
Lillebælt og overordnede kajakruter. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til den ansøgte.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Kolding Kommune, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]   
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Kolding, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Trekantsområdet, [email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Kolding, [email] 

 
 
7 
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, 
[email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
8 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
9 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
10 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 112, 
Lillebælt 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)