Søg Strandbeskyttelse Kolding Kommune
Dispensation til lejrplads med shelter, bålplads og muldtoilet
Sagen kort
Kolding Kommune søgte om dispensation til en lejrplads ved Eltang Vig på en kommunalt ejet landbrugsejendom uden beboelse, ca. 20-30 m fra kysten inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje. Pladsen omfatter et træshelter til 6 personer (højde 178 cm foran, 419 x 383 cm), et muldtoilet (2,0 x 1,5 m, højde 2,5 m) og en bålplads i natursten, og skal primært kunne nås fra vandsiden af kano-, kajak- og SUP-sejlere som led i friluftslivet i Naturpark Lillebælt; kommunen har selv givet tilladelse til en lille bådebro. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til praksis for mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og lagde særlig vægt på, at anlægget er beskedent og ikke påvirker oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt, at det med sin placering og den stedlige træbevoksning ikke er synligt fra kysten, at pladsen er frit tilgængelig for besøgende, og at den understøtter friluftsinfrastrukturen og kajakruterne i naturparken.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Kommune
- Strandbeskyttelseszone
- Inden for de oprindelige 100 m
- Afstand til kysten
- 30 m
- Synlighed
- Skjult i landskabet
- Højde før / efter
- ? m → 2,5 m
- Lovgrundlag
- Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15
Hvad blev der søgt om
Shelter og friluftsliv
Praksisflag
- Kommunen positiv (ja)
- "Mindre end lidt"-praksis (nej)
- Harmoni som begrundelse (nej)
- Energi som begrundelse (nej)
- Tilgængelighed som begrundelse (nej)
- Vilkår stillet (nej)
- Genoptaget sag (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Afskærmet af bebyggelse eller beplantning
- Begrænset omfang
- Offentlig adgang og friluftsliv
- Fast praksis
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon] CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk Kystdirektoratet J.nr. 2025 - 34026 [..] Den 17. juni 2026 [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] Ansøgning Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til lejrplads med shelter, bålplads og muldtoilet inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] i Kolding Kommune. Afgørelse Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte. Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. Afgørelsen kan påklages Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver klaget over afgørelsen. Klagevejledning fremgår af bilag 2. Redegørelse for sagen Ejendommen er en landbrugsejendom uden beboelse, der består af 19 jordstykker med en samlet størrelse på ca. 97,5 ha. Ejeren er Kolding kommune. Anlæggene placeres ca. 20-30 m fra kysten inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje. 1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 Der ansøges om et træshelter i lærk og douglastræ med tag af tagpap til 6 personer. Bygningsdimensionerne er: Højde, front 178 cm, højde, bag 144 cm, bredde 419 cm, dybde 383 cm. Muldtoilettet med opsamlingsbeholder opføres i lærk og gran med et grundplan på 2,0 x 1,5 m og en højde på 2,50 m. Bålpladsen etableres i natursten med tilhørende bålrist. Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Ansøger oplyser: ”Der ansøges om udvikling af en opholdsplads ned mod Eltang Vig på matrikel 111d og 26b Nr. Bjert by, Nr. Bjert tilhørende Kolding Kommune, hvor det primært fra vandsiden skal være muligt at lægge til for at tage ophold i dagtimerne eller med en primitiv overnatning i shelter. Fra vandsiden vil pladsen fungere i sammenhæng med bl.a. kystlejrpladser på Naturstyrelsen arealer andre steder langs Lillebæltkysten. Pladsen vil også have forbindelse til det rekreative stisystem i baglandet med en afstikkerrute fra den markerede vandrerute. På opholdspladsen ansøges der om et shelter, et multtoilet samt en bålplads. Ligeledes skal der være en mindre bådebro, så kano, kajakker og SUP- sejlere kan lægge til og gå i land. 3 Fra ansøgningsmaterialet. Illustrationen viser placeringen af shelter og muldtoilet. Shelterpladsen ønskes anlagt tilbagetrukket fra kystlinjen, hvor landskabets højdekurver laver en naturlig plads. Shelteret vil falde naturligt ind i landskabets konturer og ikke være synligt fra vandsiden, da skrænten er skovdækket. Landskabet bag shelteret stiger stejlt. Det vil fra alle sider dermed kunne indpasses i landskabet. Shelteret placeres mellem højdekurve 3 meter og 4 meter og sættes på sokkel 0,5 meter over terræn og er dermed sikret mod høj vandstand. Fra ansøgningsmaterialet. Illustration af shelter. 4 Fra ansøgningsmaterialet. Illustration af muldtoilet og referencefoto af bålplads. (…) Eltang Vig ligger som en rolig og lavvandet vig i sammenhæng med Kolding Fjord og er en del af Naturpark Lillebælt og forventes at blive en del af den kommende naturnationalpark. Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark – en marin naturpark med det strømmende bælt som kerne, omkranset af smukke kystnære landskaber. Naturparkens vision er at skabe en naturpark i balance fyldt med et hav af gode oplevelser. Kolding Kommune ser friluftslivet på og ved bæltet som et vigtigt element i at give borgere og turister en tættere tilknytning til havnaturen og dermed interessen for at passe på den. Fra ansøgningsmaterialet. Illustrationen viser shelterpladsens placering set fra modsatte kyst. 5 (…) Eltang Vig er en del af kajak-sejlruten nr. 4: Skærbæk Strandpark - Elvighøj Strand og er desuden et godt sted for uøvede kano- og kajaksejlere samt SUP- sejlads med start fra Elvighøj badestrand eller fra Houens Odde Spejdercenter. Spejdercenteret har sejlads som en af sine store hovedaktiviteter for børn og unge i regi af spejderne og for Kolding Kommunes lokale skoler og foreninger.” Kolding Kommune har den 8. maj meddelt tilladelse til en bådebro, så kanoer og kajakker kan lægge til ved shelterpladsen. Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 112, Lillebælt) ligger ca. 3,8 km mod sydøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 96. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde (nr. 47) ligger ca. 8,2 km mod sydøst. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 15. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området og projektets begrænsede karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Bilag IV-arter På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter. Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Begrundelse for afgørelsen Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 - "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne 6 opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur. Kystdirektoratet vurderer konkret, at den ansøgte shelterplads falder ind under den ovennævnte praksis og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen. Der er i den samlede vurdering lagt særlig vægt på: - at der tale om et beskedent anlæg, der med bygningernes udformning, omfang og placering ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. - at shelterpladsen med sin placering i landskabet og den stedlige træbevoksning ikke vil være synlig fra kysten eller det omgivende kystlandskab. - at shelterpladsen vil være frit tilgængelig for områdets besøgende. - at shelterpladsen understøtter friluftslivsinfrastrukturen i Naturpark Lillebælt og overordnede kajakruter. Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”. Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til den ansøgte. Med venlig hilsen [navn] Kystdirektoratet [telefon] [email] Bilagsliste: Bilag 1: Lovgrundlag Bilag 2: Klagevejledning Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Afgørelsen er også sendt til: • Kolding Kommune, [email] • Danmarks Naturfredningsforening, [email] • Danmarks Naturfredningsforening, Kolding, [email] • Friluftsrådet centralt: [email] • Friluftsrådet, Kreds Trekantsområdet, [email] • Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] • Dansk Ornitologisk Forening, Kolding, [email] 7 • Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] • Danmarks Jægerforbund, [email] Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 8 Bilag 1: Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. Lovgivning om international naturbeskyttelse Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte. Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 9 Bilag 2: Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: • adressaten for afgørelsen • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører • offentlige myndigheder • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. 10 Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 112, Lillebælt (fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-34026 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1869.