Dispensation til etablering af Strandstedet

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 111300 
[..]
Den 8. maj 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af et 
anlæg kaldt Strandstedet inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen 
[matrikel], [adresse], i Odder Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Vilkår for dispensation 
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår: 
• 
Der skal indhentes en § 3-dispensation fra kommunen, hvis de som 
myndighed herfor vurderer det nødvendigt. 
• 
Der må ikke foretages terrænændringer i forbindelse med etableringen af 
strandstedet, ud over det der er nødvendigt for opførelsen. 
• 
Eventuelt overskudsjord/sand fra gravearbejder/udgravning skal køres 
bort til en placering uden for de strandbeskyttede arealer. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
En konsulent fra LandSyd Landinspektører har på vegne af Egmont Højskolen og 
Fonden Hou Søsportscenter ansøgt om dispensation til etablering af anlægget 
Strandstedet på [matrikel], der ligger delvist inden for 
strandbeskyttelseslinjen.  
 
Projektet har til formål at gøre stranden og sandet tilgængeligt for alle. 
 
Ansøger har gennem dialog med Kystdirektoratet tilrettet projektet. 
 
Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1. 
 
Et kort over den ansøgte placering ses på figur 2. 
 
Illustrationer af anlægget ses på figur 3 - 10.  
 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område 
markerer den ansøgte matrikel.  

 
 
3 
 
Fig. 2. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også 
omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger markerer de 
vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte matrikel. Den 
lilla cirkel markerer den ansøgte placering af anlægget. På figuren ses også en 
kystnær sti i nord/sydgående retning. Stien forbinder Hou Havn, ca. 881 m mod 
syd, med Hou Strand Camping, ca. 450 m mod nord. Stien er kørestolsegnet.  
 
 
Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses illustrationer af den ansøgte placering 
af anlægget.  

 
 
4 
 
 
Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses en illustration af anlæggets 
udformning.  
 
Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. Principsnit over anlægget.  

 
 
5 
 
Fig. 6. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses illustrationer af anlægget ved 
forskellig vandstand.  
 
 
 
Fig. 7. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses en illustration af anlægget set fra 
ankomstspunktet ved den eksisterende sti. 
 

 
 
6 
 
Fig. 8. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses en illustration af anlægget set fra 
broen mod nord.  
 
 
Fig. 9. Tilsendt fra ansøger. På figuren se en illustration af anlægget set fra 
broen.  
 

 
 
7 
 
Fig. 10. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses en illustration af anlægget set fra 
stranden (nord mod syd) med broen i baggrunden.  
 
Ansøger har oplyst følgende: 
 
”Hvorfor etablere Strandstedet  
Der er arbejdet med en placering og udformning, som minimerer indgrebet i 
landskabet og samtidig sikrer høj tilgængelighed – især for kørestolsbrugere 
og personer med nedsat mobilitet.  
 
Formålet er at skabe lige adgang til strand og sand, da eksisterende faciliteter 
primært giver adgang til vand.  
 
Projektet bygger på principper om lighed og tilgængelighed i FN’s 
handicapkonvention: Tilgængelige løsninger gavner alle, men manglende 
tilgængelighed udelukker mange.  
 
Strandstedet vil derfor bidrage til inklusion, livskvalitet og fællesskab. 
Placeringen ved Hou Søsportscenter og Egmont Højskolen er valgt, fordi 
området allerede anvendes af mange personer med handicap.  
Her vil Strandstedet supplere eksisterende faciliteter og samle adgang til 
vand, strand og ophold ét sted.  
 
Udformningen tager udgangspunkt i eksisterende stier for at reducere 
påvirkningen af naturen.  
 
Materialevalget – bl.a. fast belægning – er valgt for at sikre en jævn og sikker 
adgang, hvor alternative løsninger som belægningssten ikke er egnede for 
kørestole.  
 
Samlet set er projektet en mindre landskabelig intervention med stor social 
værdi, der fremmer tilgængelighed, inklusion og opfyldelse af både 
handicapkonventionen og FN’s verdensmål om: “Leave No One Behind”.  

 
 
8 
En grundlæggende præmis er i virkeligheden, at hvis der skabes tilgængelige 
faciliteter for personer med handicaps, så kan det bruges af alle, hvorimod det 
omvendte langt fra er tilfældet.  
 
Hvorfor placeringen ved netop HSC og Egmont Højskolen  
HSCs hovedaktivitet er udlejning af tilgængelige ferieboliger til et bredt udsnit 
af personer med handicap herunder kørestolsbrugere med meget forskellige 
funktionsniveauer. HSC råder over 11 ferieboliger og har årligt 3400 gæster, 
som lejer husene og benytter områdets tilgængelige faciliteter. 2500 af disse 
gæster har funktionsnedsættelse.  
 
Egmont Højskolen, som er beliggende i området bag feriecenteret, har også 
som målgruppe, for både deres lange højskoleophold og korte sommerkurser, 
personer med en bred vifte af handicap og funktionsnedsættelse. På de lange 
kurser af mere end 20 ugers varighed er 50-60 af eleverne kørestolsbrugere 
og på ugekurserne hen over sommeren er over 60 af kursisterne kørestols-
brugere hver uge, og samlet set altså mere end 300 mennesker i kørestol hen 
over sommerens 5 uger, som ligeledes anvender de tilgængelige faciliteter i 
området.  
 
I den nære kontekst ligger også den nye Egmont Bevægelsespark, som 
indviges grundlovsdag 5. juni 2026. Parken er banebrydende inden for 
universelt design - ikke mindst set i kombination med Strandstedet.  
 
Endelig benyttes området ved badebroen i sommerhalvåret af en lang række 
mennesker til dagsudflugter netop på grund af den relative store 
tilgængelighed, og både Hou Søsportcenter og Egmont Højskolen har gjort 
det til en primær indsats, at hjælpe de mennesker, der rejser lange distancer 
for at kunne komme i vandet.  
 
Der kommer således mange personer med bevægelseshandicap i området, 
som ud over adgangen til vandet via eksisterende badebro ligeledes bør gives 
adgang i så høj grad som muligt til selve stranden, for at kunne tage ophold 
og deltage i strandlivet med familie og venner med både glæde over livet, 
naturen og relationerne til følge.  
 
Derfor er placeringen af Strandstedet helt oplagt ved Egmont Højskolen, Hou 
Søsportscenter og de eksisterende tilgængelige faciliteter i området. 
Placeringen af Strandstedet ved badebroen fuldender desuden mulighederne 
for personer med bevægelseshandicap ved at give adgang til såvel sand, 
strand og vand, på lige fod med personer, familie og venner, der ikke har 
bevægelseshandicap. Genuint inkluderende samvær i naturen.  
 
Det gælder både for forældre, der har et handicap og deres børn. Og for børn 
der har et handicap og deres forældre. 
 
Naturen i de nære omgivelser  
Naturen omkring Hou Søsportcenters ferieboliger har et skiftende flow i løbet 
af året med mange forskellige typer besøgende.  
 
Vandreture med udgangspunkt i Hou fører gående og kørende gennem 
området, badegæster benytter året rundt stranden netop her, og elever og 
undervisere på Egmonthøjskolen gør ligeledes stor brug af området.  

 
 
9 
Særligt stranden er et arnested for aktivitet for både Hou Søsportcenters 
feriegæster, Egmont Højskolens elever og lokale brugere fra Hou og omegn.  
 
Strandstedet placeres hér det sted i Danmark hvor flest mennesker med 
handicap har mulighed for adgang til vand og derfor også gerne til strand og 
sand. 
 
(…) 
 
• 
Ny placering minimerer indgreb i landskabet og har taget udgangspunkt 
i den eksisterende befæstede adgangsvej til badebroen.  
 
• 
Adgangen til strandstedet etableres på et sted, hvor der i forvejen er 
trædesti gennem beplantningen ned til stranden og skaber en samlet 
adgang til naturen ét sted.  
 
• 
Koblingen til adgangsvejen til badebroen et helt naturligt knudepunkt i 
området, som ligeledes vil dirigere den øvrige færdsel til stranden og 
minimere den eksisterende færdsel ad flere trædestier gennem 
bevoksningen.  
 
• 
At skabe et sted, hvor man mærker årstidernes gang, lader naturen og 
elementernes rasen komme til dig, både når den er mild og når den viser 
tænder.  
 
• 
Giver mulighed for selvstændig adgang til stranden uden behov for 
hjælp.  
 
(…) 
 
• 
Materialevalg sikrer sikker og stabil fremkommelighed for kørestole 
og gangbesværede  
 
• 
Rampen er udformet i træ, som falder i med beplantningen. Træ er 
valgt, da materialet falder godt i med naturen.  
 
• 
Strandstedet er udformet i beton, som visuelt spiller sammen med 
sandet og laver den bedst holdbare og universelle tilgængelige 
adgang.  
 
• 
Robust materialevalg, der kan modstå sand, vand og vejrpåvirkning.  
 
• 
Enkel drift og vedligehold via fejning. Kan skabe forskellig 
skridsikkerhed i selve materialet.  
 
• 
Marehalm og strandgræsser har magten i området så strandstedet 
indgår naturligt i strandengen og omgivelserne. 
 
(…) 
 
Materialevalg og udformning af Strandstedet  
Da tilgængeligheden til stranden er for personer med bevægelseshandicap, så 
er udformningen og materialevalget sket med stort fokus på, hvad der vil 
virke for kørestolsbrugere og personer med nedsat gangfunktion.  

 
 
10 
 
Her er udgangspunktet, at en manuel kørestol, rollatorer kan anvende det. 
Hele forudsætningen for projektet er, at der skal gives adgang til sandet. En 
kørestol kan godt køre i et tyndt lag sand, hvis der er et fast underlag 
nedenunder. Selve adgangsbroen, der som udgangspunkt ikke risikerer at 
blive dækkes af sand, udføres som en træbro med punktfundamenter, der 
giver et naturligt indfald i landskabet og i øvrigt matcher belægningen på 
badebroen.  
 
Det er et underlag, som i praksis har vist sin anvendelighed også med 
tilgængelighed for øje på broforløb over eller lige i terræn, hvilket også ses i 
naturområder, hvor der er skabt tilgængelighed som f.eks. i Lille Vildmose og 
ved Stubbergård Sø.  
 
Overfladen på rampeforløbet ned til strandstedet udføres i insitu støbt beton, 
da det giver en plan og sikker overflade at køre på selv med sand på, og der er 
yderst minimal risiko for, at belægningen ødelægges og bliver ubrugelig i 
forhold til formålet, når det påvirkes af højvande og bølger.  
 
Alle passager, venderadier, hældninger og kanter, som skal sikre, at kørestole 
m.v. ikke kan køre ud over kanten, etableres i henhold til gældende standarder 
bl.a. den nyeste ”Dansk Standard 105 om udeareal for alle”. 
 
• 
Understøtter principperne i FN’s handicapkonvention om 
tilgængelighed og ikke-diskrimination  
 
• 
Skaber inklusion og fællesskab, hvor alle kan deltage i strandliv med 
familie og venner  
 
• 
Øger livskvalitet, trivsel og rekreative muligheder for personer med 
nedsat mobilitet  
 
• 
Materialevalg sikrer sikker og stabil fremkommelighed for kørestole 
og gangbesværede  
 
• 
Robust løsning, der kan modstå sand, vand og vejrpåvirkning 
 
• 
Imødekomme en aldrende befolkning, folk med funktionsnedsættelse 
og kørestolsbrugere. 
Ved Hou er der i dag skabt gode muligheder for adgang til vand via bl.a. 
badebroen og til strandengen via kyststien. Drømmen og ambitionen med 
Strandstedet er at skabe lige adgang også til stranden og sandet, da en dag 
ved stranden med familie og venner for langt de fleste ligeledes er livskvalitet 
og mulighed for samvær og leg på stranden og i sandet.  
 
Personer med bevægelseshandicap og kørestolsbrugere er ikke anderledes på 
dette punkt end alle andre. Men mulighederne i et så strandrigt land som 
Danmark er yderst begrænsede, og findes nærmest slet ikke i dag. Derfor er 
ambitionen for Strandstedet at kunne skabe gode rammer for alle ved at give 
lige adgang til sand, strand og vand på et og samme sted, hvilket vil være helt 
unikt og med en relativ lille intervention i landskabet, der i forvejen er mere 
præget af menneskelig aktivitet end af fri natur.  

 
 
11 
 
På en solskinsdag med lav vandstand opleves hele strandstedet og der skabes 
en ligeværdig adgang til ophold med udsigt over havet, adgang til stranden, 
med sand - og vandleg, uanset alder og mobilitet.  
• 
Sandet kommer op til kørestolsbrugere og deres familier.  
 
• 
Som menneske med handicap får man mulighed for at være i og ved 
sandet med andre mennesker både med og uden handicap.  
 
• 
Strandstedet indgår naturligt i omgivelserne og i naturen, der hvor 
der er lavet adgang til vandet i forvejen.  
 
• 
Interventionen holdes på et absolut minimum og er nærmest ikke 
synlig fra vandsiden og indgår på en meget æstetisk vis i de organiske 
formationer i området, og væsentligt under områdets bevoksning af 
strandengens græsarter og planter.  
 
• 
En meget lille intervention i forhold til hvor mange tusinde mennesker 
der lige netop her får reel mulighed for at komme til stranden.” 
 
 
Kystdirektoratet spurgte uddybende ind til, om anlægget vil være tilgængeligt for 
offentligheden. 
 
Ansøger svarede følgende: 
 
” I forhold til den offentlige tilgængelighed, så vil der være fuld adgang til 
Strandstedet for alle uden begrænsninger, og det vil indgå i naturlig 
sammenhæng med de i forvejen offentlige stier langs kysten og badebroen, 
som også er offentlig tilgængelig. Både personer med og uden 
funktionsnedsættelser, der anvender den offentlige sti, kan selvfølgelig 
anvende faciliteterne. Men allerede i dag kommer der særligt en del personer 
med funktionsnedsættelser udefra til området og bruger badebroen, da denne 
er fuld offentlig tilgængelig, og alle let kan låne nøglen til elevatoren på broen, 
hvis man ønsker det. 
 
Vi vurderer derfor ikke, at der er noget til hinder for den offentlige 
tilgængelighed – tværtimod vurderes det nemt og åbenlyst for andre også at 
anvende stedet som en del af kystens stiforløb og øvrige faciliteter. 
 
Det vil selvfølgelig være hensigtsmæssigt, at personer med 
funktionsnedsættelser har en form for fortrinsret, hvis der skulle være mange 
personer samtidig, da de som nævnt ikke har andre faciliteter at anvende. 
Her er der dog generelt en fin forståelse i området for at vise hensyn til både 
kursister og andre brugere af badebroen og området generelt.” 
 
Det ansøgte anlæg ligger delvist i et areal der er registreret med den § 3-beskyttede 
naturtype overdrev. Afgørelsen sendes derfor til orientering til kommunen, som er 
myndighed for § 3.  
 

 
 
12 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og 
Endelave) ligger ca. 1,3 km mod syd. Natura 2000-området omfatter 
habitatområde nr. 52 og fuglebeskyttelsesområde nr. 36. I 
fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 13. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på, at det nærmeste kortlagte levested er ca. 
2,4 km mod syd, på en mindre ø, hvor der er havterne, klyde og splitterne i god 
tilstand, samt at den nærmeste kortlagte habitatnatur er ca. 1,3 km mod syd, hvor 
der er kortlagt de lysåbne habitatnaturtyper strandeng (1330) i god tilstand og 
enårig strandengsvegetation (1310) i høj tilstand. Det ansøgte vil således efter 
Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de 
naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der 
er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. 
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage     
ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem     
strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse,     
ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres     
campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller     
arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.    
 
Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de    
umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den    
nuværende tilstand og anvendelse.   
 
 

 
 
13 
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 
- "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for 
friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. 
toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne 
opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget 
placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur. 
 
Kystdirektoratet vurderer at det ansøgte anlæg ikke falder ind under sådanne 
mindre foranstaltninger, der kan opnå dispensation jf. den nævnte lempeligere 
dispensationsmulighed. Der er i vurderingen lagt særlig vægt på anlæggets 
størrelse.  
 
Det ansøgte skal derfor behandles jf. den restriktive dispensationsadgang i  
naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.   
 
Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles    
dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis    
særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål,    
som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en    
dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med    
reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.    
 
Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan 
begrunde en dispensation. Der er i vurderingen lagt særligt vægt på, at anlægget er 
ansøgt af, og etableres i nærheden af, Egmont Højskole og Hou Søsportscenter, der 
begge har højt specialiserede tilbud til personer med bevægelseshandicaps og 
mange besøgende med funktionsnedsættelse. Der er yderligere lagt vægt på, at 
anlægget etableres i tilknytning til en handicapvenlig badebro. Der er endvidere 
lagt vægt på, at anlægget etableres i et velbesøgt område, der er frit tilgængeligt for 
offentligheden via en sti der forløber langs kysten. Der lægges også vægt på, at 
anlægget er placeret bynært, og at det i videst muligt omfang er udformet, så det 
fremstår diskret i kystlandskabet samtidig med at formålet med anlægget – at øge 
tilgængeligheden for personer, der har bevægelseshandicaps – opretholdes. 
 
Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at der henset til HSC og Egmont 
Højskolens særlige profiler er meget ringe risiko for, at afgørelsen danner uønsket 
præcedens, og at andre ansøgere vil få en berettiget forventning om at kunne 
etablere tilsvarende anlæg i strid med lovens formål. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte anlæg 
Strandstedet jf. vilkår.  
 
 
 

 
 
14 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Odder Kommune, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Odder, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Århus Bugt, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Odder, [email] 
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
15 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
16 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
17 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 56, Horsens 
Fjord, havet øst for og Endelave 
 
 
  
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)