Søg Strandbeskyttelse Lemvig Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til bygningsforandring samt etablering af shelter, brændeskur, toilet og færist

Afgjort 16. april 2026 · Journalnummer 2025-14524 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

Lemvig Kommune søgte om dispensation til at indrette en tidligere spejderhytte og lejrskole på Gjellerodde til naturcenter med offentligt handicaptoilet, udekøkken, rampe og hævet træterrasse for niveaufri adgang, ny depotdør, nyt gavlvindue og glasparti i hall, samt til at flytte tre shelters og et brændeskur fra en meget kystnær placering ved Nordstranden til en placering nær naturcentret, nedlægge et fritstående toilet og etablere en færist i en eksisterende vej. Kystdirektoratet gav dispensation. Direktoratet lagde vægt på, at bygningsforandringerne er minimale og tilpasser bygningen til tilgængelighedskravene i BR18 uden at ændre dens udtryk nævneværdigt, at bygningen ikke ligger kystnært, at naturcentret er i offentlighedens interesse, og at personbelastningen ikke øges væsentligt i forhold til den hidtidige brug. Shelters, toilet og brændeskur får en bedre og mindre kystnær placering, hvor de ligger uset fra vandsiden, og færisten ligger i niveau med terrænet i et eksisterende hjulspor. Projektet ligger i Natura 2000-område, men vurderes ikke at kunne påvirke det væsentligt.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Kommune
Synlighed
Skjult i landskabet
Højde før / efter
? m → 2,3 m
Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15

Hvad blev der søgt om

AndetAnvendelsesændringOmbygningShelter og friluftslivTerrasseUdhus, garage eller carportVinduesændring

Praksisflag

  • Tilgængelighed som begrundelse (ja)
  • Bygningshøjden øges (nej)
  • Særligt tilfælde anerkendt (nej)
  • "Mindre end lidt"-praksis (nej)
  • Harmoni som begrundelse (nej)
  • Energi som begrundelse (nej)
  • Vilkår stillet (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Afstand til kysten
  • Begrænset omfang
  • Erstatter eksisterende
  • Natura 2000 og bilag IV
  • Offentlig adgang og friluftsliv
  • Tilgængelighed
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 14524 
[..]
Den 16. april 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at foretage 
bygningsforandringer, etablere tre shelters, et brændeskur, et toilet og en færist 
inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommene [matrikel], Lemvig Kommune.  
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
Bygningen, som denne ansøgning angår, har tidligere har været anvendt til 
spejderhytte og lejrskole. Bygningen og området omkring den skal ifølge 
ansøgningen fremadrettet skal bruges til Naturcenter for Lemvig Kommune i 
forbindelse med en helhedsplan for naturområdet Gjellerodde. 
 
Lemvig Kommune har søgt om dispensation til en række bygningsforandringer, 
konkret at etablere: 
 
• 
adgang til offentligt handicaptoilet, affaldssortering og udekøkken 
• 
udvendig adgang til depot 
• 
nyt vindue i østvendt gavl 
• 
glasparti i hall. 
 
I tillæg hertil ønskes dispensation til: 
 
• 
flytning af shelters, depot/brændeskur og toilet fra  
Nordstranden 
• 
etablering af færist 
 
 
Luftfoto af området. Spejderhytte/naturcenter er markeret med rød prik. 
 
Ansøger skriver om projektet: 
 
I 2018 købte Lemvig Kommune bygningen og den har siden været anvendt 
af kommunens skoler som lejrskole med overnatning i eksisterende sovesale 
i spejderhuset. En aktivitet som vurderes fuldstændig sammenlignelig med 
anvendelse som spejderhus. 
 
[…] 
 

 
 
3 
Fremtidigt vil der kunne forekomme udendørs aktiviteter af skoleklasser 
samt private borgere som går ind og spiser madpakker m.m. 
 
Der bliver desuden adgang til handicapvenligt toilet i bygningens vestvendte 
gavl. Det er planen at dette toilet skal erstatte eksisterende toilet som er 
placeret på Gjellerodde Nordstrand i forbindelse med eksisterende shelters. 
 
[…] 
 
3. Adgang til offentligt handicapvenligt toilet, affaldssortering og 
udekøkken 
I forbindelse med at huset lukkes op for offentlig adgang vil Lemvig 
Kommune etablere et offentlig tilgængeligt toilet indenfor bygningens 
eksisterende facade. Der isættes en dør i facaden til toilettet. Døren etableres 
som en massiv dør uden glas og er placeret på bygningens vestvendte gavl 
som ligger på bagsiden af bygningen i forhold til stranden og adgangsvejen 
til huset samt til [..], [adresse]. 
 
For at opfylde Bygningsreglementets bestemmelser om niveaufri adgang 
skal der etableres en rampeløsning. Rampeløsning inkl. hævet terræn ved 
frontkvist og hævet (40-50 cm) træterrasse omkring bygningens vestende 
skal det præciseres at det udelukkende er for at skabe lige adgang for alle 
iht. gældende krav om niveaufri adgang. Det drejer sig om adgang til 
hovedindgang, adgang til Handicapvenligt toilet og adgang fra køkken 
til affaldsbeholdere, som er placeret på eks. terræn så de kan nås af 
kørestolsbrugere. Dette offentlige toilet erstatter eksisterende fritstående 
toilet som er placeret på Nordstranden på Gjellerodde. Denne eksisterende 
toiletbygning er placeret tæt på strandlinjen og virker skæmmende for 
området. Det vurderes derfor at være forskønnende for område at erstatte 
eksisterende toiletforhold med de nye ansøgte forhold. 
 
For at integrere rampe og adgangsvej mest muligt ønskes en konstruktion 
som udarbejdes i træ. Som alternativ til hævede trærampe og adgangsvej 
omkring bygningens vestende kan vi evt. foreslå at det udføres som hævede 
flisebelægninger med tilstødende græstilsåede skrå terrænreguleringer. 
Udekøkken etableres på ovenstående adgangsareal og er placeret på 
bygningens vestvendte gavl under husets eksisterende tagflade. Eksisterende 
udvendige påførte depotrum fjernes i denne sammenhæng. 
 
4. Udvendig adgang til depot: 
Depotet skal kunne anvendes til materialer og redskaber til udvendig 
vedligeholdelse og disse ønskes ikke båret gennem huset. Der skabes derfor 
adgang til depotet via en ny dør i facaden. Døren etableres som en massiv 
dør uden glas og er placeret på bygningens vestvendte gavl som ligger på 
bagsiden af bygningen i forhold til stranden og adgangsvejen til huset samt 
til [..], [adresse]. 
 
 

 
 
4 
 
Skråfoto af spejderhytten set fra syd. 
 
 
Skråfoto af spejderhytten set fra nord. 
 

 
 
5 
 
Fotos af eksisterende forhold. Indsendt af ansøger. 
 
 
Skitser af facader – ansøgt projekt 
 

 
 
6 
 
Skitser af gavle – ansøgt projekt. 
 
 
Situationsplan for projektet 
 
7. Flytning af shelters og depot/brændeskur samt nedlæggelse af 
toilet på Nordstranden 
Der findes 4 eksisterende shelters og et depot/brændeskur i udkanten af et 
mindre skovområde ved Nordstranden på Gjellerodde samt et brændeskur. 
Disse shelters og skur som er placeret kystnært, ønskes flyttet tættere på 
[adresse] og samtidigt mindre kystnært. Såfremt det vurderes at 
det enkelte shelter bør udskiftes med et nyt, foretages denne udskiftning i 
forbindelse med flytningen. Såfremt shelters og depot/brændeskur flyttes 
fra nuværende placering er det samtidig planen at opsætte et shelter mindre 
idet der ønskes 3 shelters samt 1 depot/brændeskur. Da det samtidig er 
planen at fjerne det offentlige toilet bliver der fremtidigt i alt 2 bygninger 
færre indenfor strandbeskyttelseslinjen såfremt der meddeles dispensation 
fra Naturbeskyttelseslovens §15. 
 

 
 
7 
[…] 
 
Såfremt eksisterende depot/brændeskur, på grund af råd m.m., ikke kan 
flyttes fra den nuværende placering på Gjellerodde og der derfor skal 
opføres et nyt, ønskes dette som en delvis åben konstruktion til brændeoplag. 
Den anden del af konstruktionen skal kunne lukkes af til udendørs depot. 
Der vil ikke blive opholdsrum i denne bygning og højden vil maksimalt blive 
ca. 230 cm. 
 
9. Fæ-rist 
For at sikre at de græssende dyr bliver indenfor folden ønskes der etableret 
en fæ-rist i eksisterende vej mellem Naturcenteret og [..]. Færisten 
placeres i terrænniveau og der derfor ikke synlig i landskabet. Fæ-risten 
indgår således som en integreret del i vejes og naturtilstanden ændres ikke. 
 
 
Luftfoto af Gjellerodde. Strandbeskyttelseslinjen er vist med orange signatur. 
Den røde cirkel mod syd markerer spejderhytten/naturskolen. To røde cirkler 
mod nord markerer hhv. placering af eksisterende shelterplads og fritstående 
toilet. 
 

 
 
8 
 
Plan for projektet inkl shelters og færist. Shelters og toilet opføres ca. 100 meter 
vest for denne bygning og færisten ca. 50 meter øst for. Vedligeholdelse af 
eksisterende vej udgør ikke en ændring af tilstanden og behandles derfor ikke. 
 
 
Eksisterende shelterplads. 
 

 
 
9 
 
Eksempelvisning af eventuelle nye shelters. 
 
 
Eksempel på muligt depot/brændeskur. Bygningen bliver dog ifølge ansøger ikke 
til personophold og bliver maksimalt ca. 2,3 meter høj og et grundareal på ca. 4 x 
5 meter. Billedet skal blot illustrere at depot/brændeskuret bliver opført i 
naturlige materialer som passer til området og de ønskede shelters. 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger i Natura 2000-område 28, Agger Tange, Nissum Bredning, 
Skibsted Fjord og Agerø. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 28, 
som dog ligger netop uden for projektområdet. Ved spejderhytten omfatter Natura 
2000-området desuden fuglebeskyttelsesområde nr. 28 og 39. I 
fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 5.  
 
Udpegningsgrundlag for Natura 2000-området ses i bilag 3. 

 
 
10 
 
 
 
Figuren viser afgrænsningen af habitatområdet. 
 
Der er kortlagt levesteder for kystfugle i kortere afstand (65 meter) på det sted, 
hvor der ønskes lagt en færist i jorden, mellem Naturcentret og [..]. I 
udpegningsgrundlaget ønskes der en beskyttelse af en række yngle- og trækfugle, 
se bilag 3, der bl.a. har yngleplads direkte på jorden.  
 
På den nedenfor indsatte figur ses – placeringen af ny færist, og 
fuglebeskyttelsesområdets start er markeret med en lyserød streg: 
 
  
 
Det er dog Kystdirektoratets vurdering, at etablering af en færist på den angivne 
position ikke kan påvirke Natura 2000-området væsentligt, herunder de kortlagte 

 
 
11 
levesteder for trækfugle. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at den 
påtænkte placering er i et eksisterende hjulspor, og derfor ikke naturligt vil være et 
sted et yngle, føde – eller rasteplads for kystfugle.   
 
På baggrund af projektets begrænsede omfang, hvor der sker 
bygningsforandringer, opstilling af 3 shelters (flytning fra Natura 2000 område), 
og der ikke sker en mærkbar anvendelsesændring eller personbelastning (fra 
lejrskole til Naturcenter) vurderes det, at projektet ikke kan påvirke Natura 2000-
området væsentligt, og der er derfor ikke behov for en nærmere 
konsekvensvurdering. 
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at de præcise lokaliteter ikke er et potentielt levested for bilag IV-
arter. Det bemærkes, at der i nærområdet – ud til Gjeller Sø – 600 meter fra 
projektet er registeret odder.   
 
Kystdirektoratet vurderer dog samlet set, at et ansøgte projekt ikke vil medføre 
beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de 
dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, herunder odderen.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Vedr.  bygningsmæssige forandringer inde og ude, samt udeareal ved bygningen 
– ansøgningens punkt 3-6 
Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om minimale bygningsforandringer – 
særligt indvendigt og i facaden - i en eksisterende bygning, og at bygningen 
tilpasses kravene til tilgængelighed i BR18, for folk med funktionsnedsættelse, og 
at der skabes bedre sammenhængende funktionalitet og udtryk af bygningen – 
dvs. tilpasningen ændrer ikke bygningens udtryk nævneværdigt, og påvirker ikke 
landskabet eller landskabelige værdier negativt.  Hertil kommer at bygningen ikke 
er placeret kystnært, og at formålet med at projektet – Naturcenter - er at formidle 
naturen til gavn for borgerne og evt. mindre turismebesøg. Naturcenteret er til 
gavn for offentligheden og i offentlighedens interesse.  
 
Hertil har Kystdirektoratet lagt på, at der ikke vil medføre en markant eller 
væsentlig personbelastning af området end, hvad der er tilfældet i dag, hvor 
bygningen fungere som lejrskole, og tidligere har været spejderlejr.     
   
Vedr. flytning og etablering af 3 shelters, et brændeskur og et toilet 
Kystdirektoratet har vurderet, at placeringen af de 3 shelters samt toilet og 
brændeskur er hensigtsmæssig, og at de ligger uset fra vand-siden og ikke påvirker 
landskabet negativt. Tværtimod er det Kystdirektoratets vurdering at den 
kommende placering er bedre end den nuværende, som er meget kystnær.  
 
Vedr. fæ-rist 
Kystdirektoratet vurderer, at fæ-risten ikke strider afgørende imod de hensyn, der 

 
 
12 
ønskes varetaget med naturbeskyttelseslovens bestemmelser om 
strandbeskyttelseslinjen. Der lægges vægt på, at fæ-rist visuelt påvirker landskabet 
meget lidt, idet den er i niveau med terrænet og at den etableres i et eksisterende 
hjulspor.  
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projektet som beskrevet. 
 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[email] 
 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Lemvig Kommune, [email] / [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Lemvig, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email]; og [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Lemvig, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
13 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 
65b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
14 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
15 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-området  
 
 
 
 

 
 
16 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27) 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-14524 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1853.