Søg Strandbeskyttelse Bornholm Kommune
Dispensation til etablering af skorsten
Sagen kort
Ejerne af et sommerhus med anneks på Bornholm, beliggende inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje ca. 100 m fra kysten, søgte via en rådgiver om dispensation til at genetablere en almindelig bornholmsk skorsten midt på sommerhusets tagryg, hvor der for mange år siden sad en tilsvarende skorsten. Ejendommen ligger i et Natura 2000-område, inden for en fortidsmindebeskyttelseslinje og i et fredet område. Kystdirektoratet fandt, at der forelå et særligt tilfælde, og gav dispensation med vægt på skorstenens begrænsede størrelse, og at den vil fremtræde som en naturlig del af bebyggelsen, så der er tale om en mindre tilstandsændring, der ikke afgørende strider mod formålet med strandbeskyttelseslinjen. Direktoratet vurderede, at den befæstede sommerhusejendom ikke er markfirbens foretrukne levested, og at Natura 2000-området ikke påvirkes væsentligt.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Inden for de oprindelige 100 m
- Afstand til kysten
- 100 m
- Lovgrundlag
- Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15
Hvad blev der søgt om
Ombygning
Praksisflag
- Særligt tilfælde anerkendt (ja)
- Harmoni som begrundelse (ja)
- Vinduer mod kysten ændres (nej)
- Fodaftrykket øges (nej)
- "Mindre end lidt"-praksis (nej)
- Energi som begrundelse (nej)
- Tilgængelighed som begrundelse (nej)
- Vilkår stillet (nej)
- Genoptaget sag (nej)
5 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Begrænset omfang
- Harmoni og helhed
- Natura 2000 og bilag IV
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon] CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk Kystdirektoratet J.nr. 2025 - 121661 [..] Den 24. juni 2026 [..] [..] [..] [..] [..] [..] Ansøgning Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at etablere en skorsten inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Bornholms Regionskommune. Afgørelse Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte. Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. Afgørelsen kan påklages Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver klaget over afgørelsen. Klagevejledning fremgår af bilag 2. 1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 Redegørelse for sagen Ovennævnte ejendom består af et sommerhus og et anneks beliggende inden for den gamle/oprindelige strandbeskyttelseslinje omkring 100 meter fra kysten. I nærværende sag er der ansøgt om at etablere en skorsten på sommerhusets tagryg, som i udseendet er i overensstemmelse med en skorsten, der for mange år siden var på taget. Ansøger har anført følgende: På vegne af ejerne af [adresse], indsendes hermed forespørgsel og evt. ansøgning om dispensation til at genetablere en skorsten på deres ejendom. Ejendommen har i dag ingen skorstene, men man ønsker at genetablere den skorsten som sidder mod øst eller til højre på det vedhæftede billede. Den sad nemlig midt på tagryggen. Det er en helt almindelig Bornholmerskortsten de gerne vil etablere, se vedhæftede om etablering af skorstene på Bornholm. Vi er i tvivl om genetableringen af skorsten kræver dispensation for strandbyggelinjen. Hvis det gør, skal dette ses som en ansøgning om dispensation. Fig. 1. Ortofoto fra foråret 2025. Den gule linje markerer den oprindelige 100- meter-strandbeskyttelseslinje, mens den orange linje markerer den udvidede 300-meter-strandbeskyttelseslinje. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange prikker. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den ansøgte matrikel er markeret med rød. 3 Fig. 2. Gammelt foto af ejendommen indsendt af ansøger. Den tidligere skorsten på taget, som nu igen ønskes opført på tagryggen, er markeret med rød cirkel. Fig. 3. Skråfoto fra 2023 af ejendommens nuværende sommerhus hvorpå den omtrentlige placering af den ansøgte skorsten er markeret. Den ansøgte matrikel er i sin helhed beliggende inden for en fortidsmindebeskyttelseslinje. Kystdirektoratets afgørelse videresendes af den grund til kommunen og Slots- og Kulturstyrelsen til orientering. Matriklen er derudover i sin helhed beliggende inden for et areal med en bekendtgørelsesfredning vedr. Hammerknuden. Nærværende afgørelse videresendes af den grund også til Fredningsnævnet for Bornholm til orientering. Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 4 Natura [postnr by] ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 184, Hammeren og Slotslyngen. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 160 og fuglebeskyttelsesområde nr. 116. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede karakter, idet der er tale om etablering af en skorsten på eksisterende bebyggelse. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Bilag IV-arter På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at området er et potentielt levested for bilag IV-arten, marfirben. Kystdirektoratet vurderer dog, at det ansøgte projektområde ikke er markfirbenets foretrukne levested, idet der er tale om en befæstet og kultiveret sommerhusejendom uden for områdets beskyttede naturarealer. Kystdirektoratet vurderer derudover, at der er tale om en mindre bygningsændring på eksisterende bebyggelse. Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de markfirben, der måtte være i området. Begrundelse for afgørelsen Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. Der er lagt vægt på, at der er tale om en skorsten af begrænset størrelse, samt at den vil fremtræde som en naturlig del af bebyggelsen. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte er en mindre tilstandsændring, der ikke afgørende strider imod formålet med strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”. Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af skorsten på sommerhusets tagryg som ansøgt. 5 Med venlig hilsen [navn] Naturbeskyttelse [telefon] [email] 6 Bilagsliste: Bilag 1: Lovgrundlag Bilag 2: Klagevejledning Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Afgørelsen er også sendt til: • Bornholms Kommune, [email] • Danmarks Naturfredningsforening, [email] • Danmarks Naturfredningsforening, Bornholm, [email] • Friluftsrådet centralt: [email] • Friluftsrådet, Kreds Bornholm [email] • Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] • Dansk Ornitologisk Forening, Bornholm, [email] • Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] • Danmarks Jægerforbund, [email] • Slots- og Kulturstyrelsen, [email] • Fredningsnævnet for Bornholm, [email] Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 7 Bilag 1: Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. Lovgivning om international naturbeskyttelse Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte. Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 8 Bilag 2: Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: • adressaten for afgørelsen • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører • offentlige myndigheder • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. 9 Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 184, Hammeren og Slotslyngen (fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-121661 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1768.