Dispensation til ilandføring af kabelanlæg under Vejle Fjord

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til ændringer i af tilstanden af strandbeskyttede arealer i forbindelse med ilandføring af el-kabel under Vejle Fjord. Ilandføringen sker nord for fjorden på følgende ejendomme:

• [matrikel], Hedensted Kommune: Kabelanlæg og linkboksbrønd, underboring, åben grav.
• [matrikel], Hedensted Kommune: Kabelanlæg, underboring, åben grav.
• [matrikel], Hedensted Kommune: Kabelanlæg, underboring, åben grav.

Syd for fjorden sker ilandføringen på følgende ejendom:

• [matrikel], Vejle Kommune: Kabelanlæg og linkboksbrønd, underboring, åben grav. Midlertidig arbejdsplads.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning. Kystdirektoratet forudsætter, at der er sikret adkomst til de berørte ejendomme.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Ii vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Det ansøgte er en del af et større projekt omhandlende etablering af en ny nedgravet kabelforbindelse mellem Fredericia og Horsens. Baggrunden for projektets nødvendighed er dels at sikre forsyningssikkerheden i Vejle- Horsensområdet, indpasning af stigende mængder vedvarende energi og for at afhjælpe vedligehold af den kritiske 400 kV-forbindelse mellem Aarhus og Aabenraa.

Projektet indebærer en 4,4 km søkabelforbindelse under Vejle Fjord. Ved Ilandføringen nord og syd for fjorden sker ændringer af tilstanden af de strandbeskyttede arealer.

Syd for fjorden på [matrikel], er størstedelen af det strandbeskyttede område registreret som engareal, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Den strandbeskyttede del af engområdet krydses ved åben grav, og der etableres en linkboksbrønd for samling af søkablet og landkablet. Ved samlingen etableres desuden et midlertidigt arbejdsareal på 70x70 meter, hvor der udlægges køreplader. Inden for dette areal vil der være et areal på ca. 30x5 meter, hvor der udgraves til selve samlingen af kablerne. Samlingen af sø- og landkablet vil tage ca. 14 dage og er planlagt til at foregå i når søkablet er etableret. I forbindelse med samlingen af kablerne skal søkablet forankres i et betonanker, som ligger omtrent samme sted. Dette betonanker tager ca. en uge at anlægge.

Reetableringen efter både gravearbejde i engarealerne og tilstedeværelsen af køreplader samme sted tilrettelægges i samråd med Vejle Kommune som myndighed for §3-beskyttelsen i en iterativ proces. Terrænet reetableres efter gravearbejdet, som før anlægsarbejderne, således at de samme fysiske strukturer herunder det ondulerende terræn kommer til at fremstå som før. Tilstedeværelsen af køreplader anvendes med det formål at sikre en god køreoverfalde for maskiner samt at overfladen efterlades uden strukturskader, herunder kørespor.

Arealet er desuden fredet (Fredning vedrørende Vognkær Enge). Ifølge ansøgningsmaterialet er der meddelt dispensation fra fredningen.

Nord for fjorden på ejendommene [matrikel] sker ilandføringen primært på landbrugsjord, og desuden et mindre areal, der udgør privat have, samt på en offentlig vej. Her findes ikke naturområder, der bliver berørt. Projektet består her i at søkablet og landkablet samles i en linkboksbrønd som beskrevet ovenfor. Kablet nedgraves i en åben grav, og visse steder som underboring.

Arbejdsbæltet ved gravning i åben grav er 15-18 meter bredt. Principtegninger heraf ses neden for.

Den synlige del af linkboksbrøndene nord og syd for fjorden består af et brønddæksel i aluminium med en diameter på 150 cm placeret på en betonring ca. 30 cm over jordoverfladen.

Ansøger oplyser, at en så stor del af søkablerne som muligt skal ligge vådt, hvorfor der er behov for at etablere samlingerne tæt ved kysten.

Kortet viser ilandføringen nord for fjorden på [matrikel]. Linjeføringen er vist med blå stiplet linje, underboringen af [adresse] markeret med lilla signatur, midlertidige arbejdsarealer markeret med brun signatur. Hvor der ikke underbores er anlægsmetoden åben grav. Muffesamling af søkablet og landkablet markeret ved 10-tallet. Denne etableres som en overjordisk linkboksbrønd, markeret med grøn prik. Strandbeskyttelseslinjen er vist med gul flade.

Ilandføring syd for fjorden viser arbejdsareal og linkboksbrød ved punkt 09. Omtrentlig placering af strandbeskyttelseslinjen ved blå streg. Det sydlige arbejdsareal og underboring længst mod syd er således placeret uden for strandbeskyttelseslinjen.

Princip for tværsnit af anlægsbælte

Eksempelfoto af linkbokse i terræn

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

På nordsiden af Vejle Fjord ligger det ansøgte i Natura 2000-område nr. (nr. 78, Skove langs nordsiden af Vejle Fjord). Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 67 og fuglebeskyttelsesområde nr. 45.

På sydsiden af fjorden ligger det nærmeste Natura 2000-område (nr. 79, Munkebjerg Strandskov) ca 4,5 km nordvest for det ansøgte. Natura 2000- området består af habitatområde nr. 68. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde til det ansøgte på sydsiden af fjorden er ovenfor nævnte fuglebeskyttelsesområde nr. 45.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne ses i bilag 3.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har d. 11. august 2025 meddelt afgørelse om at etablering af 150 kV-kabelanlæg mellem Hatting og Ryttergård ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, styrelsens j.nr. J.nr. 2022-50332. Afgørelsen er truffet efter § 21 i miljøvurderingsloven2 og indeholder en Natura2000-væsentlighedsvurdering, hvor styrelsen konkluderer, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt, og at der ikke er behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Søkablet under Vejle Fjord, herunder ilandføringen nord og syd og de medfølgende ændringer af tilstanden af de strandbeskyttede arealer er omfattet af dette projekt og af styrelsens vurdering.

Konkret berører det ansøgte inden for strandbeskyttelseslinjen ingen kortlagte habitatnaturtyper eller levesteder direkte. På fjordens nordside ligger traceen ca. 50m fra kortlagt strandeng. Det fremgår af styrelsens væsentlighedsvurdering herom: ”Kablet lægges desuden nær (ca. 50 m) en strandeng (1330) af ringe kvalitet nær kysten. Terrænet i området er stærkt skrånende ned mod fjorden og kablet anlægges i ca. samme dybe som drænledningerne. Projektet vil derfor ikke medføre yderligere dræning eller ændrede afvandingsforhold. Omdriftsarealer er i forvejen betydeligt drænede, hvorfor der ikke vil være nogen påvirkning på de nærliggende habitatnaturtyper, da der ikke er nogen dræningseffekter herfra. Energinet har oplyst, at der ikke vil ske kørsel, forekomme oplag, udledninger eller andre aktiviteter, der fysisk vil berøre eller påvirke strandengen i hverken anlægs- eller driftsfasen. Den del af strandengen, der er nærmest vandet, er karakteriseret af bådoplæg og kortklippet græs, som har et havepræg. På baggrund af ovenstående vurderes det dermed, at strandengen ikke vil blive påvirket at projektet. Fordi der ikke foregår anlægsarbejder inden for habitatnatur, afstanden hertil fra anlægsområdet, samt at der ikke krydses nogen vandløb med hydrologisk forbindelse til nogen af naturområderne, vurderes det desuden også, at der heller ikke vil ske nogen påvirkning på nogen af de andre naturtyper på udpegnings- grundlaget for Natura 2000-området, N78.”

2 LBK nr. 4 af 03/01/2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

I forhold til udpegningsarterne stor vandsalamander, skæv vindelsnegl og bæklampret, samt hvepsevåge og isfugl, vurderer Kystdirektoratet, i overensstemmelse med styrelsen, at de berørte arealer i N78 inden for strandbeskyttelseslinjen ikke er potentielle levesteder for arterne, idet det drejer sig altovervejende om landbrugsjord i omdrift, samt få kvadratmeter græsplæne i etableret have.

For så vidt angår projektarealerne på sydsiden af fjorden, vurderer Kystdirektoratet at det ansøgte ikke påvirker arter og naturtyper i nærmeste Natura2000-område N79 væsentligt. Der lægges ved vurderingen vægt på afstanden til Natura 2000-området, og projektets begrænsede, lokale karakter.

Dermed tilslutter Kystdirektoratet sig Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

Styrelsen har vurderet projektets mulige påvirkninger for potentielt forekommende bilag IV arter (spidssnudet frø, løvfrø, strandtudse, stor vandsalamander, flagermus, odder, markfirben, marsvin) og konkluderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

I en samlet vurdering konkluderer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: ”Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har hverken kendskab til eller forventning om tilstedeværelse af yderligere bilag IV-arter som vil kunne blive påvirket væsentligt. Projektet medfører ikke individdrab og indebærer ikke ændring af søer, vandhuller, kystvande, fældning af gamle træer og levende hegn eller nedrivning af gamle bygninger m.m., som ville kunne fungere som yngle- og/eller rasteområde for flagermus, markfirben, padder eller øvrige bilag IV-arter. Ligeledes medfører projektet ikke andre væsentlige påvirkninger uden for projektområdet. Derfor vurderer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke de nævnte bilag IV-arter væsentligt. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø lægger til grund, at projektet hverken beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder for dyrearterne omfat-tet af habitatdirektivets bilag IV i deres naturlige udbredelsesområder i og nær projektområdet.”

Kystdirektoratet tilslutter sig Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs vurdering, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet vurderer, at der er en stor samfundsmæssig interesse i at gennemføre projektet, og dermed forbedre sikkerheden for elforsyning i området. Denne samfundsmæssige interesse kan efter Kystdirektoratet vurdering til en vis grad tilsidesætte de hensyn, som varetages med bestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen og i forvaltningen heraf.

Kystdirektoratet vurderer samtidig, at indgrebene i de strandbeskyttede arealer er beskedne – fortrinsvis midlertidige, bortset fra linkboksbrøndene - og at den kystnære beliggenhed af de permanente indgreb er velbegrundet.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet vurderer samlet, at der er tale om et særligt tilfælde, og meddeler på denne bagrund dispensation til projektet som beskrevet.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder

Afgørelsen er også sendt til:

• Hedensted Kommune, [email]
• Vejle Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Hedensted, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Vejle, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Søhøjlandet, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Trekantområdet, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Hedensted, [email]
• Dansk Ornitologisk Forening, Vejle, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email]
• Fredningsnævnet for Sydjylland, nordlig del, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 78, Skove langs nordsiden af Vejle Fjord og nr. 79, Munkebjerg Strandskov

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.