Kystpraksis Strandbeskyttelse Svendborg Kommune

Afslag Strandbeskyttelse

Afslag til nedgravet pool

Afgjort 24. februar 2025  · Journalnummer 2025-6040  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ansøger søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere en nedgravet betonpool på 10 x 4 meter i haven ved en bolig i landzone i Svendborg Kommune, inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje og i Natura 2000-området Sydfynske Øhav. Ansøger fremhævede, at poolen ikke kan ses fra vej eller kyst på grund af et eksisterende dige. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet vurderede, at arealet er lovligt haveareal, men at en nedgravet pool efter administrativ praksis ikke er et mindre anlæg omfattet af haveundtagelserne eller den lempeligere dispensationsadgang. Der forelå ikke et særligt tilfælde, da der er tale om et større anlæg inden for den oprindelige linje. Den skjulte placering ændrede ikke vurderingen, da strandbeskyttelsen også beskytter det bagvedliggende landskab, og en dispensation ville have uønsket præcedensvirkning.

Fakta

Ejendom
Ukendt
Ansøger
Privat
Zone
Strandbeskyttelseszone
Lovgrundlag
, ,

Hvad blev der søgt om

Andet

Praksisflag

  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser, vilkår stillet.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har ansøgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af en nedgravet pool inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] beliggende [adresse] i Svendborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

[matrikel]er beliggende i landzone og er i helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen er beliggende inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje.

Figur 1. Ortofoto 2024. Den røde prik markerer [matrikel]. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal (umatrikulerede arealer ud til kysten er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse). De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Der er ansøgt om etablering af en nedgravet pool i beton syd for terrassearealet ved boligen. Den ønskede pool er 10 x 4 meter.

I ansøgningen fremhæves, at poolen nedgraves således den ikke forstyrrer kystlinjen, da den nedgravet pool ikke vil kunne ses fra hverken vejen eller kysten grundet det eksisterende dige mellem grunden og havet. Opvarmningen af poolen skal ske via varmepumpe, der hovedsageligt skal drives af strøm fra eksisterende solceller. Poolen vil blive etableret med et mekanisk cover, som vil beskytte vilde dyr fra at falde i vandet.

Skitse af poolens placering kan ses på figur 2.

Figur 2. Skitse fra ansøgningen af poolens placering.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav. Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. 111 og fuglebeskyttelsesområde nr. 71. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 17.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål.

Som udgangspunkt kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra bestemmelserne om strandbeskyttelse, men inden for lovligt etablerede haver gælder både en række undtagelser for kravet om dispensation samt en mere lempelig dispensationsadgang.

Det følger af naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 3, at der uanset forbuddet efter lovens § 15, stk. 1, i lovligt etablerede haver kan placeres mindre bygninger, anlæg og installationer i tilknytning til boligen og højest 15 m fra denne, som en terrasse etableret i niveau med og i sammenhæng med beboelsen, et gyngestativ, højbede og en sandkasse og andre legeredskaber samt et mindre skur på op til 10 m2, medmindre der allerede lovligt er opført et skur i tilknytning til boligen. På tilsvarende måde kan der opføres et mindre drivhus på op til 10 m2 i forbindelse med helårsboliger.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 1 gælder der en lempeligere dispensationsadgang, for så vidt angår mindre bygninger, anlæg og installationer i haver som nævnt i § 15 a, stk. 3 og 4, men som placeres uden tilknytning til beboelsen, samt andre mindre anlæg og installationer, som f.eks. drivhuse på op til 10 m2 og hævede terrasser.

”Lovligt etablerede haver” forstås i denne sammenhæng som et areal, der ligger i tilknytning til en bolig og som er undergivet en vis kultivering eller vedligeholdelse og ikke længere dyrkes eller anvendes landbrugsmæssigt, jf. naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 4.

En have inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje, der blev indført i 1937, betragtes som lovligt etableret, hvis den er etableret før 1. januar 1968 eller på baggrund af en forudgående dispensation. En have betragtes endvidere kun som lovligt etableret, hvis arealet kontinuerligt er opretholdt som have.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at arealet, hvor poolen ønskes etableret, er ”haveareal” i naturbeskyttelseslovend forstand.

Kystdirektoratet finder dog ikke, at den ansøgte pool er omfattet af § 15 a, stk. 3 eller § 65 b, stk. 3, nr. 1, da der ikke er tale om et mindre anlæg. Det er indgået i vurderingen, at en nedgravet pool efter administrativ praksis ikke er omfattet af bestemmelserne.

Den nedgravede pool skal derfor behandles efter den restriktive dispensationsadgang i lovens § 65 b, stk. 1.

Kystdirektoratet finder ikke, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. I vurderingen er der lagt vægt på, at der er tale om et større anlæg, der placeres inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet bemærker, at det anførte i ansøgning om den nedgravede pools skjulte placering for kystområdet, ikke kan medføre en anden vurdering, eftersom strandbeskyttelsen også varetager beskyttelsen af det bagvedliggende landskab. Det er ligeledes indgået i vurderingen, at en dispensation til vil kunne få en uønsket præcedensvirkning i andre lignende sager, dvs. at andre grundejere vil kunne få en forventning om at kunne opnå dispensation til lignende.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til etablering af en nedgravet pool som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

  • Svendborg Kommune, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, [email]
  • Friluftsrådet centralt, [email]
  • Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email] •
  • Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
  • Svendborg Museum, [email]
  • Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn, [email];
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-6040 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1605.