Dispensation til to regnvandsbassiner i Nibe

Ansøgning

I har på vegne af Aalborg Forsyning, Kloak fremsendt en ansøgning om forlængelse af tidligere givet dispensation til to regnvandsbassiner i Nibe inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommene [matrikel], hhv. [matrikel], i Aalborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Anlægsfasen må ikke foregå fra 1. april til 30. september grundet fuglenes yngle- og fældeperiode.
• Der må ikke anlægges jordvolde, og derved skal al overskydende jord placeres uden for strandbeskyttelseslinjen.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Kystdirektoratet har den 01-07-2020, med j.nr. 19/03293, meddelt dispensation til at etablere tre regnvandsbassiner inden for strandbeskyttelseslinjen i Nibe by. Heraf er der etableret det første bassin, inden dispensationens tidsfrist på 3 år udløb. Der søges nu om fornyet dispensation til at etablere de to sidste bassiner, benævnt bassin 2 og 3. Se figur 1.

Fig. 1. Oversigtskort. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. Det ansøgtes placering er markeret med blå (fra ansøgningen).

Det ansøgte er placeret dels i byzone i Nibe by ([matrikel]bygrunde), dels i landzone umiddelbart op til Nibe by ([matrikel]. og 26ax, Nibe bygrunde), mellem byen og landevejen langs Limfjordens kyst. Alle matrikler ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og ejes af Aalborg kommune.

• Bassin 2 ønskes etableret på [matrikel](fig. 2).

Det samlede areal til bassinet er ca. 6.200 m².

• Bassin 3 ønskes etableret på [matrikel] (fig. 3).

Det samlede areal til bassinet er ca. 8.200 m². Se de tre bassiner på samme kort i bilag 4. Tværsnit af de tre bassiner med dybde og hældning ses i bilag 5.

Fig. 2. Beliggenhed bassin 2. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. Placering af bassin 1 markeret med blå (fra ansøgningen).

Fig. 3. Beliggenhed bassin 3. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. Placering af bassin 2 markeret med blå (fra ansøgningen).

Arealet, hvor det ansøgte ønskes placeret, er vejledende registreret som beskyttet mose jf. Naturbeskyttelseslovens §3. Det oplyses, at Aalborg Kommuner har meddelt §3-dispensation til regnvandsbassinerne. En del af bassin 2 placeres inden for en 100 m beskyttelseslinje til et fredet fortidsminde. En del af bassin 3 placeres i et fortidsmindeareal.

Ansøger oplyser at regnvandsbassinerne skal etableres i forbindelse med separatkloakering af byen. Aalborg Forsyning er p.t. ved at separatkloakere den nordlige del af Nibe og planlægger at separatkloakere de øvrige fælleskloakerede områder inden for den kommende spildevandsplans planperiode, 2020-2031. Forud for separatkloakeringen er der udarbejdet en helhedsplan, hvori strukturen for afledning af regn- og spildevand er fastlagt. Det fremgår af helhedsplanen, at spildevand fra Nibe afledes til rensning på Renseanlæg Vest i Aalborg, og regnvand afledes enten til Tyvedalsgrøften eller direkte til Limfjorden.

Aalborg Forsyning har været i løbende dialog med Aalborg Kommune, Miljø, og det er aftalt, at regnvand kan afledes uforsinket, men renset til Limfjorden. Inden udledningen til Limfjorden har Aalborg Kommune derfor stillet krav om rensning af overfladevand. Rensningen foretages i våde regnvandsbassiner, hvilket p.t. er vurderet til at være den bedst anvendelige teknologi (BAT). Opland, som afleder overfladevand til regnvandsbassinerne, og kravet til etablering af rensevolumen i regnvandsbassinerne (250 m3/red, ha) medfører et relativt stort arealbehov, som ansøger oplyser ikke kan imødekommes andre steder end inden for strandbeskyttelseslinjen.

Ansøger informerer om at under planlægningen af afledningsstrukturen for regnvandssystemet er der foretaget mange overvejelser af muligheden for, at regnvandsbassinerne kan etableres uden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet har i en forhåndsdialog påpeget et areal på havnen uden for strandbeskyttelseslinjen. Ansøger forklarer at her planlægges der allerede etableret en udløbsledning, men efter aftale med Aalborg Kommune etableres der ikke et regnvandsbassin i dette område. Områdets topografi (områder, der er fælleskloakeret, og som skal afledes til regnvandsbassinerne) og beliggenheden af bebyggelsen og private arealer medfører, at overfladevandet kun kan afledes til de områder, hvor der er ansøgt om etablering af bassiner.

Derudover oplyser ansøger at alle nye regnvandsledninger er dimensioneret til at kunne håndtere kraftige regn hændelser som følge af klimaændringer. Inden udløb til bassinerne har ledningerne derfor en relativ stor dimension. Når ledningerne skal etableres med en vis jorddækning (min 0,8 m), så de ikke kollapser som følge af trafiklast, samt at overfladevandet skal kunne afledes til Limfjorden ved gravitation, er det ikke muligt at flytte udledningspunkterne væsentlig. Alternative placeringer af bassinerne vil derfor medføre, at overfladevandet skal pumpes, eller at ledningerne skal etableres uden eller med meget begrænset ledningsfald. Disse forhold har samlet set medført, at der er behov for tre regnvandsbassiner, konkluderer ansøger. Bassinerne planlægges udformet som små søer, og vil blive tilpasset området, så de videst muligt omfang vil fremstå som en naturlig del af området

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Området ligger op til Natura 2000-område nr. 15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal). Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 15 og fuglebeskyttelsesområde nr. 1. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 7.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. Det ansøgt foregår uden for Natura2000-områdets grænser. En eventuel påvirkning vil derfor udelukkende kunne bestå i transport af forurening ind i området eller forstyrrelse af arter.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at set i forhold til den nuværende situation, hvor der i forbindelse med kraftig regn sker udledning af opspædt spildevand (regn- + spildevand) fra de fælleskloakerede områder, vil de våde bassiner medføre en betydelig miljømæssige forbedring ved udløbene til Limfjorden og de marine naturtyper i N2000 området nr. 15.

Aalborg Kommune vurderer i forhold til Natura 2000 i §3 dispensationen, at etablering af bassinerne, både i anlægsfasen og driftsfasen, hverken i sig selv eller sammen med andre planer og projekter vil medføre nye former for forstyrrende påvirkning ind i Natura 2000-området, da arealerne ligger bynært i et område der allerede er præget af byens støj, bevægelse og aktiviteter.

Kystdirektoratet kan tilslutte sig Aalborg kommunes vurdering i forhold til forstyrrende påvirkning og lægger desuden vægt på, at anlægsfasen foregår udenfor fuglenes yngletid og fældetid i sensommeren, hvor der raster mange svaner i Nibe bredning. Det er derfor Kystdirektoratets samlede vurdering på baggrund af ovenstående, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt vægt på at det ansøgte medfører en samlet forringelse af forurenende udledninger til Limfjorden samt at anlægsfasen foregår uden for fuglenes yngle- og fældeperiode.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter. I nærområdet er der jf. arter.dk registreret spidssnudet frø, odder og flere arter af flagermus. Pga. manglende vandspejl vurderes de ansøgte arealer i dag ikke at opfylde krav til levested for disse arter. Der skal ikke fældes træer eller nedrives bygninger i forbindelse med det ansøgte.

Aalborg Kommunes vurderede i forhold til bilag IV-arter i §3 dispensationen, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af EF- habitatdirektivets bilag IV, da de berørte arealer i dag ikke opfylder arternes levestedskrav som væsentligt yngle- eller rasteområder for de potentielle bilag IV- arter der findes i området - og muligvis vil bassinerne kunne fungere som ynglevandhul for spidssnudet frø og fourageringsområde for vandflagermus. Samlet set vurderes det, at bassinerne hurtigt blive levested for et naturligt dyre- og planteliv. Denne udvikling vurderes også at fremme livsbetingelserne også for potentielle bilag IV-arter. Kystdirektoratet kan tilslutte sig Aalborg Kommunes vurdering i forhold til bilag IV-arter. Det er samlet set Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Offentlige institutioner eller lignende, der tjener en ubestemt eller større kreds af personer, kan principielt ikke forvente af få særbehandling alene på grund af de hensyn de varetager. Der er dog tale om en konkret vurdering, og det offentliges særlige forhold kan af og til begrunde en dispensation. Kystdirektoratet har vurderet, at der er tale om et særligt tilfælde af en sådan samfundsmæssig interesse, at der kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen. At etablering af regnvandsbassinerne sker med henblik på et alment formål (rensning af overfladevand inden det afledes til Limfjorden) er efter Kystdirektoratet vurdering i den konkrete sag en særlig begrundelse for at meddele dispensationen.

Kystdirektoratet lægger særligt vægt på, at der ikke synes at være realistiske alternativer til de ønskede placeringer. I forhold til de landskabelige hensyn, som skal varetages med bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 15, vurderer Kystdirektoratet, at den landskabelige påvirkning af anlægget vil være begrænset, da regnvandsbassinerne etableres i områder, der i forvejen ligger lavere i terrænet end de omkringliggende veje og bebyggede arealer. Samtidig lægger Kystdirektoratet vægt på at Aalborg Kommune har meddelt dispensation fra naturbeskyttelsesloven §3 til regnvandsbassinerne med tilhørende vilkår i forhold til selve etableringen af bassinerne. Ligeledes forventer Aalborg Kommune et almindeligt dyre- og planteliv vil indtræffe sig. Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af regnvandsbassiner 2 og 3, som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Team Naturbeskyttelse

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Bilag 4: Oversigtskort med de tre bassiner

Bilag 5: Tværsnit af de tre bassiner med dybde og hældning

Afgørelsen er også sendt til:

• Aalborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland- [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Aalborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Slots- og Kulturstyrelsen, [email]
• Aalborg Historiske Museum, [email]
• Naturstyrelsen, [email]

•

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Bilag 4: Oversigtskort

Bilag 5: Tværsnit og hældning