Kystpraksis Strandbeskyttelse Roskilde Kommune
Dispensation til etablering af brønd i eksisterende spildevandsledning og sløjfning af 2 udløb
Sagen kort
Et rådgivende ingeniørfirma søgte på vegne af forsyningsselskabet om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen ved Roskilde Fjord i Roskilde Kommune. Ansøgningen omfattede sløjfning af to udtjente spildevandsudløb til fjorden med retablering af terræn og stensætning samt etablering af en ny brønd med sandfang og udskiller i en eksisterende udløbsledning, hvor kun et dæksel bliver synligt i terræn. Arbejdet var et led i et tillæg til kommunens spildevandsplan. Kystdirektoratet gav dispensation. Direktoratet lagde vægt på, at gravning for kloakledninger ikke kræver dispensation, når terrænet retableres, og at kun synlige dele som dæksler er dispensationskrævende. Desuden indgår anlægget i en samfundsnyttig og nødvendig infrastruktur, og påvirkningen af kystlandskabet vurderes at være meget begrænset. Direktoratet vurderede også, at projektet ikke kan påvirke det tilgrænsende Natura 2000-område eller bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Forsyningsselskab
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af brønd til sandfanger og udskiller i eksisterende spildevandsledning og sløjfning af 2 udløb og retablering af terræn inden for strandbeskyttelseslinje på [matrikel], Roskilde Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
I medfør af tillæg nr. 12 til spildevandsplan for Roskilde Kommunes, skal FORS udføre renovering og forbedring af afløbssystemerne ved Roskilde Fjord.
Der skal sløjfes 2 udløb til fjorden og terræn retableres samt etableres en ny brønd med samdfang og udskiller ved en udløbsledninge til fjorden.
Oversigt – I og II udløb der sløjfes / III etablering af nyt sandfang og udskiller
Udløb der sløjfes
Udløb I på oversigten (PPJU000) er ikke i funktion og delvist er nedbrudt. Synlige rør fjernes, og udløbet afproppes med beton, og dækkes af med jord/græs. (Ledningen har været afbrudt før RK overtog SH fra Region H).
Udløb II på oversigte (IPJU000) er udløb fra bassin ved det tidligere renseanlæg og er ikke længere i brug. Leding afproppes med beton, og synlige rør fjernes og stensætning retableres.
PPJU000– angivet I på oversigt IPJU000 – angivet II på oversigt
Etablering af sandfang og udskiller
Ledning og brønd IPKR000, skal udskiftes mod eksisterende udløb til Roskilde Fjord. Der skal opgraves en rende ca. 1m bred langs eksisterende ledning (Ø400 mm beton) i en dybde af ca. 2-4 m Stien skal opgraves lokalt i en dybde af ca. 2 m, og der skal graves umiddelbart nord for stien, ca. 2x2x3 m for at montere sandfang og udskiller i ny brønd, hvis synlige dele er et ø60-dæksle i terræn.
Placering af ny sandfang / udskiller med dæksel i terræn
Placering af brønd
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Det omhandlede lokaliteter ligger op til/i kanten af Natura 2000-område 136 - Roskilde Fjord. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering samt at det ikke ændrer på tilstanden i området, er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Gravning i forbindelse med kloakledninger ol. er ikke en dispensationskrævende tilstandsændring i forhold til strandbeskyttelseslinjen, forudsat terræn retableres, hvilket direktoratet lægger til grund for nærværende ansøgning. Synlige dele så som dæksler mv. af nyt kloakanlæg er dog dispensationskrævende.
Kystdirektoratet finder ikke, at der er forhold der taler imod fjernelse af de to udløbsledninger samt den ønskede retablering af terræn/stensætning efter fjernelse af udløbene.
Der ses endvidere ikke at være forhold, der taler imod etablering af nyt sandfang og udskiller med dæksler mellem kyststien og fjorden. Det ansøgte indgår i et samfundsnyttigt infrastrukturanlæg og må anses som en nødvendig opgradering, hvis påvirkning af kystlandskabet vurderes at være meget begrænset.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.
Med venlig hilsen
[navn]
Naturbeskyttelse (F2 postkasse)
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
Roskilde kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde, [email] Friluftsrådet centralt; [email] Friluftsrådet, Kreds Roskilde, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Roskilde, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Fredningsnævnet for Østsjælland, [email] Nationalpark Skjoldungernes land, [email]
[email];
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Fodnoter
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-38600 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1467.