Dispensation til udlægning af køreplader og kørsel

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til udlægning af køreplader og kørsel inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] og [adresse], i Lemvig Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensation

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Kørepladerne må kun være udlagt på det ansøgte areal i 3 dage.
• Al kørsel uden for anlagt vej skal foregå på køreplader.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

ERM har på vegne af [..] ansøgt om dispensation til udlægning af køreplader, og kørsel uden for etableret vej, på [matrikel]. Hele [matrikel], og størstedelen af [matrikel], ligger inden for klitfredningslinjen.

Et kort over de ansøgte matrikler og det omkringliggende område kan ses på figur 1.

Et kort den ansøgte udlægning af køreplader og kørsel kan ses på figur 2.

Et billede af de Starfish-maskiner der skal køres med kan ses på figur 3.

Fig. 1. Ortofoto 2024. Det orange skraverede område markerer det klitfredet areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. De røde område markerer de ansøgte [matrikel]

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Den gule streg markerer klitfredningslinjen. Den lilla streg markerer den ansøgte udlægning af køreplader og kørsel. Den grønne firkant markerer det arbejdsareal der tidligere er dispenseret til. Den blå streg markerer det nye arbejdsareal uden for klitfredningslinjen.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På billedet ses to Starfish-gravemaskiner.

Ansøger har oplyst følgende:

”ERM søger, på vegne af [navn], som en del at entreprenørteamet der er ansvarlig for ilandsføreing af kabel fra RWE’s Thor Havvindmøllepark, om en udvidelse af den eksisterende dispensation: J.nr. 23/07321-12:

Dispensation til etablering af arbejdsareal og adgangsvej, samt gravearbejde og underboring i forbindelse med landføring af søkabler fra Thor Havvindmøllepark inden for klitfredningslinjen.

Denne ansøgning skyldes behovet for at køre med to gravemaskiner ca. 400 m på en opdyrket mark inden for Klitfredningslinjen. Det er en af de eneste adgangsveje til stranden for de specielle gravemaskiner. De dette markareal, inden for Klitfredningslinjen, ikke er indeholdt i ovennævnte dispensation, søger vi hermed om tilladelse til at køre på marken, i forbindelse med ilandføringen af søkablet til havvindmølleparken Thor.

Baggrund og beskrivelse af det planlagte arbejde inden for klitfredningslinjen er beskrevet i det følgende.

1. Baggrund – Ilandføring af Kabler fra Thor Havvindmølleprojektet I forbindelse med ilandføringen af to sø-kabler fra Thor havvindmøllepark er der behov for at anvende 2 specialiserede gravemaskiner, kaldet Starfish.

Gravemaskinerne er indrettet specifikt til at arbejde i lavt vand på nær-kyst arealer.

(…)

Starfish-maskinerne har en vigtig funktion i forbindelse med ”pull-in” af søkablerne nær kysten. Med den hævede førekabine/motorgondol kan Starfish-maskinerne arbejde i det lavvandede område hvor fartøjer – og normale gravemaskiner – ikke kan operere.

Der er behov for at benytte Starfish-maskinerne i følgende aktiviteter:

• Forberede arealet med lav vandstand op til strandbredden før kabel pull- in
• Assistance i forbindelse med kabel pull-in ved at fremgøre trækwire og kabel gennem det lave vand op mod strandbredden.
• Nedgravning af kablet på strækningen op mod strandbredden.

2. Samling og adskillelse af Starfish-gravemaskiner På grund af deres størrelse vil gravemaskinerne blive transporteret på blokvogne i adskilt tilstand, og skal således samles før de tages i brug. Når gravemaskinerne først er samlet, er det svært at køre med maskinerne på almindelig vej, da de er meget brede (5,7m), og på grund af maskinernes højde skal terrænet også være forholdsvist jævnt. (…).

(…)

3. Nødvendige indgreb og forberedende arbejder For at beskytte landbrugsjorden vil der, afhængig af vejrforhold m.m. potentielt blive udlagt køreplader på marken.

Der skal som nævnt bruges 2 stk. Starfish-maskiner, og disse vil blive samlet, og ifølge planen blive kørt til arbejdsstedet ved ilandføringen samme dag. Eventuelle køreplader vil potentielt blive udlagt et par dage i forvejen på marken, det vil herefter tage nogle få timer for gravemaskinerne at passere markerne og krydse [adresse], hvorefter de som sagt vil følge den godkendte rute rundt om parkeringspladsen ved Høfde Q og ned til ilandføringspunktet for søkablet ca. 2 km mod syd.

På grund af Starfish-maskinernes brede og lange larvebånd (2x1,5mx1,11m) er deres vægt pr. m2 kontaktflade forholdsvis lav_ 7,8 ton/m2, hvilket er mindre end halve vægt pr. m2 kontaktflade af en almindelig personbil.

(…)

6. Tidsplan En indikativ tidsplan for arbejdet er vist nedenfor.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 65, Nissum Fjord) ligger ca. 2,5 km mod syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 58 og fuglebeskyttelsesområde nr. 38. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 4.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er tale om udlægning af køreplader på en dyrket mark, på en ca. 400 m strækning. Der er yderligere lagt vægt på, at kørepladerne udlægges til tilknytning til en vej. Der er endvidere lagt vægt på, at der hverken er kortlagte habitatnaturtyper eller levesteder på den ansøgte matrikler, ligesom der er lagt vægt på, at det nærmeste kortlagte levested er ca. 4 km mod syd. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Der er på arter.dk registreret følgende arter i de to nærmeste 10x10 km kvadrater; Stor vandsalamander, marsvin, odder, birkemus, strandtudse, hvidnæse, markfirben, kaskelot, langluffet grindehval, bæver, vågehval og spidssnudet frø. 2

Der er registreret observation af strandtudse på [matrikel] ved en § 3- beskyttet sø, og klitten vest for denne.

Der er registreret observation af stor vandsalamander ca. 260 m mod nord, i en § 3-beskyttet sø.

Kystdirektoratet vurderer ikke, at det ansøgte vil påvirke de bilag IV-arter der måtte være i området. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er ansøgt om udlægning af køreplader på en dyrket mark, i tilknytning til en vej. Der er altså tale om et område, hvor der i forvejen er kørende trafik. Der er yderligere lagt vægt på, at kørepladerne kun vil være udlagt i 2-3 dage.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter § 8, stk. 1, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, herunder etableres hegn eller placeres campingvogne og lignende, og arealerne må ikke afgræsses. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Klitfredningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, fastsætter ud over de forbud, der er nævnt ovenfor i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at det på klitfredede arealer ikke er tilladt at;

• 1. fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til
• 1. sandflugtens dæmpning,
• 2. køre med motorkøretøjer, herunder knallerter, uden for lovligt anlagte
• 3. veje,
• 4. campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger,
• 5. foretage gravearbejde,
• 6. afbrænde vegetation, kvast eller lignende, og
• 7. cykle, ride eller færdes med heste uden for lovligt anlagte veje.

Jf. klitfredningsbekendtgørelsens § 1, stk. 4, gælder reglerne i stk. 1, nr. 2, 5 og 6, ikke på den ubevoksede strandbred.

Kystdirektoratet bemærker, at der ansøges om dispensation til udlægning af køreplader og kørsel inden for klitfredningslinjen.

Kystdirektoratet bemærker, at kørsel inden for klitfredningslinjen uden for anlagt vej er dispensationskrævende. Kystdirektoratet bemærker, at kørslen på markerne derfor kræver dispensation.

Kystdirektoratet vurderer, at der i den konkrete sag er særligt forhold, der kan begrunde, at der gives dispensation til kørsel. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er tale om kørsel på en dyrket mark, i tilknytning til en anlagt vej. Der er yderligere lagt vægt på, at der er tale om tidsbegrænset kørsel på en enkelt dag.

Kystdirektoratet bemærker, at selv midlertidige tilstandsændringer er dispensationskrævende inden for klitfredningslinjen. Kystdirektoratet bemærker, at udlægning af køreplade anses for midlertidige tilstandsændringer inden for klitfredningslinjen. Kystdirektoratet vurderer, at der i den pågældende sag er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde dispensation til det ansøgte. Der er i vurderingen lagt vægt på, at adgangsvejen kun skal anvendes en dag, samt at kørepladerne højest er udlagt i 3 dage.

Det er endvidere Kystdirektoratets sammenfattede vurdering af det ansøgte, at der er tale om et så særligt tilfælde, at der kan meddeles dispensation. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er tale om et større infrastrukturprojekt inden for energisektoren, som har samfundsmæssig interesse. Der er yderligere lagt vægt på, at der ikke er kystlandskabelige hensyn der taler imod det ansøgte. Det er derudover Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er fare for sandflugt i forbindelse med projektet. Der er i vurdering lagt vægt på, at der er tale om kørsel på udlagte køreplader på en dyrket mark.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til udlægning af køreplader og kørsel.

Med venlig hilsen

[navn]

Naturbeskyttelse (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

•

• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Lemvig, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Lemvig, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig del, [email]
• Slots- og Kulturstyrelsen, [email]
• Holstebro Museum, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 65, Nissum Fjord

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.