Kystpraksis Strandbeskyttelse Nordfyn Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til bygninger på DCU Camping Flyvesandet

Afgjort 19. maj 2025  · Journalnummer 2025-14325  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ejeren af en campingplads med 250 enheder i Nordfyns Kommune søgte om dispensation til efter delvis nedrivning af en eksisterende servicebygning på reelt 740 m² at bevare 144 m² af bygningen og opføre en ny bolig på 79 m² samt tre bygninger på hver 49 m² med sanitære faciliteter og reception, ca. 200 m fra kysten i den udvidede strandbeskyttelseszone. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til kystlovens bemærkninger om, at campingpladser over 75 enheder normalt kan få dispensation til nybyggeri, der er nødvendigt for sædvanlig produktudvikling. Direktoratet lagde vægt på, at den samlede bygningsmasse reduceres betragteligt, at de nye bygninger ikke bliver højere end den eksisterende bygning, og at de placeres i tilknytning til pladsens øvrige primære bygninger og landværts den bevarede bygningsdel. Projektet ligger i et Natura 2000-område, men direktoratet vurderede, at det ikke vil påvirke området eller bilag IV-arter væsentligt.

Fakta

Ejendom
Erhverv
Ansøger
Forening
Strandbeskyttelseszone
Afstand til kysten
200 m
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 740 m² – –

Hvad blev der søgt om

NybyggeriOmbygning

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har på vegne af ejeren Dansk Camping Union, søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at opføre bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] [adresse], Nordfyns Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Flyvesandet Camping er i sin helhed beliggende inde for strandbeskyttelseslinjen.

Pladsen har en kapacitet på 250 campingenheder og er ejet af Dansk Camping Union. Pladsen ligger i sin helhed inden for strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinjen blev i medfør af kystloven fra 1994 udvidet fra oprindeligt 100 meter til 300 meter. Pladsens primære bebyggelse, som denne afgørelse vedrører, ligger i den udvidede zone, ca. 200 meter fra kysten.

Den bygning på campingpladsen, der i BBR er registreret som bygning 6, er ifølge BBR 625, kvm og er registreret som anden bygning til fritidsformål. Den indeholder ifølge BBR en bolig på 35 kvm og 590 kvm erhvervsareal.

Efter det oplyste er bygningen opmålt til reelt 740 kvm, og indeholder reelt en bolig på 110 kvm, og desuden lager, reception, butik, teknikrum, fællesfaciliteter for campingpladsens besøgende (opholdsrum, toiletter, køkkenfaciliteter), mv.

Der søges om – efter delvis nedrivning af bygning 6 - at opføre en ny bolig på 79 kvm og tre bygninger på hver 49 kvm, indeholdende sanitære faciliteter og en reception. 144 kvm af den eksisterende bygning bevares. Denne del indeholder fællesrum, vaskeri, køkkenfaciliteter, teknikrum.

Luftfoto af pladsen. Bygning 6 er markeret med rød prik.

Plan viser bygning 6 med rød. Den skraverede del nedrives, mens den øvrige del af bygningen bevares. Grøn og blå figur med skravering markerer bygninger, der nedrives. Idet nedrivning af en bygning ikke forudsætter dispensation behandles disse ikke yderligere. Orange figur markeret med tallet 9 er et eksisterende værksted, som der ikke foretages ændringer ved.

Skråfoto af bygning 6, som den ser ud i dag set fra øst. Kysten ligger mod nord, dvs til højre på billedet.

Situationsplan viser de ansøgte forhold. Den del af bygning 6, der bevares, er vist med rød figur. Blå er bolig, grå er sanitære faciliteter, mens grøn er reception.

Principtegning af bygninger set fra vest. Skravering viser bygningsdele, der nedrives.

Principtegning af bygninger set fra øst. Skravering viser bygningsdele, der nedrives.

Det fremgår af sagens akter, at ejendommen er forsynet med en privatretlig servitut med Egebjerggaard Gods som påtaleberettiget. Servitutten indeholder blandt andet begrænsninger for bygningsmassen på campingpladsen.

Projektet er tilrettet. Efter det af ansøger oplyste er det sket som følge af indvendinger fra Egebjerggard Gods imod en tidligere version af projektet, som ifølge godset ikke var i overensstemmelse med servitutten.

Kystdirektoratet vurderer ikke med denne afgørelse, om projektet overholder servituttens bestemmelser, da det ligger uden for Kystdirektoratets myndighedsområde. Afgørelsen, som også offentliggøres på kyst.dk, sendes til Egebjerggaard Gods til orientering.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område N108 Æbelø, havet syd for og Nærå. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 92 og fuglebeskyttelsesområde nr. 76.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om ændringer på eksisterende bygninger på en campingplads, der i forvejen er præget af mange aktiviteter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Der lægges vægt på, at der er tale om befæstede arealer på en eksisterende campingplads.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Ved en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 (”kystloven”) blev det besluttet, at strandbeskyttelseslinjen skulle udvides fra som udgangspunkt 100 til 300 meter. Det er anført i bemærkningerne til kystlovforslaget, at der i rimeligt omfang vil kunne dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer til efterkommelse af ønsker fra eksisterende virksomheder i den udvidede strandbeskyttelseszone om arealmæssigt begrænsede udvidelser, som er nødvendige for at virksomheden kan tilpasse sig udviklingen.

For campingpladser på over 75 enheder betyder tilkendegivelsen i lovbemærkningerne, at der normalt vil være grundlag for dispensation til udvidelser, nybyggeri m.v., som er nødvendige for, at campingpladsen kan gennemføre en sædvanlig produktudvikling. Der vil også kunne dispenseres til en øget kapacitet, således at den arealmæssige udvidelse i videst muligt omfang foretages landværts i pladsens eksisterende bredde og ikke står i et urimeligt forhold til hverken kapaciteten for den eksisterende campingplads eller størrelsen af de allerede afholdte investeringer i virksomheden. Endvidere må afgørende hensyn til landskabet ikke tale herimod.

Kystdirektoratet vurderer, at der er i nærværende projekt er tale om sådan ændringer af campingpladsen, som er omfattet af tilkendegivelsen i lovbemærkningerne. Kystdirektoratet vurderer samtidig, at der ikke er landskabelige hensyn, der taler imod det ansøgte. Der lægges i denne henseende vægt på at den samlede bygningsmasse reduceres betragteligt, at nye bygninger ikke er højere end den eksisterende bygning 6, og på at nye bygninger opføres i tilknytning til de øvrige primære bygninger på pladsen og landværts den tilbageværende del af bygning 6.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projektet som beskrevet.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

  • Nordfyns Kommune, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Nordfyn, [email]
  • Friluftsrådet centralt, [email]
  • Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email] •
  • Dansk Ornitologisk Forening, Fyn, [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]
  • Direktør OCFF, [navn] [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N108 Æbelø, havet syd for og Nærå

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-14325 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1349.