Afslag til bekæmpelse af rynket rose med fiberdug

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 106008 
[..]
Den 12. februar 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til bekæmpelse af 
rynket rose med fiberdug inden for klitfredningslinjen på ejendommene [matrikel], i Jammerbugt Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, 
samt klitfredningsbekendtgørelsens2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Jammerbugt Kommune har på vegne af Ferbæk ejerlaug ansøgt om dispensation 
til bekæmpelse af rynket rose ved tildækning med fiberdug, på matriklerne 90g og 
90u Hune By, Hune. 
 
De ansøgte matrikler fremstår som større naturområder (hhv. 86 ha og 94,9 ha), 
hvor der er registreret de § 3-beskyttede naturtyper hede og overdrev.  
Matriklerne ligger delvist inden for klitfredningslinjen.  
 
Kort over de ansøgte matrikler ses på figur 1 og 2. 
 
Et kort over det område, hvor der ansøges om bekæmpelse ses på figur 3.  
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
  
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det klitfredede areal er markeret med orange signatur. De 
sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer 
[matrikel].  
 
 
Fig. 2. Ortofoto 2025. Det klitfredede areal er markeret med orange signatur. De 
sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer 
[matrikel]. 
 
  

 
 
3 
 
Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På kortet er det ansøgte område markerer med rød 
streg, lilla markering, og ”Delområde 2”.  
 
Ansøger har oplyst følgende:  
 
”Ansøgning om tilladelse til bekæmpelse af rynket rose v. 
afdækning med fiberdug. 
 
Jammerbugt Kommune naturafdeling søger på Vegne af Ferbæk Ejerlaug om 
tilladelse til bekæmpelse af rynket rose. 
Matrikel 90g og 90u Hune By, Hune. Vedr. arealer langs Ferbæk vest for 
Ferbækvej. 
 
Forvaltning 
Arealerne forvaltet jfr. Fredning af arealer i Rødhus under Sandmosen etape 
III nr. 
4109/[postnr by] dispositionsplan og plejeplan Ferbæk Ejerlaug. 
Beskyttet vandløb jfr. NBL§3. Og Klitfredning af delområder. 
 
Redegørelse 
Ferbæk Ejerlaug og Jammerbugt Kommune bekæmper rynket rose i området. 
Langs Ferbækken ved udløb til havet er der flere forekomster af rynket rose 
som jfr. Plejeplan skal bekæmpes. Der ønskes bekæmpelse vha. rydning og 
efterfølgende afdækning med fiberdug. 
Det vurderes at det vil være den mest skånsomme metode, da der ikke kan 
anvendes sprøjtning med pesticider i nærheden af vandløbet. Opgravning og 
efterfølgende nedgravning vil medføre en ændring af vandløbets trace og 
større tilstandsændringer ved nedgravning. Slåning alene vurderes ikke at 
være effektivt. 
 

 
 
4 
Metode 
Midlertidig udlægning af fiberdug forudsætter at planterne ryddes for at 
fiberdug kan ligge tæt til jordoverfladen. Fiberdug fastgøres med bøjler af 
tenderstål og sandsække. Dugen skal ligge på arealet i 3- 4 vækstsæsoner. Det 
vurderes løbende om rynket rose skyder igen. For at begrænse risikoen for 
sandflugt og erosion af vandløbs kanten foretages afdækningen etapevis. jfr. 
Kortbilag. 
Etape 1 område 1 Ca. 900 m2 
Etape 2 område 2. ca. 900 m2, Omfattet af klitfredning. 
 
 
Område 2 
 
Når fiberdugen fjernes i år 3-4, vurderes det om der skal foretages 
efterbehandling v. plantning af hjælme og eller udlæg af kokosnet.”  
 
Kystdirektoratet stillede nogle opklarende spørgsmål til rydningen. KDI varslede 
også afslag på tildækningen med fiberdug, og spurgte om ikke det var muligt at 
benytte en anden bekæmpelsesmetode. Ansøger svarede følgende: 
 
” (…) 
2 Rydning af RR vil foregå med håndbåret buskrydder og fjernstyret 
maskine. 
 
3 Hvor det er muligt, ryddes/køres med en 300 kg tung fjernstyret maskine 
på gummibælter. (foto vedhæftet). I vandløbsprofilet med buskrydder. 
 
4 I Jammerbugt Kommune anvender vi visse steder afdækning til bekæmpelse 
af invasive arter. (Udenfor klitfredede arealer). Det er effektivt om end dyrt. 
Det eneste alternativ er rydning ved slåning, som skal gentages i en længere 
årrække uden at planterne bliver fuldstændig bekæmpet.” 
 

 
 
5 
Kystdirektoratet forstod kommunens svar således, at de ikke ønsker at tilrette 
ansøgningen, og fastholder deres ønske om en fiberdug.  
 
Jammerbugt Kommune har meddelt dispensation fra § 3 til udlægning af 
fiberdugen på en række vilkår.  
 
Det ansøgte areal ligger i det fredede område ”Sandmosen III”. Afgørelsen sendes 
til fredningsnævnet til orientering.  
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen vurderer 
Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og 
plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 21 Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien 
med Underlien) ligger ca. 1,8 km mod sydvest. Natura 2000-området omfatter 
habitatområde nr. 193. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 1. I 
fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 7. 
 
Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 193 og fuglebeskyttelsesområde nr. 1 
ses i bilag 3. 
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. 
 
Bilag IV-arter 
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget 
en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af 
plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Efter § 8, stk. 1, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer.   
Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer,   
herunder etableres hegn eller placeres campingvogne og lignende, og arealerne må   
ikke afgræsses. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller   
arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.   
 
Klitfredningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, fastsætter ud over de forbud, der er   
nævnt ovenfor i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at det på klitfredede arealer   
ikke er tilladt at;   
 
1. 
fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning,   

 
 
6 
2. køre med motorkøretøjer, herunder knallerter, uden for lovligt anlagte 
veje,   
3. campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger,  
4. foretage gravearbejde,   
5. afbrænde vegetation, kvast eller lignende, og   
6. cykle, ride eller færdes med heste uden for lovligt anlagte veje.   
 
Jf. klitfredningsbekendtgørelsens § 1, stk. 4, gælder reglerne i stk. 1, nr. 2, 5 og 6,   
ikke på den ubevoksede strandbred. 
 
Der er ansøgt om dispensation til bekæmpelse af rynket rose med udlægning af en 
fiberdug.  
 
Det ansøgte skal behandles jf. den restriktive dispensationsadgang i 
naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.  
 
Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles 
dispensation fra klitfredningen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige 
forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør 
gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation 
skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. 
Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt. 
 
Naturplejeprojekter der er til gavn for et områdes naturmæssige status og 
landskabelige fremtræden som åbent klitlandskab, kan i visse tilfælde opnå 
dispensation. Det kan f.eks. være naturplejeprojekter, hvor formålet er at 
begrænse den hastige udbredelse af rynket rose, som udgør et betydeligt problem i 
forhold til klitnaturtyperne. I disse projekter kan fjernelse af en invasiv art udgøre 
et særligt tilfælde, der kan føre til en dispensation jf. § 65 b, stk. 1. Der bliver i 
vurderingen lagt vægt på den valgte bekæmpelsesmetode.  
 
Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte udlægning af en fiberdug ikke kan opnå 
dispensation fra klitfredningen. Der er i vurderingen lagt vægt på, at lovgivningen 
omkring klitfredningen er meget restriktiv, og at en dispensation i dette tilfælde vil 
medføre en uønsket præcedenseffekt.  
 
Kystdirektoratet vurderer endvidere, at den ansøgte metode vil have en negativ 
påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet. Der er i vurderingen lagt vægt på, at 
en udlagt fiberdug i 3-4 år vil udgøre en markant tilstandsændring. 
 
Kystdirektoratet bemærker, at der er alternative bekæmpelsesmetoder, der ikke vil 
have samme negative påvirkning på kystlandskabet, som direktoratet vil være 
indstillede på at meddele dispensation til.  
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til bekæmpelse af rynket rose 
med fiberdug.  
 
 
 
 

 
 
7 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 193 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 1 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
x 
Jammerbugt Kommune, [email]  
x 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
x 
Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt, dnjammerbugt-
[email]  
x 
Friluftsrådet centralt: [email] 
x 
Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], 
[email]   
x 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
x 
Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, [email]  
x 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
x 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
x 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
x 
Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlige del, 
[email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 
 

 
 
8 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
9 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
10 
Bilag 2: Klagevejledning  
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
x 
adressaten for afgørelsen 
x 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
x 
offentlige myndigheder 
x 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
x 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
x 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
x 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
11 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 193 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 1 
 
 
  
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)