Kystpraksis Strandbeskyttelse Lyngby-Taarbæk Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til informationsbygning, ændring at sti- og vejforløb samt parkeringsarealer

Afgjort 26. august 2024  · Journalnummer 24-07105-2  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Naturstyrelsen søgte om justering af tidligere dispensationer fra 2023 til en informationsbygning samt ændrede sti- og vejforløb og parkeringsarealer ved indgangen til Jægersborg Dyrehave ved Springforbi i Lyngby-Taarbæk Kommune. Efter en arkitektkonkurrence skulle det vindende projekt erstatte det tidligere godkendte. Det nye projekt er en rektangulær pavillon på 86 m² med en markant tagkonstruktion og en åben pergola uden tag. Bygningen er en af fire informationsbygninger ved indgange til det UNESCO-udpegede parforcejagtlandskab i Nordsjælland, og de skal have et ensartet udtryk. Kystdirektoratet gav dispensation, da der ikke var væsentlige landskabelige forhold imod den ændrede udformning. Direktoratet henså til ønsket om en særlig identitet for bygningerne i relation til verdensarven og fandt, at de justerede vej- og stiforløb udgør en landskabelig forbedring, fordi sammenhængen med adkomsten til Dyrehaven bliver mere homogen.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Stat
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal – 86 m² –

Hvad blev der søgt om

AndetNybyggeri

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Kystdirektoratet meddelte ved afgørelser af 2. juni og 11. september 2023 dispensation til informationsbygning samt ændring at sti- og vejforløb og parkeringsarealer ved indgang til Jægersborg Dyrehave i Springforbi inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] i Lyngby Tårbæk Kommune.

Naturstyrelsen ansøger om justering af dispensationen idet udformningen af informationsbygningen ændres og at der er sket tilpasning af sti- og vejforløb.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til den ansøgte udformning af informationsbygning med pergola samt ændring af vej- og parkeringsarealer samt stiudlæg i tilslutning til indgangspartiet til Dyrehaven i Springforbi.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er

2 færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Den meddelte dispensation i 2023 er et led i Naturstyrelsens projekt med at etablere fire nye offentlige informationsbygninger ved velkomstindgange til det historiske Parforce-jagtlandskab i Nordsjælland, der er udpeget som UNESCO verdensarv.

I Jægersborg Dyrehave og Hegn etableres bygninger ved henholdsvis indgangene Fortunen og Springforbi. Herud over én ved Gribskov og én ved Store Dyrehave.

Det er ønsket, at faciliteterne bliver i høj funktionel og arkitektonisk kvalitet, og at de på den ene side indgår i deres fælles UNESCO sammenhæng på en selvfølgelig måde, mens de på den anden side bliver steder, der hver især spiller op til fx Dyrehavens egen særlige æstetik.

Der har derfor været udskrevet en arkitektkonkurrence om udformning af informationsbygningerne efter der blev dispenseret til projektet ved Springforbi, hvorfor der nu er behov for at genbehandle ansøgningen om bygningens udformning således det vindende projekt kan træde i stedet for det i september 2023 godkendte. Informationsbygningen ved Springforbi Port placeres som den eneste inden for strandbeskyttelseslinjen.

Det ny projekt er udformet som en rektangulær bygning/pavillon med er areal på 86 m² og med en markant tagkonstruktion som giver bygningen en klar identitet og vil skabe en genkendelighed og sammenhæng mellem de 4 lokaliteter hvor

3 bygningerne skal opføres, således faciliteterne får et ensartet udtryk ved alle velkomstindgangene.

Ved Springforbi bibeholdes placeringen i forhold til det tidligere projekt og øst for bygningen/pavillonen opføres en åben pergola uden tag, som bliver en ramme for ankomst og formidling.

Informationspavillonen placeres til venstre og pergolaen til højre

4

Sti og vejforløb

Sti- og vejforløbet i tilknytning til pavillonen og indgangen til Dyrehaven under jernbanen justeres og ændres som vist nedenfor.

Ændringe vist ovenfor – eksisterende forhold under

5

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område er selve Dyrehaven, der ligger landværts kystbanen. Anlægs karakter og placering i sammenhæng med eksisterende byggeri og omgivet af 2 parkeringsarealer vurderes ikke at påvirke Natura 2000-området bag jernbanen, og at der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvur- dering.

Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/øde- læggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet vurderer, at der ikke er væsentlige landskabelige forhold, der taler imod en dispensation til den ændrede udformning af informationspavillonen, når der henses til ønsket om at skabe en særlig identitet for disse bebyggelser i relation til Parforce-jagtlandskab i Nordsjælland, der er udpeget som UNESCO verdensarv.

Direktoratet finder endvidere, at de ansøgte justeringer af vej- og stiforløb samt parkeringsarealer udgør en landskabelig forbedring ved at sammenhæng mellem informationsbygningen og adkomsten til Dyrehaven fremtræder mere homogen ved forenklingen af vejforløbet.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

6

Afgørelsen er også sendt til:

 Lyngby-Taarbæk Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Lyngby-Taarbæk, lyngby- [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Storkøbenhavn Nord [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Lyngby-Taarbæk, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Miljøstyrelsen, [email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-07105-2 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1106.