Kystpraksis Strandbeskyttelse Hvidovre Kommune
Afslag til midlertidig opstilling af sauna
Sagen kort
Hvidovre Kommune søgte på vegne af en saunaforening/-virksomhed om dispensation til i tre år midlertidigt at opstille en sauna til 50 personer med omklædning, udendørs brus, terrasse og gusmesterrum (ca. 3,5 x 12 x 3,5 m) på nordmolen af Hvidovre Havn inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet vurderede, at en sauna ikke er havneformål efter naturbeskyttelseslovens § 15b, stk. 1, og at operatøren ikke er en forening med tilknytning til havet og kysten efter § 15b, stk. 2, da brug kræver billetkøb og ikke medlemskab. Direktoratet gav afslag efter § 65b, stk. 1, fordi der ikke forelå et særligt tilfælde, idet der efter en meget stram praksis sjældent dispenseres til nye virksomheder inden for strandbeskyttelseslinjen, og fordi anlægget placeres fremskudt på kysten og vil fremstå markant i kystlandskabet.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Kommune
- Synlighed
- Synlig
- Lovgrundlag
- Andet
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Højde | – | 3,5 m | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til midlertidigt at opstille en sauna inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Hvidovre Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Sagen er også vurderet efter naturbeskyttelseslovens §15b om anlæg mm på havne.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Hvidovre Kommune søger på vegne af Just Sauna om midlertidigt at opstille en sauna på Hvidovre Havn for en tre-årig periode.
Sauna har plads til 50 personer med tilhørende omklædningsfaciliteter, udendørs brus, terrasse og gusmesterrum. Udvendige mål er: 3,5 x 12 x 3,5 (l x b x h). Der skal primært være åbent i weekender mellem 10 og 18, og visse hverdage mellem 17 og 21.
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2
Luftfoto viser Hvidovre Havn. Saunaen ønskes placeret ved den røde prik.
Situationsplan viser opstilling af saunaen på havnens nordmole (blå polygoner).
3
Skråfoto af havnen. Saunaen ønskes placeret ved den røde markering.
4
Inspirationsbillede
Driften af saunaen varetages af Just Sauna, som beskriver sig selv således:
Just Sauna er drevet af [navn] (med support fra familien, der har erfaring med at drive virksomhed i over 30 år med baggrund som el-entreprenør og revisor). Just Sauna er en del af virksomheden Pela Entreprise Aps.
Vi - JUST SAUNA (www.justsauna.dk) - er både en forening og en familiedrevet virksomhed med speciale i saunagus og kurser for nye gusmestre. Vi har på stående fod en 20 personers sauna i Københavns Sydhavn (hvor vi har en aftale med By og Havn) og en 14 personers sauna i Værløse hos Shelter214 (i et fint naturområde ved den gamle flyveplads) i vinterperioden.
Ulla har drevet Just Sauna i 3 år og har udlært mere end 60 gusmestre. Hun er Danmarksmester 2024 i Saunagus og har repræsenteret Danmark ved Verdensmesterskabet sidste år og skal ligeledes repræsentere Danmark dette år.
Vi har i længere tid (3 år) gerne ville have en lokation i Hvidovre, da dette er et område Ulla og hendes familie er kommet meget i da vi i 10 år boede i ydre Valby.
Dertil er der ca. 20 ansatte tilknyttet og et Community af 30 frivillige, der modtager gusmesteruddannelse, workshops og sauna mod at tage frivillige
5 vagter på vores lokation i Sydhavnen. Vores ansatte er tidligere frivillige, som har opnået en høj kvalitet af saunagus og servicemindedhed. medlemskab af foreningen for at bruge tilbuddet, men man skal købe billet. Prisen er ikke angivet i ansøgningsmaterialet.
Området er omfattet af lokalplan 316 for Hvidovre Havn fra 1997. Planen udlægger projektområdet til bygge- og brugsfelt for visse foreninger, der på tidspunktet for planens vedtagelse havde faciliteter andre steder på havnen.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 143 Vestamager og havet syd for) ligger ca. 50 meter væk Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 127 og fuglebeskyttelsesområde nr. 111. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.
Bilag IV-arter
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.
Kystdirektoratet har indledningsvist vurderet, om projektet er undtaget forbuddet mod tilstandsændringer efter naturbeskyttelseslovens §15b om anlæg mm på havne:
Efter lovens §15b, stk. 1 gælder forbuddet mod tilstandsændringer ikke for arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, når ændringen sker til havneformål. Om der i et konkret tilfælde er tale om havneformål varierer efter havnens karakter og kan i store havne omfatte klubhuse, kiosker, caféer og mindre butikker, mens sådanne aktiviteter efter praksis ikke anses for havneformål på fx en lille naturhavn. Opstilling af en sauna anses i praksis ikke for at være havneformål, og Kystdirektoratet vurderer, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i denne sag.
6
Efter lovens §15b, stk. 2, nr. 1 kan der uden dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer bygges og udvides klubhuse, opbevaringsskure, omklædningsfaciliteter og andre anlæg og indretninger til brug for foreninger og klubber med tilknytning til havet og kysten, fx roklubber, sejlklubber, lystfiskerforeninger, kajakklubber og lignende. Kystdirektoratet vurderer dog ikke, at Just Sauna efter det beskrevne er en sådan forening, der er omfattet af bestemmelsen. Der lægges i denne henseende vægt på, at brug af saunaen kræver, at man køber billet og ikke, at man har medlemskab af foreningen.
Projektet forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven, og skal vurderes efter den sædvanlige dispensationsbestemmelse i lovens §65b, stk. 1, hvorefter der skal være tale om et særligt tilfælde, for at der kan dispenseres. Kystdirektoratet vurderer ikke, at der er tale om et sådan særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. Bestemmelsen administreres i praksis meget stramt, og der meddeles sjældent dispensation til at etablere nye virksomheder inden for strandbeskyttelseslinjen. Der lægges i sagen desuden vægt på, at anlæggene for den nye virksomhed placeres fremskudt på kysten, hvorved de kommer til at fremstå markant i kystlandskabet.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til opstilling af sauna mm som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
7
Afgørelsen er også sendt til:
Hvidovre Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Hvidovre, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Storkøbenhavn Vest, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Hvidovre, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
8
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
9
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
10
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 143
Vestamager og havet syd for
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-06830-5 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1096.