Dispensation til hegning i forbindelse med afgræsning og vildtpleje

Ansøgning

Naturstyrelsen har den 10. juli 2024 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til hegning i forbindelse med skovgræsning inden for strandbeskyttelseslinjen på følgende matrikler i [adresse], Vordingborg Kommune.

[matrikel] er beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen, og er derfor ikke behandlet i nærværende afgørelse.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde I, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Naturstyrelsen rettede henvendelse om opsætning af firetrådet hegn i forbindelse med et ønske om udvidet skovgræsning.

Fig. 1. Kort over eksisterende og planlagt udvidet græsning i klinteskoven. Det gule skraverede område markerer det strandbeskyttede areal.

3

Der ansøges inden for strandbeskyttelseslinjen foruden hegning om 4 klaplåger og 1 færist, som det fremgår af figur 1, som følge af dyrene der ønskes indhegnet på arealet.

Ansøger oplyser bl.a. følgende:

”Klinteskoven ligger på det østligste Møn, og omfatter ca. 380 hektar løvskov. Skoven er generelt tæt, men brydes af lysåbne arealer, især i Jydelejet og ved klinten. Bøg er den dominerende træart, især på de mest kalkprægede partier.

I Jydelejet i den nordlige del af Klinteskoven blev græsningsdrift genoptaget efter statens overtagelse i 1983. Græsningsarealet er herefter gradvist blevet udvidet til nu ca. 78 ha. Afgræsningen sker vha. gallowaykvæg og geder. Som en del af forvaltningsplanen for Klinteskoven har Naturstyrelsen Storstrøm fundet det relevant at planlægge yderligere skovgræsning. Det ønskes at udvide græsningen mod syd, således at det samlede græssede areal vil være på ca. 180 ha, svarende til ca. 47 % af skoven.

Græsningen vil foregå med kvæg og geder, ligesom i den eksisterende hegning, da Naturstyrelsen har gode erfaringer i den eksisterende hegning. Der er pt. et græsningstryk for kvæg i den eksisterende hegning på ca. 0,25 SK/ha. Når den nye hegning medtages, vil der uden udsætning af yderligere større planteædere, være et samlet græsningstryk på ca. 0,13 SK/ha. Naturstyrelsen vurderer med den nye hegnings relativt få lysninger, at ville kunne yde fødegrundlag til yderligere 4 SK. Gederne påtænkes at bruges til at afgræsse specifikke områder, der vurderes i særlig grad at have brug for det. Der er typisk tale om 2-3 ha ad gangen, der afgræsses i et par uger af gangen.

Der ønskes opsætning af cirka 3 kilometer hegn inden for strandbeskyttelseslinjen, med 4 klaplåger. Arealet vil blive indhegnet med almindeligt firetrådet, strømførende landbrugshegn. Ved eksisterende stier vil der blive opsat klaplåger og ved eksisterende veje vil der blive monteret færiste/led og klaplåger. Offentlighedens adgang til færdsel og ophold på arealerne vil således ikke blive begrænset.”

Øvrige forhold oplyst af ansøger Tidsplan og økonomi

Naturstyrelsen planlægger at gennemføre en strukturhugst forud for græsningen i skoven. Strukturhugsten begynder i slutningen af august. Vi håber at kunne opsætte hegn umiddelbart efter strukturhugsten, og håber i vil tage denne faktor med i sagsbehandlingen.

Forhold til andre projekter og anden lovgivning

Der er givet tilladelse fra Miljøstyrelsen til skovgræsning. Klinteskoven er omfattet af en landskabsfredning fra 1983, og Fredningsnævnet har meddelt at det ikke kræver dispensation at have skovgræsning. Begge afgørelser er vedhæftet ansøgningen.

4

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 171. Klinteskoven og Klinteskov kalkgrund. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. H150 og H207 og fuglebeskyttelsesområde nr. F90. I fuglebeskyttelsesområdet indgår ikke et Ramsarområde.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Kystdirektoratet har ikke fundet anledning til at tilsidesætte vurderingerne foretaget af Miljøstyrelsen i afgørelsen dateret 4. juli 2024, j.nr. 2024-17790. Uddrag af afgørelsen vedrørende vurderingerne er vedlagt som bilag 4.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

Dette projekt indebærer opsætning af hegn og græsning med kvæg og geder på ca. 124 ha. Arealet består hovedsagelig af bøgedomineret løvskov.

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.

 Vandflagermus  Dværgflagermus  Troldflagermus  Brunflagermus  Sydflagermus  Skimmelflagermus  Bredøret flagermus  Frynseflagermus  Brun langøre  Springfrø  Spidssnudet frø  Markfirben  Sortplettet blåfugl

Projektet er yderligere beliggende inden for det naturlige udbredelsesområde for følgende arter: stor vandsalamander og brandts flagermus.

5

Kystdirektoratet skal i overensstemmelse med det ovenfor anførte henvise til vurderingen foretaget af Miljøstyrelsen, jf. bilag 4.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

I naturbeskyttelseslovens § 15 er det udtrykkeligt fastsat, at der ikke må etableres hegn i strandbeskyttelseslinjen. Forbuddet omfatter både faste og levende hegn.

Der gælder dog en undtagelse for sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme, § 15 a, stk. 1, nr. 3. Undtagelsen omfatter kun "sædvanlig" hegning såsom lette trådhegn og lignende simple hegn, som efter praksis er trådhegn med én eller to tråde på lette mellempæle, der almindeligvis anvendes på jordbrugsejendomme til hegning af dyr. Hegn, som ved deres højde eller udseende ændrer væsentligt ved landskabsbilledet som f.eks. hjortehegn, er ikke omfattet af undtagelsen. Heller ikke plantning af læhegn er omfattet af undtagelsen.

Af ansøgningsmaterialet fremgår, at der er tale om firetrådet, strømførende landbrugshegn. Kystdirektoratet vurderer derfor, at undtagelsen i § 15 a, stk. 1, nr. 3 ikke finder anvendelse, da der ikke er tale om lette trådhegn og lignende simple hegn.

De ansøgte forhold skal derfor vurderes efter den sædvanlige, restriktive dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, hvorefter der skal være tale om et særligt tilfælde.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt, se til sammenligning afgørelse af 6. oktober 2023.

Der er imidlertid praksis for at dispensere til indhegning af geder og kvæg, når dette sker som led i en plan for pleje af naturarealer.

Kystdirektoratet finder, at pleje af naturarealer er et anerkendelsesværdigt formål, der så vidt muligt bør imødekommes i forhold til strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet finder ikke, at der er landskabelige forhold, som taler imod den ansøgte indhegning, der tjener naturplejeformål.

Det tillægges endvidere vægt at der i forbindelse med hegningen etableres klaplåger ved eksisterende stiger, således offentlighedens adgang ikke hindres.

6

Det er Kystdirektoratets vurdering at det ansøgte ikke vil medføre en uhensigtsmæssig præcedens i lignende sager.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til hegning, 4 klaplåger og 1 færist inden for strandbeskyttelseslinjen.

Hegn, klaplåger mv. skal fjernes inden for strandbeskyttelseslinjen, såfremt græsningen af arealet ophører.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

Kystdirektoratet

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Vordingborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Vordingborg, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Vordingborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Miljøstyrelsen, [email];  Fredningsnævnet for Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

9

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 171, Klinteskoven og Klinteskov kalkgrund

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

10

Bilag 4: Uddrag fra Miljøstyrelsens afgørelse af 4. juni 2024, j.nr. 2024-17790 om »Dispensation efter skovloven til skovgræsning på [matrikel] i Vordingborg Kommune« /Citat påbegyndt: (…)

11

12

13

14

(…) /Citat slut