Kystpraksis Strandbeskyttelse Kerteminde Kommune
Dispensation til ændret anvendelse af ”Strandbadet”
Sagen kort
Kerteminde Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at ændre anvendelsen af en kommunalt ejet strandbygning fra 1930'erne ved Nordstranden i Kerteminde. Selskabslokaler og cafeteria skulle erstattes af lokaler, blandt andet omklædningsrum og sauna, til en folkeoplysende forening med fokus på vandsport, mens offentlige toiletter og ishus fortsætter uændret. Kystdirektoratet gav en principiel dispensation. Direktoratet kunne ikke afvise, at anvendelsen vil medføre øget aktivitet, men vurderede, at den ikke strider mod strandbeskyttelseshensynene, fordi området allerede bruges rekreativt som populær badestrand, og fordi de nye aktiviteter er af rekreativ karakter. Da projektet ikke var konkretiseret, skal eventuelle ydre bygningsændringer forelægges direktoratet særskilt.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Eventuelle ydre bygningsændringer, som den ændrede anvendelse måtte medføre behov for, skal forelægges Kystdirektoratet til endelig godkendelse
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til ændret anvendelse af ”Strandbadet” inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Kerteminde Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til den ansøgt ændrede anvendelse af bygningen.
I det omfang den ændrede anvendelse måtte medfører behov for ydre bygningsændringer, skal disse forelægges direktoratet til endelig godkendelse.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehand- let. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Kerteminde Kommune ejer bygningen ” Strandbadet, der ligger på Nordstranden indenfor strandbeskyttelseslinjen og er bygget i 1930erne.
Bygningen har været anvendt som ishus, cafeteria, selskabslokaler, grill-bar. Ejendommen indeholder offentlige toiletter, som anvendes af strandens gæster.
Kerteminde Kommune ansøger om at reducere aktiviteten omkring selskabs- lokaleudlejning og cafeteria og anvende den opståede lokalekapacitet til folkeoply- sende foreningsliv i forbindelse med alle former for vandsportsaktiviteter.
Nordstranden, som ejendommen er beliggende på, er udpeget til Blåt flag område og er den mest populære og bynære strand i Kerteminde Kommune. Der er ikke udarbejdet lokalplan for området, som ligger i umiddelbar tilknytning til havneområdet.
Kommunen anfører i ansøgningen:
3
Kerteminde Kommune søger hermed om dispensation til ændret anvendelse af ejendommen ”Strandbadet”, [adresse] således at bygningen kan anvendes til foreningsaktiviteter i forbindelse med vandsports- aktiviteter. Faciliteter til offentlige toiletter og ishus forsætter dog uændret.
Nuværende anvendelse:
- 1. Offentlige toiletter
- 2. Kiosk, grillbar, cafeteria
- 3. Selskabslokaler Ønsket anvendelse
- 1. Offentlige toiletter
- 2. Ishus
- 3. Folkeoplysende forening med fokus på vandaktiviteter
Direkte øget belastning af naturen. Ejendommen ligger i et strandengsområde inden for kystbeskyttelseslinjen. Området er Kerteminde Kommunes bedste badestrand og er udpeget til Blåt Flag område. Der er langt ud til første revle, hvilket betyder, at det er er meget attraktivt område for turister og badegæster.
Der kan ikke parkeres på området. Der henvises til nærliggende parkerings- pladser.
Der er et meget stort nærliggende sommerhusområde, som også bruger området dels som strand og dels til gåture.
Der må derfor være en formodning for, at ændret anvendelse til foreningslokale vil være uden direkte betydning for den omkringliggende natur, da foreningsaktiviteterne ikke vurderes at ville støje eller forurene.
Indirekte belastning af naturen. Ved ændret anvendelse vil der ikke blive skabt større forventning til ændring af bebyggelsen. Der er tale om en bygning, som er Kerteminde Kommunes ejendom og som er tænkt at forblive Kerteminde Kommunes ejendom. Der er tale om fast- holdelse af de oprindelige anvendelser som ishus og offentlige toiletter, men i ste- det for en problematisk og støjbelastende selskabslokaleudlejning, ønsker vi at udnytte lokalet til foreningsliv.
Det betyder at en eksisterende anvendelse af lokaler i bygningen ændres fra cafeteria og selskabslokaler til blandt andet omklædningsrum og sauna. En anvendelse som dels vurderes at være mindre belastende for omgivelserne, dels være mere i overensstemmelse med de aktiviteter som strandområdet i øvrigt rummer.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
4
Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 4 km mod øst. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Ændret anvendelse af en bygning uden ydre ændringer af bygningens ydre fremtræden, og uden at den ændrede anvendelse er mere belastende for naturen, kræver ikke dispensation.
Direktoratet kan ikke afvise, at overgangen fra selskabslokale til base for rekreative aktiviteter, der rette sig mod en udnyttelse af vandområderne, vil medføre en øget aktivitet/belastning.
Direktoratet vurderer dog, at dette ikke vil være i konflikt med de kystbeskyt- telseshensyn, der skal varetages gennem strandbeskyttelseslinjen, når der henses til områdets nuværende anvendelse, samt at de aktiviteter der ønskes placeret i bygningen, vil været af rekreativ karakter, hvorfor der ikke ses at være forhold, der taler imod den ændrede anvendelse.
Den fremtidige anvendelse er dog ikke i ansøgningen konkretiseret i en sådan grad, at dette har afspejle eventuelle behov for eventuelle ydre (dispensations- krævende9 bygningsændringer til støtte for de fremtidige aktiviteter.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund principiel dispensation til den ansøgte ændrede anvendelse af bygningen til ”Folkeoplysende forening med fokus på vandaktiviteter”.
I det omfang den indre ændrede anvendelse måtte medfører behov for ydre bygningsændringer, skal disse forelægges direktoratet til endelig godkendelse.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[email]
5
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
Kerteminde Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Kerteminde, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email] Dansk Ornitologisk Forening Kerteminde, [email] Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
[email];
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
7
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-04793 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1029.