Dispensation til borde, bænke og stakit

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opstilling af borde, bænke og stakit inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Varde Kommune.

Miljøcenter Ribe meddelte d. 15-11-2007 dispensation til opstilling af borde, bænke og stakit på den ansøgte matrikel. Dispensationen var meddelt personligt til den tidligere forpagter af Sandkassens Grill & Vaffelbageri.

Kystdirektoratet meddelte d. 28-08-2025 ca. kl. 11:30 dispensation til borde, bænke og stakit på matriklen. Der var ved en fejl blevet brugt skabelonen til dispensation inden for strandbeskyttelseslinjen. Denne afgørelse erstatter den tidligere meddelte dispensation, som ikke er gyldig.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensation

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Der må max opstilles 15 stk. borde med bænke.
• Borde og bænke skal placeres inden for det område, der er markeret på figur 2.

• Borde og bænke skal fjernes fra området i perioden 1. november til 1. marts.
• Stakittet skal placeres jf. billederne i figur 3 og 4.
• Dispensationen er gældende i levetiden for den nye forpagtningsaftale, der som udgangspunkt er 12 år. Hvis denne afbrydes før tid, skal der ansøges om dispensation igen.
• Varde Kommune kan til enhver tid forlange borde, bænke og stakit fjernet.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Varde Kommune har ansøgt om fornyet dispensation til opstilling af borde, stole og stakit på [matrikel]. Matriklen er stor og omfatter både vejareal, en restaurant og en større parkeringsplads. Restauranten og parkeringspladsen ligger begge fuldt inden for klitfredningslinjen, og det er i tilknytning til restauranten at borde, bænke og stakit ansøges opstillet.

Et kortudklip over den relevante del af den ansøgte matrikel og det omkringliggende område kan ses på figur 1.

En markering af det område der er ansøgte om opstilling af borde, bænke og stakit på, kan ses på figur 2.

Et billede af den nuværende opstilling af borde, bænke og stakit kan ses på figur 3 og 4.

Fig. 1. Ortofoto 2024. Det orange skraverede område markerer det klitfredede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte [matrikel]

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Den orange streg markere det område, hvori der er ansøgt om opstilling af borde, bænke og stakit.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et billede af de opstillede borde, bænke og stakit, jf. den tidligere givne dispensation, set fra sydøst.

Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et billede af de opstillede borde, bænke og stakit, jf. den tidligere givne dispensation, set fra syd.

Ansøger har oplyst følgende;

”Varde Kommune er ved at lave en ny forpagtningsaftale på Sandkassens Grill & Vaffelbageri beliggende på [adresse], som er en del af [matrikel]. Der foreligger på nuværende tidspunkt en dispensation fra Klitfredningsbestemmelsen til borde, bænke samt stakit (…) Varde Kommune ønsker en ny dispensation, som gør sig gældende i levetiden for den nye forpagtningsaftale (12 år).

Området for udeserveringen, er oprindeligt beliggende på en af Varde Kommunes ejet parkeringspladser (…). Siden juni 2007, hvor der sidst blev givet dispensation til borde, bænke samt stakit, har området været indrettet således - til stor glæde for besøgende og turister.

Vi anmoder om dispensation til bænke, borde og stakit. Indretningen ønskes, som den er på nuværende tidspunkt (…).”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 89, Vadehavet) ligger ca. 30 m mod syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 78 og fuglebeskyttelsesområde nr. 57. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 27.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er tale om opstilling af borde, bænke og stakit i tilknytning til en restaurant, der ligger mellem to parkeringspladser, som er forbundet via en vej, der ligger nærmere kysten end restauranten. Der er yderligere lagt vægt på, at der er tale om et velbesøgt område, hvor der er aktivitet fra både gående og kørende færdsel. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer, at klitterne der ligger mellem kysten og parkeringsplads/restaurant kan være et potentielt levested for markfirben. Det vurderes dog, at den ansøgte placering ikke er et potentielt levested. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er tale om et område der præget af aktivitet fra både gående og kørende, samt at de to parkeringsområder er forbundet via en vej, der ligger mellem klitterne og det område, hvor borde, bænke og stakit ansøges opstillet i tilknytning til restauranten.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af arealer inden for klitfredningslinjen, herunder placering af bebyggelse, foretage beplantning eller terrænændringer, samt etablering af hegn.

Hertil kommer Bekendtgørelse om klitfredning § 1, stk. 1, der indeholder yderligere forbud inden for klitfredningen, herunder opstilling af telte, bænke eller faste indretninger.

Formålet med bestemmelserne er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Dispensation fra bestemmelserne forudsætter, at der foreligger et særligt tilfælde, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra klitfredningslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra klitfredningslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Kystdirektoratet vurderer, at der tale om et beskedne anlæg, der er omfattet af ovenstående bestemmelse, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Der er i vurderingen lagt vægt på, at selvom der opstilles op til 15 borde/bænke, så opstilles de i tilknytning til en restaurant, en parkeringsplads og en vej. Der er yderligere lagt vægt på, at nogle af borde og bænkene opstilles på landsiden af restauranten. Der er endvidere lagt vægt på, at der er klitter og en vej mellem den ansøgte placering og kysten. Der er derudover lagt vægt på, at der er tale om en forlængelse af en allerede givet dispensation.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til borde, bænke og stakit.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Varde Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Varde, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Varde, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Slots- og Kulturstyrelsen, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens3 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.