Kystpraksis Strandbeskyttelse Bornholms Regionskommune
Dispensation til surf skole
Sagen kort
Ansøger søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at drive en surfskole på en velbesøgt badestrand på Bornholms østkyst i Bornholms Kommune i årene 2024-2028. Projektet omfatter op til 25 surfboards eller kajakker, et telt på op til 40 m² og et skilt på højst 1 x 1 m. Surfskolen har ifølge tidligere sager eksisteret siden 1977 og har tidligere fået tilsvarende dispensationer. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om bl.a. sæsonbegrænset opstilling af teltet, forbud mod bannere, flag og parkering på stranden samt fjernelse af skiltet uden for åbningstid. Direktoratet vurderede, at der var tale om et særligt tilfælde, og lagde vægt på, at aktiviteten i mange år har fundet sted samme sted med myndighedernes godkendelse, og at der er tale om mindre anlæg på en populær badestrand. Det ansøgte vurderes ikke at påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Virksomhed
- Areal før / efter
- ? m² → 40 m²
- Lovgrundlag
- ,
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
Vilkår
- Teltet må kun være opstillet fra 1. juni til 30. september, i 2024 dog først efter udløb af klagefristen
- Surfboards og havkajakker skal henlægges i umiddelbar nærhed af teltet
- Der må ikke opstilles bannere, flag eller lignende
- Der må kun opstilles ét mindre skilt på maks. 1 x 1 m ved teltet, og det skal fjernes uden for skolens åbningstider
- Der må ikke parkeres biler eller trailere med tilknytning til surfskolen på stranden
- Dispensationen gælder for årene 2024-2028
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til surfskole på Balka Strand i årene 2024-2028 inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], Bornholms Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til surfskolen, konkret placering af: op til i alt 25 surfboards eller kajakker på stranden. et telt på op til 40 m2 på stranden. et skilt på max 1x1 meter.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Vilkår for dispensationen
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:
Teltet må være opstillet i perioden 1. juni til 30. september – i 2024 dog først efter udløb af klagefrist – jf. afsnittet om klagemulighed nedenfor. Surfboards og havkajakker skal henlægges i umiddelbar nærhed af teltet. Der må ikke opstilles bannere, flag eller lignende.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.
2
Der må i umiddelbar tilknytning til teltet opstilles ét mindre skilt på maks. 1 m x 1 m med oplysning om skolen, herunder fx priser – skiltet skal fjernes uden for skolens åbningstider. Der må ikke parkeres biler eller trailere med tilknytning til surfskolen på stranden. Dispensationen er gældende for årene 2024 til [postnr by] kan påklages Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Du kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Der søges om dispensation fra strandbeskyttelsen til en surfskole bestående af de anlæg, der er beskrevet ovenfor. Naturstyrelsen og Kystdirektoratet har som myndighed for strandbeskyttelseslinjen tidligere givet en tilsvarende dispensation til samme ansøger til en surfskole. Første gang i 2012 og senest gældende for årene 2021-2023. Efter det oplyste i tidligere sager, har surfskolen eksisteret siden 1977. Der søges nu om ny dispensation for årene 2024-2028.
Der er indgået lejekontrakt med lodsejer som er Bornholms Kommune.
Luftfoto af området. Grøn skravering markerer omtrentlig placering af surfskolen.
3
Det ansøgte ligger på Balka Strand, der er en velbesøgt badestrand på Bornholms østkyst.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 186 Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne) ligger ca. 4,5 km mod nord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 162 og fuglebeskyttelsesområde nr. 80.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om et mindre indgerb, der sker i stor afstand til Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. Der lægges vægt på, at aktiviteten har fundet sted på den pågældende placering i mange år med strandmyndighedens godkendelse. Der lægges desuden vægt på, at der er tale om mindre anlæg, der opsættes på en populær badestrand med mange besøgende.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.
4
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Bornholms Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Bornholm, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Bornholm [email] Dansk Ornitologisk Forening, Bornholm, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
5
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
6
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
7
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 186 Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-04539 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1008.