Kystpraksis Strandbeskyttelse Solrød Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til udvidelse af hegning for naturpleje

Afgjort 29. juli 2024  · Journalnummer 24-04518-5  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Solrød Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at udvide en eksisterende græsningsfold med ponyer ved Trylleskoven, så et ugræsset hedeareal på ca. 0,7 ha kan naturplejes. Arealet rummer sjældne arter som argusblåfugl og almindelig månerude, og dele af det var blevet beskadiget under kystsikringsarbejde. Fredningsnævnet havde allerede dispenseret fra landskabsfredningen. Kystdirektoratet gav dispensation, da pleje af naturarealer er et anerkendelsesværdigt formål, og da der ikke er landskabelige forhold, der taler imod en indhegning til naturpleje. Direktoratet vurderede også, at projektet ikke påvirker Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. Det blev stillet som vilkår, at hegnet skal fjernes, hvis græsningen ophører.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

HegnNaturpleje eller vandhul

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Hegnet skal fjernes, hvis græsningen ophører
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til udvidelse af hegning for naturpleje inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Solrød Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Solrød Kommune ønsker at udvide en eksisterende hegning ved Trylleskoven med henblik på naturpleje.

Området er omfattet af en landskabsfredning of fredningsnævnet har den 15. maj 2024 dispenseret til den ansøgte hegning.

Solrød Kommune anfører i ansøgningen:

Syd for Trylleskoven findes et areal bestående af velbevaret hede og strandmose, som er meget varieret og har høj biodiversitet. Området indgår i fredningen for Trylleskoven (Reg. nr. 07916.00), hvis formål bl.a. er at bevare området med dets nuværende karakter, at opretholde gode betingelser for dyre- og plantelivet samt at sikre mulighed for gennemførsel af naturpleje med henblik på at bevare områdets karakter.

På området er etableret en indhegning, som tidligere blev afgræsset med får, men denne græsses nu med ponyer. Ændringen fra får til ponyer var et led i et naturplejeprojekt med hovedformålet at sikre leveforholdene for især den sjældne og truede sommerfugl argusblåfugl (Plebejus argus), som er indvandret på heden fra kystarealerne. Afgræsningen med ponyer er en stor succes i forhold til naturplejeprojektet, da hurtigt voksende græsser og andre planter nu holdes effektivt nede, hvilket kommer argusblåfuglen til gode på flere måder.

Sommerfuglen lægger sine æg på nogle af de planter, som kommer frem, når græsserne holdes nede, og larvernes overlevelse er afhængig af en høj tilstedeværelse af myrer, især sort havemyre som også trives bedre i områder, der afgræsses.

Argusblåfugl har en meget lille naturlig spredning, og populationen i Trylleskoven er isoleret og meget skrøbelig over for tilstandsændringer i hedens planteliv.

Rundt om det indhegnede område er der i dag et ugræsset hedeareal på ca. 0,7 ha. Blandt andet findes noget hede af meget høj kvalitet uden for hegnet, og her vokser som de eneste steder i området den rødlistede plante Almindelig Månerude (Botrychium lunaria) samt Trenervet Snerre (Gelium boreale) og Djævelsbid (Succisa pratensis). Disse fine partier gror dog langsomt mere og mere til, særligt med arten Bjerg-rørhvene (Calamagrostis epigejos) og udvikler sig væk fra hedetilstand, netop fordi de ligger udefor græsningsfolden.

Denne tilstandsændring er i strid med fredningens formål, og af den årsag, er det ønskeligt at udvide den eksisterende fold, så de nævnte hedepartier kan naturplejes og sikres for fremtiden gennem græsningen. Solrød Kommune har derfor længe gået med tanker om at udvide græsningsfolden for at sikre de sjældne plante- og dyrearter og for at kunne leve op til den Naturbeskyt- telslovens § 52 beskrevne kommunale plejepligt på arealerne.

3

Nu er behovet dog blevet akut, idet der er sket ødelæggelser af dele ar arealet i forbindelse med kystsikringsarbejde i området. Ved en fejl har entreprenørerne brugt de §3-beskyttede og fredede hedearealer som oplag og til materiale- transport, så dele af områderne lige uden for græsningsfolden på det nærmeste er blevet ”pløjet” op. Da grønsværen nu er brudt, vil hurtigtvoksende græsser og ruderatplanter kunne overtage områderne mere og mere. Disse vil fortrænge de sjældne og mere skrøbelige planter og de insekter, der er afhængige af dem, heriblandt argusblåfuglen.

Det vil tage flere år, før der igen har indfundet sig en balance og grønsværen er genskabt, og til den tid vil de truede arter formentligt være helt forsvundet. Ved at udvide græsningsfolden til at omfatte de plejekrævende og nu ødelagte arealer, vil de græssende ponyer kunne holde de hurtigtvoksende planter nede, så resterne af den værdifulde vegetation får mulighed for at regenerere.

De ødelæggelser der er forekommet gør, at vi ønsker at igangsætte beskyttelsen af de beskadige områder snares.t

Folden foreslås udvidet på en sådan måde, at den vil holde sig inden for eksisterende stier, bortset fra en enkelt sti der løber langs med det sydlige hegn. Denne sti er under vand store dele af året og er derfor ikke meget benyttet. I dag er der endvidere fri adgang til ponyfolden for offentligheden gennem stenter og låger, og den ønskede hegnsudvidelse påvirker som nævnt heller ikke de alment benyttede stier i området.

4

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 2,6 km mod syd. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-områder, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Pleje af naturarealer er i relation til strandbeskyttelseslinjen et anerkendelses- værdigt formål.

Kystdirektoratet finder ikke, at der er landskabelige forhold, som taler imod den ansøgte indhegning der tjener naturplejeformål.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til hegningen som ansøgt.

Hegnet skal fjernes såfremt græsningen ophører.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

5

Afgørelsen er også sendt til:

 Solrød Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Solrød, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Roskilde, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Solrød, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Fredningsnævnet for Østsjælland, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-04518-5 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1007.