Dispensation til opstilling af foderplads til rovfugle

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opstilling af foderplads til rovfugle inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], Roskilde Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte. Platformen skal fjernes såfremt fodringen ophører.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Roskilde Kommune søger om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opstille en mindre platform, hvor havørn og andre rovfugle kan fodres med ihjelkørte dyr.

Foderpladsen udformes som en platform hvorpå foderet placeres, og den placeres på en mark hvortil der ikke er offentlig adgang i tilknytning til en mergelgrav med bevoksning.

I ansøgningen anføres bl.a.:

Formål med projektet

I 2007 begyndte havørn at yngle på Bognæs ved Roskilde Fjord. Efterfølgende er den også begyndt at yngle to andre steder langs fjorden. Derudover opholder flere havørne sig ved fjorden i vinterperioden for at fouragere på de vandfugle, som benytter fjorden. På grund af forekomsten af havørn fremgår den også af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø.

I den seneste Natura 2000-plan for perioden 2022-27 er et af de overordnede målsætninger for Natura 2000-området ”At områdets levesteder for ynglefuglene dværgterne, fjordterne, havterne, klyde, sorthovedet måge og havørn sikres.”

Det er planlagt, at der skal opsættes 2 foderpladser til rovfugle i kommunen. Den ene plads er indenfor strandbeskyttelseslinjen og er omdrejningspunktet for denne ansøgning, mens den anden er udenfor og behandles derfor ikke yderligere.

Etablering af foderplads til havørn med ihjelkørte dyr, hvor der foretages fodring i vinterperioden oktober-marts vil sikre, at havørn er i god kondition, når æggene lægges i februar/marts. På den måde vil projektet understøtte bestanden af havørn, som fuglebeskyttelsesområdet er udpeget for at beskytte men også andre rovfugle, som rød glente og musvåge. Hvis det viser sig, at rovfugle benytter foderpladsen vil Roskilde Kommune også live-streame fra den, så man kan følge rovfugle, når de spiser dyrene. Det samme gør Dansk Ornitologisk Forening ved reder, hvor henholdsvis havørn og stor hornugle yngler. Der er desværre ikke mulighed for at opsætte udsigtstårne eller lignende, hvor publikum på afstand kan se foderpladen.

Rovfugle og særligt havørn kræver store afstande til mennesker og frit udsyn over et område for, at de er trygge og dermed vil benytte en foderplads. Det har været vanskeligt at finde sådanne egnede steder, da Roskilde Kommune er en tætbefolket kommunen. Derudover er der den praktiske nødvendighed, at området med en foderplads skal være tilgængelig i vinterhalvåret for at kunne aflevere ihjelkørte dyr. Dette har været en væsentlig udfordring, da mange områder er våde i vinterhalvåret, og dermed er det ikke muligt at køre til dem.

3

Det er imidlertid Roskilde Kommunes vurdering, at den ansøgte foderplads opfylder både de habitatkrav, som havørn stiller, og de praktisk udfordringer, der er ved at transportere ihjelkørte dyr til foderpladsen.

Placering

Foderpladsen placeres i tilknytning til en mergelgrav på dyrket mark, se nedenstående luftfoto, oversigtskort og foto af området omkring mergelgraven.

Luftfoto med placering af foderpladsen (markeret med rød prik). [adresse] i den sydøstlige del af luftfotoet.

Foto fra marken hvor foderpladsen ønskes opstillet (placering angivet med rød cirkel)

Mergelgraven er på dyrket mark, hvor der ikke er offentlig adgang. Øst for marken ligger den trafikeret [adresse]. Ud fra google streetview kan det ses (se nedenstående udklip), at mergelgraven ikke er synlig fra vejen, og dermed vil det heller ikke være muligt at se foderpladsen.

4

Rød pil viser omtrentlig placering af mergelgraven bag ved bakken

Vest for marken findes Roskilde Fjord, hvor der er en sti i strandkanten. Da terrænet stiger stejlt fra kysten og op til den dyrkede mark med mergelgraven, er det ikke muligt at se, foderpladsen fra kysten, se nedenstående luftfoto med højdekurver.

Luftfoto med markering af foderplads (rød prik). Gule streger er højdekurver med 50 cm ækvidistance

Udformning af foderpladsen

Platformen består af to vejrbestandige 2,1 cm tykke 2,44 meter lange og 1,22 m brede krydsfinerplader, som dannet en samlet tætsluttende flade på 5,95 m2. Benene er bygget af lodretstående 1,5 meter lange pæle, der for oven og for neden er boltet sammen.

Samlet vægt ca. 200 kg. Holdbarhed minimum 15 år.

5

Ud over at forhindre rotter (og ræve) adgang til de udlagte ådsler, er det prioriteret at platformen er robust og urokkelig, så man nemt og sikkert kan udlægge tunge hjorte, og mennesker også kan færdes på platformen. Stabilitet og urokkelighed er også vigtig for rovfuglene, der ikke bryder sig om, at underlaget bevæger sig.

På nedenstående foto ses, hvordan den færdige foderplatform ser ud.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord, ligger ca. 100 m mod vedt. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området negativt, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæg- gelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet finder, at der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, der skal understøtte områdets fauna. Hertil kommer, at det ansøgte anlæg er placeret, således dets påvirkning af kystlandskabet er meget begrænset.

6

Der ses endvidere ikke at være forhold, som taler afgørende imod en dispensation.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af foderpladsen som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Roskilde kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde, [email]  Friluftsrådet centralt; [email]  Friluftsrådet, Kreds Roskilde, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Roskilde, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Nationalpark Skjoldungernes land, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.