Kystpraksis Strandbeskyttelse Ringkøbing-Skjern Kommune
Dispensation til etablering af 725 m rekreativ sti langs Ringkøbing Fjord ud for Naturbydelen
Sagen kort
Ringkøbing-Skjern Kommune og en lokal udviklingsforening søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at anlægge en ca. 725 m lang og 170-180 cm bred naturnær grussti med græsdække langs Ringkøbing Fjord i Ringkøbing-Skjern Kommune. Stien skal forbinde Fjordstien med stisystemet i en ny bydel, være tilgængelig for kørestole og barnevogne og placeres på overdrevsarealer i tilknytning til en eksisterende vej, så de mest kystnære strandengsarealer friholdes. Kystdirektoratet gav dispensation, da der er tale om et mindre anlæg til støtte for friluftslivet, som er frit tilgængeligt, underordner sig landskabet og ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Direktoratet vurderede desuden, at stien ikke vil påvirke Natura 2000-området Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen væsentligt eller skade bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Ukendt
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Andet
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ved Fjorden 6
[..] Kystdirektoratet J.nr. 24/01433-2 [..] [..]
[..] [..] [..] [..]
Ansøgning
I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af ca. 725 m rekreativ sti langs Ringkøbing Fjord ud for Naturbydelen inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], Ringkøbing-Skjern Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til etablering af stien som ansøgt og beskrevet i redegørelsen.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Ringkøbing Udviklingsforum og Ringkøbing Skjern kommune ansøger om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at anlægge en ca. 725 lang naturnær sti.
Stien vil være en forlængelse af Fjordstien, der strækker sig 12 km fra Søndervig, langs Ringkøbing Fjord og Ringkøbing by og Sorte Bakker. Stien vil også koble sig op på de mange rekreative stier i den ny bydel Naturbydelen, der er under udvik- ling i området nordøst for den ansøgte sti, der således vil forbinde de 2 store stisystemer og vil give mulighed for flere forskellige rundture og sløjfer i området.
Stien anlægges på området mellem fjorden og Vellingvej. Dette landskab består af strandeng yderst mod kysten og overdrevsarealer op mod vejen. Stien er placeret på overdrevsarealerne og ligger i tilknytning til Vellingvej således de mest kystnære arealer friholdes.
Stiens forløb – under stiens start og slut samt strandeng (blå) og overdrev (gul)
3
Byudviklingsområdet og stiens (omtrentlige) placering i forhold hertil
I ansøgningen anføres:
Stien ønskes opbygget som en grøn natursti, med en bund af 10-15 cm stabilgrus, ovenpå udlægges 2 cm harpet muld hvor naturgræsser vil indfinde sig. Stien vil således være tilgængelig for kørestole, rollatorer, klapvogne og barnevogne. Der oprettes et plejelaug af frivillige under Ringkøbing Udviklingsforum. Opgaven er fremadrettet af vedligeholde stien med evt. opfyldning af huller og regelmæssig slåning.
Stien vil blive 170 – 180 cm bred, så det er muligt at passere hinanden på stien. Stien ønskes anlagt da mange er utrygge ved at benytte cykelstien lang Vellingsvej. Knallerter og scootere kører meget hurtigt og skaber stor utryghed for ældre, dagplejere og børnefamilier.
Stien vil også give de besøgende en fin oplevelse af det kystvære landskab øst for rørskoven og Ringkøbing Fjord på god afstand – så der vil være ro for eventuelle rugende fugle i og omkring rørskoven.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Natura 2000
Stien ligger i Natura 2000-område (nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 62 og fuglebeskyttelsesområde nr. 43.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses nedenfor.
4
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på landarealets begrænsede dybde og nærhed til vejanlæg, by og byudviklingsområde samt at stien friholder de mest kystnære områder ved placeringen i tilknytning til Vellingvej. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig yderligere påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
5
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelses- linjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informa- tionstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsæt- ning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
Der er søgt om dispensation til at etablere et kystnært stiforløb i tilknytning til et eksisterende vejanlæg. Stien vil være frit tilgængelige for områdets besøgende og udbygge de rekreative muligheder for de tilgrænsende byområder.
Kystdirektoratet vurderer, at der tale om et mindre anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Det indgår i denne vurdering, at anlægget udformes således det underordner sig det omgivende landskab.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af stien som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
6
Afgørelsen er også sendt til:
Ringkøbing-Skjern Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Ringkøbing-Skjern, ringkoebing- [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Midtvestjylland, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Ringkøbing-Skjern ringkoebing- [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
7
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
8
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-01433-2 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 909.