Høring - Ansøgning om etablering dige og spuns

Ansøgningsskema

Nedenstående skema angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens § 21. Bygherren skal, hvor det er relevant for ansøgningen om det konkrete projekt, tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6, når skemaet udfyldes. Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet, medsendes disse oplysninger. Skemaet finder ikke anvendelse for sager, der behandles af Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Skemaets oplysningskrav er vejledende og fastsat under hensyntagen til kriterierne i lovens bilag 5.

Basisoplysninger

Tekst

Projektbeskrivelse (kan vedlægges)

Limfjordstunnelen er i dag kun beskyttet mht. risiko for oversvømmelse ved stormflod til ca. kote +1,5 m ved den nordlige rampe, hvilket svarer til en 100-års hændelse med den nuværende middelvandstand. Dette er et meget lavt beskyttelsesniveau, som fremadrettet vil blive endnu lavere pga. den øgede klimabetingede påvirkning. Vejdirektoratet ønsker derfor at øge sikringen til kote + 3m, hvilket vil sikre tunnelen til minimum en 2000-års hændelse i 2070, hvilket anses for et hensigtsmæssigt niveau for et sådant vitalt infrastrukturanlæg. Grundet terrænet i/nær projektområdet skal stormflodssikringen etableres langs med motorvejsrampen og på begge sider af motorvejen. Langs østsiden af motorvejen fra en eksisterende stibro og langs med motorvejen mod nord består stormflodssikringen af forhøjet rampevægge samt jordvolde. Jordvolden etableres med anlæg 1:2 på vandsiden og anlæg 1:3 på landsiden. Jordvolden opbygges med en ler-/klægkerne, enten som indbygget ler eller vha. en lermembran, og derudover indbygningsegnet friktionsfyld i resten af tværsnittet. Jordvolden afsluttes med 10 cm muldlag og erosionssikres med et tæt græsdække med en kystegnet græsblanding. På Vestsiden af motorvejen fra den eksisterende stibro og langs med motorvejen i nordgående retning består stormflodssikringen af både jordvolde og spunsvægge. Jordvoldene på vestsiden etableres efter samme principper som øst for motorvejen. Spunsvæggene udføres som en stålspuns og er valgt grundet pladshensyn omkring eksisterende regnvandsbassin, fortov og cykelsti. For at kunne udføre nødvendige anlægsarbejder, skal der desuden etableres en byggeplads på følgende matrikler Nr. Uttrup By, Hvorup, [matrikel]. Byggepladsen anvendes til velfærdsfaciliteter samt midlertidig opmagasinering af materialer, som ikke kan indbygges direkte eller opbevares indenfor selve arbejdsområdet.

Nærværende ansøgning omfatter herved anlæg af jordvold med impermeabel kerne og spunsvæg til at stormflodssikre Limfjordstunnelen.

Der er vedhæftet en uddybet projektbeskrivelse og tidsplan for projektet. Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Vejdirektoratet [adresse].5 1577, København V E-mail: [email] Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Bygherre: Vejdirektoratet

[navn]

E-mail: [email]

Rådgiver:

COWI

[adresse]

9000, Aalborg [navn] E-mail: [email] Projektets adresse, matr.nr. og ejerlav. For havbrug angives anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater for havbrugets 4 hjørneafmærkninger i bredde/længde (WGS-84 datum).

Anlægget til stormflodssikring vil berøre følgende matrikler:

[matrikel].

Der forventes at blive etableret en midlertidig byggeplads på følgende matrikler: [matrikel].

Projektet berører følgende kommune eller kommuner

(omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Aalborg Kommune

Oversigtskort i målestok eks. 1:50.000 – Målestok angives. For havbrug angives anlæggets placering på et søkort. Figur 1 Oversigt over projektområdet. Målestok 1:50.000. Kortbilag i målestok 1:10.000 eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg). Målestok angives:

Figur 2 Oversigt over projektområde og løsningsforslag til stormflodssikring. Målestok 1:5.000.

Forholdet til VVM reglerne

Ja

Nej

Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).

• Er projektet opført på bilag 2 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). x

10. Infrastrukturprojekter k) Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. skråningsbeskyttelser, strandhøfder og diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg.

Projektets karakteristika

Tekst

1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse Stormflodssikringen vil berøre følgende matrikler, som ikke er ejet af Vejdirektoratet: [matrikel]. på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav

Den midlertidige byggeplads forventes at berøre følgende matrikler, som ikke er ejet af Vejdirektoratet: [matrikel].

2. Arealanvendelse efter projektets realisering.

Det fremtidige samlede bebyggede areal i m²

0 m² - Projektet medfører ikke anlæg af bebyggelse.

Det fremtidige samlede befæstede areal i m²

0 m² - Projektet medfører ikke nye befæstede arealer. Nye arealer, som befæstes ved projektet i m2 0 m²

3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Der forventes ikke at være behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet. Såfremt dette mod forventning bliver aktuelt, vil Aalborg Kommune blive kontaktet med henblik på at afklare, om sænkningen kræver en tilladelse.

Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m2 Projektets samlede areal er ca. 5000 m². Projektets bebyggede areal i m2 0 m² Projektets nye befæstede areal i m2 0 m² Projektets samlede bygningsmasse i m3 0 m3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Jordvolden og spunsvæggen sikrer tunnelen til kote +3,0 m DVR90 og udføres med en overhøjde på 10 cm i forhold til sikringskoten. Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet Der er ikke nedrivningsarbejder ifm. projektet.

4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde:

Spunsvæggen udføres som en stålspuns. Spunsudstrækningen vil være ca. 350 m. Herudover skal der forventeligt anvendes følgende ressourcer til opbygning af jordvolde:

• Muld ca. 475 m³
• Jordfyld ca. 2.560 m³
• Ler/klægkerne ca. 2.035 m³ Der skal afrømmes overjord, inden jordvolde kan etableres. Det forventes, at overjorden kan genindbygges som jordfyld eller muldlag i opbygningen af jordvolde, således der skal tilkøres en mindre jordmængde end de estimerede.

Vandmængde i anlægsperioden

I anlægsperioden vil vandforbruget bestå af almindeligt brugsvand på arbejdsområdet/byggepladsen. Der kan være behov for vand til sprinkling af arealer i tørre perioder. Hvis jordvolden opbygges i en meget tør periode, vil der ligeledes være behov for vanding for at kunne komprimere materialerne tilstrækkeligt. Dette forventes dog ikke at blive aktuelt.

Affaldstype og mængder i anlægsperioden

Der vil generes en mindre mængde byggeaffald i anlægsfasen, som vil blive bortskaffet iht. gældende kommunale regler. Herudover kan der forekomme overskudsjord ifm. anlægsarbejdet, som ligeledes vil blive bortskaffet iht. kommunes regler.

Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden

Der generes en mindre mængde sanitært spildevand i anlægsperioden, som opsamles eller ledes til kommunalt renseanlæg. Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i anlægsperioden Der udledes ikke spildevand direkte til vandløb, søer eller hav.

Håndtering af regnvand i anlægsperioden

Der forventes ikke at være ændret håndtering af regnvand i anlægsperioden.

Anlægsperioden angivet som mm/åå – mm/åå

Anlægsperioden forventes at forløbe fra juli 2024 – december 2024.

Projektets karakteristika

• 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer – type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter – type og mængde i driftsfasen Færdigvarer – type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen
• 6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand:

Projektets karakteristika

• 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning?
• 16. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?

udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?

• 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening?
• 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? g j j grænseværdier for luftforurening?
• 19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? p j g j udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening?
• 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? p j g g g g støvgener I anlægsperioden? I anlægsperioden? I driftsfasen? Projektets karakteristika
• 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen?

25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer?

• 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge og beskyttelseslinjer? bygge- og beskyttelseslinjer? bygge- og beskyttelseslinjer?
• 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? p j g anvendelsen af naboarealer?
• 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder?
• 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? p j g g anvendelsen af udlagte råstofområder? anvendelsen af udlagte råstofområder?
• 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? p j p kystnærhedszonen? Projektets placering
• 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.)
• • Øresvin
• • Odder
• • Dværgflagermus
• • Sydflagermus
• • Vandflagermus
• • Grøn mosaikguldsmed

Projektområdet forventes ikke at påvirke marine områder, og dermed kan indvirkningen på arter knyttet til disse områder udelukkes. Ligeledes vurderes det, at projektet ikke vil have påvirkninger på våde naturtyper, og derfor kan påvirkningen af odder og grøn mosaikguldsmed også udelukkes. Odder vurderes at vil søge midlertidig væk fra området, hvis der opstår støjgener.

I forbindelse med projektets gennemførelse er der behov for at fjerne noget af træbevoksningen på begge sider af motorvejen, således der frigøres plads til jordvoldene. På østsiden er det en række med fyrretræer, der skal fældes, og på vestsiden er det ca. 1 meter fra den eksisterende sti og ind mod det træbevoksede areal. Træerne, som skal fældes, er d. 08.12.2023 blevet undersøgt for at kortlægge deres egnethed som potentielle yngle- og rasteområder for flagermus. Under besigtigelsen blev der på østsiden af motorvejen fundet to træer med hulheder. Begge træer vurderes at være ikke egnede yngle- og rasteområder, eftersom hulhederne i begge træer er meget åbne og eksponeret og dermed ikke giver læ for vind og vejr. Dog kan det ikke udelukkes, at træerne vil kunne fungere som midlertidige rasteområder for enlige hanner på farten. Det blev ved besigtigelsen vurderet, at træerne står udenfor jordvoldenes tracé, og at de derfor kan bevares. De resterende træer som skal fældes ifm. projektets realisering, vurderes ikke at være flagermusegnede grundet manglen på skader, hulheder og løst bark. Derimod kan de potentielt anvendes i fugles yngletid til rede- og rastområder. Hvis træerne skal fældes i fugles yngletid, vil det forinden blive undersøgt om de anvendes af fugle som redetræer.

Fredede arter

Der er ikke registreret fredede arter indenfor projektområdet. Indenfor en radius på ca. 3 km og indenfor de seneste 10 år er der dog registreret følgende fredede arter (arter på artsfredningsbekendtgørelsens bilag 1 og 2):

• Purpur-gøgeurt
• Kødfarvet gøgeurt
• Vedbend-gyvelkvæler
• Ringplettet gøgeurt
• Skrubtudse
• Butsnudet frø
• Lille vandsalamander
• Skovfirben
• Gråbåndet bredpande

De fredede arter vurderes ligesom bilag IV-arterne ikke at blive påvirket af projektet. Planterne er registreret på den anden side af Limfjorden ved Rørdal kridtgrav og påvirkes derved ikke. Padder er i udgangspunktet ikke følsomme overfor lys og støj, og så er de primært nataktive, hvor anlægsarbejderne vil foregå i dagtimerne. Skovfirben er registreret på den anden side af erhvervsområdet ved Sundsholmen, og det kan derfor ikke udelukkes, at arten findes langs

Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er primært karakteriseret ved store, sammenhængende strandengsarealer, kyst- og havnaturtyper. De lavvandede marine områder i især Nibe og Gjøl Bredning er vigtige raste- og fourageringssteder for flere af andefuglene på udpegningsgrundlaget, bl.a. lysbuget knortegås. De store vidtstrakte strandenge udgør vigtige ynglelokaliteter for vadefuglene på udpegningsgrundlaget, ligesom de uforstyrrede holme på nationalt plan udgør vigtige ynglelokaliteter for skestork, terner og klyde. Ulvedybet er en af landets største brakvandssøer, og er samtidig en af områdets vigtigste raste- og ynglelokaliteter. Mod syd er området karakteriseret ved to store ådale Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Sønderup Ådal er smal med stejle kuperede dalsider og et fint meandrerende åforløb. I ådalen findes bl.a. store sammenhængende arealer med sure overdrev og stilkegekrat. Halkær Ådal er en bred ådal med eng- og mosearealer omkring den regulerede å. I denne ådal findes den sjældne naturtype indlandssalteng. Forekomsterne af rigkær og kildevæld i de to ådale rummer flere naturperler med forekomst af bl.a. gul stenbræk og kildevældsvindelsnegl.

Det vurderes, at projektet ikke er af en type eller karakter, der kan medføre væsentlige påvirkninger af det nærmeste Natura 2000-område eller Natura 2000-områder, som ligger i større afstand til projektområdet. Grundet afstanden og projektets karakter kan en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdernes integritet udelukkes.

35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster?

• Projektet vil ikke medføre udledninger til vandområdet eller på anden måde påvirke overfladevand eller grundvand.
• 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser?

• 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening?

• Projektet berører ikke arealer, som er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. Derimod er dele af projektet beliggende enten indenfor områdeklassificering eller indenfor arealer med offentlig vej. Jord fra disse arealer skal som udgangspunkt betragtes som lettere forurenet. Inden jordvolde kan etableres, skal der afrømmes overjord, som efterfølgende planlægges at blive nyttiggjort som jordfyld i størst muligt omfang. Genindbygning af jord til etableringen af jordvolde, samt midlertidige jorddepoter, vil forventeligt kræve en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §19. Ydermere vil al flytning af jord foregå i henhold til Aalborg Kommunes anvisninger. Udover nyttiggørelse af eksisterende jord, skal der også tilkøres jord. Forinden denne jord tilføres på anlægsområderne, skal følgende forhold afklares med Aalborg kommune forinden:
• Det tilladte forureningsindhold af jord til jordvoldene.
• Tykkelsen af slutafdækningen på jordvoldene.
• Dokumentationen af forureningsindhold for tilkørt jord.

Samlet set vurderes det, at alle gældende vilkår og tilladelser vil blive overholdt, og der forventes derfor ingen påvirkninger forbundet med håndteringen af jord.

38. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse. x

Projektområdet er udpeget i Aalborg Kommuneplan som område med risiko for oversvømmelse. Projektets formål er stormflodssikring.

39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? x

Projektets placering

• 40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)?
• 43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger.

Dato:________06-02-2024________________ Bygherre/anmelder:_______[navn]______

Vejledning

Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider.

Farverne »rød/gul/grøn« angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM- pligtigt. »Rød« angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og »grøn« en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed.

Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens § 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed.

70 72

• ☐ 73

1 3 5 7 9 [telefon] [telefon] [telefon] [telefon] 34 34A [telefon] [telefon] 31A 56 7000g 3g 7000aa 22y 3bf 27aq 55al 22al 55am 27ao 22ap 22ak 27an 55e 3bu 27am 22ag 55ah 27c 55ae 22af 55ø 55af 23a 35am 22æ 22z 35ee 55ak 23cb 55ar 22p 27ax 55as 27b 3bv 55ag 27at 22an 55at 27ar 22am 3by 3bæ 3bø 3,77m 7000g 3g 7000aa 3bf 27aq 55al 22al 55am 27ao 22ap 22ak 27an 55e 3bu 27am 22ag 55ah 27c 55ae 22af 55ø 23a 35am 22æ 22z 35ee 55ak 23cb 55ar 22p 27ax 55as 27b 3bv 55ag 27at 22an 55at 27ar 22am 3by 3bæ 3bø [..] O:\A220000\A221960\10-BIM\02_Wip\Civ_Bridge\02_Sheet\A221960-TEG-0103.dgn 2023-12-15 12:18:59 COWI A/[adresse] [postnr by] / Vejdirektoratet Klimatilpasning af Limfjordstunnelen A221960 DOKUMENTNR.

VERSION

DATO

MÅL

GODKENDT

KONTROLLERET

TEGN./UDARB. PROJEKTNR. VER.

DATO

BEMÆRKNINGER

TEGN./UDARB.

KONTROL

GODKENDT

BEMÆRKNINGER

Fax

Tlf www.cowi.dk -0,50 1,25 1,50 1,00 0,75 Nørresundbygrenen Nordjyske Motorvej Nordjyske Motorvej [adresse] 1.0

1.0 [..] [..] 2023-12-15 1:1000 A221960-TEG-0103 A221960-TEG-0103 N [..] [..] Oversigtsplan Fremtidige forhold Noter Koter i DVR90.

Koordinater er i UTM32. Ubenævnte mål er i m.

Mål:

3,50 3,00 2,75 2,50 2,25 2,00 1,75 2,75 2,50 2,25 2,00 1,50 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00 -0,25 -0,50 1,50 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00 -0,25 -0,75 -1,00 -1,25 1,75 1,75 1,50 1,25 1,50 1,25 Signaturer Spuns Jordvold med anlæg 1:3 mod vej og 1:2 mod vand 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 1,25 1,50 1,50 1,25 1,00 0,75 1,50 1,25 1,25 2,00 1,00 1,25 1,25 1,25 1,50 3,00 1,75 2,00 2,25 2,50 2,50 2,25 1,50 2,50 2,25

• ☐ 1,75
• ☐ 1,75

2,75 2,50 2,25 2,00 1,75

Supplerende oplysninger fra ansøger om anvendelse af lettere forurenet jord Limfjorden kommer kun i kontakt med jordvolden, som skal beskytte Limfjordstunnelen mod stormflod, når vandstanden i fjorden er over kote +1,6 m DVR90 (Kote +1,5 svarer til 100 års hændelse i dag). Risikoen for udsivning af forurenende stoffer vurderes derfor som minimal.

Såfremt der ikke etableres en jordvold, vil Limfjorden oversvømme vejmatrikel, hvor jorden som udgangspunkt betragtes som lettere forurenet. Det er hensigten, at den samme jord genanvendes i jordvolden.

Der skal desuden tilkøres materialer til jordvolden. Ud fra et bæredygtigheds- og miljømæssigt perspektiv vurderer vi, at det vil være hensigtsmæssigt at indbygge lettere forurenet jord, da jorden alligevel vil blive klassificeret som lettere forurenet qua sin beliggenhed langs motorvejen. Uforurenet jord vil efter kort tid være lettere forurenet på den aktuelle placering.

Jordhåndteringen, herunder genindbygning og mellemdeponering af jord iht. miljøbeskyttelsesloven, koordineres med Aalborg Kommune, som er myndighed. Såfremt der stilles krav om prøvning af jorden, vil dette blive udført. https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX

ADRESSE COWI A/S

[adresse]

[postnr by]

TLF [telefon]

FAX [telefon]

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A221960 A221960-092-010

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

1.0 14.12.[postnr by] [..]/[..] [..]/[..] [..]

INDHOLD

1 Indledning 2 2 Baggrund for nødvendige opgraderinger 4 3 Eksisterende forhold 5

3.1 Øst for [adresse]
3.2 Vest for [adresse] 4 Fremtidige forhold 6
4.1 Øst for [adresse]
4.2 Vest for [adresse]
4.3 Estimerede mængder 9
4.4 Oversigtskort 10 5 Udførelsesmetoder 10
5.1 Midlertidige byggepladser og adgangsveje 10
5.2 Indbygning af jordfyldsmateriale 12
5.3 Nedbringning af spuns 13 6 Miljøhensyn 14
6.1 Naturforhold, kulturarv, jordforhold og støj 14
6.2 Konsekvensvurdering 18
6.3 Afværgeforanstaltninger 18
6.4 Kompenserende foranstaltninger 18
6.5 Konklusion på miljøhensyn 18

VEJDIREKTORATET

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN MYNDIGHEDSPROJEKT

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX 1 Indledning Limfjordstunnelen blev indviet i 1969 og ligger i den østlige del af Aalborg, hvor den forbinder Vendsyssel (Nørresundby) med fastlandet, se Figur 1-1. Et orto- foto viser på Figur 1-2 rampe og portalbygninger på begge sider af Limfjorden.

Figur 1-1 Limfjordstunnelen, der forbinder Vendsyssel med resten af Jylland.

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN

3 https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX

Figur 1-2 Øverst: Nordre rampe og portalbygning.

Nederst: Søndre rampe og portalbygning.

Placeringen af portalbygningerne er vist med rødt.

COWI har i 2020 udført en analyse af den klimabetingede risiko for, at Lim- fjordstunnelen kan blive oversvømmet eller tage alvorlig konstruktiv skade i for- bindelse med klimabetinget påvirkning. Analysen viste, at for tilstrækkelig sikring af tunnelen i forhold til stormflod og skybrud skal der etableres en række afværgetiltag nord for Limfjordstunnelen. Nærværende beskriver og skitserer afværgetiltag indenfor stormflod fra Lim- fjordstunnelens afslutning mod nord, dvs. fra afslutningen af de nordre rampe- vægge, til der hvor terrænet naturligt ligger over den anbefalede sikringskote.

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX 2 Baggrund for nødvendige opgraderinger Vejdirektoratet har i 2017 nedsat en ekstern ekspertgruppe, som generelt har vurderet Limfjordstunnelens tilstand, jf. rapporten: "The Danish Road Directo- rate. The Limfjord tunnel, basic maintenance and repair strategy, COWI juni 2019". På baggrund af vurderinger og anbefalinger fra ekspertgruppen har COWI i 2020 udført en klimavurdering af Limfjordstunnelen med henblik på at sikre denne i forhold til risiko for stormflod, skybrud samt risiko for klimabetinget øget grund- vandstryk under og omkring ramperne i begge ender af Limfjordstunnelen. Risikoen for stormflod samt anbefalede sikringsniveauer for Limfjordstunnelen fremgår af rapporten "Klimasikring af Limfjordstunnelen – Stormflod, COWI de- cember 2020". Af rapporten fremgår følgende konklusioner og anbefalinger mht. til risiko for klimabetinget påvirkning af Limfjordstunnelen i forhold til stormflod: › Limfjordstunnelen i dag er kun i praksis beskyttet mht. risiko for oversvøm- melse fra stormflod til ca. kote +1,5 m DVR90 ved den nordlige rampe. Ved den sydlige rampe er tunnelen beskyttet til over kote +3.0 m DVR90. › Ifølge COWIs højvandsstatistik svarer kote +1.5 m til en 100-års hændelse i dag med den nuværende middelvandstand. Dette er et meget lavt niveau for et vitalt infrastruktur anlæg som Limfjordstunnelen. Fremadrettet vil be- skyttelsen blive endnu lavere pga. den øgede klimabetingede påvirkning. › Sikringsniveauet mht. stormflod og permanent stigende havvandstande, som det er i dag, må derfor ud fra et risiko synspunkt anses for kritisk lavt. Det anbefales at beskyttelsesniveauet mht. stormflod hæves væsentligt. › En sikring op til kote +3.0 m vil betyde, at tunnelen sikres til minimum en 2000 års hændelse 2070, inkl. bølgepåvirkning mv., hvilket anses for et hensigtsmæssigt niveau for et sådant vitalt infrastrukturanlæg › Forslag til lokale tiltag omkring den nordlige rampe i form af lokale diger, mure mv. for stormflodssikring op til henholdsvis kote +2.5 m og kote +3.0 m er skitseret sidst i rapporten. › Det er ikke nødvendigt at udføre yderligere stormflodssikring i forhold til Limfjordstunnelens sydlige rampe. På baggrund af disse anbefalinger, har Vejdirektoratet besluttet, at Lim- fjordstunnelen skal sikres til kote +3,0 m DVR90.

Området er opdelt i en række delstrækninger, som fremgår af Figur 2-1.

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN

5 https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX

Figur 2-1 Oversigtskort over løsninger for sikring til kote +3,0 m.

De overordnede skitserede løsningsforslag er:

› Snit A-A, E-E og F-F: Jordvold med impermeabel kerne › Snit C-C: Spunsvæg Løsningerne er nærmere beskrevet i afsnit 4. 3 Eksisterende forhold Området nord for Limfjordstunnelen er præget af motorvejen med tilhørende bassiner og udstyr. På begge sider af motorvejen er der et grønt læbælte på en del af strækningen. De grønne læbælter er varierende i højde og bredde. Der er, i foråret 2022, foretaget en supplerende opmåling af området nord for tunnelen for at få kortlagt eksisterende terrænforhold. Opmålingen fremgår af tegning A221960-TEG-0102. Der er desuden, i efteråret 2022, udført geotekniske undersøgelser i området nord for tunnelen for at få klarlagt jordbundsforholdene og de tilhørende design- parametre forud for valg af løsningsforslag.

3.1 Øst for motorvejen Øst for motorvejen består læbæltet primært af en blanding af buske, løvtræer og nåletræer. Læbæltet er relativt tæt bevokset med buske og området er der- for svært fremkommeligt.

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX Øst for læbæltet, ud mod Limfjorden, ligger den mindre Motorbådsklub Tunnel- havnen, hvor der er klubhus og opbevaringsskure mv. Området nord for klubhu- set anvendes bl.a. til bådopbevaring i vinterperioden, og om sommeren opbeva- ring til bådstativer mv. Længere mod nord afløses læbælte og bådplads af en græsmark, som bliver af- græsset af kreaturer om sommeren. Nord for græsmarken fortsætter læbæltet og øst for dette ligger et åbent regn- vandsbassin, som har karakter af en sø. Alle matrikler på østsiden af motorvejen, som støder op til Vejdirektoratets ma- trikel, ejes af Aalborg Kommune.

3.2 Vest for motorvejen Vest for motorvejen er læbæltet opdelt af en korridor med rabatter, fortov og cykelsti. Mellem motorvejen og korridoren er der primært nåletræer, mens læ- bæltet vest for korridoren primært består af buske og løvtræer.

Vest for motorvejen, mod syd, er der etableret et regnvandsbassin med overløb til Limfjorden. Limfjordstunnelens afvandingssystem er koblet på dette bassin. Nord for bassinet og vest for stier og læbælter ligger en større erhvervsbygning med kontor og lager ejet af C.W. Obel Ejendomme A/S. I den nordligste ende af det aktuelle område, ligger en pumpestation ejet af Aal- borg Vand A/S. Området syd for regnvandsbassinet, ud mod fjorden, ejes af Aalborg Kommune. 4 Fremtidige forhold Limfjordstunnelen sikres til kote +3,0 m DVR90. Det er forskelligt, hvordan de enkelte delstrækninger, som fremgår af Figur 2-1, sikres, dette beskrives i de følgende afsnit. De fremtidige forhold fremgår af oversigtskort vist på Figur 4-5.

4.1 Øst for motorvejen Langs østsiden af motorvejen, fra stibroen på tværs af motorvejen og mod nord, sikres til kote +3,0 m DVR90 ved hjælp af jordvolde på delstrækningerne snit E- E og F-F.

For at sikre tilstrækkelig stabilitet af jordvoldene, ved de aktuelle terrænkoter på strækningen og vandspejl i kote +3,0 er følgende nødvendigt:

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN

7 https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX › Der skal etableres en impermeabel kerne i min. 1,0 m dybde under terræn, for at reducere gennem- og understrømning af jordvolden › Hældningen på jordvolden skal være anlæg 3 eller fladere på den tørre side af volden, for at undgå stabilitetsbrud Jordvolden etableres med anlæg 1:2 på vandsiden og anlæg 1:3 på landsiden. Jordvolden opbygges med en ler-/klægkerne, enten som indbygget ler eller vha. en lermembran, og derudover indbygningsegnet friktionsfyld i resten af tvær- snittet. Jordvolden afsluttes med 10 cm muldlag og erosionssikres med vegeta- tion i form af en kystegnet frøblanding. Jordvolden udføres med en kernedybde på 1,0 m under terræn og en overhøjde på 10 cm i forhold til sikringskoten. De projekterede tværsnit, ved repræsentative terrænkoter for de enkelte snit, er skitseret nedenfor. Der er lineær sammenhæng mellem højden og bredden af jordvolden. I praksis vil bredden derfor variere i forhold til terrænkoten på strækningen.

Figur 4-1: Projekteret tværsnit repræsentativt for strækning E-E.

Figur 4-2: Projekteret tværsnit repræsentativt for strækning F-F. Mod nord, mellem snit E-E og snit F-F sammenbygges jordvolden med den eksi- sterende jordvold, der i forvejen har topkote over kote +3,0.

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX

4.2 Vest for motorvejen Langs vestsiden af motorvejen, fra stibroen på tværs af motorvejen og mod nord, sikres til kote +3,0 m DVR90 ved hjælp af en spunsvæg på delstrækning snit C-C og en jordvold på delstrækning snit A-A.

Spunsvæggen i snit C-C vurderes hensigtsmæssig dels pga. pladshensyn om- kring regnvandsbassinet samt fortov og cykelstier og dels pga. risikoen for sæt- ninger, men også af udførelsesmæssige hensyn ift. eksisterende ledninger/in- stallationer.

Figur 4-3: Projekteret tværsnit repræsentativt for strækning C-C. Spunsvæggen udføres som en stålspuns og placeres i skel mellem vejmatrikel og matriklen ejet af C.W. Obel Ejendomme A/S. Spidskoten afhænger af den frie højde af spunsen. Ved placering af spunsvæggen på vestsiden af fortov og cykelsti kan disse fort- sat benyttes i tilfælde af stormflod. Mod nord, på delstrækning A-A etableres en jordvold efter samme principper som øst for motorvejen. På denne delstrækning er terrænet relativt højt, hvorfor både højde og bredde af jordvolden er begrænset i forhold til østsiden.

Figur 4-4: Projekteret dæmningstværsnit repræsentativt for strækning A-A.

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN

9 https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX

4.3 Estimerede mængder 4.3.1 Jord Jordvoldene opbygges fra eksisterende terræn (efter afrømning af overjord) med skråningsanlæg og en lavpermeabel lerkerne. På strækningerne skal der forven- teligt anvendes nedenstående jordmængder til opbygning af jordvolde. › Snit A-A: › Muld ca. 80 m³ › Jordfyld ca. 200 m³ › Lerkerne ca. 320 m³ › I alt ca. 600 m³ › Snit E-E: › Muld ca. 370 m³ › Jordfyld ca. 2.250 m³ › Lerkerne ca. 1.600 m³ › I alt ca. 4.220 m³ › Snit F-F: › Muld ca. 25 m³ › Jordfyld ca. 110 m³ › Lerkerne ca. 115 m³ › I alt ca. 250 m³ Der skal således i alt anvendes ca. 5.070 m³ til opbygning af jordvolde.

4.3.2 Spuns

Spunsen placeres i skel mellem vejmatrikel og matriklen ejet af C.W. Obel Ejen- domme A/S. Der skal ikke foretages udgravning ifm. spunsen, som nedvibreres i terræn. Spunsprofil og endelig spidskote afklares under detailprojektering. På strækningen, skal der forventeligt anvendes nedenstående mængde spuns. › Snit C-C:

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX › Spunsudstrækning ca. 350 m › Spunsareal ca. 2800 m²

4.4 Oversigtskort De fremtidige forhold fremgår af tegning A221960-TEG-0103 samt oversigtskort vist på Figur 4-5.

Figur 4-5 Oversigtskort over de valgte løsninger for sikring til kote +3,0 m. 5 Udførelsesmetoder I forbindelse med udførelsen af stormflodssikringen nord for Limfjordstunnelen er der behov for midlertidige byggepladser og adgangsveje. Disse etableres, som det første, inden arbejdet påbegyndes, og fjernes når arbejdet er afsluttet. Arealer, der anvendes til byggepladser og adgangsveje vil blive retableret, såle- des de bringes tilbage i samme stand som inden arbejdet blev påbegyndt. Under anlægsarbejderne vil der ske nogle midlertidige påvirkninger af omgivel- serne, som er anderledes end den påvirkning sikringen giver i den permanente situation. Anlægsarbejderne udføres, så de påvirker omgivelserne mindst muligt i forhold til de arbejder, der skal udføres. I det følgende beskrives de planlagte udførel- sesmetoder mere detaljeret.

5.1 Midlertidige byggepladser og adgangsveje Øst for motorvejen etableres der byggeplads på følgende matrikler Nr. Uttrup By, Hvorup, [matrikel]. Byggepladsen anvendes til velfærdsfaciliteter samt midlertidig opmagasinering af materialer, som ikke kan indbygges direkte eller opbevares indenfor selve arbejdsområdet.

Adgang til byggepladsen går via [adresse] og [adresse]. Desuden kan der eventuelt etableres adgangsvej til den sydlige del af arbejdsområdet via

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN

11 https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX matrikel Nr. Uttrup By, Hvorup, 22al efter nærmere aftale med Aalborg Kom- mune og sejlklubben, som er bruger af området. Midlertidig byggeplads og adgangsvej øst for motorvejen fremgår af Figur 5-1.

Figur 5-1 Oversigtskort over byggeplads og adgangsvej øst for motorvejen Vest for motorvejen, hvor der etableres spuns, etableres der ikke byggeplads ud over arbejdsområdet på adgangsvejen under nedbringningen af spunsen. Adgang til arbejdsområdet går via [adresse]. Desuden kan der eventuelt etable- res adgangsvej til den sydlige del af arbejdsområdet via [matrikel] og [matrikel] efter nærmere aftale med Aalborg Kommune. Midlertidig adgangsvej vest for motorvejen fremgår af Figur 5-2.

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX

Figur 5-2 Oversigtskort over adgangsvej vest for [adresse].2 Indbygning af jordfyldsmateriale Nærværende afsnit beskriver strækningerne, hvor der skal håndteres jord, dvs. de strækninger hvor der skal tilkøres, bortskaffes og/eller nyttiggøres jord. Strækninger omfatter snit A-A, E-E og F-F, hvor der skal etableres jordvolde.

Afrømning af råjord

Inden jordvolde kan etableres, skal der afrømmes overjord. Det forventes at overjorden kan genindbygges som jordfyld eller muldlag i op- bygningen af jordvolde, således der skal tilkøres en mindre jordmængde end de estimerede ca. 5.070 m³. Materialer til opbygning af jordvoldene, skal opfylde de geotekniske krav, som er beskrevet i den geotekniske projekteringsrapport. Såfremt råjorden kan genanvendes som jordfyld eller muld, lægges det i midler- tidigt deponi indenfor arbejdsområdet eller den anviste byggeplads, indtil der er mulighed for genindbygning. Såfremt at råjordens egenskaber ikke opfylder de geotekniske krav, vil det dog være nødvendigt at bortskaffe jorden, eller enkelte jordpartier, til godkendt jordmodtager.

Indbygning af lerkerne

Efter afrømning af muld og udgravning til 1,0 m under terræn etableres den im- permeable kerne i jordvolden.

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN

13 https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX Det forventes, at den impermeable kerne opbygges af ler. For at sikre, at mate- rialet opfylder de stillede krav til såvel styrke som impermeabilitet forudsættes det, at leret indvindes i en lergrav og køres til arbejdsområdet i takt med ind- bygningen.

Indbygning af fyld

I umiddelbar forlængelse af opbygningen af lerkernen indbygges fyldjord i den resterende del af dæmningstværsnittet. Ved opbygningen af dæmningen anvendes den egnede del af den afrømmede råjord som fyldjord. Det forventes, at der foruden råjorden er behov for at til- køre yderligere fyldjord. Dæmningen ligger indenfor vejmatrikel og/eller områdeklassificering. Jord fra disse områder skal som udgangspunkt betragtes som værende lettere forurenet. Såfremt det er muligt at finde overskudsjord fra et nærliggende bygge- eller an- lægsprojekt, som overholder de stillede krav til styrke, forventes det, at der kan indbygges lettere forurenet jord i jordvolden, frem for alene at genindbygge uforurenet jord.

Indbygning af muld og græssåning

Jordvolden afsluttes med et 10 cm muldlag og erosionssikres med vegetation i form af en kystegnet frøblanding. Indbygningen af muld udføres i umiddelbar forlængelse af indbygningen af fyld. Det forventes, at der er tilstrækkelig muld fra afrømningen af råjord indenfor ar- bejdsområdet, til at kunne etablere et 10 cm muldlag over hele dæmningen. Såfremt det viser sig, at der er behov for at tilkøre yderligere muld til projektet, forventes det, at det er muligt at finde overskudsmuld fra et nærliggende bygge- eller anlægsprojekt. Jordvolden erosionssikres ved såning med en kystegnet frøblanding, da den ikke må beplantes med større buske eller træer.

5.3 Nedbringning af spuns Nærværende afsnit beskriver den strækning, hvor der skal etableres spuns.

Strækningen omfatter snit C-C. Ved nedbringning af spunsen udlægges, som det første, køreplader over fortov og cykelsti for at beskytte disse under levering og nedbringning af spuns. Spunsjern leveres løbende, i takt med at spunsen nedbringes, således der ikke skal anvendes et større areal til oplagring af spuns. Såfremt det er muligt, nedbringes spunsen ved vibrering, da dette giver mindre støj og færre vibrationer end ramning. På baggrund af de geotekniske undersø- gelser vurderes det, at spunsen med stor sandsynlighed kan nedbringes ved vi- brering.

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX Hvis det, mod forventning, ikke er muligt at få spunsen ned i tilstrækkelig dybde ved vibrering, nedbringes den ved ramning. Under ramningen forsøges gener i form af støj og vibrationer reduceret mest muligt. 6 Miljøhensyn Forud for sikring af Limfjordstunnelen til kote +3,0 m DVR90 er der en række miljømæssige forhold, som er undersøgt. I det følgende beskrives de aktuelle forhold, påvirkning af forholdende samt eventuelle konsekvenser, afværgeforan- staltninger og kompenserende foranstaltninger.

6.1 Naturforhold, kulturarv, jordforhold og støj 6.1.1 Naturforhold Der er ingen fredede områder, strandbeskyttelseslinje, øvrige byggelinjer, eller fredskov indenfor eller i nærheden af projektområdet.

De eneste §3-registrerede arealer er strandengene på begge sider af tunnelram- pen, se Figur 6-1. Anlæg af klimasikringen kan komme til at berøre §3-strand- eng sydvest for tunnelrampen. Hvis dette sker, vil der forinden blive søgt om til- ladelse jf. Naturbeskyttelsesloven. Det tilsigtes dog at undgå anlægsarbejder in- den for § 3-strandengen. De to søer/regnvandsbassiner øst for motorvejen er ikke udpeget som §3-områ- der, selvom de fremstår med naturlig vegetation og er større en 100 m². Da kommunens registrering kun er vejledende, er det sandsynligt, at de to søer alli- gevel er omfattet af beskyttelsen. Da projektet ikke vil påvirke vandafledning el- ler involvere gravearbejde ved søerne, vurderes det ikke som sandsynligt, at gennemførelsen af projektet vil resultere i ændringer i tilstanden for disse områ- der. Fotos af den sydlige sø fremgår af Figur 6-2

Søer

Gamle frugttræer

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN

15 https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX Figur 6-1 Beskyttede naturområder omkring Limfjordstunnelens nordlige tunnel- rampe. De lyseblå skraveringer angiver §3-beskyttede strandenge.

Figur 6-2 Søer øst for motorvejen. Projektet vil ikke berøre Natura 2000-områder. Nærmeste marine habitat- og fuglebeskyttelsesområde (15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal) lig- ger ca. 6,5 km vest for projektområdet. Via Fjorden er der ca. 7,6 km til den østlige grænse for Natura 2000-området. Det er COWIs vurdering, at klimasik- ringsprojektet ikke vil medføre en påvirkning af Natura 2000-områder på grund af afstanden. I forbindelse med projektets gennemførelse er der behov for at fjerne træbe- voksning langs motorvejen. Træerne er blevet undersøgt for at kortlægge deres egnethed som potentielle yngle- og rasteområder for flagermus. Efter besigtigelsen kan det konkluderes, at stort set ingen af træerne har hulhe- der eller løst bark, hvilket gør dem uegnede som yngle- og rasteområder for fla- germus. To frugttræer øst for motorvejen viste sig at have hulheder. Træerne står åbent og isoleret, og vurderes af den grund ikke at være et oplagt yngleområde for fla- germus. Dog vil det muligvis kunne fungere som overnatningssted for enlige hanner, der er på farten. Træernes placering er vist på Figur 6-1. Det sydligste træ er vist på Figur 6-3.

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX

Figur 6-3 Gammelt frugttræ med huller, der kan være yngle- eller rastested for fla- germus. Begge træer står udenfor jordvoldens tracé og kan derfor bevares ifm. klimatil- pasningen. Der er, som omtalt i afsnit 4, læbælte langs begge sider af motorvejen. Ud fra ovenstående vurderes det ikke, at fældning af træerne øst for motorvejen, in- denfor jordvoldens tracé vil udgøre en væsentlig påvirkning af naturforholdene i området.

6.1.2 Kulturarv

Der er ingen fredede fortidsminder, beskyttede diger, fredede eller bevarings- værdige bygninger eller kulturarvsarealer, der bliver berørt af projektet. 6.1.3 Jordforurening

Myndighedsforhold ved jordhåndtering

I det følgende beskrives de myndighedsforhold, der skal tages hensyn til i for- bindelse med jordhåndteringen i projektet.

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN

17 https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX Strækningerne snit A-A, E-E og F-F er beliggende indenfor områder, som er om- fattet af områdeklassificering, eller på strækninger, som er beliggende indenfor offentlig vej. Jord fra disse områder skal som udgangspunkt betragtes som væ- rende lettere forurenet. Snit A-A er desuden beliggende indenfor et område som er udgået før kortlægning. Der er ingen af strækningerne, som berører arealer, som er kortlagt på videns- niveau 1 eller vidensniveau 2. Dog ligger en del af strækning E-E tæt på et areal, der er kortlagt på vidensniveau 1, se Figur 6-4.

Figur 6-4 Områder hvor strækningerne snit A-A, E-E og F-F er placeret (Danmarks Miljøportal, 2023). Jordmængder, der forventelig skal indbygges, fremgår af afsnit 4.3.1.

Genindbygning af jord

Genindbygning af jord til etableringen af jordvolde, samt midlertidige jorddepo- ter, vil forventeligt kræve en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §19 eller 33, som skal afklares i dialog med Aalborg Kommune. Det tilladte forurenings- indhold af jord til jordvoldene, tykkelsen af slutafdækningen, samt dokumentati- onen af forureningsindhold for tilkørt jord, skal ligeledes afklares med Aalborg Kommune (miljøhistorik, antal prøver, analyseparametre mv.). Yderligere skal den tilkørte jord opfylde de geotekniske krav, som beskrevet i den geotekniske projekteringsrapport.

Jordanmeldelse

Jord som tilkøres og evt. bortkøres i projektet, skal håndteres efter reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen. Det betyder, at jord fra blandt andet kortlagte arealer, områdeklassificerede arealer og offentlig vej skal anmeldes til Aalborg Kommune, inden der kan foretages en jordflytning.

6.1.4 Støj

Der vil forekomme støj i forbindelse med rydningen samt under anlægsarbejdet.

KLIMATILPASNING NORD FOR LIMFJORDSTUNNELEN https://cowi.sharepoint.com/sites/A221960-project/Shared Documents/2021-2024 LTUN/60-Arbejdsdokumenter/2021-Klimatilpasning/04-Myndigheder/A221960-092-010- Myndighedsplan.DOCX Støjniveauet ved fældning af træer samt fjernelse af buske, krat og rødder vur- deres ikke at være højere end den generelle støj fra motorvejen. Det samme gælder støjniveauet ved afgravning og indbygning af materialer i jordvoldene. Støjniveauet ved nedbringning af spunsjern vil formentlig kræve en dispensation som søges Aalborg Kommune, Klima og Miljø.

6.2 Konsekvensvurdering Det vurderes ikke, at klimatilpasningen nord for Limfjordstunnelen vil medføre væsentlige påvirkninger af strandengene, som er §3 registrerede arealer eller andre naturforhold.

Såfremt det vurderes, at der er forekomster af bilag IV-arter, som er omfattet af habitatdirektivets beskyttelse, vil de træer eller områder, der udgør levesteder for sådanne arter blive bevaret i forbindelse med projektet. Der vurderes desuden ikke, at klimatilpasningen nord for Limfjordstunnelen vil påvirke nogen form for kulturarv eller berøre forurenede områder. Endelig vurderes det, at nedbringningen af spuns vest for motorvejen vil med- føre en midlertidig overskridelse af det tilladte støjniveau ved de omkringlig- gende bygninger, som der skal søges dispensation for.

6.3 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for særlige afværgeforanstaltninger ifm. kli- matilpasningen nord for Limfjordstunnelen.
6.4 Kompenserende foranstaltninger Det vurderes ligeledes, at der ikke er behov for kompenserende foranstaltninger ifm. klimatilpasningen nord for Limfjordstunnelen.
6.5 Konklusion på miljøhensyn Etableringen af klimatilpasningen nord for Limfjordstunnelen vil ikke medføre væsentlige påvirkninger på naturforhold eller kulturarv.

Støjniveauet under udførelsen vurderes at være en acceptabel påvirkning set i forhold til vigtigheden af at få stormflodssikret Limfjordstunnelen.