Dispensation til 2 træfortove samt til i perioden 2024-2028 at etablere depotpladser og adgangsveje ved køreplader

Dispensation til 2 træfortove samt til i perioden 2024-2028 at etablere [..] [..] [..]

Ansøgning

Kystdirektoratet meddelte den 29. marts 2023 dispensation til depotpladser og køreplader i forbindelse med strandrensning for året 2023 inden for strandbeskyttelseslinjen på fire lokaliteter ved Køgebugt i Greve Kommune.

Greve Kommune ansøger om en lignende dispensation for årene 2024 til og med 2028 til depotpladser og køreplader ved fire ejendomme i Greve Kommune: Greve Badehotel, [matrikel] - Niels Pedersensvej, [matrikel] - Greve Mosede Fort, [matrikel] - Karlslunde aktiestykke, [matrikel].

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, samt stk. 3, nr. 6, jf. § 15, til

• i perioden 1. maj til 15. oktober at etablere 4 depotpladser og 2 adgangsveje ved udlæg af køreplader i forbindelse med strandrensning i årene 2024-2028,
• at etablere to træfortove som ansøgt, dog kan der i ovennævnte periode udlægges køreplader indtil fortovene er etableret.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

2

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Greve Kommune ønsker i lighed med tidligere dispensationer, fortsat i årene 2024-2028 at kunne foretage strandrensning og bortkørsel af ålegræs og fedtemøg, hvilket forudsætter. Der ansøges derfor om adgangsveje til stranden samt depotpladser for oplagring af ålegræs ogf edtemøj på 4 lokaliteter i perioden hvor strandrensningen pågår.

I perioden 1. maj til 15. oktober etableres således én depotplads til fedtemøg ved udlæg af køreplader i tilknytning til hver af de 4 adgangsveje/nedkørsler til stranden.

Ved 2 nedkørsler - Mosede Fort og Karlslunde Aktiestykke - etableres adgangsvejen ved at nedlægge køreplader i perioden 1. maj – 15. oktober.

Ved de sidste 2 nedkørsler – Greve badehotel og [adresse] - etableres en permanent løsning med træfortov af sveller, som tillige skal tjene som adgangsvej for strandens brugere.

3 af lokaliteterne - Mosede Fort, Karlslunde Aktiestykke og Greve Badehotel - har tidligere været brugt i de foregående år. Niels Pedersensvej er en ny nedkørsel

Mosede Fort

3

Karlslunde Aktiestykke

Greve badehotel

Ny opsamlingsplads v. [adresse]

4

Udlæg af træfortov:

Der ansøges om udlægning af træfortov ved Greve Badehotel og Niels Pedersensvej ([adresse]). Der udlægges køreplader indtil fortovene er etableret.

Greve Kommune har i en tidligere sag beskrevet træfortov:

I dag er der udlagt træfortov med sveller ved Aktiestykket ([adresse]), som fremstår som en fin nedgang til stranden, der understøtter borgernes færden og samtidig tillader større maskinel at tilgå stranden.

I forbindelse med rensning af stranden er der ofte behov for udlægning af køreplader til at beskytte både stranden og det større maskinel, som bruges i forbindelse med rensningen af stranden.

Det giver udfordringer i forhold til strandens fremtoning, da kørepladerne ofte skiller sig væsentligt ud fra omgivelserne og forringer borgerens oplevelse af stranden.

Greve Kommune ønsker derfor, at der er mulighed for at borgerne kan benytte sig af flere af denne type nedgange til stranden, og at behovet for køreplader samtidig nedjusteres.

Træfortov af samme type som omfattet af ansøgningen

5

Greve Kommune oplyser om strandrensningens formål og baggrund:

Formål med strandrensning

På kyststrækningen i Greve Kommune lander der årligt mange tons tang (hovedsageligt ålegræs og fedtemøg). En redegørelse estimerer, at der lander i omegnen af 8-10.000 ton tang og fedtemøg årligt alene på Greve kommunes kyststrækning. Greve Kommune har en kystlinje, der er fuldt bebygget på stort set hele kyststrækningen i 1., 2. og 3. række og de mange tons tang er til stor gene for dem, som bor langs med Strandvejen men også dem, der bor længere inde i kommunen i Hundige, Greve, Mosede og Karlslunde. Det drejer sig således om 60-70 % af Greve Kommunes borgere, som er berørt af dette. Genen består hovedsageligt i den kraftige lugt, der kommer fra tangen, når den ligger på stranden og rådner, hvilket den gør det meste af året og i særligt omfang om sommeren, når det er varmt. Forholdene i Køge Bugt gør, at tangen sjældent blæser eller driver ud igen, når den først engang er kommet ind på stranden og som følge heraf ligger den meget længe på stranden.

Greve kommune budgetterer 1,9 mio. kr. på at strandrense 5,8 km kyst i 2024, hvilket er en forholdsmæssig stor udgift, men den viser samtidig, at strandrens- ningen er højt prioriteret af politikerne i Greve Kommune og intet tyder på, at prioriteringen vil aftage. Det skal for en god orden skyld nævnes, at Greve Kommune har 8 km kyst i alt, men de sidste 2,2 km driftes af Strandparken I/S, som Greve Kommune ejer 1/5 del af.

Administrationen i Greve Kommune oplever, at borgerne er meget glade for strandrensningen og at de er meget tilfredse med, at den bliver udført.

Strandrensning i praksis

Greve Kommune foretager strandrensning 2 gange i ugen, som oftest tirsdage og torsdage (se eventuelt mere på Greve kommunes hjemmeside: Strandrensning i fra A - Z | Greve Kommune).

Strandrensningen starter op d. 1. maj og afsluttes omkring d. 1. oktober og der strandrenses sålede sop til 5 måneder af året. I udgangspunktet strandrenses der således 20-40 gange i sæsonen. Det varierer meget hvor meget tang der renses op ved hver strandrensning, men det er normalt, at der samles mellem 20-100 t. / gang. Når tangen er samlet op, ligges den i depot på stranden for at dryppe af, hvilket sker for at nedbringe vægten da afregning for bortskaffelse af tang sker i ton, og derfor er der et incitament til at nedbringe vægten så meget som muligt. Tangen placeres i depotet om eftermiddagen og afhentes dagen efter. Derved ligger tangen maksimalt 24 timer.

Gældende i områderne

Mosede Fort - lokaliteten er omfattet af Fredningen ’Mosede Fort og samt en 100 m beskyttelseslinje til et fredet fortidsmindeareal.

Niels Pedersensvej- lokaliteten er omfattet af skovbyggelinjen.

Områderne er beliggende minimum 4 km fra 147 ’Ølsemagle Strand og Staunings

6

Ø’ (habitatområde nr. 130) og minimum 6 km fra Natura 2000-område nr. 150 ’Gammel Havdrup Mose’ (fuglebeskyttelsesområde nr. 103), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationalenaturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Ifølge oplysninger fra Danmarks Miljøportal forekommer bilag IV-arten grønbroget tudse ca. 1 km fra den nordligste lokalitet (Greve badehotel).

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

I lighed med vurderingen i forbindelse med dispensationen i 2020, er det stadig Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet fortsat, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Træfortov

Efter § 65 b, stk. 1, kan der i ærlige tilfælde gøre undtagelse fra forbudsbestem- melsen mod tilstandsændringer i § 15, stk. 1. Efter stk. 3, nr. 6, kan der uanset stk. 1 gøre undtagelse fra § 15, stk. 1, til kommunalbestyrelsens etablering af træfortove og lign. på strande med mange besøgende for at lette offentlighedens adgang til kysten, når anlæggene er udformet, så de falder naturligt ind i naturen og landskabet,

Kystdirektoratet finder, at de to ansøgte træfortove falder ind under ovennævnte bestemmelse, uanset de også skal tjene formålet et kunne skaffe tungere køretøjer adgang til stranden.

Direktoratet finder endvidere, at der ikke ses at være kystlandskabelige forhold, der taler imod etableringen.

7

Udlæg af køreplader

På baggrund sagens oplysninger, vurderes det, at der er tale om et særligt tilfælde, hvor der kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet har i afgørelsen lagt vægt på, at udlæg af køreplader ved to adgangsveje samt ved de 4 depoter, tjener et formål, der er i offentlighedens interesse, og som en bred kreds af borgere får gavn af, samt at kørepladerne er midlertidige, da de fjernes efter strandrensningssæsonen.

Kystdirektoratet har endvidere lagt vægt på at kommunen har undersøgt muligheder uden for strandbeskyttelseslinjen, men at det er problematisk at placere disse depotpladser, der skaber svære lugtgener på denne kyststrækning, som er domineret af meget beboelse.

Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation ikke vil få utilsigtet præcedensvirkning i strid med bestemmelsens formål.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af to træfortove smat til midlertidig udlæg af køreplader i årene 2024 til og med 2028.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Greve Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Greve, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Roskilde, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Greve, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Slots- og Kulturstyrelsen, [email]  Fredningsnævnet for Østsjælland, [email]

8

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

9

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

10

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.