Kystpraksis Strandbeskyttelse Svendborg Kommune
Dispensation til midlertidig opstilling af salgsvogne
Sagen kort
En virksomhed søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til midlertidigt frem til 15. september 2024 at opstille to salgsvogne til salg af is, mad og drikkevarer på soklen af et ishus, der nedbrændte i 2022, ved en minigolfbane og en strandpark i Svendborg Kommune. Ejendommen ejes af kommunen, som har indgået aftale med ansøger om opstillingen, mens der arbejdes på et permanent erstatningsbyggeri. Kystdirektoratet gav dispensation og vurderede, at der var tale om et særligt tilfælde, med vægt på, at der tidligere har ligget et ishus på stedet, at opstillingen er midlertidig, at arealet i forvejen er velbesøgt, og at vognene placeres tilbagetrukket fra kysten på et befæstet areal. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området Thurø Rev eller bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Erhverv
- Ansøger
- Virksomhed
- Afstand til kysten
- 80 m
- Bygningen er fra
- 2001
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har som direktør for Christiansminde Is og Minigolf ApS søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til midlertidigt ind til 15. september 2024 at opstille to salgsvogne inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Svendborg Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Du kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
På ovennævnte adresse har der indtil august 2022 ligget et ishus. Efter det oplyste har ishuset stået der siden 2001, og før det har der stået et andet ishus på samme placering.
Ishuset lå ved en minigolfbane, tæt ved en parkeringsplads og i tilknytning til Christiansminde Strandpark. Ishuset lå ca. 80 meter fra kysten.
I sommeren 2022 nedbrændte det. På sigt er det ønsket, at der skal opføres et permanent anlæg som erstatning for det nu nedbrændte, og mens de fornødne tilladelser og finansieringen herfor kommer på plads, søges nu om midlertidigt at opstille to salgsvogne, som vil blive placeret på den gamle oprindelige sokkel. Herfra vil der vil blive solgt is, mad og drikkevarer.
Der søges om opstilling i 2024 indtil d. 15. september. Åbningstid i hverdage vil uden for ferien være 14 til 21, og i ferieperioden 10 til 22. Weekend 11 til 21 uden for ferien, og 10 til 22 i ferien.
Dimensionerne på de to foodtrucks er henholdsvis 3,50 X 2,25 meter og 5 X 2,25 meter.
Ejendommen er ejet af Svendborg Kommune, der har indgået aftale med ansøger om opstillingen.
Foto af området fra 2022 før branden. Ishuset er markeret med rød i toppen af billedet. Minigolfbanen ligger umiddelbart øst herfor. Mod syd og sydvest ligger et offentlig tilgængeligt græsareal, der anvendes rekreativt til fx boldspil. Arealet bliver også brugt til cirkusplads og andet.
3
Foto af området efter branden. Den tilbageværende sokkel er markeret med rød.
Situationsplan viser ønsket opstilling af salgsvognene.
4
Foto af vognene.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 242 Thurø Rev) ligger ca. 5 km mod sydøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 242. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om opstilling af salgsvogne på et areal, der allerede er befæstet. Der lægges også vægt på afstanden til Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
5
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelseslinjen til – efter nedrivning - at genopføre en bygning, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.
Der lægges vægt på, at:
der tidligere har været et ishus på placeringen. opstillingen er midlertidig arealet er velbesøgt i forvejen salgsvognene placeres tilbagetrukket fra kysten og på et befæstet areal i tilknytning til minigolfbane
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet vurderer samlet, at der er tale om et særligt tilfælde, og giver på denne baggrund dispensation til opstillingen som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
6
Afgørelsen er også sendt til:
Svendborg Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email] Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email] Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] Svendborg Museum, [email] Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn, [email]; Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
7
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
8
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
9
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 242 Thurø Rev
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-00052 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 851.