Kystpraksis Strandbeskyttelse Stevns Kommune
Dispensation til gangbro
Sagen kort
Stevns Kommune søgte i samarbejde med et lokalt badelaug om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en offentlig gangbro i azobetræ på 21,5 x 1,5 meter, lagt fladt hen over strandens sten fra en stentrappe til en ny helårsbadebro på Rødvig Strand. Kystdirektoratet gav dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 6, som giver mulighed for kommunalbestyrelsens etablering af træfortove og lignende på strande med mange besøgende for at lette offentlighedens adgang til kysten. Direktoratet lagde vægt på, at gangbroen letter adgangen til vandet og badebroen, og at den ligger i et velbesøgt område tæt på Rødvig by og havn. Projektets begrænsede karakter og placering i et i forvejen bebygget og besøgt område betød, at hverken det nærliggende Natura 2000-område eller bilag IV-arter vurderedes at blive påvirket.
Fakta
- Ejendom
- Ubebygget
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
- ,
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 16. oktober 2023 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til en gangbro inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen med [matrikel] i Stevns Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3 nr. 6, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Rødvig Badelaug fik den 9. oktober 2023 tilladelse af Stevns Kommune til at udskifte en eksisterende badebro på Rødvig Strand til en helårsbro. Kommunen ansøger i forlængelse heraf i samspil med badelauget om at få etableret en gangbro i tilknytning til badebroen. Gangbroen vil være til offentlig brug og har til formål at gøre det nemmere for strandens besøgende at komme ud til badebroen.
Gangbroen vil ligesom badebroen blive fremstillet i træsorten azobe og vil blive placeret forholdsvis vinkelret på kysten fra foden af stentrappen ved krohaven over for Rødvig Badehotel og til starten af badebroen i vandkanten (se fig. 3.). Gangbroen måler 21,5 meter i længden og 1,5 meter i bredden og vil blive lagt fladt henover strandens sten.
Gangbroen vil blive sat op tæt på havn og by (se fig. 2.).
Fig. 1. Luftfoto af ejendommen fra foråret 2023. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.
3
Fig. 2. Luftfoto af dele af Rødvig by og havn. Den røde polygon markerer matriklen.
Fig. 3. Luftfoto af ejendommen indsendt af Stevns Kommune. Den gule linje markerer forløbet af gangbroen fra stentrappen til badebroen.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
4
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 206, Stevns Rev) ligger ca. 5 meter mod sydøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 206. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde, nr. 89, ligger ca. 18,5 km mod sydvest. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 22.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet bemærker, at den pågældende matrikel ligger i en 10x10 km kvadrat på arter.dk. I dette kvadrat er der registreret følgende bilag IV-arter: markfirben, stor vandsalamander, springfrø, natlyssværmer, frynseflagermus, skimmelflagermus og vandflagermus.
Grundet det ansøgtes begrænsede karakter og dets placering i et i forvejen meget bebygget og besøgt område, vurderer Kystdirektoratet dog, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de ovennævnte arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Efter § 65 b, stk. 1, kan der i særlige tilfælde gøres undtagelse fra bestemmelserne i § 15, stk. 1.
Efter § 65 b, stk. 3, nr. 6, kan der uanset stk. 1 gøres undtagelse fra § 15, stk. 1 til kommunalbestyrelsens etablering af træfortove og lign. på strande med mange besøgende for at lette offentlighedens adgang til kysten, når anlæggene er udformet, så de falder naturligt ind i naturen og landskabet. Kystdirektoratet vurderer, at det at etablere et træfortov som ansøgt med formål om at lette adgangen til vandet og badebroen er omfattet af bestemmelsen. Kystdirektoratet lægger i vurderingen vægt på, at det ansøgte ligger i et velbesøgt område, idet det ligger tæt på Rødvig by og havn.
5
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
6
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Stevns Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Stevns, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Østsjælland [email] Dansk Ornitologisk Forening, Stevns, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
7
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
8
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
9
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 206, Stevns Rev
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-07880 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 798.