Kystpraksis Strandbeskyttelse Frederikssund Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Midlertidig rammedispensation til afholdelse af arrangementer

Afgjort 29. februar 2024  · Journalnummer 23-06709  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Frederikssund Kommune søgte om forlængelse af en rammedispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at afholde arrangementer som bankospil og kagekonkurrence med telte på en parkeringsplads ved Kulhuse Havn. Kommunen ønskede at kunne afholde to arrangementer om året af op til 4-5 dages varighed. Rammedispensationen blev første gang givet i 2018. Kystdirektoratet gav dispensation for årene 2024-2026 på vilkår om højst to arrangementer årligt, højst 3.000 deltagere og højst fire dages varighed inkl. opstilling og oprydning. Desuden må der ikke overnattes eller graves, og området skal ryddes op efter hvert arrangement. Direktoratet lagde vægt på, at arrangementerne er midlertidige og kun afholdes få gange om året og med vilkårene ikke påvirker oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Der blev også lagt vægt på, at arealet til dagligt er en parkeringsplads med trafik og menneskelig påvirkning. Natura 2000-området ca. 2 km væk og bilag IV-arter vurderedes ikke at blive påvirket.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Midlertidigt arrangementTelt

Praksisflag

  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Dispensationen gælder for årene 2024, 2025 og 2026 inden for det afgrænsede område på parkeringspladsen
  • Der skal søges tilladelse hos kommunen for hvert arrangement
  • Højst 2 arrangementer pr. år
  • Op til 3.000 deltagere pr. arrangement
  • Højst 4 dages varighed pr. arrangement inkl. opstilling og oprydning
  • Mindst 14 dage mellem arrangementerne
  • Ingen overnatning for deltagere
  • Adgang til tilstrækkeligt med toiletter
  • Kun midlertidige telte og anlæg, der tjener det konkrete arrangement, inden for det afgrænsede område
  • Ingen gravning eller anden jordbearbejdning
  • Oprydning efter hvert arrangement, så området fremstår som før
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Frederikssund Kommune har den 23. august 2023 søgt om en rammedispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til afholdelse af arrangementer inden for strandbeskyttelseslinjen på parkeringspladsen beliggende på [matrikel], i Frederikssund Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

 Dispensation gælder for årene 2024, 2025 og 2026, inden for det afgrænsede område på figur 2  For hvert arrangement skal Frederikssund Kommune ansøges om tilladelse  Der må højst være 2 arrangementer pr. år  Arrangementer må have op til 3.000 deltagere  Hvert arrangement må højst have en varighed på 4 dage, inkl. tid til opstilling og efterfølgende oprydning  Der skal være mindst 14 dage mellem hvert arrangement  Der må ikke være overnatning af deltagere ved arrangementer  Ved arrangementer skal der være adgang til tilstrækkeligt med toiletter

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

 Der kan opstilles midlertidige telte og anlæg, der tjener det konkrete arrangements anvendelse, inden for det afgrænsede område på figur 2  Der må ikke graves eller på anden måde jordbearbejdes i forbindelse med arrangementer  Efter hvert arrangement skal der ryddes op, så området fremstår i samme stand, som før arrangementets afvikling

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Frederikssund kommune søger om forlængelse af en rammedispensation til afholdelse af arrangementer på parkeringspladsen på [matrikel] ved Kulhuse Havn. Området er i sin helhed inden for strandbeskyttelseslinjen, se figur 1.

Figur 1. Kort over området. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De tynde røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den tykke røde streg markerer en omtrentlig markering af parkeringspladsen.

Af figur 2 fremgår det areal, der udgør parkeringspladsens grænser, inden for hvilket der ansøges om mulighed for afholdelse af arrangementer.

3

Figur 2. Ortofoto 2021. Den gule streg markerer parkeringspladsen ved Kulhuse Havn.

Frederikssund kommune oplyser, at der årligt bliver afholdt ét arrangement, hvor der opsættes telte til bankospil, afholdelse af kagekonkurrence mm. Kommunen vil gerne kunne afholde to arrangementer om året og gerne af en varighed på 4-5 dage. Det er anden gang, at kommunen søger om forlængelse af rammedispensationen for en 3-årig periode. Rammedispensation til afholdelse af arrangementer ved Kulhuse havn, blev givet til kommunen første gang i 2018.

[matrikel] er omfattet af fredning, reg.nr.: 01624.00. Ligeledes findes på [matrikel] et fredet fortidsminde og hele parkeringspladsen, hvor der afholdes arrangementer, er omfattet af dette fortidsmindes beskyttelseslinje. Kystdirektoratet gør opmærksom på, at det ansøgte kan være dispensationskrævende efter anden lovgivning.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov) ligger ca. 2 km mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 120 og 199, samt fuglebeskyttelsesområde nr. 105 og 107.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

4

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området og at der er tale om midlertidige arrangementer. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Det følger af naturbeskyttelseslovens § 15, at der ikke må foretages ændring i tilstanden inden for strandbeskyttelseslinjen. Dispensation fra bestemmelsen forudsætter, at der foreligger ”særlige tilfælde”, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.

Arrangementer som f.eks. bankospil, loppemarked, små tivolier eller lignende typer af arrangementer er i sagens natur midlertidige, men kræver på grund af en potentiel indvirkning på kysten en dispensation. I vurderingen af sådanne arrangementer skal det anvendte areal, deltagerantallet og den tidsmæssige udstrækning af arrangementet tages i betragtning. Endvidere skal det pågældende areals karakter og anvendelse i øvrigt indgå i vurderingen af, om der må meddeles dispensation.

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at det drejer sig om midlertidige arrangementer, der afholdes få gange om året, der med de oplistede vilkår ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Derudover er der langt vægt på, at det ansøgte område, til dagligt, fungerer som parkeringsplads og derfor er udsat for en del trafik og menneskelig påvirkning.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til afholdelse af arrangementer, som beskrevet, på det ansøgte område markeret på figur 2.

5

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Frederikssund Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland v/ [navn], [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Frederikssund, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Slots- og Kulturstyrelsen, [email]  Fredningsnævnet for Nordsjælland, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-området

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-06709 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 785.