Kystpraksis Strandbeskyttelse Struer Kommune
Afslag til etablering af vingeoverslag fra vindmølle
Sagen kort
Ansøger søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til, at vingerne fra den nordligste af tre foreslåede vindmøller ved Oddesund Syd i Struer Kommune kunne overskride linjen. Mølletårnet skulle stå uden for linjen, og møllen skulle have en totalhøjde på 150 m og en vingeradius på 68 m. Kystdirektoratet fandt, at undtagelsesbestemmelsen for vindmøller i naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 2, ikke kunne anvendes, fordi projektet ikke har rod i planer fra før 1994. Direktoratet gav derfor afslag efter § 65 b, stk. 1. Direktoratet lagde vægt på, at møllen på grund af sin højde er et markant landskabselement på en fremtrædende placering på en odde med tungtvejende landskabshensyn, at der ikke er tale om et særligt tilfælde, og at møllen formentlig kan placeres længere mod syd. Direktoratet bemærkede også, at en tidligere dispensation, som ansøger henviste til, ikke er udtryk for nuværende praksis.
Afslag, fordi vindmøllen er et markant landskabselement på en fremtrædende odde, og undtagelsen for vindmøller ikke kan bruges.
Fakta
- Ejendom
- Ukendt
- Ansøger
- Privat
- Synlighed
- Synlig
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Højde | – | 150 m | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 13. juni 2023 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til, at vingerne fra en vindmølle kan overskride strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], i Struer Kommune. Mølletårnet er planlagt placeret uden for strandbeskyttelseslinjen.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Det fremgår af ansøgningen, at I til indkaldelsen af idéer og forslag til nye områder for opsætning af vedvarende energianlæg i Struer Kommune har fremsendt et forslag om opstilling af tre vindmøller ved Oddesund Syd.
Forslaget til placeringen af de tre møller er vist i figur 1, hvor det også ses, at den nordligste mølle er foreslået placeret helt op til strandbeskyttelseslinjen. Placeringen af mølletårnet er uden for strandbeskyttelseslinjen, mens det bestrøgne areal vil være delvist inden for strandbeskyttelseslinjen. Der er således ansøgt om dispensation til, at vingerne fra den nordligst placerede vindmølle kan overskride strandbeskyttelseslinjen på [matrikel].
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse
2
Figur 1. På ortofotoet til venstre er placeringen af de tre vindmøller angivet med røde prikker. På kortet til højre er strandbeskyttede arealer markeret med orange signatur, og den røde prik markerer placeringen af møllen længst mod nord.
Den foreslåede vindmølletype har vingeradius på 68 meter, navhøjde på 82 meter og dermed en totalhøjde på 150 meter. Vindmøllerne vil være ens og lysegrå med tre vinger og rørtårn. Strømproduktionen fra 3 vindmøller ved Oddesund Syd (13 MW) er beregnet til ca. 53.640 MWh/år, svarende til 13.410 husstandes årlige elforbrug à 4.000 kWh. Det er oplyst i ansøgningen, at behovet for en større produktion af vedvarende energi sætter fokus på de lokaliteter, hvor der både er en uudnyttet vindressource og der i forhold til andre interesser er plads og mulighed for at opstille energi- anlæg. Det fremgår endvidere af ansøgningen, at Oddesund Syd ligger åbent ud til et større farvand, og her er vindforholdene sammenlignelige med havvind- placeringer, samt at vindmøller med denne type placering kan give en stor el- produktion, der også efterspørges i en samfundsøkonomisk kontekst.
I ansøgningen henvises til naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 2, hvoraf det fremgår, at miljøministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8, stk. 1, og § 15, stk. 1, når det er nødvendigt for at realisere en lokalplan om udbygning med vindmøller i overensstemmelse med kommuneplanlægningen. Det er i den
3 forbindelse oplyst, at lokalplan og miljørapport forudsættes udarbejdet efter dispensation til projektet. Konkret henvises til Kystdirektoratets j.nr. 19/01866-3, hvor en tilsvarende placering ved Lyngs har opnået dispensation.
Det er endvidere oplyst, at Struer Kommune har behandlet sagen i februar 2023 og afventer afklaring af bl.a. forhold om strandbeskyttelseslinjen, før sagen kan genbehandles.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område, N28 (Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø), ligger ca. 200 meter mod vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde H28 og fuglebeskyttelsesområderne F23, F27, F28 og F39, hvoraf F28 omfatter området ved Oddesund. Omkring 1 km mod sydøst ligger desuden Natura 2000-område N62 (Venø, Venø Sund). Natura 2000-området omfatter habitatområde H55 og fuglebeskyttelsesområde F40.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne ses i bilag 3 og 4.
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-områderne væsentligt.
Bilag IV-arter
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 2, at miljøministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8, stk. 1, og § 15, stk. 1, når det er nødvendigt for at realisere en lokalplan om udbygning med vindmøller i overensstemmelse med kommuneplanlægningen. Bestemmelsen blev indført med Kystloven2 i 1994. Bestemmelsen blev indsat for at sikre muligheden for at realisere planlægningen på vindmølleområdet i overensstemmelse med vindkraftmålsætningen i energihandlingsplanen "Energi 2000". Hensigten var at skabe større sikkerhed for, at den planlægning, der fulgte op på energiaftalerne, ville kunne gennemføres,
2 LOV nr 439 af 1. juni 1994 – Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne)
4 og derfor blev den holdt uden for klageadgang. Det aktuelle forslag til opsætning af tre vindmøller ved Oddesund Syd har ikke rod i planer fra før 1994, og derfor er det Kystdirektoratets opfattelse, at § 65 b, stk. 2 ikke kan bringes i anvendelse i denne sag, og at ansøgningen skal behandles efter § 65 b, stk. 1. Afgørelser efter § 65 b, stk. 1 kan, i modsætning til afgørelser efter § 65 b, stk. 2, indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kystdirektoratet bemærker, at den afgørelse, der er henvist til i ansøgningen (j. nr. 19/01866-3), ikke er et udtryk for Kystdirektoratets nuværende praksis på området. Der kan i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet er generelt positivt indstillet over for tiltag, der kan fremme vedvarende energi, men selv om der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette ikke ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal varetages inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet finder i den konkrete sag ikke, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation til vingeoverslag ind over strandbeskyttelses- linjen. Kystdirektoratet har lagt vægt på, at vindmøllen pga. højden er et markant landskabselement, der placeres på en fremtrædende placering på en odde, hvor der er tungtvejende landskabsmæssige hensyn at varetage. På den baggrund finder Kystdirektoratet ikke, at det ansøgte er foreneligt med de kystlandskabelige interesser, som strandbeskyttelseslinjen har til formål at varetage. Det er desuden Kystdirektoratets umiddelbare vurdering, at en eventuel mølle kan placeres længere mod syd, således at vingeoverslaget holdes uden for strandbeskyttelses- linjen. Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til det ansøgte.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N28 Bilag 4: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N62
5
Afgørelsen er også sendt til:
Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Struer, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] Dansk Ornitologisk Forening, Struer, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter
7
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
8
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 28, Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
9
Bilag 4: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 62 – Venø, Venø Sund
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-04788-6 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 761.