Dispensation til sti

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at anlægge en sti inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Esbjerg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning. Det forudsættes, at der gives tilladelse fra Ribe Digelaug, som er lodsejer.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Lokalarkivet v. Vester Vedsted har købt rettighederne til et tre-bindsværk om Vester Vedsted Sogns slægts- og ejendomshistorie udgivet ca. 1990. Arkivet ønsker gennem en digital platform, brochuremateriale og en markeret cykel- og vandresti at guide og inspirere gæster til at opleve kulturarven i området, der ligger tæt ved den gamle grænse (før genforeningen i 1920).

Stien ønskes anlagt delvist inden for strandbeskyttelseslinjen, og der søges derfor om dispensation til at anlægge denne sti. Stien anlægges på et eksisterende fløjdige, hvor der ifølge ansøger allerede er en trampesti.

Stien ønskes anlagt fra Ribediget i vest, og ca. 2 km mod øst på et fløjdige. Ca. 170 meter af strækningen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Stien anlægges som en 1 meter bred grussti. Muldlag på 1-3 cm afrømmes, og der påføres ca. 10 cm stabilgrus og 3 cm slotsgrus.

I ansøgningsmaterialet beskrives det, at der opsættes bænke og markeringspæle langs hele stiforløbet. Størrelse, antal og placering af disse er ikke beskrevet nærmere i ansøgningsmaterialet, og behandles ikke yderligere i denne afgørelse. Kystdirektoratet gør opmærksom på, at hvis der ønskes opsat bænke og markeringspæle på de strandbeskyttede arealer, forudsættes dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der skal søges særskilt om dette.

Luftfoto af området. Brune streger er topografiske kurver og viser Ribediget i nord/syd-gående retning og fløjdiget, som går i øst/vestlig retning og møder Ribediget ved den røde prik. Stien starter ved den røde prik og anlægges på fløjdiget mod øst. Strandbeskyttelseslinjen er markeret med orange. Figuren viser desuden, at der på diget i nord/syd-gående retning er anlagt en befæstet sti.

3

Figur viser strækningen på omtrent 2 km, hvor stien ønskes anlagt. Omtrent 170 meter ligger i strandbeskyttet areal. Kort indsat fra ansøgningsmaterialet. Blå skravering angiver Natura 2000-udpegning. Se mere herom i afsnittet om international naturbeskyttelse neden for.

Det ansøgte ligger inden for Nationalpark Vadehavet. Afgørelsen sendes til nationalparken til orientering.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet, fuglebeskyttelsesområde nr. 51. Fuglebeskyttelsesområdet er en del af Ramsarområde Vadehavet. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet ses i bilag 3. Nærmeste habitatområde er nr. 78, der ligger ca. 50 meter mod vest. Der er ikke udpeget habitatnatur i projektområdet.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om et beskeden anlæg, der udføres på et eksisterende dige, hvor der ikke er udpegede habitatnatur. Der er yderligere lagt vægt på, at de nærmeste kortlagte levesteder er hhv. 1,5 km mod nordvest (fjordterne, havterne og klyde) og 1,3 km mod syd (havterne og klyde). Kystdirektoratet bemærker, at det generelt anbefales at man holder 300-500 m afstand til fuglenes levesteder i yngleperioden. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

4

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Der er registreret observationer af odder hhv. ca. 200 m mod nord, og ca. 800 m mod syd, for det ansøgte projektområde. Observationerne er foretage ved to forskellige beskyttede vandløb.

Kystdirektoratet bemærker, at odderen er på udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 78, der ligger ca. 50 m mod vest fra det ansøgte projektområde. Odderen lever i tilknytning til vådområder, vandløb og vandhuller, hvor den har store territorier. Odderen er især aktiv fra skumring til solopgang. Odderen er fredet og omfattet af habitatdirektivets bilag II og IV. Forstyrrelse som følge af støj og lys fra anlægsarbejdet vurderes at være begrænset, da odder primært er nataktive og arbejdet udføres i dagtimerne.

Der er registreret observation af flagermus af arten Pipistrellus (enten dværg eller pipistrel flagermus) ca. 730 m mod nordøst, fra det ansøgte projektområde. Observationen er foretaget ved en landbrugsejendom.

Der er registreret observation af brunflagermus ca. 1,5 km mos øst fra det ansøgte projektområde. Observationen er foretaget i et bebygget område. Kystdirektoratet bemærker, at flagermus, afhængig af art, benytter bygninger og træer med hulheder, spættehuller, løs bark mv. til yngle- og rasteområder. Herudover benytter flagermus blandt andet levende hegn som ledelinje og fødesøgningsområde.

Kystdirektoratet bemærker, at der i forbindelse med det ansøgte projekt hverken fjernes træer eller bygninger. Forstyrrelse af flagermus i forbindelse med etableringen af stien vurderes at være begrænset, da flagermus er nataktive dyr, hvorfor anlægsarbejdet i dagtimerne ikke vil forstyrre arten i væsentlig grad.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. stier, toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

5

Kystdirektoratet vurderer, at der tale om et beskedent anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Der lægges vægt på at stien anlægges på et eksisterende dige, og at den erstatter en trampesti. Der lægges også vægt på, at stien anlægges landværts Ribediget, at dette er forsynet med en befæstet sti i tilknytning til projektområdet.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til stien som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Esbjerg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Esbjerg, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Esbjerg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Vadehavet, [email]  Ribe Digelaug (sendt med Digital Post)

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 89, fuglebeskyttelsesområde 51, habitatområde 78.

(fra Natura 2000-planen 2022-27)