Dispensation til ændring af udløb og udvidelse af Svanholmgrøften

Boulevarden 13

[..] Kystdirektoratet J.nr. 22/19657-7 [..] [..] [..] [..] [..]

Ansøgning

I har den 28. juni 2022 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til ændring af udløb og udvidelse af Svanholmgrøften inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], Aalborg kommune

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

[matrikel] er ejet af Aalborg Kloak A/S. matriklen er delvist omfattet af strandbeskyttelse. Det forudsættes, at Aalborg Kommune har fuldmagt til at udføre projektet eller på anden måde sikrer de rette ejendomsforhold til projektet.

Af ansøgningen fremgår, at Aalborg Kommune, By og Land (mobilitet og infrastruktur) har igangsat et reguleringsprojekt af Svanholmgrøften i forbindelse med udviklingen af et nyt boligområde Sofiendal Enge og håndteringen af overfladevand fra boligområdet og city syd.

Fig. 1. Ortofoto 2024. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.

Reguleringsprojektet består i en udvidelse af vandløbet på en 3.161 m lang strækning og gennemføres hovedsageligt i det åbne land. Udvidelsen af Svanholmgrøften bliver udført som et ”dobbeltprofil” som skitseret på nedenstående figur 2, hvor den sorte stiplede linje viser det nuværende profil, mens den røde stiplede linje viser det fremtidige dobbeltprofil.

3

Figur 2. Svanholmgrøftens nye profil. Figur fra ansøgningen.

Bundbredden og bundkoten på det nederste profil tilsvarende eksisterende forhold. Det øverste profil er bredere og har et mindre stejlt anlæg end den eksisterende vandløbsprofil. For at etablere det nye dobbeltprofil udvides grøften med op til 7 m, primært mod vest. Desuden øges vandsluget ved overkørsler, således at disse ikke udgør flaskehalse.

Ved udmundingen i Limfjorden etableres et nyt tracé (se figur 3). Længden på det nye tracé er ca. 70 meter. Det nye tracé etableres, fordi der er identificeret et tidligere asbestlager vest for Renseanlæg Vest og omkring udmundingen af Svanholmgrøften. Når det nye tracé er etableret og taget i brug, opfyldes det nuværende tracé med ren jord og afdækning for asbest, så risikoen for spredning til Limfjorden ved højvandssituationer undgås.

Fig 3. Trace for nyt udløb gennem strandengen. Figur fra ansøgningen.

Arealet, hvor der nye udløb skal placeres, er registreret som strandeng (§3 i naturbeskyttelsesloven), se fig. 4. Kommunen er myndighed på de beskyttede naturtyper (§3 i naturbeskyttelsesloven).

4

Fig 4. Beskyttede naturtyper

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal ligger ca. 2 km mod vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal og fuglebeskyttelsesområde nr. 1, Ulvedybet og Nibe Bredning. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 1, Ulvedybet og Nibe Bredning.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området og anlæggets begrænsede karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

5

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten kan være et potentielt levested for bilag IV-arter.

Omkring 300 meter øst for projektområdet er der fundet seks flagermusarter, nemlig dværgflagermus, vandflagermus, skimmelflagermus, sydflagermus, troldflagermus og damflagermus.

I projektområdet er der ikke hverken lokaliteter, der kan anvendes som sommeropholdssteder af flagermusene (træhulheder, bygninger og lign) eller vinteropholdssteder (træhulheder, bygninger, underjordiske lokaliteter og lign).

Projektområdet bliver muligvis udnyttet som jagthabitat. Da flagermusenes jagt foregår om aftenen og om natten vil deres muligheder for at fouragere i området ikke blive forringet under anlægsarbejdet, der foregår i dagtimerne. Når anlægget er i drift vil flagermusene have samme fourageringsmuligheder som før det nye å- forløb blev gravet.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Ansøgningen er begrundet i at sikre afledning gennem Svanholmgrøften samt at sikre, at deponeret asbest ikke spredes til Limfjorden

Selv om der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette ikke tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal varetages inden for strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet finder dog efter en konkret vurdering, at der i forhold til strandbeskyttelseslinjen ikke er afgørende landskabelige indvendinger mod ændring af udløb og udvidelse af Svanholmgrøften. Udvidelsen af grøften og etablering af det nye udløb vil, når det er anlagt, falde godt ind i landskabet.

På baggrund sagens oplysninger, vurderes det, at der er tale om et særligt tilfælde, hvor der kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen.

Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation ikke vil få utilsigtet præcedensvirkning i strid med bestemmelsens formål.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

6

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til ændring af udløb og udvidelse af Svanholmgrøften.

Med venlig hilsen

[navn]

Fuldmægtig Kystzoneforvaltning

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Aalborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland- [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Aalborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

9

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Med venlig hilsen

10

[navn]

[email]