Dispensation til terrænregulering og kørsel ad nyt vejtracé

Ansøgning

Du har på vegne af ejerne søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til terrænregulering og kørsel ad nyt vejtracé inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], Hjørring Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8 og klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4 til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ovennævnte matrikel er på 6229 kvm og er i sin helhed omfattet af klitfredning. Matriklen ligger i første række til havet mod vest. På matriklen ligger tre sommerhuse ([adresse] og 4 samt [adresse]).

Oversigt indsendt af ansøger.

Der søges om dispensation til at etablere ny vejadgang til de tre sommerhuse. Ændringen består i at der foretages terrænregulering ved overgangen til [adresse] mod nord. Ifølge ansøger skal der graves ca 50 cm jord af ved overgangen til [adresse]. Derudover sker der ikke ændringer på arealet, bortset fra det slid, der sker som følge af, at der køres med motorkøretøjer på det klitfredede areal.

Ansøger forklarer, at sommerhusene tidligere har været forsynet med en adgangsvej mod nordvest, der i dag er skyllet væk af havet, og dermed har sommerhusejere ikke længere en egentlig vejadgang. I dag anvendes den private fællesvej ’[adresse]’ [mod sydøst], men den ene vejejer ønsker ikke at tildele [matrikel] vejret. Kommunen er kontaktet som vejmyndighed, og ønsker ikke at gribe ind med et tvangsmæssigt indgreb - i stedet ønsker kommunen at give tilladelse til direkte vejadgang til [adresse].

Oversigten ovenfor viser de eksisterende vejtracé fra midten matriklen og mod sydvest. Det nye vejtracé er vist fra samme punkt og mod norøst. Det skraverede areal vil ifølge ansøger blive groet til igen ved at lade bevoksningen stå, mens den resterende del af den eksisterende vej bevares for at skabe/bevare adgang til [adresse] i matriklens østlige ende.

Luftfoto fra 2012 viser hvordan det var muligt at køre til sommerhusene i hjulspor fra matriklens vestlige ende.

Luftfoto fra 2016 viser at kørsel til sommerhusene sker via nyt hjulspor fra matriklens midte og mod sydøst. Der køres ikke længere fra vest. Vejudlægget på naboejendommen [matrikel] er på dette tidspunkt meget kystnært.

Foto af projektområdet set fra nord (fra [adresse]). Der er ikke registreret natur, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3, på matriklen.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (N6 Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å) ligger ca. 1 km mod nord. Natura 2000-området omfatter her habitatområde nr. 6.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 6.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt, da det ingen betydning har for Natura 2000-området hvordan der køres til sommerhusene på matriklen. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

Ifølge arter.dk er der registreret strandtudse ca. 1,5 km mod syd, markfirben og spidssnudet frø ca. 800 meter mod nord. Der er en sø, der er registreret som beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3 ca. 2 km mod nord.

På baggrund ovenstående og på baggrund af projektets art og et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested vurderer Kystdirektoratet, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Der lægges vægt på, at der kun sker meget begrænsede terrænændringer og på at der allerede i dag sker kørsel på arealet for adgang til boligerne – om end på et andet og lidt mindre areal. Der lægges også vægt på, at området er præget af vejen og af boliger.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet vurderer, at ændringerne har begrænset indflydelse på oplevelsen af kystlandskabet. Der lægges vægt på, at der hovedsageligt er tale om slid på de klitfredede arealer som følge af kørsel, og på at et andet, mindre areal på samme ejendom med tiden vil blive tilgroet. Der er således hovedsageligt tale om at trafikken flyttes fra ét sted på ejendommen til et andet. Der lægges desuden vægt på det særlige forhold, at der tidligere har været kørt til boligerne fra vest, hvilket i dag vurderes at være enten umuligt eller risikabelt på grund af nærheden til kysten.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til de terrænændringer ved overgangen til [adresse], som er nødvendige for at der langs det ønskede tracé kan skabes adgang med motorkøretøjer til boligerne. Der dispenseres samtidig til kørsel på de klitfredede arealer langs samme tracé.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Hjørring Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Hjørring, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Hjørring, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email] Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N6 Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.