Dispensation til etablering af et minivådområde

Ansøgning

Den 2. november 2021 ansøgte ejers repræsentant om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af et minivådområde inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [postnr by], i Aabenraa Kommune.

Kystdirektoratet meddelte den 10. marts 2022 afslag til det ansøgte projekt. Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som traf afgørelse den

18. august 2023. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Kystdirektoratets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Formålet med etablering af minivådområder er at forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstofudledningen og til dels også udledningen af fosfor fra landbrugsarealer.

Landbrugsstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til etablering af konstruerede minivådområder på arealer klassificeret som egnede og potentielt egnede. De egnede arealer fremgår af et minivådområdekort, der gælder for den enkelte ansøgningsperiode. Den 5. marts 2019 har SEGES oplyst til Kystdirektoratet, at de har identificeret ca. 24.000 potentielle projekter, hvor 685 af placeringerne er beliggende inden for strandbeskyttelses- og klitfredslinjerne (ca. 3 %). Den 24. september 2019 har SEGES endvidere oplyst, at der med det opdaterede potentialekort til ansøgningsrunden i 2020 er øget potentiale både inden for og uden for strandbeskyttelseslinjen. SEGES har desuden oplyst, at den relative effekt af projekter inden for strandbeskyttelseslinjen er større end gennemsnittet pga. den lave kvælstofretention for kystnære arealer.

Det ansøgte projekt

Der er ansøgt om at etablere et minivådområde delvist inden for strandbeskyttelseslinjen på ovennævnte matrikel (se figur 1-2).

Figur 1. Ortofoto 2021. Den røde prik viser området, hvor minivådområdet ønskes etableret. Den orange prikkede markering viser det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

3

Figur 2. Kort fra ansøgningen. Den turkise markering viser placeringen af minivådområdet. De røde streger viser topografien.

Det fremgår af ansøgningen, at minivådområdets vandspejl kommer til at ligge i omkring kote 3,20, mens brinkanlægger vil være beliggende i omkring kote 3,5. Brikerne etableres med en hældning på ca. 30 grader. Terrænet er hævet øst for den ønskede placering af minivådområdet, hvorfor minivådområdet ikke kan ses fra kysten (se figur 2). Ifølge ansøger er der kun en grusvej syd for den påtænkte placering af minivådområdet, hvorfra anlægget vil kunne ses.

Minivådområdets kantede udformning forventes afrundet og sløret af vegetation på bassinernes skråningsanlæg. I forbindelse med etableringen af minivådområdet ønskes en eksisterende betonbrønd erstattet af en ny udløbsbrønd.

Minivådområdets drænopland er på ca. 60 ha, hvorfor minivådområdet som minimum skal have en størrelse på 6000 m2.

Det er i forbindelse med sagsbehandling blevet oplyst, at overskudsjorden fra etableringen af minivådområdet vil blive fordelt i et jævnt lag på maksimalt 30 cm ud over landbrugsjord i omdrift. Billeder af området, hvor minivådområdet ønskes placeret, samt hvor overskudsjorden placeres kan ses i bilag 3.

I ansøgningen oplyses det, at arealet er omfattet af Barsmarken-fredningen, og at der i forbindelse med et andet minivådområde i området, beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen, er dispenseret fra fredningen til minivådområdet.

Kystdirektoratet har i forbindelse med sagsbehandlingen varslet afslag til det ansøgte projekt. Kystdirektoratet modtog på denne baggrund uddybende bemærkninger til ansøgningen. I de uddybende bemærkninger til ansøgningen fremgår bl.a. følgende:

4

”Formålet med minivådområder er at rense drænvandet fra markerne for kvælstof, i forsøg på at opfylde EU-s miljømål om god tilstand i vores kystvande. Udledning af kvælstof til kysten giver algeopblomstring og iltsvind, hvilket giver dårlig tilstand i bla. Lillebælt, hvorfor det er et helt centralt miljømål, at udledningen af kvælstof til kystvandene skal mindskes. Opfyldelse af EU's miljømål, som er omsat til de statslige Vandområdeplaner, er en fælles politisk målsætning som senest er knæsat i den brede politiske ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” fra oktober 2021 (også kaldet Landbrugsaftalen). Minivådområder er et helt centralt virkemiddel i denne indsats.

Ifølge tilskudsreglerne for minivådområder, skal oplandet til et minivådområde være min. 20 ha, og det skal ligge i tilknytning til en drænledning, der leder vand fra oplandet, så man kan lede vandet ind i bassinerne. Ud fra erfaringer fra et antal pilotprojekter er Århus Universitet nået frem til, at den optimale rensning opnås ved, at vandet har en gennemsnitlig opholdstid på ca. 1 døgn i minivådområdet, hvilket kræver, at minivådområdets vandflade er min. 1% af oplandets størrelse.

Ved at placere minivådområdet tæt ved kysten, så opnås den største kvælstofeffekt. Dette illustreres ved nedenstående kortbilleder [se bilag 4, figur 6- 7], fra programmet Scalgo, der viser oplandet til vandets strømningsveje. Med den ansøgte placering, er der et opland på ca. 60 ha til minivådområdet, og minivådområdet skal derfor være på min. 0,6 ha vandflade. Ifølge Landbrugsstyrelsens beregninger vil minivådområdets kvælstofeffekt ved kysten være lige godt 500 kg N/år, en reduktion som vil være umulig at opnå på anden vis, hvis der fortsat skal drives landbrug i oplandet. Hvis minivådområdet placeres højere oppe i oplandet, f.eks. som vist på nr. 2 billede [se bilag 4, figur 7], vil oplandet kun være ca. 27 ha, eller mindre end halvt så stort, og vil derfor også kun rense mindre end halvt så meget vand og fjerne mindre end halvt så meget kvælstof.

Hvis der først er placeret ét anlæg i det samme opland, kan der ikke opnås tilskud til et anlæg mere i det samme opland. Så grunden til, at anlægget ønskes placeret tæt ved kysten, er for at opnå den bedst mulige kvælstof-effekt.

Derudover det afgørende, at netop på den pågældende placering ligger drænledningen med tilstrækkeligt fald til at vandet kan omledes ind i minivådområdet, og bassinerne kan etableres med vandspejlet tæt på terræn, så det kommer til at se naturligt ud, og ikke får karakter af et dybt hul i landskabet. Det er afgørende, at drænet kan få frit udløb, så vandet ikke stuver tilbage i drænet (det er en forudsætning for at kunne få tilskud). Det er også en forudsætning for at kunne etablere et minivådområde, at vandet iltes i en iltningsbrønd eller iltningstrappe ved udløbet – dette kræver ligeledes, at der er noget fald at arbejde med.

Disse helt specielle forhold gør sig ikke gældende på alle dele af vandløbet – i det område, der er vist på fig. 2 [se bilag 4, figur 7] ligger vandløbet med lille fald gennem en flad lavning, så her vil der ikke kunne opnås frit udløb af drænet og iltning af vandet i kraft af fald ved udløbet. Men lige akkurat på den ansøgte

5 placering er der et fald på drænledningen, som kan udnyttes til at skabe både frit indløb og iltning i udløbet.

Anlægget ønskes etableret med flade brinker og et vandspejl, der står tæt på det omgivende terræn. Dette vil bevirke, at anlægget ikke får karakter af et teknisk anlæg, men vil ligne en naturlig sø. På afstand vil man ikke kunne se, at det ikke er en naturlig sø. Når man ser på de gamle kort fra 1940’erne har området været et vådområde, hvor der formentlig har stået blankt vand i perioder, typisk om vinteren, og i våde perioder om foråret og efteråret.

Hvis der havde været mulighed for at placere anlægget, så det lige akkurat lå uden for strandbeskyttelseslinien, og havde nogenlunde lige så stor kvælstof- effekt, så havde vi søgt om det i stedet for. Men hvis man følger drænet baglæns, så ligger det indenfor Strandbeskyttelseslinien hele vejen op til en slugt, hvor der er så stejle sider, at det ikke kan lade sig gøre at etablere et minivådområde. Ovenfor slugten er der et fladt område, hvor der ikke er tilstrækkeligt fald på drænet, og hvor oplandet som ovenfor nævnt kun er ca. 27 ha. Se figur 4, 5 og 6 [se bilag 4, figur 8-10].

Minivådområder er en del af både Fødevare- og Landbrugspakken fra 2015 og Landbrugsaftalen fra 2021, som et kollektivt virkemiddel, der skal medvirke til at opfylde de EU-bestemte mål for reduktion af kvælstofudledning til kysten. De skal fortrinsvist placeres på de ”egnede arealer”, som er grønne på tilskudskortet, som er vist nedenfor [se bilag 4, figur 11]. Med Landbrugsaftalen fra 2021 er der lagt endnu mere pres på, idet der skal hentes yderligere 1500 tons N med kollektive virkemidler, herunder minivådområder. Da minivådområderne har størst effekt på drænede lerjorde, så er det specielt i de grønne områder, der skal ligge mange minivådområder.

Som det er beskrevet i den indsendte ansøgning, så kommer minivådområdets vandspejl til at ligge lige omkring kote 3,20 DVR90. Brinkanlægget vil være i det nuværende terræn omkring kote 3,50. Så der vil ikke være et stort eller stejlt brinkanlæg fra terræn ned til vandspejl, og anlægget vil derfor få karakter af en naturlig sø. Der vil i løbet af kort tid (1-2 sæsoner) etablere sig vådbundsvegetation som tagrør og dunhamre langs anlæggets sider og på de lavvandede områder ude i bassinerne, som vil sammenbinde terræn og vandflade og vil forstærke indtrykket af et naturligt vådområde. Søens udformning er med afrundede, buede sider, og en facon, der følger landskabet, og ikke en geometrisk eller kantet facon.

Anlægget vil være synligt oppe fra den lille grusvej mod syd – i dag ses en græsmark i lavningen, i fremtiden vil det - hvis minivådområdet etableres - være et vådområde med lidt åbent vand og noget vådbundsvegetation. Fra grusvejen er der også udsigt ud over vandet, så minivådområdet vil kunne opleves som en del af kystlandskabet set fra grusvejen, men vil ikke fremtræde som et kunstigt element.

I forhold til synlige ændringer fra kysten, har ansøger optaget en lille drone-film som tager udgangspunkt i, hvad man kan se hvis man står på stranden. Filmen

6 vedlægges. Det ses af filmen, at det, der er synligt ude fra stranden, er de høje træer på vestsiden af lavningen, og en sænkning i terrænet henover den mellemliggende mark, mens at terrænet i selve lavningen ikke er synligt fra kysten. Der vil derfor ikke være nogen ændring af kystlandskabet set ude fra kysten.

Det skal også bemærkes, at anlægget ikke vil rage op i landskabet. Det vil ikke være synligt fra stranden eller ude fra vandet, da der er en forhøjning i landskabet i marken mod øst, der afskærer indsigt til minivådområdet fra kysten. Når man står på den lille markvej mod syd, vil man kunne se et vandspejl nede i bunden af lavningen, hvor der i dag er græsmark, men det vil ikke på nogen måde skæmme eller have karakter af et teknisk anlæg. Der bliver ikke etableret målebrønde eller andre tekniske foranstaltninger omkring anlægget.

Der er søgt landzonetilladelse ved kommunen samt reguleringstilladelse jf. vandløbsloven. I den forbindelse har vi givet oplysninger til brug for VVM- screening af projektet, så det kan vurderes, om projektet vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Aabenraa Kommune vurderer i forbindelse med reguleringstilladelsen, om der er væsentlig indvirkning på miljøet, og om projektet må forventes at have negativ indvirkning på bilag 4-arter.

I en lignende sag fra 2019 blev Kystdirektoratets afgørelse hjemvist til fornyet behandling af Miljø- og Fødevareklagenævnet (nævnets journalnr. 20/06121). I den konkrete sag vurderede Nævnet, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet vurderede, at den samfundsmæssige værdi og den miljøforbedrende effekt i det konkrete tilfælde ville opveje det ansøgte projekts begrænsede påvirkning af den visuelle oplevelse af kystlandskabet. Nævnet har endvidere lagt vægt på at anlægget med en afstand på 170 m fra kysten lå indenfor den udvidede strandbeskyttelseslinie, og at anlægget ville få en naturlig placering ved en skov, og at det ikke ville virke skæmmende i øvrigt. Nærværende, ansøgte projekt lever op til alle disse punkter, som bliver fremhævet som væsentlige i nævnets behandling af den tidligere sag: det her ansøgte anlæg ligger kun delvist indenfor den udvidede strandbeskyttelseslinie, med en afstand på 250-300 m fra kysten, det er ikke synligt fra kysten pga. terrænet, det har en naturlig udformning, der følger det nuværende terræn, og det forventes at have en stor kvælstofeffekt i kraft af den kystnære placering.”

Miljø- og Fødeklagenævnets hjemvisning af afgørelsen

Det fremgår af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. august 2023, at Kystdirektoratets afgørelse hjemvises til fornyet behandling med henblik på Natura 2000-vurderingen samt i forhold til om projektet er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

7

Aabenraa Kommune har den 1. december 2021 truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens2 § 21 om, at projektet ikke er omfattet af kravet om, at projektet ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Aabenraa Kommune har vurderet, at det ansøgte projekt ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt.

I Aabenraa Kommunes afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 indgår en vurdering af, om projektet kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-områder (nr. 179, Nakskov Fjord og Indrefjord) ligger ca. 900 m mod syd. Natura 2000-området nr. 179 omfatter habitatområde nr. 158 og fuglebeskyttelsesområde nr. 88. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 23.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 5.

Aabenraa Kommune har i forhold til Natura 2000 vurderet, at etablering af minivådområdet ikke vil påvirke nogle Natura 2000 områder.

Kystdirektoratet er enig i Aabenraa Kommunes Natura 2000-vurdering, hvorfor det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

Aabenraa Kommune har ligeledes foretaget en vurdering af påvirkningen af bilag IV-arter i projektområdet. Følgende fremgår af kommunes vurdering: ”Der er ikke kendskab til tilstedeværelse af Bilag 4 arter, og ikke registreret nogen arts-fund i Naturdata på Arealinformation eller på Aabenraa Kommunes hjemmeside. Der kan være spidssnudet frø eller markfirben eller stor vandsalamander og flagermus i området. Området vurderes ikke mindre egnet som levested ved regulering af vandløbet og etablering af minivådområdet.”

Kystdirektoratet er enig i Aabenraa Kommunes vurdering af påvirkningen af bilag IV-arter. Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

2 LBK nr. 1976 af 27/10/2021

8

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.

Det fremgår af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. august 2023 (sagsnr. 22/05592), at nævnet efter en konkret vurdering finder, ”at der er tale om et miljøforbedrende tiltag af samfundsmæssig værdi, idet det ansøgte er med til at reducere kvælstofudledningen fra markerne. Det er desuden indgået i nævnets vurdering, at den ansøgte placering er valgt for at opnå rensning af et opland på 60 ha, og at effekten efter det oplyste ikke kan opnås ved alternative placeringer uden for strandbeskyttelseslinjen. Nævnet har samtidig lagt vægt på, at det ansøgte kun delvist er placeret inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje. Endvidere har Miljø- og Fødevareklagenævnet lagt vægt på, at det ansøgte minivådområde vil få en naturlig placering i en lavning med træer, der er omkranset af bakker, og at projektet derved ikke vil fremstå skæmmende i kystlandskabet.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte minivådområde.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Billeder af minivådområdets udformning og dets placering Bilag 4: Kort fra de uddybende bemærkninger til ansøgningen Bilag 5: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Aabenraa Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]

9

 Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Fredningsnævnet for Sydjylland, sydlig del, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

10

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

3 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

11

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

12

Bilag 3: Billeder af minivådområdets udformning og dets placering

Figur 3: Billede fra ansøgningen. Ifølge ansøgningen ønskes minivådområdet ”placeret nede i bunden op ad skov-bevoksningen, i det vedvarende græsareal. Det er ikke synligt fra kysten, da terrænet hæver sig mod øst, inden det falder ned mod vandet. Billedet er taget oppe ved grusvejen, fra syd mod nord.”

Figur 4: Kort fra ansøgningen, der viser arealerne inden for strandbeskyttelseslinjen (orange markering), hvor overskudsjorden ønskes placeret. Den turkise markering viser minivådområdet.

13

Figur 5: Kort fra ansøgningen der viser minivådområdets udformning og placering.

14

Bilag 4: Kort fra de uddybende bemærkninger til ansøgningen

Figur 6: Kort fra de uddybende bemærkninger, hvor figurteksten er følgende: ”Fig. 1. Oplandet til den ansøgte placering, ca. 62 ha. Kilde: Scalgo”

Figur 7: Kort fra de uddybende bemærkninger, hvor figurteksten er følgende: ”Fig. 2: En placering højere oppe i vandløbssytemet giver et mindre opland, her 27 ha. Kilde: Scalgo”

15

Figur 8: Kort fra de uddybende bemærkninger, hvor figurteksten er følgende: ”Fig 4: Placering af Strandbeskyttelseslinien i området. 300 m linien går ind over den ansøgte placering. I forhold til placeringer udenfor Strandbeskyttelseslinien kan kortet sammenholdes med omtrentlig placering af drænet og terrænforholdene på fig. 5.”

Figur 9: Kort fra de uddybende bemærkninger, hvor figurteksten er følgende: ”Fig. 5: Omtrentlig placering af drænet samt højdemodel, der indikerer faldet på drænet ned mod projektarealet, kilde: Scalgo”

16

Figur 10: Kort fra de uddybende bemærkninger, hvor figurteksten er følgende: ”Fig 6: Hele drænforløbet, med min. 20 ha opland. Den øverste del er meget flad, i midten er der en stejl slugt, og den yderste del ligger indenfor Strandbeskyttelseslinien”

17

Figur 11: Kort fra de uddybende bemærkninger, hvor figurteksten er følgende: ”Fig. 8: Udpegningskort for minivådområder og signaturforklaring. De grønne områder er de områder, der er bedst egnet til minivådområder, ud fra kvælstofeffekten og indsatsbehovet. Kilde: Miljøgis”

18

Bilag 5: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. nr. 96, Bolderslev Skov og Uge Skov

(fra Natura 2000-planen 2022-27)