Høring - Ansøgning om stenmole ved Strandbyen Havn, Ærø Kommune

Ansøgning om etablering af mole ([telefon])

• Ansøgning om etablering af mole
• Strandbyen Havn Ærø. Ansøgning om etablering af stenmole
• Gældende vedtægter 2024

SV: Status og supplerende oplysninger - Ansøgning om etablering af mole ([telefon])

• SV Status og supplerende oplysninger - Ansøgning om etablering af mole (MST Id nr. [telefon])
• Tillæg til ansøgning om tilladelse til etablering af mole ved Strandbyen Havn

=== Side 2 ===

Brevdato | 05-07-[postnr by] | [navn] ([email]) - Region Syddanmark Modtagere | Kystdirektoratet (KDI) ([email]) Akttitel | Ansøgning om etablering af mole Identifikationsnummer | [telefon]Versionsnummer | 1 Ansvarlig | Søterritoriet (F2 postkasse) Vedlagte dokumenter | Ansøgning om etablering af mole Strandbyen Havn Ærø. Ansøgning om etablering af stenmole Gældende vedtægter [postnr by] uden PDF-version (ikke vedlagt) | Udskrevet | 09. apr 2026

=== Side 3 ===

-- AKT [telefon]-- BILAG 2 -- [ Strandbyen Havn Ærø. Ansøgning om etablering af stenmole ] --

Ansøgning om etablering af tang- og sandfangermole ved Strandbyen havn.

1. Tang- og sandfangermole

Strandbyen Havn er beliggende på Ærø's sydøstkyst og har eksisteret siden 1945 hvor den blev etableret for, at skabe sikker havneplads for småbåde. Havnen består af et mindre havnebassin på ca. 30x62 meter med 42 bådepladser. Bådene, der alle er tilknyttet lokalområdet, er mindre joller med lille dybdegang. Der findes desuden et slæbested med offentlig adgang. (Ref. 11). Havnen er beliggende i et kystområde der er omfattet af natura 2000 nr. 127 Sydfynske Øhav.

Indsejlingsforholdene til Strandbyen havn er tiltagende stærkt udfordret på grund af opfyldning med tang og sand i sejlrenden og i havnebassinet.

Når ålegræsset rådner (typisk i forbindelse med iltsvind 2-3 gange mellem Maj – November) dannes store "Tangøer", der hos os driver i land ved østlige vinde, og danner tangvolde på op til 1 m´s højde. Når vi så hen på efteråret får østvinde på 14 – 18 m/sek. og dermed højvande, går bølgerne ind og fanger disse tangvolde, og slæber dem 10-15 m ud i vandet igen.

Herefter bevæger dette malflydende tang sig i zigzag mønster langs kysten og lægger sig det første sted hvor det finder læ, som desværre for os er Strandbyen havnehul og Havn. I selve havnehullet kunne vi delvis fjerne tangen, men en stor del - samt det, der lander i havnebassinet - ender som mudder.

Sand- og tangproblemerne afstedkommer desuden følgende problemer:

1. Nedsat vanddybde i sejlrenden: Sand og tang kan hurtigt ophobe sig og reducere vanddybden, hvilket gør det vanskeligt for havnens fartøjer at passere sikkert

2. Navigationsproblemer: Ophobning af sand og tang kan ændre sejlrendens form og bredde, hvilket kan skabe uforudsigelige navigationsforhold og øge risikoen for grundstødning

3. Øget vedligeholdelsesbehov af sejlrenden: Regelmæssig fjernelse af sand og tang er nødvendig for at opretholde sikre passageforhold, hvilket kan være både tidskrævende og kostbart

Med henblik på at opretholde havnens eksistens og sejllas mulighederne til - og fra havnen ønsker Strandbyen Havn at etablerer en tang- og sandfanger mole fra havnens indsejling og herfra i nordøstlig retning til en vanddybde på 1,5 m – ca. 100 m ud fra havnen.

Molen tænkes etableret som en stenmole med en udstrækning på 100 m i en bredde på 10 m og en højde på 1,8 m DVR 90 på sydsiden af sejlrenden således at det sydøst fra kommende tang og sand føres uden om molen til det dybere vand og dermed væk fra sejlrenden og havneindløbet.

=== Side 4 ===

2. Habitatforbedrende tiltag

Ganske vist vil den planlagte mole optage ca. 1.000 m² temmelig gold sandbund, men den giver også biodiversitet tilbage til naturen.

Her tænkes på de mange arter af fisk, krebsdyr og muslinger, som vil bruge stenene som beskyttelse. Vi kan her nævne nogle af de arter som vi ser på det lave vand som tangspræl, 3-Pigget Hundestejle, Kutling, Fjordrejer, Hesterejer, Tangnål, Ål, Ålekvabber, Ulke, Hvillinger, Tangsnarrer, Knurhaner, Fladfisk, Blåmuslinger og Strandkrabber og ikke mindst Torskeynglen der i lyset af Torskens truede tilstand er meget vigtig.

Med henblik på netop beskyttelse af torskeyngel anser vi molen som - omend et lille - men dog et vigtigt bidrag til beskyttelse, især for Skarven der i vores område optræder talrig.

Molen og dødt tang i forbindelse hermed vil også kunne yde habitatforbedrende forhold for de mange smådyr, som lever i lavvandede områder og opskyl af tang, som almindelig ferskvandstangloppe og almindelig tanglus m.fl. Disse organismer udgør vigtigt fødegrundlag for ynglende og trækkende vadefugle og ænder.

Også de mange fuglearter der ses, ved vores kyster vil kunne bruge mole som rasteplads. Eksempelvis Fjordterne, Lille Terne, Havterne, diverse Vadefugle, Måger, Edderfugle, diverse Andefugle, Svaner, Havørne, Isfugle, Vipstjerter, Fiskehejrer og mange andre.

På grund af projektets karakter og dets meget lille udstrækning vurderes etableringen af molen således ikke, at medføre potentielle væsentlige negative påvirkninger af habitat- og fuglebeskyttelsesområder i Natura 2000-område nr. 127.

I forbindelse med etablering af stenmolen påtænkes desuden etableret en ålegræseng imellem molen og sejlrenden og på sydøstsiden af molen vil der etablere sig et dødt tangbed.

Udstrækning af molen (stenrev), Ålegræsengen og dødt tangbed fremgår af fig. 1.

[Luftfoto med indtegnet stenmole, ålegræseng og dødt tangbed ved Strandbyen Havn]

Figur 1: Udstrækning af stenmolen og Ålegræsengen samt forventet udbredelse af dødt tangbed.

=== Side 5 ===

Tiltag | Habitat/ specifikationer | Resultater/ Habitat for | Gavnlige funktioner Død tangvold | Dødt tang med en lav skråning fra molen og i sydøstlig retning | • Krebsdyr • Snegle • Små fisk • Rejer • Krabber | • Habitate med rig biodiversitet. Giver føde muligheder for hav-, træk- og ynglefugle. Stenmole | Blanding af forskellige størrelse af sten | • Tang • Snegle • Rejer • Krabber • Små fisk • Muslinger | • Sten holder stand mod bølgerne og beskytter ålegræssengen. Ålegræs beplantning | Sandet havbund 0.5-1,5 m´s dybde Klar vand | • Torsk • Ål • Andre fisk | • Mudder, organisk materiale og forringede lysforhold kan udgøre udfordringer for ålegræsbeplantning.

Tabel 1: Habitatforbedrende effekter i forbindelse med etablering af molen ved Strandbyen Havn.

2.1 Ålegræs

Ålegræs optager og lagrer CO2 i betydelige mængder. Ålegræs kræver en sandbund på en dybde mellem 0,5 og 1,5 meter. Almindelig Ålegræs er knyttet til lavvandede, lysåbne kyster med mudret/sandet bund med spredte sten, som er typisk for havbunden langs Ommels kyst. Tangen kan ses hele året, ikke mindst som opskyl i store bræmmer på strandene.

Lille tangnål og almindelig tangnål lever i tangbælter og ålegræsområder langs kysterne omkring Ærøs sydøstlige kyster og kan drage fordel af ålegræssengene.

=== Side 6 ===

2.2 Død tangbed/Tangvold

Dødt ålegræs vil blive samlet op til et dødt tangbed eller en tangvold langs med den planlagte mole. Tangvoldene er biodiversitetsrige, da de fanger flere slags dyr og marint ådsel eller marint organisk materiale, og som konsekvens tiltrækker trækfugle, samt ynglefugle.

Døde tangbede eller tangvoldene ændrer sig hele året rundt, hvor flere havplantearter samles op langs kysterne i store mængder. Her findes flere vand fugle, som vadefugle, ænder måger, der vil fouragere, og flere arter af snegle, muslinger, krebsdyr osv. Trækfugle er særlig afhængige af fisk og krebsdyr og kan fouragere i tangbedene. Tangvoldene tiltrækker også flere larver og andre små dyr, som trækfuglene vil spise.

Dødtangbede er rige på hvirvelløse marine dyr, krebsdyr og intertidal biodiversitet, da død tang beskytter dem fra rovdyr og også tilbyder føde for specifikke hvirvelløse dyr i dette særlige habitat.

3. Ansøgningsmateriale

På baggrund af ovenstående forhold ansøges hermed om tilladelse til etablering af nærmere beskrevet stenmole.

Vedlagt nærværende ansøgning er følgende dokumenter:

• Tegningsmateriale for molens placering og udformning
• Væsentlighedsvurdering v. Profus
• VVM screening
• Projektbeskrivelse for molen v. M.S. Rosbæk
• Vedtægter for Strandbyen Havn

[Håndskrevet: 30/06/25 | underskrift: [navn]] Underskrift Formand for Strandbyen Havn

Henvendelse i sagen til:

[navn] [email]

[navn] [email]

=== Side 7 ===

[Logo: Miljøministeriet Kystdirektoratet]

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes.

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse: | | Journal nr.: |

Projekttype: | | Sagshandler: |

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres Navn: Strandbyen Havn v. formand [navn] Adresse: [adresse] Lokalt stednavn: Strandby Ommel | Postnr.: 5960 | By: Marstal

1 === Side 8 === [Logo: Miljøministeriet Kystdirektoratet]

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende) Navn:

Adresse:

Lokalt stednavn: | Postnr.: | By:

Telefon nr.: | Mobil nr.: | E-mail:

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Dato: 30/06/25 | Underskrift: [[navn], håndskrevet]

D. Anlæggets placering

Adresse: Strandbyen Havn, Ommel Postnr.: 5960 | By: Marstal | Kommune: Ærø Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse: Havnens areal er p.t. umatriklereret, men der pågår matrikulært arbejde i forbindelse med overdragelse af arealet til Ærø Kommune. Se vedlagt dokument fra Ærø Kommune

2 === Side 9 === [Logo: Miljøministeriet Kystdirektoratet]

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Kort resume:

Der ønskes opført en stenkastningsmole i østlig forlængelse af eks. Strandby Havn. Molen placeres som sand- og tangfanger mole og placeres ret syd for eks.. kunstig gravet sejlrende fra havnen og ud til 1,5 m vanddybde. Molen udføres af tilførte sprængsten med en kerne af mindre sten eller rene betonbrokker. Molens højde er kote 1,8 m DVR90 med centralt placerede pæle med geotextil-bevikling. Geotextilen sikre mod sandpassage igennem molen. Der udføres intet molehoved, men der rammes max. 3 afviserpæle yderst. Top pæle: 2,5 med reflexbånd.

3 === Side 10 === [Logo: Miljøministeriet Kystdirektoratet]

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Mindre Pram med påsat gravemaskine leverer / placerer stenmolen. Sprængsten købes Bornholm / Sverige / Norge og leveres via f.eks. Marstal eller Rudkøbing Havn. Alternativt udføres molen via udkørsel fra land med dumpervogn. Metodevalget afgøres via kommende licitation./

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning? [ ] Ja [x] Nej Hvis ja skal mængden for uddybningen angives: ______ m³

Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

4 === Side 11 === [Logo: Miljøministeriet Kystdirektoratet]

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

[x] Ja

[ ] Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives: Sten / brokker – ca. 1900 m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:

• Dæksten som rene sprængsten
• Filtersten som mark/ sprængsten eller betongenbrug (dokumenteret fri for miljøskadelige stoffer)

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere

Evt. andet relevant materiale:

Udfyldt bilag 1 VVM screening

J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Dato: 30/06/25 | Fulde navn (benyt blokbogstaver): [navn] | Underskrift: [[navn], håndskrevet]

Ansøgningen sendes med post til:

[adresse]

Postboks 100

5 === Side 12 === [Oversigtsplan, tegning drejet 90 grader: Strandbyen, Marstal – Moleanlæg 2020-2021. Oversigtsplan, eks. forhold, projekterede anlæg, koter, matrikler. M.S. Rosbæk ApS. Målforhold 1:500, dato 09.04.21, tegning nr. 1A. Kort over Strandbyen Havn med den projekterede stenmole, sejlrende, dybdekurver, målepunkter og boringer, "Sydfynske Øhav" og "Mod Halme Sund (fladvand)". Noter: Koter angivet i DVR90. Referencesystem ETRS89-UTM32. Ubenævnte mål er i mm. Dybder indmålt af MSR 2020, DGPS. Areal A-B-C-D er præventiv indgravningsområde.]

=== Side 13 ===

[Søkort over området omkring Ærø med Strandby/Ommel, Halmø, Ommelshoved, Marstal og Ærøskøbing, med dybdetal, vildtreservater og håndtegnede markeringer]

=== Side 14 ===

[Luftfoto af Strandbyen Havn med indtegnet "Stenmole" og målestok 0–100 m]

=== Side 15 ===

NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING

Ny sandfangermole ved Strandbyen Havn. Opdateret Natura 2000-konsekvensvurdering 28. marts 2025.

[Luftfoto af Strandbyen Havn med rød indtegning af sandfangermolen]

28-03-2025

PROFUS NATURRÅDGIVNING APS

Udarbejdet af: [navn]

=== Side 16 ===

PROFUS

Indholdsfortegnelse

1 Indledning og baggrund | 1

2 Projektbeskrivelse | 2

2.1 Anlægsfasen | 2
2.2 Driftsfasen | 3 2.2.1 Læsideerosion | 3 2.2.2 Materialevandring | 3 3 Eksisterende forhold | 4
3.1 Natura 2000-områder | 5 3.1.1 Habitatområder | 7 3.1.2 Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder | 12 3.1.3 Bilag IV-arter | 20 4 Konsekvensvurdering Natura 2000 | 21
4.1 Habitatområder | 21 4.1.1 Potentielle påvirkninger i habitatområder | 21 4.1.2 Vurdering af påvirkning af habitatnaturtyper | 22 4.1.3 Vurdering af påvirkning af arter | 25
4.2 Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder | 26 4.2.1 Potentielle påvirkninger i fuglebeskyttelses- og Ramsarområdet | 26 4.2.2 Vurdering af påvirkninger af arter | 26
4.3 Bilag IV arter | 27 5 Afværgeforanstaltninger | 28 6 Forhold til anden lovgivning | 28
6.1 Naturbeskyttelsesloven | 28 6.1.1 Beskyttede naturområder | 28 6.1.2 Strandbeskyttelseslinjen | 29 6.1.3 Natur- og vildtreservater | 29 7 Referencer | 31

NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING

28-03-2025

NY SANDFANGERMOLE VED STRANDBYEN HAVN. OPDATERET NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 28. MARTS 2025.

=== Side 17 ===

PROFUS

1 Indledning og baggrund

Vedr. den opdaterede Natura 2000-konsekvensvurdering

Ansøgningsprocessen vedr. etableringen af sandfangermolen har stået stille i en periode. Der er derfor udarbejdet denne opdaterede version af Natura 2000-konsekvensvurderingen. Der er i den forløbne tid, siden den 1. version fra 20. april 2021, ikke sket udviklinger i naturforholdene herunder forekomsterne af naturarealer, eller ændringer i forekomsterne af fugle i området, omkring Strandbyen Havn der har givet anledning til ændrede vurderinger ift. naturforekomster og forekomster af fugle ift. den 1. version af konsekvensvurderingen. Den nye Natura 2000-plan for 2022-2027 rummer ingen generelle og områdespecifikke retningslinjer, der er relevante specifikt for arealerne i nærheden af Strandbyen Havn.

Den planlagte sandfangermole

Foreningen Strandbyen Havne- og Broforening har planlagt, at etablere en sandfangermole i Strandbyen Havn ved Ommel på Ærø, se Figur 1. Formålet med etablering af sandfangermolen er, at modvirke sedimentation af sand og ophobning af tang i indsejlingsrenden til havnen.

[Kort over projektområdets placering på Ærø ved Strandby, med signaturforklaring "Projektområde / Sandfangermole", målestok 0–1000 m]

Figur 1 Projektområdets placering på Ærø ved Strandby i nærheden af Ommel nordvest for Marstal.

Strandbyen Havn har eksisteret siden 1945 hvor den blev etableret for, at skabe sikker havneplads for småbåde. Havnen bestå af et mindre havnebassin på ca. 30x62 meter med 42 bådepladser. Bådene, der alle er tilknyttet lokalområdet, er mindre joller med lille dybdegang. Der findes desuden et slæbested med offentlig adgang. (Ref. 11). Strandbyen Havne- og Broforening har gennem de senere år vedligeholdt en

1(31) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 28-03-2025

=== Side 18 ===

PROFUS indsejlingsrende der løber fra havnen og i en nordøstlig retning til en havdybde på 1,5 m vand i ca. 100 meters afstand fra havnen. I området forekommer en mindre materialvandring mod nordvest, der medfører at der aflejres sand og generende mængder af tang/ålegræs i indsejlingsrenden. Der opgraves med uregelmæssige intervaller sediment og tang fra indsejlingsrenden. Det opgravede materiale er hidtil blevet placeret i havet igen ved den nordvestlige side af indsejlingsrenden. Materialevandringen i området har gennem tiden medført aflejringerne sydøst for havnen.

På grund af den korte afstand til Natura 2000-området har M. S. Rosbæk Aps på vegne af Strandbyen Havne- og Broforening bedt Profus Naturrådgivning om, at udarbejde en Natura 2000-konsekvensvurdering hvor projektets potentielle påvirkninger vurderes i forhold til Natura 2000 områder og bilag IV-arter.

2 Projektbeskrivelse

Den planlagte 100 meter lange og ca. 10 meter brede sandfangermole etableres fra den eksisterende havnemole i nordøstlig retning ud langs den sydøstlige side af indsejlingsrenden. Formålet med etableringen af sandfangermolen er, at forhindre tilsanding og ophobning af tang i indsejlingsrenden til havnen. Sandfangermolens krone skal være over 1,8 m vandspejlet hvilket medføre, at molen stadig vil have en højde på 1,55 m efter 50 år hvor der forventes en generel vandspejlsstigning i de danske farvende (Ref. 12).

2.1 Anlægsfasen

Molens anlægsperioden er planlagt til maksimalt 5 uger. Molen konstrueres af 350 m³ sprængsten og 1050 m³ kernesten eventuelt udført af miljørent betonskrot, se Figur 2. Arbejdet med etablering af stenmolen vil blive udført med en mindre pram med påsat gravemaskine eller alternativt via udkørsel fra land med dumpervogn. Molen vil blive opbygget med en central væg bygget af 34 rammede træpæle beklædt med kraftig geotextil, der vil gøre molen sandtæt. Sandfangermolens nordøstlige ende vil blive afsluttet med maksimalt tre afviserpæle (Ref. 12). Der vil forekomme støj når stenene placeres gennem en periode på højst fem uger. Der vil lokalt blive ophvirvlet bundsediment når stenene udlægges. Ophvirvlingen af bundmateriale vurdere, at svare til oprodning i havbunden under storm og pålandsvind (Ref. 11). Anlægsarbejdet vil omfatte ramning af træpæle, der vil medføre kortvarig støjpåvirkning. Ved ramningen vil ved hver arbejdsdag blive indledt med en halv times "soft start procedure", hvor støjstyrken langsomt øges og der opsættes gennem hele anlægsperioden marsvin–pingere. Anlægsarbejdet vil blive udført efter gældende forskrifter med henblik på at sikre, at der ikke udledes miljøfremmede stoffer til havet. De valgte materialer til opbygningen af molen vil ligeledes ikke medføre udledning af miljøfremmede stoffer til havområdet. Det samlede areal af havbunden der berøres af sandfangermolen bliver ca. 980 m² (Ref. 11).

2(31) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 28-03-2025

=== Side 19 ===

PROFUS

[Håndtegnet skitse over tværsnit af molen med påskrifter, bl.a. "Nordøst (Læ)", "Sydøst (Luv)", "Centrale pæle", mål og koter]

Figur 2 Skitse over tværsnit af molen.

2.2 Driftsfasen

Anvendelsen af havnen vil fortsætte som hidtil i driftsfasen. Projektet vil derfor ikke medføre øget aktivitet på havnen eller øget sejlads i det omkringliggende havområde. Projektet vil ikke medføre, at havnen kommer til at rumme flere både, eller både af andre eller større typer, end under de eksisterende forhold (Ref. 11). Der vil årligt blive opgravet sedimenteret materiale i området sydøst for havnen. Det opgravede sediment vil i driftsfasen blive deponeret på land et sted hvor det ikke påvirker Natura 2000-områder. Der er sendt ansøgning om tilladelse til opgravning af materialet til Kystdirektoratet.

2.2.1 Læsideerosion

Ved etablering af moler kan der under visse forhold opstå læsideerosion hvor kystlinjen over tid rykker ind i eksisterende landarealer. Læsideerosion kan opstå hvor der passende ofte forekommer bølger af en størrelse, der er nødvendig for, at læsideerosionen kan forekomme. Desuden er der en forudsætning at kysten består af eroderbar jord. Der er blevet foretaget en beregning af om der muligvis vil opstå læsideerosion som følge af etableringen af sandfangermolen i Strandbyen Havn. Beregningerne viste, at der kun sjældent vil være en væsentlig bølgepåvirkning i området og, at der sandsynligvis ikke vil forekomme øget bølgeaktivitet eller erosion som følge af etablering af den 100 meter lang og ca. 10 meter bred sandfangermole (Ref. 11 og Ref. 12).

2.2.2 Materialevandring

Det vurderes, at den ny mole vil kunne bremse den i øvrigt lille materialevandring i nordvestlig retning. Der er sideløbende med ansøgning om tilladelse til etablering af sandfangermolen ansøgt om tilladelse til årlig opgravning af 200 m³ aflejret sediment i området sydøst for havnen med henblik på opretholdelse af den eksisterende kystlinje (Ref. 12).

3(31) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 28-03-2025

=== Side 20 ===

PROFUS

[To luftfotos side om side: til venstre sort-hvid foto fra 1954, til højre farvefoto fra 2020, af Strandbyen Havn]

Figur 3 Luftfotos af Strandbyen Havn. Billedet tv. er fra 1954, det th. er fra 2020.

På Figur 3 ses luftfotos af Strandbyen Havn fra hhv. 1954 og 2020. I løbet af den 66-årige periode, mellem de to billeder, er der lagt land til langs kysten ved havnen, særligt sydøst for denne. Ved havnens nordvestside har tilvæksten af landareal været ca. 1100 m² hvilket helt eller delvist skyldes, at der gennem tiden er blevet udlagt opgravet materiale fra indsejlingsrenden på arealet (Ref. 11). På den sydøstlige side har tilvæksten været ca. 3800 m². Der har tidligere været fyldplads på arealet og det er derfor uvist hvor stor end del af arealet, der er opstået ved naturlig aflejring af sedimenter. Den årlige opgravning af 200 m³ aflejret sediment skal forhindre fremtidig tilsanding af indsejlingsrenden.

Driften af havnen vil ikke ændres i forhold til de eksisterende forhold, og projektet omfatter ikke aktiviteter, der potentielt kan medføre udledning af miljøfremmede stoffer eller næringsstoffer til omgivelserne.

3 Eksisterende forhold

Havnebassinet i Strandbyen Havn er omkranset af moler med en nordvest vendt åbning til udsejling. Ved havnen er der enkelte småbygninger og der lægges desuden joller på stranden sydøst for havnen.

Dybden på havarealet nord for havnen er 0,1 til 0,5 m øgende til 1,5 m ved indsejlingsrendens nordøstlige ende. Søterritoriet nord for havnen er særdeles fladvandet med dybder under 1,8 meter, under land typisk under 1 m til ca. 200 m fra kysten (Ref. 11).

Strandby ligger ud til et havområde der er udpeget som internationalt beskyttelsesområde. Havnen ligger inden for afgrænsningen af det nærmeste Natura 2000-område der omfatter habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområder, der alle har den samme afgrænsning ved havnen, se Figur 4, men som har afvigende afgrænsninger i deres øvrige udstrækning, se Figur 6, Figur 11 og Figur 12.

4(31) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 28-03-2025

[Afskrevet fra scannede sider 1-20 af 55; resten er ikke afskrevet]