Høring - Ansøgning om tilladelse til etablering af stenrev nord for Skovshoved Havn, Gentofte Kommuner

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

[..]
Kystdirektoratet
Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet
Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse 
af anlæg på søterritoriet.
Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes.
Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon]
eller via e-mail [email]
Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.
Til Kystdirektoratets notater:
Dato for modtagelse:
Journal nr.:
Projekttype:
Sagsbehandler:
A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres
Navn
Den Danske Stat, Miljø- og Ligestillingsministeriet - Kystdirektoratet
Adresse
{Anlægget, som er et kystnært stenrev, etableres i havet umiddelbart syd for Skovshoved Havn.
Området er beliggende i farvandet ud for Gentoftes kyst, ud for Knud Rasmussen monumentet. De præcise 
koordinater fremgår under punkt E: Beskrivelse af anlægget i sin helhed._______ 
__________ __
Lokalt stednavn
Postn r.
By
Knud Rasmussen-monumentet
[postnr by] • Højbovej i • [postnr by]. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798ooo8933i3 • EAN (anlæg)[telefon]i2599 • [email] • www.kyst.dk
Gr. 02-04 Nr. 142a

== Miljøministeriet
Kystdirektoratet
B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)
Navn
Gentofte Kommune, [navn] - projektleder i Natur og [adresse]
Lokalt stednavn
Gentofte Rådhus
Postnr.
[postnr by]
Telefon nr.
Mobil nr.
E-mail
[telefon]([telefon]
([email]
C. Offentliggørelse af oplysninger
Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets 
hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller 
andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.
Dato
24. oktober [postnr by]
1
D. Anlæggets placering
Adresse
Området er beliggende i farvandet ud for Gentoftes kyst ud for Knud Rasmussen-monumentet og i forbindelse med 
et eksisterende stenrev.
Postnr.
[postnr by]
(Charlottenlund
Kommune
Gentofte Kommune
Stenrevet etableres på søterritoriet, derfor findes der ikke matrikel nr. 
og ejerlavsbetegnelse.
Koordinater
(ETRS89_UTM32N)
6186474,554007 725641,209503
6186527,576629 725634,314185
6186526,62555 725661,657689
6186430,32886 725662,370998
6186421,769155 725651,909135
Kystdirektoratet • Højbovej i • [postnr by]. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798ooo8933i3 • EAN (anlæg)5798oo98i2599 • [email] • www.kyst.dk 
2
Gr. 02-04 Nr. 142a

■ Miljøministeriet
Kystdirektoratet
6186420,342537 725641,209503 
6186428,426704 725636,454111
E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed
Kan evt. uddybes i bilag
Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I
3
Kystdirektoratet • Højbovej i • [postnr by]. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798ooo8933i3 • EAN (311^)5798009812599 • [email] • www.kyst.dk
Gr. 02-04 Nr. 142a

Miljøministeriet
Kystdirektoratet
Baggrund og formål
I Gentofte Kommune er der i de seneste år kommet en øget fokus på havmiljøet og biodiversitet i Øresund. Derfor 
fik Gentofte Kommune i foråret 2024 udarbejdet en rapport fra WSP om havmiljøets tilstand. Denne rapport 
gennemgår tilstanden i det kystnære miljø og de presfaktorer, der påvirker det. Den konkluderer blandt andet, at 
genetablering af de værdifulde stenrevshabitater, som er gået tabt gennem de seneste århundreders stenfiskeri, er 
et væsentligt tiltag for at forbedre havmiljøet lokalt.
Formålet med etableringen af stenrevet er at forbedre det marine miljø og øge biodiversiteten i området. Dette sker 
ved at erstatte den eksisterende grusbund med en mosaik af natursten, som hurtigt vil danne levesteder for 
muslinger og tang. Disse vil igen skabe skjul og fødegrundlag for et væsentligt større antal arter af krebsdyr, snegle, 
børsteorme og fisk end den nuværende bundtype understøtter.
Derudover vil det kystnære rev have rekreativ og formidlingsmæssig værdi, idet det giver borgere mulighed for at 
opleve den blå biodiversitet på nært hold. På revet etableres en snorkelsti bestående af stentoppe, hvor besøgende 
kan snorkle og studere livet under havoverfladen. Fra den nærliggende badebro vil det være muligt at fange rejer og 
småfisk med rejehov og fiskenet. Grøn Guide i Gentofte Kommune, samt naturformidlere og naturfagslærere fra 
skoler og gymnasier, vil kunne anvende stenrevet i undervisnings- og formidlingsaktiviteter.
Placering og udformning af stenrev
Gentofte Kommune ansøger om tilladelse til at etablere en sydlig forlængelse af det eksisterende stenrev ud for 
Knud Rasmussen-monumentet. Stenrev skal fungere som trædesten for lokalområdets arter og med fokus på 
formidling af livet under havoverfladen.
Stenrevet vil følge kystlinjen mod syd og have en afstand til kysten på mellem ca. 30-60 meter. Projektområdet er 
beliggende på 2-4 meters dybde. Arealet af det samlede projektområde er 1.870m2. heraf forventes stenpuderne at 
dække et areal op ca. 300 m2.
For det ansøgte rev sikres det, at der er minimum en meter fra revet til vandspejlet ved kote 0.
Stenene udlægges som et jævnt lag i projektområdet med en stentæthed på 75%. Imellem stenene vil der være 
'pletter1 af den eksisterende grusede bund. I yderkanten af projektområdet etableres snorkelstien med større 
stentoppe, som samtidig fungerer som huledannende rev. Et forskningsprojekt fra DTU Aqua i Sønderborg Bugt har 
netop fremhævet, at designet med flere stentoppe/stenpuder tiltrækker flere arter end ved et større, 
sammenhængende stenrev.
WSP har i deres kysttekniske undersøgelse udpeget den ansøgte lokation som værende egnet til etablering af et 
stenrev; dette hvad angår bl.a. bund- og strømningsforhold. Projektet er beskrevet i detaljer i den vedhæftede 
“Beskrivende ansøgning”, som indeholder relevante kort over projektområdet. WSP’s undersøgelse af egnede 
lokaliteter er vedlagt som bilag.
Anvendelse af naturressourcer
Til etableringen anvendes udelukkende natursten. Stenene vil have en størrelse på cirka 0,5 til 1,5 meter. De 
indkøbes fra grusgrave eller eventuelt stenbrud. Som supplement hertil indsamles natursten fra Vestforbrændings 
genbrugsstationer, som typisk er indleveret fra borgere og landmænd og som er opgravet fra haver eller marker. 
Genbrugsstenene er i størrelsen 0,15 til 1 meter.
Der forventes i alt udlagt ca. 1.350 ton sten, indenfor projektområder på 1.870 m3.
WSP har i deres kysttekniske undersøgelse udpeget den ansøgte lokation som værende egnet til etablering af et 
stenrev.
Bundens bæreevne
Stenrevet etableres på en gruset bund, hvor der allerede findes mindre områder med stor stentæthed samt enkelte 
meget store solitære sten. WSP konkluderer i deres undersøgelse, at bundens bæreevne til et stenrev er god.
Indvirkning på strømforhold
WSP’s undersøgelse er baseret på de eksisterende strømforhold i området. Det er vurderet, at de udlagte sten ikke 
vil ændre strømningsforholdene i projektområdet eller blive tildækket af sand. Det vurderes, at stenene kan have 
positiv effekt ved at give læ for krebsdyr og fiskeyngel.
Kumulation med andre projekter 
  
Kystdirektoratet • Højbovej i • [postnr by]. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798ooo8933i3 • EAN (anlaag)5798oo98i2599 • [email] • www.kyst.dk 
4
Gr. 02-04 Nr. 142a

Miljøministeriet
Kystdirektoratet
I processen med at finde den rette placering til stenrevet har Gentofte Kommunes inddraget den lokale havnefoged, 
der allerede i dag har stor erfaring med at sikre at forskellige rekreative aktiviteter fx badning og sejlads kan ske 
sikkert langs kysten.
Langs Gentofte Kommune kyst, foregår der mange rekreative aktiviteter, udover mange badende gæster er der 
også en del dykker, roning og kajaksejlads langs kysten. Sejlads af forskellige former finder dog sted længere væk 
fra land end hvor formidlingsrevet ønskes placeret.
Stenrevet ønskes etableret i nærheden af Knud Rasmussens monumentet, hvor der er en trappe ned i vandet.
Dette valg af placering skal sikre nem adgang til revet. Stenrevet sydlige afgrænsning er placeret med hensyntagen 
til at undgå overlap mellem den afmærkede sikkerhedszone for vandskisportsudøvere og et kommen stenrev.
Der er ikke kendskab til øvrige tilstødende projekter og aktiviteter, som det nærværende projekt vil være i konflikt 
med.
Affaldsproduktion, forurening og gener
Etableringen af stenrevet vurderes ikke at medføre affaldsproduktion, forurening eller væsentlige gener. Stenene fra 
Vestforbrænding opbevares udendørs i månederne op til udlægningen og vil blive udsat for vind og vejr. Eventuelle 
jordrester på stenene vil dermed være vasket væk, før de udlægges.
Udlægningen af sten på havbunden sker direkte fra prammen på lokaliteten og støjgener på kysten vurderes at 
være ubetydelig, sammenlignet med den almindelig støj fra havnen, som finder sted hver dag. Dertil kommer, at 
anlægsperioden er kortvarig og kun udføres inden for almindelig arbejdstid.
Risiko for ulykker
Projektet vurderes ikke at medføre særlig risiko for ulykker. Arbejdet udføres af en entreprenør med stor erfaring i at 
håndtere sten ved marine anlæg, og stenrevet placeres uden for eksisterende sejlruter.
I anlægsperioden vil de øvrige aktører i området blive informeret om arbejdet og den nærtliggende badebro vil blive 
afspærret. Da der kun anvendes ét anlægsfartøj, og perioden er kortvarig, vurderes risikoen for kollision samt 
påvirkningen af de øvrige aktiviteter i området som meget begrænset. Revet planlægges udført i primo 2026 og 
dermed uden for badesæson.
Når anlægsarbejdet er afsluttet, bliver den præcise placering og højde på stentoppene opmålt. I 
detailplanlægningen og i dialog med Søfartsstyrelsen fastlægges desuden, hvordan revet skal afmærkes med bøjer.
Eksisterende forhold
Revet vurderes ikke at have negativ betydning for områdets eksisterende natur - tværtimod forventes projektet at 
bidrage til en forbedring af den marine natur. I dag består bundforholdene syd for Knud Rasmussens moumentet 
primært af sand og grus med mindre, spredte sten.
Længere mod syd findes spredte forekomster af ålegræs. Disse ålegræsbeplantninger vil ikke blive påvirket negativt 
af etableringen af stenrev.
Knud Rasmussens monumentet er omgivet af en stensætning, der fungerer som kystsikring samtidig ligger 
stenrevet i forlæggelse med et eksisterende stenrev. Denne stensætning og eksisterende stenrev er begroet med 
bl.a. savtang og blæretang, og der er observeret blandt andet kutlinger, savgylte, ål og hornfisk. På baggrund af 
dette vurderes det, at tang og dyreliv hurtigt ved kolonisere det kommende stenrev. Derudover vil revet styrke det 
eksisterende stenrev og fungere som spredningskorridor til de eksisterende mindre stenrev på strækningen mellem 
Taarbæk rev og Charlottenlund Strandpark samt til ålegræsmarkerne i samme område.
Potentielle påvirkninger
Etableringen af stenrevet i Øresund vurderes samlet set ikke at have negative konsekvenser for havmiljøet. 
Tværtimod forventes projektet at gavne vandmiljøet og biodiversiteten. Der er heller ingen væsentlige negative 
effekter på mennesker eller menneskelige aktiviteter.
Stenrevet placeres mere end 200 meter fra nærmeste fund af kulturarv, og det vurderes derfor ikke at påvirke 
marinarkæologiske interesser.
De trafikale og støjmæssige gener under anlægsarbejdet vurderes som minimale, da arbejdet udføres over en kort 
periode på 1-3 dage. Stenene transporteres fra havnen og udlægges fra en pram, hvilket begrænser støj og 
5
Kystdirektoratet • Højbovej i • [postnr by]. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798ooo8933i3 • EAN (311^)5798009812599 • [email] • www.kyst.dk
Gr. 02-04 Nr. 142a

== Miljøministeriet
Kystdirektoratet
forstyrrelser. Dyrelivet, herunder bilag IV-arten marsvin, forventes ikke at blive væsentligt påvirket, da området 
allerede er præget af menneskelige aktiviteter som badning og sejlads. Fuglelivet vurderes heller ikke at blive 
negativt påvirket.
Skibstrafikken vil kun i begrænset omfang blive berørt, da arbejdet udføres fra én pram i første kvartal af 2026 - 
uden for lystbådssæsonen. Skulle anlægsperioden blive rykket, forventes det stadig ikke at medføre gener, da 
bådejere informeres, og prammen kun opholder sig kortvarigt i området. Der vil fortsat være tilstrækkeligt 
manøvrerum for den øvrige marine trafik, og påvirkningen af sejladsforhold vurderes som ubetydelig.
Havbunden ændres fra grus til stenrev, hvilket som udgangspunkt er en permanent ændring. Da stenene teknisk set 
kan fjernes, anses påvirkningen dog som reversibel.
Ved udlægning af sten kan der forekomme begrænset sedimentspredning, primært omkring anlægsfartøjet. Da 
havbunden hovedsageligt består af grus, vil spredningen af finpartikulært sediment være minimal.
De samlede påvirkninger under anlægsarbejdet vil være kortvarige og lokaliseret omkring prammen, og kun i de 
perioder hvor der aktivt udlægges sten.
Myndighedsmæssige forhold
Følgende er en opsummering, som uddybes i den vedlagte beskrivende ansøgning.
Vandrammedirektivet
Projektet vurderes ikke at hindre Nordlige Øresunds mulighed for at opnå god økologisk og kemisk tilstand. 
Tværtimod forventes stenrevet at understøtte en positiv biologisk udvikling.
Natura [postnr by] er ingen påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. De nærmeste områder ligger ca. 3 km 
væk og er placeret på land, hvilket udelukker påvirkning fra aktiviteter i Øresund.
Bilag IV-arter
I eller nær projektområdet findes enkelte bilag IV-arter, herunder marsvin og et registreret fund af odder nord for 
Gentofte Kommune. Projektområdet er dog ikke et vigtigt levested for disse arter. Stenrevet forventes at skabe nye 
levesteder for fiskeyngel, som kan forbedre fødegrundlaget for marsvin og dermed understøtte artens 
tilstedeværelse. Den korte anlægsfase og den eksisterende menneskelige aktivitet i området vurderes ikke at have 
væsentlig negativ indflydelse på arterne.
Danmarks havplan
Projektområdet ligger inden for et område udpeget som "Natur- og miljøbeskyttelsesområde” i Danmarks havplan. 
Etableringen af stenrevet vil bidrage positivt til beskyttelsen af havets biodiversitet. Den nærmeste udviklingszone, 
udpeget til råstofindvinding, ligger ca. 2 km væk og vurderes ikke at påvirke projektet negativt.
Samlet vurdering
Projektet vurderes som relativt simpelt med lav kompleksitet, da det omfatter udlægning af sten på en lavdynamisk 
grusbund med vanddybder mellem 2-4 meter. Der er ingen udbredelse af ålegræs eller sårbare naturtyper i 
området. Området er ligeledes ikke fredet. Overordnet set vurderes etableringen af stenrevet ikke at have negativ 
indflydelse på miljøet eller de omkringliggende omgivelser.
F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder
Kan evt. uddybes i bilag
Kystdirektoratet • Højbovej i • [postnr by]. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798ooo8933i3 • EAN (311^)5798009812599 • [email] • www.kyst.dk
Gr. 02-04 Nr. 142a

Miljøministeriet
Kystdirektoratet
Anlægsarbejdet foretages af en entreprenør med erfaring inden for udlægning af sten med høj præcision.
Udlægningen sker direkte fra en pram med wiregrab.
Udlægningen af stenene forventes opstartet i primo 2026 og vare 1-3 dage. Arbejdet vil blive udført inden for 
almindelig arbejdstid i dagtimerne.
Under udlægningen registreres den ydre afgrænsning og højde af stenrevet samt topkoordinaterne for hver 
stenpude ved hjælp af GPS.
G. Uddybning
Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?
Ja
Nej
Hvis ja skal mængden for uddybningen angives 
m3
Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:
Kystdirektoratet • Højbovej i • [postnr by]. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798ooo8933i3 ■ EAN (311^)5798009812599 • [email] • www.kyst.dk
Gr. 02-04 Nr. 142a

Miljøministeriet
Kystdirektoratet
H. Opfyldning
Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?
I- Ja
Nej
Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives _______________________ m3
Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:
I. Nødvendige bilag
Relevant kortmateriale indgår i den beskrivende ansøgning, samt de tilknyttede bilag til denne.
Evt. andet relevant materiale:
Beskrivende ansøgning
Bilag til stenrev ved Knud Rasmussens Monumentet (indholder 5 bilag)
Søkort med anlægget indtegnet
Matrikelkort med anlægget indtegnet
Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner 
Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
WSP-rapport med forundersøgelse af kystnære hav og havbund 
WSP-rapport: Havmiljøets tilstand langs Gentofte Kommunes kyst 
GIS-filer
J. Erklæring og underskrift
Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske 
forhold.
Dato
24.10.[postnr by] navn (benyt blokbogstaver)
[[navn]
Underskrift
Ansøgningen sendes med post til: 
Kystdirektoratet
Kystdirektoratet • Højbovej i • [postnr by]. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798ooo8933i3 • EAN (311^)5798009812599 • [email] • www.kystdk
Gr. 02-04 Nr. 142a

== [adresse]
Postboks 100
[postnr by] via e-mail: kdi^jkyst.dk
Vejledning til ansøgningsskema
(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)
Punkt A. Oplysninger om ejere
Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller 
ud for. Er der flere ansøgere, kan det anføres i et vedlagt bilag.
Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende)
Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) 
under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.
Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger
Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om 
tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de 
oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets 
hjemmeside.
Punkt D. Anlæggets placering
Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at 
matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller 
indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.
Punkt E. Beskrivelse af anlægget
Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for 
anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og 
overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.
Til anvendelse for en screening for WM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold. 
Anlæggets
- 
dimensioner
- 
kumulation med andre projekter
- 
anvendelse af naturressourcer
- 
affaldsproduktion, forurening og gener
- 
risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier
Kystdirektoratet • Højbovej i • [postnr by]. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798ooo8933i3 • EAN (anlæg)5798oo98i2599 • [email] • www.kyst.dk 
9
Gr. 02-04 Nr. 142a

Miljøministeriet
Kystdirektoratet
Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til 
- nuværende arealanvendelse
- 
de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
- 
det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er 
fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning, 
tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller 
arkæologisk synspunkt
Anlæggets potentielle påvirkninger herunder
- 
påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
- 
påvirkningernes grænseoverskridende karakter
- 
påvirkningers grader og -kompleksitet
- 
påvirkningens sandsynlighed
- 
påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet
Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.
Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder
Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og 
hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets 
påvirkning på miljøet.
Punkt G. Uddybning
Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor 
stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske 
med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.
Punkt H. Opfyldning
Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen 
angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal 
belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.
Punkt I. Nødvendige bilag
Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan 
behandles:
- 
Søkort med anlægget indtegnet
- 
Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på 
. 
Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.
www.miljoportalen.dk
- 
Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
- 
Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives 
f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
- 
Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget 
strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. 
entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal 
ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er 
indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget 
opføres på hans ejendom.
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by]. [telefon]• CVR [telefon]■ EAN (drift)5798ooo8933i3 • EAN (anlæg)[telefon]i2599 • [email] • www.kyst.dk 
10
Gr. 02-04 Nr. 142a

Miljøministeriet
Kystdirektoratet
Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts­
mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.
Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon]
eller på email: [email]
Kystdirektoratet
11
Kystdirektoratet • Højbovej i • [postnr by]. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798ooo8933i3 • EAN (anlæg)5798oo98i2599 • [email] ■ www.kyst.dk
Gr. 02-04 Nr. 142a

Fra:
[navn] ([..])
Til:
[navn]
Cc:
[navn] (maer)
Emne:
Gentofte Kommune - Supplerende oplysninger til ansøgning om tilladelse til anlæg af stenrev ud for Knud
Rasmussen monument, Skovshoved.
Dato:
25. marts 2026 14:50:01
Vedhæftede filer:
image001.png
image002.png
image003.png
Vurdering af projektets (Stenrev ud for Knud Rasmussen monument) påvirkning på Havstrategidirektivets
11 deskriptorer.pdf
Kære Anne
 
Gentofte Kommune fremsender hermed supplerende oplysninger til vores
ansøgning om tilladelse til anlæg af stenrev ud for Knud Rasmussen monument,
Skovshoved.
 
Ønske til længere udnyttelsestid for tilladelse (hvis muligt)
Vi vil høre om muligheden for at få nogle ekstra år på tilladelsens udnyttelsestid da vi løbet
af de kommende år vil søge finansiering gennem eksterne fonde mv. til etableringen af
stenrevene. En længere udnyttelsestid ønskes også set i lyset af beslutningen om Øresund
som ny marin naturnationalpark, hvor flere stenrev i Øresund netop er nævnt som et
centralt virkemiddel. Aftalen indeholder finansiering af flere stenrev, men det er på
nuværende tidspunkt uklart hvad processen er for dette.
 
Anlægstid og mulig 2-delt arbejdsgang
I ansøgningsmaterialet angiver vi en anlægstid på 1-3 dage. Hvis vejrforholdene er
perfekte, er dette faktisk forventningen - men efter nærmere drøftelser med praktikere i
branchen ønsker vi at opjustere denne anlægstid til at være 3 uger for at give lidt
fleksibilitet og medtage forbehold for dårligt vejr mv.
 
Vi ønsker også at præcisere arbejdsgangen til (sandsynligvis) at være 2-delt. Årsagen er, at
vi i Gentofte Kommune via af vores genbrugspladser har indsamlet natursten fra borgernes
haver mv. Disse sten er indsamlet gennem et års tid og ligger i et stendepot på Skovshoved
Havn (dette er også beskrevet i ansøgningsmaterialet). Vi regner med at kunne indsamle
ca. 20% af vores stenmængde på denne måde og så købe de resterende 80% sten som en
del af den samlede entreprise. Efter nærmere drøftelser med praktikere fra branchen så
fortæller de, at det muligvis vil være to forskellige rederier/entreprenører der kan løse
disse opgaver. At hente stenene fra stendepotet på land kræv nemlig en ekstra fladbundet
båd for at kunne nå helt ind til molen. Og levering af de resterende sten vil muligvis være
direkte fra en større båd og til stenrevets endelige udlæg. Måske har det rederi som vi
vælger mulighed for at løse begge opgaver, men det kan også være to forskellige. Derfor
håber vi også at kunne få lidt fleksibilitet i tilladelsen med mulighed for 2 x 3 ugers
anlægstid.
 
Vurdering af projektets påvirkninger på havstrategidirektivets 11 deskriptorer
Se vedlagte dokument med vurdering.
 

Forklaring af 75% stentæthed
De 75% stentæthed er tænkt som et diffust stenrev i ét lag, hvor der (i gennemsnit) er 25
% bund/vand imellem stenene. Se principielle skitse af stenrev set fra oven:
 
 
Jeg håber, at ovenstående supplerende oplysninger bidrager til den videre
sagsbehandling. Ellers må du endelig sige til 
 
 
 
Med venlig hilsen
 
[navn]
Naturmedarbejder og Fagkoordinator Natur
 
 
Gentofte Kommune | Klima, Miljø og Teknik | Natur og [adresse] | [postnr by] [telefon] | Mail [email]
 
 
 

Bilag til stenrev ved Knud Rasmussen monumentet 
 
 
1/6 
Bilag 1: Søkort med anlægget indtegnet 
 
Søkort fra 1882, med det potentielle område for naturgenopretning angivet inden for det med grønt 
markerede område. Bemærk, at de angivne dybder er opgivet i favne. – Den røde plet markerer 
placeringen af stenrev, som Gentofte Kommune ansøger om. Det grønne område er af DCE vurderet 
som et potentielt område for genopretning af stenrev (Dahl & Göke, 2021) 

 
 
 
2/6 
 
Søkort fra 1943. Med dybder angivet i meter samt det potentielle område for genopretning af stenrev 
afgrænset med grønt. – Den røde plet markerer placeringen af stenrev, som Gentofte Kommune 
ansøger om. Det grønne område er af DCE vurderet som et potentielt område for genopretning af 
stenrev (Dahl & Göke, 2021) 
 

 
 
 
3/6 
Bilag 2: Matrikelkort med anlægget indtegnet.  
 
Matrikler er oplysninger om gældende ejendomsgrænser i Danmark. Matrikler findes kun på 
landterritoriet. Søterritoriet, som inkluderer de ydre og indre farvande, ejes af ingen, men tilhører 
staten og Kystdirektoratet at varetage myndighedsopgaven for arealerne.  
 
 
 
 
 

 
 
 
4/6 
Bilag 3: Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg 
Skitsetegningen over det totale areal med diffust rev (indtegnet med turkis) og stenpudernes placering 
og størrelse (indtegnet med gråt) 
 
 

 
 
 
5/6 
Bilag 4: Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen 
angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.  
 
Havdybden varierer og dermed er der også behov for at stenpuderne tilpasses til den konkrete 
placering, da stenpuderne skal kunne bruges til formidling og derfor have en nærhed til overfladen der 
gør det muligt, at oplevet stenrevets liv ved snorkling. Derfor etableres stenpuderne, så den øverste 
del af stenpuden kommer op i en højde der giver bedst mulig oplevelsesværdi under hensyntagen til 
variation i vanddybde og andre interesser i området 
 
Stenrevet etableres med udgangspunkt i 3 forskellige konstruktionstyper: 
- 
Diffust rev (figurens type 1): Her udlægges et lag sten, med sten i størrelsen 15-100cm, med 
et stendække på 75% udover projektarealet, hvor der ikke lægger sten i forvejen eller 
etableres stenpuder. 
- 
Stenpude (figurens type 2): Dette stenpudedesign anvendes på vanddybder på ca. 2-2,5 
meter. Stenpuden bygges op i en højde på 1-1,5 meter over havbunden og med en 
bunddiameter på 3-4 meter. Konstruktionen etableres af sten i størrelsen 15-100cm, dog 
lægges en større sten på 1,5-2 meter i diameter øverst for at sikrer konstruktionens stabilitet. 
- 
Stenpude (figurens type 3): Dette stenpudedesign anvendes på vanddybder på ca. 2,5-3 
meter. Stenpuden bygges op i en højde på 1,5-2 meter over havbunden og med en 
bunddiameter på 4-5 meter. Konstruktionen etableres af sten i størrelsen 15-100cm, dog 
lægges en større sten på 2-2,5 meter i diameter øverst for at sikrer konstruktionens stabilitet. 
 
 
 
 
 

 
 
 
6/6 
Bilag 5 Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet 
 
 

 
 
 
1/31 
 
 
 
Ansøgning til kystdirektoratet 
STENREV, syd for Knud 
Rasmussen monumentet 

 
 
 
2/31 
Ansøgning til Kystdirektoratet 
Sendt den 24.10.[postnr by] af: 
Gentofte Kommune 
Natur og Miljø  
 
 
 
 
Kystdirektoratet 
[adresse] 
[postnr by] 
 

 
 
 
3/31 
Indholdsfortegnelse 
1. Ansøgning om etablering af stenrev 
5 
1.1 Oplysning om bygherre 
5 
1.2 Oplysning om ejer og anlæggets placering 
5 
1.3 Rådgiver 
5 
1.4 Offentliggørelse 
5 
1.5 Ansøgning til Kystdirektoratet 
6 
2. Baggrund og formål 
7 
2.1 Biodiversitetsformål 
7 
2.2 Formidlingsformål 
7 
3. Projektbeskrivelse 
9 
3.1 Projektbeskrivelse af det ansøgte rev 
10 
3.2 Faglig forankring og monitorering 
13 
3.3 Anlægsarbejdet 
13 
3.4 Stenenes ophav og håndtering 
13 
4 Projektområdets eksisterende forhold 
15 
4.1 Strømforhold 
15 
4.2 Saltholdighed 
15 
4.3 Temperatur 
15 
4.4 Dyreliv  
16 
4.5 Bundforhold 
16 
4.6 Overfladesubstrater og vegetation 
17 
4.7 Bathymetri/ Havdybder 
19 
4.8 Rekreative interesser 
20 
4.9 Sammenfatning - projektområdets egnethed til stenrev 
20 
5. Områdets historik - Indikationer på tidligere stenrev ved Gentofte Kommune 
22 
5.1 Indikationer på stenfiskeri og tidligere rev omkring Skovshoved 
22 
6. Projektets myndighedsmæssige forhold 
25 
6.1 Danmarks havplan 
25 
6.2 Natura2000 og bilag IV arter 
26 
6.3 Vandrammedirektivet og vandområdeplanen 
26 
Økologisk tilstand 
26 
Kemisk tilstand 
27 
6.4 Afstand til nærmeste NOVANA-station 
27 
7. Hensyntagen til andre anlæg og aktiviteter 
27 
7.1 Overløb med regnvandsopblandet spildevand 
28 
7.2 Badevand 
28 

 
 
 
4/31 
7.4 Afstand til vandskibane, sejlruter og roning 
29 
7.5 Erhvervsfiskeri 
29 
7.6 Kulturhistoriske interesser på havbunden 
29 
8. Forankring og afmærkning 
31 
9. Økonomiske forhold 
31 
10. Tidsplan 
31 
 
 
 
 

 
 
 
5/31 
1. Ansøgning om etablering af stenrev  
 
1.1 Oplysning om bygherre 
Gentofte Kommune 
[adresse] 
[postnr by] 
CVR: [telefon]
Telefon: [telefon]
Mail: [email]  
 
Kontakt vedrørende ansøgning skal ske til: 
[navn], mail: [email] tlf. [telefon] 
[navn], mail: [email], tlf. [telefon] 
 
1.2 Oplysning om ejer og anlæggets placering 
Arealet er beliggende i søterritoriet, og ejes af staten. Der er derfor ikke en matrikel eller ejerlav for 
området. Området er beliggende nord for Skovshoved Havn, ved Kystvejen ud for Knud Rasmussen 
monumentet, i farvandet ud for Gentoftes kyst. 
 
1.3 Rådgiver 
WSP Danmark – Rådgivende ingeniører 
[navn] [email], tlf. [telefon] 
 
1.4 Offentliggørelse 
Vi giver som ansøger tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets 
hjemmeside. 
 
 
Foto 1: Sten, blåmuslinger og blæretang ved Knud Rasmussens monument 29. august 2024 

 
 
 
6/31 
1.5 Ansøgning til Kystdirektoratet 
 
Gentofte Kommune ansøger om tilladelse til etablering af et stenrev nær kysten ud for Gentofte 
Kommune, nærmere bestemt umiddelbart syd for Knud Rasmussen-monumentet, beliggende ved 
Kystvejen mellem Bellevue Strandpark mod nord og Skovshoved Havn mod syd. Der ansøges om et 
stenrev som vil være en sydlig forlængelse af det eksisterende stenrev. Stenrevet ønskes placeret 
kystnært i en vanddybde fra ca. 2 – 4 meter. 
 
Der ansøges om tilladelse til etablering af et diffust rev i et lag afgrænset af højere stenpuder, der skal 
fungere som snorkelsti og huledannende rev.  
 
Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune har bevilliget økonomiske midler til det ansøgte rev.  
 
Stenrevet etableres nord for Skovshoved havn, se placering på Figur 1 nedenfor.  
 
 
 
Figur 1 Det ansøgte projektområde indtegnet med turkis som en forlængelse af det eksisterende stenrev nord for. 
 
 

 
 
 
7/31 
2. Baggrund og formål  
Som led i, at Gentofte Kommunes har fået stigende fokus på havmiljøet og biodiversitet i Øresund, har 
kommunen i foråret 2024 fået foretaget en vurdering af havmiljøets tilstand og de presfaktorer, der 
påvirker tilstanden, langs kommunens kyst. Vurderingen er foretaget af to marinbiologer fra det 
rådgivende ingeniørfirma WSP og er afrapporteret i rapporten ’Havmiljøets tilstand langs Gentofte 
Kommunes kyst’. Rapporten konkluderer, at Gentofte Kommunes vigtigste bidrag til et bedre havmiljø 
er at mindske belastningen af spildevand til Øresund. Politisk har man vedtaget, at hele kommunen 
skal kloaksepareres, hvilket betyder, at alle spildevandsoverløb til Øresund vil blive fjernet i perioden 
frem mod 2055. Rapporten peger også på vigtigheden af at medvirke til genetablering af de 
værdifulde stenrevshabitater, som er gået tabt gennem de seneste århundreders stenfiskeri. 
 
På den baggrund har Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune afsat midler til etablering af stenrev 
ud for kommunens kyst. Gentofte Kommune ønsker, at et eller flere stenrev skal bidrage til den 
overordnede dagsorden om at forbedre biodiversiteten i Øresund og understøtte den marine 
naturnationalpark, der blev politisk vedtaget i december 2024 som en del af aftalen om et Grønt 
Danmark. Samtidig ønsker Gentofte Kommune med etableringen af et stenrev og tilhørende 
formidlingstiltag at bidrage til at øge kendskabet til og forståelsen for livet under havoverfladen ud for 
kommunens kyst.  
 
2.1 Biodiversitetsformål 
Stenrevsprojektet har til formål at genskabe mistede habitater for at forbedre vilkårene for havmiljø og 
biodiversitet. Stenrevet skal bidrage til at styrke biodiversiteten lokalt og skabe korridorer, som binder 
stenede områder sammen, som i dag eksisterer langs Gentofte Kommunes kyst. 
 
En placering af et stenrev syd for Knud Rasmussens fundament vil bidrage til at genskabe lokale 
”trædesten” i tæt forbindelse til det eksisterende rev ved lokaliteten, som har eksisteret i mange år, 
Revet skal bidrage til at etablere forbindelser for havets liv generelt i området mellem Taarbæk Rev, 
kysten langs Gentofte Kommune og videre sydpå i Øresund. Det forventes, at stenrevet vil øge 
biodiversiteten lokalt i det kystnære område og fra det eksisterende stenrev ved Knud Rasmussens 
monument til Skovshoved Havn. Stenrevet vil skabe nye levesteder for fisk og fiskeyngel, samt 
levesteder for makroalger, og fungere som spredningskorridor for de mange arter, der allerede findes i 
området. 
 
2.2 Formidlingsformål 
Et sekundært formål med at etablere stenrev er at udbrede kendskabet til miljøet og livet under havets 
overflade gennem formidling.  
 
Gentofte Kommune har et af landets mest besøgte kystområder, og kommunen ønsker at indgå som 
en vigtig aktør i formidlingen af livet i havet, sammen med de mange lokale foreninger. Stenrevet 
placeres derfor kystnært, så det aktivt kan indgå i formidlingsaktiviteter. Formålet er at give borgere og 
besøgende en mulighed for selv fysisk at gå på opdagelse og med egne sanser at få større viden om 
og en tættere relation til havets liv og levesteder.  

 
 
 
8/31 
 
Målet er, at stenrevet bliver et attraktivt udflugtsmål for både borgere og besøgende og dermed styrker 
kystens rolle som samlingspunkt for friluftsliv og naturformidling. Revet skal samtidig supplere de 
eksisterende aktiviteter ved at tilbyde nye muligheder for oplevelser og læring, samt at understøtte 
lokalsamfundets identitet og historie. 
 
Ved Knud Rasmussen-Monumentet findes en eksisterende trappe, som fører ned til vandet og det 
eksisterende stenrev, og som kan anvendes som adgangsvej mellem land og vand for snorklende. 
Figur 2 viser billeder af adgangsforholdene fra landsiden og ud til stenrevet. 
 
   
 
Figur 2: Billede af adgangsforhold til stenrevet 
      
 
På den modsatte side af Kystvejen, ud for projektområdet, ligger Hvidøre Strandpark, som er ejet af 
Gentofte Kommune. I parken ligger en bunker, som Gentofte Kommune ønsker at anvende som 
formidlingslokale til at fortælle om livet under havoverfladen, suppleret med aktiviteter afholdt af 
Gentoftes grønne guide.  
 

 
 
 
9/31 
 
Figur 3: Luftfoto visende det eksisterende rev og området for et udvidet rev - samt det tilhørende landområde, hvor Gentofte 
Kommune påtænker at etablere formidlingsfaciliteter.  
 
I 2025 er der fra den kommunale sundhedspulje bevilget økonomiske midler til at udvikle 
formidlingsmateriale om Øresund, herunder en snorkelguide, som skal understøtte ønsket om at 
invitere til et aktivt friluftsliv og fællesskab. 
 
 
 
 
3. Projektbeskrivelse  
 
Gentofte Kommune har med bistand fra ingeniørvirksomheden WSP og Havets blå konsulent 
foretaget undersøgelser af kommunens kystlinje og havmiljø, samt gennemgået historiske kilder. 
Disse undersøgelser har dannet grundlaget for, at WSP har foretaget kysttekniske undersøgelser af 
udvalgte kyststrækninger med henblik på vurdering af egnethed for etablering af stenrev. 
 
I forbindelse med valg af placering er der ligeledes gennemført en analyse af øvrige aktiviteter langs 
kysten - herunder sejlads, badning, vandski, søkabler, kystnære udløbsbygværker, strøm- og 
bundforhold, eksisterende habitater som ålegræsbede og stenrev samt foretaget en screening af 
tidligere fund af fortidsminder. 
 
Gentofte Kommune har i sit valg af placering af stenrevet lagt vægt på, at stenudlægningen sker på 
fast og bærende bund uden større sten og ålegræs. Ligeledes er udformningen af stenrevet designet, 
så der ikke vil ske ændring i strømningsforhold. Herudover er der kigget på at undgå øvrige 

 
 
 
10/31 
arealanvendelser, som ledninger og søkabler, der ligger på havbunden samt sejlruter, indsejling til 
havnen, badning og anden rekreativ brug af området.  
 
Det ansøgte stenrev vil være en forlængelse af det eksisterende rev i sydlig retning. Det vurderes ikke 
hensigtsmæssigt med en forlængelse af det eksisterende rev i nordlig retning fordi den kystnære 
havbund nord for det eksisterende stenrev består af finkornet sandbund, som forlængelse af Bellevue 
strand som aktivt opretholdes som sandstrand uden sten, modsat resten af kyststrækningen langs 
Gentofte Kommune, hvor sten, alger og naturlig dynamik i højere grad er styrende for havbundens 
udformning hen mod en mere stenet havbund.  
 
3.1 Projektbeskrivelse af det ansøgte rev  
Gentofte Kommune planlægger at etablere et diffust rev med sten i ét lag, samt huledannende stenrev 
udlagt som “puder” med forskellige dimensioner, som angivet i figur 5Fejl! Henvisningskilde ikke 
fundet.. Stenpuderne består af sten i bunker, indenfor arealet vist på figur 3. I området indenfor 
stenpuderne etableres diffust rev. Placeringen af sten sker under hensyntagen til eksisterende større 
sten og områder med høj stentæthed, som allerede findes i området. Samtidig sker den sydlige 
afgræsning af stenrevet i god afstand til sydligt beliggende vandsports aktiviteter, som angivet på figur 
4. Den sydlige afgrænsning af stenrevet er placeret umiddelbart nord for vandskibådes sejlområde, 
som markeret med rød linje på figur 4. I denne afgræsning er der allerede medregnet bufferzone for 
vandskibådenes typiske sejlrute.  
 
Stenrevet etableres som en sydlig forlængelse af det eksisterende stenrev ud for Knud Rasmussen-
monumentet og ud fra de samme principper, som det eksisterende rev. Dvs. et rev i ét lag, bestående 
af natursten i størrelsen 0,15-1 meter i diameter med en stentæthed på ca. 75%. Oven på revet 
etableres en snorkelsti, som består af ”stenpuder”, der fungerer som huledannende rev. Stenpuderne 
etableres med en højde på ca. 1-3 meter. 
 
Stenpuderne etableres med natursten i størrelser på 15–100 cm i diameter, suppleret med enkelte 
større sten, i størrelsesordenen ca. 1,5 meter, på toppen, for at sikre stabiliteten ved strømpåvirkning. 
Imellem stenpudernes udlægges et diffust rev i ét lag. Udlægningen sker på vanddybder mellem 2–4 
meter. Stenene lægges ca. 50-90 meter fra land. Projektområdet, hvor der udlægges sten, er ca. 
1.870 m2; heraf forventes stenpuderne at dække et areal på ca. 300 m2. Der udlægges ca. 1.350 ton 
sten.   
 
Da havdybden varierer inden for projektområdet, vil udformningen af de enkelte stenrevspuder blive 
tilpasset den konkrete placering og den aktuelle dybde.  

 
 
 
11/31 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Figur 4: Afgrænsning af projektområde. Revet etableres i ét lag (afgrænset med den turkise polygon) inden for 
projektområdet, og der etableres stenpuder (markeret med mørkegrå), som består af højere huledannende rev, der 
samtidig skal fungere som snorkelsti. 
Figur 4: Vandskibådenes sejlområde vist med rød linje. 

 
 
 
12/31 
På figur 5 ses det overordnede princip for design af diffust rev (1) og design af stenpuderne hhv. (2) 
og (3) nedenforFejl! Henvisningskilde ikke fundet.. 
 
 
Figur 5: Illustration af stenrevets design. Design 1 illustrerer udformning af et diffust rev, design 2 er illustrationen af 
stenpuderne på lavere vand og design 3 illustrerer stenpuderne på dybere vand. 
 
Revet anlægges, så den øverste flade ligger min. 1 meter under havoverfladen ved dagligt vande, 
hvilket skal sikre en fridybde på mindst én meter fra kote 0. 
Fridybden skal sikre vandudskiftning, så der ikke opstår dødvande på indersiden af stenpuderne samt 
sikre, at man kan svømme hen over stenene og se det liv, som udfoldes på revet.  
 
Af tabel 1 og 2 fremgår principper for design af det diffuse rev og for design af stenpuderne i 
stenmængde, stentæthed, areal, stenstørrelse og stenpude diameter - afhængigt af vanddybden.  
 
Tabel 1 Principper for design af stenpuder 
Vanddybde  
i meter 
Revtype 
Stenstørrelse 
diameter i cm 
Tæthed i 
% 
Projektareal 
m2 
Stenmængde 
(ton) 
2-3 
Diffust rev 
15-100 
75% 
Ca. 1.570 
Ca. 1.000 
2-3 
21 stenpuder 
15-100 
75% 
Ca. 300 
Ca, 350 
 
 
Tabel 2 Principper for design af stenpuder 
Vanddybde i 
meter 
Stenstørrelse 
diameter i 
meter 
Stenrevs højde i 
meter 
Stenrevs 
diameter i 
meter 
Sten mængde i ton 
Ca. 2  
0,15-1 
Ca. 1-1,5 
Ca. 3-4 
Ca. 10 - 20 ton 
Ca. 2,5 – 3  
0,15-1 
Ca. 1,5-2 
Ca. 4-5 
Ca. 20 - 36 ton 
 
Det diffuse rev etableres med en stentæthed på ca. 75%, svarende til stentætheden på det 
eksisterende stenrev ud for Knud Rasmussen-monumentet. Stenpuderne fungerer som adskilte 
strukturer spredt over området og skaber dermed en mosaik af små biotoper. 

 
 
 
13/31 
For det ansøgte forventes der at blive udlagt ca. 1.350 ton sten fordelt over ca. 1.870 m2. Dette 
fordeler sig på 21 stenpuder og et diffust rev indenfor afgrænsningen af stenpuderne.  
Designet bygger på et forskningsprojekt ved Als, udført af DTU Aqua i samarbejde med foreningen Als 
Stenrev. Her undersøgte man effekterne af et større sammenhængende rev versus flere mindre 
stenpuder. Resultaterne viste, at torskefisk trivedes betydeligt bedre på de små stenpuder – antallet 
steg 129 gange sammenlignet med 60 gange på et stort sammenhængende rev. Mindre fisk som 
kutlinger blev op til 26 gange mere almindelige, og der blev også registreret en positiv stigning i 
antallet af havkarusse1. 
3.2 Faglig forankring og monitorering 
De to ansøgte stenrevsprojekter gennemføres i samarbejde med fagfolk med specialviden om marine 
økosystemer. Ud over medarbejdere fra Gentofte Kommunes egen natur- og miljøafdeling, er det 
rådgivende ingeniørfirma WSP tilknyttet projektet, som har stor erfaring med etablering af stenrev.  
 
For at styrke formidlingen og følge havmiljøets udvikling vil der blive gennemført biologiske 
undersøgelser før og efter etablering af revet. Undersøgelserne skal belyse, hvordan flora og fauna 
koloniserer i området for at kunne vurdere effekten af forbedring af artsdiversiteten i projektområdet, 
både kvantitativt og kvalitativt. En baselineundersøgelse udføres, når der er modtaget tilladelse fra 
Kystdirektoratet om en endelig placering af revet.  
 
3.3 Anlægsarbejdet 
Udlægningen sker direkte fra en pram med wiregrab. Efter modtaget tilladelse, vil der blive udarbejdet 
en detail udlægningsplan i samråd med den udførende entreprenør, i overensstemmelse med den 
ovenfor skitserede projektplan. Anlægsperioden forventes opstartet i primo 2026 og vare 1-3 dage. 
Arbejdet vil blive udført inden for almindelig arbejdstid i dagtimerne. 
 
Under udlægningen registreres den ydre afgrænsning og højde af stenrevet samt topkoordinaterne for 
hver stenpude ved hjælp af GPS. 
 
3.4 Stenenes ophav og håndtering 
Stenrevet etableres med indkøbte natursten fra grusgrave i Danmark eller granitsten fra stenbrud i 
Norden. Som supplement til dette anvendes indsamlede genanvendte natursten. Gentofte Kommune 
har siden første kvartal af 2025 indsamlet natursten i samarbejde med Vestforbrænding. På 
genbrugsstationerne kan borgere og landmænd aflevere natursten til projektet, som er gravet op fra 
haver eller marker. De indsamlede sten opbevares i første omgang på Vestforbrændings 
genbrugsstationer og transporteres derefter til et midlertidigt stendepot ved Skovshoved Havn. 
Lokationen er valgt, så prammen kan hente stenene direkte med wiregrab, hvilket minimerer unødig 
trafik med lastbil og kran. 
 
 
1 Kilde: Artikel: “Restoring marine ecosystems: Spatial reef configuration triggers taxon specific responses among early 
colonizers” Wilms m.fl., 2021. 

 
 
 
14/31 
Medarbejdere fra Gentofte Kommune gennemgår løbende depotet og frasorterer fliser, brosten og 
andet materiale, der ikke er natursten. I perioden fra marts til juli 2025 er der indsamlet 90 ton 
natursten (foto 2). Ved sorteringen har der kun været enkelte tilfælde af fejlsortering på 
genbrugsstationerne – primært fliser samt én enkelt gang et stykke beton. 
 
Stenene ligger i depotet i flere måneder, så vind og vejr kan skylle jord og andet materiale af. På 
genbrugsstationerne afledes regnvandet fra stenene til genbrugsstationernes spildevandskloak. På 
stendepotet på Skovshoved Havn nedsiver regnvandet enten i græsarealet, eller ledes til havnens 
spildevandskloak via de omkringliggende overflader. 
 
 
Foto 2. Natursten indsamlet fra Vestforbrænding d. 4. august 2025. 
 
 

 
 
 
15/31 
4 Projektområdets eksisterende forhold  
 
De fysiske forhold ved Gentofte Kommunes kyst er blevet undersøgt af forskellige aktører og med 
forskellige formål i løbet af de seneste par år.  
- 
Natur- og Miljømedarbejdere fra Gentofte kommune har i 2024 udført registrering af 
kystnaturen fra land og 100 meter ud fra kysten langs hele kommunens kyststrækning.  
- 
’Havets blå konsulent’ har i samarbejde med kommunen gennemført en marin kortlægning af 
naturtyper og dyreliv langs kommunens kyst. 
- 
Der er i 2024 foretaget en kystteknisk undersøgelse af biologer og ingeniører fra WSP. WSP’s 
rapport er vedlagt som bilag 6 til dette dokument. Der er gennemført analyser af bathymetri, 
overfladesubstrat og vegetation ved hjælp af Side Scan Sonar, Multibeam, bathymetriske data 
fra DHI samt ortofoto fra 2024 fra Dataforsyningen. Derudover er der udført sedimentanalyser 
og modelleret strømforhold i området. Rådata fra undersøgelserne er samlet i en datapakke 
og vedlægges nærværende ansøgning. 
- 
Rapporten ”Havmiljøets tilstand langs Gentofte Kommunes kyst” (bilag 7) er udarbejdet af 
WSP i foråret 2024 (Undersøgelse af havmiljøets tilstand ud for Gentoftes kyst - Gentofte 
Kommune) 
 
Projektområdet er udvalgt på baggrund af disse undersøgelser. De fysiske forhold uddybes i det 
følgende. 
 
4.1 Strømforhold  
Projektområdet ligger i Øresund, som er et smalt havområde, hvor den øverste del af vandsøjlen er 
præget af nordgående strømningsretninger fra Østersøen, mens strømninger fra Kattegat typisk findes 
i den dybere del af vandsøjlen. Strømhastighederne er generelt lave. En del af strømvariationen 
skyldes tidevand, som dog er svagt i Øresundsområdet. Forskellen mellem høj- og lavvande er mindre 
end 20 cm. Projektområdet er placeret, så der sikres en god vandudskiftning på begge sider af revet, 
men uden voldsom eksponering fra strøm og bølger.  
 
4.2 Saltholdighed  
Saltholdigheden varierer typisk mellem 8 og 22 promille. Vandet i Øresund stammer fra enten 
Østersøen, hvor saltholdigheden er lav (ca. 10 promille), eller fra Kattegat, hvor saltholdigheden er 
højere (ca. 25 promille). Fronten mellem de to vandmasser flytter sig frem og tilbage, og kan ligge 
både nord for Øresund, i Øresund eller syd for Øresund. 
 
4.3 Temperatur  
Vandtemperaturen moniteres løbende i badevandssæsonen ved den nærtliggende badebro ca. 25 
meter fra projektområdet. I den øverste del af vandfasen ligger temperaturerne på mellem 10-20 
grader i badevandssæsonen, som går fra 1. juni til 1. september. I vintermånederne ligger 
temperaturen noget lavere, afhængigt af vejret, dog fryser området sjældent til is, grundet vandets 
bevægelse.  
 

 
 
 
16/31 
4.4 Dyreliv  
Undersøgelserne har afdækket en stor variation af fisk. Blandt de 
mindre fiskearter, der fungerer som byttefisk for de større rovfisk 
er: Havkarusse, hundestejle, sandkutling, savgylte, sild, 
sortmundet kutling, tangnål, tangsnarre, tobis og toplettet kutling. 
 
Blandt fødekædens øverste lag er observeret rovfiskene: Torsk, 
havørred, hornfisk, skrubbe, ål og aborre. Derudover er der 
observeret tangreje, fjordrejer, hesterejer, pungrejer, tangloppe, 
tanglus, strandkrabbe, østersøkrebs, sandorm, børsteorm, 
blåmusling, hjertemusling, snegle, stillehavsøsters, rurer og 
vandmand.  
 
4.5 Bundforhold   
I projektområdet ligger kommunens størst eksisterende stenrev; jf. figur 6 samt foto 3. Revet består af 
en gruset bund med et lag af større spredte sten. Den gennemsnitlige stentæthed på revet er ca. 75%. 
Revet strækker sig 100 meter ud fra land. Revet er dækket af et tæt vegetationsdække af makroalger, 
herunder savtang, strengetang, blæretang, tarmrørhinde og carrageentang. 
 
 
 
Figur 6: Billeder af havbunden og det eksisterende rev ved Knuds Rasmussens monumentet.  
 
Området syd for Knud Rasmussen-monumentet er velegnet til etablering af et stenrev, da bundens 
bæreevne er egnet til udlægning af sten.  
 
Kystvejen på land er både mod nord og syd fra monumentet beskyttet med en bølgebryder af store 
natursten, som er bevokset med makroalger. 
 
Følger man kysten mod syd ses en gruset bund, helt ned til området mellem søbadet og 
Charlottenlund Strandpark, hvor der ligger et lavt dække af sten i ét lag ud til ca. 25 meter ud fra 
kysten. Udvidelsen af Revet ved Knuds Rasmussens monumentet vil således styrke biodiversiteten i 
havet og skabe sammenhænge mellem eksisterende levesteder. 
Foto 3: Toplettet Kutling ved Knud Rasmussens rev, 
august 2024 

 
 
 
17/31 
 
 
Foto 1: Skråfoto af det eksisterende stenrev ud for Knud Rasmussens monument  
 
4.6 Overfladesubstrater og vegetation   
WSP har kortlagt havbundens substrattyper, som viser at havbunden generelt er varieret og består af 
en mosaik af sandbund (med Substrattype 1b) og områder med forskellige dækningsgrad af større 
sten (Substrattype 2-4). Vegetationsdækket med ålegræs er på nogle delstrækninger dominerende og 
i andre områder forekommer vegetation enten ikke eller meget mere spredt. Tilgengæld ses 
veletablerede bevoksninger af makroalgevækster på kystsikrings- og havbundssten. 
 
Kysten langs Gentofte Kommune er befæstet med forskellige kystbeskyttelsesanlæg. En del af 
anlæggene består af stensætninger af større sten, der ud fra et substratmæssigt perspektiv skaber en 
lokal stenet bundtype, der typisk har en skarp overgang til den omkringliggende havbund. Substratet 
langs stensætningerne er i Side Scan Sonar analysen tolket som en Substrattype 3 til 4, jf. Figur 8. 

 
 
 
18/31 
 
Figur 7: Substrattypekort udført på baggrund af Side Scan Sonar af WSP, der viser fordelingen af de tolkede substrattyper og 
afgrænsning af vegetationsudbredelse på havbunden syd for Knud Rasmussen-monumentet. 
 
Nedenfor ses fotos af eksempler på konstateret vegetation langs kysten.  
 
Foto 6: Stor solitærsten med makroalger ved 
Charlottenlund Søbad, 30. august [postnr by] 5: Makroalger på kystsikring langs Gentoftes kyst, 21. september 
2024 

 
 
 
19/31 
 
Foto 7: Badetrappe med makroalger, 21. september 2024 
 
4.7 Bathymetri/ Havdybder   
WSP har genereret kort med dybdekonturlinjerne ud fra en satellitbaseret dybdemodel fra DHI. På 
baggrund af deres undersøgelse fremgår det, at dybdeforholdene ved projektområdet syd for Knud 
Rasmussen-monumentet er 2-3 meter dybt (Figur 8).  
 
 
Figur 8: Dybdeforhold syd for det eksisterende stenrev (ud for Knud Rasmussen-monumentet). Dybdekonturlinjerne er 
genereret af WSP ud fra satellitbaseret dybdemodel fra DHI.  

 
 
 
20/31 
4.8 Rekreative interesser 
Placering af stenrevet er sket i tæt dialog med den lokale havnefoged, som har indgående kendskab 
til kystens og Skovshoved Havns mange forskellige rekreative interesser og foreninger. Som nævnt 
ovenfor er stenrevet placeret så det ikke kommer i karambolage med vandskiklubbens aktiviteter, idet 
stenrevet placeres i god afstand til vandskibådenes sejlområde.  
 
Stenrevets placering og udformning skal understøtte lokalområdet og rekreative interesser, gennem 
god formidling og gode adgangsforhold til stenrevet. Samtidig hermed vil Gentofte Kommune i 
samarbejde med havnen sørge for, at sikkerheden er i orden for revets besøgende med henblik på 
den lokale trafik af kajakroere mm. ved hjælp af markeringsbøjer. 
 
4.9 Sammenfatning - projektområdets egnethed til stenrev 
WSP’s rapporter peger på, at området syd for Knud Rasmussens monumentet er velegnet til 
etablering af et stenrev. Vurderingen bygger på, at bundforholdene og bundens bæreevne er egnet til 
udlægning af sten. WSP konkluderer, at et stenrev på denne lokalitet ikke vil blive negativt påvirket af 
sedimenttransport eller medføre væsentlige ændringer i strømforholdene langs kysten. Ved at placere 
revet kystnært, men alligevel i en vis dybde og med en afstand til kysten, sikres der fortsat 
vandudskiftning tæt på land. 
 
I nedenstående Figur 9 er vist området nord for Skovshoved Havn, som er egnet til udlægning af 
stenrev. I nærværende ansøgning er dog alene ansøgt om stenrev i den nordlige del af det 
anbefalede areal (angivet med hvide prikker på figuren) på grund af vandsport aktiviteter i den sydlige 
del af området.  
 
 
Figur 9: WSPs anbefaling af områder, som er egnet til udlægning af stenrev syd for [adresse]/31 
Som nævnt i ovenstående er der langs hele kommunens kyststrækning områder med større og 
mindre sten, badetrapper og stensætninger, der har et tæt vegetationsdække med makroalger. 
Samtidig findes flere steder ålegræsmarker. Stenrevet skal således placeres i nærhed til eksisterende 
habitater, hvorfor kommunen forventer, at de observationer af arter, der er gjort langs 
kyststrækningen, vil indfinde sig i projektområdet rimelig hurtigt efter etablering. 
 
 
Figur 10: Skråfoto fra Klimadatastyrelsen d. 8. maj 2023. Her ses den store variation i havbunden set fra luften. 
 
 
 

 
 
 
22/31 
5. Områdets historik - Indikationer på tidligere stenrev ved Gentofte Kommune 
Stenrev har historisk været udbredte i de lavvandede, kystnære områder langs Danmarks kyster, 
herunder Øresund. I perioden fra 1800-tallet til midten af 1900-tallet blev store mængder sten opfisket 
fra havbunden til brug i byggeri, havneanlæg og vejanlæg. Tidligere blev stenrevs betydning for fisk 
anset som begrænset, men forskning fra de seneste 20 år har vist, at især lavvandede stenrev er 
både artsrige og produktive. Det omfattende stenfiskeri, hvor sten blev fjernet fra havbunden, har 
sandsynligvis haft alvorlige konsekvenser for de kystnære økosystemer2. 
 
Ifølge DTU Aqua blev der i det 20. århundrede opfisket ca. 8,3 mio. m³ sten fra danske farvande3, og 
Naturstyrelsen vurderer, at op mod 40 km² lavvandede stenrev er forsvundet siden 1950’erne4.  
 
Gentofte Kommunes kyststrækning, der strækker sig over ca. 8 km, har sandsynligvis ligeledes haft 
flere stenrev, som i dag er forsvundet som følge af omfattende stenfiskeri.  
 
5.1 Indikationer på stenfiskeri og tidligere rev omkring Skovshoved 
Skovshoved er et gammelt fiskerleje, og området nævnes første gang som fiskerleje på skrift den 29. 
januar 1275 af biskoppen over Roskilde. Vi kender skulpturen af Skovserkonen på Gammelstrand i 
København, hvortil fiskerkonerne gik ind for at sælge fisk. Omkring 1930 skete der dog et kraftigt fald i 
fiskeriet, og den sidste fuldtidsfisker i Skovshoved forlod erhvervet omkring 1960.  
 
Efterspørgslen på sten steg i takt med urbaniseringen af København, og for mange familier var 
stenfiskeri et nødvendigt supplement til indtægterne fra fiskeriet. Stenfiskeri har sandsynligvis også 
fundet sted ud for Skovshoved - med tradition for kystnært fiskeri og med en havbund præget af 
morænelandskab med mange sten. Hvorvidt stenfiskeriet direkte har en tidsmæssig sammenhæng til 
nedgangen i fiskeriet ved området omkring Skovshoved er dog uvis.  
 
Men den stærke tradition for kystnært fiskeri understøtter antagelsen om en større udbredelse af 
stenrev i området end det nuværende. Sammenligninger med den svenske side af Øresund, hvor 
stenrev stadig er udbredte, viser, at fraværet af rev i Gentofte sandsynligvis skyldes menneskelig 
aktivitet snarere end naturlige forhold.  
 
I forbindelse med forundersøgelser til denne ansøgning er der søgt i Gentofte Lokalarkiv og på 
Søfartsmuseet i Helsingør efter kilder, der dokumenterer stenfiskeri i det konkrete kystområde. 
 
2 Kilde: Rapporten: ”Stenrev Gennemgang af den biologiske og økologiske viden, der findes om stenrev og deres funktion i 
tempererede områder. Støttrup, Josianne et al. DTU Aqua-rapport No. 266. 2013. 
 
3 Rapporten: ”Andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer – vurdering af omfanget af stenfiskeri i kystnære 
marine områder”. Helmig, Stig A. et al. DTU Aqua-rapport 360. 2020. P. 32-33. 
https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/217904946/Stenfiskeri_endelig.pdf 
 
4 Citation (APA): Støttrup, J., Stenberg, C., Dinesen, G. E., Christensen, H. T., & Wieland, K. (2013). Stenrev: Gennemgang af 
den biologiske og økologiske viden, der findes om stenrev og deres funktion i tempererede områder. Institut for Akvatiske 
Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. DTU Aqua-rapport No. 266-2013, s. 7 
https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/[telefon]/266_2013_Stenrev.pdf 
 

 
 
 
23/31 
Søfartsmuseet råder bl.a. over lodsbøger med detaljerede beskrivelser af sejladsforhold, stenrev og 
enkelt sten. Da stenfiskeriet var på sit højeste i 1950’erne, opererede omkring 75 stenfiskerfartøjer i 
danske farvande. Gilleleje havde en stor koncentration af disse skibe, som sandsynligvis både fiskede 
sten langs Nordkysten og ned i Øresund – og dermed også potentielt i området omkring Skovshoved5. 
I opgørelsen over store anlægsopgaver med brug af opfiskede sten i perioden 1937-1981 nævnes 
både anlæggelsen af Skovshoved Havn og kystvejen i slutningen af 1930’erne og begyndelsen af 
1940’erne5.  
 
Ifølge kilder7&8 (Stenberg & Kristensen (2015) og Dahl & Göke (2021)) har der sandsynligvis tidligere 
eksisteret flere stenrev i området ud for Gentofte, herunder Taarbæk Rev (Se figur 11 og 12). WSP 
vurderer det sandsynligt, at der kan have været flere kystnære rev udover det i dag eksisterende rev 
ved Knud Rasmussen-monumentet. 
 
Det vurderes sandsynligt, at sten fra området er brugt til udbygningen af Skovshoved Havn. Mange 
logbøger over stenfiskeri er dog gået tabt, og de søkort, jf. figur 11 og 12, der er anvendt i forbindelse 
med kortlægning af Taarbæk Rev (Dahl & Göke, 2021), er ikke detaljerede nok til at sige noget om de 
mere kystnære rev bl.a. det eksisterende rev ved Knud Rasmussen-monumentet.  
 
Udover det nævnte Taarbæk Rev og revet ved Knud Rasmussen-monumentet finder der nordpå langs 
Øresund flere spredte stenrev, bl.a. ved Hven og Helsingør, ligesom der i Køge Bugt mod syd også 
findes flere stenrev. På den svenske side af Øresund findes ligeledes flere stenrev. Som nævnt er 
stenrevene ved Sverige generelt mere udbredte end i Danmark, da man i Sverige ikke har fisket nær 
så intensivt efter sten som i Danmark. Af den grund er der stadig udbredte stenrev fra Højenæs, nord 
for Helsingborg, til Lomma nord for Malmø6. 
 
5 Rapporten: ”Andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer – vurdering af omfanget af stenfiskeri i kystnære 
marine områder”. Helmig, Stig A. et al. DTU Aqua-rapport 360. 2020. P. 32-33. 
https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/217904946/Stenfiskeri_endelig.pdf 
 
6 Kilde: Personlig meddelelse: Jens Peder Jeppesen, Akvariechef Øresundsakvariet Helsingør. 

 
 
 
24/31 
 
Figur 12: Søkort fra 1943 (Dahl & Göke, 2021). 
 
 
 
 
Sammenfattende vurderes det sandsynligt – på baggrund af historiske data, arkivmateriale og tidligere 
undersøgelser - at der har eksisteret flere stenrev i området både syd og nord for Skovshoved end det 
eksisterende rev ud for Knud Rasmussen monumentet. På den baggrund ansøges om en udvidelse af 
det eksisterende rev.   
 
 
Figur 11: Søkort fra 1882 som angiver udbredelsen af et 
rev ved Taarbæk. Det grønne område er af DCE vurderet 
som et potentielt område for genopretning af stenrev (Dahl 
& Göke, 2021) 

 
 
 
25/31 
6. Projektets myndighedsmæssige forhold 
 
6.1 Danmarks havplan 
Projektområdet syd for Knud Rasmussens monumentet ligger inden for et område som i Danmarks 
havplan er kategoriseret som ”Natur- og miljøbeskyttelsesområde”. Beskyttelsen betyder ifølge 
Havplan-redegørelsen7 at området skal bidrage til at bevare levesteder for havets planter og dyr og 
genoprette biodiversiteten i Danmarks havområder. Etablering af stenrevet vil bidrage til at understøtte 
denne beskyttelse.  
 
Den nærmeste udviklingszone til projektet er et område ca. 2 km. fra projektområdet, som er udpeget 
til råstofindvinding8, jf. figur 13. 
 
Revets placering lever således op til afstandskravet om 500 meter til nærmeste klapningsareal eller 
råstof/sediment indvindingsområde. 
 
 
 
Figur 13: Kortudsnit fra 'Danmarks havplan'. Projektområdet er markeret med rød cirkel. Signaturen ’R’ står for ’Udviklingszone 
til råstofindvinding’. 
 
7 Havplanenredegørelse udgivet af Søfartsstyrelsen i 2021 4dfe73e6-2299-447e-9117-032ad8364f3a.pdf 
8 Danmarks Havplans digitale kort: https://havplan.dk/da/page/info 

 
 
 
26/31 
6.2 Natura2000 og bilag IV arter 
Etableringen af stenrevet vurderes ikke at påvirke udpegningsgrundlaget for nogen Natura 2000-
områder. Der findes to Natura 2000-områder inden for en radius af ca. 3 km, men begge er placeret 
på land og vil derfor ikke blive påvirket af aktiviteter i Øresund: 
• 
Brobæk Mose og Gentofte Sø - ca. 3 km inde i landet. 
• 
Jægersborg Dyrehave - ca. 500 meter inde i landet, umiddelbart nord for Gentofte Kommune. 
I eller tæt på projektområdet findes enkelte bilag IV-arter, herunder marsvin, samt et registreret fund af 
odder nord for Gentofte Kommune. Projektområdet er dog ikke et vigtigt levested for disse arter. 
 
Det kan ikke udelukkes, at enkelte marsvin lejlighedsvis vil forekomme i området. Marsvin er dog 
kendt for at flytte sig i forbindelse med skibsaktivitet, og der foregår allerede en del sejlads med 
mindre, private fartøjer ud for Gentofte kyst. Det vurderes derfor, at brugen af en pram til kontrolleret 
udlægning af sten på havbunden ikke vil have en negativ påvirkning på disse arter. 
 
Stenrevet vil skabe nye levesteder for fiskeyngel, som, når de vokser sig større, udgør en vigtig del af 
marsvinets fødegrundlag. På sigt kan revet derfor bidrage til at øge fødetilgængeligheden i området, 
hvilket potentielt kan understøtte marsvinets tilstedeværelse i Øresund. 
 
6.3 Vandrammedirektivet og vandområdeplanen 
Det ansøgte stenrev ligger i vandområdet Nordlige Øresund i vandområdedistriktet Sjælland. 
Miljømålet for området er ’god økologisk’ og ’god kemisk tilstand’. Ifølge Vandområdeplan 2021-2027 
er den økologiske tilstand vurderet som moderat, og den kemiske tilstand som ikke-god. Området 
opfylder dermed endnu ikke miljømålet. 
 
Økologisk tilstand 
Årsagen til moderat økologisk tilstand i Nordlige Øresund er; 
• 
At den beregnede indeksværdi for bunddyr (bentiske invertebrater) er under EQR-
grænseværdien. 
• 
Begrænset forekomst af ålegræs på dybere vand. 
• 
Et beregnet klorofylindhold i vandet over kravværdien. 
• 
Fund af miljøfarlige stoffer i sediment og biota i koncentrationer over de nationale 
miljøkvalitetskrav. 
Den manglende udbredelse af ålegræs på dybt vand kan skyldes forringet sigtdybde, hvor lys ikke når 
bunden. Dette kan være forårsaget af ophvirvlet sediment eller eutrofiering, som fører til 
algeopblomstring og skygger for bundvegetationen. 
 
Forventet effekt af stenrevet 
Efter etableringen forventes stenene hurtigt at blive koloniseret af makroalger, som året rundt optager 
næringsstoffer fra vandet. Dette reducerer næringsstofmængden til planktonalger, der typisk 
dominerer i den varme årstid, og kan lokalt mindske forekomsten af opportunistiske alger som 
fedtemøg, der ellers bortskygger tang og ålegræs. 
 

 
 
 
27/31 
Muslinger, der sætter sig på stenene, vil filtrere vandet for alger og bidrage til en forbedret lokal 
vandkvalitet. Tangen skaber levesteder og skjul for små krebsdyr, krabber og fisk, hvilket tiltrækker 
større rovfisk såsom torsk9. Når ålegræsset visner om efteråret, vil torskens yngel kunne finde 
alternative skjul mellem sten og tang på revet, hvilket øger deres overlevelse. 
 
På denne måde kan et kystnært stenrev bidrage til at understøtte dele af den økologiske balance, øge 
iltproduktionen og øge fødesøgningsmulighederne lokalt. 
 
Kemisk tilstand 
Den ikke-gode kemiske tilstand skyldes fund af miljøfarlige stoffer i koncentrationer over EU’s 
miljøkvalitetskrav i sediment, muslinger og fisk. 
 
Stenene, som anvendes til stenrevet, kommer primært fra stenbrud. Derudover vil der blive indsamlet 
sten fra Vestforbrændings genbrugsstationer. Disse sten kommer fra villa-haver og landbrugsarealer. 
Før udlægningen, har stenene været opmagasineret på Vestforbrændings genbrugsstationer. Her har 
de været udsat for regn og afvaskning. Vaskevandet fra dette er afledt til genbrugsstationernes 
afløbssystem. På den baggrund vurderes stenene ikke at frigive pesticider eller andre miljøfarlige 
stoffer, som kan have været anvendt på de arealer, hvor stenene er indsamlet fra.  
Det vurderes ikke, at stenrevet vil have indflydelse på Nordlige Øresunds mulighed for at opnå god 
kemisk tilstand. 
 
Samlet vurdering 
Projektet forventes ikke at hindre muligheden for opfyldelsen af miljømålet om god økologisk og 
kemisk tilstand. Tværtimod vurderes stenrevet at have en lokalt positiv effekt ved at: 
• 
Øge den lokale biodiversitet, især blandt fisk, bunddyr og makroalger. 
• 
Skabe hårde overflader, som makroalger og muslinger kan hæfte sig på. 
• 
Forbedre føde- og skjulmuligheder for fisk, herunder torsk og ål. 
• 
Understøtte økologiske forbindelser mellem eksisterende habitater, herunder nærliggende 
ålegræsenge, og fungere som en blå korridor. 
 
6.4 Afstand til nærmeste NOVANA-station  
Den nærmeste NOVANA-station har stationsnummeret ’Charlottenlund, KBA_3’ og ligger ca. 2,8 km 
fra projektområdet.  
 
 
7. Hensyntagen til andre anlæg og aktiviteter 
Ved udvælgelsen af revets placering er der taget højde for både nuværende og potentielle fremtidige 
anlæg i området. Dette er foregået ved dialog med Novafos og havnefogeden for Skovshoved Havn. 
 
 
9 Kilde: Rapporten ”Stenrev som gyde- og opvækstområde for fisk (Revfisk)” C. Stenberg & L. D. Kristensen, DTU Aqua-rapport 
nr. 294-2015:  294-2015-stenrev-som-gyde-og-opvaekstomraade-for-fisk.pdf. P. 32. 

 
 
 
28/31 
7.1 Overløb med regnvandsopblandet spildevand 
Med Gentofte Kommunes Spildevandsplan 2022–2032 har Gentoftes Kommunalbestyrelse besluttet, 
at hele kommunen skal separatkloakeres frem mod 2050. Dette betyder, at overløb af 
regnvandsopblandet spildevand gradvist udfases i de kommende år. 
 
Det nærmeste overløb mod syd (U3) ligger ca. 500 meter syd for projektområdet, se Figur 14. 
Aflastning fra dette overløb sker statistisk set mindre end én gang årligt.  
Det nærmeste overløb mod nord (U2) ligger ca. 250 meter nord for projektområdet. Aflastning fra 
dette overløb sker statistisk set mindre end én gang årligt.  
 
Udløbene forventes ikke at have en negativ påvirkning på revets udvikling. 
Denne vurdering underbygges af den nuværende biologiske aktivitet i området, herunder det liv, der 
allerede findes langs stensætningen ved Kystvejen, som fungerer som kystsikring, samt de 
solitærsten i området, der i dag er bevokset med brunalger. 
 
 
Figur 14: Kortudsnit over regnbetingede overløb fra PULS Miljøportal. 
 
7.2 Badevand 
Revet etableres ca. 400 meter fra Bellevue Strandpark, hvor der i badesæsonen regelmæssigt 
udtages vandprøver. Ligeledes udtages der vandprøver ved Skovshoved Havbad ved Skovshoved 
[adresse] m syd for revets placering. Prøverne analyseres for bakterierne E. coli og enterokokker. 
Badevandskvaliteten vises både på digitale skilte ved Bellevue og Skovshoved Havbad og på 
badevand.dk. 
 
Kvaliteten af badevandet ved det nærmest placerede badested ved Bellevue er kategoriseret som 
”udmærket”, hvilket er den bedst mulige vurdering, baseret på data fra 2022-2024. Snorklende kan 
sammenfattende nemt orientere sig om den aktuelle vandkvalitet i området og sikre, at forholdene er 
forsvarlige, før de går i vandet. 

 
 
 
29/31 
7.4 Afstand til vandskibane, sejlruter og roning  
Revet er placeret i tæt dialog med havnefogeden for Skovshoved Havn og de lokale aktører, så det 
ikke er til gene for roning, vandskisport og andre aktiviteter i området. Formidlingsrevet og 
stenpuderne afmærkes med gule bøjer, som i forvejen anvendes på havnen til at markere områder, 
som man skal sejle uden om.  
 
7.5 Erhvervsfiskeri 
Der foregår ikke erhvervsfiskeri i projektområdet, og revet vil derfor ikke være til gene for 
erhvervsfiskeriet. 
 
7.6 Kulturhistoriske interesser på havbunden  
Ifølge det vejledende zonekort Kulturhistorisk klassifikation af havbunden (Figur 15) er projektområdet 
markeret som et "rødt farvandsafsnit" Dette indikerer, at der er stor eller meget stor sandsynlighed for 
at støde på kulturlevn fra alle tidsperioder, som er beskyttet af museumsloven. 
 
 
Figur 15: Zonekort - Kulturhistoriske klassifikationer af havbunden fra Slots- og Kulturstyrelsen 
 
Slots- og Kulturstyrelsens registreringer over fund og fortidsminder viser, at der i nærheden af 
projektområdet er gjort enkelte kystnære fund, som er fredet efter museumsloven. Det drejer sig om: 
• 
En milepæl/-sten ud til Strandvejen ved Emiliekildevej (Sted- og lokalitetsnr. 020302-137) ca. 
400 meter fra projektområdet.  
• 
En rundhøj i en privathave ved Exnersvej (Sted- og lokalitetsnr. 020302-41) ca. 600 meter fra 
projektområdet.  
Derudover er gjort fund, som ikke er fredet efter museumsloven. Det drejer sig om:  
• 
Flere bronzealderfund ved Hvidøre Slot (Sted- og lokalitetsnr. 020302-17) ca. 200 meter fra 
projektområdet  
• 
Et skibsvrag (Sted- og lokalitetsnr. 401329-24) ca. 300 meter fra projektområdet. 

 
 
 
30/31 
Projektområdet er udformet, så det ikke overlapper med registrerede fortidsminder, jf. Figur 16. 
Derudover er der taget højde for, at der skal være minimum 200 meter fra projektområdet til nærmeste 
fund. 
 
Figur 16: Registrerede fredede fortidsminder (markeret med røde prikker) og ikke-fredede fortidsminder (markeret med blå 
prikker) i området omkring stenrevets placering syd for Knud Rasmussen monumentet. Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen 
 
Det er Vikingeskibsmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen, der vurderer, om det ansøgte projekt kan 
udløse krav om marinarkæologiske undersøgelser eller eventuel sikring af kulturarv. Til brug for denne 
vurdering kan der fremsendes en datapakke med rådata fra projektets forundersøgelser udført af 
WSP, herunder data fra side scan sonar og multibeam-undersøgelser. 
WSP har i forbindelse med foranalyserne gennemgået disse data og har ikke identificeret mulige 
objekter på havbunden i det pågældende område.  
Da projektet har begrænsede økonomiske midler, anmodes der om, at der – som alternativ til 
eventuelle krav om marinarkæologiske undersøgelser – i stedet stilles vilkår om, at projektområdet 
enten flyttes eller reduceres i størrelse. 
 

 
 
 
31/31 
8. Forankring og afmærkning 
Stenrevet afmærkes med gule bøjer, som i forvejen anvendes på havnen til at markere områder, som 
man skal sejle uden om. Før revet etableres, vil en plan for afmærkningen blive indsendt til 
godkendelse hos Søfartsstyrelsen.  
 
 
9. Økonomiske forhold 
Kommunalbestyrelsen har afsat midler til etablering af stenrev ud for Gentoftes Kommunes kyst 
svarende til det ansøgte projekt. Midlerne er afsat til brug i år 2026.  
 
10. Tidsplan 
Selve anlægsarbejdet planlægges opstartet i første kvartal af 2026. Projektets etableringstidspunkt vil 
kunne tilpasses, hvis der i en tilladelse fastsættes specifikke vilkår om, at anlægsarbejdet ikke må 
udføres i visse perioder. Da de kommunale anlægsmidler er afsat til år 2026, vil stenrevet dog skulle 
anlægges inden udgangen af 2026.  
 
 

 
 
 
 
 
[..], 25. marts 2026 
 
 
1/2 
Vurdering af projektets påvirkning på Havstrategidirektivets 11 deskriptorer 
Stenrev ud for Knud Rasmussens monument  
 
Deskriptor 
Påvirkning 
Begrundelse 
D1 Biodiversitet 
Positiv 
Genskaber hårdbundshabitat i et område med 
dokumenteret højt artsniveau; stenpuder giver 
huledannende mikrohabitater som øger 
fiskeforekomst, især torsk, kutlinger og havkarusse. 
Styrker sammenhæng med eksisterende rev.  
D2 
Ikke-hjemmehørende 
arter 
Neutral 
Kun rene natursten anvendes; ingen biologiske 
introduktioner. 
D3 Kommercielt 
udnyttede fisk 
Positiv 
Skaber nye gyde- og opvækstområder for torsk, ål, 
havørred og skrubbe. 
D4 Fødenet 
Positiv 
Øger biomassen af bunddyr, tang og filtrerende arter. 
Forbedrer fødegrundlag for rovfisk. 
D5 Eutrofiering 
Svagt 
positiv 
Makroalger og muslinger på stenene optager 
næringsstoffer og filtrerer vandet; kan forbedre lokal 
sigtdybde i området 
D6 Havbundens fysiske 
integritet 
Positiv 
(varigt) 
Svagt 
negativ 
(kortvarigt) 
Kortvarig sedimentforstyrrelse ved anlæg. Varigt 
genskabes stenhabitat og bundforhold vurderes som 
egnede. 
D7 Hydrografiske 
forhold 
Neutral 
Projektet er udformet, så strømforhold ikke ændres 
(fridybde ≥1 m, diffust design). WSP’s 
strømmodellering viser ingen ændringer af 
erosion/sedimenttransport. 
D8 Kemisk forurening 
Neutral 
Ingen tilførsel af kemiske stoffer; kun brug af natursten 
og brudsten. 
D9 Forurening i fisk og 
skaldyr 
Neutral 
Projektet introducerer ingen stoffer som påvirker 
bioakkumulation. 
D10 Marint affald 
Neutral 
Ingen risikomaterialer anvendes; natursten kan ikke 
generere affald. Kontrolleret udlægning fra pram. 
D11 
Energi/undervandsstøj 
Svagt 
negativ 
(kortvarigt) 
Neutral 
(varigt) 
Kort anlægsstøj i få uger. Ingen varig støjpåvirkning. 
 
 
 

 
 
 
2/2 
Kort samlet konklusion 
Det nye stenrev ved Knud Rasmussens monument vurderes: 
• 
Positivt for D1, D3, D4, D5 og D6 
• 
Neutralt for D2, D7, D8, D9 og D10 
• 
Kun kortvarigt svagt negativt for D11 under anlæg 
• 
Projektet hindrer ikke opnåelsen af god miljøtilstand og understøtter aktivt flere af direktivets 
centrale miljømål 

 
 
 
GENTOFTE KOMMUNE 
KYSTTEKNISK UNDERSØGELSE 
VURDERING AF OPBYGNING OG  
PLACERING AF KYSTNÆRE STENREV 
Dato: 2025-05-23 
-
 
Versionsnr: 1 
Status: 1 
Rev. dato: 2025-05-23 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 2 af 68
 
Projektnavn: 
Kystteknisk Undersøgelse - Stenrev 
WSP projektnr.: 
[telefon]
Kundens projektnr.: 
- 
Projektleder: 
[..] 
Udarbejdet af: 
[..], [..] 
Kvalitetssikret af: 
[..], [..] 
Godkendt af: 
[..] 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 3 af 68 
 
INDHOLD 
1 
INDLEDNING ............................................................................................................................................ 5 
2 
MÅL OG RAMMER ................................................................................................................................. 6 
2.1 
BUDGET ................................................................................................................................................... 6 
2.2 
FORMÅL................................................................................................................................................... 6 
2.3 
PLACERING .............................................................................................................................................. 7 
3 
LOKALITETSBESKRIVELSE ............................................................................................................... 9 
3.1 
INDLEDNING ............................................................................................................................................ 9 
3.2 
GEOLOGI .................................................................................................................................................. 9 
3.3 
KYSTTYPE OG MORFOLOGI.................................................................................................................... 12 
3.4 
BEBYGGELSE VED KYSTEN OG KYSTBESKYTTELSESANLÆG ................................................................... 14 
4 
HAVBUNDSKORTLÆGNING ........................................................................................................... 16 
4.1 
UNDERSØGELSESPROGRAM.................................................................................................................. 16 
4.1.1 
Surveyfartøj ........................................................................................................................................... 16 
4.1.2 
Multi beam opmåling (MBES) ............................................................................................................... 17 
4.1.3 
Side scan sonar (SSS) ............................................................................................................................. 18 
4.1.4 
Metode for substrattypeinddeling ........................................................................................................ 21 
4.1.5 
Kortlægning af substrattyper og vegetation ......................................................................................... 22 
5 
DESIGN AF STENREV ........................................................................................................................ 26 
5.1 
OPBYGNING AF STENREV ...................................................................................................................... 26 
5.2 
EGNETHEDSKRITERIER FOR UDLÆGNING AF STENREV ......................................................................... 28 
6 
BESKRIVELSE OG VURDERING AF POTENTIELLE STENREVSLOKALITETER ......... 29 
6.1 
OMRÅDE 1 SYD FOR SKOVSHOVED HAVN ............................................................................................ 29 
6.1.1 
Beskrivelse ............................................................................................................................................ 29 
6.1.2 
Vurdering .............................................................................................................................................. 29 
6.2 
OMRÅDE 2 NORD FOR SKOVSHOVED HAVN ......................................................................................... 34 
6.2.1 
Beskrivelse ............................................................................................................................................ 34 
6.2.2 
Vurdering .............................................................................................................................................. 34 
6.3 
OMRÅDE 3 NORDLIG DEL AF CHARLOTTENLUND STRANDPARK .......................................................... 39 
6.3.1 
Beskrivelse ............................................................................................................................................ 39 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 4 af 68 
 
6.3.2 
Vurdering .............................................................................................................................................. 39 
6.4 
OMRÅDE 4 SYDLIG DEL AF CHARLOTTENLUND STRANDPARK .............................................................. 44 
6.4.1 
Beskrivelse ............................................................................................................................................ 44 
6.4.2 
Vurdering .............................................................................................................................................. 44 
6.5 
OMRÅDE 5 INDSEJLINGEN TIL SKOVSHOVED HAVN ............................................................................. 50 
6.5.1 
Beskrivelse ............................................................................................................................................ 50 
6.5.2 
Vurdering .............................................................................................................................................. 50 
6.6 
OMRÅDE 6 CHARLOTTENLUND SØBAD ................................................................................................. 55 
6.6.1 
Beskrivelse ............................................................................................................................................ 55 
6.6.2 
Vurdering .............................................................................................................................................. 55 
6.7 
OMRÅDE 7 INDSEJLINGEN TIL TUBORG HAVN ...................................................................................... 60 
6.7.1 
Beskrivelse ............................................................................................................................................ 60 
6.7.2 
Vurdering .............................................................................................................................................. 60 
7 
RESUME ................................................................................................................................................... 65 
7.1 
MÅL OG RAMMER ................................................................................................................................. 65 
7.2 
OPBYGNING AF STENREV ...................................................................................................................... 65 
7.3 
KRITERIER .............................................................................................................................................. 66 
7.4 
VURDERING ........................................................................................................................................... 67 
8 
REFERENCER ........................................................................................................................................ 68 
 
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 5 af 68 
 
1 
INDLEDNING 
Gentofte Kommune har indgået aftale med WSP vedrørende udarbejdelse af kystteknisk undersøgelse for kyst-
plan for Gentofte Kommune (WSP, Kystteknisk Undersøgelse, 2025). 
Som en del af de kysttekniske undersøgelser udarbejder WSP vurdering af egnede lokaliteter og opbygning af 
stenrev i farvandet ud for Gentofte Kommune ud fra indsamlede feltdata og optegnelser fra Gentofte Kom-
mune, som præsenteres i denne rapport.  
WSP har foretaget en række marine feltundersøgelser for havnechefen i Gentofte Kommune, som indgår som 
en del af baggrundsdataene for den kysttekniske forundersøgelse. Feltdata omfatter opmåling af bathymetri 
med multi beam, side scan sonar og sedimentprøver langs kysten i Gentofte Kommune, samt indhentning af 
bathymetridata fra DHI, nyeste offentligt tilgængelige ortofoto og indarbejdelse af droneopmåling af kysten fra 
LE34, (WSP, Kystteknisk Undersøgelse, 2025)  
WSP har desuden udarbejdet kystteknisk skitseprojekt for strandpark ved Charlottenlund Fort, som udvikles i 
samarbejde med Schønherr landskabsarkitekter, der står for den endelige optegning af strandparken, (WSP, 
Kystteknisk skitseforslag for strandpark ved Charlottenlund Fort, 2025). 
Endeligt har WSP udarbejdet skitseforslag for kystbeskyttelse ved [adresse] ved Hellerup Havn, (WSP, 
Skitseprojekt for kystbeskyttelse ved [adresse], 2025). 
Gentofte Kommune har medvirket til fastlæggelse af mål og rammer for vurderingen af mulige placeringer og 
udformning af stenrev og herunder funktionalitet. Gentofte Kommune har desuden selv udpeget en række lo-
kaliteter langs kysten, som danner udgangspunkt for WSPs arbejde.  
Gentofte Kommune står selv for den endelige udformning af stenrevene og herunder højde, udbredelse og 
stenmængder.  
Denne rapport indeholder beskrivelse af principsnit af stenrev og vurdering af mulige placeringer mv. 
Forundersøgelserne skal anvendes i kommunens ansøgning til Kystdirektoratet eller kystmyndigheden i kom-
munen vedrørende tilladelse til stenudlægning på havbunden.   

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 6 af 68 
 
2 MÅL OG RAMMER 
2.1 
Budget 
Gentofte Kommune har afsat 1,5 millioner kroner til at etablere et kystnært stenrev i 2026.  
Fra midten af 2025 åbnes op for at søge midler fra Havfonden og Den Grønne Trepart til naturforbedrende til-
tag i havet og herunder stenrev. Gennem fondssøgning samt søgning af statslige midler ønsker kommunen, at 
stenrevet potentielt gøres større. Der kan også blive tale om på sigt at etablere flere stenrev på forskellige 
strækninger og derved skabe en blå korridor i sammenhæng med de mange mindre rev, stensætninger og kyst-
beskyttelse langs kysten.  
2.2 
Formål  
Stenrevet skal styrke biodiversiteten og fiskebestandene lokalt og herunder bidrage til torskens positive frem-
gang i Øresund. Når torskeynglen er 3 måneder gammel, opsøger den det lave vand nær land, hvor den finder 
føde og skjul på steder med ålegræs og tangbevoksede stenrev. 
Stenrevet skal skabe bedre rekreative muligheder langs kysten for snorkling, dykning og lystfiskeri. Desuden 
skal der skabes mulighed for formidling af havets natur og økosystemer. 
På de mest kystnære og lavvandede lokaliteter kan stenrevet udformes som en del af kystbeskyttelsen og her-
ved have en positiv effekt på sedimenttransporten og kystmorfologien. Stenrev med kystbeskyttende virkning 
skal ansøges hos kommunens kystmyndighed.  
På lidt dybere vand vil stenrevene have en ubetydelig virkning på kystdynamikken og i dette tilfælde have en 
højere biologisk værdi, da revet påvirkes mindre af sedimenttransport. Stenrev på dybere vand uden kysttek-
nisk virkning skal ansøges hos Kystdirektoratet.  
Hvis der er tale om godkendelse hos KDI (stenudlægning på søterritoriet), så er det afgørende, hvilken type 
stenrev der er tale; forskningsrev, reetablering eller formidlingsrev. KDI opererer kun med disse tre typer og 
det skal konkretiseres i ansøgningen. Hvis der er tale om reetablering skal der være dokumentation for stenfi-
skeri i området. 
Forundersøgelserne skal anvendes i kommunens ansøgning til Kystdirektoratet eller kystmyndigheden i kom-
munen vedrørende tilladelse til stenudlægning på havbunden.   
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 7 af 68 
 
2.3 
Placering 
Kommunens Natur- og Miljøafdeling har i løbet af efteråret 2024 foretages en overordnet screening af havbun-
den langs kysten i kommune. Dette er primært sket på baggrund en række snorkleture langs dele af den 8 km 
kyst fra Bellevue i nord til Tuborg Havn i syd.  
Gentofte Kommune har herudfra udarbejdet et overordnet kort med polygoner af de områder, der danner ud-
gangspunkt for WSPs vurderinger, se Figur 2-1.  
Kommunen har udpeget syv potentielle stenrevsområder og har desuden foretaget en indledende prioritering 
af områderne. 
Kommunen ønsker, at stenrevet skal ligge kystnært, så det er tilgængeligt for snorkling uden, at sedimenttrans-
porten langs kysten påvirkes negativt. Kommunen ønsker desuden, at der skal være let og sikker adgang til re-
vet for svømmere og dykkere fra baglandet. 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 8 af 68
 
 
Figur 2-1 Områder udpeget af Gentofte Kommune som potentielt egnede til anlæggelse af nye stenrev. De syv delområder er udpeget af Gentofte Kommune i prioriteret rækkefølge 
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 9 af 68 
 
3 LOKALITETSBESKRIVELSE 
3.1 
Indledning 
Gentofte Kommune har i alt ca. 8 km østvendt kyst ud mod Øresund, som strækker sig fra Bellevue i nord til 
Tuborg Havn i syd, se Figur 3-1. Kysten er i høj grad bebygget og med indflydelse fra en lang række konstruktio-
ner og herunder badebroer, forskellige typer kystbeskyttelse og havneanlæg. Der er tre havne i Gentofte Kom-
mune, herunder Tuborg Havn, Hellerup Havn og Skovshoved Havn, se Figur 3-1. 
3.2 
Geologi 
Den overfladenære geologi i området er præget af moræneaflejringer fra sidste istid samt postglaciale marine 
aflejringer, som visse steder viser sig som marint forland bestående af marint sand og grus.  
Øresundsområdet har siden sidste istid udviklet sig fra en periode med lav relativ vandstand, hvor Danmark og 
Sverige var landfast (fra 11.700-9.000 år før nu), efterfuldt af en periode med relativ høj vandstand (9.000-
6.000 år før nu), hvor store dele af Danmark blev oversvømmet. Dette hav kaldes Littorinahavet, og mange af 
Littorinahavets erosionsskrænter i de glaciale aflejringer ses stadigvæk den dag i dag, som markante skrænter 
inde i land, se Figur 3-1. I området ved Gentofte var det relative havspejl ca. 4 m over det nuværende havspejl, 
og Littorinahavets erosionsskrænter ses bl.a. nord for Charlottenlund Fort, landværts for Skovshoved Havn 
samt syd for Bellevue Strand. Siden Littorinahavets maksimale udbredelse har den relative vandstand været 
jævnt faldende til det niveau vi kender i dag. Det marine forland er hermed blevet dannet med marine sand- og 
grusaflejringer, se Figur 3-2.  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 10 af 68
 
 
 
Figur 3-1 Højdekort over terræn (m DVR90) i Gentofte Kommune. Data fra Danmarks Terrænmodel (2019) 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 11 af 68
 
 
 
Figur 3-2 Jordartskort 1:25.000 version 7 (2023) i Gentofte Kommune, (GEUS, 2025) 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 12 af 68 
 
3.3 
Kysttype og morfologi 
Kysten ved Gentofte er oprindeligt, hvad man vil klassificere som en sandkyst, men er i dag i høj grad påvirket 
af menneskeskabte konstruktioner, se Figur 3-3.  
Kysten i Gentofte er desuden kendetegnet af lille kronisk erosion og lille akut erosion, se Figur 3-4 og Figur 3-5. 
 
 
Figur 3-3 Kysttype, (Kystdirektoratet, Kystatlas, 2025) 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 13 af 68 
 
 
Figur 3-4 Kronisk erosion, (Kystdirektoratet, Kystatlas, 2025) 
 
 
Figur 3-5 Akut erosion, (Kystdirektoratet, Kystatlas, 2025) 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 14 af 68 
 
Ifølge (Kystdirektoratet, Vejledning om kystbeksyttelsesmetoder, 2018) er der langs med Øresundskysten en 
moderat eksponeringsgrad og bølgepåvirkning med 1 < Hs, 12 t/år < 3 m, som er den karakteristiske bølge-
højde, der overskrides 12 timer pr. år. Der er frie stræk mod østlige retninger på op til 30 km.  
Der er et forholdsvist lille tidevand langs kysten i Gentofte Kommune. Forskellen mellem middelhøjvande og 
middellavvande er 0,2 m (DMI, Hellerup Havn tidevandstabel, 2025). Vestlig vind kan give indtil 0,9 m højvande 
og østlig vind indtil 0,5 m lavvande (Geodatastyrelsen, 2025). Vandstandsvariationer er i høj grad styret af at-
mosfæriske trykforskelle samt regionale vandbevægelser som følge af vindstuvning.  
Ofte er der ingen eller kun små bølger langs med Øresundkysten efter som den dominerende vindretning i Dan-
mark er fra vest og sydvest. Under 1/3 af tiden er vinden fra østlige retninger, og kun 15 % af tiden er der vinde 
på over 5 m/s fra østlige retninger, som vil kunne føre til nævneværdig sedimentransport langs kysten (DMI, 
Observeret vindhastighed og -retning i Danmark - med klimanormaler 1961-90, 1999).   
Sedimentsammensætningen på strandplanet er sand, grus og sten. Syd for Skovshoved Havn er den overordnet 
netto langstransport i sydgående retning. Denne sydgående sedimenttransport er med stor sandsynlighed ble-
vet intensiveret efter udbygningen af Nordhavn, som giver læ for bølger fra sydøst.  
Vanddybden ud for kysten er generelt begrænset og hældningen af kystprofilet er derfor relativt flad, se Figur 
4-3.  
3.4 
Bebyggelse ved kysten og kystbeskyttelsesan-
læg 
Kysten i Gentofte Kommune er i høj grad påvirket af menneskeskabte konstruktioner, og herunder både bebyg-
gelse, kystbeskyttelse og havneanlæg.  
Stort set hele kystlinjen på ca. 8 km er dækket af forskellige former for konstruktioner såsom høfder, skrånings-
beskyttelser, højvandsmurer og moler (samlet betegnet kystbeskyttelsesanlæg), se Figur 3-6.  
Dertil findes en lang række private både- og badebroer i den sydlige del af kommunen mellem Charlottenlund 
Strandpark og Tuborg Havn. Der er således kun meget begrænset naturlig kyst tilbage. Derudover er der de sid-
ste århundrederne blevet bygget ud og fyldt op mange steder langs stranden, hvilket har rykket kystlinjen læn-
gere søværts. Dette ses bl.a. ved Tuborg Havn, Hellerup Havn og Skovshoved Havn og langs kystvejen. Denne 
udbygning har resulteret i, at der kun er få steder, hvor der er en egentlig strand. Der er mindre strandarealer 
ved Hellerup Havn, Charlottenlund Strandpark og ved Bellevue Strand.

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 15 af 68
 
 
Figur 3-6 Kystbeskyttelsesanlæg langs kysten i Gentofte Kommune (Kystdirektoratet, Kystatlas, 2025)  
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 16 af 68 
 
4 HAVBUNDSKORTLÆGNING 
4.1 
Undersøgelsesprogram 
Til kortlægning af bathymetri, overfladesubstrat (herunder udbredelsen af sten og sand) og vegetation (herun-
der ålegræs og makroalger) på havbunden i undersøgelsesområdet, er der indsamlet en kombination af multi 
beam dybdedata (MBES) (se afsnit 4.1.2) og side scan sonar data (SSS) (se afsnit 4.1.3) 28. februar og 17. marts 
2025. Der er kun indsamlet SSS-data 17. marts 2025, hvor SSS og MBES blev opmålt samtidig langs de samme 
surveylinjer. Sejlinjerne er udlagt, så de indsamlede SSS-data er fuldt dækkende i undersøgelsesområdet (de 
syv delområder), som er udpeget af Gentofte Kommune som potentielt egnede til udlægning af stenrev.  
4.1.1 
Surveyfartøj 
Til udførelse af SSS og MBES-survey er anvendt WSP’s surveybåd ”Sephia”, der er en Quicksilver pilothouse 
675, se Figur 4-1. Skibets positioneringsudstyr består af en Loweance HDS Gen 2 GPS. For at logge GPS-positio-
nerne er navigationsprogrammet Applanix PosMV anvendt på en central navigationscomputer, som indsamler 
antennepositioner og distribuerer offsets og korrigeret navigation til de software, der anvendes til de enkelte 
instrumenter. Alle positioner er optaget og præsenteret i ETRS89 UTM Zone 32N. 
 
 
  
Figur 4-1 Foto af WSP’s surveybåd, Sephia. På billedet rigget til med SSS og Innomars Pinger 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 17 af 68 
 
4.1.2 
Multi beam opmåling (MBES) 
Der blev udført opmåling af bathymetri med en multi beam echo sounder fra WSP’s surveyfartøj Sephia over to 
feltdage, 28. februar og 17. marts 2025. Ved opmålingerne blev der gensejlet opmålingslinjer for havnen til 
sammenligning af data fra 2016, vinkelrette linjer på kysten til brug i kystmodellering, samt områder med hen-
blik på placering af stenrev, se Figur 4-3.  
Til MBES-kortlægningen blev der benyttet en R2 Sonic 2020, som er et højopløselig multi beam ekkolod, der 
kan kortlægge havbunden med centimeters nøjagtighed, se Figur 4-2. Instrumentet opererer med frekvenser 
mellem 200 og 700 kHz med en maksimal ping rate på 60 Hz. Dækningen er op til 130 grader med op til 4,5 
gange vanddybden på en flad bund.  
Data for positioneringen kommer fra en Applanix POS MV, der modtager GNSS RTK-korrektioner for position 
fra 2 x Trimble modtagere og udregner fartøjets bevægelser. Rådata for position bliver postprocesseret i PO-
SPac for bedre nøjagtighed.  
Der blev målt lydhastighedsprofiler med en CastAway CTD undervejs i surveyet til efterfølgende korrektion af 
dybder.  
De tekniske specifikationer på MBES-udstyret er angivet i Tabel 4-1.  
 
Tabel 4-1 - Specifikationer for multi beam udstyr 
Udstyr 
Navn 
Multi Beam Echo Sounder (MBES) 
R2sonic [postnr by] 
R2sonic I2NS 
Positioning System 
Primary: Applanix POS MV   
Heading System  
Applanix POS MV  
Motion Sensor (IMU) 
Applanix POS MV 
Sound velocity 
CastAway CTD 
Data Collecting Computer 
Laptop 
Software til indsamling og processering 
NaviSuite Kuda (NaviPac 
Pro, NaviScan, NaviEdit Pro) 
 
De indsamlede dybdedata er blevet renset for datafejl og uregelmæssigheder i processeringsprogrammerne 
NaviEdit og NaviModel. Dybdedata er blevet rumligt korrigeret for lydhastighed. De korrigerede dybdedata er 
herefter griddet til raster GeoTiff i 0,2 x 0,2 m format i UTM-zone 32N ETRS89. 
Kort over udbredelsen af MBES-opmålingen er vist i Figur 4-3.  
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 18 af 68 
 
 
Figur 4-2 Multibeam R2sonic 2020 sensor hoved 
 
4.1.3 
Side scan sonar (SSS) 
Overfladesedimentet er beskrevet ved brug af en side scan sonar (SSS), se Figur 4-4. For nærværende geologi-
ske kortlægning er anvendt instrumentet Deep Vision – DE 340/680D, som muliggør kortlægning af havbunds-
sedimenterne med stor nøjagtighed. Denne SSS-model er et to-frekvent instrument med henholdsvis 340 og 
680 kHz. Instrumentet kan dermed optage med enten lavfrekvente 340 kHz eller højfrekvente 680 kHz lydbøl-
ger.  
SSS-instrumentet er specielt anvendelig til beskrivelse af havbundens ruhed (backscatter) og dermed indirekte 
bundens substratsammensætning. På SSS-billederne er det således forskellen i ruhed på havbunden, som gør 
det muligt at identificere og adskille forskellige substrattyper ved deres specielle karakteristika såsom sand- og 
grusbund, eller derudover identificere større objekter som sten, boblerev, vrag m.m.  
På baggrund af de indsamlede SSS-data er der, udover selve substrattypetolkningen, foretaget en detaljeret 
tolkning af havbundsvegetation og dækningsgraderne heraf samt andre karakteristiske bundforhold, herunder 
eventuelle kulturhistoriske objekter. 
SSS-instrumentet blev trukket fra surveybådens styrbordsside agterud. Kabellængden på SSS-instrumentet blev 
løbende justeret for at opretholde en regelmæssig højde over havbunden, hvilket sikrer den bedste datakvali-
tet. 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 19 af 68
 
 
Figur 4-3 Udbredelse af WSP’s MBES-opmåling 28. februar og 17. marts 2025

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 20 af 68 
 
 
Figur 4-4 Side scan sonar instrument af modellen Deep Vision – DE 340/680D 
 
Som en del af SSS-data processeringen er der udført: 
• 
Bottom-tracking: Fjerner akustiske data fra vandsøjlen  
• 
Lay-back correction: Tilføjer kabellængden til positionen, så den er korrekt i forhold til skibets position. 
Kabellængden blev noteret under survey, og information blev efterfølgende brugt i korrektionen i 
post-processeringen 
• 
Gain correction: Ændrer på signalet via automatiske filtreringsalgoritmer for at sikre et 
ensartet/udjævnet signal på tværs af båndbredden 
• 
De-striping: Reducering af støj fra træk i kablet til SSS-fisken, der typisk stammer fra bølgepåvirkning af 
surveybåden. 
• 
Reducering af range for at reducere støj i yderste del af data.  
De processerede SSS datafiler eksporteres enkeltvis i XTF-filformat, som efterfølgende eksporteres som sam-
lede georefererede billedfiler (GeoTIFF-filformat), der danner grundlag for substrattypekortlægningen.  
Generelt er de indsamlede SSS-data for undersøgelsesområdet af høj kvalitet, og data fremstår ensartet for 
hele undersøgelsen. SSS-data blev samlet under relativt gode vejrforhold og uden fejl på udstyr.  
Resultatet af SSS-dataindsamlingen er en række overlappende SSS-baner, som giver information om substratty-
per langs sejllinjerne og samlet set giver en 100 % dækning af havbunden i undersøgelsesområdet. De enkelte 
baner sættes sammen til én samlet detaljeret mosaik med en høj dataopløsning. Ud fra SSS-mosaikken og sup-
pleret med MBES-data, bathymetriske data fra DHI og nyeste offentligt tilgængelige ortofoto er der udarbejdet 
et substrattypekort, som anvendes til at fastlægge afgrænsninger mellem de forskellige substrattyper og områ-
der med stendækning, se også afsnit 4.1.4. Dertil er der udarbejdet en afgrænsning af vegetationen på havbun-
den i undersøgelsesområdet. 
De indsamlede SSS-data er blevet processeret, tolket og bearbejdet til kort, og resultaterne er præsenteret i 
GIS-programmet QGIS. Til processering af de indsamlede SSS-data er benyttet Sonarwiz 8, mens tolkningen af 
substratet er foretaget i QGIS. 
Der er ikke udført visuel verifikation med ROV (Remotely Operated Vehicle), hvilket giver en usikkerhed på tolk-
ning af substrat og vegetationens udbredelse. 
Baseret på ovenstående databehandling af de indsamlede SSS-data er der udarbejdet følgende SSS-mosaikker 
for undersøgelsesområdet, se Figur 4-5. 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 21 af 68 
 
 
Figur 4-5 SSS-mosaik for delområderne i undersøgelsesområdet med fulddækkende SSS-data. Indsamlet ved geofysisk 
survey 17. marts 2025 
4.1.4 
Metode for substrattypeinddeling 
Substrattypeklassifikationen følger guideline for Natura 2000-kortlægning, som WSP har udviklet for Miljøsty-
relsen.  
Klassifikation af substrattyper tager udgangspunkt i de substrattypeklassifikationer, som tidligere er anvendt i 
danske råstof-, substrat- og habitatnaturtypekortlægninger og er samlet i rapporten ”The Danish substrate clas-
sification method” (WSP, The Danish substrate classification method, 2022), som er defineret og fastlagt i sam-
arbejde med Miljøstyrelsen, jf. Råstofbekendtgørelsen (BEK nr. 1680 af 17/12/2018, Fase IB).  
Klassifikationen forudsætter en geofysisk kortlægning med SSS-data, se Figur 4-5. Tolkningen af substrattyper 
samt deres afgrænsning er baseret på ekspertvurdering. 
I relation til tolkning af overfladefladesedimentet er bundsubstratet opdelt i følgende substrattyper jf. Råstof-
bekendtgørelsen (BEK nr. 1680 af 17/12/2018, Fase IB): 
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 22 af 68 
 
Substrattype 1 – Sand, silt og dynd: Områder bestående af finkornet blød bund, fast siltet bund eller fast sand-
bund (evt. med dynamiske bundformer) med varierende indslag af skaller og grus. Sand er defineret som korns-
tørrelser i intervallet 0,06-2,0 mm.  
Typisk underinddeles Substrattype 1 i Substrattype 1a (mudret blød bund eller fast siltbund), 1b (fast sand-
bund) og 1c (leret bund), hvilket ikke fremgår af bekendtgørelsen. Det er en standard substrattypeinddeling, 
der er anvendt ved en lang række marine råstofefterforskninger. Underinddelingen er anerkendt af Miljøstyrel-
sen.  
Substrattype 2 - Sand, grus og småsten (store sten 1-10%): Områder, som består af en blanding af groft sand 
og grus med en kornstørrelse på ca. 2-20 mm og småsten med størrelser på ca. 2-10 cm. Substrattypen inde-
holder også enkelte større sten fra ca. 10 cm og større, der dækker op til 10% af havbunden. 
Typisk underinddeles Substrattype 2 i Substrattype 2a (uden større sten >10 cm) og Substrattype 2b (inkluderer 
bestrøning (<10 % dækning) af sten >10 cm. Det er en standard underinddeling, som er anerkendt af Miljøsty-
relsen. 
Substrattype 3 - Sand, grus og småsten samt stenbestrøning med større sten (store sten 10-25%): Områder 
bestående af blandede substrater med sand, grus og småsten med en varierende mængde af større sten fra ca. 
10 cm dækkende 10-25 % af havbunden. Substrattypen adskiller sig fra Substrattype 2 ved at indeholde et 
større antal sten fra ca. 10 cm og opefter. Stenene ligger oftest spredt (bestrøning) og kun i ét lag.  
Substrattype 4 – Stenede områder og stenrev med 25-100% større sten: Områder domineret af sten fra ca. 10 
cm med tæt bestrøning til egentlige stenrev med eller uden huledannende elementer. Der kan også fore-
komme varierende mængder af sand, grus og småsten samt biogene rev/eller kalkrev i denne substrattype. 
Stenene kan ligge i ét lag eller danne egentlige stenrev, som rejser sig over den omkringliggende bund med 
flere lag (huledannende).   
 
4.1.5 
Kortlægning af substrattyper og vegetation 
SSS-data indsamlet 17. marts er processeret med henblik på at kunne udføre kortlægning af substrattyper og 
afgrænsning af vegetationsudbredelse på havbunden indenfor undersøgelsesområdet. Formålet er at kort-
lægge bundforhold til vurdering af potentielle egnede placeringer af nye stenrev.  
Tolkningen af substrattyper er understøttet af MBES-data (se afsnit 4.1.2), bathymetriske data fra DHI og nye-
ste offentligt tilgængelige ortofoto fra 2024 fra Dataforsyningen (Dataforsyningen, 2025). Data er på denne 
baggrund blevet gennemgået systematisk og der er tildelt en passende substrattype ud fra beskaffenheden af 
havbunden.  
Dækningen af vegetation på havbunden er i flere dele af undersøgelsesområdet så tæt, at den underliggende 
substrattype ikke kan bestemmes ud fra det tilgængelige SSS-data. I områder med tæt vegetationsdække er 
havbunden uegnet til udlægning af stenrev, idet havbundsvegetation udgør en vigtig biotop, som bl.a. under-
støtter biodiversitet og bidrager til økosystemets stabilitet.  
Grundet de manglende visuelle verifikationer med ROV er der ikke grundlag for en særlig fyldestgørende kort-
lægning af makroalger oven på sten og ej heller ålegræs, hvis der er sten.  

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 23 af 68 
 
MBES-data kan kun i begrænset omfang anvendes som støttende datasæt til at udpege større sten i de tætte 
vegetationsbede, som kan give en indikation af den underliggende substrattype. Det skyldes dels mængden af 
støj fra vegetationen og dels uens opløsning på MBES-data (20 cm) og hvordan metoden for substrattypeindde-
lingen definerer større sten (>10 cm), se afsnit 4.1.4.  
På Figur 4-6 ses et substrattypekort over det kortlagte undersøgelsesområde, der omfatter de syv delområder 
udpeget af Gentofte Kommune, som indgår i vurderingen. På kortet ses desuden udbredelsen af havbundsve-
getation, samt et enkelt identificeret objekt. Bemærk hertil, at SSS-data indsamlet under transit og ved vendin-
ger også er tolket undtaget strækningen sydvest for Tuborg Havn (Delområde 6).  
Resultaterne af den gennemførte kortlægning af substrater viser, at havbunden i undersøgelsesområdet over-
ordnet er en varieret bund med en mosaik af områder med sandbund (Substrattype 1b) og områder med veks-
lende dækningsgrader af sten (Substrattype 2-4). Vegetationsdækket er på nogle delstrækninger dominerende, 
og i andre områder forekommer vegetationen spredt. I Delområde 7 findes lokale fremspring af mindre skræn-
ter på <0,5 meters højde. Skrænterne vurderes at være lokale lerskrænter (Substrattype 1c), men vurderingen 
er behæftet med en vis usikkerhed, da der ikke er gennemført verificerende ROV-dyk. Det er også muligt, at 
skrænterne består af blotlagte tørvelag. 
Som beskrevet i afsnit 3.4, er kysten langs Gentofte Kommune i høj grad befæstet med forskellige kystbeskyt-
telsesanlæg. En del af anlæggene består af stensætninger af større sten, der ud fra et substratmæssigt perspek-
tiv skaber en lokal stenet bundtype, der typisk har en skarp overgang til den omkringliggende havbund. Sten-
sætninger er delvist blevet optaget af SSS-data under surveyet, og substratet langs stensætningerne tolket som 
en Substrattype 3 til 4, se Figur 4-6.  
Dertil har Gentofte Kommune udarbejdet en kortlægning af bund- og naturforhold i efteråret 2024, se Figur 
4-7. Kommunens kortlægning af bund- og naturforhold er primært baseret på indregistreringer fra snorkleture 
langs dele af den 8 km lange kyst fra Bellevue Strand i nord til Tuborg Havn i Syd, som efterfølgende er blevet 
digitaliseret. Resultatet af Gentofte Kommunes kortlægning af bund- og naturforhold ses på Figur 4-7. 
Det er vanskeligt at foretage en direkte sammenligning af Gentofte Kommunes kortlægning af bund- og natur-
forhold og nærværende kortlægning af substrattyper og vegetationsudbredelse. Kommunens vurdering er ba-
seret på lokal viden og visuelle verifikationer fra snorkeldyk og ortofotos og er ikke direkte konverterbar til sub-
strattypeklassifikationen defineret i samarbejde med Miljøstyrelsen, jf. Råstofbekendtgørelsen (BEK nr. 1680 af 
17/12/2018, Fase IB). Nærværende kortlægning baseres på ensartet, fuldt dækkende SSS-data, som muliggør 
en mere ensartet og detaljeret substratklassifikation indenfor den gældende definitionsramme for havbunds-
klassifikation. Generelt er Gentofte Kommunes kortlægning blevet anvendt som en supplerende pegepind i for-
bindelse med substrattolkningen.  
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 24 af 68
 
 
 
Figur 4-6 Substrattypekort for undersøgelsesområdet og de enkelte delområder, der viser fordelingen af tolkede substrattyper og afgrænsning af vegetationsudbredelse på havbunden. Bemærk, at data indsamlet under transit eller vendinger også delvist er tolket og 
inddraget i figuren. Dertil er der identificeret et enkelt muligt objekt i Delområde 4 syd for Charlottenlund Strandpark  

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 25 af 68
 
 
 
Figur 4-7 Bund- og naturforhold langs Gentofte Kommunes kyststrækning fordelt på de enkelte Delområder. Kortlægningen er udarbejdet af Gentofte Kommune i efteråret 2024, og er primært baseret på indregisteringer fra snorkleture, som efterfølgende er blevet 
digitaliseret 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 26 af 68 
 
5 DESIGN AF STENREV 
5.1 
Opbygning af stenrev 
Stenrev kan udformes på mange måder. Stenrev kan udlægges som enkelte større sten eller sten i et eller flere 
lag. Stenrev kan anlægges som sammenhængende større områder med stenbund eller som en række mindre 
adskilte områder med stenbund. Stenrevets højde kan også varieres fra område til område. 
Gentofte Kommune udarbejder selv den endelige plangeometri af stenrevet.  
Stenrev er karakteriseret ved en stenbund med dækningsgrad på >25 % af sten større end 10 cm (Substrattype 
4), samt Substrattype 3 områder (10-25 % dækning af større sten), der støder op til og er i direkte forbindelse 
med Substrattype 4 områder.  
Det er muligt at omdanne substrattyper med lavere stendækning til stenrev ved at øge stendækningen med 
sten større end 10 cm.  
Større og eller mindre sten kan udlægges på havbunden for at skabe en stenbund med større stendækning, 
som makroalger kan sætte sig fast på.  
Samlede lag af større sten kan skabe hulrum, hvilket kan forme gennemsteder for vanddyr.  
Større dæksten kan udlægges direkte på stenet bund for at opbygge stenrev, se Figur 5-1. Substrattype 2b, 3 og 
4 vurderes at være egnet til at udlægge dæksten direkte på eksisterende bund. 
 
   
Figur 5-1 Principsnit af stenrev på hård bund 
 
Ved at samle det nye stenrev på eksisterende stenbund med stenrevskarakter (Substrattype 4 sammen med 
Substrattype 3), vil det samlede areal med stenrev ikke blive større, men kvaliteten af det eksisterende stenrev 
vil øges. På den anden side kan udlægning af større spredte sten på stenet bund med lavere dækning af større 
sten (Substrattype 2b og 3) kunne øge arealet og kvaliteten af de områder, som er tæt på at være egentlige 
stenrev. 
Når bunden består af sand eller lignende, skal der udlægges et lag mindre filtersten på bunden før større dæk-
sten udlægges oven på, se Figur 5-2.  

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 27 af 68 
 
Det forhindrer, at dækstene bliver undermineret, når sandrevlerne påvirkes af bølger. På sandbund kan der ske 
erosion rundt om større sten, som derved sætter sig ned i underlaget. Substrattype 1b vurderes at være egnet 
til at udlægge stenrev med filtersten nederst og dæksten øverst direkte på eksisterende sandbund. Disse sub-
strattyper vurderes at kunne bære et stenrev uden betydelige sætninger. Dette forudsætter dog, at der ikke er 
sætningsgivende lag dybere nede i havbunden, som ikke er identificeret i forundersøgelserne. På dybere vand 
vil sandbund ofte være dækket af ålegræs. Stenrev udlagt på dybere vand kan derfor påvirke udbredelsen af 
ålegræs, hvilket er uhensigtsmæssigt. Derfor vil det være bedre at anlægge nye stenrev i udkanten af den ak-
tive littorale zone, hvor bunden er dynamisk i mindre omfang og samtidigt ikke er dækket af ålegræs. 
 
 
Figur 5-2 Principsnit af stenrev på sandet bund 
 
Stenrev behøver generelt ikke at være stabilt i forhold til bølgepåvirkning. Mindre omrokeringer vurderes ikke 
at være en hindring for, at stenrev kan opfylde målsætningerne. 
Stenrev der indbygges som en del af kystbeskyttelsen på lavt vand bør designes til at være stabilt for at opret-
holde den kysttekniske virkning. I den inderste del af kystzonen vil der være betydelig sedimenttransport hen 
over stenrevet, hvilket kan reducere stenrevets biologiske værdi i forhold til mere beskyttede placeringer på 
dybere vand yderst i den aktive littorale zone.  
Højden af stenrevet over eksisterende bund og revets plangeometri skal tilpasses kystens dynamik således, at 
der ikke sker utilsigtet påvirkningen af kystmorfologien og kystdynamikken. 
Det er således lettere at formgive mindre stenrev på dybere vand end større sammenhængende stenrev på la-
vere vand i tilfælde af, at der ikke ønskes påvirkning af kystens dynamik og morfologi.  
Stenrev skal afmærkes med bøjer af hensyn til sejladssikkerhed.  
 
 
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 28 af 68 
 
5.2 
Egnethedskriterier for udlægning af stenrev 
I kapitel 6 beskrives og vurderes de syv delområder, som Gentofte Kommune har udpeget som potentielt eg-
nede til udlægning af kystnære stenrev. Beskrivelsen og vurderingen af delområdernes egnethed baseres på 
den gennemførte havbundskortlægning og følgende kriterier: 
- 
Bundsubstratets egnethed. Havbundens substratmæssige beskaffenhed er vigtig for havbundens 
egnethed for udlægning af stenrev. Varierede substrattyper (afsnit 4.1.5), hvor der i forvejen findes 
dækning af større sten (<10 cm), er særligt velegnede. Stenede lokaliteter vil i et vist omfang 
sandsynliggøre, at havbundens bæreevne er egnet til at udlægge stenrev. Substrattype 2 og til dels 
Substrattype 3 vurderes at være egnet til udlægning af stenrev. Dæksten kan udlægges direkte på 
havbunden uden ekstra filtersten under, hvilket medfører, at anlægsarbejdet er lettere og billigere. 
Substrattype 4 inkluderes ikke i egnethedskriteriet, da denne bundtype i forvejen klassificeres som 
stenrev (afsnit 4.1.4).  
- 
Havbundsvegetationens udbredelse. Områder med vegetation på havbunden er uegnede til 
udlægning af stenrev, idet havbundsvegetation udgør en vigtig biotop, som bl.a. understøtter 
biodiversitet og bidrager til økosystemets stabilitet. 
- 
Dybdeforhold. Dybdeforholdene ud for Gentofte Kommunes kyststrækning er tilvejebragt ved 
fulddækkende satellitbaseret dybdeopmåling udført af DHI. Dybdemodellen har en dataopløselighed 
på 2 meter. Baseret på modelleringen af bølgeklimaet ud for kysten og sedimenttransporten langs 
kysten i Gentofte Kommune er den aktive dybde vurderet til ca. 2 m (WSP, Kystteknisk Undersøgelse, 
2025). Den aktive dybde angiver den ydre grænse for, hvor signifikant kystparallel sedimenttransport 
foregår. Områder udenfor den aktive dybde vurderes egnet til udlægning af stenrev i og med 
sedimenttransporten som følge af bølger er begrænset og biologien ved stenrevet derfor er mindre 
påvirket. 
De opstillede overordnede kriterier for vurderingen af havbundens egnethed i forhold til udlægning af stenrev 
skal ses som et udgangspunkt. I det følgende foretages en mere detaljeret vurdering af delområderne.    

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 29 af 68 
 
6 BESKRIVELSE OG VURDERING 
AF POTENTIELLE 
STENREVSLOKALITETER 
Gentofte Kommune har udpeget syv potentielle områder til placering af kystnære stenrev, se Figur 2-1. I dette 
kapitel præsenteres beskrivelse og vurdering af delområderne i prioriteret rækkefølge anvist af Gentofte Kom-
mune. 
 
6.1 
Område 1 Syd for [adresse].1.1 
Beskrivelse 
Det er muligt at anlægge et kystnært stenrev syd for Skovshoved Havn, se Figur 6-1 og Figur 6-2. Kysten er be-
skyttet af store stensætninger langs havnen og kystvejen. Vanddybden ud for stensætningen varierer generelt 
mellem 2 og 3m indenfor Delområde 1.  
Revet vil bidrage til at forbinde to vigtige kystbiotoper. Den ene er Skovshoved Havn og den anden biotop er 
den varierede kyststrækning fra Charlottenlund Søbad til afslutningen af Charlottenlund Strandpark. 
Foruden at fungere som blå spredningskorridor for fisk, rejer, muslinger og andet dyreliv vil revet skabe fine 
formidlingsmæssige og rekreative muligheder, herunder snorkling og lystfiskeri efter havørred og torsk. 
Adgang til stenrevet er nem fra badebroen på sydsiden af Skovshoved Havn. Formidlingen ude i vandet kan 
eventuelt støttes af et ’Havrum’, udformet som en åben offentligt tilgængelig bygning på havnen med udstilling 
om, hvad man kan opleve af dyre- og planteliv langs kysten – og specifikt på det nærliggende formidlingsrev.  
 
6.1.2 
Vurdering 
Delområde 1 er dominereret af et vekslende dække af havbundsvegetation, sandbund og varieret bund med 
dække af større sten på d<10 %, se Figur 6-1. 26,6 % er dækket af tæt vegetation, som er koncentreret i de syd-
ligste 500 meter af delområdet og strækker sig søværts udenfor undersøgelsesområdet. Mod nord er vegetati-
onen meget spredt og havbunden er mere varierende med stenet substrat. Umiddelbart øst for badebroen på 
sydsiden af Skovshoved Havn består havbunden af varieret substrat med bestrøning af større sten på 10-25 % 
(Substrattype 3) med lokalt område på ca. 500 m2, der er tolket som stenrev (Substrattype 4), se Tabel 6-1.  

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 30 af 68 
 
Tabel 6-1 Arealfordeling af substrattyperne og den procentvise dækningsgrad i Delområde 1. Arealfordelingen for 
vegetation er også angivet. Bemærk, at den totale dækningsgrad (%) ikke giver 100 %, da vegetationsdækket på nogle 
arealer er så tæt, at den underliggende substrattype ikke kan tolkes ud fra det tilgængelige datagrundlag 
 
Delområde 1 
Substrattype 
m2 
% 
1b – Sandbund 
46.836 
45,1 
2b – Varieret bund med <10 % større sten 
32.862 
31,7 
3 – Varieret bund med 10-25 % større sten 
2.519 
2,4 
4 – Stenrev (>25 % større sten) 
545 
0,5 
Total 
82.762 
79,7 
Vegetation 
27.582 
26,6 
 
WSP vurderer, at området syd for Skovshoved Havn langs den søværts side af Delområde 1 er egnet til udlæg-
ning af stenrev, se Figur 6-3. Særligt strækningen fra det stenede område øst for badebroen ved Skovshoved 
Havn ned til de spredte forekomster af vegetation, som udgør en strækning på 200-300 meter, er velegnet. Den 
sydlige del af Delområde 1 er mindre egnet til udlægning af stenrev på grund af vegetation og sanddækket 
bund.  
Der er let adgang til området fra Skovshoved Havn fra den eksisterende badebro. Desuden ligger området i sik-
ker afstand fra indsejlingsområdet til havnen.  

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 31 af 68
 
 
 
Figur 6-1 Substrattypekort for Delområde 1, der viser fordelingen af de tolkede substrattyper og afgrænsning af vegetationsudbredelse på havbunden  
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 32 af 68
 
 
Figur 6-2 Dybdeforhold i Delområde 1 med ortofoto som baggrund. Dybdekonturlinjerne er genereret ud fra satellitbaseret dybdemodel fra DHI 
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 33 af 68
 
 
Figur 6-3 Oversigt over arealer i Delområde 1, som er egnet til udlægning af stenrev jf. kriterierne beskrevet i Afsnit 5.2.  
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 34 af 68 
 
6.2 
Område 2 Nord for [adresse].2.1 
Beskrivelse 
Det er muligt at anlægge et kystnært stenrev nord for Skovshoved Havn, se Figur 6-4 og Figur 6-5. Kysten er 
beskyttet af store stensætninger langs havnen og kystvejen. Vanddybden ud for stensætningen varierer gene-
relt mellem 1,5 og 3m indenfor Delområde 2.  
Revet vil bidrage til at forbinde to vigtige kystbiotoper. Den ene er Skovshoved Havn og den anden biotop er 
kommunens eneste naturlige stenrev ved Knud Rasmussens monument, der strækker sig fra land og mere end 
100 meter ud i havet.  
Foruden at fungere som blå spredningskorridor for fisk, rejer, muslinger og andet dyreliv vil revet skabe fine 
formidlingsmæssige og rekreative muligheder i forbindelse med snorkling og lystfiskeri efter havørred og torsk. 
Adgang til stenrevet er mulig fra badebroen på nordsiden af Skovshoved Havn og ved Knud Rasmussens monu-
ment. 
6.2.2 
Vurdering 
Delområde 2 består af strækningen fra Knud Rasmussen monument i nord til Skovshoved Havn i syd. Helt over-
ordnet består delområdet af et kystnært bælte af sandbund, som gradvist snævrer ind fra nord mod syd, hvor 
bunden bliver mere domineret af afvekslende substratforhold med varierede stendække. På tværs af delområ-
det ligger spredte forekomster af vegetation, se Figur 6-4. Dækningsgraden af vegetation udgør 9,6 % af delom-
rådet, se Tabel 6-2. Den centrale del af Delområde 2 er karakteriseret ved spredte større sten (Substrattype 2b) 
med potentiale for udlægning af stenrev, men havbunden på denne delstrækning har også en del spredte vege-
tationsbede, der reelt begrænser potentialet for at udlægge større sammenhængende stenrev i store dele af 
Delområde 2. I stil med Delområde 1, er der potentiale for, at den eksisterende spredte vegetation tænkes 
sammen med udlægning af mindre stenrev med henblik på at skabe en biotop af spredte stenrev og vegetati-
onsbede. Den sydligste del af Delområde 2 langs Skovshoved Havn ned til Skovshoved Havbad er domineret 
Substrattype 2b og 3 uden dække af vegetation. Vurderet ud fra substrat- og vegetationsforhold er dette om-
råde velegnet til udlægning af stenrev, som med fordel kan forlænges ca. 80 meter nord til for knækket på del-
områdets afgræsning, se Figur 6-4 og Figur 6-6.   
Der er adgang til vandet fra vandskibroen på den nordlige mole ved Skovshoved Havn, som kan give adgang til 
stenrevet. Vanddybden er tilstrækkelig til, at der ikke er udfordringer med påvirkning af kystmorfologien og 
området ligger desuden relativt sikker i forhold til sejlads.  
Delområde 2 vurderes at være egnet til udlægning af sammenhængende stenrev eller spredte større dæksten 
direkte på havbunden specielt i den sydligste del.  
I overensstemmelse med Gentofte Kommunes egen kortlægning af bund- og naturforhold, ligger der et natur-
ligt stenrev umiddelbart udenfor Delområde 2 mod nord og nordøst. Potentialet for at udvide det eksisterende 
stenrev til Delområde 2 er begrænset af tætte vegetationsbede, se Figur 6-4.  

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 35 af 68 
 
Tabel 6-2 Arealfordeling af substrattyperne og den procentvise dækningsgrad i Delområde 2. Arealfordelingen for 
vegetation er også angivet  
 
 
Delområde 2 
Substrattype 
m2 
% 
1b – Sandbund 
24.820 
41,1 
2b – Varieret bund med <10 % større sten 
31.795 
52,6 
3 – Varieret bund med 10-25 % større sten 
3.448 
5,7 
4 – Stenrev (>25 % større sten) 
363 
0,6 
Total 
60.426 
100,0 
Vegetation 
5.829 
9,6 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 36 af 68
 
 
 
Figur 6-4 Substrattypekort for Delområde 2, der viser fordelingen af de tolkede substrattyper og afgrænsning af vegetationsudbredelse på havbunden  
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 37 af 68
 
 
 
Figur 6-5 Dybdeforhold i Delområde 2  
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 38 af 68
 
 
 
 
Figur 6-6 Oversigt over arealer i Delområde 2, som er egnet til udlægning af stenrev jf. kriterierne beskrevet i Afsnit 5.2  
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 39 af 68 
 
6.3 
Område 3 Nordlig del af Charlottenlund Strand-
park 
6.3.1 
Beskrivelse 
Delområde 3 omfatter området ud for Charlottenlund Strandpark syd for Charlottenlund Søbad. Vanddybden 
er generelt mellem 1m i den sydligste del ind mod land til og 3m i den nordlige del ud mod havet, se Figur 6-7 
og Figur 6-8.  
Ved Charlottenlund Strandpark findes 50-100 meter syd for Søbadet tre rudimentære stenrev – det vil sige små 
rester af tidligere stenrev. De ses som små stenhøfder i vandkanten og strækker sig cirka 15 meter ud fra land. 
Disse rudimentære stenrev foreslås forlænget, så de strækker sig længere ud i vandet – vinkelret på land og 
cirka 100 meter ud fra kysten.  
Adgangen til revene er god. Fra stranden ved Charlottenlund Strandpark kan man vade og svømme direkte ud 
på revene. 
Revene vil skabe fine muligheder for formidling samt snorkling og lystfiskeri efter havørred og torsk. 
6.3.2 
Vurdering 
I Delområde 3 ved Charlottenlund Strandpark syd for Søbadet er bundforholdene dels karakteriseret ved områ-
der med blandet til stenet substrat og dels ved områder domineret af vegetation, se Figur 6-7.  Den søværts del 
af den nordlige og sydlige ende af Delområde 3 har høj koncentration af vegetation. Samlet set udgør vegetati-
onen 61,2 % af delområdet, se Tabel 6-3. Centralt i delområdet er havbunden domineret af stenet substrat, der 
lokalt tolkes som stenrev (Substrattype 4).  
I Gentofte Kommunes kortlægning af bund- og naturforholdene er der beskrevet ”Bund med kalkformationer” i 
det stenede område, hvilket ikke har været muligt at identificere ved det tilgængelige SSS- og MBES-data, se 
Figur 4-7.  
I den sydligste del af området mod kysten består havbunden af varieret havbund uden vegetationsdække, hvor 
der stendækningen helt lokalt overstiger 25 %. 
Ud fra de eksisterende substrat- og vegetationsforhold i Delområde 3 er der stort potentiale for at udlægge 
stenrev i den centrale del af Område 4 ud for Charlottenlund Strandpark, se Figur 6-7. Her vil det potentielle 
stenrev kunne udlægges i det varierende substrat (primært Substrattype 3), der omkranser det eksisterende 
stenrev (Substrattype 4). Mod syd i delområdet er der potentiale for at forlænge det potentielle stenrev ved at 
anlægge en korridor til den sydligste Substrattype 4 i delområdet og derved skabe et sammenhængende kyst-
nært stenrev. 
Områderne med substrat egnet til udlægning af stenrev er dog lavvandet ud for Charlottenlund Strandpark, se 
Figur 6-8. Desuden er der forslag om at anlægge sandstrand langs Charlottenlund Strandpark. Det vurderes 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 40 af 68 
 
derfor samlet set, at Delområde 3 ikke er optimalt til udlægning af nye stenrev, se Figur 6-9. Der kan eventuelt 
indarbejdes stenrev på meget lavt vand i eventuelle nye kystbeskyttelseskonstruktioner for at stabilisere en ny 
strand. Sådanne stenrev forventes dog at blive påvirket af sedimenttransporten langs kysten og vil derfor have 
en mindre biologisk værdi. 
 
Tabel 6-3 Arealfordeling af substrattyperne og den procentvise dækningsgrad af Delområde 3. Arealfordelingen for 
vegetation er også angivet. Bemærk, at den totale dækningsgrad (%) ikke giver 100 %, da vegetationsdækket på nogle 
arealer er så tæt, at den underliggende substrattype ikke kan tolkes ud fra det tilgængelige datagrundlag 
 
 
Delområde 3 
Substrattype 
m2 
% 
1b – Sandbund 
6.158 
13,0 
2b – Varieret bund med <10 % større sten 
12.808 
27,0 
3 – Varieret bund med 10-25 % større sten 
5.907 
12,4 
4 – Stenrev (>25 % større sten) 
969 
2,0 
Total 
25.842 
54,4 
Vegetation 
29.082 
61,2 
 
 
 
 
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 41 af 68
 
 
 
Figur 6-7 Substrattypekort for Delområde 3, der viser fordelingen af de tolkede substrattyper og afgrænsning af vegetationsudbredelse på havbunden  
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 42 af 68
 
 
Figur 6-8 Dybdeforhold i Delområde 3 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 43 af 68
 
 
 
Figur 6-9 Oversigt over arealer i Delområde 3, som er egnet til udlægning af stenrev jf. kriterierne beskrevet i Afsnit 5.2  
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 44 af 68 
 
6.4 
Område 4 Sydlig del af Charlottenlund Strand-
park 
6.4.1 
Beskrivelse 
Delområde 4 omfatter området ud for den sydligste halvdel af Charlottenlund Strandpark. Vanddybden er ge-
nerelt lille og kun mellem 1,5 og 2 m, se Figur 6-10 og Figur 6-11. 
 I vandet ud for livredderstationen ved Charlottenlund Strandpark findes ganske mange ret store solitære sten. 
Der er altså tale om et rev ’tyndt’ besat med sten. 
Der kan muligvis etableres et velfungerende stenrev ved at udlægge sten imellem de solitære sten. Der vil da 
opstå en sammenhængende sten- og tangbiotop, som kan forlænges parallelt med kysten op imod stenrevene 
syd for Charlottenlund Søbad.  
Adgangen til revet vil være let. Fra stranden ved Charlottenlund Strandpark kan man vade og svømme direkte 
ud på revet.  
Revet vil skabe gode muligheder for formidling og rekreative aktiviteter som snorkling og lystfiskeri efter havør-
red og torsk. 
6.4.2 
Vurdering 
Delområde 4 ud for den sydlige halvdel af Charlottenlund Strandpark er overordnet set domineret af vegeta-
tion med en dækningsgrad på 74,7 %, se Tabel 6-4. Vegetationen er generelt tæt i området, hvilket medfører, 
at den underliggende substrattype ikke kan tolkes. Landværts for vegetationens udbredelse ligger et smalt 
bælte orienteret parallelt med kysten, som består af varieret substrat (Substrattype 2b) med spredte større 
sten. Ud fra et substratmæssigt perspektiv, vurderes det, at der er et moderat potentiale for udlægning af sten-
rev i bæltet med spredte større sten. 
Områderne med substrat egnet til udlægning af stenrev er dog lavvandet ud for den sydlige del af Charlotten-
lund Strandpark, se Figur 6-10 og Figur 6-11. Desuden er der forslag om at anlægge sandstrand langs Charlot-
tenlund Strandpark. Det vurderes derfor samlet set, at Delområde 4 ikke er optimalt til udlægning af nye sten-
rev, se Figur 6-12. Der kan eventuelt indarbejdes stenrev på meget lavt vand i eventuelle nye kystbeskyttelses-
konstruktioner for at stabilisere en ny strand. Sådanne stenrev forventes dog at blive påvirket af sediment-
transporten langs kysten og vil derfor have en mindre biologisk værdi. 
I området er der identificeret et muligt objekt af ikke naturlig karakter. Figur 6-13 viser et kortudsnit, hvor det 
aflange mulige objekt fremgår. Figur 6-13 viser desuden et eksempel på, hvordan vegetationen fremgår af SSS-
data og afgrænsningen af vegetationens udbredelse.  
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 45 af 68 
 
Tabel 6-4 Arealfordeling af substrattyperne og den procentvise dækningsgrad af Delområde 4. Arealfordelingen for 
vegetation er også angivet. Bemærk, at den totale dækningsgrad (%) ikke giver 100 %, da vegetationsdækket på nogle 
arealer er så tæt, at den underliggende substrattype ikke kan tolkes ud fra det tilgængelige datagrundlag 
 
 
Delområde 4 
Substrattype 
m2 
% 
1b – Sandbund 
2.306 
10,3 
2b – Varieret bund med <10 % større sten 
6.101 
27,2 
Total 
8.408 
37,4 
Vegetation 
16.791 
74,7 
 
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 46 af 68
 
 
 
Figur 6-10 Substrattypekort for Delområde 4, der viser fordelingen af de tolkede substrattyper og afgrænsning af vegetationsudbredelse på havbunden  
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 47 af 68
 
 
 
Figur 6-11 Dybdeforhold i Delområde 4 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 48 af 68
 
 
 
Figur 6-12 Oversigt over arealer i Delområde 4, som er egnet til udlægning af stenrev jf. kriterierne beskrevet i Afsnit 5.2  
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 49 af 68
 
 
 
Figur 6-13 Zoom af SSS-mosaikken, hvor der er identificeret et muligt objekt. Det mulige objekt er aflangt og ca. 10 meter langt. Det kan ikke fastlås, hvad objektet er grundet manglende visuelle verifikationer. På figuren ses desuden et nærbillede af vegetationens 
udbredelse og udtryk på SSS-data 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 50 af 68 
 
6.5 
Område 5 Indsejlingen til [adresse].5.1 
Beskrivelse 
Delområde 5 omfatter området omkring indsejlingen til Skovshoved Havn, se Figur 6-14 og Figur 6-15. Vand-
dybden i området er omkring 5m. 
 Stensætningerne ved havnens dækværker fungerer som ’endimensionelle’ stenrev – da der kun er vand langs 
deres sider og ikke over dem. Den bananformede bølgebryder i havet ud for indsejlingen til Skovshoved Havn 
er et godt eksempel. Den er 130 meter lang. 
Der kan i begge ender af ’bananen’ udlægges sten på bunden, så der opstår en undersøisk forlængelse af sten-
kastningen. Der vil her opstå en spændende biotop på mellemdybt vand, som vil tiltrække og fastholde større 
fisk fra Øresund – især torsk og havørred. 
Fra dette undersøiske rev kan fisk og andre organismer sprede sig ind langs havnens endimensionelle rev – 
stensætningerne – og videre ind til de kystnære biotoper langs kysten nord og syd for havnen. 
Gentofte Kommune har specificeret, at stenrevene ved Delområde 5 ikke er tiltænkt formidling, men at skabe 
en undersøisk korridor mellem stensætningen langs kysten og bølgebryderen foran indsejlingen til Skovshoved 
Havn med henblik på at understøtte og forbedre det eksisterende liv på lokaliteten. 
6.5.2 
Vurdering 
Havbunden i Delområde 5 ved den nordlige og sydlige del af indsejlingen til Skovshoved Havn er kendetegnet 
ved stor variation med vekslende dækningsgrad af større sten, se Figur 6-14. Samlet set udgør den blandede til 
stenede bund (Substrattype 2b, 3 og 4) 75,5 % af havbunden indenfor delområdet, mens der ikke er fundet 
havbundsvegetation i området, se Tabel 6-5. 
Ud fra en betragtning af arealfordelingen af substratet og vegetationsforhold, vurderer WSP, at Delområde 5 er 
egnet til udlægning af stenrev, se Figur 6-16. I særdeleshed er potentiale stort i den nordlige del af Delområde 
5, hvor Gentofte Kommunes ønske om etablering af korridor mellem stensætningen på Skovshoved Havns 
nordlige mole og bølgebryderen foran indsejlingen, hvor der allerede er en bestrøning af større sten på 10-25 
%, se Figur 6-14. Ligeledes er den nordligste del af Delområde 5 et velegnet areal til udlægning af stenrev, da 
havbunden her består af et sammenhænge område af varieret substrat. 
Delområde 5 udgør dog området omkring indsejlingen til Skovshoved Havn. Det vurderes derfor overordnet 
set, at Delområde 5 ikke er egnet til udlægning af stenrev af hensyn til sejladssikkerheden og herunder risiko 
for grundstødning.  
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 51 af 68 
 
Tabel 6-5 Arealfordeling af substrattyperne og den procentvise dækseningsgrad af Delområde 5. Arealfordelingen for 
vegetation er også angivet 
 
 
Delområde 1 
Substrattype 
m2 
% 
1b – Sandbund 
6.250 
24,4 
2b – Varieret bund med <10 % større sten 
13.294 
52,0 
3 – Varieret bund med 10-25 % større sten 
5.587 
21,8 
4 – Stenrev (>25 % større sten) 
440 
1,7 
Total 
25.571 
100,0 
Vegetation 
0 
0,0 
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 52 af 68
 
 
Figur 6-14 Substrattypekort for Delområde 5, der viser fordelingen af de tolkede substrattyper og afgrænsning af vegetationsudbredelse på havbunden  
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 53 af 68
 
 
 
Figur 6-15 Dybdeforhold i Delområde 5 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 54 af 68
 
 
 
Figur 6-16 Oversigt over arealer i Delområde 5, som er egnet til udlægning af stenrev jf. kriterierne beskrevet i Afsnit 5.2  

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 55 af 68 
 
6.6 
Område 6 Charlottenlund Søbad 
6.6.1 
Beskrivelse 
Charlottenlund Søbad er overordnet set en trækonstruktion, der strækker sig fra land og 100 meter ud i havet, 
se Figur 6-17 og Figur 6-18. Vanddybden ud for Charlottenlund Søbad er mellem 2 og 3 m.  
Under og i forlængelse af søbadets nordre og søndre trækonstruktioner strækker sig to bølgebrydere ud mod 
Øresund i form af stensætninger. Disse stensætninger har karakter af endimensionelle rev. 
Ud fra begge stensætninger kan udlægges sten på havbunden, så de får en undersøisk forlængelse.  
Der vil her opstå en spændende biotop på mellemdybt vand, som vil tiltrække og fastholde større fisk fra Øre-
sund – især torsk og havørred.  
Fra dette undersøiske rev kan fisk og andre organismer sprede sig ind langs land og nordpå til Skovshoved Havn 
og sydpå til de kystnære biotoper syd for Søbadet. 
Gentofte Kommune er bekendt med stillestående vand, ophobning af tang og iltsvind landværts for søbadet.  
 
6.6.2 
Vurdering 
Delområde 6 ud for Charlottenlund Søbad er domineret af tæt vegetationsdække, som illustreres på Figur 6-17. 
Vegetationen dækker 79,6 % af delområdet, se Tabel 6-6. 27,2 % af delområdet består af sandbund (Substrat 
1b), mens en meget lille del består af variereret bund med spredte større sten. 
Overordnet vurderes Delområde 6 at være uegnet som lokalitet til udlægning af stenrev grundet store domi-
nans af tæt vegetationsdække og manglende velegnet substrat, se Figur 6-19. 
Desuden er der alvorlige udfordringer med stillestående vand, ophobning af tang og iltsvind landværts for sø-
badet. Udlægning af yderligere sten i området kan medføre, at forholdene forværres.  
 
 
 
 
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 56 af 68 
 
Tabel 6-6 Arealfordeling af substrattyperne og den procentvise dækningsgrad af Delområde 6. Arealfordelingen for 
vegetation er også angivet. Bemærk, at den totale dækningsgrad (%) ikke giver 100 %, da vegetationsdækket på nogle 
arealer er så tæt, at den underliggende substrattype ikke kan tolkes ud fra det tilgængelige datagrundlag 
 
 
Delområde 6 
Substrattype 
m2 
% 
1b – Sandbund 
4.376 
27,2 
2b – Varieret bund med <10 % større sten 
18 
0,1 
Total 
4.395 
27,3 
Vegetation 
12.800 
79,6 
 
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 57 af 68
 
 
 
Figur 6-17 Substrattypekort for Delområde 6, der viser fordelingen af de tolkede substrattyper og afgrænsning af vegetationsudbredelse på havbunden  
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 58 af 68
 
 
Figur 6-18 Dybdeforhold i Delområde 6 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 59 af 68
 
 
Figur 6-19 Oversigt over arealer i Delområde 6, som er egnet til udlægning af stenrev jf. kriterierne beskrevet i Afsnit 5.2  
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 60 af 68 
 
6.7 
Område 7 Indsejlingen til [adresse].7.1 
Beskrivelse 
Ud for indsejlingen til Tuborg Havn findes i dag to bølgebrydere – en på 150 m og en på 40 m, se Figur 6-20 og 
Figur 6-21. 
Ud fra begge stensætninger kan udlægges sten, så der opstår en undersøisk forlængelse. Der vil her opstå en 
spændende biotop på mellemdybt vand. 
Gentofte Kommune har specificeret, at stenrevene ved Delområde 7 ikke er tiltænkt formidling, men at skabe 
en undersøisk korridor mellem stensætningen langs kysten og bølgebryderen foran indsejlingen til Tuborg Havn 
med henblik på at understøtte og forbedre det eksisterende liv på lokaliteten. 
6.7.2 
Vurdering 
Delområde 7 ved indsejlingen til Tuborg Havn er delt op af et nordligt og et sydligt område, se Figur 6-20. Om-
kring halvdelen består af varieret substrat med vekslende dække af sand, grus og større sten (Substrattype 2b 
og 3), se Tabel 6-7. Den sydlige del er karakteriseret ved varieret bund med spredt havbundsvegetation og lo-
kale fremspring af mindre skrænter på <0,5 m i højden. Skrænterne vurderes at være lokale lerskrænter (Sub-
strattype 1c), men vurderingen er behæftet med en vis usikkerhed, da der ikke er gennemført verificerende 
ROV-dyk. Det er også en mulighed, at skrænterne består af blotlagte tørvelag. I den nordlige del udgøres hav-
bunden af varieret til stenet substrat, mens den centrale del består af sandbund. Ud fra Gentofte Kommunes 
ønske om et lavt stenrev som korridor fra havnens dækværker til bølgebryderen foran havnen, vil den østlige 
del af det nordlige område være mest egnet ud fra en betragtning af bundtype, hvor substratet består af Sub-
strattype 2b, se Figur 6-20. 
Delområde 7 udgør området omkring indsejlingen til Tuborg Havn. Det vurderes derfor overordnet set, at Del-
område 7 ikke er egnet til udlægning af stenrev af hensyn til sejladssikkerheden og herunder risiko for grund-
stødning.  
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 61 af 68 
 
Tabel 6-7 Arealfordeling af substrattyperne og den procentvise dækningsgrad af Delområde 7. Arealfordelingen for 
vegetation er også angivet  
 
 
Delområde 7 
Substrattype 
m2 
% 
1b – Sandbund 
7.382 
42,4 
1c – Ler 
827 
4,7 
2b – Varieret bund med <10 % større sten 
8.614 
49,4 
3 – Varieret bund med 10-25 % større sten 
425 
2,4 
4 – Stenrev (>25 % større sten) 
183 
1,0 
Total 
17.431 
100,0 
Vegetation 
1.449 
8,3 
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 62 af 68
 
 
 
Figur 6-20 Substrattypekort for Delområde 7, der viser fordelingen af de tolkede substrattyper og afgrænsning af vegetationsudbredelse på havbunden 
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 63 af 68
 
 
Figur 6-21 Dybdeforhold i Delområde 7 
 
 
 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 64 af 68
 
 
Figur 6-22 Oversigt over arealer i Delområde 7, som er egnet til udlægning af stenrev jf. kriterierne beskrevet i Afsnit 5.2  
  

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 65 af 68 
 
7 RESUME 
7.1 
Mål og rammer 
Gentofte Kommune har afsat 1,5 millioner kroner til at etablere et kystnært stenrev i 2026. Gennem fondssøg-
ning samt søgning af statslige midler ønsker kommunen, at stenrevet potentielt gøres større.  
Stenrevet skal styrke biodiversiteten og fiskebestandene lokalt og herunder bidrage til torskens positive frem-
gang i Øresund.  
Stenrevet skal skabe bedre rekreative muligheder langs kysten for snorkling, dykning og lystfiskeri. Kommunen 
ønsker også, at der skal være let og sikker adgang til revet for svømmere og dykkere fra baglandet. Desuden 
skal der skabes mulighed for formidling af havets natur og økosystemer.  
På de mest kystnære og lavvandede lokaliteter kan stenrevet udformes som en del af kystbeskyttelsen og her-
ved have en positiv effekt på sedimenttransporten og kystmorfologien. Stenrev med kystbeskyttende virkning 
skal ansøges hos kommunens kystmyndighed.  
På lidt dybere vand vil stenrevet have en ubetydelig virkning på kystdynamikken og i dette tilfælde have en hø-
jere biologisk værdi, da revet påvirkes mindre af sedimenttransport. Stenrev på dybere vand uden kystteknisk 
virkning skal ansøges hos Kystdirektoratet.  
Hvis der er tale om godkendelse hos KDI (stenudlægning på søterritoriet), så er det afgørende, hvilken type 
stenrev der er tale; forskningsrev, reetablering eller formidlingsrev. KDI opererer kun med disse tre typer og 
det skal konkretiseres i ansøgningen. Hvis der er tale om reetablering skal der være dokumentation for stenfi-
skeri i området. 
Forundersøgelserne skal anvendes i kommunens ansøgning til Kystdirektoratet eller kystmyndigheden i kom-
munen vedrørende tilladelse til udlægning af sten på havbunden.   
Kommunen har udpeget syv potentielle stenrevsområder og har desuden foretaget en indledende prioritering 
af områderne. 
7.2 
Opbygning af stenrev 
Stenrev kan udformes på mange måder. Stenrev kan udlægges som enkelte større sten eller sten i et eller flere 
lag. Stenrev kan anlægges som sammenhængende større områder med stenbund eller som en række mindre 
adskilte områder med stenbund. Stenrevets højde kan også varieres fra område til område. Gentofte Kom-
mune udarbejder selv den endelige plangeometri af stenrevet.  
Stenrev er karakteriseret ved en stenbund med dækningsgrad på >25 % af sten større end 10 cm (Substrattype 
4), samt Substrattype 3 områder (10-25 % dækning af større sten), der støder op til og er i direkte forbindelse 
med Substrattype 4 områder.  
Det er muligt at omdanne substrattyper med lavere stendækning til stenrev ved at øge stendækningen med 
sten større end 10 cm.  

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 66 af 68 
 
Større og eller mindre sten kan udlægges på havbunden for at skabe en stenbund med større stendækning, 
som makroalger kan sætte sig fast på. Samlede lag af større sten kan skabe hulrum, hvilket kan forme gennem-
steder for vanddyr.  
Substrattype 2b, 3 og 4 vurderes at være egnet til at udlægge dæksten direkte på eksisterende bund.   
På sandbund kan der ske erosion rundt om større sten, som derved sætter sig ned i underlaget.  
Når bunden består af sand eller lignende, skal der udlægges et lag mindre filtersten på bunden før større dæk-
sten udlægges oven på. Det forhindrer, at dækstene bliver undermineret, når sandrevlerne påvirkes af bølger.  
Substrattype 1b vurderes at være egnet til at udlægge stenrev med filtersten nederst og dæksten øverst di-
rekte på eksisterende sandbund. 
Stenrev behøver generelt ikke at være stabilt i forhold til bølgepåvirkning. Mindre omrokeringer vurderes ikke 
at være en hindring for, at stenrev kan opfylde målsætningerne. 
Stenrev der indbygges som en del af kystbeskyttelsen på lavt vand bør designes til at være stabilt for at opret-
holde den kysttekniske virkning. I den inderste del af kystzonen vil der være betydelig sedimenttransport hen 
over stenrevet, hvilket kan reducere stenrevets biologiske værdi i forhold til mere beskyttede placeringer på 
dybere vand yderst i den aktive littorale zone.  
Stenrev skal afmærkes med bøjer af hensyn til sejladssikkerhed.  
 
7.3 
Kriterier 
Beskrivelsen og vurderingen af delområdernes egnethed til udlægning af stenrev baseres på den gennemførte 
havbundskortlægning og følgende kriterier: 
- 
Bundsubstratets egnethed. Havbundens substratmæssige beskaffenhed er vigtig for havbundens 
egnethed for udlægning af stenrev. Varierede substrattyper (afsnit 4.1.5), hvor der i forvejen findes 
dækning af større sten (<10 cm), er særligt velegnede. Stenede lokaliteter vil i et vist omfang 
sandsynliggøre, at havbundens bæreevne er egnet til at udlægge stenrev. Substrattype 2 og til dels 
Substrattype 3 vurderes at være egnet til udlægning af stenrev. Dæksten kan udlægges direkte på 
havbunden uden ekstra filtersten under, hvilket medfører, at anlægsarbejdet er lettere og billigere. 
Substrattype 4 inkluderes ikke i egnethedskriteriet, da denne bundtype i forvejen klassificeres som 
stenrev (afsnit 4.1.4).  
- 
Havbundsvegetationens udbredelse. Områder med vegetation på havbunden er uegnede til 
udlægning af stenrev, idet havbundsvegetation udgør en vigtig biotop, som bl.a. understøtter 
biodiversitet og bidrager til økosystemets stabilitet. 
- 
Dybdeforhold. Baseret på modelleringen af bølgeklimaet ud for kysten og sedimenttransporten langs 
kysten i Gentofte Kommune er den aktive dybde vurderet til ca. 2 m (WSP, Kystteknisk Undersøgelse, 
2025). Den aktive dybde angiver den ydre grænse for, hvor signifikant kystparallel sedimenttransport 
foregår. Områder udenfor den aktive dybde vurderes egnet til udlægning af stenrev i og med 

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 67 af 68 
 
sedimenttransporten som følge af bølger er begrænset og biologien ved stenrevet derfor er mindre 
påvirket. 
De opstillede overordnede kriterier for vurderingen af havbundens egnethed i forhold til udlægning af stenrev 
skal ses som et udgangspunkt.  
 
7.4 
Vurdering 
Gentofte Kommune har udpeget syv potentielle områder til placering af kystnære stenrev.  
Stenrev med fokus på at forbedre den kystnære biodiversitet i Gentofte Kommune bør generelt anlægges uden 
for den littorale zone på dybder større end ca. 2m, hvor påvirkningen fra sedimentransporten langs kysten er 
mindre. 
På den anden side bør nye stenrev ikke anlægges oven på ålegræs, som ofte dominerer uden for den littorale 
zone, hvor bunden er dækket af sand. Ålegræsbede udgør i sig selv værdifulde habitater.  
Nye stenrev bør heller ikke anlægges oven på eksisterende stenrev, da dette blot ødelægge eksisterende habi-
tater og herunder vegetation. 
Stenrev kan anlægges med større sten direkte på havbund med varierende substrat med sand, grus og sten. 
Det anbefales ikke at anlægge nye stenrev på sandbund, da der i dette tilfælde er behov for at udlægge filter-
sten under dækstene for at forhindre underminering. Filterstene vil gøre projektet dyre og mere besværligt at 
anlægge. Desuden indikerer blotlagt sandbund nær kysten ofte, at der foregår sedimenttransport. Det bør und-
gås at anlægge stenrev i den littorale zone uden, at stenrevene er designet med henblik på at stabilisere stran-
den i forbindelse med konstruktioner, der går op på stranden.  
Det anbefales, at stenrevene anlægges som mindre usammenhængende områder med større sten i et eller 
flere lag i områder med mellem ca. 2 og 3 m vanddybde.  
Området langs Charlottenlund Strandpark vurderes generelt uegnet til udlægning af stenrev, da området skal 
udviklet til en egentlig strandpark. Mindre kystnære stenrev kan dog indarbejdes i eventuelle stenkonstruktio-
ner, som skal hjælpe til at stabilisere eventuelle nye sandstrande. Sådanne stenrev vil dog være påvirket af se-
dimenttransport og har derfor ikke stor biologisk værdi.  
Områder omkring indsejlingen til Skovshoved Havn og Tuborg Havn vurderes overordnet set uegnet til udlæg-
ning af stenrev af hensyn til sejladssikkerheden og herunder risiko for grundstødning.   
Områderne umiddelbart nord og syd for Skovshoved Havn, Område 1 og 2, vurderes at være bedst egnet til 
anlæggelse af nye stenrev. Vanddybden er mellem 2 og 3 m. Bunden består af blandet substrat med større om-
råder med Substrattype 2, hvorved udlægning af dæksten direkte på havbunden kan øge arealet med stenrev 
mest samlet set. Der er desuden gode adgangsforhold fra badebroer ved havnens dækværker og mulighed for 
parkering og formidling på landarealerne.  

 
 
WSP Danmark A/S 
Projektnavn: kystteknisk undersøgelse - Stenrev 
Projektnr.:[telefon]
Dato: 2025-05-23 
Side 68 af 68 
 
8 REFERENCER 
COWI. (2017). Byernes udfordringer med havvandsstigning og stormflod. COWI for Realdania. 
Dataforsyningen. (14. 05 2025). Forårsbilleder Ortofoto - GeoDanmark. Hentet fra 
https://dataforsyningen.dk/data/981#terms 
DMI. (1999). Observeret vindhastighed og -retning i Danmark - med klimanormaler 1961-90.  
DMI. (2018). Vedlednming i anvendelse af udledningsscenarie. DMI i samarbejde med MST. 
DMI. (2025). Hentet fra Hellerup Havn tidevandstabel: 
https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Bruger_upload/Tidevand/2025/HellerupHavn.pdf 
Geodatastyrelsen. (2025). Den danske havnelods.  
GEUS. (2025). GEUS' Jupiter-database. Hentet fra Jordartskort: 
https://data.geus.dk/geusmap/?mapname=jupiter#baslay=baseMapDa&optlay=&extent=712899.727
4981485,6177856.418619497,733614.1827346344,6188061.971356301&layers=jordartskort_25000 
IPCC. (2021). Climate Change 2021: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Sixth 
Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change. Cambridge University Press. 
Klimatilpasning. (21. February 2025). Klimatilpasning.dk. Hentet fra Ny vejledning i anvendelse af 
udledningsscenarier til klimatilpasning: https://klimatilpasning.dk/nyheder/2025/januar/ny-
vejledning-i-anvendelse-af-udledningsscenarier-til-af-klimatilpasning 
Klimaatlas. (2025). Klimaatlas. Hentet fra https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas 
Kystdirektoratet. (2018). Vejledning om kystbeksyttelsesmetoder.  
Kystdirektoratet. (2024). Delundersøgelse af sikringsniveau for stormflodsssikring af København. 
Kystdirektoratet med bidrag fra DMI. 
Kystdirektoratet. (2024). Højvandsstatistikker. Kysdirektoratet, Miljøministeriet. 
Kystdirektoratet. (2025). Kystatlas.  
WSP. (2022). The Danish substrate classification method.  
WSP. (2025). Kystteknisk skitseforslag for strandpark ved Charlottenlund Fort. Gentofte Kommune. 
WSP. (2025). Kystteknisk Undersøgelse. Gentofte Kommune. 
WSP. (2025). Skitseprojekt for kystbeskyttelse ved [adresse]. Gentofte Kommune. 
WSP. (2025). Vurdering af egnede lokaliteter og udformning af stenrev. Gentofte Kommune. 
 
 

 
HAVMILJØETS TILSTAND LANGS 
GENTOFTE KOMMUNES KYST 
APRIL 2024 
 
 

 
wsp.com 
Side 2
 
 
 
Projektnavn 
HAVMILJØETS TILSTAND LANGS GENTOFTE KOMMUNES KYST 
Kunde 
Gentofte Kommune 
Projektleder 
[navn] og [navn] 
Til 
Gentofte Kommune 
Udarbejdet af 
[navn], [navn], [navn], Tina Drist-
Jensen 
Kvalitetssikret af 
[navn] 
Godkendt af 
[navn] 
Version 
03 
Versionsdato 
26. april 2024 
 

 
wsp.com 
Side 3
 
 
 
 
 
1 
INTRODUKTION ................................................................. 5 
1.1 
Baggrund ..................................................................................... 5 
1.2 
Datagrundlag .............................................................................. 5 
1.3 
Havet langs Gentofte Kommunes kyst .................................... 6 
1.3.1 
Miljøtilstanden ......................................................................................................... 11 
2 
HAVMILJØETS TILSTAND UD FOR 
GENTOFTE KOMMUNES KYST (DEL 1) .................. 13 
2.1 
Miljøindikatorer ......................................................................... 13 
2.1.1 
Ålegræs ................................................................................................................... 14 
2.1.2 
Bundfauna .............................................................................................................. 31 
2.1.3 
Sigtdybden .............................................................................................................. 36 
2.1.4 
Miljøfarlige stoffer (MFS)........................................................................................ 38 
2.2 
Presfaktorer .............................................................................. 50 
2.2.1 
Næringsstoffer ........................................................................................................ 50 
2.2.2 
Iltsvind ..................................................................................................................... 65 
2.3 
Opsummering - havmiljøets tilstand ud for Gentofte 
Kommunes kyst ........................................................................ 67 
3 
GENTOFTES KYST - PÅVIRKNING FRA 
STØRRE ANLÆGSPROJEKTER (DEL 2A) ............ 69 
3.1 
Udvidelse af Nordhavnen ........................................................ 69 
3.1.1 
Påvirkning af strømforhold og vandstand ............................................................. 70 
3.1.2 
Påvirkning af bølgeforhold ..................................................................................... 72 
3.1.3 
Virkning på de kystmorfologiske forhold, på aflejring og på tilsanding ............... 72 
3.1.4 
Påvirkninger fra anlægsfasen ................................................................................ 73 
3.2 
Lynetteholm .............................................................................. 73 
3.2.1 
Påvirkning af strømforhold og vandstand ............................................................. 74 
3.2.2 
Påvirkning af bølgeforhold ..................................................................................... 76 
3.2.3 
Påvirkninger under anlægsfasen ........................................................................... 76 
3.3 
Nordhavnstunnellen ................................................................. 77 
3.3.1 
Sedimentspredning af MFS ................................................................................... 78 
3.4 
Andre relevante projekter ........................................................ 81 
3.5 
Opsummering ........................................................................... 81 
INDHOLD 

 
wsp.com 
Side 4
 
4 
EFFEKTER PÅ MILJØTILSTANDEN LANGS 
GENTOFTES KYST (DEL 2B) ...................................... 82 
4.1 
Udvikling af kystmorfologi ...................................................... 82 
4.2 
Lokale observationer ............................................................... 85 
4.3 
Mulige påvirkninger på flora og fauna ................................... 87 
4.3.1 
Sedimenttilførsel ..................................................................................................... 87 
4.3.2 
Tilførsel af næringsstoffer ...................................................................................... 87 
4.3.3 
Miljøfarlige stoffer (MFS)........................................................................................ 88 
4.4 
Miljøfarlige stoffer (MFS) i sediment ...................................... 88 
4.4.1 
Eksisterende data................................................................................................... 88 
4.5 
Påvirkninger på ålegræs .......................................................... 97 
5 
TILTAG TIL AT FREMME HAVMILJØET 
LOKALT (DEL 3) ............................................................... 99 
5.1 
Miljø- og biodiversitetsfremmende tiltag ............................... 99 
5.1.1 
Stenrev .................................................................................................................... 99 
5.1.2 
Heterogene strukturer .......................................................................................... 105 
5.1.3 
Etablering af ålegræsmarker ............................................................................... 106 
5.1.4 
Marine nyttehaver................................................................................................. 107 
5.1.5 
Separatkloakering ................................................................................................ 108 
5.1.6 
Krav til regnbetingede udløb (RBU) .................................................................... 108 
5.1.7 
Forlængelse af fælles udløbsledning .................................................................. 108 
5.1.8 
Opsummering – tiltag til at fremme biodiversiteten lokalt .................................. 110 
5.2 
Monitering af havmiljøet ........................................................ 113 
5.2.1 
Biodiversitet og naturtyper langs kysten ............................................................. 113 
5.2.2 
Pejletransekter - dybdeforhold............................................................................. 114 
5.2.3 
Miljøfarlige stoffer (MFS)...................................................................................... 115 
5.2.4 
Målinger af vandets fysiske forhold ..................................................................... 115 
5.2.5 
Lokalt forankrede observationer og dataindsamling .......................................... 116 
5.2.6 
Opsummering – monitering af havmiljøet ........................................................... 117 
6 
REFERENCER .................................................................. 120 
 
 
 

 
wsp.com 
Side 5
 
1 INTRODUKTION 
1.1 BAGGRUND 
Formålet med nærværende rapport er at undersøge, hvordan Gentofte Kommune kan bidrage til at sikre et 
godt havmiljø ud for Gentofte Kommunes kyst. Det er en politisk bestilt opgave, som skal anvendes som 
udgangspunkt for politiske beslutninger og konkrete forvaltningsmæssige greb til arbejdet med havmiljøet ud 
for Gentofte. 
Der er en stigende offentlig interesse for havmiljøets tilstand, og havmiljøet er i Gentofte Kommune af stor 
betydning, dels af miljøhensyn og dels af rekreative hensyn. Der er mange aktive foreninger, som er 
afhængige af et godt havmiljø, herunder lystfiskere, dykkere, badeklubber, mm. Derudover har Gentofte 
Kommune en aktiv lokalforening i Danmarks Naturfredningsforening, som interesserer sig for havmiljøets 
tilstand i bredere format.  
Den stigende offentlige interesse kommer også til udtryk ved, at flere borgere henvender sig til forvaltningen 
med bekymringer for de Københavnske anlægsprojekters betydning for Gentofte Kommunes kyst. Disse 
henvendelser omhandler bl.a. bekymring for badevandskvaliteten, en oplevelse af mere fedtemøg på 
strandene, svovllugt og misfarvninger på havbunden. 
Gentofte Kommune er myndighed på badevandsområdet i Gentofte, og står derfor for den løbende kontrol af 
badevandskvaliteten. Havmiljøets tilstand er derimod et indsatsområde under staten, men grundet havets 
betydning for Gentofte Kommune, er der politisk interesse i at få overblik over, hvordan miljøtilstanden er, og 
hvordan Gentofte Kommune bedst muligt kan bidrage til at sikre, at man også fremadrettet kan bade, fiske og 
have glæde af Øresund. 
Nærværende rapport er en undersøgelse udarbejdet af WSP, som har til formål at gøre Gentofte Kommune 
klogere på, hvad der kan gøres for at forbedre havmiljøet lokalt. 
Undersøgelsen består af tre dele: 
- 
Del 1 er en undersøgelse af, hvordan havmiljøet ud for Gentofte Kommunes kyst har det, samt hvilke 
faktorer der påvirker havmiljøet ved Gentofte negativt. 
- 
Del 2 er en undersøgelse af hvordan større igangværende anlægsprojekter nær Gentofte Kommunes 
kyst påvirker havmiljøet ud for Gentofte Kommunes kyst.  
- 
Del 3 er en undersøgelse af miljøforbedrende tiltag, som Gentofte Kommune vil kunne bidrage med, 
for at bidrage til at forbedre havmiljøets tilstand ud for Gentofte Kommunes kyst. 
Foruden nærværende rapport, er der lavet en PowerPoint til politisk brug, som tager udgangspunkt i 
rapporten. 
Indledningsvis præsenteres nuværende viden om havmiljøet ud for Gentofte Kommunes kyst, samt i 
vandområde Nordlige Øresund, som havmiljøet langs Gentofte Kommunes kyst er en del af. 
 
1.2 DATAGRUNDLAG 
Projektet er udarbejdet med udgangspunkt i eksisterende data, herunder data fra NOVANA-målestationer 
(Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur), DTU Aquas-rapport om havmiljøets tilstand i 
Øresund, Øresundsvandsamarbejdet, data indsamlet fra Gentofte Kommunes overvågning af 
badevandskvaliteten, tilgængelige data fra WSP’s tidligere undersøgelser, samt VVM’er og 
baggrundsrapporter udarbejdet i forbindelse med større anlægsprojekter i Københavns Kommune. Gentofte 
Kommune har derudover udtrukket data fra det danske PunktUdledningsSystem (PULS) (PULS, 2023) ift. 
udledninger fra renseanlæg og regnbetingede udledninger (RBU), herunder regnvandsudløb og 
spildevandsoverløb. NOVANA-data bruges til, i regi af Vandrammedirektivet, at vurdere om vandområderne 
har/opnår god økologisk- og kemisk tilstand.  
Gentofte Kommune har bidraget med lokalt kendskab til især forholdene ved kommunens havne, herunder 
udvikling hen over de seneste år. Rådgivningsvirksomheden COWI har bidraget med modellering af, hvordan 
Nordhavns udvidelserne i 2009/2010 og den fremtidige udbyggede Lynetteholm vil påvirke havvandsstandene 

 
wsp.com 
Side 6
 
ved Gentofte Kommune under en 200-års-stormflodshændelse. Nationalt Center for Miljø og Energi DCE har 
bidraget med et notat om forventede naturlige baggrundskoncentrationer for en række tungmetaller i vand og 
sediment, hvis der ikke havde været menneskelig påvirkning. Derudover er DCE kommet med en række 
anbefalinger til fremadrettede målekampagner, som vil kunne anvendes til at overvåge havmiljøets tilstand ud 
for Gentofte Kommune. Disse anbefalinger er inkluderet i listen over forslag til miljøforbedrende tiltag (del 3).  
Undervejs i projektet er pågået dialog med Danmarks Naturfredningsforening (DN)-lokalforeningen Gentofte, 
omkring inputs primært i relation til de igangværende anlægsprojekter i København, og deres påvirkning på 
Gentofte Kommunes kyst. DN har endvidere bidraget med forslag til miljøforbedrende tiltag, fx etablering af 
ålegræsmarker. 
Den indledende øvelse forud for nærværende rapport, var en screening af tilgængelige data, der kunne 
bruges til at sige noget om havmiljøet ud for Gentofte Kommunes kyst, samt i Øresund generelt. Således er 
det også undersøgt, om der skulle inkluderes data fra Sverige. Det blev dog vurderet, at danske NOVANA-
data er tilstrækkelige til at beskrive udviklingen i havmiljøet ud for Gentoftes Kyst.  
 
1.3 HAVET LANGS GENTOFTE KOMMUNES KYST 
Gentofte Kommunes grænser strækker sig fra syd for Tuborg Havn ved Københavns Kommune til Bellevue 
Strand nord for Skovshoved Havn, grænsende op til Lyngby-Taarbæk i nord (Figur 1-1). 
Havmiljøet langs Gentofte Kommunes kyst er en del af farvandet Øresund, og en del af vandområde 6: 
Nordlige Øresund (Figur 1-1). Øresund er det farvand mellem Danmark og Sverige, der forbinder Østersøen 
med Kattegat. Den nordlige grænse for Øresund er linjen mellem Kullen (Sverige) og Gilleleje (Danmark), og 
den sydlige grænse udgøres af linjen mellem Falsterbo (Sverige) og Stevns (Danmark) 
(Øresundsvandsamarbejdet, 1998; Timmermann, et al., 2023) (Figur 1-1). Området er ca. 115 km langt og ca. 
4-45 km i bredt (Timmermann, et al., 2023).  
Øresund er et gennemstrømningsfarvand og forbinder, sammen med Storebælt og Lillebælt, det salte vand 
der strømmer langs bunden sydpå fra Nordsøen/Kattegat og det mere brakke Østersøvand via overfladestrøm 
nordpå (Timmermann, et al., 2023). Det betyder, at der opstår en kraftig lagdeling af vandet ned gennem 
Øresund, en lagdeling som ofte ligger i 12-15 m dybde (Miljøstyrelsen).  
 
 

 
wsp.com 
Side 7
 
 
Figur 1-1. Vanddybder (batymetri) i Øresund, samt de tre vandområder beliggende i Øresund: ‘Kattegat, 
Nordsjælland’, ‘Nordlige Øresund’ og ‘Køge Bugt’ (inddeling efter Vandområdeplanerne 2021-2027 (Milj1)). De 
sorte streger i nord og syd angiver afgrænsningen af Øresund jf. (Øresundsvandsamarbejdet, 1998). Af kortet 
fremgår også Gentofte Kommunes afgrænsning, samt de to nabokommuner København og Lyngby-Taarbæk. 
EEZ (Exclusive Economic Zone) angiver afgrænsningen af dansk farvandsområde. 12 sømil-grænsen markerer 
territorialfarvandsgrænsen.  

 
wsp.com 
Side 8
 
 
Vanddybden i midten af Øresund er relativt dyb, mens der mellem Amager og Malmø er en tærskel (Drogden 
Tærsklen), hvor vanddybderne er mindre end 10 m (Øresundsvandsamarbejdet) (Figur 1-1, Figur 1-2). Disse 
varierende dybde-, salinitets- og strømforhold, medfører et unikt marint økosystem med mange typer habitater 
og en rig biodiversitet (Øresundsvandsamarbejdet, 2015).  
 
 
 
Figur 1-2. Tværsnit af Øresund fra Tragten i nord til Drogden Tærsklen i syd. Tværsnittet viser dybdeforhold og 
de typiske salinitetsforhold i forskellige områder ned gennem Øresund. Overfladevandet strømmer typisk fra syd 
(brakvand fra Øresund) mod nord, hvor det dybere mere saltholdige vand kommer fra nord (Kattegat) og løber 
sydpå. Salinitetsforskellen mellem de to vandmasser gør, at der ofte dannes et skarpt springlag. Figuren er 
modificeret af (Timmermann, et al., 2023) efter (Øresundsvandsamarbejdet, Øresunds natur og miljø). 
 
Havbunden nærmest kysten i Gentofte Kommune består af sand, mens den længere ude domineres af grus 
og sten og stedvis af blotlagt moræne (se Figur 1-3). Dette er dog et overordnet sedimentkort, og lokalt vil 
sediment- og bundforholdene kunne se anderledes ud. 

 
wsp.com 
Side 9
 
Figur 1-3. GEUS sedimentkort for den nordlige del af Øresund. De sorte streger er ikke en egentlig afgrænsning, 
men viser hvorfra den sydlige og nordlige kommunegrænse for Gentofte Kommune går ud i havet. EEZ 
(Exclusive Economic Zone) angiver afgrænsningen af dansk farvandsområde. 
 
I den nuværende havplan fremgår det, at havområdet ud for Gentofte Kommunes kyst er udlagt til natur- og 
miljøbeskyttelsesområde (Figur 1-4). 
 
 
Figur 1-4. Den nuværende havplan (Søfartsstyrelsen, Danmarks Havplan. 
https://www.soefartsstyrelsen.dk/vaekst-and-rammevilkaar/havplan. Downloaded 15.12.2023, 2023a), hvor det ses 
at havet ud for Gentofte Kommunes kyst er udlagt til natur- og miljøbeskyttelsesområde (grønt areal). Der er et 
råstofområde (R) beliggende ca. 3 km ud for Skovshoved Havn, men der indvindes ikke længere (Miljøstyrelsen, 
2023a). 

 
wsp.com 
Side 10
 
 
Der er ingen Natura 2000-områder i havområdet ud for Gentofte Kommune.  
De nærmeste Natura 2000-områder er beliggende nord for Ven på den svenske side, og i syd omkring 
Saltholm (se Figur 1-5). De øvrige Natura 2000-områder fremgår også.  
Målet for områderne, som er underlagt habitatdirektivet, er at ’sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus’ 
(Søfartsstyrelsen, Havplanredegørelse, 2023b) for de naturtyper og arter som er på det enkelte områdes 
udpegningsgrundlag.  
 
 
 
Figur 1-5. Danske og svenske Natura 2000-områder beliggende i Øresund. De sorte streger er ikke en egentlig 
afgrænsning, men viser hvorfra den sydlige og nordlige kommunegrænse for Gentofte Kommune går ud i havet. 
EEZ (Exclusive Economic Zone) angiver afgrænsningen af dansk farvandsområde. 
Saltholm 

 
wsp.com 
Side 11
 
 
Der er et råstofindvindingsområde ud for Skovshoved – fællesområde ’554-AA Skovshoved’. Data fra 
Miljøministeriets marine råstofindberetningssystem MARIS angiver, at der siden 2016 (muligvis før, da data 
ikke går længere tilbage) ikke er indvundet råstoffer i området (Miljøstyrelsen, 2023a). Den nuværende 
indvindingstilladelse gælder fra 1. december 2015 til 1. december 2025. 
 
1.3.1 MILJØTILSTANDEN 
Gentofte Kommune ligger inden for vandområde Nordlige Øresund, der tilhører Hovedvandopland Øresund i 
Vandområdedistrikt Sjælland. Gentofte Kommunes vandområde er beliggende inden for 
Vandrammedirektivets 1-sømil-grænse (se Figur 1-1).  
 
 
Figur 1-6. NOVANA-stationer som indgår i vurderinger inkluderet i nærværende rapport. Stationsnummer 
[telefon]angiver NOVANA-stationen ud for Charlottenlund, hvor der måles ålegræs (se nærmere i afsnit 2.1.1). 
For stationsnumre, hvor der er målt miljøfarlige stoffer (MFS) i hhv. biota og sediment, se Figur 2-24 og Figur 
2-28. Stationsnumre for måling af næringsstoffer og bundfauna fremgår af Figur 2-18. EEZ (Exclusive Economic 
Zone) angiver afgrænsningen af dansk farvandsområde.  
 
Statens vurdering af vandområdets økologiske tilstand er baseret på de indsamlede NOVANA-data af de 
biologiske miljøindikatorer ’fytoplankton’ (planteplankton), ’bundvegetation’ (rodfæstede planter – ålegræs) og 
’bunddyr’ (bundfauna) (Vandplandata, 2023). Derudover vurderes et vandområdes kemiske tilstand på 
mængden af miljøfarlige stoffer (MFS) målt i biota (levende organismer) og sediment (aflejringer på 
havbunden) også under NOVANA (Vandplandata, 2023). MFS er en presfaktor på havmiljøet, og forhøjede 
koncentrationer af MFS i havmiljøet, vil indikere at havmiljøet er i dårlig kemisk tilstand. 
Inden for 1-sømil-grænsen er miljøtilstanden vurderet i forhold til potentiel påvirkning af både økologisk og 
kemisk tilstand, mens der for kemisk tilstand også vurderes ud til 12-sømil grænsen.  

 
wsp.com 
Side 12
 
Miljømålet for alle kvalitetselementer og parametre i vandområdeplanen er god økologisk- og god kemisk 
tilstand. 
I vandområdeplanen for Nordlige Øresund 2021-2027 (MiljøGIS, 2023), er den samlede økologiske tilstand for 
vandområdet vurderet til at være moderat, idet flere kvalitetselementer, herunder bundfauna (’bentiske 
invertebrater’) og nationalt specifikke stoffer, ikke lever op til kravene om god økologisk tilstand (se Tabel 1-1). 
Årsagen til den manglende målopfyldelse for nationalt specifikke stoffer er for høje koncentrationer af 
methylnaphthalener i sediment (se Tabel 1-2). Desuden er vandområdet i ikke-god kemisk tilstand i 
vandområdeplanen, grundet for høje koncentrationer af bly, cadmium, BDE og kviksølv målt i biota i 2018 og 
2019, samt for høje koncentrationer af anthracen og nonylphenoler målt i sediment i 2011 og 2018 
(Vandplandata, 2023, Tabel 1-3).  
 
Tabel 1-1. Oversigt over økologisk og kemisk tilstand i vandområde Nordlige Øresund. Tilstanden er baseret på 
tilstandsvurderingerne for de gældende vandområdeplaner 2021-2027, og er hentet via Miljøstyrelsens MiljøGIS 
(MiljøGIS, 2023). 
ID/ 
Vandområde 
Fytoplankton 
Rodfæstede 
planter 
Bentiske 
invertebrater 
Nationalt 
specifikke 
stoffer 
Samlet 
økologisk 
tilstand 
Kemisk 
tilstand 
Vandområdeplan 2021-[postnr by] 
Øresund 
God 
God 
Moderat 
Ikke-god  
Moderat 
Ikke-god 
 
Tabel 1-2. Koncentrationer af nationalt specifikke stoffer i biota og sediment, der ligger til grund for klassificering 
af nationalt specifikke stoffer som ikke-god for vandområde Nordlige Øresund. Data i tabellen er brugt af MST til 
tilstandsvurderingen af vandområdet. Kilde: (Vandplandata, 2023). 
 
Tabel 1-3. Koncentrationer af miljøfarlige stoffer i biota og sediment, der ligger til grund for vandområde Nordlige 
Øresunds klassificering som ikke-god kemisk tilstand. Data i tabellen er brugt af MST til tilstandsvurderingen af 
vandområdet. BDE står for stofgruppen bromerede flammehæmmere. Kilde: (Vandplandata, 2023). 
Stof 
Koncentration 
Miljøkvalitets-
krav (MKK) 
Matrice 
Station ID 
År 
Bly 
830 µg/kg VV 
110 µg/kg VV 
Biota 
[telefon]
[postnr by] 
270 µg/kg VV 
160 µg/kg VV 
Biota 
[telefon]
2018 
BDE  
0,132 µg/kg VV 
0,0085 µg/kg VV 
Biota 
[telefon]
[postnr by] 
533,2 µg/kg VV 
20 µg/kg VV 
Biota 
[telefon]
[postnr by] 
41,4 mg/kg TS 
4,8 mg/kg TS 
Sediment 
[telefon]
[postnr by]  
80,9 mg/kg TS 
71,75 mg/kg TS 
Sediment 
[telefon]
[postnr by] 
Koncentration  
Miljøkvalitets-krav 
(MKK) 
Matrice 
Station ID 
År 
Methylnaphthalener, 
sum (CAS mgl.) 
0,0445 mg/kg TS 
0,010277 mg/kg TS 
Sediment 
DKMONCW[telefon]
2011 

 
wsp.com 
Side 13
 
2 HAVMILJØETS TILSTAND UD FOR 
GENTOFTE KOMMUNES KYST (DEL 1) 
Havmiljøets tilstand langs Gentofte Kommunes kyst er vurderet ud fra tilgængeligt NOVANA-data. Hvis der 
forelå data fra området nær Gentofte Kommunes kyst, er dette sammenlignet med generelle 
tendenser/udvikling, fra vandområdet i det Nordlige Øresund, som Gentofte Kommune ligger ud til. En 
sammenligning kan indikere, hvorvidt havmiljøet langs Gentofte Kommunes kyst følger den generelle 
udvikling observeret i Øresund, eller om lokale forhold bevirker, at havmiljøets tilstand afviger fra generelle 
tendenser.  
Ud over vandområdet Nordlige Øresund, er data fra vandområdet Køge Bugt, som ligger syd for vandområdet 
Nordlige Øresund, også inkluderet. Begge vandområder Køge Bugt og Nordlige Øresund, herunder kysten 
langs Gentofte Kommune, gennemstrømmes af vand, som bevæger sig begge veje (dvs. både syd- og 
nordgående) mellem Nordsøen, over Kattegat og videre mod Østersøen. Begge vandområder, ligesom alle 
områder i de indre danske farvande, er påvirket af presfaktorer fra land med tilførsel af næringsstoffer, som 
har en negativ påvirkning på havmiljøet (dette er beskrevet yderligere nedenfor). Vandområde Køge Bugt 
adskiller sig dog fra Nordlige Øresund, herunder Gentofte Kommunes kyst, ved ikke at være eksponeret for 
eventuelle påvirkninger som følge af større anlægsprojekter, som det er tilfældet for Gentofte kommune der, 
lige syd for Tuborg Havn, møder den nordlige del af Københavns Havns løbende udbygninger i havarealet.  
En sammenligning af den historiske udvikling af havmiljøets tilstand mellem de to vandområder, herunder 
langs Gentofte Kommunes kyst, kunne indikere om der potentielt er lokale presfaktorer der indvirker på 
havmiljøet langs Gentofte Kommunes kyst. 
 
2.1 MILJØINDIKATORER 
Havmiljøets tilstand undersøges og vurderes ud fra forskellige miljøindikatorer. Jf. afsnit 1.3.1 er statens 
tilstandsvurderinger af vandområders økologiske tilstand baseret på de biologiske miljøindikatorer 
’fytoplankton’ (planteplankton), ’bundvegetation’ (rodfæstede planter – ålegræs) og ’bunddyr’ (bundfauna), og 
den kemiske tilstand på mængden af miljøfarlige stoffer (MFS) målt i biota og sediment, også kaldet en 
presfaktor på havmiljøet.  
Følgende miljøindikatorer indgår i nærværende analyse af havmiljøets tilstand langs Gentofte Kommunes 
kyst: 
• 
Ålegræs 
• 
Bundfauna 
• 
Sigtdybden 
• 
Miljøfarlige stoffer (også presfaktor) 
Det er valgt hovedsageligt at fokusere på ålegræs, da denne miljøindikator vil beskrive den generelle udvikling 
af havmiljøets tilstand over længere tid. Dette gælder ligeledes for bundfauna, og begge organismegrupper er 
flerårige og stedfaste. En påvirkning fra det omkringliggende miljø vil derfor afspejle sig i kvaliteten af disse to 
miljøindikatorer. Endvidere er det vurderet relevant at fokusere på sigtdybe og indhold af miljøfarlige stoffer.  
Planteplankton (fytoplankton) som ellers indgår i NOVANA-overvågningsprogrammet, og som benyttes som 
biologisk kvalitetselement til at vurdere et vandområdes økologiske tilstand i regi af Vandrammedirektivet 
(Vandplandata, 2023) er ikke inkluderet i nærværende analyse da det vurderes, at målinger af 
planteplanktonkoncentrationen i vandet kun repræsenterer et øjebliksbillede af havmiljøets tilstand, da 
planteplankton kun lever i kort tid (<1 år).  
De ovenfor nævnte miljøindikatorer vil beskrives nærmere i nedenstående afsnit. Hvert afsnit starter med en 
beskrivelse af hvad miljøindikatoren er, og hvordan den kan bruges til at vurdere havmiljøets tilstand. Derefter 
redegøres for data, som er indsamlet ved målestationer nær Gentofte Kommunes kyst (hvis sådanne data 
eksisterer), herunder hvilken udviklingstendens der har været hen over en årrække, afhængigt af hvor meget 
data der er tilgængelig. Herefter sammenlignes data ud for Gentofte Kommunes kyst, med data for 
vandområderne Nordlige Øresund, og for nogle af parametrene også for Køge Bugt. Dette er gjort for at 

 
wsp.com 
Side 14
 
undersøge, om data fra målestationerne ud for Gentofte Kommunes kyst, følger den samme 
udviklingstendens som resten af Nordlige Øresund og evt. Køge Bugt. Hvert underafsnit afsluttes med en 
opsummering og en vurdering af havmiljøets tilstand baseret på det tilgængelige data af den enkelte 
miljøindikator. 
 
2.1.1 ÅLEGRÆS 
I nærværende undersøgelse er det valgt først og fremmest at fokusere på ålegræs (Zostera marina) som 
miljøindikator.  
Ålegræs er den dominerende marine blomsterplante i danske kystnære systemer, og gror hovedsageligt på 
sandet bund. Ålegræs består af rodstængel (kaldet rhizomet), der forgrener sig i havbunden, og ålegræsskud 
med smalle blade, der udspringer fra rhizomet og står oprejst i vandsøjlen. Ålegræsset vokser både vegetativt 
ved, at der dannes sideskud på rodstængelen og ved formering, hvor der dannes blomsterskud med frø. 
Frøene modnes og spredes hen over sommeren og sensommeren (juni-august), hvorefter blomsterskuddene 
dør. I efteråret taber ålegræsset en stor del af bladene til fordel for bedets overlevelse over vinteren, hvor der 
ikke er lys nok til at understøtte den biomasse, der er opbygget i vækstsæsonen. Dette ses typisk som store 
samlinger af opskyllet ålegræs langs kysten og kaldes ’fejning’.  
Marine blomsterplanter som ålegræs er nøgleorganismer i kystnære systemer, idet de bidrager med en hel 
række af økosystemtjenester, herunder næringsstofregulering, stabilisering af sedimenter og kulstoflagring, 
foruden at danne habitat og opvækstområder for en lang række organismer. De spiller på den måde en vigtig 
rolle i forhold til at opretholde stabile kystnære økosystemer med et rigt plante- og dyreliv. 
Ålegræs er en god miljøindikator, da det er en stationær organisme, der har brug for lys for at kunne vokse og 
trives. Nedsat lysmængde over en længere periode som følge af fx øget næringsstoftilførsel, vil kunne ses i 
udbredelsen af ålegræs. En tilførsel af næringsstoffer, som ligger væsentlig over det naturlige 
baggrundsniveau, betegnes eutrofiering (Hansen & Høgslund, 2023). Eutrofiering påvirker miljø- og 
naturkvaliteten ved at produktionen af planteplankton i vandsøjlen øges, hvilket bl.a.  resulterer i mere uklart 
vand. Således vil ålegræs kunne vokse på dybere vand når vandkvaliteten er god, da vandet vil være mere 
klart, og derfor resultere i at lyset vil kunne nå længere ned i vandsøjlen. Omvendt vil ålegræsset vokse på 
lavere vand, i tilfælde af dårligere vandkvalitet og lysforhold. Graden af eutrofiering vil derfor afspejles i 
udbredelsen og dybdeforekomsten af ålegræs. Af den årsag benyttes hovedudbredelsesdybden af ålegræs 
som indikator for den økologiske tilstand i kystvandene (sammen med øvrige biologiske kvalitetselementer og 
kemiske parametre) i vandområdeplanerne. Hovedudbredelsesdybden er den dybde, hvor der er min. 10 % 
dækningsgrad af ålegræs på havbunden. Foruden hovedudbredelsesdybden indgår den maksimale 
udbredelsesdybde i den nationale overvågning af overfladevand. Den maksimale udbredelsesdybde er den 
dybde, hvor der er minimum 1 % dækningsgrad af ålegræs på havbunden.  
Ålegræs har historisk set været udbredt ud til dybder på 9,5 m i Øresund (Krause-Jensen & Rasmussen, 
2009), men grundet eutrofiering af kystvandende anslås det, at omkring 75-80 % af ålegræsarealet i Øresund 
er gået tabt mellem 1900-1990 (Boström, Baden, & Krause-Jensen, 2003). Næringsstofudledningen til havet 
er blevet reduceret markant siden 1990, men trods forbedringer i vandkvaliteten, er den naturlige 
rekolonisering af ålegræs til den historiske udbredelse stadig manglende.  
Nærværende analyse af ålegræssets tilstand og udvikling langs kysten i Gentofte Kommune tager primært 
udgangspunkt i ålegræssets dybdeudbredelsesforhold, der overvåges i forbindelse med 
vandområdeplanerne. Havet ud for Gentofte Kommunes kyst er omfattet af vandområde Nordlige Øresund, 
hvis afgrænsning ses af Figur 1-6. Inden for Nordlige Øresund findes der kun én station inden for Gentofte 
Kommunes kystområde, der overvåger ålegræs. Denne station ([telefon]– Charlottenlund tr. 3 (Figur 1-6)) 
indeholder en lang tidserie over dybdeudbredelsen af ålegræs fra 1998-2022, og benyttes derfor til at beskrive 
tilstanden af ålegræs i havområdet ud for Gentofte Kommune. Desuden understøttes data fra station 
[telefon]af feltdata for ålegræs (og fedtemøg) indsamlet inden for eller i nærhed til kommunens kystområde 
i perioden 2008-2023.  
For at undersøge om eventuelle tendenser i udviklingen af ålegræs kun har været gældende inden for 
Gentofte Kommunes kystområde ved station [telefon], er tilstand og udvikling i vandområderne, Nordlige 
Øresund samt nabo-vandområdet Køge Bugt, blevet analyseret på baggrund af NOVANA-data for hele 
overvågningsperioden. Udviklingen i hoved- og den maksimale udbredelsesdybde er sammenlignet på 
vandområdeniveau og derefter perspektiveret til udviklingen lokalt inden for Gentofte Kommunes kystområde. 
 

 
wsp.com 
Side 15
 
TILSTAND OG UDVIKLING I/NÆR GENTOFTE KOMMUNES KYSTOMRÅDE 
Tendensen i hovedudbredelsesdybden af ålegræs ud for Gentofte Kommune (station [telefon]) har været 
negativ inden for perioden 1998-2022, der især skyldes et dyk i hovedudbredelsesdybden mellem 2019-2020 
med fortsat nedgang indtil 2021 (Figur 2-1). Desuden sås en faldende tendens mellem 2006-2018, men idet 
der ikke foreligger data i perioden 2007-2016, er det ikke til at sige om hovedudbredelsesdybden har været 
støt faldende over hele perioden eller på tilsvarende vis, som mellem 2019-2021, har skyldtes et brat dyk 
inden for en kortere årrække.  
Hovedudbredelsesdybden har i de seneste år mellem 2021-2022 været stigende, og i 2022 fandtes 
hovedudbredelsen af ålegræs ud til 6,4 m dybde, som er i overensstemmelse med den seneste 
tilstandsvurdering af vandområdet, hvor hovedudbredelsesdybden af ålegræs ligeledes blev beregnet til 6,4 m 
(gennemsnit af årsmidler i perioden 2014-2019 for samtlige stationer inden for vandområdet).  
 
 
Figur 2-1. Udviklingen i hovedudbredelsesdybden af ålegræs ved NOVANA-station [telefon]fra 1998-2022. Stiplet 
linje angiver tendensen for udviklingen. 
 
Den maksimale udbredelsesdybde af ålegræs ved station [telefon]inden for perioden 2001-2022 viser en 
negativ tendens over hele perioden (se stiplet linje), der især kan tilskrives større udsving (> 1 m) i den 
maksimale dybdeudbredelse inden for perioden 2018-2021 (Figur 2-2). Data fra de seneste år (2021-2022) 
viste mindre udsving og ved målingen i 2022 blev den maksimale udbredelsesdybde fundet til 6,9 m, der er 
dybere end maksudbredelsen for hele vandområdet i samme år (6,6 m, se Figur 2-15).  
På tilsvarende vis som for hovedudbredelsesdybden, ses en nedgang i maksimal udbredelsesdybde i 
perioden 2005-2017.  
y = -0,0333x + 73,019
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
7,0
8,0
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]Dybde (meter)
Station [telefon]- Charlottenlund tr. 3
Udvikling i hovedudbredelsesdybden

 
wsp.com 
Side 16
 
 
 
Figur 2-2. Udviklingen i den maksimale udbredelsesdybde af ålegræs ved NOVANA-station [telefon]fra 2001-
2022. Stiplet linje angiver tendensen for udviklingen. 
 
Øvrige feltdata indsamlet inden for eller nær Gentofte Kommunes vandområde 
I forbindelse med KBH05-projektet er der blevet foretaget marine feltundersøgelser af vegetationsforholdene 
mellem Hellerup og Nordhavn (for detaljer se i WSP, 2023a).  
Nedenfor i Figur 2-3 ses udbredelsesforhold og dækningsgrader af registreret vegetation i den undersøgte 
kabelkorridor. Vegetationskortlægningen blev foretaget på baggrund af tolkning af udført sidescan-data (et 
instrument der, vha. udsendte lydimpulser, tegner et næsten fotografisk (3D) billede af havbunden) samt 
visuel verificering med ROV (fjernstyret undervandsfartøj). Da det ikke var muligt at differentiere mellem 
forekomster af marine blomsterplanter og makroalger på baggrund af sidescan-data, er vegetationskortet 
nedenfor et udtryk for den samlede forekomst af både rodfæstede planter og makroalger inden for området.  
 
y = -0,0337x + 74,556
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
7,0
8,0
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]Dybde (meter)
Station [telefon]- Charlottenlund tr. 3
Udvikling i maksudbredelsesdybden

 
wsp.com 
Side 17
 
 
Figur 2-3. Udbredelsesforhold af vegetation (ålegræs og makroalger) i området baseret på sidescan mosaik samt 
visuel verifikation med ROV (remotely operated vehicle) udført i 2023 (WSP, 2023a). 
 
Undervandsvideoerne optaget med ROV, på stationerne der fremgår af (Figur 2-4), blev brugt til at undersøge 
forekomsten af ålegræs. Ålegræsforekomster blev verificeret på 16 ud af 20 ROV-stationer i det undersøgte 
område, hvor der på størstedelen af stationerne (10 ud af 16 stationer) fandtes relativ høje dækningsgrader af 
ålegræs (50-90 %) med lokale dækningsgrader på 100 %. På fem af stationerne var dækningsgraden af 
ålegræs dog betragtelig lavere (<1-35 %, ROV-stationer KBH5R_11, KBH5R_13, KBH5R_15, KBH5R_16 og 
KBH5R_18). Ålegræs blev registreret på dybder < 7 m (Figur 2-4). Den maksimale udbredelsesdybde af 
ålegræs blev fundet til knap 7 m som er i overensstemmelse med maksudbredelsen af ålegræs fundet ved 
station [telefon]ud for (Charlottenlund tr. 3) i 2022 (Figur 2-2). 
 

 
wsp.com 
Side 18
 
  
Figur 2-4. ROV-stationer med ålegræs samt dybdeforhold i området mellem Hellerup og Nordhavn. 
 
I Svanemøllebugten er vegetationen (ålegræs og makroalger) blevet undersøgt i hhv. 2008, 2012, 2017 og 
2022 (Orbicon, 2009; Orbicon, 2012; Orbicon, 2018; WSP, 2023). Dækningsgraderne af ålegræs var generelt 
relativ høje i bugten i 2008, men sås faldende frem mod 2022, og var igen høje i den sydlige del af bugten i 
2022 (se Figur 2-5). Dækningsgraderne var generelt højere i 2022 end i de øvrige år, men der ser ud til at 
være områder på lavt vand (2-3 m), hvor ålegræs er gået tabt mellem 2008-2012, og som endnu ikke havde 
genetableret sig ved de seneste undersøgelser i 2022.  
 

 
wsp.com 
Side 19
 
 
Figur 2-5. Udviklingen i udbredelse og dækningsgrad af ålegræs i Svanemøllebugten. Data er fra 
vegetationsundersøgelserne foretaget i årene 2008 (A), 2012 (B), 2017 (C) og 2022 (D) (Orbicon, 2008; Orbicon, 
2012; Orbicon, 2018; WSP, 2023b).  
 
Dybdegrænsen for hovedudbredelsen af ålegræs i Svanemøllebugten har generelt været stigende over alle 
årene med undtagelse af perioden mellem 2017 og 2022, hvor der var et fald på ca. 0,7 meter (Tabel 2-1). 
Den maksimale dybdegrænse har været stabil mellem 2008-2022 og har ligget mellem 6,7-6,9 m (Tabel 2-1).  
 
Tabel 2-1 Hoved- og maksudbredelsesdybde for ålegræs i Svanemøllebugten ved undersøgelser foretaget i 2008, 
2012, 2017 og 2022 (Orbicon, 2008; Orbicon, 2012; Orbicon, 2018; WSP, 2023c). 
Område 
2008 
2012 
2017 
[postnr by] 
(m) 
Maks 
(m) 
Hoved 
(m) 
Maks 
(m) 
Hoved 
(m) 
Maks 
(m) 
Hoved 
(m) 
Maks 
(m) 
Svanemøllebugten 
6,0 
6,9* 
6,4 
6,7 
6,6 
6,7 
5,9 
6,8 
*Maksudbredelse ender ved sejlrende. 
 
Der blev ligeledes registreret dækningsgrader af løst liggende makroalger i Svanemøllebugten mellem 2008-
2022, der generelt viste høje dækningsgrader alle år med undtagelse af 2012, hvor der kun blev registreret 
lave dækningsgrader i enkelte punkter i den sydlige del af bugten (Figur 2-6). De løst liggende makroalger var 
domineret af fedtemøg, som er en enårig hurtigvoksende makroalge, som favoriseres ved eutrofiering. Ved 
store forekomster af fedtemøg bliver ålegræsset overskygget og kvalt. Der ses umiddelbart en relativ stor 
variation i fordelingen af de løst liggende makroalger langs transekterne imellem årene, hvor de i 2008 er 
nogenlunde jævnt fordelt over dybden på samtlige transekter, er de i 2012 koncentreret i de centrale til dybere 
dele af transekterne i den nordlige ende af bugten. Omvendt var de i 2022 koncentreret kystnært og 
manglende i de dybere områder i den sydlige del af bugten.  

 
wsp.com 
Side 20
 
 
Figur 2-6. Dækningsgrader af løstliggende makroalger (især fedtemøg) i Svanemøllebugten. Data er fra 
vegetationsundersøgelserne foretaget i 2008 (A), 2012 (B), 2017 (C) og 2022 (D) (Orbicon, 2008; Orbicon, 2012; 
Orbicon, 2018; WSP, 2023c). 
 
Udover vegetationsundersøgelserne mellem 2008-2022, er Svanemøllebugten blevet undersøgt med ROV og 
dykker i 2022 i forbindelse med kortlægning af den marine biodiversitet i Københavns Havn (WSP, 2023b). 
Bunden blev undersøgt i ét punkt nord for transektet i Svanemøllebugten, der blev undersøgt ved 
vegetationsundersøgelserne (station KK_Bio01, Figur 2-7). Der blev i dette punkt kun fundet sparsomme og 
spredte forekomster af ålegræs, og området var generelt præget af løst liggende makroalger, herunder især 
sammenskyllet fedtemøg (se Figur 2-8). 
 

 
wsp.com 
Side 21
 
 
Figur 2-7. Punktvise dækningsgrader af bundflora inden for og uden for Københavns Havn. Data blev indsamlet i 
forbindelse med havbiologisk baselineundersøgelse af Københavns Havn i 2022 (WSP, 2023b).  
 
 
Figur 2-8. Screenshot af havbunden ved station KK_Bio01 i Svanemøllebugten (se stationsplacering i Figur 2-7). 
Data blev indsamlet i 2022 forbindelse med havbiologisk baselineundersøgelse af Københavns Havn (WSP, 
2023b). Her ses enkelte ålegræsplanter stikke op mellem de løst liggende makroalger (fedtemøg), som dominerer 
på havbunden. 

 
wsp.com 
Side 22
 
 
I forbindelse med miljøvurderingen af udvidelsen af Nordhavn, blev der udført paravanedyk (dvs. 
dykkertransekter hvorpå en dykker observerer en given parameter - her dækningsgrader af ålegræs) i og 
omkring projektområdet i 2008 til bestemmelse af de eksisterende forhold. Som det ses af Figur 2-9, fandtes 
der på det tidspunkt høje dækningsgrader af ålegræs øst for Fiskerihavnen (100 %).  
 
 
Figur 2-9. Dækningsgrader af ålegræs fundet ved paravanedyk i oktober 2008 i forbindelse med VVM af 
Nordhavnsudvidelsen (Naturfocus, 2009). 
 
I samme område blev der ved vegetationsundersøgelsen i 2017 (Orbicon, 2018) og feltundersøgelserne i 
forbindelse med KBH05 projektet i 2023 (WSP, 2023a) ligeledes fundet sammenhængende ålegræsbede, 
men dog med betragtelig lavere dækningsgrader (maks. 70 % begge år, se Figur 2-10). Desuden var området 
begge år præget af tykke måtter af sammenskyllet fedtemøg (Figur 2-11 og Figur 2-12).  

 
wsp.com 
Side 23
 
 
Figur 2-10. Dækningsgrader af ålegræs ved Nordhavn. Data er fra vegetationsundersøgelserne foretaget i 2017 
(Orbicon, 2018).  

 
wsp.com 
Side 24
 
 
Figur 2-11. Dækningsgrader af sammenskyllet, løse makroalger (primært fedtemøg). Data er fra 
vegetationsundersøgelserne i 2017 (Orbicon, 2018). 

 
wsp.com 
Side 25
 
 
Figur 2-12. Screenshot af et ålegræsbed øst for Fiskerihavnen. Imellem skuddene ses en tyk måtte af fedtemøg. 
Data blev indsamlet i oktober 2023 ifm. med KBH05 projektet ved station KBH5R_20 (se placering af stationen på 
Figur 2-4, WSP, 2023a). 
 
UDVIKLINGEN I VANDOMRÅDERNE NORDLIGE ØRESUND OG KØGE BUGT 
Kystområdet ud for Gentofte Kommune ligger inden for vandområdet, Nordlige Øresund, hvor dybdegrænsen 
for hovedudbredelsen af ålegræs er målsat til 6,3 m jf. vandområdeplanerne 2022-2027 (Vandplandata, 
2023). Den aktuelle dybdegrænse for hovedudbredelsen er 6,4 m (gennemsnit af årsmidler for perioden 2014-
2019) og vandområdet opfylder således målsætningen om god økologisk tilstand (Figur 2-13). 

 
wsp.com 
Side 26
 
 
Figur 2-13. Tilstandsvurdering for kvalitetselementet ’rodfæstede planter’ (ålegræs) i Nordlige Øresund baseret på 
dybdegrænsen for hovedudbredelsen i perioden 2014-2019. Farveskalakategorier referer til 
tilstandsklassificeringen efter Vandrammedirektivet.  
 
Udviklingen i dybdegrænserne (hoved- og maksudbredelsesdybden) for ålegræs inden for Nordlige Øresund 
er analyseret på baggrund af NOVANA-data indsamlet fra samtlige stationer inden for vandområdet. For 
hovedudbredelsesdybden er data indsamlet over perioden 1998-2023 og som det ses af Figur 2-14 er der en 
svagt stigende tendens over hele overvågningsperioden. Det skal bemærkes, at der for 2023 kun er et enkelt 
datapunkt, der ligger til grund for den gennemsnitlige hovedudbredelsesdybde for hele vandområdet (station 
[telefon]- Saltholm N, tr.10, hovedudbredelsesdybde = 5,2 m i 2023), og data fra 2023 er derfor ikke 
repræsentativt for hele vandområdet.  
Umiddelbart har udviklingen i hovedudbredelsesdybden været relativ stabil i overvågningsperioden med 
undtagelse af perioden mellem 2006-2007, hvor der var et brat dyk i hovedudbredelsesdybden på 1,7 m 
(Figur 2-14). I denne periode har der været indsamlet data fra fire stationer fordelt på tværs af vandområdet 
(fra station [telefon]- Tibberup i nord til station [telefon]- Kastrup, tr.4 i syd), der alle viste relativ store 
reduktioner i hovedudbredelsesdybden. På den baggrund vurderes udviklingen at være gældende for hele 
vandområdet. 
Udviklingen i den maksimale udbredelsesdybde er analyseret over perioden 2000-2023, hvor der ligeledes 
ses en svagt stigende tendens (Figur 2-15). Igen gælder det for 2023, at den gennemsnitlige 
maksudbredelsesdybde for ålegræs inden for vandområdet er baseret på et enkelt datapunkt (station 
[telefon]- Saltholm N, tr.10, maksimal udbredelsesdybde = 5,3 m) og data fra 2023 er derfor ikke 
repræsentativt for hele vandområdet.  
 

 
wsp.com 
Side 27
 
 
Figur 2-14. NOVANA-data der viser udviklingen i hovedudbredelsesdybden for ålegræs i Nordlige Øresund fra 
1998-2023. Stiplet linje angiver tendensen for udviklingen. Bemærk at der kun er en enkelt måling fra 2023. 
  
 
Figur 2-15. NOVANA-data der viser udviklingen i den maksimale udbredelsesdybde for ålegræs i Nordlige 
Øresund fra 2000-2023. Stiplet linje angiver tendensen for udviklingen. Bemærk at der kun er en enkelt måling fra 
2023. 
  
y = 0,0317x - 57,979
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
7,0
8,0
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]Dybde (meter)
Nordlige Øresund 
Udvikling i hovedudbredelsesdybden 
(gnm. af alle stationer)
y = 0,0121x - 17,725
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
7,0
8,0
9,0
10,0
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[postnr by] (meter)
Nordlige Øresund
Udvikling i maksudbredelsesdybden 
(gnm. af alle stationer)

 
wsp.com 
Side 28
 
Tidsserier for ålegræssets hoved- og maksudbredelsesdybde i Nordlige Øresund viser generelt en relativ 
stabil udvikling igennem hele overvågningsperioden, hvilket er i overensstemmelse med seneste 
afrapportering om ålegræssets udvikling i Øresund (DCE, 2023) samt generelle tendenser i Danmark 
(Riemann, et al., 2015; Hansen & Høgslund, 2023).  
Til sammenligning ses større udsving og en stærkere stigende tendens i både hoved- og 
maksudbredelsesdybderne i Køge Bugt vandområde i hhv. perioden 1998-2023 (hovedudbredelsen) og 2001-
2023 (maksudbredelsen) (se Figur 2-16 og Figur 2-17). 
  
 
Figur 2-16. NOVANA-data der viser udviklingen i hovedudbredelsesdybden for ålegræs i Køge Bugt fra 1998-2022. 
Stiplet linje angiver tendensen for udviklingen. 
  
y = 0,095x - 184,86
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
7,0
8,0
9,0
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]Dybde (meter)
Køge Bugt
Udvikling i hovedudbredelsesdybden 
(gnm. af alle stationer)

 
wsp.com 
Side 29
 
 
Figur 2-17. NOVANA-data der viser udviklingen i den maksimale udbredelsesdybde for ålegræs i Køge Bugt fra 
2001-2022. Stiplet linje angiver tendensen for udviklingen. 
  
Den aktuelle dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse i Køge Bugt er 6,8 m (beregnet på baggrund af 
årsmidler i perioden 2014-2019 for alle stationer inden for vandområdet), og målsætningen på 7 m er altså 
ikke er nået endnu. 
 
PÅVIRKNINGER PÅ ÅLEGRÆSSETS UDBREDELSE I/NÆR GENTOFTES 
KYSTOMRÅDE 
Ekstreme vejrhændelser kan give anledning til regionale effekter på ålegræssets udbredelsesforhold, og det 
er muligt at de dyk, der ses i hovedudbredelsen for vandområderne og ved station [telefon](Charlottenlund 
tr. 3), skyldes flere vejrrekorder i perioden 2006-2007. Storme og kraftigt snevejr prægede vinteren 2007, og 
kan have givet anledning til den rekordlave sigtdybde målt i Nordlige Øresund januar/februar samme år (Figur 
2-22). Sommeren 2007 bød på våde sommermåneder, der sandsynligvis har udmøntet sig i de høje 
kvælstofkoncentrationer og lav sigtdybde i Nordlige Øresund målt i samme periode (Figur 2-34 og Figur 2-22). 
For Køge Bugt er der for næringsstofkoncentrationer ikke data fra 2007 (se Figur 2-34), og det kan derfor ikke 
udledes om de samme forhold har været gældende her. Kombineret med et usædvanligt varmt og solrigt 
efterår, kan dette have ledt til optimale forhold for hurtigvoksende alger med en kaskade af negative effekter til 
følge, herunder forringede lysforhold, øget omsætning i havbunden og risiko for lokale iltsvind. Ålegræsset 
lader altså til at have været underlagt et massivt pres i perioden 2006-2007, der har resulteret i store tab i 
både dækningsgrader og dybdeudbredelse i vandområderne, herunder også ud for Gentofte Kommunes kyst. 
På vandområdeniveau, ser ålegræsset dog ud til hurtigt at genvinde det tabte areal igen, og efter ca. 4-5 år er 
dybdeudbredelsen igen på niveau før dykket mellem 2006-2007. Idet der ikke er data for perioden 2007-2016 
ved station [telefon]ud for Charlottenlund, er det ikke til at sige om ålegræsset udviser samme resiliens 
(robusthed) overfor tab i havområdet ud for Gentofte Kommunes kyst. Data fra 2019-2022 vidner dog 
umiddelbart om at ålegræsset er i stand til at modstå markante reduktioner i dybdeudbredelsen med kun få 
års genetableringstid (Figur 2-1). 
Dykket i hovedudbredelsen ved Charlottenlund er sammenfaldende med lav sigtdybde (for jan/feb) og 
forhøjede næringsstofkoncentrationer (gennemsnit for året) i den åbne del af Øresund (st. [telefon]) målt i 
2019 (Figur 2-22, Figur 2-35 og Figur 2-36). Desuden vidner de større ansamlinger af fedtemøg i 
Svanemøllebugten om at nærområdet i perioder kan være presset. Kombinationen af reduceret 
y = 0,021x - 34,955
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
7,0
8,0
9,0
10,0
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]
[telefon]Dybde (meter)
Køge Bugt
Udvikling i maksudbredelsesdybden 
(gnm. af alle stationer)

 
wsp.com 
Side 30
 
lystilgængelighed i de i forvejen lysbegrænsede måneder og øget tilledning af næringsstoffer, kan have været 
årsag til samme kaskade af negative effekter, som sås på vandområdeniveau mellem 2006-2007. 
Ålegræsset ud for Gentofte Kommunes kyst udbreder sig dog relativt hurtigt igen til de dybere dele af området 
og hovedudbredelsen er allerede i 2022 næsten på niveau med 2019. Ålegræsset langs kysten ved Gentofte 
Kommune lader altså til at have en vis resiliens overfor påvirkninger. De mange blomsterskud, der blev fundet 
ud for Hellerup i 2023 (WSP, 2023a), indikerer at områdets ålegræsbede bevarer sig selv igennem et miks af 
seksuel og vegetativ vækst. Bedene rummer derfor sandsynligvis en vis grad af genetisk diversitet, der menes 
at fremme resiliensen hos ålegræs (Hughes & Stachowicz, 2004).  
Billedet er dog et andet på lavere vanddybder (2-3 m), hvor det kystnære tab af ålegræs i Svanemøllebugten 
(Figur 2-5), er afspejlet i samtlige stationer inden for vandområde Nordlige Øresund, hvor der har været store 
reduktioner i ålegræssets dækningsgrad på 2-3 m dybde siden 2006 (data ikke vist i nærværende rapport). 
Især ud for Taarbæk ved station [telefon], er ålegræs på lavt vand forsvundet siden 2006, hvorimod det i 
nogen grad er vendt tilbage ud for Charlottenlund ved station [telefon]. Her er den gennemsnitlige 
dækningsgrad gået fra 98 % i 2006 til 16 % i 2017, og ved seneste måling i 2022 var dækningsgraden 65 % 
på dybder mellem 2-3 m. Den manglende genindvandring af ålegræs inden for 2-3 m dybdezonen i Nordlige 
Øresund over en periode på knap 20 år, vidner om at ålegræsset ikke har den samme resiliens overfor 
påvirkninger i de lavvandede dele som for de dybere dele af bedene. 2-3 m zonen er sandsynligvis både mere 
påvirket i forhold til strøm og bølgeenergi samt i højere grad udsat for ekstreme variationer i temperatur og 
iltforhold, der kan hindre ålegræssets udbredelse til denne zone. 
Vandområde Nordlige Øresund, herunder havmiljøet ud for Gentofte Kommunes kyst er i ’god økologisk 
tilstand’, da hovedudbredelsesdybden er på 6,4 m, og den gældende målsætning er på 6,3 m. Dog kan det 
nuværende miljømål for ålegræssets hovedudbredelsesdybde i Nordlige Øresund på 6,3 m være 
underestimeret i forhold til den reelle referencetilstand for ålegræs inden for vandområdet. Dette grundet at 
Københavns Havn (vandområde ID 9) blev sammenlagt med Nordlige Øresund (vandområde ID 6) i 
forbindelse med udarbejdelsen af tredje generations vandområdeplaner (Erichsen, Møhlenberg, 
Timmermann, Christensen, & Göke, 2019), og at reference- og grænseværdier i den forbindelse blev tilpasset 
den nye afgrænsning af vandområderne. For det sammenlagte vandområde, Nordlige Øresund, blev en ny 
referenceværdi på ålegræssets dybdeudbredelse fastlagt på baggrund af historiske data indhentet fra start 
1880’erne til 1930, der skulle repræsentere ålegræssets dybdeudbredelse i en upåvirket (fra antropogene 
kilder) tilstand (Krause-Jensen & Rasmussen, 2009). Idet Øresund sandsynligvis har været påvirket af 
udledninger fra København i 1900-tallet, er de historiske data, der ligger til grund for referenceværdien, derfor 
muligvis ikke retvisende for ålegræssets dybdeudbredelse under upåvirkede forhold. Til sammenligning ville 
miljømålet have været hhv. 7,6 m eller 8 m, hvis den modellerede eller typespecifikke referenceværdi for 
vandområdet var blevet anvendt (Timmermann, Christensen, & Erichsen, 2020), og dermed væsentlig højere 
end det gældende miljømål på 6,3 m. 
 
OPSUMMERING - VURDERING AF HAVMILJØETS TILSTAND UD FRA ÅLEGRÆS  
Generelt ser det ud til at forholdene langs kysten ved Gentofte Kommune understøtter vækst af ålegræs. 
Flere steder står ålegræs med høje dækningsgrader og blomsterplanterne forekommer ud til dybdegrænsen 
for hovedudbredelsen, der jf. vandområdeplanerne, klassificerer tilstanden som ’god økologisk tilstand’ for 
ålegræs.  
Udviklingen i ålegræssets dybdeudbredelse langs Gentofte Kommunes kyst har generelt været negativ i 
perioden 1998-2022, der særligt skyldes et udpræget dyk i både hoved- og maksudbredelsesdybden i 
perioden 2019-2021. Desuden har der været en støt negativ tendens for både hoved- og maksudbredelsen af 
ålegræs ved Charlottenlund i perioden 2005-2018. Der foreligger ikke data for hele perioden, og det kan 
derfor ikke siges om nedgangen har været negativ over hele perioden eller om den skyldes et brat dyk inden 
for en kortere årrække. Det er dog værd at bemærke, at et tilsvarende markant fald i dybdeudbredelsen blev 
registreret i begge vandområder mellem 2006-2007 (Nordlige Øresund) og 2006-2008 (Køge Bugt) og det er 
derfor muligt, at der har været tale om effekter på regional skala.  
Udsvinget i hovedudbredelsen ud for Charlottenlund mellem 2019-2021 kunne ikke tilskrives generelle 
tendenser på vandområdeniveau, hverken for Nordlige Øresund eller Køge Bugt. Faldet i ålegræssets 
hovedudbredelse ved Charlottenlund lader til at have været af helt lokal karakter, idet samme tendens heller 
ikke kunne påvises ved nærliggende NOVANA-stationer inden for vandområdet i samme periode (Danmarks 
Miljøportal, 2024). At faldet har været af lokal karakter, understøttes af vegetationsundersøgelserne i 
Svanemøllebugten, hvor hovedudbredelsesdybden blev reduceret med 0,7 m mellem 2017-2022. 

 
wsp.com 
Side 31
 
Generelt ses det, at der over en periode på knap 20 år, er en manglende genindvandring af ålegræs inden for 
2-3 m dybdezonen i Nordlige Øresund. Denne zone er sandsynligvis mere påvirket både i forhold til strøm og 
bølgeenergi og er i højere grad udsat for ekstreme variationer i temperatur og iltforhold, hvilket kan hindre 
ålegræssets udbredelse til denne zone. Dette vidner om, at ålegræsset ikke har den samme resiliens overfor 
påvirkninger i de lavvandede dele som for de dybere dele af bedene. 
 
2.1.2 BUNDFAUNA 
Bundfauna er en anden organisme, der bruges som miljøindikator, og som også indgår som kvalitetselement i 
regi af Vandrammedirektivet til at vurdere et vandområdes økologiske tilstand (Vandplandata, 2023). 
Bundfauna betegner dyr der lever i relation til havbunden, og de deles op i hhv. blødbundsfauna og 
hårdbundsfauna, hvor blødbundsfauna som lever i (infauna) og på (epifauna) havbunden, og hårdbundsfauna 
er tilknyttet faste substrater, som fx sten. I NOVANA-sammenhænge, og i nærværende notat, er det 
blødbundsfauna-data der benyttes, og når der i teksten herefter refereres til ‘bundfauna’, er det 
blødbundsfauna der er tale om. 
Bundfaunaen er, foruden at være fødeemne for eksempelvis fisk og fugle, vigtige for omsætningen, dvs. 
nedbrydningen af organisk stof ved havbunden (Hansen & Høgslund, 2023). De fleste bundfaunaarter er 
stedfaste samt flerårige, og vil derfor i høj grad påvirkes af det omkringliggende miljø. Dette betyder også, at 
deres artssammensætning, artsrigdom, biomasse og tætheder kan bruges til at sige noget om havmiljøet, og 
om der eksempelvis har været negative påvirkninger/forstyrrelser over en længere periode. Generelt vil man 
se, at højere eutrofiering vil resultere i højere biomasse af bundfauna, men også at artssammensætningen 
har betydning for, hvordan havmiljøets tilstand er. Eksempelvis er nogle bundfaunaarter tilpasset et miljø, der 
er påvirket af eutrofiering og andre presfaktorer, mens andre arter vil være til stede og dominere, hvis 
havmiljøet er i balance og ikke påvirket af ydre presfaktorer (Borja et. al., 2000; Hansen & Høgslund, 2023). I 
et eutrofieret område vil man forvente, at artsdiversiteten, dvs. antallet af forskellige arter der er til stede, vil 
være lavere end i et havmiljø, der er i balance og god tilstand. Således vil man kunne bruge 
artssammensætningen og artsdiversiteten af bundfauna til at sige noget om miljøtilstanden (Borja et. al., 
2000; Hansen & Høgslund, 2023). 
Eksempelvis kan software-programmet AMBI (AZTI Marine Biotic Index) bruges til at vurdere miljøtilstanden, 
baseret på indsamlet bundfaunadata, såsom det data der indsamles i NOVANA- programmet. AMBI-indekset 
et marinbiologisk indeks, som er udviklet til bundfaunaen i europæiske fjorde, kyster og havområder med 
henblik på at vurdere effekterne som følge af eutrofiering på baggrund af den individuelle tæthed i fem 
økologiske faunagrupper, som er klassificeret efter deres følsomhed/tolerance over for miljømæssige 
stressfaktorer (Borja et. al., 2000). En høj tæthed og dominans af arter, der kan tolerere høje 
næringsstofkoncentrationer (eutrofiering), afspejles således i AMBI, som i dette tilfælde vil have en høj værdi. 
AMBI spænder fra 0-7, hvor 7 er et azoisk bundsamfund (dvs. ‘uden liv’) og beskriver derfor et havmiljø der er 
‘ekstremt forstyrret’ (Borja et. al., 2000)). Modsat vil dominans og høje tætheder af arter, der er følsomme 
overfor eutrofiering, give et lavt AMBI-indeks. 
I Danmark er der derudover udviklet et kvalitetsindeks, DKI (det danske kvalitetsindeks), til at vurdere et 
vandområdes økologiske tilstand i henhold til EU’s vandrammedirektiv. DKI kombinerer bl.a. artsdiversiteten 
(udtrykt som Shannon-Wiener) og graden af følsomhed/stresstolerance i bundfaunasamfundet fra AMBI-
indekset (Borja et. al., 2000), som beskrevet ovenfor. Arts- og individantal indgår også i beregningen af DKI 
(Josefson, 2009). DKI kan være mellem 0 og 1, hvor 0 er azoiske forhold (dvs. ‘uden liv’) og 1 den højeste 
tilstand/kvalitet. I nedenstående vurdering, er det DKI-værdier der præsenteres i NOVANA-rapporter, der 
bruges til at vurdere miljøtilstanden. 
TILSTAND OG UDVIKLING I BUNDFAUNA I NORDLIGE ØRESUND 
I NOVANA-sammenhænge er der relativt få år med tilgængelige data på tilstanden af bundfauna (ved DKI-
indekset) i Nordlige Øresund. Data, der ligger til grund for tilgængelige beregninger af DKI-indekset, er 
indsamlet fra 2014 og frem, og det er ikke de samme stationer, hvorfra der er indsamlet data (se Figur 2-18 
for de tre NOVANA-stationer med tilgængeligt bundfaunadata, hvorfra DKI-indekset er beregnet). 

 
wsp.com 
Side 32
 
 
Figur 2-18. Oversigt over NOVANA-stationer, hvor der er målt næringsstoffer og bundfauna, inden for 
vandområde Nordlige Øresund. EEZ (Exclusive Economic Zone). 12 sømil-grænsen markerer 
territorialfarvandsgrænsen. Gentofte Kommunes er markeret med grøn, og sorte streger er ikke en egentlig 
afgrænsning, men viser hvorfra den sydlige og nordlige kommunegrænse for Gentofte Kommune går ud i havet. 
 
For Nordlige Øresund er det NOVANA-stationen [telefon]– BFTBREV (placeret i området for Taarbæk Rev, 
dvs. relativt kystnært, Figur 2-18) og [telefon]– BF27 (placeret mere nordpå og lidt længere fra kysten, 
mellem Humlebæk og Helsingør, Figur 2-18), der ligger til grund for DKI-beregningen, der bruges som et 
kvalitetselement til at vurdere miljøtilstanden i Nordlige Øresund (Vandplandata, 2023). Baseret på DKI fra 
2014-2019, er miljøtilstanden for bundfauna i Nordlige Øresund og Køge Bugt vurderet som værende i 
’moderat tilstand’ (Vandplandata, 2023). Miljøstyrelsen benytter således ikke DKI-indekset for enkelte år til at 
vurdere den økologiske tilstand i et vandområde. 
 

 
wsp.com 
Side 33
 
  
Figur 2-19. Tilstandsvurdering for biodiversiteten af bunddyr beregnet ud fra det danske kvalitetsindeks (DKI) 
(MiljøGIS, 2023). Farve-kategorierne henviser til tilstandsklassifikationen i vandrammedirektivet. Miljømålet for 
alle vandområder i Øresund er mindst ’god økologisk tilstand’ (grøn eller blå). Beregninger af DKI er leveret af 
MST og er baseret på bundfauna overvågningsdata fra NOVANA-programmet for perioden 2014- 2019. Fra: 
(Timmermann, et al., 2023).  
 
Som nævnt ovenfor, har Miljøstyrelsen brugt bundfaunadata fra 2014-2019 til at vurdere tilstanden i Køge 
Bugt og Nordlige Øresund (Vandplandata, 2023), og data fra nogle af NOVANA-stationerne er vist i Figur 
2-20, som er præsenteret i Timmermann et al. (2023), hvor man for Køge Bugt kan se udviklingen af DKI. For 
Nordlige Øresund fremgår udviklingen i DKI ikke, da der kun er et enkelt datapunkt.  
Det ses for Køge Bugt, at den økologiske tilstand, baseret på DKI-indekset, er gået fra ’god’ (indikeret med 
grøn på figuren) til ’moderat’ (gul), og det ene tilgængelige datapunkt fra Nordlige Øresund viser ligeledes en 
økologisk tilstand, som er ’moderat’ (Figur 2-20). 
 

 
wsp.com 
Side 34
 
 
Figur 2-20. Biodiversiteten af bundfauna målt ved det danske kvalitetsindeks (DKI) i hhv. Køge Bugt og Nordlige 
Øresund. Trekant og cirkel angiver forskellige stationer i Køge Bugt. Farvekategorierne henviser til 
tilstandsklassifikationen i vandrammedirektivet (økologisk kvalitetsratioer fremgår af (BEK nr 792 af 13/06/2023). 
For Nordlige Øresund indgår kun et enkelt datapunkt fra st. [telefon]. Miljømålet for begge vandområder 
beliggende i Øresund, er som minimum god økologisk tilstand (grøn eller blå). Data er leveret af Miljøstyrelsen og 
er baseret på monitering af bundfauna i NOVANA-programmet fra 2011-2019. Figur modificeret fra (Timmermann, 
et al., 2023).  
 
I NOVANA-sammenhænge indsamles der bundfaunaprøver på station ’Øresund S31’ (st. [telefon], Figur 
2-18), som er placeret lidt længere ude fra kysten, mellem Skodsborg og Rungsted. DKI-værdierne fra 2018-
2021 er præsenteret i NOVANA-rapporterne ’Marine områder’ (Hansen & Høgslund, 2023; Hansen & 
Høgslund, 2021b; Hansen & Høgslund, 2021a; Hansen & Høgslund, 2019; Hansen & Høgslund, 2024). Det 
ses, at DKI-værdierne har været faldende fra 2018 til 2022 på st. [telefon]. 
 
Tabel 2-2. DKI-indeks for NOVANA-stationen Øresund S31 (st. [telefon]) rapporteret i NOVANA-rapporterne 
’Marine områder’ (Hansen & Høgslund, 2023; Hansen & Høgslund, 2021b; Hansen & Høgslund, 2021a; Hansen & 
Høgslund, 2019; Hansen & Høgslund, 2024). 
NOVANA-
station 
2018 
2019 
2020 
2021 
[postnr by] S31 
0,95 ± 0,11 
0,83 ± 0,04 
0,74 ± 0,04 
0,71 ± 0,05 
0,66 ± 0,05 
 
For at sammenligne DKI-indekset de enkelte år på de tre NOVANA-stationer i Nordlige Øresund, hvor der er 
indsamlet bundfauna-data, er resultatet for DKI-indekset samlet i Figur 2-21. Der er en enkelt måling fra 2017 
på st. [telefon], som ligger et stykke ude i Øresund mellem Skovshoved og Klampenborg (Figur 2-18), hvor 
DKI-indekset viser, at der er moderat økologisk tilstand.  
Som vist på Figur 2-21 stiger DKI-indekset fra 2015 til 2018, og falder lidt igen i 2019 for station [telefon]. 
Tendensen på st. [telefon]er, at DKI-indekset falder fra 2018-2022, hvor DKI-indekset dog er på samme 
niveau i 2022, som det der blev målt på st. [telefon]i 2018 og 2019. Det ses desuden, at der er stor forskel 

 
wsp.com 
Side 35
 
på DKI-indekset på de to stationer, hvor der er data fra i 2018 og 2019. Den store forskel de to stationer 
imellem kan muligvis skyldes forskelle i strøm- og bundforhold mellem områderne, som eksempelvis vil have 
betydning for, om iltsvind kan udvikles. Der er dog en tydelig tendens i udviklingen på st. [telefon], som 
indikerer, at havmiljøet forværres fra 2018 til 2022, hvilket ligeledes ses på st. [telefon], hvor DKI er faldende 
fra 2018 til 2019. 
Som nævnt ovenfor, benyttes DKI-værdier fra stationerne [telefon]og [telefon]fra 2014-2019 til at 
bedømme den økologiske tilstand for vandområde Nordlige Øresund (Vandplandata, 2023). Ser man dog på 
bundfaunadata indsamlet på st. [telefon], kan bundfaunasamfundet de enkelte år, fra 2018 til 2021, 
kategoriseres som værende i ’god økologisk tilstand’ (DKI-grænseværdien er 0,68 jf. (BEK nr 792 af 
13/06/2023)), mens det i 2022 er ’moderat’, som også er den samlede vurdering af den økologiske tilstand, 
når data fra 2014-2019 benyttes (Vandplandata, 2023). 
 
 
Figur 2-21. DKI-indekset for bundfauna indsamlet på de tre NOVANA-stationer (jf. Figur 2-18) beliggende i 
vandområde Nordlige Øresund. DKI-indekset for bundfauna på stationerne [telefon]og [telefon]er fra 
(Vandplandata, 2023), og DKI for bundfauna på station [telefon]er opgivet i NOVANA-rapporterne ’Marine 
områder’ (Hansen & Høgslund, 2023; Hansen & Høgslund, 2021b; Hansen & Høgslund, 2021a; Hansen & 
Høgslund, 2019; Hansen & Høgslund, 2024). DKI kan være mellem 0 og 1, hvor 0 er azoiske forhold (dvs. ‘uden 
liv’) og 1 den højeste tilstand/kvalitet. En DKI-værdi over 0,68 indikerer ’god økologisk tilstand’, jf. (BEK nr 792 af 
13/06/2023). 
 
OPSUMMERING - VURDERING AF HAVMILJØETS TILSTAND UD FRA BUNDFAUNA  
Vandområde Nordlige Øresund, hvor Gentofte Kommunes kyst hører til, samt Køge Bugt, er begge områder 
der har ’moderat økologisk tilstand’, baseret på kvalitetselementet/miljøindikatoren ’bundfauna’ (ved DKI-
indekset) fra 2014-2019 (Vandplandata, 2023). Der er ikke nogen NOVANA-station i nærhed af Gentofte 
Kommunes kyst, hvor der for nuværende indsamles data. Den station, der er tættest på, er st. [telefon]
(længere ud for Skovshoved/Klampenborg), hvor der dog kun er beregnet et DKI-indeks for 2017. Da kysten 
langs Gentofte Kommune er en integreret del af Øresund, vil den generelle tendens, der ses i Nordlige 
Øresund, sandsynligvis også være gældende for havmiljøet langs Gentofte Kommunes kyst.  
Bundfaunadata indsamlet i en sammenhængende periode på fem år i Nordlige Øresund viser, at DKI-indekset 
har været faldende fra 2018 til 2022 (st. [telefon]), hvilket indikerer, at der er sket en forværring af 
bundfaunasamfundet, og at det sandsynligvis går mod i højere grad at være domineret af arter, der er 

 
wsp.com 
Side 36
 
tolerante overfor stressfaktorer, såsom eutrofiering. Det samme mønster er til sammenligning gældende for 
Køge Bugt, hvor data dog er fra 2014-2019. 
Der er dog kun sammenhængende data fra denne ene station (st. 9700067) i Nordlige Øresund i årene fra 
2018 frem til 2022, men det må formodes, at den samme tendens vil være gældende for resten af 
vandområdet Nordlige Øresund, da det er det samme gennemstrømningsvand, der er i hele vandområdet. 
Lokale forskelle/forhold, som eksempelvis dybde-, strøm- og bundforhold mellem områder vil dog kunne 
resultere i, at der kan være forskel i DKI-indekset mellem områder.  
 
2.1.3 SIGTDYBDEN 
Sigtdybden (sigtbarhed/vandet klarhed) er en miljøparameter, der kan sige noget om havmiljøets tilstand, da 
den hænger sammen med mængden af næringsstoffer og organisk stof i vandsøjlen. Sigtdybden kan 
forværres i tilfælde af perioder med storme/blæst, som kan resultere i, at sediment fra bunden ophvirvles i 
vandsøjlen. Øget nedbør vil desuden føre til, at der vil være en øget tilførsel af næringsstoffer fra land fra 
punktkilder (renseanlæg, overløb) samt overfladevand fra landarealer. Et højt næringsstofindhold i vandet vil 
føre til øget planteplanktonproduktion, som vil forringe sigtbarheden (dvs. sigtdybden vil være lavere). 
Sigtdybden er altså et direkte mål for koncentrationen af næringsstoffer i havmiljøet. En lavere sigtdybde vil 
eksempelvis medvirke til, at ålegræssets dybdeudbredelse, dvs. den dybeste dybde hvor ålegræsset kan 
vokse, er lavere, som også nævnt under afsnittet om ålegræs. 
Sigtdybden indgår i vandrammedirektivet som en af flere ’kemiske og fysisk-kemiske elementer der 
understøtter de biologiske elementer’ (BEK nr 792 af 13/06/2023). 
 
TILSTAND OG UDVIKLING I SIGTDYBDEN I NORDLIGE ØRESUND 
Der er meget få målinger af sigtdybden på kystnære NOVANA-stationer langs Gentofte Kommunes kyst, fra 
København til Skodsborg (kun data fra 1989-1997 samt 2017 og 2019). I nærværende analyse betragtes 
derfor den generelle udvikling i sigtdybden for hele Øresund, fra stationer lige ud for Nordhavnen og op til 
Helsingør (Figur 2-22, Figur 2-23). 
Det ses, at der er en generel stigning i sigtdybden (dvs. vandet bliver mere klart) fra 1984 til 2003, men det 
ses også, at der er variationer mellem år og sæsoner (vinter: jan/feb; sommer: jun/jul/aug). Eksempelvis sker 
der nogle store fald i vintersigtdybden bl.a. i 2007, 2019 og 2022, og ligeså sker der store fald i 
sommersigtdybden i 2008 (Figur 2-22). I 2008 var det en våd sommer (DMI), hvilket kan forklare det 
observerede fald i sigtdybden. Det samme gør sig gældende for vintersigtdybderne i 2007, 2019 og 2022, 
hvor der de år var regnfuldt og blæsende om vinteren (DMI).  
Som det fremgår af Figur 2-22 ser det ud til, at den gennemsnitlige sigtdybde, samt sommer- og 
vintersigtdybden, har været lidt faldende i 2022 og 2023 sammenlignet med den ellers generelle positive 
tendens i sigtdybden.  

 
wsp.com 
Side 37
 
 
Figur 2-22. Gennemsnitlig sigtdybde (m) ± standardafvigelse for alle NOVAVA-stationer i Øresund, fra 
Københavns Nordhavn til Helsingør i årene 1984-2023 (se placeringer af stationer på Figur 2-23). Det bemærkes, 
at der for punkter uden en angivet standardafvigelse, kun har været et enkelt målepunkt. Den blå linje er en lineær 
regression, det viser tendensen for udviklingen af sigtdybden fra 1984-2023. Data hentet fra (Danmarks 
Miljøportal, 2023). 
 
 

 
wsp.com 
Side 38
 
 
Figur 2-23. Kort over stationer (blå cirkler), hvor der er plottet data for sigtdybden i Figur 2-22. Fra (Danmarks 
Miljøportal, 2023). 
 
OPSUMMERING – VURDERING AF HAVMILJØETS TILSTAND UD FRA SIGTDYBDEN 
Sigtbarheden i vandsøjlen (præsenteret som sigtdybden) er en parameter, der indirekte indikerer 
kvaliteten/tilstanden af havmiljøet, da sigtdybden responderer på tilførsel af næringsstoffer fra land. Høje 
næringsstoftilførsler kan resultere i vækst af planteplankton, som vil forårsage, at lyset ikke kan trænge lige så 
dybt ned i vandsøjlen, og sigtdybden vil dermed forværres. Derudover er sigtdybden en parameter som 
ålegræs er afhængig af, da en lav/dårlig sigtdybde vil resultere i dårlige vækstforhold for ålegræs, som skal 
bruge lys for at kunne vokse og sprede sig. Derfor vil dårlig sigtbarhed i et område på sigt kunne ses i 
udbredelsen af ålegræs. 
Der er meget få målinger af sigtdybden på kystnære NOVANA-stationer langs Gentofte Kommunes kyst (kun 
data fra 1989-1997 samt 2017 og 2019 på strækningen fra København til Skodsborg), og derfor bruges den 
generelle udvikling, der observeres i hele den nordlige del af Øresund, som indikator for, hvordan sigtdybden 
har været gennem årene fra 1984-2023. 
Der er sammenfattende en generel stigning i sigtdybden, dvs. sigtbarheden ned gennem vandsøjlen for hele 
den nordlige del af Øresund fra 1984-2023, hvor både kystnære og stationer i den lidt dybere dele af Øresund 
er inkluderet. Dette vurderes overordnet som en positiv tendens for havmiljøet.  
Der ses dog nogle ret store udsving fra år til år, specielt i sigtdybden om vinteren (januar/februar), hvilket 
skyldes våde og blæsende vintre de pågældende år. Specielt ses der nedsat vintersigtdybden i 2007, 2019 og 
2022, som sandsynligvis skyldes regnfulde og blæsende vintre. 
De sidste to år (2022 og 2023) er der observeret en dårligere/lavere sigtdybde i den nordlige del af Øresund. 
Hvorvidt det afspejler et kortere udsving eller en tendens må følges over de kommende år. 
 
2.1.4 MILJØFARLIGE STOFFER (MFS) 
Miljøfarlige stoffer (MFS) i vandmiljøet kan både være naturligt forekommende og menneskeskabte stoffer, 
som i for høje koncentrationer kan udgøre en risiko for både dyr, planter og mennesker. Udover at være 
giftige, er nogle af stofferne svært nedbrydelige, og stofferne vil derfor ophobe sig i miljøet over tid, og kan 
være svære at fjerne igen. Typiske eksempler på MFS er oliestoffer, tungmetaller, PFAS, flammehæmmere, 
lægemidler og stoffer, som anvendes i pesticid- og biocidmidler (Miljøministeriet, 2024).  
Der findes mange forskellige kilder til miljøfarlige stoffer i vandmiljøet, såsom udledninger fra renseanlæg, 
spildevandsoverløb, regnvandsafstrømning fra byer, klapning af sediment, skibsfart, udvaskning fra deponier, 
afstrømning fra landbrug, dambrug, havbrug og offshore-aktiviteter ifm. råstofindvinding (Miljøministeriet, 
2024).. Vandområdeplanerne 2021-2027 indeholder lister over de stoffer som typisk giver anledning til dårlig 

 
wsp.com 
Side 39
 
kemisk tilstand (overskridelse af miljøkvalitetskravet (MKK)) i et vandområde, samt hvilke kilder disse typisk 
kommer fra (Miljøministeriet, 2023). 
I NOVANA-sammenhænge måles koncentrationer og indhold af MFS i både biota (muslinger og fisk) samt i 
sediment, og kemiske tilstandsvurderinger for marine vandområder laves på baggrund af disse målinger 
(Hansen & Høgslund, 2023). Indholdet af MFS i vandprøver indgår ikke i tilstandsvurderingerne. Dette 
skyldes, at det er mere hensigtsmæssigt at måle MFS i biota og sediment, da MFS kan ophobes i organismer 
og sediment over tid, hvilket giver et mere præcist billede af den samlede eksponering for MFS i et 
økosystem, modsat vandprøver som i højere grad er et øjebliksbillede, da der kan være stor udskiftning i 
vandet bl.a. pga. strøm og vindforhold. Muslinger filtrerer vandet for at få føde, og hvis der er MFS i vandet, vil 
disse akkumulerer/opkoncentreres i deres væv over tid, da muslingerne har svært ved at nedbryde de fleste 
MFS. Afhængigt af hvilket stof der måles for, vil den målte koncentration repræsentere et integreret niveau 
over de sidste dage til måneder fra en pågældende station (Hansen & Høgslund, 2023). Da muslinger er 
stationære organismer, kan de således bruges til at sige noget om den tidslige udvikling af koncentrationen af 
MFS i et område.  
Et højt indhold af MFS i sediment og biota, som overskrider miljøkvalitetskravet (MKK), vil være en indikation 
på, at havmiljøet er i kemisk dårlig tilstand. I henhold til vandrammedirektivet skal den ’kemiske tilstand’ i et 
vandområde vurderes ud fra indholdet af MFS i biota og sediment (Vandplandata, 2023). 
I Tabel 2-3 er angivet en liste over de stoffer, som er årsag til dårlig kemisk tilstand i vandområdet ’Nordlige 
Øresund’, samt hvor stofferne kan forventes at komme fra. Listen er udarbejdet på baggrund af generelle 
undersøgelser af kilder til MFS i Vandområdeplanerne 2021-2027 (Miljøministeriet, 2023). 
 
Tabel 2-3 Tabel over de stoffer, som er årsag til dårlig kemisk tilstand i vandområdet ’Nordlige Øresund’, samt 
hvor stofferne kan forventes at komme fra.  
Stoffer 
Kilder 
Antracen 
Renseanlæg, udvaskning fra ukloakerede ejendomme, 
regnbetingede udløb (spildevandsoverløb og 
regnvandsudledninger), atmosfærisk deposition 
Bromerede flammehæmmere BDE 
Regnbetingede udløb (spildevandsoverløb og 
regnvandsudledninger), afstrømning fra landbrug, atmosfærisk 
deposition 
Bly 
Renseanlæg, udvaskning fra ukloakerede ejendomme, 
regnbetingede udløb (spildevandsoverløb og 
regnvandsudledninger), atmosfærisk deposition, udvaskning fra 
landbrugsarealer, skibsfart 
Cadmium 
Renseanlæg, udvaskning fra ukloakerede ejendomme, 
regnbetingede udløb (spildevandsoverløb og 
regnvandsudledninger), udvaskning fra landbrugsarealer, 
skibsfart 
Kviksølv 
Renseanlæg, udvaskning fra ukloakerede ejendomme, 
regnbetingede udløb (spildevandsoverløb og 
regnvandsudledninger), atmosfærisk deposition, udvaskning fra 
landbrugsarealer, skibsfart 
Methylnaphthalener 
Renseanlæg, udvaskning fra ukloakerede ejendomme 
Nonylphenoler 
Renseanlæg, udvaskning fra ukloakerede ejendomme, 
regnbetingede udløb (spildevandsoverløb og 
regnvandsudledninger), udvaskning fra landbrugsarealer 
 

 
wsp.com 
Side 40
 
TILSTAND OG UDVIKLING I MILJØFARLIGE STOFFER (MFS) I NORDLIGE ØRESUND 
Som beskrevet i afsnit 1.3.1, er vandområdet Nordlige Øresund ved den seneste tilstandsvurdering fra 
Miljøstyrelsen karakteriseret som værende i ikke-god kemisk tilstand. Årsagen til denne vurdering skyldes 
manglende overholdelse af miljøkvalitetskravet (MKK) for en række miljøfarlige stoffer i både biota og 
sediment (se Tabel 1-3 på s. 12). Yderligere lever kvalitetselementet ’nationalt specifikke stoffer’ ikke op til 
kravet for god økologisk tilstand grundet overskridelser af MKK for methylnaphthalener (se Tabel 1-2  på 
s.12). 
I vurderingen af havmiljøets tilstand vil nærværende rapport tage udgangspunkt i de stoffer, som i regi af 
vandrammedirektivet giver anledning til manglende målopfyldelse.  
Nedenfor præsenteres data for MFS i hhv. biota, sediment og badevand, og på baggrund heraf vurderes 
havmiljøets tilstand i vandområde Nordlige Øresund. Tilstandsvurderingen af havmiljøets tilstand ud for 
Gentofte Kommunes kyst, er vurderet ud fra de tilgængelige lokale data.   
 
BIOTA 
Inden for vandområdet Nordlige Øresund findes der ni NOVANA-stationer (se Figur 2-24), hvor der er målt for 
MFS i biota. Data fra disse stationer er benyttet til at beskrive den historiske udvikling i koncentration af MFS i 
Nordlige Øresund. Jf. Tabel 1-3 på side 12, udgør de målte stoffer i biota tungmetallerne bly, cadmium, 
kviksølv og stofgruppen bromerede flammehæmmere (BDE).  
 
 
Figur 2-24. Oversigt over NOVANA stationer, hvor der er målt MFS i biota, inden for vandområde Nordlige 
Øresund. Kilde: (Danmarks Miljøportal, 2023). Stationer med røde ringe indikerer de stationer, som er udtaget til 
sammenligning nedenfor i Figur 2-27. 
 
På Figur 2-25 og Figur 2-26 ses den gennemsnitlige koncentration af MFS i biota (muslinger) fra 1998 til 
2021.  

 
wsp.com 
Side 41
 
Den historiske udvikling i den gennemsnitlige koncentration af bly, cadmium og kviksølv i biota har siden de 
første målinger i 1998 i vandområde Nordlige Øresund ikke ændret sig. Årsagen til dette kan være, at både 
bly, cadmium og kviksølv er grundstoffer, som har lav opløselighed i vand, hvorfor stofferne adsorberer stærkt 
til og akkumulerer i biota og sedimenter, især det materiale som har højt organisk indhold (Soares et al., 2008; 
Miljøstyrelsen, 2020; Government of Canada, 2023). 
 
 
Figur 2-25. Gennemsnitlig koncentration (mg/kg vådvægt (VV)) af bly, cadmium og kviksølv i biota (muslinger), 
som giver anledning til ‘ikke god kemisk tilstand’ i vandområde Nordlige Øresund. Stiplede linjer angiver 
miljøkvalitetskravene (MKK) for stofferne (Danmarks Miljøportal, 2023). 
 
Gennemsnitskoncentration af BDE (bromerede flammehæmmere) i biota (muslinger) er gennemsnittet af den 
samlede sum af BDE-100, BDE-153, BDE-154, BDE-28, BDE-47 og BDE-99, og er på de anvendte stationer i 
Nordlige Øresund kun blevet målt i perioden 2004 – 2009, hvor der ses en kraftig nedgang i koncentrationen.  
Dette er formentlig et udtryk for, at de første BDE’er blev forbudt i 2004, og et yderligere forbud kom i 2006 
(Miljøstyrelsen, 2024). Fra Vandplandata fremgår ikke nyere målinger af BDE i muslinger, end de målinger der 
er præsenteret i Figur 2-26.  
De seneste målinger som ligger på Vandplandata, og som er brugt til tilstandsvurderingen, er fra 
målestationen [telefon](som er beliggende i den sydlige del af Københavns Havn), hvor der oplyses et 
gennemsnit af målinger taget fra 2014-2019, og hvor koncentrationen i biota blev målt til 0,132 µg/kg VV 
(Vandplandata, 2023). Koncentrationerne fra den nævnte målestation er ikke tilgængelige på Miljøportalen, og 
målingerne er derfor ikke medtaget i Figur 2-26.  
0,00
0,10
0,20
0,30
0,40
0,50
0,60
0,70
0,80
mg/kg VV
Nordlige Øresund
Bly
Cadmium
Kviksølv
MKK - Bly
MKK - Cadmium
MKK - Kviksølv

 
wsp.com 
Side 42
 
 
Figur 2-26. Gennemsnitlig koncentration af BDE (µg/kg vådvægt (VV)), SUM i biota (muslinger), som giver 
anledning til ‘ikke god kemisk tilstand’ i vandområde Nordlige Øresund (se placering af stationer på Figur 2-24). 
Stiplet linje angiver miljøkvalitetskravet (MKK) for stoffet (Danmarks Miljøportal, 2023). 
 
På figur 2-27 er sammenlignet koncentrationen af MFS for tre stationer i vandområde Nordlige Øresund: en 
station ved Nordhavn (st.[telefon]), syd for Gentofte Kommune, og to stationer nordpå - en kystnært ved 
Vedbæk (st. [telefon]) og en lidt længere ude i Øresund, ud for Hørsholm (st. [telefon]) (se Figur 2-24). 
Generelt overskrides miljøkvalitetskravet for de fire stoffer: bly, cadmium, kviksølv og BDE (Figur 2-27). Når 
data fra de forskellige NOVANA stationer sammenlignes, ses der ikke nogen tydelig forskel mellem 
stationerne. Der ses heller ikke nogen klar tendens i ændring i koncentration for bly, cadmium, og kviksølv 
over de sidste 20+ år, hvor koncentrationerne af stofferne i biota svinger fra år til år på alle stationer. På 
samme måde ses der heller ikke nogen klar tendens i den gennemsnitlige koncentration for hele vandområdet 
(Figur 2-25). Derimod er koncentrationen af BDE i biota faldende (Figur 2-27), ligesom det var tilfældet for 
gennemsnitskoncentrationen for hele vandområdet (Figur 2-26). Dog er der i NOVANA ikke blevet målt BDE 
på nogen af de udvalgte stationer siden 2008.   
 
 
 
0
0,05
0,1
0,15
0,2
0,25
0,3
0,35
µg/kg VV
Nordlige Øresund
BDE, SUM
MKK - BDE, SUM

 
wsp.com 
Side 43
 
 
 
Figur 2-27. Sammenligning af indholdet (mg/kg vådvægt (VV)) af bly, cadmium, kviksølv og BDE (bromerede 
flammehæmmere) i biota (blåmuslinger) mellem NOVANA stationerne [telefon](-●-), [telefon](-●-) og [telefon]
(-●-). Miljøkvalitetskravet for hvert stof er repræsenteret med stiplet linje (---). Placering af stationerne kan ses på 
Figur 2-24 (Danmarks Miljøportal, 2023). 
 
SEDIMENT  
Inden for vandområdet Øresund findes der 11 NOVANA stationer, hvor der er målt for MFS i sediment (se 
Figur 2-28). Data fra disse stationer er benyttet til at beskrive den historiske udvikling i koncentration af MFS i 
sediment i Øresund. Jf. Tabel 1-2 og 1-3 på s. 12, udgør de målte stoffer, som er årsag til manglende 
målopfyldelse for god økologisk/kemisk tilstand i sediment, methylnaphtalen, antracen og nonylphenoler.   
På Figur 2-29 ses den gennemsnitlige koncentration af de nævnte MFS i sediment fra 2008 til 2021.  
0
0,01
0,02
0,03
0,04
0,05
0,06
0,07
0,08
0,09
[telefon] [telefon] [telefon] [telefon] 2020
mg/kg VV
Kviksølv
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
[telefon] [telefon] [telefon] [telefon] 2020
mg/kg VV
Cadmium
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
[telefon] [telefon] [telefon] [telefon] 2020
mg/kg VV
Bly
0
0,05
0,1
0,15
0,2
0,25
0,3
0,35
[telefon]
[telefon]
[telefon]µg/kg VV
BDE,SUM

 
wsp.com 
Side 44
 
 
Figur 2-28. Oversigt over NOVANA-stationer, hvor der er målt MFS i sediment, inden for vandområde Nordlige 
Øresund (Danmarks Miljøportal, 2023). 
 
For de to stationer [telefon]og [telefon], som ligger nærmest Gentofte Kommunes område, findes der kun 
data fra 2008, og derfor er et gennemsnit for alle NOVANA-stationer brugt til at se på den gennemsnitlige 
koncentration af MFS. 
Generelt ses der ikke nogen klar tendens i den gennemsnitlige koncentration af MFS i sediment i vandområde 
Nordlige Øresund.  
• 
Methylnapthalener 
Siden de første målinger i 2008 er der, jf. figur 2-29, sket en stigning i koncentration af 
methylnaphthalener, men da der ikke er data fra 2012 til 2020, kan det ikke ses, om der er stor 
fluktuation i koncentrationen, eller om der er en konstant stigning. 
• 
Antracen 
For antracen er der, jf. figur 2-29, også sket en overordnet koncentrationsstigning siden de første 
målinger i 2010. Fra 2015 til 2021 sås der dog et fald i koncentrationen, men da der mangler data fra 
2015 til 2020, kan det ikke afgøres, om faldet blot er et udtryk for fluktuationer. 
• 
Nonylphenoler  
For nonylphenoler er koncentrationen, jf. figur 2-29, generelt meget lav, og under MKK-værdien, på 
nær i 2010, hvor koncentration er usædvanlig høj i forhold til de andre år. 
 
Der ses en generel stigning i koncentration af TOC (total organisk carbon) i sediment fra 2008 til 2021, selvom 
der mellem nogle af årene er en stor variation i TOC-indholdet (Figur 2-29). Koncentrationen af TOC har stor 
betydning for indholdet af MFS i sediment, hvilket skyldes, at de fleste MFS er lavt opløselige i vand, hvorfor 
stofferne adsorberer stærkt til og akkumulerer i sedimenter med højt organisk indhold (Soares et al., 2008; 
Miljøstyrelsen, 2020; Government of Canada, 2023). De fleste PAH’er vil med høj sandsynlighed også 

 
wsp.com 
Side 45
 
akkumulere i sediment, da deres fordelingskoefficient (log(Kow)) generelt er >3 (Patel et al., 2020; 
Miljøstyrelsen, 2023b), hvilket betyder, at de mest sandsynligt vil adsorbere til organisk materiale i sedimentet, 
fordi de har lav tilbøjelighed til at reagere med vand, og således afskyr vand (er hydrofobe). Det samme gør 
sig gældende for nonylphenol, som også er et stærkt vandafvisende stof (Soares et al., 2008; Miljøstyrelsen, 
2020; Government of Canada, 2023). De fleste methylnaphthalener har en log(Kow) på lige over 3, og er 
dermed også forholdsvis vandafvisende (PubChem, 2023). 
Miljøkvalitetskravet (MKK), defineres for flere af stofferne ud fra fraktionen af organisk stof (TOC) i sedimentet. 
Jo højere indhold af organisk stof i sedimentet, jo højere er MKK-værdien for det pågældende stof. Således er 
MKK for hver af de tre stoffer varierende over tid på grund af forskelligt indhold af organisk stof i sedimentet, 
som vist på Figur 2-29.  
 
Figur 2-29. Historisk gennemsnitlig koncentration af methylnaphthalener, antracen og nonylphenoler i sediment, 
som giver anledning til ‘ikke god kemisk tilstand’, samt den historiske gennemsnitsprocent af TOC i sedimentet i 
vandområde Nordlige Øresund. Den stiplede linje beskriver miljøkvalitetskravet (MKK), som er varierende, da 
MKK for de tre stoffer i sediment er afhængige af mængden af TOC (total organisk carbon). Bemærk at x-aksen 
ikke er kontinuerlig, og at nogle år ikke indgår grundet mangel på data (Danmarks Miljøportal, 2023). 
 
0,00
0,50
1,00
1,50
2,00
2,50
3,00
3,50
4,00
4,50
[telefon] [telefon] [telefon] [telefon] 2021
%  TS
TOC
0
[telefon]
100
120
140
160
180
ug/kg TS
Metylnaphthalener
0,00
100,00
200,00
300,00
400,00
500,00
600,00
700,00
800,00
200820102011201220132015201820192021
ug/kg TS
Nonylphenoler
0,00
10,00
20,00
30,00
40,00
50,00
60,00
70,00
200820102011201220132015201820192021
ug/kg TS
Antracen

 
wsp.com 
Side 46
 
I forbindelse med Miljøvurdering af Lynetteholm har man lavet en analyse af indholdet af antracen og 
sammenlignet det med indholdet af TOC i en sedimentprøve (DHI, 2023). Det ses, at indholdet af antracen er 
positivt korreleret til indholdet af TOC (Figur 2-30). 
 
 
Figur 2-30. Koncentrationen af anthracen i sedimentprøver fra Lynetteholm som funktion af total organisk kulstof, 
TOC. Sorte punkter viser resultater for sommeren 2022, orange punkter fra vinteren 2021/2022. Den grønne linje 
angiver miljømål i Bek. 1625 (BEK nr 1625 af 19/12/2017,, 2017).  Den gule linje angiver koncentrationen for 
HELCOMs god miljøstatus GES, (HELCOM, 2018). Metodens detektionsgrænse er 0,01 mg/kg tørvægt. Resultater 
under detektionsgrænsen er angivet som 50% af detektionsgrænsen, svarende til miljømålet. Bemærk, at akserne 
er logaritmiske for at få en visuel spredning af resultaterne. Fra: (DHI, 2023). Det bemærkes at der siden hen er 
kommet en ny bekendtgørelse, hvor grænseværdien for antracen nu er afhængig af TOC. 
 
Ved gravning og ophvirvlning af sedimentet i forbindelse med fx marine anlægsprojekter, vil forekommende 
MFS, herunder også MFS som bidrager til ikke-god kemisk og -økologisk tilstand, derfor primært sedimentere 
ud igen, mens de kun i mindre grad forventes at opløses i vandsøjlen. 
Naturlige forstyrrelser af havbunden såsom bølge- og strømpåvirkning, storme og bioturbation (dvs. 
opblanding af havbund som følge af dyrs aktivitet), er med til kontinuerligt at opblande de øvre, mobile 
sedimentlag, og MFS-koncentrationen i det aktive sedimentlag forventes derfor at indgå i den aktive MFS-
pulje i vandsøjlen og dermed baggrundskoncentrationen i vandsøjlen.  
Dog vil det være en lille andel af de MFS fra sedimentet, der vil opløses i vandsøjlen, som nævnt ovenfor. 
Derfor er indholdet af MFS i sediment og biota et bedre mål for koncentrationen af MFS i miljøet, hvilket også 
betyder, at tilstandsvurderingerne for marine vandområder laves på baggrund af målinger i biota og sediment. 
Sedimentet under det aktive lag indeholder formodentligt lavere koncentrationer end det aktive lag 
(baggrundskoncentrationer eller under detektionsgrænsen) (Marine Habitat Committee, ICES, 2001). 
 
BADEVAND 
Efter flere henvendelser fra borgere, som udtrykte bekymring for mængden af miljøfarlige stoffer i relation til 
badevandskvaliteten, bla. som følge af anlægsarbejder ved Lynetteholm, har Gentofte Kommune over 
sommeren og efteråret 2023 samt foråret 2024 udført et overvågningsprogram med ugentlige prøvetagninger 
af havvand fra juni til august 2023 samt månedlige prøvetagninger fra september 2023 til maj 2024 for en 
række tungmetaller (Gentofte Kommune , 2024). En opsamling på de foreløbige resultaterne fra 
målekampagnen fremgår af Tabel 2-5. Dette overvågningsprogram dækkede både perioder med og uden 
gravearbejder i forbindelse med Lynetteholm. 

 
wsp.com 
Side 47
 
Gentofte Kommune har efter vejledning fra Styrelsen for Patientsikkerhed, fastsat grænseværdier for 
tungmetaller i badevand til 20 gange de danske grænseværdier for drikkevand (jf. WHO’s retningslinjer), da 
der ellers ikke findes nogle grænseværdier for tungmetaller i badevand (se Tabel 2-4).  
 
Tabel 2-4. Danske grænseværdier for drikkevand og vejledende grænseværdier for badevand. Der er ikke angivet 
en vejledende grænseværdi for vanadium, da der ikke findes en grænseværdi for vanadium i drikkevand. 
(Gentofte Kommune , 2024). 
 
 
Tabel 2-5 Opsamling på badevandsdata fra målekampagne (15.05.2023-20.03.2024) ved Gentofte Kommunes 6 
badesteder (Bellevue Strand, Charlottenlund Søbad, Charlottenlund Strand, Skovshoved Havbad, Skovshoved 
Syd, Hellerup Strand). Vandprøverne er filtreret og resultaterne dermed et udtryk for den filtreret koncentration. 
For de parametre hvor der er analyser over detektionsgrænsen, er middelkoncentrationerne konservativt 
beregnet ved at alle prøver under detektionsgrænsen, er sat til koncentrationen for detektionsgrænsen. 
Miljøkvalitetskravet (MKK, µg/l) for de listede tungmetaller er inkluderet, jf. (BEK nr 796 af 13/06/2023). *MKK inkl. 
den naturlige baggrundskoncentration (se nærmere i Tabel 2-6 og Tabel 2-7). 
Parametre 
Arsen, 
As 
Barium
, Ba 
Bly
, 
Pb  
Cadmium, 
Cd 
Chro
m, Cr 
Kobber
, Cu 
Kviksølv
, Hg 
Nikkel
, Ni 
Vanadi
um, V 
Zink, 
Zi 
Antal prøver i 
alt 
63 
63 
63 
63 
63 
63 
63 
63 
63 
63 
Antal prøver 
over 
detektions-
grænsen 
27 
63 
1 
0 
0 
0 
2 
2 
0 
15 
Laveste 
koncentration 
(ug/l) 
<1 
7 
<0,
2 
<0,2 
<1 
<3 
<0,05 
<2 
<2 
<2 
Middel 
koncentration 
(ug/l) 
1,1 
14,65 
0,2
0 
<0,2 
<1 
<3 
0,05 
2,00 
<2 
2,4 
Maksimale 
koncentration 
(ug/l) 
2,00 
32,00 
0,3
0 
<0,2 
<1 
<3 
0,09 
3,00 
<2 
7,00 
Miljøkvalitetsk
rav (µg/l) 
1,6* 
15,8* 
1,3 
0,2 
3,4 
1,2* 
0,07 
4,0 
5,1* 
8,0* 
 

 
wsp.com 
Side 48
 
Sammenfattende lå de påviste koncentrationer af tungmetaller i badevandet langt under de vejledende 
grænseværdier for badevand (Tabel 2-4, Tabel 2-5). Som det fremgår af Tabel 2-5 ligger det analyserede 
indhold for flere af stofferne under detektionsgrænsen (markeret med ”<”). 
Når det skal vurderes, om det generelle miljøkvalitetskrav, MKK, for et forurenende stof i et givent 
overfladevand er overskredet, benyttes den gennemsnitlige koncentration af stoffet over året (BEK nr 796 af 
13/06/2023). Dette gøres, da koncentrationerne i vandsøjlen bla. varierer med årstiden. I henhold til 
Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 
(BEK nr 796 af 13/06/2023), kan man ved fastsættelse af MKK for en række tungmetaller tilføje den naturlige 
baggrundskoncentration til det angivende MKK-koncentration i bekendtgørelsen. Den naturlige 
baggrundskoncentration er den koncentration i et vandmiljø, som ville kunne forventes at have været, hvis der 
ikke havde været menneskelig påvirkning. I forbindelse med dette, hat Gentofte Kommune fået udarbejdet en 
rapport af DCE (Larsen, 2024), med henblik på at fastlægge de naturlige baggrundskoncentrationer for en 
række tungmetaller i Øresund.  
De foreslåede baggrundskoncentrationer for Øresund kan ses i Tabel 2-6, sammen med OSPAR’s og 
HELCOM’s baggrundskoncentrationer for henholdsvis Kattegat og Østersøen.  
Tabel 2-6. Naturlige baggrundskoncentrationer foreslået for vand og sediment i Øresund (grå kolonner) 
sammenlignet med andre farvande. For havvand er niveauerne baseret på 10% fraktiler af havvand kombineret 
med tidligere forslag i OSPAR/HELCOM og med skelen til de svenske hav- og brakvands nedre grænser. For 
sediment er der ikke nok data til at fastlægge en naturlig baggrundskoncentration for Øresund, så her anvendes 
de samme værdier som for hele Danmark. Værdierne er afrundet til nærmeste 5 mg/kg for barium i sediment. 
Endelig er Øresunds ’i forvejen forekommende koncentrationer’ angivet (orange kolonne), baseret på 10 % 
percentilen af alle tilgængelige nyere Øresundsdata (µg/l). Kilde: Larsen (2024). 
 
Lægges de foreslåede naturlige baggrundskoncentrationer for Øresund til MKK for arsen, barium, kobber, 
vanadium og zink, vil miljøkvalitetskravene for Øresund således være som i Tabel 2-7. 
 
Tabel 2-7 Miljøkvalitetskrav for tungmetaller i vandfasen i Øresund inkl. den naturlige baggrundskoncentration 
(µg/l) (Larsen, 2024; BEK nr 796 af 13/06/2023).  
 
Arsen  Barium Vanadium Kobber Zink 
Miljøkvalitetskrav (MKK)  
0,6 
5,8 
4,1 
1,0 
7,8 
Naturlige baggrundskoncentration   
1,0 
10 
1,0 
0,2 
0,2 
Miljøkvalitetskrav for Øresund 
1,6 
15,8 
5,1 
1,2 
8,0 
 
Sammenlignes analyseresultaternes årsgennemsnit fra målekampagnen ved Gentofte Kommunes badesteder 
med værdierne i Tabel 2-7 og MKK for bly: 1,3 ug/l, cadmium: 0,2 ug/l, kviksølv maksimum 0,07 ug/l, krom: 
3,4 ug/l og nikkel: 4,0 µg/l (se Tabel 2-5) fra BEK nr 796 af 13/06/2023 fremgår det, at årsgennemsnittet for 
analyseresultaterne fra målekampagnen ved Gentofte Kommunes badesteder ligger under 
miljøkvalitetskravene, på nær kobber, hvor det er vanskeligt at vurdere det præcise indhold grundet den høje 
detektionsgrænse.  
NIRAS har i efteråret 2023 udtaget og analyseret tre prøver på dybere vand i Øresund, ud for Gentofte 
Kommunes kyst. Disse prøver blev udtaget med det formål at vurdere de i forvejen forkomne koncentrationer i 
Øresund. Disse prøver er analyseret med lavere detektionsgrænse. Resultaterne fremgår af Tabel 2-8. 

 
wsp.com 
Side 49
 
 
Tabel 2-8 Opsamling på data fra NIRAS-prøvetagning i Øresund d. 24.11.2023, 3 prøvepunkter ud for Gentofte 
Kommune i dybderne 9,5 meter, 13 meter og 18 meter. Prøverne er filtreret i felten og resultaterne dermed et 
udtryk for filtreret koncentration. Miljøkvalitetskravet (MKK, µg/l) for de listede tungmetaller er inkluderet, jf. (BEK 
nr 796 af 13/06/2023). *MKK inkl. den naturlige baggrundskoncentration (se nærmere i Tabel 2-6 og Tabel 2-7). 
Parametre 
Arsen, 
As 
Barium, 
Ba 
Bly, 
Pb 
Cadmium, 
Cd 
Chrom, 
Cr 
Kobber, 
Cu 
Kviksølv, 
Hg 
Nikkel, 
Ni 
Zink, 
Zn 
Antal prøver i alt 
3 
3 
3 
3 
3 
3 
3 
3 
0 
Antal prøver over 
detektionsgrænsen 
3 
3 
0 
0 
3 
3 
0 
1 
3 
Laveste 
koncentration (ug/l) 
0,94 
16,00 
<0,25 
<0,030 
0,44 
0,33 
<0,0010 
<0,3 
3,30 
Middel 
koncentration (ug/l) 
1,01 
16,67 
<0,25 
<0,030 
0,83 
0,59 
<0,0010 
0,3 
5,23 
Maksimale 
koncentration (ug/l) 
1,10 
18,00 
<0,25 
<0,030 
1,60 
0,86 
<0,0010 
0,34 
7,10 
Miljøkvalitetskrav 
(µg/l) 
1,6* 
15,8* 
1,3 
0,2 
3,4 
1,2* 
0,07 
4,0 
8,0* 
 
Det er vigtigt at bemærke, at NIRASs tre prøver er udtaget ved én prøvetagningsdag. Analyseresultaterne er 
derfor ikke et udryk for et årsgennemsnit. Sammenlignes resultaterne fra Tabel 2-8 med Miljøkvalitetskravene 
i Tabel 2-7 fremgår det, at kobberkoncentrationerne ligger under MKK. Barium-koncentrationerne ligger 
derimod over MKK. Det må forventes at Barium-koncentrationerne fra NIRASs målekampagne er udtryk for en 
temporær variation, da disse analyser, sammenholdt med analyseresultaterne fra de 63 prøver udtaget ved 
Gentofte Kommunes badesteder (Tabel 2-5), ligger højere end det analyserede årsgennemsnit. For at få 
belyst hvorvidt kobberkoncentrationerne fra NIRASs analyseprøver ligeledes er et udtryk for temporær 
variation, vil det være nødvendigt at supplere med resultater fra flere prøver med en lav detektionsgrænse.     
 
OPSUMMERING – MILJØFARLIGE STOFFERS BETYDNING FOR HAVMILJØET 
Som beskrevet i afsnit 1.3.1, er vandområde Nordlige Øresund, som Gentofte Kommunes kyst ligger inden 
for, i dårlig kemisk tilstand, grundet overskridelse af miljøkvalitetskravet (MKK) for bly, cadmium, BDE(Sum), 
kviksølv, antracen og nonylphenoler (se evt. Tabel 1-2 og Tabel 1-3 s. 12). Kvalitetselementet ’nationalt 
specifikke stoffer’ lever ikke op til kravet for god økologisk tilstand grundet overskridelser af MKK for 
methylnaphthalener.  
Baseret på de historiske data for miljøfarlige stoffer målt i sediment og biota, har den kemiske tilstand i 
Nordlige Øresund været ’ikke-god’ i al den tid, der er lavet overvågning med miljøfarlige stoffer, og det ses at 
koncentrationen af de forskellige stoffer ikke har ændret sig til det værre eller bedre. Dette på nær BDE, hvor 
EU-forbud mod brugen viser en klar nedgang. Yderligere ses det, ved sammenligning af data fra NOVANA-
stationer tæt på Gentofte Kommunes kyst med andre NOVANA-stationer inden for vandområde Nordlige 
Øresund, at der ikke at nogen klar forskel mellem stationerne, og tilstanden ved Gentofte Kommune vil med 
stor sandsynlighed ikke være anderledes end i resten af vandområdet. 
Badevandsprøverne taget af Gentofte Kommune viser, at koncentration af miljøfarlige stoffer i 
overfladevandet generelt er lavere end miljøkvalitetskravene for de målte stoffer, når baggrundskoncentration 
tilføjes miljøkvalitetskravene. Dette på nær kobber, hvor detektionsgrænsen ligger over miljøkvalitetskravet, 
og det kan derfor ikke udelukkes, at kobber overskrider miljøkvalitetskravet. Dog viser supplerende analyser 
fra NIRAS, at kobber-koncentration lå under miljøkvalitetskravet, men da disse prøver er taget på en enkel 
prøvetagningsdag, kan det ikke udelukkes at de er et udtryk for temporær variation.  
Som beskrevet tidligere benyttes der primært data for sediment og biota til at beskrive den kemiske tilstand i 
kystvande, da der er stor udskiftning i overfladevandet i havmiljøet, og da de fleste miljøfarlige stoffer har lav 
opløselighed i vand. De miljøfarlige stoffer vil adsorbere stærkt til- og akkumulere i biota og sedimenter som 
har højt organisk indhold, hvilket gør det mere hensigtsmæssigt at følge udviklingen i koncentrationerne af 
miljøfarlige stoffer på en anden måde end i overfladevand.  

 
wsp.com 
Side 50
 
Baseret på overstående data for sediment og biota, samt miljøstyrelsens tilstandsvurdering for vandområde 
Nordlige Øresund, vurderes havmiljøets kemiske tilstand ud fra Gentofte at være i ’ikke-god’ tilstand, og der 
ses ikke nogen klare tendenser på, at tilstanden er i bedring.   
 
2.2 PRESFAKTORER 
Presfaktorer er parametre, som potentielt kan påvirke organismer, herunder miljøindikatorarter såsom 
ålegræs og bundfauna negativt, ved eksempelvis at resultere i forværrede miljøforhold for ålegræssets 
levebetingelser og føre til, at artsantal og -sammensætning, tætheder og biomasse af bundfaunasamfundene 
ændres. Presfaktorer som fx næringsstoffer eller miljøfarlige stoffer tilføres havmiljøet via menneskelig 
påvirkning, fx fra regnvandsudløb, spildevandsoverløb, renseanlæg, landbrug og industri. 
Tilførsel af næringsstoffer, som ligger væsentlig over det naturlige baggrundsniveau, betegnes eutrofiering 
(Hansen & Høgslund, 2023). Eutrofiering vil føre til øget vækst af planteplankton, som vil gøre vandet uklart 
og dermed nedsætte sigtbarheden i et område, hvilket vil forårsage mindre lys i vandsøjlen og dermed 
dårligere vækstbetingelser for eksempelvis ålegræs (Hansen & Høgslund, 2023). En afledt effekt af 
eutrofiering og øget planteplanktonvækst er iltsvind (Hansen & Rytter, 2023a), som også er en presfaktor på 
havmiljøet. Når den øgede mængde planteplankton dør og synker til bunds, vil der ske en nedbrydning af 
dette (samt andet organisk stof), hvilket kræver ilt. Hvis iltforbruget i forbindelse med nedbrydningen, som 
udføres af bakterier og bunddyr, er højere end ilttilførslen, som eksempelvis kommer fra kraftig blæst der 
omrører vandsøjlen, vil der opstå iltsvind (Hansen & Rytter, 2023a).  
Miljøfarlige stoffer indgår som miljøindikator i regi af Vandrammedirektivet (se ovenstående afsnit 2.1.4), mens 
næringsstoffer og iltsvind ikke indgår (Vandplandata, 2023). Næringsstoffer og iltsvind er dog indirekte mål for 
miljøstilstanden, da høje koncentrationer af næringsstoffer, eller tilfælde af iltsvind, kan påvirke havmiljøet og 
miljøindikatorer direkte. Tilstanden af havmiljøet i Nordlige Øresund og langs Gentofte Kommunes kyst 
vurderes derfor på baggrund af hver af disse to presfaktorer i nærværende rapport. 
De nævnte presfaktorer vil beskrives nærmere i nedenstående afsnit. Hvert afsnit starter med en beskrivelse 
af hvad presfaktoren er, og hvordan den kan bruges til at vurdere havmiljøets tilstand. Derefter vil der 
redegøres for de tilgængelige data, som er indsamlet ved målestationer nær Gentofte Kommunes kyst, 
herunder hvilken udviklingstendens, der har været hen over en årrække, afhængigt af hvor meget data der er 
tilgængelig. Herefter vil data ud for Gentofte Kommunes kyst blive sammenlignet med data for 
vandområderne Nordlige Øresund og for nogle af parametrene også for Køge Bugt. Dette er gjort for at 
undersøge, om data fra målestationerne ud for Gentofte Kommunes kyst følger den samme udviklingstendens 
som resten af Nordlige Øresund og evt. Køge Bugt. Hvert underafsnit afsluttes med en opsummering og en 
vurdering af havmiljøets tilstand baseret på det tilgængelige data af den enkelte presfaktor. 
 
2.2.1 NÆRINGSSTOFFER 
Næringsstoftilførsel i koncentrationer som ligger væsentlig over det naturlige baggrundsniveau, betegnes 
eutrofiering, og er forårsaget via menneskelig påvirkning (Hansen & Høgslund, 2023). Eutrofiering af det 
marine miljø kan lede til iltsvind, samt heraf følgende tab af habitater som fx ålegræsbede og 
makroalgeområder (Hansen & Rytter, 2023a). Ålegræs og makroalger er afhængige af gode lysforhold, og 
kan påvirkes negativt af eutrofiering, da en øget næringsstofkoncentration medfører en stigning i 
planteplanktonproduktionen, som giver uklart vand, og dermed nedsætter sigtdybden. Derudover vil en høj 
mængde planteplankton (og andet organisk stof) kunne forårsage iltsvind, da nedbrydningen af organisk stof, 
som udføres af bunddyr og bakterier, kræver ilt (Hansen & Høgslund, 2023). Hvis der således er en forøget 
mængde organisk stof, der skal nedbrydes, vil der forbruges så meget ilt, at iltindholdet falder til et niveau, der 
i værste fald kan dræbe dyr og planter.  
Kvælstof (nitrogen) og fosfor er de to næringsstoffer, som planteplankton har brug for til  at kunne vokse. Ofte 
er kvælstof det begrænsende næringsstof for planteplanktonets vækst. Det betyder, at lave 
kvælstofkoncentrationer holder væksten af planteplankton nede, og at høje koncentrationer af kvælstof kan 
øge væksten af planteplankton (Riemann, et al., 2015). Derfor har især tilførsel af kvælstof betydning for 
tilstanden af havmiljøet. Koncentrationen/indholdet af næringsstofferne kvælstof og fosfor indgår i 
vandrammedirektivet som en af flere ’kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske 
elementer’ (BEK nr 792 af 13/06/2023). 

 
wsp.com 
Side 51
 
Der er forskellige kilder, der tilsammen står for tilførsel af næringsstoffer fra oplandet til Øresund, heraf 
renseanlæg, spildevandsoverløb, diffus udledning (herunder landbrug), regnvandsudløb, samt industrien. I 
våde år, dvs. år hvor der er meget nedbør, vil der typisk ske en større tilførsel af næringsstoffer til havet fra 
land, som følge af overløb. I nedenstående data betegner regnbetingede udløb (RBU) både 
spildevandsoverløb og regnvandsudløb. 
Der er stor forskel på, hvilke kilder der står for udledning af kvælstof og fosfor i henholdsvis det sydlige og 
Nordlige Øresund (Figur 2-31) (Timmermann, et al., 2023). For den nordlige del af Øresund, herunder 
Gentofte Kommunes kyst, er det renseanlæg, der står for den største udledning af begge næringsstoffer (66% 
af tilført kvælstof og 69% af tilført fosfor). I forhold til udledning af kvælstof, står regnbetingede udløb (RBU) og 
diffus udledning for hhv. 18% og 16%, hvorimod udledning af fosfor i højere grad er fra RBU (28%), og 3% er 
fra diffus udledning. 
I den sydlige del af Øresund står renseanlæg for 46% af det udledte fosfor, mens den regnbetingede 
udledning (RBU) står for 27%. 25% af den samlede fosforudledning stammer fra diffuse kilder, og industrien 
står for 2%. For kvælstof fordeler kilderne til udledning sig anderledes i sydlige Øresund, hvor diffus udledning 
(dvs. primært landbruget) står for 76% af den samlede kvælstofudledning, renseanlæg for 16% og RBU og 
industri står for hhv. 6% og 2% af den samlede kvælstofudledning. 
 
 
Figur 2-31. Kilder til udledning af kvælstof og fosfor i henholdsvis nordlige og sydlige Øresund. Figur modificeret 
fra (Timmermann, et al., 2023). 
 
Udledninger af total kvælstof (N) og fosfor (P) fra renseanlæg samt regnbetingede udløb (RBU) 
(spildevandsoverløb og regnvandsudløb) fra oplandet i Gentofte-, Københavns- og Lyngby-Taarbæk 
Kommune, gennemgås senere i dette afsnit (se 'Kilder til udledning af næringsstoffer nær Gentofte 
Kommunes kyst’). 
 

 
wsp.com 
Side 52
 
TILSTAND OG UDVIKLING I KVÆLSTOF- OG FOSFORFUDLEDNING I NORDLIGE 
ØRESUND OG KØGE BUGT 
I Danmark faldt kvælstofudledningen især fra midt 1990’erne, hovedsageligt som følge af en række tiltag 
inden for landbruget (Riemann, et al., 2015), hvor faldet i Nordlige Øresund muligvis i højere grad skyldes 
forbedringer og udbygning af renseanlæg (Figur 2-31 og Figur 2-32). Udledningen af fosfor faldt i Danmark fra 
sidst i 1980’erne/start 1990’erne, ved bl.a. udbygning og forbedring af renseanlæg, hvor det nu i store dele af 
Danmark primært er landbruget, der står for hovedparten af tilført fosfor til havmiljøet (Riemann, et al., 2015), 
men hvor det for Nordlige Øresund fortsat er renseanlæg, der er den primære kilde (Figur 2-31 og Figur 2-33) 
(Timmermann, et al., 2023). 
 
 
Figur 2-32. Nettoudledning af total N (tons/år) til Nordlige Øresund fra 1990-2020 fra dansk opland. Data fra ODA 
(Overfladevandsdatabasen, u.d.). 
 

 
wsp.com 
Side 53
 
 
Figur 2-33. Nettoudledning af total P (tons/år) til Nordlige Øresund fra 1990-2020 fra dansk opland. Data fra ODA 
(Overfladevandsdatabasen, u.d.). 
 
I henhold til vandrammedirektivet skal koncentrationer af næringsstoffer i vandsøjlen være på et niveau, så de 
understøtter opnåelse af god økologisk tilstand. For både den nordlige og sydlige del af Øresund ses det, at 
koncentrationerne af kvælstof og fosfor ikke understøtter opnåelse af god økologisk tilstand (markeret med 
rød farve i Figur 2-34). 
Hvis man sammenligner Køge Bugt og Nordlige Øresund, er der siden 1990’erne i begge vandområder sket 
et fald i total fosfor og -kvælstof, men faldet i total kvælstof (TN) er dog ikke helt så markant i Nordlige 
Øresund fra 1990-2009 (Figur 2-34). Faldet fra midt 1990’erne i Køge Bugt skyldes sandsynligvis faldende 
udledning fra landbruget, som er den kilde, der medvirker til størst kvælstofudledning i Køge Bugt (se Figur 
2-31). For begge vandområder ses det, at der er år-til-år-variationer i kvælstof- og fosforkoncentrationerne 
(Figur 2-34), hvilket kan skyldes forskel i nedbørsmængderne i de forskellige år. 

 
wsp.com 
Side 54
 
 
 
Figur 2-34. Udviklingen i årskoncentrationen af total kvælstof (TN; øverste figurer) og total fosfor (TP; nederste 
figurer) i overfladevandet i hhv. Køge Bugt (sydlige Øresund; til venstre) og Nordlige Øresund (til højre) mellem 
1990 og 2020. Grøn indikerer, at koncentrationen af hhv. N og P understøtter opnåelse af god økologisk tilstand, 
og rød indikerer, at koncentrationen af hhv. N og P ikke understøtter opnåelse af god økologisk tilstand. Bemærk 
at Y-akserne er forskellige på alle fire grafer, og at koncentrationerne af TN og TP for opnåelse af god økologisk 
tilstand ligeledes varierer mellem de to vandområder og for TN og TP. Data er fra NOVANA-programmet, og figur 
modificeret fra (Timmermann, et al., 2023). 
 
Figur 2-34, som er fra Timmermann et al. (2023), inkluderer data fra en NOVANA-station beliggende i 
Nordlige Øresund, hvor der ikke er noget data efter 2009. For at se tendensen i næringsstoffer målt i Øresund 

 
wsp.com 
Side 55
 
efter 2009, er NOVANA-data af årligt målt total N og P fra st. [telefon], som ligger i den åbne del af Øresund 
længere ude (se Figur 2-18), plottet i Figur 2-37 og Figur 2-38 herunder. 
Der findes ikke nogen NOVANA-station i nærheden af Gentofte Kommunes kyst, hvor der indsamles data for 
kvælstof og fosfor. Derfor bruges data fra den åbne del af Øresund til at sige noget om den generelle udvikling 
i kvælstof- og fosforkoncentrationerne i området, herunder for Gentofte Kommunes kyst. 
Siden 1990’erne ses der generelt en faldende tendens i den målte koncentration af både total N og total P på 
NOVANA-stationen [telefon]. Ligeledes ses det for denne station, at der i 2007 sker en stigning i 
koncentrationen af både N og P. Storme og kraftigt snevejr prægede vinteren 2007 (DMI), og kan have givet 
anledning til den rekordlave sigtdybde målt i Nordlige Øresund januar/februar samme år (Figur 2-22). 
Derudover bød sommeren 2007 på våde sommermåneder, der sandsynligvis har udmøntet sig i de høje 
kvælstofkoncentrationer og lav sigtdybde i Nordlige Øresund målt i samme periode. 
Derudover ses en høj koncentration af total N i 2019, hvorefter koncentrationen faldt igen og har stabiliseret 
sig på det samme niveau de sidste tre år. Stigningen af total N i 2019 stemmer ligeledes overens med, at den 
gennemsnitlige sigtbarhed i hele Øresund i januar/februar var lav (Figur 2-22), sandsynligvis grundet kraftigt 
blæsevejr og afløb fra land grundet meget nedbør (DMI). 
 
 
Figur 2-35. Årlig variation i målte mængder af kvælstof (total N, mmol/m3) på NOVANA st. [telefon]beliggende i 
den åbne del af Nordlige Øresund (se Figur 2-18) fra 1998-2023. 
 
 

 
wsp.com 
Side 56
 
 
 
Figur 2-36. Årlig variation i målte mængder af fosfor (total P, mmol/m3) på NOVANA st. [telefon]beliggende i den 
åbne del af Nordlige Øresund (se Figur 2-18) fra 1990-2023. 
 
I henhold til vandrammedirektivet understøtter niveauerne af N og P ikke opnåelse af god økologisk tilstand 
for de biologiske kvalitetselementer i vandområde Nordlige Øresund, herunder i havområdet ud for Gentofte 
Kommunes kyst. Niveauerne af de to næringsstoffer skal nedbringes, før de kan understøtte opnåelse af ’god 
økologisk tilstand’ for de biologiske kvalitetselementer ålegræs, planteplankton og bundfauna. 
En måde at nedbringe tilførsel af næringsstoffer på, er ved at nedbringe mængden af spildevandsoverløb. I 
vandområde Nordlige Øresund er det som tidligere nævnt hovedsagelig renseanlæg og regnbetingede udløb 
(herunder spildevandsoverløb og regnvandsudløb, hvor det må forventes at spildevandsoverløb er den 
primære kilde af de to), der udleder næringsstoffer til havmiljøet (se Figur 2-31). Nedenfor gennemgås de to 
typer punktkilder, samt mængderne af N og P, som de tilfører havmiljøet i nærhed af Gentofte Kommunes 
kyst. 
 
KILDER TIL UDLEDNING AF NÆRINGSSTOFFER NÆR GENTOFTE KOMMUNES KYST 
I Gentofte Kommune er man i gang med at separatkloakere, således at regnvand og spildevand adskilles. 
Separeringen vil betyde, at kommunens spildevandsoverløb på sigt vil blive fjernet helt. I takt med udrulningen 
af separeringen vil der blive udledt færre næringsstoffer fra spildevandsoverløbende indtil år 2050, hvor 
separatkloakering forventes at være færdigetableret i hele kommunen.  
 
RENSEANLÆG 
Gentofte Kommune har ikke selv et renseanlæg, og spildevand ledes i stedet til renseanlæg i de to 
nabokommuner – København og Lyngby-Taarbæk. Gentofte Kommune leder primært spildevand til Lynetten 
(Københavns Kommune), og ca. 1% ledes til Mølleåværket (Lyngby-Taarbæk), mens der ikke ledes 
spildevand til Renseanlæg Damhusåen, som også ligger i København. Alle tre renseanlæg er dog inkluderet i 
nedenstående for at afdække, hvor mange næringsstoffer der udledes til Øresund via renseanlæg.  
Via det danske PunktUdledningsSystem (PULS) (PULS, 2023), er udledningsdata for de tre nævnte 
renseanlæg hentet, herunder den beregnede udledning af total N og total P, som er baseret på 
vandmængden der er udledt. Den samlede udledning af total N og P, samt udledning fra hver af de tre anlæg 

 
wsp.com 
Side 57
 
fra 2010-2022, fremgår af Figur 2-37 og Figur 2-38. Som det ses af begge figurer, er det generelt Lynetten, 
der står for den største andel af udledt total N (62 ± 6%) og total P (64 ± 12%).  
Udledningen af samlet total N fra de tre renseanlæg varierede fra år til år, og den samlede udledning var 
størst i 2012 og 2013. Udledningen af total N i 2022 var på 581 tons. Udledningsmængderne af total N fra 
Damhusåen og Mølleåværket er mere stabile gennem årene, hvorimod udledningen fra Lynetten har større 
udsving. Det betyder, at det er udsvingene i udledningsmængden fra Lynetteholmen, der har en betydning for 
niveauet af den samlede udledte mængde total N fra de tre renseanlæg.  
 
 
Figur 2-37. Årlig udledning af totalt kvælstof (Total N, tons) fra renseanlæg i Københavns Kommune (Damhusåen 
og Lynetten) samt Lyngby-Taarbæk Kommune (Mølleåværket), og samlet udledning fra de tre renseanlæg fra 
2010-2022. Total N er estimeret ud fra udledte vandmængder.  
 
Udledning af total P har generelt været faldende fra 2010 til 2022, men toppede dog i 2012, hvorefter den faldt 
igen de efterfølgende år. Udledning af total P var tidligere hovedsageligt fra Lynetten, men udledning fra 
Lynetten har siden 2020 ligget på niveau med udledningerne af total P fra Damhusåen og Mølleåværket 
(Figur 2-36). I 2022 blev der samlet set udledt 48 tons total P fra de tre renseanlæg. 
 

 
wsp.com 
Side 58
 
 
Figur 2-38. Årlig udledning af totalt fosfor (Total P, tons) fra renseanlæg i Københavns Kommune (Damhusåen og 
Lynetten) samt Lyngby-Taarbæk Kommune (Mølleåværket), og samlet udledning fra de tre renseanlæg fra 2010-
2022. Total P er estimeret ud fra udledte vandmængder. 
 
Den årlige udledning fra de tre renseanlæg udgør gennemsnitligt 54,6 ± 5,5% og 62,1 ± 7,0% af henholdsvis 
den samlede mængde nettotilført total N og P til det Nordlige Øresund fra 2010-2020 fra dansk opland. Data 
for total nettoudledning fra dansk opland til Nordlige Øresund fremgår af Figur 2-32 og Figur 2-33. 
 
REGNVANDSBETINGET UDLØB (RBU) 
Regnvandsbetingede udløb (RBU) er en betegnelse, som dækker over to typer af udløb: spildevandsoverløb 
og regnvandsudløb. Fra PULS (PULS, 2023) er der hentet RBU-data af total N og total P fra oplande i 
København, Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommune. 
Den årlige udledning fra de tre oplande (kommuner) udgør gennemsnitligt 17,7 ± 5,4% og 24,3 ± 4,5% af 
henholdsvis den samlede mængde nettotilført total N og P til det Nordlige Øresund fra 2013-2020 fra dansk 
opland. Data for total nettoudledning fra dansk opland til Nordlige Øresund fremgår af Figur 2-32 og Figur 
2-33.  
Københavns Kommune, som er den tættest bebyggede kommune i Danmark, står for den største RBU af de 
tre oplande, og står for 84,2 ± 4,5 % og 81,4 ± 3,9 % af udledningen af hhv. total N og total P. Af den totale 
udledning af hhv. N og P fra de tre oplande, står Gentofte Kommune for hhv. 11,4 ± 2,8 % og 13,5 ± 2,3 % 
(Figur 2-39 og Figur 2-40). 
Det ses, at der er udsving fra år til år, hvilket hænger sammen med mængden af nedbør, hvor øget nedbør vil 
medvirke til flere overløb og dermed øgede udledninger fra oplandet. 

 
wsp.com 
Side 59
 
 
Figur 2-39. Regnbetingede udledninger (RBU) af total N (tons/år) fra oplande i de tre kommuner: København, 
Gentofte og Lyngby-Taarbæk, samt den samlede udledning af total N fra de tre oplande. 
 
 
Figur 2-40. Regnbetingede udledninger (RBU) af total P (tons/år) fra oplande i de tre kommuner: København, 
Gentofte og Lyngby-Taarbæk, samt den samlede udledning af total P fra de tre oplande. 
 
Figur 2-41 viser en oversigt over udløb og overløb fra Gentofte Kommunes opland til Øresund. Den største 
udledning af regnopblandet spildevand er via udløbet ’U5b’ ud for Skovshoved Havn, som løber ud i Øresund 

 
wsp.com 
Side 60
 
ca. 1,5 km fra kysten. Herfra udledes 72,1 ± 8,3 % og 73,4 ± 7,7 % af hhv. total N og P fra hele Gentofte 
Kommunes opland (gennemsnitlig fra 2016-2022) (PULS, 2023). Af Figur 2-42 og Figur 2-43 fremgår også 
oversigter over udløb og overløb til Øresund fra hhv. København Kommunes og Lyngby-Taarbæk Kommunes 
opland. 
De regnbetingede udløb, herunder både spildevands- og regnvandsudløbene, fra Gentofte Kommunes opland 
udgør i gennemsnit hhv. 1,8 ± 0,5 % og 3,2 ± 0,7 % af den samlede mængde total N og total P tilført til det 
Nordlige Øresund fra dansk opland (data fra 2014-2020). Data for total nettoudledning fra dansk opland til 
Nordlige Øresund fremgår af Figur 2-32 og Figur 2-33. 
 
 
Figur 2-41. Oversigt over udløb og overløb til Øresund fra Gentofte Kommunes opland. Kort hentet fra (Novafos, 
2023). De blå trekanter repræsenterer udløb med regnvand og de grønne trekanter repræsenterer 
spildevandsoverløb. 
 

 
wsp.com 
Side 61
 
 
Figur 2-42. Oversigt over udløb og overløb til Øresund tæt på Gentofte Kommune fra Københavns Kommune. 
Kort hentet fra Københavns Kommunes Spildevandsplan 2018 (MapCentia Vidi (digitaleplaner.dk)). De blå 
trekanter repræsenterer udløb med regnvand og de orange trekanter repræsenterer lokale udledninger, som både 
kan være regnvandsudløb eller spildevandsoverløb. 

 
wsp.com 
Side 62
 
 
Figur 2-43. Oversigt over udløb og overløb til Øresund tæt på Gentofte Kommune fra Lyngby-Taarbæk Kommune. 
Kort hentet fra Lyngby-Taarbæk Kommunes Kommuneplan 2021 (Kommuneplan 2021 (ltk.dk)). De blå trekanter 
repræsenterer udløb med regnvand og de røde trekanter repræsenterer spildevandsoverløb. 
 
Som det ses på Figur 2-41, er der regnbetingede udløb (RBU – spildevandoverløb og regnvandsudløb) langs 
hele Gentofte Kommunes kyst, hvor størstedelen har udløb kystnært. Spildevandsoverløbene kan potentielt 
have en negativ påvirkning på havmiljøet ved udledning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer.  
Det kan ikke udelukkes, at spildevandsoverløbene i dag er en vigtig årsag til den negative udvikling for både 
flora og fauna, der ses kystnært. Eksempelvis kan det ikke afvises, at disse kan have medvirket til den 
nedgang, der blev observeret i ålegræssets udbredelsesdybde i både nordlige Øresund og Køge Bugt i 
2006/2007, og ud for Charlottenlund mellem 2019-2020, samt den generelle negative tendens i udviklingen af 
ålegræs her. 

 
wsp.com 
Side 63
 
Gentofte Kommune og NOVAFOS’ planer om separatkloakering vil løbende udfase disse spildevandsoverløb 
og erstatte dem med regnvandsudløb, som indeholder væsentligt færre næringsstoffer. Regnvandsudløbene 
kan dog, hvis ikke vandet renses først, indeholde et vist indhold af MFS, som bringes med 
regnvandsafstrømningen fra tage, veje og befæstede arealer.   
Gentofte Kommune er myndighed på de udløb til Øresund, som ligger inden for kommunegrænsen. Dermed 
er det kommunens ansvar, i forbindelse med de nye udledningstilladelser til de separerede regnvandsudløb, 
at fastsætte vilkår, som begrænser mængden af MFS og næringsstoffer i udledningerne.  
 
SAMMENLIGNING AF UDLEDNING FRA RENSEANLÆG OG REGNBETINGEDE UDLØB (RBU) NÆR 
GENTOFTE KOMMUNE 
Den største kilde til udledninger langs med – og i nærheden af - Gentofte Kommunes kyst, kommer fra 
renseanlæggene i København og Lyngby-Taarbæk. Det er vigtigt at huske, at disse renseanlæg også 
håndterer spildevandet fra Gentofte Kommune. Når man sammenligner udledninger fra renseanlæggene og 
de regnbetingede udløb (RBU) (herunder spildevandsoverløb og regnvandsudløb), udgør renseanlæggene 
mere end 2/3 af den samlede mængde udledt N og P (Figur 2-44 og Figur 2-45). Udledning af total N fra RBU 
udgjorde i 2014-2022 i gennemsnit 23% (16-34%) og renseanlæggene udgjorde ca. 77% (66-84%) (Figur 
2-44). Udledning af total P fra RBU udgjorde i 2014-2022 i gennemsnit ca. 30% (23-37%) og renseanlæggene 
udgjorde ca. 70% (63-77%) (Figur 2-43).  
 
 
Figur 2-44. Den %-vise fordeling af totale udledninger pr. år af total N fra renseanlæg og regnbetingede udløb 
(RBU, herunder spildevandsoverløb og regnvandsudløb). Data fra Gentofte, København og Lyngby-Taarbæk 
Kommune. Data fra PULS (PULS, 2023). 
 

 
wsp.com 
Side 64
 
 
Figur 2-45. Den %-vise fordeling af totale udledninger pr. år af total P fra renseanlæg og regnbetingede udløb 
(RBU, herunder spildevandsoverløb og regnvandsudløb). Data fra Gentofte, København og Lyngby-Taarbæk 
Kommune. Data fra PULS (PULS, 2023). 
 
OPSUMMERING – NÆRINGSSTOFTILFØRSLENS BETYDNING FOR HAVMILJØET 
Udledningen af næringsstofferne kvælstof (N) og fosfor (P) til havmiljøet i Nordlige Øresund faldt kraftigt i 
1990’erne. Årsagen til dette fald skyldes, at man i disse år udførte en række forbedringer og udbygninger på 
renseanlæggene. Den samlede mængde tilførte næringsstoffer til Nordlige Øresund varierer fra år til år. De år 
hvor der er meget nedbør, vil der også forekomme flere spildevandsoverløb, hvilket resulterer i flere udledte 
næringsstoffer til vandmiljøet. De målte niveauer/koncentrationer af N og P i vandområde Nordlige Øresund er 
for nuværende på et niveau, der ikke understøtter opnåelse af god økologisk tilstand for de biologiske 
kvalitetselementer (ålegræs, planteplankton og bundfauna). 
De to kilder der står for den største udledning af N og P til Nordlige Øresund, er renseanlæggene og 
regnbetingede udledninger (RBU, herunder spildevandsoverløb og regnvandsudløb). Renseanlæggene i 
København og Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor Gentofte Kommune leder spildevand til, står for ca. 55% og 
62% af henholdsvis den samlede mængde nettotilført total N og P fra dansk opland til det Nordlige Øresund. 
De regnbetigende udledninger (RBU) står for hhv. ca. 18% og 24% af den samlede udledte mængde N og P 
til Nordlige Øresund. Det betyder, at ca. 73% af den totale N og ca. 86%af den totale P, som udledes til 
Nordlige Øresund, kommer fra renseanlæggene og de regnbetingede udløb i Gentofte, København og 
Lyngby-Taarbæk Kommune. Havmiljøet langs Gentofte Kommunes kyst må derfor siges at være relativt højt 
belastet af næringsstoffer fra kilder i nærheden. I den forbindelse er det værd at bemærke, at udledningerne 
fra renseanlæggene foregår langt ude i Øresund, hvor vandudskiftningen er høj, hvorimod de regnbetingede 
udløb typisk er tættere på land. Det betyder at den største lokale påvirkning kommer fra de regnbetingede 
udløb. 
Københavns Kommune står for den største andel af den samlede mængde N og P udledt via RBU, og 
Gentofte Kommunes opland udgør i gennemsnit ca. 2% og 3% af den samlede mængde total N og total P fra 
dansk opland tilført Nordlige Øresund via RBU.  
I takt med at der separatkloakeres i Gentofte Kommune, vil mængden af næringsstoffer der udledes til 
havmiljøet løbende blive nedbragt. Separatkloakeringen forventes at være gennemført i 2050.  
Separatkloakering og andre klimatilpasningstiltag til håndtering af regnvand i Københavns Kommune, samt i 
andre kommuner der leder spildevand til renseanlægget Lynetten, vil også medvirke til at nedbringe tilførsel af 
N og P fra Lynetten og minimere mængden af spildevandsoverløb.  

 
wsp.com 
Side 65
 
I forbindelse med sagsbehandlingen af udledningstilladelserne til de nye regnvandsudløb og ved revision af 
de eksisterende udledningstilladelser til renseanlæg og spildevandsoverløb, har kommunerne mulighed for at 
stille vilkår, som kan minimere mængden af næringsstoffer og MFS. Det er i den forbindelse dog værd at 
bemærke, at skærpede vilkår til udledninger på bl.a. renseanlæggene, vil være en omfattende proces, som 
tager tid og koster mange penge, da de skærpede vilkår typisk vil kræve større ombygninger af de 
eksisterende anlæg. 
 
2.2.2 ILTSVIND 
Iltsvind opstår, når iltforbruget i bundvandet er større end ilttilførslen (Hansen & Rytter, 2023a). Iltsvind kan 
opstå under forhold, hvor der er en kraftig lagdeling af vandsøjlen (springlag), eksempelvis som følge af høje 
temperaturer og stillestående vand, og hvor algevæksten øges som følge af høje næringsstoftilførsler fra land 
(fra eksempelvis renseanlæg og spildevandsoverløb). Når algerne dør, synker de ud af vandsøjlen og ned på 
bunden, hvor de nedbrydes af bakterier og bunddyr. Denne proces kræver ilt, og bruges der mere ilt end der 
tilføres, eksempelvis via blæst der kan omrøre vandsøjlen, kan dette føre til iltsvind. Der skelnes mellem 
kraftigt iltsvind (iltindhold <2 mg/l), moderat iltsvind (iltindhold på 2-4 mg/l) og lavt iltindhold (4-6 mg/l), men 
iltindhold under 4 mg/l anses som iltsvind (Hansen & Rytter, 2023a). Kraftigt iltsvind kan i værste fald føre til, 
at organismer dør, mens lavt iltindhold kan føre til, at organismer stresses og mobile dyr vil søge væk fra 
området, hvor der er lavt iltindhold (Hansen & Rytter, 2023a). Udover styrken af iltsvindet (iltindholdet), er 
arealudbredelsen og varigheden af iltsvindet afgørende for påvirkningen af organismerne og deres levesteder. 
Iltindholdet i havvand indgår i vandrammedirektivet som en af flere ’kemiske og fysisk-kemiske elementer der 
understøtter de biologiske elementer’ (BEK nr 792 af 13/06/2023). 
 
TILSTAND OG UDVIKLING I ILTSVIND I NORDLIGE ØRESUND 
I Øresund er der to stationer (nord og syd for Ven; Figur 2-46), hvor der moniteres for iltsvind, og der bruges 
en iltsvindsmodel til at beskrive og estimere den mest sandsynlige arealudbredelse af iltsvind (Hansen & 
Rytter, 2023a). Prøverne tages i områder med relativ stor vanddybde, hvilket betyder, at iltsvind der kan opstå 
lokalt på lavere vanddybder, ikke bliver opfanget. Havområdet langs Gentofte Kommunes kyst er relativt 
lavvandet, og således vil iltsvindsmodellen ikke kunne forudsige eventuelle lokale iltsvind, hverken her eller i 
andre lavvandede områder. Dog vil der sandsynligvis ikke være springlag til stede langs Gentofte Kommunes 
kyst, da der ikke er så dybt her. Generelt ligger springlaget i Øresund på ca. 12-15 meters dybde 
(Miljøstyrelsen). 
Midt i september 2023 samt i november 2023 blev der i Øresund registreret moderat iltsvind både nord og syd 
for Ven (Hansen & Rytter, 2023a) (Figur 2-46). Iltsvindsmodellen i Hansen & Rytter (2023a) angiver, at 
iltsvindet i september strakte sig fra det sydlige Kattegat ned igennem Øresund til midt imellem Ven og 
Saltholm. I november 2023 strakte iltsvindet sig fra lidt syd for Ven til op lidt nord for Helsingør (Hansen & 
Rytter, 2023b). Modellen viser, at der sandsynligvis ikke har været iltsvind kystnært i hverken september eller 
november, herunder langs Gentofte Kommunes kyst.  Som nævnt ovenfor, kan data fra målestationerne ved 
Ven ikke opfange eventuelt lokale tilfælde af iltsvind i mere lavvandede områder, men på vanddybder < 10 
meter vil det være usandsynligt at iltsvind finder sted, da et springlag, som kan medvirke til iltsvind, typisk 
ligger dybere i Øresund. 
Der blev ikke registreret iltsvind i Køge Bugt i rapporteringsperioden, hverken i september eller november 
2023 (Hansen & Rytter, 2023a; Hansen & Rytter, 2023b). 
 

 
wsp.com 
Side 66
 
     
 
Figur 2-46. lltsvind i danske farvande, september (figur til venstre) og november (til højre) 2023. Figurer 
modificeret fra (Hansen & Rytter, 2023a; Hansen & Rytter, 2023b). Venstre: modelleret arealudbredelse af iltsvind i 
farvandene rundt om Sjælland, Lolland og Falster baseret på målinger fra 6.-21. september. Højre: 
arealudbredelse af iltforhold modelleret ud fra målinger foretaget 9.- 22. november 2023. 
I Øresund kan start og slutdato for iltsvind (henholdsvis moderat og kraftigt) godt svinge lidt fra år til år, og det 
samme gør sig gældende ift. iltsvindsæsonens længde, som dog er uændret, hvis man ser på den generelle 
tidslige udvikling (Hansen & Høgslund, 2023) (Figur 2-47, venstre figur). Strømforholdene gennem Øresund 
gør dog, at opholdstiden er kort (Hansen & Høgslund, 2023), hvilket er med til at nedbringe iltsvind. Kraftigt 
iltsvind er kun registreret en enkelt gang i Øresund siden 2009, nemlig i 2016 (Figur 2-47, højre figur).  
Der findes ingen målinger af iltindholdet i havområdet langs Gentofte Kommunes kyst, og derfor er det ikke 
muligt at vurdere havmiljøets tilstand langs Gentofte Kommunes kyst i forhold til iltindholdet i vandet. På 
baggrund af iltindholdet i vandområde Nordlige Øresund, kan det dog konstateres, at kraftigt iltsvind sjældent 
finder sted, men at der findes områder i den nordlige del af Øresund som til tider har moderat iltsvind, hvilket 
på sigt potentielt kan på virke marine organismer og deres levesteder.  
 
 
Figur 2-47. Venstre figur: Tidslig udvikling i dagsnummer for start (fuldt optrukket) og slut (stiplet) for hhv. 
moderat (orange) og kraftigt (rød) iltsvind i Øresund syd for Ven (station KBH431). Bemærk, at y-akse starter ved 
dagsnummer 50. Højre figur: Tidslig udvikling i længden af iltsvindssæsonen for moderat (orange) og kraftigt 
(rød) iltsvind i Øresund. Data fra 1985-2021.Stiplede linjer angiver trendlinjer (lineær regression) for 
sæsonlængden for moderat (orange) og kraftigt iltsvind (rød). Figur modificeret fra (Hansen & Høgslund, 2023). 

 
wsp.com 
Side 67
 
OPSUMMERING – ILTSVINDS BETYDNING FOR HAVMILJØET  
Kraftigt iltsvind (hvor iltindholdet er <2 mg/l) i den nordlige del af Øresund (ved målestationerne syd og nord 
for Ven), er sjældent, og er sidst observeret i 2016. I 2023 blev der ved flere tilfælde målt moderat iltsvind 
(iltkoncentration på 2-4 mg/l) ved begge stationer nord og syd for Ven. Målestationerne ved Ven ligger i 
områder med relativt dybt vand, og data herfra vil ikke kunne påvise tilfælde af iltsvind i lokale lavvandede 
områder, såsom i områderne langs kysten i Gentofte Kommune. Der er ikke nogen målinger af iltindholdet 
lokalt ved Gentofte Kommunes kyst, men iltsvind vil sandsynligvis ikke forekomme i havområdet langs 
Gentofte Kommunes kyst, da et springlag, som kan medvirke til iltsvind, typisk kun forekommer på dybere 
vand (12-15 m) i Øresund. 
 
2.3 OPSUMMERING - HAVMILJØETS TILSTAND UD FOR 
GENTOFTE KOMMUNES KYST 
Ovenstående afsnit vurderer tilstanden i havmiljøet ud for Gentofte Kommunes kyst ud fra tilgængeligt 
NOVANA-data på biologiske, fysiske samt fysiske-kemiske kvalitetselementer, herunder miljøindikatorerne 
ålegræs, bundfauna, sigtdybden og miljøfarlige stoffer, samt presfaktorerne næringsstoffer samt iltindhold 
(iltsvind). I nedenstående laves en samlet vurdering af havmiljøets tilstand ud for Gentofte Kommunes kyst, 
baseret på ovenstående analyser ud fra relevante miljøindikatorer og presfaktorer. For en del af 
kvalitetselementerne er der ikke tilgængeligt data fra området nær Gentofte Kommunes kyststrækning, og 
vurderingen er derfor foretaget på baggrund af data indsamlet i vandområdet Nordlige Øresund, som havet ud 
for Gentofte Kommune er en del af.  
Opnåelse af god økologisk tilstand hænger i høj grad sammen med mængden af næringsstoffer i havmiljøet, 
da en høj mængde næringsstoffer (eutrofiering) kan lede til dårlige leveforhold for marine organismer. Dette 
ved at fremme væksten af planteplankton, som kan føre til lav sigtbarhed samt iltsvind. Således er sigtdybden 
og iltsvind i høj grad relateret til næringsstofindholdet, og derfor er der i nedenstående vurdering fokuseret på 
næringsstofindholdet og ikke sigtdybden og iltindhold/iltsvind. 
Baseret på kvalitetselementet/miljøindikatoren ålegræs har vandområde Nordlige Øresund samt havmiljøet ud 
for Gentofte Kommunes kyst ’god økologisk tilstand’. Dette dog kun lige akkurat, da hovedudbredelsesdybden 
er på 6,4 m, og den gældende målsætning er på 6,3 m. Det er observeret, at udbredelsesdybderne er 
faldende ved Charlottenlund, samtidig med at der kystnært har været store reduktioner i ålegræssets 
dækningsgrad på 2-3 meters dybde siden 2006, hvor det dog i nogen grad er vendt tilbage ud for 
Charlottenlund, modsat ud for eksempelvis Taarbæk. Den økologiske tilstand, baseret på bundfauna, er 
’moderat’, og en generelt faldende tendens i kvalitetsindekset er observeret siden 2018, hvilket indikerer en 
forværring af bundfaunasamfundet, og dermed havmiljøet. Koncentrationerne af næringsstofferne kvælstof 
(N) og fosfor (P) i vandområde Nordlige Øresund, understøtter for nuværende ikke opnåelse af ’god økologisk 
tilstand’ for kvalitetselementerne ålegræs, bundfauna og planteplankton, og kan sandsynligvis forklare den 
udvikling, der er observeret for ålegræs og bundfauna. Det er kun ålegræs der er målinger for lokalt langs 
Gentofte Kommunes kyst, og hvis den alene bruges som miljøindikator, er der tale om ’god økologisk tilstand’ 
i havmiljøet ud for Gentofte Kommunes kyst. Inkluderes også bundfauna som miljøindikator, hvoraf der kun er 
en enkelt måling af bundfauna i et enkelt år i Gentofte Kommunes område, vil den økologiske tilstand langs 
Gentofte Kommunes kyst kategoriseres som ’moderat’. 
Baseret på indhold af miljøfarlige stoffer i biota og sediment vurderes havmiljøet ud for Gentofte Kommunes 
kyst at være i ’ikke-god’ kemisk tilstand, og der ses ikke nogen klare tendenser af, at tilstanden er i bedring. 
Vandprøverne fra Gentofte Kommunes overvågning af tungmetaller i badevandet, samt analyser af de i 
forvejen forkomne tungmetalkoncentrationer på dybt vand viser dog, at tungmetalkoncentrationerne i 
vandsøjlen ligger langt under de vejledende grænseværdier for badevand og også under 
miljøkvalitetskravene. For kobber er det kun tre af prøverne, som har lav nok detektionsgrænse til, at man kan 
vurdere, om MKK er overskredet. Alle disse tre prøver er dog under MKK. For at få belyst om dette er et 
udtryk for årsgennemsnittet, vil det være nødvendigt med supplerende prøver for kobber. Vandprøverne 
indikerer, at årsagen til den dårlige kemiske tilstand, er ophobning af MFS i sedimentet.     
Renseanlæg og regnbetingede udledninger (RBU, herunder spildevandsoverløb og regnvandsudløb) står for 
størstedelen af næringsstofudledningerne til Nordlige Øresund. De tre oplande Gentofte, København og 
Lyngby-Taarbæk Kommune står for ca. 73% og 86% af det totale N og P, der udledes til Nordlige Øresund fra 
danske kilder. Havmiljøet langs Gentofte Kommunes kyst er således relativt højt belastet af næringsstoffer, og 
muligvis også miljøfarlige stoffer fra disse udledninger. Flere af de mindre spildevandsoverløb i Gentofte 

 
wsp.com 
Side 68
 
Kommune ligger kystnært, hvilket bidrager til en mere lokal næringsstofpåvirkning end udledningerne fra 
spildevandsanlæggene, hvis udløb ligger længere ude i Øresund. En fremtidig separatkloakering vil resultere 
i, at spildevandsoverløbene i Gentofte Kommune fjernes og i stedet erstattes med regnvandsudløb. Dette vil 
betyde, at den kystnære næringsstofpåvirkning vil blive minimeret væsentligt. Regnvandsudløbene kan dog 
fortsat indeholde høje koncentrationer af MFS. Derfor vil det være nødvendigt at stille vilkår om at begrænse 
dette, når der skal udarbejdes udledningstilladelser til de nye regnvandsudløb.   
 

 
wsp.com 
Side 69
 
3 GENTOFTES KYST - PÅVIRKNING FRA 
STØRRE ANLÆGSPROJEKTER (DEL 
2A) 
I den nordlige del af Københavns Havn, lige syd for Gentofte Kommune, har Københavns Kommune flere 
eksisterende og planlagte større anlægsprojekter, som kan have indflydelse på vandmiljøet ud for Gentofte 
Kommune (se Tabel 3-1). I den forbindelse er VVM’er samt tilhørende baggrundsrapporter vurderet for at 
belyse, hvilke eventuelle effekter disse anlægsprojekter kan have på havmiljøet langs Gentofte Kommunes 
kyst. Der er taget udgangspunkt i de påvirkninger, der kan skyldes hydrografiske ændringer (bølge- og 
strømforhold) efter anlægning, dvs. når projektet står færdigt, samt påvirkninger fra det sedimentspild, der kan 
opstå under anlægsfasen af et givent projekt. 
Miljøkonsekvensrapport (VVM-redegørelse) for den af HOFOR og Novafos planlagte skybrudstunnel, 
Svanemøllen Skybrudstunnel (SST) – som forventes etableret tidligst i 2030 - foreligger ikke endnu, hvorfor 
dette projekt ikke er inddraget. Skybrudstunnelen planlægges for bedre at kunne håndtere fremtidige større 
regnmængder samt for at nedbringe overløb med regnopblandet spildevand i Svanemøllebugten såvel som i 
ferske recipienter.  
 
Tabel 3-1. Eksisterende og igangværende projekter med potentiale til at påvirke vandmiljøet i Gentofte Kommune.  
Projekt 
status 
påvirkninger 
Udvidelse af Nordhavnen 
Nuværende perimeter 
etableret i [postnr by] bølgeklima 
Ændrede strømforhold 
Lynetteholmen 
Under anlæg (2023-) 
Påvirkning af vandgennemstrømning 
Ændrede strømforhold 
Ændrede bølgeforhold 
Sedimentspild under anlæg 
Nordhavnstunnellen 
Under anlæg (2023-?) 
Sedimentspild under anlæg 
Øresundsbroen 
Åbnet i [postnr by] af vandgennemstrømning ved 
omfordeling af vandtransport gennem 
Flinterenden og Drogden 
 
I nærværende afsnit gennemgås hver af de relevante anlægsprojekter for overordnede mulige påvirkninger 
for havmiljøet ved Gentofte, og i kapitel 4 beskrives mere detaljeret, hvilke effekter disse anlægsprojekter 
sammen med øvrige påvirkninger (renseanlæg, udledninger mv.) samlet kan have på havmiljøet ud for 
Gentoftes kyst.  
 
3.1 UDVIDELSE AF NORDHAVNEN 
Der er foretaget VVM-redegørelse og miljøvurdering af udvidelse af Nordhavnen  (Københavns Kommune og 
Kystdirektoratet, 2009). Nedenstående vurderinger af påvirkning på strøm- og bølgeforhold i farvandet ud for 
Gentofte kommune er udledt fra baggrundsrapporten udarbejdet af DHI i 2009, (DHI, 2009a). 

 
wsp.com 
Side 70
 
Den seneste udvidelse af Nordhavnen mellem 2009 og 2013, hvor perimeteren blev færdiggjort, er det projekt 
som har størst potentiale til at påvirke vandmiljøet i farvandet ud for Gentofte Kommune. Perimeteren rækker 
1 km ud fra den tidlige udfyldning, og udvidelsen dækker et område på 80 ha. 
Nordhavnen, men også Svanemøllehavnen og Tuborg Havn, har undergået kraftige ud- og ombygninger i de 
forløbne ca. 60 år, hvilket har medvirket, at åbningen af Svanemøllebugten mod Øresund er blevet 
indsnævret. Den eventuelle virkning af disse historiske forhold er ikke yderligere analyseret i DHI’s rapport 
(DHI, 2009a), idet rapporten beskriver de eksisterende forhold, inden den sidste udvidelse af Nordhavnen 
(basisbeskrivelse) og projektets påvirkning på de eksisterende forhold. Sammenligning med tidligere forhold 
langs kysterne tjener dog til at belyse virkningen af de aktive kystprocesser i området. 
 
3.1.1 PÅVIRKNING AF STRØMFORHOLD OG VANDSTAND 
DHI har udført modelberegninger af strømforholdene mellem Nordhavn og Skovshoved før og efter etablering 
af Nordhavnens udvidelse (DHI, 2009). Modelberegningerne viser, at etablering af Nordhavns opfyldning, 
under forhold med nordgående strøm fører til dannelse af en noget større zone med idvande1, idet 
rotationspunktet skubbes mod øst efter udbygningen af Nordhavnen. Desuden ses en tendens til, at 
strømhvirvlen bliver kraftigere på grund af opfyldningen. Se Figur 3-1 som viser forholdene før udbygningen 
og Figur 3-2, som viser forholdene efter udbygningen. 
 
 
Figur 3-1. Strømmønstre under nordgående strømning før udbygning af Nordhavnen. Hvirvl er markeret med rød 
cirkel. Fra (DHI, 2009a). 
 
1 Idvande, strøm i et strømfarvand, der løber den modsatte vej af hovedstrømmen. Fænomenet optræder ofte 
tæt ved kysten, hvor den lavere vanddybde pga. friktion giver anledning til hvirveldannelser, der sender noget 
af vandet i den modsatte retning (fra Lex dk). 

 
wsp.com 
Side 71
 
 
 
Figur 3-2. Strømmønstre under nordgående strømning efter udbygning af Nordhavnen (Fra DHI 2009). Hvirvler er 
markeret med røde cirkler. 
 
En tilsvarende modsatrettet hvirvel med nordgående strøm langs kysten findes også ved sydgående strøm i 
Øresund, men er upåvirket af udbygningen af Nordhavnen.  
Udbygningen af Nordhavnen vil derfor medføre en relativ forøgelse af den sydgående strøm langs kysten 
mellem Skovshoved og Svanemøllebugten, hvilket vil forstærke tilførslen af sediment og organisk materiale til 
Svanemøllebugten. DHI har ikke lavet en kvantitativ vurdering af, hvor meget den sydgående strøm langs 
kysten mellem Skovshoved og Svanemøllebugten forøges med. 
DHI vurderer, at udbygningen af Nordhavnen ikke vil ændre på gennemstrømningen gennem Øresund og 
dermed påvirke ind- og udstrømningen gennem Øresund. 
Gentofte Kommune har fået COWI A/S til at undersøge om Lynetteholm ved København vil have en 
påvirkning af vandstanden i Øresund ud for Gentofte Kommune ved en stormflod svarende til Bodil, der fandt 
sted d. 6.-7. december 2013. Desuden undersøges det, om de seneste udbygninger af Nordhavn i 2009-2010 
har haft en påvirkning af vandstanden ud for Gentofte Kommune. 
COWI A/S har anvendt en hydrauliske MIKE 21 model for Øresund som er sat op til at simulerer stormen 
Bodil.   
Resultatet viser, at forskellen på en simulering med og uden Lynetteholm er ca. 1 cm på den maksimale 
vandstand, mens der ikke ses nogen forskel på vandstanden før og efter den seneste udbygning af Nordhavn 
i 2009-2010. Samlet set er forskellene i begge tilfælde så små, at de er langt mindre end usikkerheden på 
modelberegningerne (COWI, 2024). 
 

 
wsp.com 
Side 72
 
3.1.2 PÅVIRKNING AF BØLGEFORHOLD 
Der er foretaget modellering af bølgeforholdene (DHI, 2009). Bølgeforholdene under anlægsfasen er ikke 
undersøgt. Resultaterne er dels benyttet til at vurdere virkningerne i bølgeforholdene og dels til at vurdere 
ændringerne af transportforholdene for sand langs strandene, idet det er bølgerne, som genererer denne. 
På baggrund af bølgemodelleringerne vurderes det, at bølgeforholdene i Svanemøllebugten ikke ændres som 
følge af opfyldningen.  
Ved Hellerup medfører opfyldningen en delvis blokering af sydøstlige bølger og en omfordelende effekt på 
østlige bølger, hvilket betyder, at andelen af bølger fra øst stiger. Generelt indikerer modelleringerne, at 
middelbølgeretningen drejes 5°-6° mod uret udenfor bølgernes brydningszone på denne strækning. Den 
gennemsnitlige bølgehøjde reduceres også en anelse.  
Ved Charlottenlund medfører opfyldningen en delvis blokering af sydøstlige bølger. Der vil ligeledes ske en 
omfordeling af bølgerne, så bølger fra øst bliver mere dominerende. Generelt indikerer modelleringerne, at 
middelbølgeretningen drejes ca. 4,5° mod uret uden for bølgernes brydningszone på denne strækning. 
Også på strækningen mellem Charlottenlund og Skovshoved vil opfyldningen have en blokerende effekt på 
bølger fra sydøst. Der sker en mindre svækkelse og omfordeling af bølgerne, og generelt vil 
middelbølgeretning på strækningen drejes 3°- 4° mod uret, dvs. at bølgerne kommer fra en mere nordlig 
retning end før udbygning af Nordhavnen. Betydningen for kystens udvikling og materialevandringen langs 
kysten af denne påvirkning beskrives i det følgende afsnit 3.1.3. 
 
3.1.3 VIRKNING PÅ DE KYSTMORFOLOGISKE FORHOLD, PÅ AFLEJRING OG PÅ 
TILSANDING 
DHI har med udgangspunkt i en kystteknisk analyse og modelberegninger (DHI, 2009a) konkluderet at: 
• 
Den resulterende sydgående transport øges fra ca. 1300 m3/år til ca. 1600 m3/år 
• 
Erosionen i kystprofilet øges i gennemsnit fra ca. 0,8 cm/år til ca. 1,1 cm/år 
• 
Tilsandingen i indsejlingen til Hellerup Havn øges gennemsnitligt fra 1300 m3/år til ca. 1600 m3/år 
Der vil være en tendens til, at Hellerup Strand drejer nogle få grader mod uret (stranden rykker tilbage i 
nordenden, medens den rykker frem i sydenden), hvilket vil betyde, at den bliver kortere. Skønsmæssigt vil 
den blive reduceret med ca. 50 m ud af den nuværende totale længde på ca. 250 m. Dette vil ske i form af 
erosion i den nordlige del af stranden. 
DHI gør opmærksom på, at der vil forekomme meget store variationer i ovennævnte tendenser grundet 
variationer i vind og bølgeforhold. Desuden må det vurderes, at de angivne middelværdier for transportrater, 
erosionshastigheder og tilsandingsmængder er øvre værdier grundet mangel på frit tilgængeligt sand i 
kystprofilet (dvs. at der ikke er sand nok foran stranden til, at bølger og strøm kan transportere alt det sand de 
potentielt kan). Usikkerheden på de angivne tal er således betydelig, vel af størrelsesordenen 50 %, men det 
vurderes derimod, at tendenserne til øget transport, erosion og tilsanding samt reduktion af længden af 
Hellerup Strand er meget sikre (se også kapitel 4). 
Ved at sammenligne de daværende forhold i 2009 med de som følge af opfyldningen fremtidige forhold ses 
det tydeligt, at vind- og strømforhold vil føre til en potentiel forøgelse af tangophobning i området. De største 
forekomster må forventes at forefindes på nordsiden af Tuborg Havn (DHI, 2009a). 
Ovennævnte konklusioner fra DHI-rapporten er i god overensstemmelse med de faktuelle observationer, som 
Havnefogeden for Skovshoved og Hellerup Havn har rapporteret om, og som er sammenfattet i referat af 
møde afholdt den 14. december 2023 (se Bilag 1). Vurderingen fra Havnefogeden er dog, at mængderne ved 
Hellerup Strand er væsentligt højere end de 1600 m3/år, som er estimeret af DHI ift. øget sydgående transport 
af sediment (DHI, 2009a). Havnefogeden har i den forbindelse nævnt, i en mundtlig dialog med WSP, at der 
efter 8 år er sket tilsanding af sejlrenden ved Hellerup Havn, hvilket var estimeret til ikke at ske før efter 20 år, 
grundet den høfde der blev bygget syd for Hellerup Strand ud for Hellerup Havn. Høfden havde til formål at 
hindre både en øget tilsanding af sejlrenden samt erosion af Hellerup Strand. I et tillæg (DHI, 2009b) til 
baggrundsrapporten for VVM’en for Nordhavnsudvidelsen (DHI, 2009a) vurderes det, at ”høfden i de første 20 
år vil fange alt det sand, som transporteres mod syd langs Hellerup Strand, og dermed vil der stort set ikke 
forekomme tilsanding i indsejlingen til Hellerup Havn i denne periode” samt at ”tilsandingen i indsejlingen til 

 
wsp.com 
Side 73
 
Hellerup Havn skønnes ”at ville vokse fra omtrent nul ca. 20 år efter udbygning af Nordhavnen til ca. 1000 
m3/år efter ca. 40 års forløb” (DHI, 2009b). Havnefogeden beretter, at der omkring år 2014 blev fjernet ca. 
5000 m3, og at der nu er behov for at fjerne yderligere ca. 2000 m3 fra indsejlingen til Hellerup Havn. 
 
3.1.4 PÅVIRKNINGER FRA ANLÆGSFASEN 
Nordhavnens perimeter blev færdiggjort i 2013 og dermed ophørte også påvirkninger på vandmiljøet 
forårsaget af sedimentspild fra anlægsaktiviteterne. Der er således gået ca.10 år, siden sedimentspild til 
havmiljøet stoppede og eventuelle påvirkninger på havmiljøet i form af skygning og tildækning af flora og 
fauna er ophørt. 
Det vurderes sandsynligt, at en del af det finkornede sediment, som blev spildt i havet under 
anlægsaktiviteterne, stadig befinder sig i Svanemøllebugten, hvor det er fanget i det før omtalte idvande.  
Den observerede nedgang i ålegræssets hovedudbredelsesdybde og maksudbredelsesdybde i Gentofte 
Kommunes farvand (se afsnit 2.1.1) kunne indikere, at sedimentspild fra anlæg af Nordhavnen har bidraget til 
den observerede nedgang. Det skal understreges, at datamaterialet er spinkelt og konklusionen derfor er 
usikker. 
 
3.2 LYNETTEHOLM 
Miljøkonsekvensrapporten (Rambøll, 2020) omhandler etablering af ca. 2,8 km2 opfyldt område øst for 
Trekroner Søfort mellem Nordhavn og Refshaleøen (se Figur 3-3). 
Lynetteholms omkreds, perimeteren, har en længde på omkring 7 km, hvoraf hovedparten består af en 
dæmning med sten på ydersiden (stenbeskyttelse) og mod nord anlægges perimeteren som en spunsvæg, en 
såkaldt fangedæmning. Den østlige perimeter etableres som et kystlandskab med stenstrande og 
sandstrande, og mellem disse strande placeres der kystfremspring og strongpoints2, som skal sikre 
strandene. 
 
 
2 Høfder af beton eller sten som holder på kystens sand, er anvendt på bl.a. Amager Strand 

 
wsp.com 
Side 74
 
 
Figur 3-3. Omrids af Lynetteholm som de er vist i Miljøkonsekvensrapporten fra 2020 (Rambøll, 2020). 
 
Lynetteholm vil være under konstruktion mange år frem i tiden, og derfor medtages i det følgende alene 
påvirkninger forårsaget af anlægsaktiviteter. 
 
3.2.1 PÅVIRKNING AF STRØMFORHOLD OG VANDSTAND 
Etableringen af Lynetteholm vil lukke Kongedybet, som er den ca. 15 m dybe sejlrende ind til Københavns 
Havn (Figur 3-4). Der vil derfor opstå påvirkning af de lokale strømningsforhold i Kongedybet og tilgrænsende 
farvandsområder, herunder især Middelgrunden, Hollænderdybet og Københavns Havn (se Figur 3-4 for 
placering af de nævnte områder). Påvirkningen vil være størst i situationer med stærk strøm i enten 
nordgående eller sydgående retning, idet strømningen fra Kongedybet tvinges øst om Lynetteholm. 
Strømmen fra Kongedybet vil fordele sig således, at der skabes en øget strømintensitet på dele af 
Middelgrunden, ligesom der føres mere vand igennem Hollænderdybet øst for Middelgrunden. 
 

 
wsp.com 
Side 75
 
 
Figur 3-4. Dybdeforhold i den sydlige del af Øresund, inkl. området hvor Lynetteholm etableres. Dybder angivet i 
forhold til DVR90. Modificeret fra (DHI, 2020). 
 
Ændring af dybdemidlet nordgående strøm3 ved etablering af Lynetteholm er vist på Figur 3-5. Figuren viser, 
at der sker en reduktion i strømhastigheden i Kongedybet (blå nuancer). Der sker således en reduktion på 
mere end 0,5 m/s ved den nordøstlige pynt af Nordhavn. Ligeledes viser figuren, at der sker en forøgelse af 
strømhastighederne primært over Middelgrunden og i mindre grad i Hollænderdybet. 
I læområdet nord for Nordhavn dannes ved nordgående strøm en strømhvirvel, der driver en kystnær 
sydgående strøm i området op mod Skovshoved (et såkaldt idvand). Ved etableringen af Lynetteholm 
forstærkes denne hvirvel. Det kan have en positiv effekt på vandudskiftningen i området. De modellerede 
ændringer tæt ved kysten er dog mindre end 0,05 m/s i forbindelse med en kraftig nordgående strøm. 
Tilførslen af fint sediment og organisk materiale til Svanemøllebugten vil blive yderligere forstærket som følge 
af, at idvandet forstærkes nord for Nordhavnen, se også 3.1.1. 
Lynetteholms påvirkning af vandstrømningen kan have indflydelse på vandskifte og salttransport ind og ud af 
Østersøen. Nettoudstrømningen ud af Østersøen er bestemt af ferskvandsoverskuddet i Østersøregionen. 
Ferskvandsoverskuddet er en massebalance, der hovedsageligt er bestemt af nedbør og fordampning over 
Østersøregionens afstrømningsområde, og er dermed ikke påvirket af Lynetteholm. Indstrømning af salt 
bundvand gennem de dybe render Kongedybet og Hollænderdybet vil blive påvirket af etablering af 
Lynetteholmen. I (Rambøll, 2020) er det beregnet, at den dynamiske gennemstrømning gennem Øresund 
bliver reduceret svarende til en blokeringsfaktor på op til 0,25% hvilket svarer til usikkerheden på 
bestemmelsen af blokeringen fra Øresundsforbindelsen. Konsekvensen af Lynetteholmens blokering på 
0,25% er genstand for en stor diskussion og en række miljøorganisationer har i 2023 lagt sag an mod By & 
Havn vedr. denne blokering, ligesom foreløbigt Sverige har klaget til Danmark over blokeringen.  
Middelvandstanden påvirkes således, at den reduceres med op til 10 mm i den nordlige del af Københavns 
Havn og i indsejlingen mellem Nordhavn og Lynetteholm. Ændringen af vandstanden i Gentofte kommune 
under stormflod som følge af de seneste udvidelser ved Nordhavnen i 2009/2010, samt efter etablering af 
Lynetteholmen er undersøgt af COWI (COWI, 2024). I undersøgelsen er der taget udgangspunkt i 
stormflodshændelsen d. 5.-6. december 2013 under stormen Bodil. Den opstillede hydrauliske MIKE 21 
 
3 Det betyder at der er anvendt varierende strømforhold til beregning af blokeringen i modsætning til en mere 
simpel beregning med anvendelse af en konstant strøm.  

 
wsp.com 
Side 76
 
model for Øresund simulerer stormen Bodil tilfredsstillende, idet forskellen på observeret og simuleret 
vandstand i Københavns Havn og ved Charlottenlund Fort er mindre end +/- 5 cm.  
Forskellen på en simulering med og uden Lynetteholm er ca. 1 cm når middelvandstanden over kote +1,6 m 
sammenlignes, mens der ikke ses nogen forskel på vandstanden før og efter den seneste udbygning af 
Nordhavn i 2009/2010. Samlet set er forskellene i begge tilfælde så små, at de er langt mindre end 
usikkerheden på modelberegningerne (COWI, 2024). Det kan derfor konkluderes, at Lynetteholm ikke får 
indflydelse for vandstanden i Gentofte kommune under stormfloder fra nord. 
 
 
Figur 3-5. Ændring af dybdemidlet nordgående strøm ved etablering af Lynetteholm. Ændringerne er beregnet 
som forskellen i hastighed mellem nuværende og fremtidig situation uden hensyn til strømretning. Fra (Rambøll, 
2020). 
 
3.2.2 PÅVIRKNING AF BØLGEFORHOLD 
Lynetteholm påvirker bølgeklimaet lokalt i området. Der forekommer en skyggeeffekt langs med perimeteren. 
Middelbølgeretningen drejes derfor få grader i retning mod uret ved nordsiden af opfyldningen og få grader i 
retning med uret langs den sydlige del. I kystområderne ved Charlottenlund, Hellerup, Svanemøllen og 
Amager Strand kan der ikke identificeres signifikante ændringer i bølgeklimaet (Rambøll, 2020). 
 
3.2.3 PÅVIRKNINGER UNDER ANLÆGSFASEN 
Der beskrives tre udbygningsscenarier for anlægsfasen  (Rambøll, 2020). Under gravearbejderne frigives der 
blandt andet total N fra de spildte sedimenter, som yderligere omtalt i afsnit 4.3. I nedenstående Figur 3-6 

 
wsp.com 
Side 77
 
vises hhv. den tilførte koncentration af total N til vandfasen og den tilførte total N til sedimenterne, (DHI, 2020) 
ved udbygningsscenarie 1. Forskellene mellem de tre udbygningsscenarier i Gentofte Kommune er små.  
 
 
Figur 3-6. Koncentrationen af total N frigivet under gravearbejderne til vandfasen og beregnet som middelværdi 
repræsenterende hele anlægsfasen (venstre) og ekstra total N i sedimentet efter anlægsfasen. Udbygnings-
scenarie 1. Grå skraveringer viser Natura 2000 områder. Fra (DHI, 2020). 
 
DHI-Rapporten fra 2020 beregner ikke, om den ekstra kvælstofbelastning eller det ekstra iltforbrug som 
anlægsaktiviteterne medfører, vil få konsekvenser for havmiljøet i Gentofte Kommune. Miljøvurderingen 
nævner dog, at en væsentlig del af næringsstofferne N og P, der frigives under gravearbejder, ikke vil være 
biotilgængeligt, og der vurderes af Rambøll, at spildet af biotilgængeligt N og P under selve opgravningen er 
begrænset og ikke forventes at påvirke miljøet negativt (Rambøll, 2020). 
Rambøll vurderer endvidere, at frigivelsen af næringsstoffer ved gravearbejdet er beregnet til 26 ton 
biotilgængeligt N, og 4,8 ton P, hvilket er vurderet at være konservative estimater, fordi suspenderet materiale 
relativt hurtigt genudfældes (Rambøll, 2020). I hele anlægsperioden på 2,5 år, vil mertilførslen af kvælstof 
svare til 1,3 % af den samlede årlige tilførsel til Øresund (Hovedvandopland 2.3 Øresund, i henhold til 
vandområdeplanerne da miljøvurderingen blev lavet) (Rambøll, 2020). 
 
3.3 NORDHAVNSTUNNELLEN 
Nordhavnstunnel-projektet er beskrevet i VVM redegørelsen (Vejdirektoratet, 2016) med tilhørende 
baggrundsrapporter, som findes her: Dokumenter | Vejdirektoratet 
Nordhavnstunnelen forbinder Nordhavnsvej med Skudehavnsvej i Nordhavnen via en sænketunnel gennem 
Svanemøllehavnen og under Kalkbrænderihavnen. Sænketunnelen kommer til at ligge under eller i niveau 
med den eksisterende havbund. Den vil derfor ikke påvirke bundtopografien, når den er færdigbygget, og 
dermed heller ikke give anledning til en blivende ændring af hydrografien i Svanemøllebugten eller længere 
mod nord ind i Gentofte Kommunes vandområde. 
 

 
wsp.com 
Side 78
 
3.3.1 SEDIMENTSPREDNING AF MFS 
Det øvre sedimentlag (havneslammet), som graves væk i forbindelse med anlægningen af sænketunnellen, 
indeholder nogle miljøfremmede stoffer, som potentielt vil kunne spredes under gravearbejdet. I nærværende 
rapport fremhæves den anlægsmetode, der benyttes til anlægning af tunnelen, hvilket er scenariet, hvor der 
benyttes en cut-and-cover-metode med erstatningshavn Svaneknoppen Lille.  
Derudover betragtes ligeledes det worst-case scenarie, hvad angår anlægsmetode, som udgør sænketunnel-
løsningen, hvor gravemængder og periode er væsentligt større og længere end for cut-and-cover løsningen 
(DHI, 2016). Worst-case scenariet er inkluderet, i tilfælde af at der skulle ske noget uforudset i forbindelse 
med gravearbejderne, og hvor worst-case scenariet kunne blive en realitet. 
I VVM-redegørelsen er påvirkningerne under anlægsarbejdet inklusive virkningen af spredning af forurenet 
overfladesediment vurderet til at blive små. I VVM-redegørelsen omtales mulig klapning af overskudsjord fra 
sænketunnelen enten i Øresund eller Køge Bugt, uden at der gøres rede for en konkret placering, mængder, 
eller forureningsgrad. Der er gennemført undersøgelser af de miljøfremmede stoffer i det sediment, som skal 
afgraves. Undersøgelserne (DHI, 2016) viser, at det er metallerne kobber (Cu) og kviksølv (Hg), samt 
antifaulingstoffet Tributyltin (TBT), som er mest problematiske. Der er beregnet spredning af disse stoffer i 
forbindelse med cut-and-cover-metoden (se Figur 3-7) (DHI, 2016). Scenariet med sedimentspredningen fra 
cut-and-cover-metoden viser, at spredningen af de tre problematiske stoffer kommer meget tæt på Tuborg 
Havn, og det nævnes i (DHI, 2016), at koncentrationen af nogle miljøfremmede stoffer i det akkumulerede 
sediment overskrider grænseværdierne i klapvejledningen. Især kobber vil, jf. spredningsmodellen, potentielt 
spredes og akkumuleres langs kysten syd for- samt i området uden for Tuborg Havn. Selv dette begrænsede 
scenarie kan potentielt få konsekvenser for Gentofte Kommune i forhold til at oprense sejlrenden ved Tuborg 
Havn, da der kan være en risiko for, at det opgravede materiale ikke længere kan klappes, men i stedet skal 
deponeres på land. 
 
 
 

 
wsp.com 
Side 79
 
 
Figur 3-7. Spredning og aflejring af kobber, kviksølv og TBT bundet til cut-and-cover gravespildet. 
Erstatningshavn Svaneknoppen Lille. OBS: Ikke-lineære farveskalaer. Fra (DHI, 2016). 
 
Der er ligeledes beregnet spredning af disse stoffer i forbindelse med worst-case scenariet (sænketunnel - se 
Figur 3-8) (DHI, 2016). Resultatet af spredningsberegningerne viser, at der sker en spredning og en 
akkumulation af disse stoffer ind i Gentofte Kommunes område i højere grad end ved cut-and-cover-metoden, 

 
wsp.com 
Side 80
 
og at de akkumulerede koncentrationer overskrider grænseværdierne i klapvejledningen. Dette kan få den 
konsekvens af oprensningsmateriale fra Tuborg Havn og evt. også Hellerup Havn ikke længere kan klappes, 
men skal deponeres på land.  
 
 
Figur 3-8. Spredning og aflejring af kobber, kviksølv og TBT bundet til sænketunnel gravespildet. OBS: Ikke 
lineær farveskala. Fra (DHI, 2016). 

 
wsp.com 
Side 81
 
 
3.4 ANDRE RELEVANTE PROJEKTER 
Øresundsforbindelsen, som åbnede i 2000, blev designet og anlagt som en såkaldt ‘0-løsning’ både hvad 
angår minimal/ingen påvirkning af vandudskiftning gennem Øresund til Østersøen og ingen påvirkninger af 
dyr og planter under anlægsarbejdet. Den svenske miljødomstol har ved åbningen af Øresundsforbindelsen i 
2000 godkendt, at projektet levede op til de vilkår, der var opstillet for, at forbindelsen kunne anses for at være 
en sand ‘0-løsning’ i forhold til vandmiljøet. Det er således ikke sandsynligt, at Øresundsforbindelsen har 
påvirket vandmiljøet i Gentofte Kommune hverken under anlægsarbejderne eller efterfølgende.  
 
3.5 OPSUMMERING 
Udvidelsen af Nordhavnen og anlægget af Lynetteholm har og vil påvirke strømningsforholdene i farvandet ud 
for Gentofte Kommune ved nordgående strøm i Øresund. De to projekter medfører dannelse og forstærkning 
af en stor strømhvirvel, som leder noget af den nordgående strøm i Øresund mod syd ned langs Gentofte 
Kommunes kyst og rundt op mod vestsiden af Nordhavnen. Denne hvirvel medfører en øget tilførsel og 
aflejring af organisk materiale og sediment til Svanemøllebugten og farvandet mellem Gentofte Kommune og 
Nordhavnen. 
Bølgepåvirkningen af Gentofte Kommunes kyster bliver også ændret, primært på grund af udvidelsen af 
Nordhavnen. Ændringen i bølgepåvirkningen øger den sydgående kystnære transport af sand langs kysten og 
forårsager en øget erosion i den nordlige del af kysten og en øget tilsanding af sejlrenderne ind til Hellerup- 
og Tuborg havne. 
Sedimentspild under anlægsarbejderne - herunder også fra det igangværende anlægsarbejde til 
Nordhavnstunnelen - medfører en forøget usikkerhed om det fortsat er muligt at opnå klaptilladelser i 
forbindelse med oprensning af Hellerup- og Tuborg havne. Det sediment, som spredes fra anlægsarbejdet 
ved Nordhavnstunnelen, kan have højere koncentrationer af forskellige miljøfremmede stoffer end tilladeligt i 
henhold til klapplads regulativer, og det kan dermed fremover blive problematisk at opnå tilladelse til at klappe 
oprenset sediment fra de to havne, som derfor må lægges i depot på land, hvilket er meget dyrt.    
 

 
wsp.com 
Side 82
 
4 EFFEKTER PÅ MILJØTILSTANDEN 
LANGS GENTOFTES KYST (DEL 2B) 
Som gennemgået i kapitel 3 er den primære påvirkning fra anlægsprojekter på strømforholdene ud for 
Gentofte Kommunes kyst relateret til udvidelsen af Nordhavn i perioden 2009-2013. DHIs modelberegninger 
viser, at etablering af Nordhavns opfyldning, under forhold med nordgående strøm, fører til dannelse af en 
noget større zone med idvande (se Figur 3-1 og Figur 3-2 i afsnit 3.1.1). Derudover er der en tendens til, at 
hvirvlen bliver kraftigere på grund af opfyldningen, hvilket vil medføre en relativ forøgelse af den sydgående 
strøm og dermed sydgående sedimenttransport langs kysten mellem Skovshoved og Svanemøllebugten, 
hvilket vil forstærke tilførslen af sediment og organisk materiale til Svanemøllebugten. Denne effekt vil i 
fremtiden forstærkes yderligere af Lynetteholm (se afsnit 3.2.1). 
Dette vil i sidste ende kunne påvirke vandkvaliteten og flora og fauna i området samt forøge tilsanding af 
Hellerup Havn og Tuborg Havn.  
DHI-rapporten (DHI, 2009a) omtaler ikke, om udvidelsen af Nordhavnen giver anledning til en øget 
akkumulation af finkornet sediment og organisk materiale. Det vurderes, at forøgelsen af sydgående strømme 
langs kysten, som omtalt i afsnit 3.1.1, vil give anledning til, at akkumulering af finkornet sediment og organisk 
materiale vil tiltage i Svanemøllebugten og langs kysten især syd for Hellerup Havn. 
I de følgende afsnit gennemgås mulige påvirkninger langs Gentofte Kommunes kyst, som følge af udvidelsen 
af Nordhavn, samt en eventuel påvirkning fra anlægsarbejder i forbindelse med Nordhavnstunnellen og 
Lynetteholm. 
 
4.1 UDVIKLING AF KYSTMORFOLOGI 
For at belyse en potentiel påvirkning på sedimenttransporten langs Gentofte Kommunes kyst, som følge af 
Nordhavnsudvidelsen, er der lavet en analyse af udviklingen af kysten mellem Charlottenlund Fort og Tuborg 
Havn fra 1954 til 2022. Analysen er lavet ud fra ortofotos, hvor kystlinjen samt den bølgeeksponerede zone 
uden ålegræs, er optegnet for hvert år vha. softwareprogrammet QGIS v.3.28.4. Den bølgeeksponerede zone 
uden ålegræs er den zone der er så eksponeret, at den ikke egner sig til, at ålegræs kan vokse der. Denne 
zone fremgår tydeligt på ortofotos, som grænsen mellem sandbund (lys havbund) og vegetation (mørk 
havbund).  
Resultaterne fremgår af Figur 4-1, Figur 4-2 og Figur 4-3. Det ses på figurerne, at den bølgeeksponerede 
zone uden ålegræs (markeret med blå streger) nogle steder er blevet bredere, hvilket tyder på, at der er 
akkumuleret mere sand i tidens løb (mere aflejring af sediment). Den højere mængde af tilført sediment har 
således medført at vanddybden er blevet lavere, og derfor er blevet mere eksponeret for bølger. 
  
 

 
wsp.com 
Side 83
 
 
Figur 4-1. Udvikling i kystlinjen (grønne linjer) og udvikling af den bølgeeksponerede zone uden ålegræs (blå 
linjer) i området ved Bellevue Strand fra 1954 til 2022. 
 
Figurerne viser, at der sker en acceleration i tilsandingen specielt nord for og ud for Hellerup Havn efter 2012; 
dvs. efter anlæg af den nye Nordhavn, hvor perimeteren blev færdig i 2013. Den forøgede sedimenttransport 
skyldes meget sandsynligt, at hvirvlen med sydgående strøm langs kysten bliver forstærket som følge af 
udbygningen, mens den tilsvarende modsat rettede hvirvl ikke påvirkes af udbygningen af Nordhavn eller 
nogen af de andre projekter, se afsnit 3.1.1. 
 
Materialet, der medvirker til tilsandingen, kunne stamme fra sandfodring, der har fundet sted ved eksempelvis 
Charlottenlund Strandpark, hvor sandet via den forstærkede hvirvel er blevet ført fra nord mod syd langs 
kysten. 
 
 

 
wsp.com 
Side 84
 
 
Figur 4-2. Udvikling i kystlinjen (grønne linjer) og udvikling af den bølgeeksponerede zone uden ålegræs (blå 
linjer) i området ved Hellerup Havn fra 1954 til 2022. 

 
wsp.com 
Side 85
 
 
Figur 4-3. Udvikling i kystlinjen (grønne linjer) og udvikling af den bølgeeksponerede zone uden ålegræs (blå 
linjer) i området ved Tuborg Havn fra 1954 til 2022. 
 
4.2 LOKALE OBSERVATIONER 
Gentofte Kommunes havnefoged har oplyst (se Bilag 1), at Nordhavnsudbygningen har haft den betydning, at 
Svanemøllebugten sander til, og det har ændret strømforholdene. Fra at vandstrømmene gik nord-syd, 
beretter sejlerne om, at strømmen er blevet mere øst- og vestgående. Sejlerne melder, at det typisk sker ude 
ved det lille næs, som Skovshoved danner, hvor denne ’sløjfe’-påvirkning er tiltaget de seneste år. Sejlere 
siger desuden, at strømmen har ændret sig markant både i Svanemøllehavnen og i Hellerup Havn, efter at 
Nordhavn er udvidet. 
I et efterfølgende møde mellem havnefogeden i Gentofte Kommune og WSP, nævner havnefogeden, at han 
har observeret ændringer i havmiljøet langs kysten i Gentofte Kommune. Bl.a. har havnefogeden bemærket, 
at mængden af tang er faldende langs kysterne (sammenlignet med eksempelvis for 10 år siden), og at der 
ikke længere fanges fisk ude på molerne. Der fanges fortsat fisk inde i havneområderne. 
Havnefogeden oplyser, at han har fået udført et pejletransekt (bundkoter – dybder, se Figur 4-4) ud for bl.a. 
Hellerup i 2016 for at se, om Nordhavnsudvidelsen har betydning for dybdeforholdene i området. Målingerne 
har vist, at der er ved at blive dannet en revle fra Søbadet til Nordhavn, hvilket kan ses på dybdeprofilerne for 
Profil A og B, hhv. ca. 400-600 meter og ca. 600-700 meter fra kysten (Figur 4-4). Desuden oplyser 
havnefogeden, at der er opstået ’huller’ i havbunden? lige syd for Charlottenlund Strand. Dette kan ses på 
dybdeprofilerne for Profil A (Figur 4-4), hvor dybden går fra at være ca. 2 meter, for herefter at blive 4 meter, 
for derefter igen at blive 2 meter, når man bevæger sig fra kysten og ud. 

 
wsp.com 
Side 86
 
 
Figur 4-4. Dybdekort lavet ud fra pejling den 7. juni 2016 af havnefogeden i Gentofte Kommune. De to grafer viser 
dybdeprofilerne for transekterne/profilerne A og B. 

 
wsp.com 
Side 87
 
 
4.3 MULIGE PÅVIRKNINGER PÅ FLORA OG FAUNA 
4.3.1 SEDIMENTTILFØRSEL 
En øget sedimenttilførsel- og transport langs Gentofte Kommunes kyst vil potentielt kunne påvirke flora og 
bundfauna i området i form af tildækning af sediment. Denne påvirkning vil dog være størst inde i 
Svanemøllebugten, da der herinde, som tidligere beskrevet i afsnit 3.1.1, vil ske en øget tilførsel af sediment 
og organisk materiale, som følge af den forstærkede hvirvel (’idvande’). I forbindelse med gravearbejder ved 
anlægningen af Nordhavnstunnellen vil der kunne ske en spredning af sediment til det omkringliggende 
område (DHI, 2016). 
Suspenderet stof vil kunne skygge for planterne, hvilket kan øge risikoen for væksthæmning og nedgang i 
biomasse og dybdeudbredelse, og efter lang tids skygning, vil planterne dø (COWI, Nordhavnstunnel. VVM-
redegørelse - Miljøvurdering, 2016). I miljøvurderingen for Nordhavntunnellen vurderes det af COWI, at der 
ikke vil være nogen påvirkning på ålegræs i Svanemøllebugten, grundet den anslåede korte gravetid på ca. 
14 dage (COWI, Nordhavnstunnel. VVM-redegørelse - Miljøvurdering, 2016). 
Bundfaunaen i området kan blive tildækket og i værste fald kan tildækning føre til, at bundfaunaen dør (i 
tilfælde af at sedimentationsraten overskrider den hastighed, hvormed dyret kan grave sig op gennem det 
aflejrede materiale) (COWI, 2016). Sedimentationsraterne vil ikke overstige 2,1 kg/m²/dag i 
Svanemøllebugten, hvilket er vurderet til at være tærskelværdien for den mest følsomme art i området ( 
(Essink, 1996) refereret i (COWI, 2016)). På den baggrund er det vurderet i miljøvurderingen, at der ikke er 
nogen påvirkning på bundfauna i Svanemøllebugten (COWI, 2016). Det er i COWI (2016) ikke vurderet, om 
der vil ske en påvirkning på bundfauna langs Gentofte Kommunes kyst, men da COWI vurderer at der ikke er 
nogen påvirkning på bundfauna i Svanemøllebugten, antages det, at bundfauna langs Gentofte Kommunes 
kyst heller ikke vil påvirkes negativt. 
Ud over tildækning, vil fint sediment også kunne forårsage dårligere sigtbarhed i området, hvilket kan påvirke 
makroalger og ålegræs, som har brug for lys for at leve og vokse. For at ålegræs kan gro, skal lysintensiteten 
ved havbunden være minimum 20% af lysintensiteten ved overfladen (Erftemeijer & Lewis III, 2006). Det er 
vurderet at ålegræspopulationen i Svanemøllebugten, ved anlæg af en in situ støbt tunnel (som er worst-
case-scenariet), vil opleve dette i op til 10 dage, og på den baggrund vurderer COWI, at påvirkningen af 
ålegræs vil være lille (COWI, 2016). Anlægsarbejdet der pågår i forbindelse med Nordhavntunnellen er ved 
cut-and-cover-metoden, som medvirker til mindre sedimentspredning end gravetunnellen, og vil derfor 
medføre en mindre påvirkning end ved at benytte gravtunnel-metoden. Da påvirkningen fra øget 
sedimenttilførsel vil være størst i Svanemøllebugten, må det, på baggrund af COWIs vurdering, antages at 
vegetation langs Gentofte Kommunes kyst heller ikke vil påvirkes negativt grundet lav lysintensitet. 
Vandkvaliteten i Svanemøllebugten vil sandsynligvis også forringes som følge af øget organisk materiale, der 
ophobes her. En øget mængde organisk materiale vil kunne lede til dårlige iltforhold, da nedbrydningen af 
organisk materiale kræver ilt. Dårlige iltforhold (iltsvind) kan føre til, at bundplanter, bunddyr og bundlevende 
fisk bliver stressede eller i værste fald dør (Hansen & Rytter, 2023a). Som følge af den forstærkede hvirvel vil 
der være en større dynamik i vandtransporten, og deraf en større vandudskiftning langs Gentofte Kommunes 
kyst, men til gengæld vil aflejringen af sediment være større end tidligere. Gentofte Kommunes oplevelse af et 
forringet havmiljø, i forhold til tidligere, kunne indikere, at tilførslen af iltforbrugende materiale er steget mere 
end vandudskiftningen. 
 
4.3.2 TILFØRSEL AF NÆRINGSSTOFFER 
Der er tilførsel af næringsstoffer (N og P) fra land – både fra renseanlæg, men også fra regnbetingede 
udledninger (RBU) (se afsnit 2.2.1). Den forstærkede hvirvel som følge af udvidelsen af Nordhavn vil dog 
medvirke til, at tilførsel af næringsstoffer fra land vil være mindre problematisk for vandkvaliteten i området, da 
der vil være en bedre fortynding af næringsstofferne grundet en større volumen af havvand i bevægelse, som 
næringsstofferne kan opblandes i. Dette bevirker, at der vil være mindre risiko for ophobning af næringsstoffer 
lokalt i området. 

 
wsp.com 
Side 88
 
DHIs spredningsmodel, i forbindelse med gravearbejder ved anlægning af Lynetteholm viser, at der vil ske en 
forøgelse af tilført total N i vandsøjlen, som vil sedimentere, også langs kysten i Gentofte Kommune (DHI, 
2020) (se Figur 3-6). DHI beregner ikke, om den ekstra kvælstofbelastning eller det ekstra iltforbrug, som 
anlægsaktiviteterne medfører, vil få konsekvenser for havmiljøet i Gentofte Kommune. Miljøvurderingen 
vurderer dog, at en væsentlig del af næringsstofferne N og P, der frigives under gravearbejder, ikke vil være 
biotilgængeligt, og at hele anlægsperioden på 2,5 år, vil medføre en mertilførslen af kvælstof svarende til 1,3 
% af den samlede årlige tilførsel til Øresund (Hovedvandopland 2.3 Øresund, i henhold til 
vandområdeplanerne da miljøvurderingen blev lavet) (Rambøll, 2020). Det vurderes af Rambøll, at spildet af 
biotilgængeligt N og P under selve opgravningen er begrænset og ikke forventes at påvirke miljøet negativt 
(Rambøll, 2020). 
 
4.3.3 MILJØFARLIGE STOFFER (MFS) 
Ved gravearbejder i forbindelse med Nordhavnstunnellen, vil der være en potentiel sedimentspredning og en 
akkumulation af metallerne kobber (Cu) og kviksølv (Hg), samt antifaulingstoffet Tributyltin (TBT) ind i 
Gentofte Kommunes område (Tuborg Havn og Hellerup Havn), hvis worst-case scenariet benyttes (se afsnit 
3.3 i nærværende rapport samt (DHI, 2016)). Gravearbejdet i forbindelse med Nordhavnstunnellen, der pågår, 
benytter cut-and-cover-metoden, som estimeret set vil forårsage en mindre arealmæssig spredning af de tre 
stoffer. Det kan dog ikke afvises, at der vil ske spredning af stofferne ind i Gentofte Kommunes område, 
specifikt ud for Tuborg Havn. 
Optagelse af metaller kan hæmme væksten hos ålegræs, som kan optage vandopløste metaller via bladene 
og rodsystemet (COWI, Nordhavnstunnel. VVM-redegørelse - Miljøvurdering, 2016). Dog vil den overvejende 
del af de miljøfarlige stoffer, der kan spredes via sedimentspild, være bundet til partikler, og dermed ikke være 
tilgængelige for ålegræsplanterne, og påvirkningen af ålegræs fra spredning af miljøfarlige stoffer, er vurderet 
til at være ingen/lille (COWI, Nordhavnstunnel. VVM-redegørelse - Miljøvurdering, 2016). 
MFS vil potentielt kunne optages af muslinger, når de filtrerer vandet for fødepartikler, og ved en frigivelse af 
MFS grundet gravearbejder, i forbindelse med både Lynetteholm og Nordhavnstunnellen, vil der være en øget 
risiko for optagelse af MFS i muslinger i nærområdet. En forøgelse af MFS i muslinger vil således kunne føres 
op gennem fødekæden, når disse spises af eksempelvis fisk og fugle. Da der ligger en NOVANA-station lige 
ved Nordhavnen (se Figur 2-24 samt afsnit 2.1.4), vil indholdet af MFS i biota (muslinger) her kunne følges 
løbende. Seneste data fra denne NOVANA-station er fra 2018. 
 
4.4 MILJØFARLIGE STOFFER (MFS) I SEDIMENT 
Der vil være en potentiel påvirkning af Tuborg Havn og Hellerup Havn i forbindelse med sedimentspredning 
under anlægsfasen for Nordhavntunnellen ved worst-case scenariet (sænketunnel), men der vil også kunne 
være en potentiel påvirkning ved cut-and-cover-metoden, som er den metode der benyttes i forbindelse med 
anlægningen (se afsnit 3.3). Worst-case scenariet kunne dog blive en realitet i tilfælde af, at der skulle ske 
noget uforudset i forbindelse med gravearbejderne ved cut-and-cover-metoden. 
Resultatet af spredningsberegningerne lavet af DHI (DHI, 2016) viser, at der sker en spredning og en 
akkumulation af metallerne kobber (Cu) og kviksølv (Hg), samt antifaulingstoffet Tributyltin (TBT) ind i 
Gentofte Kommunes område, og at de akkumulerede koncentrationer overskrider grænseværdierne i 
klapvejledningen, hvilket kan få den konsekvens, at oprensningsmateriale fra sejlrenden ved Tuborg Havn og 
evt. også Hellerup Havn ikke længere kan klappes, men skal deponeres på land. 
For at kunne afdække, om der evt. sker en forøgelse i koncentrationen af de nævnte problematiske stoffer i 
sedimentet ved Tuborg Havn, som følge af anlægsarbejder i forbindelse med Nordhavnstunnellen, er det 
essentielt at have data af sedimentkemien før anlægsarbejder påbegyndes. Herunder er således samlet 
eksisterende data for sedimentkemi i området omkring Nordhavnen, inklusiv Tuborg Havn.  
 
4.4.1 EKSISTERENDE DATA 
WSP/Orbicon har indsamlet sedimentprøver i dele af Københavns Havn og området uden for havnen i 
forbindelse med forundersøgelser til projekterne KBH02 og KBH05 (for Energinet) i hhv. 2020 og 2023. I 2014 

 
wsp.com 
Side 89
 
blev der også indsamlet sedimentprøver fra forskellige områder i Københavns Havn for at undersøge 
forureningsgraden af sedimentet (for Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune). Dele af disse 
data er fra området i nærhed af Tuborg Havn, som kan have relevans for Gentofte Kommune i forhold til 
fremtidig udgravning af sejlrenden. I nedenstående afsnit præsenteres relevante data for miljøfarlige stoffer 
(MFS) i sediment, herunder specifikke stoffers eventuelle overskridelser af miljøkvalitetskrav, 
miljøkvalitetskriterie og aktionsniveauer i henhold til Klapvejledningen. Data skal ses som en baseline for 
kvaliteten af sedimentet i området. Såfremt Gentofte Kommune vælger at indsamle og analysere 
sedimentprøver i området, kan dette data fremadrettet bruges som baseline/indikator for, om der er sket 
yderligere forurening af sedimentet nær Tuborg Havn som følge af større anlægsprojekter i den nordlige del af 
Københavns Havn. 
KBH02 OG KBH05 
I forbindelse med KBH02-projektet blev der i sommeren 2020 gennemført prøvetagning af sediment langs et 
eksisterende og et planlagt søkabel (Figur 4-5). Der blev udtaget sedimentprøver fra i alt 23 områder langs 
traceerne mellem Amagerværket og Svanemøllen Koblingsstation i og omkring Københavns Havn.  

 
wsp.com 
Side 90
 
 
Figur 4-5. Sedimentprøvetagningsstationer i forbindelse med KBH02 projektet (Orbicon/WSP, 2020). 
 
Sedimentprøverne blev analyseret for indhold af tungmetaller, kulbrinter, butyltin-forbindelser, PAH og PCB 
og beskrevet med kornstørrelsesanalyse. Resultaterne blev sammenlignet med øvre og nedre aktionsniveau 
jf. Klapvejledningen (By- og Landskabsstyrelsen, 2008) samt kvalitetsparametre fra HELCOM og OSPAR. 
Kun for to af stationerne (NC04 og NC06) var der koncentrationer af enten cadmium eller kviksølv, der 
oversteg alle tre aktionsniveauer/kvalitetsparametre. De øvrige analyseresultater lå enten under 
Klapvejledningens nedre aktionsniveau eller mellem det nedre og øvre aktionsniveau. 
Der blev også gennemført sedimentprøvetagning i sommeren 2023 i forbindelse med basisundersøgelser til 
KBH05 (WSP, 2023a) – prøvestagningsstationerne fremgår af Figur 4-6. Det ses, at prøveområde A og B er 
de mest relevante for Gentofte Kommune ift. at se på baggrundsværdier af MFS i sedimentet. 
Der blev lavet analyser af sedimentets beskaffenhed, herunder indhold af miljøfremmede stoffer 
(tungmetaller, PAH’er og aromatiske kulbrinter) samt analyser af særlige kemiske parametre (fenoler og 

 
wsp.com 
Side 91
 
blødgørere), der kan være problematiske i forhold til opnåelse af målsætningen om god kemisk tilstand i 
vandområdet jf. vandområdeplanerne. Resultaterne blev sammenlignet med de lovpligtige sedimentkvalitets 
krav, EU-krav og ikke lovpligtige sedimentkvalitets kriterier, samt kvalitetsparametre fra HELCOM og OSPAR, 
når der ikke fandtes en lovpligtig grænseværdi. I alt blev 46 MFS målt og analyseret, hvoraf der fandtes en 
grænseværdi for 31 af dem. De stoffer, som overskred grænseværdierne, er præsenteret i Tabel 4-1.  
 
 
Figur 4-6. Kort over sedimentprøvetagningsstationer i forbindelse med KBH05. Fra (WSP, 2023a). 
 
 
 
 

 
wsp.com 
Side 92
 
Tabel 4-1. Sedimentprøver som overskrider de marine sedimentgrænseværdier i undersøgelsesområdet 
(delområde A, B, C, D og E) i forbindelse med baselineundersøgelsen. SK-krav (sedimentkvalitetskrav) og SK-
kriterier for anthracen, benz(a)anthracen, nonylphenoler, crysen og methylnaphthalener er udregnet på baggrund 
af indholdet af TOC i sedimentet, og de udregnende værdier kan ses i (WSP, 2023a). Overskridelser af de 
nationale lovfastsatte SK-krav er repræsenteret ved røde tal, og sorte tal indikerer overskridelser af andre ikke-
lovpligtige grænseværdier. foc er fraktionen af TOC i sedimentet. Tomme celler = ingen overskridelser. ‘-’ indikerer 
at detektionsgrænsen fra laboratorieanalysen er højere end den prioriterede grænseværdi, og derfor er det ikke 
muligt at fastslå, om der er overskridelser af det specifikke stof i delområdet. Placering af delområder kan ses på 
Figur 4-6.  
  
Tungmetaller 
(mg/kg TS) 
PAH'er (µg/kg TS) 
Phenoler 
(ug/kg 
TS) 
Grænse-værdier 
/Delområder 
Arsen 
Kviksølv 
Nikkel 
Anthracen 
Benzo(a)anthracen 
Benzo(ghi)perylen 
Benzo(a)pyren 
Crysen 
Indeno(1,2,3-cd) pyren 
Pyren 
Sum af 
methylnaphthalener 
Sum af nonylphenoler 
SK-krav 
 
 
 
96 x foc 
 
 
 
 
 
 
478 x foc 2500 x foc 
SK-kriterier  
0,4 
 
6,8 
 
600 x foc 
42 
7 
462 x foc 42 8400 x foc 
 
 
ERL 
 
0,15 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Prøve A 
0,92 
 
 
1 
7,1 
 
8,2 
7,9 
 
 
11 
11,9 
Prøve B 
0,7 
 
 
- 
- 
 
 
1,5 
 
 
- 
20 
Prøve C 
1,1 
 
 
11 
61 
74 
69 
66 
61 
130 
65 
 
Prøve D 
1,8 
 
 
4,2 
15 
 
17 
16 
 
 
54 
 
Prøve E 
3,9 
0,21 8,7 
100 
290 
200 280 
320 
140 
540 
221 
 
 
Der er i det følgende kun taget udgangspunkt i overskridelserne i område A og B, som er mest relevante for 
Gentofte Kommune, og overskridelserne er delt op i lovpligtige og ikke lovpligtige grænseværdier.  
 
OVERSKRIDELSER AF LOVPLIGTIGE SEDIMENTKVALITETSKRAV (SK-KRAV OG EQS) 
De lovpligtige miljøkvalitetskrav, som er inkluderet i analysen, er Miljøstyrelsens sedimentkvalitetskrav (SK-
krav) samt EU’s sedimentkvalitetskrav (EQS). EQS er ikke benyttet, da der for målte MFS fandtes et SK-krav. 
Af de undersøgte MFS i projektområdet blev fundet overskridelser af SK-kravet for anthracen, sum af 
methylnaphthalener og sum af nonylphenoler (Tabel 4-1). Koncentrationen af anthracen og 
methylnaphthalener overskred SK-kravet i område A, mens både anthracen og summen af 
methylnaphthalener var lavere end detektionsniveauet i område B, og det er således ikke muligt at fastslå, om 
koncentrationen af de to MFS overskrides i delområde B. For nonylphenoler er der fundet overskridelser i 
både område A og B (Tabel 4-1). 
 
OVERSKRIDELSER AF ANDRE GRÆNSEVÆRDIER/VURDERINGSKRITERIER  
For MFS, hvor der ikke forefindes et lovfastsat SK-krav eller EQS, benyttes andre vurderingskriterier (SK-
kriterier, EAC, ERL og Nedre aktionsniveau) til at analysere tilstanden. 
Der er fundet overskridelser af SK-kriterierne for arsen og crysen i område A og B, mens der for 
benzo(a)anthracen og benzo(a)pyren kun er fundet overskridelser i område A. I område B er det ikke muligt at 
fastslå, om der er overskridelser af benzo(a)anthracen, da SK-kriteriet ligger under detektionsniveauet (Tabel 
4-1). 

 
wsp.com 
Side 93
 
 
Sammenfattende haves der med disse sedimentundersøgelser, udført for Energinet, en ’baseline’ for 
kvaliteten af sedimentet i området tæt ved Gentoftes kyst. 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 94
 
 
 
 
SEDIMENTPRØVETAGNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 
Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, bestilte i september [postnr by] (nu WSP) til 
at gennemføre sedimentprøvetagning og afrapportering af forureningsgraden af sedimentet i 
Københavns Havn. 
 
 
 
Figur 4-7. Oversigtskort over sedimentprøver (røde punkter) taget i Københavns Kommunes vandområde 
(Orbicon, 2014). 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 95
 
 
 
 
Denne undersøgelse afdækkede forureningsgraden af de indsamlede sedimentprøver for udvalgte 
metaller (Arsen, Barium, Bly, Cadmium, Chrom, Kobber, Kviksølv, Nikkel og Zink) og kulbrinter (C6-
C10, C10-C25, C25-C35), foruden analyse af tørstof/glødetab af de indsamlede sedimenter (Orbicon, 
2014). 
Analyseresultaterne er blevet delt op efter de forskellige undersøgte delområder, fra nord mod syd: 
Svanemøllen (SV), Prøvestenen (PR), Yderhavnen (YD), Inderhavnen (IN), Sydhavnen (Sy), Slusen 
(SL) og Kalveboderne (KA) (se Figur 4-7). I de følgende figurer for tungmetallerne bly, cadmium og 
kviksølvvises der for hver parameter et scatterplot af analyseværdier, sorteret på delområde, samt en 
kurve, der viser middelværdien for hvert delområde. Overordnede tendenser beskrives kort i 
figurteksten.  
Det ses, at der generelt er lavere koncentrationer af bly, cadmium og kviksølv i Svanemøllen end i 
resten af Københavns Havn (Figur 4-8, Figur 4-9, Figur 4-10). For både bly og cadmium ligger de 
fleste prøver i Svanemøllen under miljøkvalitetskriteriet på hhv. 163 mg/kg TS og 3,8 mg/kg TS. For 
kviksølvindholdet i sediment findes der ikke noget dansk miljøkvalitetskrav eller -kriterie, men der 
findes en ERL (Effect Range Low) på 0,15 mg/kg TS, fra USA’s miljøstyrelse (OSPAR, 2009), som 
kan benyttes, og ud fra data for Svanemøllen ses det, at der generelt er overskridelser af kviksølv i 
alle prøverne.  
 
 
Figur 4-8. Scatterplot (blå prikker) af parameteren Bly (Pb) for de syv undersøgte delområder. Orange 
linje viser middelværdier af alle værdier for de enkelte delområder. Delområderne er: 1) Svanemøllen, 2) 
Prøvestenen, 3) Yderhavnen, 4) Inderhavnen, 5) Sydhavnen, 6) Slusen og 7) Kalveboderne. Det ses, at 
parameterens koncentration er højest i Inderhavnen og Sydhavnen og er mindre i de øvrige randområder 
(Orbicon, 2014). 
 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 96
 
 
 
 
 
Figur 4-9. Scatterplot (blå prikker) af parameteren Cadmium (Cd) for de syv undersøgte delområder. 
Orange linje viser middelværdier af alle værdier for de enkelte delområder. Delområderne er: 1) 
Svanemøllen, 2) Prøvestenen, 3) Yderhavnen, 4) Inderhavnen, 5) Sydhavnen, 6) Slusen og 7) 
Kalveboderne. Det ses, at parameterens koncentration er højest i Inderhavnen og Sydhavnen og er 
mindre i de øvrige randområder. Dog er der i Yderhavnen og i Slusen lokale peaks i koncentrationen 
(Orbicon, 2014). 
 
 
Figur 4-10. Scatterplot (blå prikker) af parameteren Kviksølv (Hg) for de syv undersøgte delområder. 
Orange linje viser middelværdier af alle værdier for de enkelte delområder. Delområderne er: 1) 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 97
 
 
 
 
Svanemøllen, 2) Prøvestenen, 3) Yderhavnen, 4) Inderhavnen, 5) Sydhavnen, 6) Slusen og 7) 
Kalveboderne. Det ses, at parameterens koncentration er højere i Inderhavnen og Sydhavnen og er 
mindre i de øvrige randområder (Orbicon, 2014).   
 
Sammenfattende haves med disse undersøgelser indhold af tungmetalindholdet i sedimentet, hvor 
indholdene i Svanemøllebugten nok bedst forventes sammenlignelige med forholdene ud for 
Gentoftes kyst anno 2014. 
  
4.5 PÅVIRKNINGER PÅ ÅLEGRÆS 
I nærværende rapport bruges ålegræs som en miljøindikatorart, da ålegræssets vækst i høj grad 
reguleres af lystilgængeligheden, der bl.a. afhænger af næringsstofniveauerne. Forhøjede 
næringsstofkoncentrationer stimulerer planteplankton-væksten og reducerer lystilgængeligheden ved 
havbunden og begrænser dermed ålegræssets vækst. Således vil ålegræssets dybdeudbredelse 
være en indikator for den økologiske tilstand af havmiljøet i kystvandene. 
Udviklingen i ålegræssets dybdeudbredelse langs kysten ved Gentofte Kommune har generelt været 
negativ mellem 1998-2022, og der har i perioden været flere markante fald, der kun delvist kan 
tilskrives regionale effekter (se afsnit 2.1.1). En væsentlig reduktion i dybdeudbredelsen af ålegræs 
ved station [telefon]ud for Charlottenlund i perioden 2019-2021 kunne ikke spejles i øvrige stationer 
inden for vandområdet i samme periode. Den manglende respons ved de øvrige stationer vidner om, 
at årsagen skal hentes i lokale, og evt. kumulative, effekter fra påvirkningskilder inden for eller i 
nærhed til Gentofte Kommunes kystområde. Ålegræsset ved station [telefon]genvinder dog hurtigt 
de tabte arealer, der indikerer, at ålegræsset her er resilient (robust) overfor påvirkninger.  
Hvad angår resiliens på lavt vand, er billedet dog et helt andet. Umiddelbart tyder 
vegetationsundersøgelserne i Svanemøllebugten på ustabile dækningsgrader i perioden 2008-2022, 
og i den kystnære zone på dybder mellem 2-3 m ser det ud til, at der har været et permanent tab af 
ålegræs (se Figur 2-5). Det kystnære tab af ålegræs i Svanemøllebugten er afspejlet i samtlige 
stationer inden for Nordlige Øresund, hvor der har været store reduktioner i ålegræssets 
dækningsgrad på 2-3 m dybde siden 2006 (data ikke vist i nærværende rapport). Især ud for Taarbæk 
ved station [telefon]– Taarbæk tr. 2, er ålegræs på lavt vand forsvundet siden 2006, hvorimod det i 
nogen grad er vendt tilbage ud for Charlottenlund ved station [telefon]. Ud for Charlottenlund er den 
gennemsnitlige dækningsgrad gået fra 98 % i 2006 til 16 % i 2017, og ved seneste måling i 2022 var 
dækningsgraden 65 % på dybder mellem 2-3 m.  
Den manglende genindvandring af ålegræs inden for 2-3 m dybdezonen i Nordlige Øresund over en 
periode på knap 20 år vidner om, at ålegræsset ikke har den samme resiliens overfor påvirkninger i 
de lavvandede dele som for de dybere dele af bedene. 2-3 m zonen er sandsynligvis både mere 
påvirket i forhold til strøm og bølgeenergi samt i højere grad udsat for ekstreme variationer i 
temperatur og iltforhold, der kan hindre ålegræssets udbredelse til denne zone. Som det ses af 
analysen af kystmorfologien langs Gentofte Kommunes kyst (afsnit 4.1), er der tegn på en relativ 
stærk sydgående materialetransport langs kysten mellem Charlottenlund Fort og Tuborg Havn (Figur 
4-1, Figur 4-2 og Figur 4-3). De kystnære områder langs Gentofte Kommunes kyst lader generelt til at 
opfylde kriterierne for vækst af ålegræs, men den fysiske eksponeringsgrad og høje grad af 
materialevandring kan betyde, at tab af ålegræs i de lavvandede zoner forbliver permanente.  
Den sydgående materialetransport kan, sammen med ændringer i strømforholdene fra udbygningen 
af Nordhavn betyde, at materiale ophobes i Svanemøllebugten. Ophobning af materiale er derudover 
påvist i den sydlige del af Gentofte Kommune, på baggrund af pejlinger foretaget af havnefogeden i 
2016 samt øvrige lokalobservationer af havmiljøet langs Gentofte Kommunes kyst (afsnit 4.2, Bilag 
1).  
Desuden fremgår det af WSPs tidligere feltkampagner i området ved Svanemøllebugten (se afsnit 
2.1.1), at den kystnære del af Svanemøllebugten gentagne gange har været udsat for tætte måtter af 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 98
 
 
 
 
sammenskyllede makroalger, herunder især fedtemøg. Fedtemøg er en samlebetegnelse for flere 
arter af hurtigvoksende og let nedbrydelige makroalger, der i større forekomster kan have væsentlige 
effekter på omsætningen i havbunden. Gentagne påvirkninger med store formationer af 
sammenskyllet fedtemøg i et område kan skabe ubalance i systemet til udfordring for især 
rodfæstede planter som ålegræs. Området i Svanemøllebugten er generelt relativt beskyttet, og det er 
derfor til en vis grad naturligt, at materiale ophobes i bugten. Ophobning af fedtemøg i 
Svanemøllebugten har været en realitet før Nordhavnsudvidelsen (se Figur 2-6), men det er dog 
sandsynligt, at ændringer i strømforholdene som følge af Nordhavnsudvidelsen, kan have medvirket 
til en forstærkelse af den effekt evt. i kombination med at materialet også fordeles anderledes i bugten 
end før udvidelsen (koncentreres på lavt vand).  
I forlængelse af dette, har klimaets udvikling betydet mere regn på årsbasis, samt flere ekstreme 
hændelser i form af ekstrem regn og skybrud end tidligere, hvilket medfører øgede udledninger af 
næringsstoffer og miljøfarlige stoffer kystnært fra regnbetingede udløb (herunder spildevandsoverløb 
og regnvandsudløb) og renseanlæg. Der er en relativ stor vandudskiftning langs kysten ved Gentofte 
Kommune, men den øgede tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer medvirker til et øget pres 
på havmiljøet, og en øget mængde næringsstof kan favorisere væksten af fedtemøg. En øget 
frekvens af udledninger, sammen med øgede mængder udledt urenset spildevand vil således også i 
fremtiden kunne medvirke til et øget pres på havmiljøet. 
Trods de høje dækningsgrader af fedtemøg på lavt vand i Svanemøllebugten i 2008, var der i samme 
år ligeledes høje dækningsgrader af ålegræs i 2-3 m dybdezonen. Tabet af ålegræs på det lave vand 
er altså sandsynligvis ikke drevet af ophobningen af fedtemøg i Svanemøllebugten. Mere sandsynligt 
er, at den øgede ophobning af materiale i Svanemøllebugten nu udgør en større udfordring for 
ålegræs end tidligere. Området er således blevet mere sårbart grundet tabet af ålegræs, og det 
tilbageværende ålegræs er muligvis ikke i stand til at genindvandre på nøgenbunden grundet 
kumulative effekter fra de eksisterende naturlige og antropogene presfaktorer i systemet.  
Ålegræsset ved station [telefon]ved Charlottenlund lader til at kunne tåle markante fald i 
dækningsgrader på lavt og dybt vand, uden at det leder til tabt areal. Det indikerer, at ålegræssets 
skæbne, set i lyset af igangværende og planlagte anlægsprojekter, bl.a. er betinget af om 
påvirkningerne herfra leder til totalt tab af ålegræsområder eller kun tab i dækningsgrader. 
Udbredelse på nøgenbund er mere ressourcekrævende sammenlignet med at fastholde eksisterende 
udbredelse, og det er derfor muligt at påvirkninger, der leder til tab, i fremtiden vil være permanente.  
 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 99
 
 
 
 
5 TILTAG TIL AT FREMME 
HAVMILJØET LOKALT (DEL 3) 
I det følgende vil mulige miljø- og biodiversitetsfremmende tiltag belyses. Der tages udgangspunkt i 
tiltag, der kan medvirke til lokale forbedringer i det marine miljø, og som på sigt vil kunne fremme 
biodiversiteten lokalt i området. Derudover vil tiltagene også inkludere involvering af offentligheden 
samt agere formidlingselementer. En forbedring af havmiljøet vil på sigt kunne resultere i positive 
effekter på miljøindikatorer som ålegræs, bunddyr og sigtdybden. 
I nærværende kapitel vil de enkelte tiltag blive beskrevet, herunder formål, fordele/ulemper, økonomi, 
samt muligheden for implementering. 
Desuden vil forslag til indsamling af forskellige typer af data også gennemgås i forhold til at monitere 
det marine miljø i Gentofte Kommune. 
Nedenstående idékatalog er til brug for inspiration i forhold til tiltag, som Gentofte Kommune kan gøre 
for eksempelvis at øge biodiversiteten lokalt, øge offentlighedens opmærksomhed, interesse og 
involvering i havmiljøet samt få et bedre kendskab til biodiversiteten, der findes langs kysten i 
Gentofte Kommune. Forslagene er et resultat af en dialog mellem DCE (ved Martin Mørk Larsen), 
DN, Gentofte Kommune og WSP. 
 
5.1 MILJØ- OG BIODIVERSITETSFREMMENDE TILTAG 
5.1.1 STENREV 
Stenrev er en naturtype, som hører under gruppen ”hårdbundsrev” (Dahl, Lundsteen, & Helmig, 
2003). Definitionen på et stenrev er, at der i et kerneområde skal ”være en samling sten med mindst 
25 % dækning af havbunden. Er det tilfældet afgrænses revet udadtil, hvor stenenes dækning 
reduceres til 10 %” (Al-Hamdani et al., 2019; Dahl et al., 2024)), og er kendetegnet af ”stabile sten, 
der kan danne habitat for flerårige organismer der vokser på stenenes overflader” (Dahl et al., 2024). 
Der er flere typer af stenrev, og de kan have meget forskellige udformninger såsom ”tætte 
stensamlinger, der rejser sig brat fra den omkringliggende havbund, til at bestå af mosaikformede 
stenbanker eller have en mere diffus struktur med spredte sten på en sandet eller gruset bund” 
(Stenberg & Kristensen, 2015). Fælles for dem er, at de kan rumme en stor artsrigdom, dvs. 
biodiversitet (Dahl, Lundsteen, & Helmig, 2003). Fisk, krebsdyr og andre organismer kan skjule sig i 
hulrummene mellem stenene, hvis der er tale om huledannende rev, og stenene kan være substrat 
for både planter og dyr. 
Stenrev er naturlige rev som, ligesom Danmarks øvrige havbund, er dannet under den sidste istid ved 
isens bevægelser og afsmeltning, som har resulteret i aflejret materiale (Stenberg & Kristensen, 
2015). En stor del af de naturligt forekomne stenrev i Danmark er siden slutningen af 1800-tallet 
blevet fisket og brugt til byggerier, som fx havnemoler. I dag er det ikke længere tilladt at stenfiske, og 
siden 2002 har der ikke været stenfisket i Danmark (Stenberg & Kristensen, 2015). 
Etablering af stenrev kan øge biodiversiteten lokalt i et område, ved at der dannes fødegrundlag samt 
gemmesteder for forskellige typer af organismer (Stenberg & Kristensen, 2015). Derudover kan 
stenrev også medvirke til at bremse bølger, og dermed den energi, der kommer fra havet og ind mod 
kysten, hvorfor kunstige/menneskeskabte rev også bruges som kystbeskyttelse. Indirekte kan stenrev 
medvirke til at nedbringe indholdet at næringsstofferne i vandet, da makroalger, der kan vokse på 
stenrevet, kan optage næringsstoffer. Et stenrev skal være af en vis størrelse, før det vil have en 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 100
 
 
 
 
biodiversitetsfremmende effekt. Stenrev kan i nogen grad også bruges som formidlingselement, både 
for dykkere, men også ved eksempelvis at installere et kamera på stenrevet.  
Der er flere tilgange til etablering af stenrev. Det kan være, at man ønsker at genoprette tidligere 
stenrev/udvide nuværende stenrev, at man vil kystsikre ved eksempelvis at anlægge 
stendiger/bølgebrydere for dermed at modvirke erosion af kysten, og/eller at man har fokus på 
formidling. De forskellige typer af stenrev gennemgås nedenfor. 
Ønskes det at etablere stenrev, hvor fokus eksempelvis er i form af genopretning og/eller formidling, 
vil det være vigtigt at involvere offentligheden for at sikre lokal opbakning og forankring til projektet, 
ligesom lokale kan bidrage med nyttig viden til projektet (Dahl, Støttrup, Stenberg, Berggreen, & 
Jensen, 2016).  
Når et projekt står færdigt, vil det være muligt at formidle biodiversitet på stenrevet fx vha. et kamera, 
hvor der live streames optagelser fra stenrevet på en hjemmeside, som offentligheden kan tilgå. 
Fordelen ved etablering af stenrev er, at biodiversiteten vil kunne øges lokalt. Dog kan en fuld 
succession (dvs. kolonisering af biologiske samfund) tage mange år. Det er fx vurderet i forbindelse 
med genopretning af stenrev ved Læsø Trindel, at makroalgesamfundet efter 4 år endnu ikke var fuldt 
etableret (Stenberg, et al., 2013). En øgning af makroalgebiomassen vil betyde et lokalt øget optag af 
biotilgængelige næringsstoffer, som lokalt vil kunne forbedre havmiljøet. 
Anlægges et stenrev i et område, hvor der ikke tidligere har været stenrev, betyder det, at man 
erstatter en allerede eksisterende naturtype, som eksempelvis sandbund, med en ny naturtype - 
stenrev. Dette vil således lokalt føre til tab af organismer, der er tilknyttet sandbund. Derimod vil 
genopretning af et stenrev i et område, hvor der tidligere har eksisteret stenrev, være med at øge det 
tabte areal af stenrev, som har fundet sted i forbindelse med tidligere stenfiskeri. 
Prisen for at etablere et stenrev afhænger af mange parametre, såsom stenenes beskaffenhed, 
revets opbygning/design, størrelsen på revet, samt omfanget af eventuelle forundersøgelser. 
Derudover er der en omkostning i forbindelse med projektering af stenrevet samt ansøgning af 
anlægning af stenrevet. I forbindelse med dette skal der bl.a. tages hensyn til rekreative interesser i 
området, om bunden kan bære, samt strømforhold, således at stenrevene ikke sander til grundet 
strøm- og bølger i området. Dertil kommer også en omkostning i forbindelse med udlægningen af 
stenene, hvor prisen bl.a. vil afhænge af dybden, hvor stenene skal udlægges samt tilgængelighed og 
metode, der kan benyttes ved udlæg. En samlet pris for etablering af stenrev kan skaleres, afhængigt 
af ønsket størrelse, samt i forhold til omfanget af de parametre, der nævnes herover. En samlet pris 
anslås at være i omegnen fra ca. 1.000.000 DKK ekskl. moms, og dette for et stenrev med udlæg af 
ca. 250 m3 sten op til 1000 kg, samt sten i mindre størrelser for stabilisering af revet, ekskl. 
projektering, ansøgning samt forundersøgelser. Omfanget af forundersøgelserne afhænger af, om der 
i forvejen foreligger data fra området, og om der fx tidligere har ligget et stenrev. Har der tidligere 
været et stenrev på den givne placering, ved man, at bunden kan bære stenene, og omfanget af 
forundersøgelserne bliver således mindre. Pris for projektering samt ansøgning anslås at ligge på 
minimum 150.000 DKK ekskl. moms, og forundersøgelser anslås at ligge fra 300.000 og op. Dvs. en 
samlet pris på et mindre stenrev vil ligge fra 1.450.000 DKK ekskl. moms, såfremt der skal laves 
forundersøgelser. Dette er blot et estimat, og prisen er anslået baseret på erfaring fra 
stenrevsprojekter, hvor WSP har været involveret. 
 
GENETABLERING AF STENREV 
I Danmark er mange stenrevsområder, specielt lavvandede (<10 m dybde) i kystnære områder, blevet 
fjernet ved målrettet stenfiskeri (Stenberg & Kristensen, 2015). Så vidt vides har der været stenfisket i 
området (Stenberg & Kristensen, 2015; Dahl & Göke, 2021), og der har sandsynligvis tidligere 
eksisteret stenrev i området ud for Gentofte Kommunes kyst, herunder Taarbæk Rev (Dahl & Göke, 
2021), samt ud for statuen af Knud Rasmussen, beliggende nord for Skovshoved Havn.  
Det er ret sandsynligt, at et betydeligt stenfiskeri har fundet sted på Taarbæk Rev, hvis sydlige del 
ligger ud for Gentofte Kommune (ca. 1,5 km ude – se Figur 5-1, Figur 5-2, Figur 5-3). Denne 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 101
 
 
 
 
antagelse er bygget på, at man på søkort fra hhv. 1882, 1943 og 1969 kan se, at vanddybderne i 
området er steget, hvilket indikerer, at der er fjernet sten (Dahl & Göke, 2021). 
Sandsynligvis er der også blevet stenfisket i området ud for statuen af Knud Rasmussen, hvor 
stenene med stor sandsynlighed har været brugt til udbygning af Skovshoved Havn. Desværre er 
mange log-bøger over stenfiskeri gået tabt, og søkort, som er brugt ifm. kortlægning af Taarbæk Rev 
(Dahl & Göke, 2021) er ikke detaljerede nok til at sige noget om dybderne nær kysten ud for Knud 
Rasmussen (Figur 5-1, Figur 5-2, Figur 5-3). 
 
 
Figur 5-1. Søkort fra 1882, med det potentielle område for naturgenopretning angivet inden for det med 
grønt markerede område, som af DCE (Dahl & Göke, 2021) er vurderet som et potentielt område for 
genopretning af stenrev. Bemærk, at de angivne dybder er opgivet i favne, hvor 1,5 og 2,3 favne, som er 
den angivne dybde på revets laveste partier, svarer til mellem 2,8 -4,3 meters dybde. Fra (Dahl & Göke, 
2021). 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 102
 
 
 
 
 
 
Figur 5-2. Søkort fra 1943. Med dybder angivet i meter samt det potentielle område for genopretning af 
stenrev, som er vurderet i rapporten af DCE (Dahl & Göke, 2021), afgrænset med grønt. Fra (Dahl & Göke, 
2021). 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 103
 
 
 
 
 
Figur 5-3. Hydrografisk kort med aktuelle vanddybder i meter. Det potentielle område for genopretning af 
stenrev, som er vurderet i rapporten af DCE (Dahl & Göke, 2021), er afgrænset med grønt. Fra (Dahl & 
Göke, 2021). 
 
Den sydlige del af den foreslåede udvidelse af Taarbæk Rev (Dahl & Göke, 2021) ligger ud for den 
nordlige del af Gentofte Kommune (se fx Figur 5-3).  
Der er dog sidenhen blevet lavet geologiske undersøgelser i området (WSP, 2022), og på baggrund 
af DCEs tekniske rapport (Dahl & Göke, 2021), er der udpeget et delområde (undersøgelsesområde) 
på ca. 700.000 m2, som skulle undersøges og kortlægges for at vurdere havbundens styrke til at bære 
det pågældende stenrev. Undersøgelsesområdet ligger umiddelbart lige nord for den nordlige 
afgrænsning af Gentofte Kommune (Figur 5-4). 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 104
 
 
 
 
 
Figur 5-4. Undersøgelsesområdet ved Taarbæk Rev. Fra (WSP, 2022). 
 
Den undersøgte del af Taarbæk Rev, som fra Miljøstyrelsens side er blevet besluttet at genoprette, 
ligger placeret nord for Gentofte Kommunes nordlige grænse, hvilket betyder, at det ikke er muligt at 
anlægge et stenrev i forbindelsen med det stenrev, som Miljøstyrelsen genopretter. For at kunne 
ansøge om at etablere stenrev, skal stenrevet være placeret i ansøgers kommune. Såfremt Gentofte 
Kommune kunne have ønske om at få undersøgt muligheden for at anlægge stenrev i dette mere 
sydlige område, eller ud for statuen af Knud Rasmussen, vil det skulle undersøges nærmere, hvor 
placeringen i så fald kunne være.  
STENREV MED FORMIDLINGSFORMÅL 
En anden type og format af stenrev, er stenrev med formidlingsformål, som typisk er af mindre skala 
end egentlig genoprettede stenrev. Denne type stenrev vil typisk være placeret tættere på land, så 
det er nemmere for offentligheden at tilgå, og tjener den funktion at kunne formidle til offentligheden, 
hvilke fordele i forhold til eksempelvis biodiversitet, der vil være ved etablering af stenrev. Derudover 
vil man på den baggrund kunne oplyse offentligheden om vigtigheden af at beskytte havmiljøet.  
Et sådan stenrev kunne også lægges lidt længere væk fra kysten, hvor det fortsat vil være 
tilgængeligt for dykkere eller sportsfiskere.  
I et sådant projekt kunne Gentofte Kommune eksempelvis samarbejde med Øresundsakvariet eller 
Den Blå Planet i forhold til, at de kunne stå for/være med inde over formidlingsdelen. 
Miljøstyrelsen skal anlægge et stenrev med formidlingsformål ved Nivå Flak, så her vil man kunne 
drage nogle paralleller og erfaringer, såfremt man ønsker at anlægge et lignende rev i Gentofte 
Kommune. 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 105
 
 
 
 
STENREV I FORBINDELSE MED KYSTSIKRING 
Kystbeskyttelse i form af stensætninger kunne potentielt også øge biodiversiteten lokalt, idet der vil 
dannes strukturer, hvor makroalger og eksempelvis muslinger kan sætte sig på sigt. Dette vil 
potentielt også tiltrække fisk, som både vil kunne søge efter føde her, og derudover bruge revet som 
gemmested, afhængigt af hvordan opbygningen af revet er, samt hvilke sten der bruges (dannes der 
huler mellem stenene vil fisk kunne gemme sig her).  
Det bemærkes dog, at etablering af stensætninger i forbindelse med kystsikring ikke vil kunne gøre 
nogen forskel i forhold til at nedbringe den forstærkede hvirvel (idvande), der er dannet som følge af 
udvidelsen af Nordhavn, og som vil blive yderligere forstærket pga. Lynetteholm, jf. afsnit 3 og 4. 
 
5.1.2 HETEROGENE STRUKTURER 
Heterogene strukturer/flader vil, modsat eksempelvis en homogen flade såsom en spunsvæg, 
tilgodese og muliggøre fasthæftning af forskellige typer af organismer, og vil også danne grundlag for 
gemmesteder for forskellige organismetyper. Heterogene strukturer vil således kunne øge 
biodiversiteten lokalt. Makroalger, som sætter sig på de heterogene flader/substrat, vil også danne 
substrat for andre organismer. En øgning af makroalgebiomassen vil betyde et lokalt øget optag af 
biotilgængelige næringsstoffer, som lokalt vil kunne forbedre havmiljøet. 
Eksempelvis vil det være muligt at styrke biodiversitetspotentialet med indsatser af fx 3D-printede 
elementer på spunsvægge i havneområder eller på øvrige flader og mure i havet, som dermed kan 
skabe en heterogen overflade, der øger kapaciteten for marint liv og gemmesteder sammenlignet 
med den homogene spunsvæg. Der er spunsvægge både i Hellerup- og Skovshoved Havn. Et 
lignende projekt pågår i øjeblikket i Københavns Havn, som et samarbejde mellem Københavns 
Kommune, WSP og 3DCP Group, og man vil kunne drage erfaring fra dette projekt i forhold til design 
af 3D-strukturer. I Helsingborg havneområde er bl.a. også etableret strukturvægge på kajfladerne for 
at øge det marine liv i havnen.   
Såkaldte biohuts er også en mulighed for at øge biodiversiteten lokalt. Biohuts er bure fyldt med 
tomme, rensede østersskaller, hvor der kan vokse alger og små organismer. De kan fungere som 
’fiskebørnehaver/hoteller’, da de kan give skjul og føde til fiskeyngel. Biohuts har den fordel, at de kan 
hænges fra eksempelvis broer. Fx har WWF og Københavns Kommune haft et projekt om biohuts, og 
det vil kunne undersøges nærmere, om biohuts kunne være en mulighed for Gentofte Kommune, fx i 
områder, hvor man vil kunne hænge biohuts fra platforme (såsom i havne). Det anbefales, at der 
indledningsvist bør kigges på det lokale design af biohuts, så de tilgodeser forskellige typer af 
organismer.  
Havnefogeden i Gentofte Kommune har derudover udpeget et sted syd-sydøst for Skovshoved Havn, 
hvor der evt. kunne placeres en pælekasse med sten i midten og med dæk på toppen, som vil kunne 
fungere som platform under stævner samt fungere som et pejlemærke for brugerne af havet. Stenene 
vil kunne danne grundlag for grobund for muslinger og makroalger, og andre organismer som fisk, vil 
kunne gemme sig og søge føde her. Som for alle nævnte biodiversitetsfremmende tiltag vil også 
pælekassen kunne indgå som formidlingselement. 
Derudover har der tidligere været et forsøg i Vejle Fjord med at udlægge net med muslingeskaller 
som substrat for planter og dyr. Om forsøget har haft den ønskede effekt vil kunne undersøges 
nærmere.  
Fordelen ved udhæng/montering af heterogene strukturer er, at de er relativt nemme at 
implementere, og de vil styrke biodiversiteten lokalt. Dog vil det kræve et vist antal før en egentlig 
biodiversitetseffekt finder sted. Ved implementering er det desuden vigtigt, at timingen ift. etablering 
er rigtig, så man eksempelvis undgår at etablere strukturerne i forbindelse med, at larvesæsonen for 
rurer og blåmuslinger topper. Dette for at undgå, at der sætter sig enorme mængder rurer eller 
blåmuslinger på strukturerne, som dermed optager pladsen, så andre organismer ikke kan sætte sig. 
De heterogene strukturer vil kunne indgå som formidlingselement og engagere borgere. Derudover vil 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 106
 
 
 
 
en homogen struktur, såsom en allerede eksisterende spunsvæg, kunne transformeres til at være en 
heterogen struktur ved montering af 3D-printede strukturer. Til en start vil de heterogene strukturer 
kunne danne substrat for enårige trådformede alger, men på sigt vil det forventes, at der vil vokse 
flerårige makroalger på substratet. En ulempe ved biohuts er, at de potentielt kan være i vejen for 
skibstrafikken i området, mens dette ikke vil være tilfældet for 3D-printede strukturer på en spunsvæg. 
Det vil være nødvendigt med en designfase i forbindelse med 3D-strukturerne (fx ift. hvilke typer 
organismer, man vil prioritere at tilgodese), og det estimeres, at en enkelt 3D-printet struktur inkl. alt 
(såsom design, produktion, transport, opsætning) vil koste i omegnen af 4.000-5.000/stk. Eksempelvis 
vil der kunne sættes 3 stk. oven på hinanden (dvs. i forskellige vanddybder) for hver meter tilgængelig 
flade, såsom en spunsvæg. Så afhængigt af hvor meget flade, man vertikalt ønsker tildækket med 
3D-strukturer, vil prisen per meter flade være i omegnen af 4.000-15.000 DKK. For at det 
biodiversitetsmæssigt giver mening, vurderes det, at der bør placeres 3D-strukturer på minimum 50 m 
flade horisontalt, og i forskellige dybder. Et estimat på en samlet pris bliver i omegnen 400.000-
750.000 DKK, hvis der er 2-3 3D-strukturer per meter flade på en 50 meters strækning. 
Ift. biohuts, er prisen sandsynligvis i omegnen af 10.000 DKK per styk. Her kunne man også med 
fordel hænge 3 biohuts oven på hinanden, så de dækker forskellige vanddybder. For at det 
biodiversitetsmæssigt giver mening, bør der placeres biohuts i hvert fald 20 steder i et område 
(afhængigt af områdets/havnens størrelse). En anslået pris for biohuts vil således være i omegnen af 
600.000 DKK. 
 
5.1.3 ETABLERING AF ÅLEGRÆSMARKER 
Marine blomsterplanter er nøgleorganismer i kystnære systemer, idet de bidrager med en hel række 
af økosystemtjenester, herunder næringsstofregulering, stabilisering af sedimenter og kulstoflagring, 
foruden at danne habitat og opvækstområder for en lang række organismer. Udplantning af ålegræs 
kan derudover benyttes som marint virkemiddel til forbedring af det kystnære miljø i områder, hvor 
ålegræs ikke reetablerer sig naturligt. Stor-skala udplantninger har været udført flere steder i 
Danmark bl.a. i Horsens Fjord i 2017, med stor succes (Lange, et al., 2022). Der er dog adskillige 
eksempler på forsøg med ålegræs udplantning, der ikke har været lige så succesfulde.  
En række forudsætninger skal være mødt, før et område vurderes egnet til udplantning af ålegræs 
(Flindt, et al., 2023). Udover at substrat og lysforhold skal kunne understøtte vækst, så er et områdes 
fysiske eksponeringsgrad overfor strøm og bølger afgørende for, om området understøtter 
transplantation. De udplantede skud er utrolig sårbare de første måneder efter udplantning, og bølge- 
og/eller strømpåvirkede områder risikerer derfor at miste de transplanterede skud inden et egentligt 
rodnet er dannet, der kan forankre skuddene i havbunden. Som det fremgik af analysen (afsnit 4.5), 
er ålegræs i den lavvandede zone fraværende langs kysten i Gentofte Kommune. Fraværet af 
ålegræs i denne zone vidner om, at området ikke længere understøtter naturlig reetablering og i 
endnu mindre grad naturgenopretning med udplantning af ålegræs. Selv hvis skuddene beskyttes 
mod strøm og bølger ved etablering af et stendige, vurderes der at være risiko for erosion og tab af 
transplanter.  
Udplantning ville derfor skulle foretages på dybere vand, hvor lysintensiteten ved bunden er høj nok 
til, at skuddene kan udbrede sig på nøgenbundsarealet. Lyskravet for ålegræs, der udbreder sig på 
nøgenbund, er relativ højt (200 uE m-2 s-1) og det vil altså sandsynligvis være på dybder mellem 3-5 
m, der vil være egnede til udplantning. Ålegræs ser dog allerede ud til at være til stede ved relativ 
høje dækningsgrader inden for denne dybdezone langs Gentoftes kyst, og der er derfor ikke et behov 
for reetablering her. Den miljømæssige fortjeneste ved at udplante ålegræs langs Gentoftes kyst 
vurderes derfor på nuværende datagrundlag at være begrænset. Data dækker dog ikke hele området, 
og det er derfor muligt, at der findes sandbund på mellemdybt vand, hvor ålegræs ikke i forvejen 
dominerer. Desuden vurderes selv mindre ålegræsmarker i kombination med stendiger at være et 
udmærket redskab til brug for formidling og i undervisningsøjemed. Dog vil skud, der skal udplantes, 
skulle tages fra andre områder (’donorbede’), hvilket betyder, at den overordnede effekt til en start vil 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 107
 
 
 
 
være nul. For at der skal ske en positiv effekt, vil donorbedene skulle kunne vokse til igen, og der skal 
ses en forøget udbredelse af de udplantede ålegræsbede. 
Det estimeres, at etablering af 100 m2 ålegræsbed vil koste i omegnen af 500.000 DKK. 
 
5.1.4 MARINE NYTTEHAVER 
Dyrkning af sukkertang og muslinger vil lokalt kunne virke som marint virkemiddel i forhold til at få 
renset vandet, da både muslinger og sukkertang kan optage næringsstoffer. Således vil muslinger og 
sukkertang medvirke til et bedre havmiljø ved at fjerne biotilgængelige næringsstoffer, så 
planteplankton-opblomstringer holdes nede, og risikoen for lokalt iltsvind nedbringes. Dette kan gavne 
marine organismer, herunder miljøindikatorerne ålegræs og bundfauna, samt forbedre sigtdybden 
lokalt. 
Princippet i muslinger som virkemiddel er, at næringssalte tabt fra land bliver indbygget i muslingerne, 
når de filtrerer vandet i forbindelse med fødeoptag, hvor næringsstofferne efterfølgende føres tilbage 
til land, når muslingebiomassen høstes (Bruhn, 2020; Petersen, 2013). Sukkertang optager 
næringsstoffer direkte fra vandet, mens de vokser, og når tangen høstes, fjernes næringsstofferne 
ligeledes fra havmiljøet (Bruhn, 2020). Således vil man lokalt kunne fjerne næringsstoffer, som i 
forhøjede koncentrationer kan være et problem for havmiljøet, da et højt indhold af næringsstoffer 
under de rette betingelser vil kunne danne grundlag for øget vækst af planteplankton, som når de dør 
vil synke ned på bunden og kunne medvirke til iltsvind, da nedbrydningen kræver ilt. 
Lovgivningen omkring mindre private- og foreningsanlæg er ikke helt udviklet endnu, og regelsættet 
afhænger af hvilken type anlæg, der skal etableres (herunder hobbyopdrætsanlæg (op til 10 meter), 
kystnær platformsdyrkning, lineanlæg til havs). Et “hobbyopdræt’ er defineret som et ikke-kommercielt 
anlæg på max 10 meter, hvor afgrøderne hænger ned gennem vandsøjlen fra en bæreline eller 
anden form for ophæng. Man kan kun have et enkelt hobbyopdræt per person, så hvis der er tale om 
en gruppe, der skal bruge mere end 10 meter bæreline, så skal hvert 10-meter segment har sin egen 
registrerede bruger, før det gælder som hobbyopdræt (Havhøst, a). 
Som udgangspunkt må man i et hobbyopdrætsanlæg kun dyrke østers og blåmuslinger, og dette 
hører under Fiskeristyrelsen, hvorimod dyrkning af sukkertang hører under Kystdirektoratet, hvor der i 
henhold til Havhøst kan være længere sagsbehandlingstider, da der ikke skelnes mellem et stort 
kommercielt og et mindre privat anlæg (Havhøst, a). 
Ved etablering af marine nyttehaver kunne man med fordel inkludere offentligheden, såsom private 
borgere og eksempelvis lokale restauranter, som kunne have interesse i at indkøbe/producere lokale 
og bæredygtige fødevarer.  
Ved anlægning af en marin nyttehave er placeringen essentiel. Fx anbefales det, at der på 
placeringen sikres rent vand og god strøm, og det er anbefalet at, såfremt der dyrkes fra en platform, 
at det er på mindst 3-4 meters dybde (Havhøst). Det er uvist, om Gentofte Kommune har et oplagt 
område, hvor der vil kunne etableres marine nyttehaver. En marin nyttehave skal ikke kunne påvirkes 
af urenset spildevand, da der kan være risiko for optag af E. coli, såfremt der i perioder sker overløb i 
området. Der er flere udløb/overløb kystnært langs Gentofte Kommunes kyst. 
Der er en allerede eksisterende nyttehave ved Skovshoved (Skovshoved Havhave), hvor der dyrkes 
muslinger og tang. Den er beliggende i den sydlige del af Skovshoved Havn. Der har endnu ikke 
været en egentlig succesfuld høst, grundet flere storme der har ødelagt linerne. Linerne og 
'strømperne', hvor muslingerne vokser på, har i den forbindelse løsrevet sig (skovshovedhavhave.dk, 
2023). I artiklen nævnes derudover, at det i et mindre saltholdigt område, som er tilfældet langs 
kysten nær Skovshoved, tager mindst 3 år før muslinger gror sig fuldvoksne, hvilket yderligere har 
medvirket til, at det endnu ikke er lykkedes at høste. 
 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 108
 
 
 
 
5.1.5 SEPARATKLOAKERING 
Renseanlæg er den primære kilde til udledning af næringsstoffer til Øresund (>65% af den samlede 
mængde total N og P (Timmermann, et al., 2023)) (se nærmere i afsnit 2.2.1 i nærværende rapport). 
Regnvandsbetingede udledninger (RBU, herunder både spildevandsoverløb samt regnvandsudløb) 
udgør også en relativ høj andel af udledt N og P til Nordlige Øresund (hhv. ca. 18% og 28%, 
(Timmermann, et al., 2023)). RBU fra Gentofte Kommunes opland står for hhv. ca. 1% og 2% af den 
samlede udledning af N og P til Nordlige Øresund.  
Ved at separatkloakere således at regnvand og spildevand adskilles, skabes der bedre plads i 
afløbssystemet, og man kan således undgå direkte udledninger af næringsholdigt vand ved kraftige 
regnskyl, og dermed mindske tilførslen af næringsstoffer til det marine miljø. Separatkloakering er i 
gang i Gentofte Kommune og forventes at stå færdig i 2050. 
Nedbringelse af næringsstoftilførsel til havmiljøet vil således give bedre vækstforhold for ålegræs og 
makroalger, da opblomstringer af planteplankton, som kan skygge for de marine planter, vil holdes 
nede. Dette vil også nedbringe risikoen for lokalt iltsvind, da mindre organisk stof (såsom 
planteplankton) vil skulle nedbrydes. 
 
5.1.6 KRAV TIL REGNBETINGEDE UDLØB (RBU) 
Gentofte Kommune har med vedtagelsen af Spildevandsplan 2022-2032 besluttet, at hele Gentofte 
Kommune frem mod år 2050 skal separatkloakeres. Dette vil betyde, at kommunens 
spildevansoverløb vil blive fjernet og erstattet med regnvandsudløb. Dette tiltag vil betyde, at 
mængden af udledte næringsstoffer vil blive reduceret væsentligt og dermed have en gavnlig effekt 
for den kystnære flora og fauna. Gentofte Kommune har mulighed for at minimere mængden af 
udledte MFS fra de kommende regnvandsudløb ved i udledningstilladelserne at stille vilkår om, at 
MFS reduceres inden udløb til Øresund.  
 
5.1.7 FORLÆNGELSE AF FÆLLES UDLØBSLEDNING 
Da separatkloakeringen først forventes færdig i 2050, kunne man ved at forlænge ledninger, der leder 
urenset spildevand (ved overløb) ud i havmiljøet, sikre at det urensede spildevand udledes i dele af 
Øresund, hvor der er større opblanding. En større opblanding samt en udledning længere væk fra 
land vil betyde, at problematiske stoffer, næringsstoffer, samt E. coli og organisk stof, som vil udledes 
ved overløb i forbindelse med kraftigt regn/skybrud, vil forekomme i mindre koncentrationer, og 
derudover vil risikoen for, at der kommer forhøjede koncentrationer tættere på kysten, mindskes. 
En mindre mængde organisk stof langs kysten vil mindske risikoen for iltsvind, da organisk stof 
nedbrydes ved brug af ilt. Færre næringsstoffer kystnært vil ligeledes mindske risikoen for iltsvind, og 
sigtdybden vil forbedres, når der som følge af mindre næringsstof vil være mindre vækst af 
planteplankton, som kan forværre sigtdybden, som dermed vil skygge for ålegræs og makroalger. 
Der er flere udløb, der udleder regnvand og urenset spildevand (ved eksempelvis skybrud) fra 
Gentofte Kommunes opland og ud i Øresund (se Figur 2-41). Fra overløbspunktet U5b beliggende ca. 
1,5 km ud for Skovshoved Havn (se Figur 5.5) sker hovedparten af overløb med regnopblandet 
spildevand, når det regner kraftigt. Overløbspunktet U5b har fra 2016-2022 i gennemsnit udledt 13,5 
± 3,4 tons total N/år og 2,6 ± 0,7 tons total P/år (PULS, 2023). Dette svarer til ca. 1% og 2% af den 
samlede nettoudledning af hhv. N og P til Nordlige Øresund fra dansk opland (udregnet på 
gennemsnit fra 2016-2020). 
Som det ses af Figur 5-5, er udløbet fra U5b placeret ca. 1 km nord-nordøst for den forstærkede 
hvirvel (idvande), som følge af udvidelsen af Nordhavn. Der vil altid være nogle usikkerheder 
forbundet med modelleringen, og de modellerede strømforhold er et estimat, og ikke nødvendigvis de 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 109
 
 
 
 
faktiske strømforhold. Man vil derfor ikke kunne drage en konklusion i forhold til, om overløbsvand, 
der udledes via U5b, i tilfælde af nordgående strøm, vil ende i hvirvlen, og dermed føres sydpå langs 
kysten, eller om det i stedet vil føres nordpå. Ved sydgående strøm er der ingen påvirkning af hvirvlen 
(se afsnit 3.1.1). 
Gentofte Kommune kunne derfor overveje muligheden for, om den nuværende overløbsledning skulle 
forlænges med ca. 1 km, for derfor at være sikker på, at det vand, der udledes, ikke ender langs 
kysten, men i stedet ender længere ude i Øresund, hvor der er større opblanding og større 
vandtransport sammenlignet med tættere ved kysten. Dette projekt vil dog være meget 
omkostningsfuldt (i omegnen af 150 mio. kr. ekskl. moms (estimeret af Novafos), men vil være et 
tiltag, der direkte kunne være med til at påvirke det lokale havmiljø i en positiv retning ved at 
nedbringe effekter fra urenset spildevand, der ledes ud i havet ved regnhændelser af en vis størrelse. 
Dog vil projektet kræve omfattende indledende undersøgelser, samt at der skal laves en 
miljøkonsekvensvurdering (MKV) af projektet. Derudover vil ansøgningsprocessen for at få en 
tilladelse potentiel være lang. 
 
 
Figur 5-5. Placering af udløb ’U5b’ fra Gentofte Kommunes opland. Det ses at udløbet er ca. 1 km fra den 
fra DHIs model estimerede forstærkede hvirvel (idvande), der er dannet som følge af udvidelsen af 
Nordhavn (se mere i afsnit 3.1.1 angående den forstærkede hvirvel). Figur modificeret fra (DHI, 2009a). 
 
 
Udløb U5b 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 110
 
 
 
 
 
 
5.1.8 OPSUMMERING – TILTAG TIL AT FREMME BIODIVERSITETEN LOKALT 
I Tabel 5-1 ses en oversigt over tiltag, der kan implementeres for at fremme havmiljøet og biodiversiteten lokalt i havet ud for Gentofte Kommunes 
kyst. 
 
Tabel 5-1. Oversigt over mulige miljø- og biodiversitetsfremmende tiltag i Gentofte Kommune. Anslåede priser er ekskl. moms.  
Tiltag 
Formål 
Fordele  
Ulemper 
Økonomi 
Implementeringsmulig
heder 
Stenrev 
- 
Genetablering 
- 
Formidlingsformål 
- 
Kystsikring 
Øge biodiversiteten 
samt øge 
opmærksomheden på 
havmiljøet 
Øge biodiversiteten lokalt 
Marint virkemiddel (lokalt) 
Formidling 
Lokalt engagement 
 
Dyrt at implementere 
Skal være af en vis 
størrelse før det vil have 
en 
biodiversitetsfremmende 
effekt 
Kan skaleres. Den 
dyreste type stenrev vil 
være genetablerings-
modellen, da dette 
sandsynligvis også vil 
være den største model. 
Anslået pris for et 
stenrev med udlæg af 
250 m3 større sten, inkl. 
forundersøgelse, 
ansøgning samt 
projektering: 
Fra 1.450.000 DKK 
Vil kræve tilladelse fra 
myndighederne, inkl. 
evt. forundersøgelse 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 111
 
 
 
 
Tiltag 
Formål 
Fordele  
Ulemper 
Økonomi 
Implementeringsmulig
heder 
Heterogene strukturer 
- 
3D-printede 
strukturer (på 
spunsvægge/kajka
nter/mure) 
- 
Biohuts 
Øge biodiversiteten samt 
øge opmærksomheden 
på havmiljøet 
Heterogene strukturer: 
Øge biodiversiteten 
lokalt 
Formidling 
Lokalt engagement 
Nemt at implementere 
3D-printede: 
Ikke i vejen for 
skibstrafik 
Udnytte allerede 
eksisterende flader 
(spunsvægge) 
Heterogene strukturer: 
Skal produceres 
Vil i starten danne 
substrat for trådformede 
alger 
Et vist antal før 
biodiversitetseffekt 
Skal udsættes på rigtigt 
tidspunkt 
Biohuts: 
Kan være i vejen for 
skibstrafik 
Anslået pris (kan 
skaleres): 
3D-strukturer: Fra 
400.000 DKK 
Biohuts: Fra 600.000 
DKK 
Gode, såfremt der er 
havneområder med hhv. 
spunsvægge til 3D-
strukturer og/eller broer 
hvorfra biohuts kan 
hænges 
Ålegræsmarker 
Øge udbredelse af 
ålegræs, samt øge 
biodiversiteten og 
opmærksomheden på 
havmiljøet 
Potentielt øge arealer 
med ålegræs 
Øge biodiversiteten 
lokalt 
Økosystemtjenester 
Marint virkemiddel 
Formidling 
 
Dyrt at implementere 
Implementeringsmulighed 
ukendt grundet 
skuddenes sårbarhed 
overfor eksponering af fx 
strøm/bølger 
Muligvis ingen effekt, da 
ålegræs sandsynligvis 
allerede vokser hvor det 
er muligt 
Anslået pris: 500.000 
DKK for 100 m2 
 
Kan implementeres, 
men usandsynligt at det 
vil være vellykket, da 
ålegræs allerede vokser 
de steder det er muligt 
(vækstmuligheder 
afhænger af 
bølge/strøm-forhold 
samt substrat)  
Marine nyttehaver 
• 
Blåmuslinger 
(Fiskeristyrelsen) 
Forbedre havmiljøet via 
marine virkemidler samt 
involvere offentligheden 
Marint virkemiddel 
Forbedring af 
vandkvalitet 
Lovgivning ikke fuldt 
udviklet 
Pris ukendt 
Uvist om der er nogle 
egnede områder langs 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 112
 
 
 
 
Tiltag 
Formål 
Fordele  
Ulemper 
Økonomi 
Implementeringsmulig
heder 
• 
(Sukkertang, 
(Kystdirektoratet)) 
Lokalt engagement 
Formidling 
Lange 
sagsbehandlingstider for 
sukkertang 
(Kystdirektoratet) 
Kræver den rette 
placering 
Kræver engagement fra 
offentligheden / 
foreninger, medmindre 
kommunen vil stå for 
etablering og drift 
Gentofte Kommunes 
kyst 
Separatkloakering (pågår) 
Separere spildevand og 
regnvand for at skabe 
bedre plads i 
afløbssystemet og 
dermed undgå direkte 
udledninger af 
næringsholdigt vand ved 
kraftige regnskyl 
Forbedring af lokalt 
havmiljø langs kysten i 
Gentofte Kommune 
Implementering er over en 
lang årrække (2023/2024-
2050) 
- 
Pågår 
Krav til regnbetingede 
udløb (RBU) 
At minimere mængden af 
udledte næringsstoffer og 
MFS via de kommende 
regnvandsudløb 
Udledning af færre 
næringsstoffer og 
miljøfarlige stoffer til 
havmiljøet 
Renseløsninger til 
rensning af 
regnvandsafstrømning er 
teknisk udfordrende, dyrt 
og pladskrævende 
Pris ukendt 
Sagsbehandlingen af de 
kommende 
udledningstilladelser 
Forlængelse af 
udløbsledning U5b 
Forbedre havmiljøet lokalt 
ved udledning af urenset 
spildevand længere fra 
land samt i større 
opblandingszone 
Direkte forbedring af 
lokalt havmiljø langs 
kysten i Gentofte 
Kommune 
Relativ dyrt tiltag, som 
sandsynligvis også vil 
være lidt omfangsrigt at 
implementere 
Anslået pris (v. 
Novafos):  
150 mio DKK. 
Omfattende 
undersøgelser / MKV / 
lang ansøgningsproces 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 113
 
 
 
 
5.2 MONITERING AF HAVMILJØET 
Nærværende rapport er foretaget baseret på eksisterende data. Det har helt klart været en mangel for 
vurdering af de lokale forhold, at der ikke eksisterer nok målinger og registreringer af havmiljøets 
tilstand ved Gentoftes Kyst. At foretage en registrering i form af en baseline-måling af biodiversiteten 
langs Gentofte Kommunes kyst vil derfor kunne kaste lys over, hvilke arter, habitater og natyrtyper, 
der findes langs kysten, som vil kunne danne basis for en mere specifik vurdering af havmiljøets 
tilstand nu, og så man også efterfølgende kan følge lokale effekter, når lokale tiltag er iværksat.  
For løbende at monitere tilstanden af det lokale havmiljø, både i form af formidling til offentligheden, 
samt set i lyset af mulige påvirkninger fra større anlægsprojekter, er der nedenfor gennemgået forslag 
til, hvilke miljøparametre man i fremtiden kan fokusere på. 
Som beskrevet i kapitel 3, viste hydrauliske modeller fra DHI (DHI, 2009a), at udvidelsen af Nordhavn 
vil føre til dannelse af en noget større zone med idvande ved nordgående strøm, som endvidere 
forstærkes af Lynetteholm. Udbygningen af Nordhavnen vil medføre en relativ forøgelse af den 
sydgående strøm langs kysten mellem Skovshoved og Svanemøllebugten, hvilket vil forstærke 
tilførslen af sediment og organisk materiale til Svanemøllebugten.  
Der er allerede nu observeret tilsanding af sejlrender samt ændringer i andre områder langs Gentofte 
Kommunes kyst, af Havnefogeden for Skovshoved og Hellerup Havn. Eksempelvis er det observeret, 
at der sydøst for Charlottenlund Strandpark er ved at dannes en revle. 
Sejlrender skal vanligvis udgraves løbende, men det kunne tyde på, at de sander til hurtigere end det 
normalt er tilfældet, grundet en ændring i strømmønstre som følge af Nordhavns-udvidelsen samt 
Lynetteholm, når perimeteren for denne står færdig. Dette vil betyde en øget udgift for Gentofte 
Kommune. Derudover vil en tilsanding af områder ud for en havn på sigt føre til, at sejlskibe ikke kan 
komme ind i havnen, og havnen dermed bliver en ’motorbådshavn’. 
Forskellige typer af målinger kunne kaste lys over, om der er sket ændringer i havmiljøet og 
bundforholdene efter udvidelsen af den sidste del af Nordhavn. Disse vil blive gennemgået i de 
følgende afsnit. I forbindelse med dataindsamling kan man evt. inkludere skoler, NGOer samt frivillige 
borgere (’citizen science’) for at øge lokalt engagement samt fremme en bredere forståelse og 
værdsættelse af havets biodiversitet blandt kommunens borgere. 
Endelig anbefales det, at der indgås dialog med Staten (Miljøstyrelsen) som ansvarlig myndighed for 
at overvåge tilstanden af vandmiljøet i Øresund - i forhold til af få afklaret den fremtidige statslige 
overvågningsindsats. Kommunerne er ansvarlig myndighed i forhold til at føre tilsyn med badevandet 
og som det er nævnt i badevandsbekendtgørelsen ’i fornødent omfang udtage prøver med henblik på 
afgrænsning af kendte forureningskilder som fx havne, spildevandsoverløb og udmunding af vandløb’. 
Det er således væsentligt at få klarlagt snitflader mellem statslig og kommunal indsats, så der opnås 
sammenhæng i overvågningsindsatsen. 
 
5.2.1 BIODIVERSITET OG NATURTYPER LANGS KYSTEN  
For at undersøge biodiversiteten, habitater (fx ålegræs og makroalgebede) og naturtyper (som 
stenrev, sandbund og mudderbund) langs kysten i Gentofte Kommune kunne man kombinere 
indsamling af biologiske data med eksisterende NOVANA-data og ortofotos. Dette kunne give en 
baseline i forhold til biodiversiteten, habitater og naturtyper, der eksisterer i området.  
Ift. biodiversitet kunne man vælge at fokusere på indsamling af data på miljøindikatorerne ålegræs 
(udbredelse) og bundfauna (artssammensætning, artsdiversitet, tætheder og biomasse) samt 
makroalger (i forbindelse med ålegræsanalyser). Derudover kunne man også se på biodiversitet af 
fisk i området. 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 114
 
 
 
 
For at undersøge biodiversiteten af bundfauna kan der indsamles bundfaunaprøver (HAPS-prøver) 
vha. dykker. Der kan udføres visuelle undersøgelser ved dykker/ROV (remotely operated vehicle) for 
både at undersøge dækningsgrader af ålegræs og makroalger, men også for at identificere arter af 
flora og fauna som er associeret til de forskellige naturtyper og habitater der findes langs kysten. Ved 
at kombinere eksisterende data med ny data vil man kunne kortlægge biodiversitet og samfundene 
der lever i forskellige områder, og dermed lave en naturtype/habitat-kortlægning langs kysten.  
Ved at monitere biodiversiteten løbende vil det også være muligt at se en eventuel ændring i denne 
over tid. Men kunne således overveje at gentage den undersøgelse der er lavet i 2023 af WSP for 
Energinet i forbindelse med KBH05-kablet. Her vil vegetationen kunne kortlægges vha. sidescan og 
ROV. 
Opgaven kan skaleres, og omfanget afhænger til dels af, hvor stort et område, man ønsker 
undersøgt. Eksempelvis kunne man overveje at lave moniterings-transekter ved Charlottenlund 
Strandpark som en start. Det vil være muligt på et senere tidspunkt at inkludere andre områder, som 
fx området ud for statuen af Knud Rasmussen, den sydlige del af Taarbæk Rev, som begge kunne 
være interessante områder i forhold til genetablering af stenrev (se afsnit 5.1.1). Endvidere kunne 
Hellerup Strand inkluderes for at få en større geografisk dækning langs kysten. Derudover afhænger 
omfang og pris af, om opgaven kun skal inkludere en kvalitativ kortlægning, eller om det også 
inkluderer en kvantitativ kortlægning af natur- og habitattyper samt biodiversitet. En kvantitativ 
analyse vil give et bedre billede af biodiversiteten og natur- og habitattyperne i området. Eksempelvis 
vil der være en høj biodiversitet på et stenrev, men dækningen af stenrev udgør måske kun 1% af det 
samlede havareal langs Gentofte Kommunes kyst. Sandbund vil formentlig være den dominerende 
naturtype, og den største biomasse i området findes sandsynligvis i form af bunddyr.  
En anslået pris for en natur-/habitattypekortlægning samt biodiversitetsundersøgelse, vil være 
350.000-1 mio. DKK. Denne opgave bør gives høj prioritet, såfremt Gentofte Kommune er 
interesseret i at undersøge, hvordan havmiljøet langs kommunens kyst ser ud (baseline). 
Undersøgelsen kan evt. kombineres med, at man i specifikke områder fokuserer på at undersøge 
mulige stenrevsområder. 
Vælger man at gentage ålegræstransektet, som i 2023 er lavet i forbindelse med KBH05, er en 
anslået pris i omegnen af 200.000-250.000 DKK. Man kunne kombinere denne undersøgelse med 
også at kortlægge dybdeforholdene langs det pejletransekt, der er lavet af havnefogeden i 2016 (se 
nedenstående afsnit).  
 
5.2.2 PEJLETRANSEKTER - DYBDEFORHOLD 
Havnekontoret i Gentofte Kommune har selv udført et pejletransekt, hvor der er målt 
dybder/bundkoter ud for bl.a. Hellerup i 2016 (se afsnit 4.2). For at se om dybdeforholdene har 
ændret sig, vil havnefogeden i løbet af primo 2024 igen lave en ny pejling i samme område. 
For at få mere præcise målinger af dybdeforholdene, kunne der laves multibeam-undersøgelser. For 
at afdække om der er sket en ændring i dybdeforholdene efter udvidelsen af Nordhavn, vil det dog 
kræve, at man også har multibeam-målinger fra samme område før udvidelsen. Dog vil udviklingen i 
dybdeforhold kunne klarlægges over tid, såfremt man laver multibeam-målinger med års mellemrum. 
Dette kunne gøres for at se på, om der sker en øget sedimentering i området. 
Denne information vil potentielt kunne bruges til at afdække om der, som følge af anlægsprojekterne i 
den nordlige del af Københavns Havn, er sket en ophobning af sediment langs Gentofte Kommunes 
kyst. 
En anslået pris vil være i omegnen af 50.000-100.000 DKK. Denne opgave kunne evt. kombineres 
med nedenstående opgave ift. sediment-prøvetagning til miljøfarlige stoffer (MFS). 
 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 115
 
 
 
 
5.2.3 MILJØFARLIGE STOFFER (MFS) 
Indsamling af MFS-data fra havvand, biota og sediment vil kunne bruges til at påvise eventuelle 
problematiske stoffer, som kan blive tilført havmiljøet i forbindelse med større anlægsprojekter i 
området. Dette kunne være relevant ift. udgravning af sejlrenderne ved Tuborg og Hellerup Havn som 
løbende foretages af havnefogeden i Gentofte Kommune. Derudover vil indsamling af MFS i havvand 
kunne indgå som formidlingselement til offentligheden, ift. havmiljøets tilstand lokalt i Gentofte 
Kommune. 
For at monitere koncentrationer af opløste MFS (dvs. i vandfasen) vil det være en mulighed at hænge 
passive samplere ud på et transekt for at indsamle materiale til måling af MFS. De passive samplere 
skal hænge ude i 14-30 dage (14 dage i varme perioder), hvorefter de tages ind, og tilsættes syre, 
hvorefter de kan indsendes til analyse hos DCE. Typisk er koncentrationen af MFS i vandfasen lav, 
og denne metode vil således summere koncentrationer op over flere uger, således at koncentrationen 
er målbar. Dog vil denne type data kun give en indikation af indholdet af MFS, og det er uvist, hvor 
præcis analysen er.  
Der kunne med fordel indsamles prøver fire gange om året. Man skal dog være opmærksom på, at 
samplerne ikke skal hænge for tæt på bøjer, hvorfra der hænger metalkæder, da samplerne er 
modtagelige for metaller, der udskilles fra metalkæderne. DCE (ved Martin M. Larsen) har tidligere 
haft succes med at benytte denne type samplere til at måle opløste MFS, og til et møde mellem GK, 
Martin M. Larsen og WSP, nævnte Martin, at en sampler koster i omegnen af 1-2.000 DKK. 
Analysepris (ukendt) vil komme oveni prisen. Sådanne data vil også kunne indgå som 
formidlingselement, således at offentligheden kan følge med i vandkvaliteten løbende.  
Det er også vigtigt at gøre sig klart, i hvilken kontekst man ønsker at bruge denne type analyse til. Er 
det fx for at måle indholdet af MFS i havvand i forbindelse med gravearbejde i forbindelse med større 
anlægsprojekter, eller er det for løbende at se udviklingen i indholdet af MFS i havvandet, som 
derudover vil kunne formidles til offentligheden. I forhold til MFS er biota gode miljøindikatorer, da 
indhold af MFS i biota ikke er et øjebliksbillede af den miljømæssige belastning, men nærmere et 
udtryk for den kumulerede belastning, idet MFS ophobes i biota via føden. Der er NOVANA-data for 
biota (blåmuslinger) ved en station nord for Nordhavn fra 1998-2018 (se afsnit 2.1.4), som dermed vil 
kunne bruges til at se på udviklingen af MFS i biota fremover, såfremt den fremover indgår i 
NOVANA, og en eventuel påvirkning fra anlægsprojekter i området. Således vil det ikke give noget 
ekstra for Gentofte Kommune at indsamle biota til MFS-analyser. 
I forbindelse med at monitere om større anlægsprojekter i fremtiden vil resultere i spredning af MFS til 
Gentofte Kommunes områder (specifikt Tuborg Havn og Hellerup Havn), kunne Gentofte Kommune 
overveje at tage sedimentprøver i området for at kunne sammenligne med tidligere målinger 
præsenteret i afsnit 4.4.1. Eksempelvis vil man kunne undersøge, om der i forbindelse med den 
eventuelle tilsanding ved Tuborg Havn og Hellerup Havn vil ske en forøgelse af problematiske MFS i 
sedimentet, i forbindelse med gravearbejder fra Nordhavnstunnellen (se afsnit 3.3.1 samt (DHI, 
2016)). Hvis der ses en forøgelse af problematisk MFS ville det kunne indikere, at der har været 
sedimentspredning fra gravearbejder i forbindelse med Nordhavnstunnellen. Et prisanslag er 50-
100.000 DKK, og undersøgelsen kunne med fordel kombineres med andre undersøgelser, som 
eksempelvis kortlægning af dybdeforhold som nævnt ovenfor. 
 
5.2.4 MÅLINGER AF VANDETS FYSISKE FORHOLD 
Ved at have lokale målestationer langs Gentofte Kommunes kyst, såsom ved Charlottenlund 
Strandpark, Hellerup Strand og Bellevue Strandpark, vil det være muligt at måle fysiske parametre i 
vandsøjlen (såsom temperatur, salinitet, ilt). Det vil være nødvendigt at have løbende målinger, 
således at man kan se, hvordan parametrene ændres over tid. Indsamlet data bør kombineres med 
modellering, for at kunne forudsige ændringer langs hele kysten, da der fra statens side kun måles 
enkelte steder. 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 116
 
 
 
 
Målestationerne vil kunne indgå som en formidlingskomponent, ved at borgere kan tilgå målingerne, 
og ved at man vil kunne underbygge observationer af ændringer i havmiljøet, i forhold til eksempelvis 
vandkvaliteten. Man kunne potentielt også involvere lokale borgere, foreninger og skoler i 
dataindsamlingen (se afsnit 5.2.5 nedenfor). 
Målestationerne vil kræve en vis vedligeholdelse/servicering samt behandling og håndtering af data. 
Det vurderes, at målinger af badevandskvaliteten, som allerede pågår, vil give merværdi ift. 
vandkvaliteten.  
 
5.2.5 LOKALT FORANKREDE OBSERVATIONER OG DATAINDSAMLING 
Som nævnt i introduktionen udspringer denne rapport blandt andet fra borgernes bekymring for 
havmiljøets tilstand baseret på egne oplevelser af fx mere fedtemøg på strandene, svovllugt og 
misfarvninger på havbunden. Nedenstående forslag er fremlagt af  
I forbindelse med dette foreslår Gentofte Kommune, at man kunne skabe en inkluderende tilgang til 
dataindsamling i Øresund, der involverer lokale aktører gennem ”citizen science”-projekter, hvor 
skoler, NGO’er og frivillige bidrager til vidensindsamling. Dette kan øge bevidstheden og 
engagementet omkring marin biodiversitet og miljøbeskyttelse. 
Skoler kunne fx integrere dataindsamling i deres naturvidenskabelige kurser, hvor elever lærer om 
marine økosystemer ved at deltage i indsamling af prøver og observationer. Dette kan styrke deres 
forståelse og interesse for havmiljøet. 
De lokale foreninger kunne organisere workshops og træningsprogrammer for frivillige, der ønsker at 
bidrage til dataindsamlingen, fx ved at foretage enkelt stående punktmålinger/kampagner, eller ved at 
bidrage med at udsætte sensorer, der logger data over en længere periode. Disse skal dog løbende 
skal renholdes og indsamles igen. 
Citizen science-platforme kunne bruges til at registrere og dele data, hvilket gør det muligt for enhver 
med interesse at bidrage, følge med i og benytte observationerne. Dette kunne inkludere 
indrapportering til apps og websites, hvor observationer og fund kan registreres og visualiseres. Det 
lokale engagement kan bidrage til bredere dataindsamling med øget antal og frekvens i 
observationerne. På sigt vil data potentielt kunne benyttes af vidensinstitutioner og forskere i 
forståelse af kystdynamikken, da lokale, kortvarige hændelser kun kan registreres ved en lokal, 
kontinuer indsats. 
Den lokalt forankrede dataindsamlingen i havmiljøet, kunne inkludere nogle af de parametre som er 
beskrevet i ovenstående afsnit, under afsnit 5.2. Enten som supplement til en central indsats eller 
som en selvstændig indsats. Dataindsamlingen kunne inkludere fx temperatur og salinitet 
(saltindhold), ilt, pH-værdi, turbiditet (vands klarhed), Næringsstoffer, bundsubstratets 
sammensætning, registrering af arter og sedimentprøver. 
Indsatsen kunne tænkes som en 2-årig aktivitet, som herefter evalueres. Udover at generere 
værdifulde data, der kan dokumentere havmiljøets tilstand, vil indsatsen fremme en bredere 
forståelse og værdsættelse af havets biodiversitet blandt kommunens borgere.  
 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 117
 
 
 
 
5.2.6 OPSUMMERING – MONITERING AF HAVMILJØET 
I nedenstående tabel Tabel 5-2 sammenfattes hvilke data, der kan indsamles i havmiljøet langs Gentofte Kommunes kyst, samt formål, 
fordele/ulemper samt økonomi. 
 
Tabel 5-2. Oversigt over typer af dataindsamling til monitering af havmiljøet i Gentofte Kommune. Anslåede priser er ekskl. moms. 
Tiltag 
Formål 
Fordele  
Ulemper 
Økonomi 
Biodiversitet / 
miljøindikatorer 
Kortlægge biodiversitet, 
habitater og naturtyper 
langs kysten i Gentofte 
Kommune 
Baseline ift. biodiversitet, 
habitat- og naturtyper 
Formidling 
Bør gentages for at følge 
udviklingen 
Anslåede priser: 
Kortlægning af biodiversitet, 
natur/habitattyper: 350.000-1 
mio. DKK (kan skaleres) 
Gentagelse af 
ålegræstransektet fra 2023: 
200.000-250.000 DKK 
Pejletransekter 
Estimere dybdeforhold 
ud for Gentofte 
Kommunes kyst 
Kan evt. påvise hurtig 
tilsanding sandsynligvis 
som følge af større 
anlægsprojekter 
Kan kombineres med andre 
initiativer 
- 
Anslået pris: 
50.000-100.000 DKK 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 118
 
 
 
 
Tiltag 
Formål 
Fordele  
Ulemper 
Økonomi 
Miljøfarlige stoffer 
(MFS) 
- 
Havvand 
- 
Biota 
- 
Sediment 
Påvisning af evt. 
problematiske stoffer i 
havmiljøet fra større 
anlægsprojekter 
Havvand: 
Formidlingskomponent 
Kunne bruges ifm. en 
gravekampagne (som fx 
Lynetteholmen) til at påvise 
evt. øget MFS i havvand 
(dog usikkerhed ift. 
nøjagtighed) 
Biota: 
God miljøindikator grundet 
ophobning af MFS over tid 
Eksisterende NOVANA-
data 
Sediment: 
Direkte mål for indhold af 
MFS som kan 
sammenlignes med 
tidligere data 
Vil kunne bruges ift. 
klapning af materiale 
Kan kombineres med andre 
initiativer 
 
Havvand: 
Usikkerhed ift. 
nøjagtighed af analyser 
Biota: 
Vil sandsynligvis ikke give 
noget ekstra (der er 
allerede en NOVANA-
station ved Nordhavn) 
Anslået pris for 
sedimentprøver: 
50.000-100.000 DKK (kan 
kombineres med andre 
initiativer) 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 119
 
 
 
 
Tiltag 
Formål 
Fordele  
Ulemper 
Økonomi 
Havvandets fysiske 
forhold 
At måle ændringer i 
fysiske parametre 
(salinitet, temperatur, ilt) 
langs kysten i Gentofte 
Kommune 
Formidlingskomponent 
 
Vedligeholdelse/servicerin
g af målestationer, samt 
behandling og håndtering 
af data 
Ikke meget ekstra værdi 
ift. de badevandsanalyser 
der allerede pågår 
 
Ukendt 
Lokalt forankrede 
observationer og 
dataindsamling 
Indsamle data langs 
kysten i Gentofte 
Kommune med høj 
frekvens i en 2-årig 
periode. 
Skabe lokal forankring 
og forståelse 
Detaljeret og løbende 
situationsbillede af 
havområdet. Mange 
datapunkter med høj 
opløsning. Kan dermed 
dokumentere lokale, sæson 
variationer og effekter. 
Formidlingsaspekt og lokalt 
engagement 
Bør strække sig over 
længere tid for at 
dokumentere 
langstidseffekter 
Anslåede priser: 
Indkøb af sensorer 200.000 
DKK (kan skaleres) 
Træning og 
formidlingsindsats: 250.000-
300.000 DKK 
 
 
 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 120
 
 
 
 
6 REFERENCER 
Al-Hamdani et al. (2019). Al-Hamdani, Z.; Owen, M; Rödel, L. G.... Gai, F. (2019). Kortlægning af 
Natura 2000-områder. Marin habitatkortlægning i Skagerrak og Nordsøen 2017-2018. 
Miljøstyrelsen. 
BEK nr 1625 af 19/12/2017,. (2017). Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, 
overgangsvande, kystvande og grundvand. Miljøministeriet. Hentet fra 
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1625 
BEK nr 792 af 13/06/2023. (u.d.). Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets 
og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale 
naturbeskyttelsesområder, Bilag 3. Hentet fra https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/792 
BEK nr 796 af 13/06/2023. (u.d.). Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, 
overgangsvande, kystvande og grundvand. Miljøministeriet. Hentet fra 
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/796 
Borja et. al. (2000). A marine biotic index to establish the ecological quality of soft-bottom benthos 
within European estuarine and coastal environments. Mar. Poll. Bull. 40, 1100–1114.  
Boström, C., Baden, S. P., & Krause-Jensen, D. (2003). The seagrasses of Scandinavia and the 
Baltic Sea. I World atlas of seagrasses. University of California, Berkeley. 
Bruhn, A. B. (2020). Marine virkemidler og N/P - status 2020. Vand & Jord, 27(3), 87-91. 
By- og Landskabsstyrelsen. (2008). Vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen. Dumpning af optaget 
havbundsmateriale - klapning. Udkast. 
https://nst.dk/media/nst/Attachments/Klapvejledning.pdf. By- og Landskabsstyrelsen. 
COWI. (2016). Nordhavnstunnel. VVM-redegørelse - Miljøvurdering. Vejdirektoratet. 
COWI. (2024). STORMFLODSBEREGNING AF ”BODIL” – FØR UDBYGNING AF NORDHAVN 
SAMT MED OG UDEN LYNETTEHOLMEN. Gentofte: Gentofte Kommune. 
Dahl et al. (2024). Dahl, K., Stæhr, P. A., Göke, C., Svendsen, J. C., Steinfurth, R. C., & Jørgensen, 
T. B. (2024). Vejledning til naturgenopretning af stenrev. Videnskabelig rapport fra Nationalt 
Center for Marin Naturgenopretning. 
Dahl, K., & Göke, C. (2021). Naturgenopretning af stenrev i Øresundsregionen – en identifikation af 
mulige lokaliteter. Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 200. 
Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 
Dahl, K., Lundsteen, S., & Helmig, S. (2003). Stenrev - havbundens oaser. Danmarks 
Miljøundersøgelser, forfatterne og G.E.C.Gads Forlag. Aktieselskabet af 1994, København. 
Dahl, K., Støttrup, J. G., Stenberg, C., Berggreen, U. C., & Jensen, J. H. (2016). Best practice for 
restoration of stone reefs in Denmark (Codes of Conduct). DCE− Danish Centre for 
Environment and Energy, Aarhus University, Roskilde. 
Danmarks Miljøportal. (2023). Miljødata. Hentet 2023 fra https://miljoedata.miljoeportal.dk/ 
Danmarks Miljøportal. (2024). Miljødata. Hentet fra 
https://miljoedata.miljoeportal.dk/?et=Datamart%20%C3%85legr%C3%A6s%20Marin&mt=Ma
rin&polygonId=1a0e8641-3dd8-459d-8328-dab311ad6c75 
DHI. (2009a). Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny Krydtogtterminal. VVM - Teknisk 
baggrundsrapport nr. 3 Marine miljøkonsekvensvurderinger. København: Københavns 
Kommune og Kystdirektoratet. 
DHI. (2009b). Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny Krydtogtterminal. VVM - Tillæg til Teknisk 
baggrundsrapport nr. 3. Kystudvikling ved Hellerup Strand. København: Københavns 
Kommune og Kystdirektoratet. 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 121
 
 
 
 
DHI. (2016). Nordhavnstunnel VVM redegørelse. Hydraulik, badevand og vandkvalitet. Teknisk 
rapport. København: Vejdirektoratet. 
DHI. (2020). Anlæg af Lynetteholm. VVM – Teknisk Baggrundsrapport nr. 1. Hydrauliske 
undersøgelser. København: By og Havn I/S. 
DHI. (2023). Lynetteholm miljøundersøgelser - Biologiske og sedimentkemiske undersøgelser ved 
Lynetteholm, juni 2022.  
DMI. (u.d.). Årets vejr. Hentet fra https://www.dmi.dk/vejrarkiv/manedens-sasonens-og-arets-vejr/ 
Erftemeijer, P. L., & Lewis III, R. R. (2006). Environmental impacts of dredging on seagrasses: a 
review. Marine pollution bulletin, 52(12), 1553-1572. 
Erichsen, A. C., Møhlenberg, F., Timmermann, K., Christensen, J. P., & Göke, C. (2019). 
Gennemgang af grundlaget for afgrænsning, karakterisering og typeinddeling af kystvande i 
vandområdeplanerne. Miljøstyrelsen. 
Essink, K. (1996). Die Auswirkungen von Baggergutablagerungen auf das Makrozoobenthos—Eine 
Übersicht der niederländischen Untersuchungen. Baggern und Verklappen im Küstenbereich. 
BFG Mitt, 11, 12-17. 
Flindt, M. R., Steinfurth, R. C., Banke, T. L., Lees, M. K., Svane, N., Canal-Verges, P., . . . Stæhr, P. 
A. (2023). Ålegræs - Guideline til udpegning af optimale storskala udplantningsområder. 
Nationalt Center for Marin Naturgenopretning. 
Gentofte Kommune . (2024). Overvågningsprogram for tungmetaller i badevand. Hentet fra Gentofte 
Kommune : https://gentofte.dk/fritid/natur-parker-og-
strande/badevand/overvaagningsprogram-for-tungmetaller-i-badevand/ 
Government of Canada. (2023). Fact sheet: 2-methylnaphthalene. Hentet fra https://gost.tpsgc-
pwgsc.gc.ca/Contfs.aspx?ID=28&lang=eng. 
Hansen & Høgslund. (2024). Hansen, Jens Würgler; Høgslund, Signe; (red.). Marine områder 2022. 
NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 184 s.- 
Videnskabelig rapport fra DCE nr. 592. 
Hansen, J. W., & Høgslund, S. (2019). Marine områder 2018- NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – 
Nationalt Center for Miljø og Energi, 156 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 355. 
http://dce2.au.dk/pub/SR355.pdf. 
Hansen, J. W., & Høgslund, S. (2021a). Marine områder 2019. NOVANA. . Aarhus Universitet, DCE – 
Nationalt Center for Miljø og Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 418. 
Hansen, J. W., & Høgslund, S. (2021b). Marine områder 2020. NOVANA. Aarhus. Videnskabelig 
rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, nr. 475. 
http://dce2.au.dk/pub/SR475.pdf. 
Hansen, J. W., & Høgslund, S. (2023). Marine områder 2021. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – 
Nationalt Center for Miljø og Energi, 220 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 529. 
http://dce2.au.dk/pub/SR529.pdf. 
Hansen, J. W., & Rytter, D. (2023a). Iltsvind i danske farvande 24. august – 21. september 2023. 
Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 23 s.Rådgivningsnotat nr. 
2023|44. 
Hansen, J. W., & Rytter, D. (2023b). Iltsvind i danske farvande 27. oktober – 22. november 2023. 
Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 19 s. Rådgivningsnotat nr. 
2023|57. 
Havhøst. (a). Lovgrundlag for små hobbyopdræt. Hentet fra https://www.xn--havhst-eya.dk/4-1-
lovgrundlag-for-smaa-hobbyopdraet/ 
Havhøst. (b). Håndbog for havbønder - kapitel: Placering. Hentet fra https://www.xn--havhst-
eya.dk/havbondens-haandbog/ 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 122
 
 
 
 
HELCOM. (2018). PAH and metabolites. HELCOM core indicator report. ISSN 2343-2543 . Hentet fra 
http://www.helcom.fi/baltic-sea-trends/indicators/polyaromatic- 
Hughes, A. R., & Stachowicz, J. J. (2004). Genetic diversity enhances the resistance of a seagrass 
ecosystem to disturbance. Proc. Natl Acad. Sci. . 
Josefson, A. B. (2009). Assessment of marine benthic quality change in gradients of disturbance: 
comparison of different Scandinavian multi-metric indices. Marine Pollution Bulletin, 58(9), 
1263-127. 
Krause-Jensen, D., & Rasmussen, M. B. (2009). Historisk udbredelse af ålegræs i danske 
kystområder. Aarhus Universitet . Danmarks Miljøundersøgelser©. 
Københavns Kommune og Kystdirektoratet. (2009). Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny 
krydstogtterminal. VVM-redegørelse og miljøvurdering. København: Københavns Kommune 
og Kystdirektoratet. 
Lange, T., Oncken, N. S., Svane, N., Steinfurth, R. C., Kristensen, E., & Flindt, M. R. (2022). Large-
scale eelgrass transplantation: a measure for carbon and nutrient sequestration in estuaries. 
Marine Ecology Progress Series. 
Larsen, M. M. (2024). Baggrundskoncentrationer af arsen, kobber, zink, barium og vanadium i 
Øresunds vand og sediment. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 
28 s. - Teknisk rapport nr. 310. 
Marine Habitat Committee, ICES. (2001). Report Of The Working Group On Marine Sediments In 
Relation To Pollution. Lisboa: ICES, Ref.: ACME. 
MiljøGIS. (2023). MiljøGIS for Vandområdeplaner 2021-2027. 
https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3-2022. Miljøministeriet, 
Miljøstyrelsen. 
Miljøministeriet. (2023). Vandområdeplanerne 2021-2027. ISBN: 978-87-91824-01-2. Hentet fra 
https://mim.dk/media/njvlvhax/vandomraadeplanerne-2021-2027-22-9-2023.pdf 
Miljøministeriet. (2024). Miljøfarlige stoffer. Hentet fra https://mim.dk/vores-
opgaver/vandmiljoe/miljoefarlige-stoffer 
Miljøstyrelsen. (2020). Fastsættelse af kvalitetskriterier for vandmiljøet - Datablad over 4-tert-
nonylphenol. Findes her:. 
Miljøstyrelsen. (2023a). MARIS - Det Marine Råstofindberetningssystem. Hentet fra 
https://raastofindvinding.dk/residuals/40278b3b-cfda-44e6-a9a4-70b88d6493b8. 
Miljøstyrelsen. (2023b). Miljøfremmede og forurenende stoffer FAQ. Hentet fra 
https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/spildevand/miljoefremmede-og-
forurenende-stoffer. 
Miljøstyrelsen. (2024). Bromerede flammehæmmere. Hentet fra Miljøstyrelsen: 
https://mst.dk/erhverv/sikker-kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/bromerede-
flammehaemmere 
Miljøstyrelsen. (u.d.). Øresund. https://mst.dk/erhverv/rig-natur/naturen-i-danmark/novana-
overvaagning-af-natur-og-vandmiljoe/guider-til-danske-vandomraader/marin/oresund. Hentet 
10. 01 2024 fra Øresund: https://mst.dk/erhverv/rig-natur/naturen-i-danmark/novana-
overvaagning-af-natur-og-vandmiljoe/guider-til-danske-vandomraader/marin/oresund 
Naturfocus. (2009). Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtsterminal. VVM - Teknisk 
baggrundsrapport nr. 4. Marin flora og fauna. Københavns Kommune. 
Novafos. (2023). Vand- og afløbsnet. Hentet 12. 01 2023 fra 
https://webgis.novafos.dk/portal/apps/experiencebuilder/experience/?id=0427851a06bb40d4a
7b487c9634d3557 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 123
 
 
 
 
Orbicon. (2008). Vegetationsundersøgelse Københavns Havn 2008. Teknik- og Miljøforvaltningen, 
Københavns Kommune. 
Orbicon. (2012). Vegetationsanalyse Københavns Havn 2012. Teknik- og Miljøforvaltningen, 
Københavns Kommune. 
Orbicon. (2014). Sedimentundersøgelse i Københavns Havn 2014.  
Orbicon. (2018). Marine blomsterplanter i Københavns Kommunes marine områder. Teknik- og 
Miljøforvaltningen, Københavns Kommune. 
Orbicon/WSP. (2020). Reinvesteringsprojekt KBH02. Energinet. 
OSPAR. (2009). Background Document on CEMP Assessment Criteria for QSR 2010 (OSPAR 
publication number 2009/461). 
https://qsr2010.ospar.org/media/assessments/p00390_supplements/09-
02e_Agreement_CEMP_Assessment_Criteria.pdf. 
Overfladevandsdatabasen. (u.d.). ODA. Hentet fra https://log-
in.miljoeportal.dk/runtime/WSFederation/WSFederation.idp?wa=wsignin1.0&wtrealm=https%
3a%2f%2foda.dk%2f&wctx=rm%3d0%26id%3dpassive%26ru%3d%252ftopic.aspx%253fid%
253da%2526t%253dh&wct=2024-01-12T14%3a10%3a44Z 
Patel et al. (2020). Patel, AB, Shaikh, S, Jain, KR, Desai, C og Madamwar, D.: Polycyclic Aromatic 
Hydrocarbons: Sources, Toxicity, and Remediation Approaches. Front Microbiol, 11. 
doi:10.3389/fmicb.2020.562813 
Petersen, J. K. (2013). Miljømuslinger - Muslinger som supplerende virkemiddel. DCE - Nationalt 
Center for Miljø og Energi. 
PubChem. (November 2023). National Library of Medicine - Notional Center for Biotechnology 
Information. Hentet fra https://pubchem.ncbi.nlm.nih.gov/. 
PULS. (2023). Hentet fra https://log-
in.miljoeportal.dk/runtime/oauth2/authorize.idp?response_type=code&client_id=puls-
prod&state=TXQ1OHlKZk5TVX5hVlBPM0t-
aUd0VUc0TEg5TDJ5aEtTM2szWjZsZk5CMG15&redirect_uri=https%3A%2F%2Fpuls.miljoep
ortal.dk&scope=openid&code_challenge=ry4iraf8w4ygv 
Rambøll. (2020). Lynetteholm Miljøkonsekvensrapport. København: By og Havn. 
Riemann, B., Carstensen, J., Markager, S., Olsen, B. E., Dahl, K., Hansen, J. W., . . . Gislason, H. S. 
(2015). Status og muligheder for det danske hav. Rapport til VILLUM FONDEN og VELUX 
FONDENs miljøprogram. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 
skovshovedhavhave.dk. (2023). Hentet fra 
https://skovshovedhavhave.dk/onewebmedia/Hel%20artikel.png 
Soares et al. (2008). Soares, A.; Guieysse, B.; Jefferson, B.; Cartmell, E.; Lester, J., N.: Nonylphenol 
in the environment: A critical review on occurrence, fate, toxicity and treatment in 
wastewaters. Environment International, Volume 34, Issue 7, Pp. 1033-1049. 
https://doi.org/10.1016/j.envint.2008.01.004. 
Stenberg, C., & Kristensen, L. D. (2015). Stenrev som gyde- og opvækstområde for fisk (Revfisk). 
DTU Aqua-rapport nr. 294-2015. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske 
Universitet. 
Stenberg, C., Støttrup, J., Dahl, K., Lundsteen, S., Göke, C., & Andersen, O. N. (2013). Ecological 
benefits from restoring a marine cavernous boulder reef in Kattegat, Denmark. National 
Institute of Aquatic Resources, Technical University of Denmark; DCE - Danish Centre for 
Environment and Energy, Aarhus University. 
Søfartsstyrelsen. (2023a). Danmarks Havplan. https://www.soefartsstyrelsen.dk/vaekst-and-
rammevilkaar/havplan. Downloaded 15.12.2023. 

 
 
 
 
wsp.com 
Side 124
 
 
 
 
Søfartsstyrelsen. (2023b). Havplanredegørelse. Havplansekretariatet. 
Timmermann, K., Christensen, J. P., & Erichsen, A. (2020). Referenceværdier og grænseværdier for 
ålegræsdybdegrænser til brug for vandområdeplanerne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt 
Center for Miljø og Energi, 28 s. - Videnskabelig rapport nr. 390. Hentet fra 
http://dce2.au.dk/pub/SR390.pdf 
Timmermann, K., Christensen, J., Galatius, A., Sveegaard, S., Pawar, S., Larsen, M., . . . Hansen, J. 
(2023). Miljøtilstand og presfaktorer i Øresund. DTU Aqua-rapport nr. 430-2023. Institut for 
Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 50 pp. 
Vandplandata. (2023). Vandplandata - kystvande. Miljøstyrelsen. Hentet fra 
https://vandplandata.dk/vp3hoering2021/vandomraade. 
Vejdirektoratet. (2016). Nordhavnstunnel Sammenfattende rapport VVM-Redegørelse. København: 
Vejdirektoratet. 
WSP. (2022). Geologisk undersøgelse med henblik på reetablering af stenrev ved Taarbæk Rev. 
Miljøstyrelsen. 
WSP. (2023a). ENDK - KBH05 – Baseline notat i forbindelse med offshore miljøundersøgelser. 
Energinet Eltransmission A/S. 
WSP. (2023b). Havbiologisk baselineundersøgelse Københavns Havn.  
WSP. (2023c). Marine blomsterplanter i Københavns Kommunes marine områder. Teknik- og 
Miljøforvaltningen, Københavns Kommune. 
Øresundsvandsamarbejdet. (1998). Øresunds Miljøtilstand 1997 - Miljötillståndet i Öresund 1997. 
Øresundsvandsamarbejdet - Öresundsvattensamarbetet. Hentet fra 
https://oresundsvand.dk/wp-content/uploads/2019/08/Oresundsmiljotilstand97.pdf 
Øresundsvandsamarbejdet. (2015). Beskyt Øresunds natur? Bør der oprettes in marin naturpark. 
Øresundsvandsamarbejdet. 
Øresundsvandsamarbejdet. (u.d.). Øresunds natur og miljø. Hentet 10. 01 2024 fra 
https://oresundsvand.dk/?page_id=18