Høring: Ansøgning om tilladelse til etablering af stensætning, Karrebæksminde Havn, Karrebæksminde,

[..] [..] [..] [..]  [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..]  D [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..]  [..] [..] [..]

[..] > 
[..] [..] [..] [..] [..] [..]  [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..]

[..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..]  [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..]

[..] [..] [..]

1

[..] Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

Næstved Kommune ejer matriklen. Næstved Havn, som ejes af kommunen, er ansøger og repræsenteret ved CEO/direktor [navn]

Adresse

Vestre Kaj 16 1. TH

Lokalt stednavn

Postnr. By

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

2 B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende) Navn WSP v. Projektleder [navn], assiterende projektleder [navn] [adresse] Lokalt stednavn Postnr.

By

[postnr by] nr. Mobil nr.

E-mail

[telefon] (Lars)

[telefon] (Anke)

[email] /

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

05.12.2024 D. Anlæggets placering Adresse Ved Molen, Karrebæksminde Postnr.

By

Kommune

[postnr by] Kommune

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

Matrikler omkring projektområdet:

[matrikel] derskrift

3

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Beskrivelse af projektet er beskrevet i vedlagte projektbeskrivelse.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Beskrivelse af de planlagte arbejdsmetoder er beskrevet i vedlagte projektbeskrivelse.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Evt. andet relevant materiale:

Følgende bilag er medsendt:

• Projektbeskrivelse inkl. oversigtskort
• Bilag 1: Plan- og skitsetegning inkl. matrikelgrænser
• Bilag 2: Projektområde indtegnet på søkort

5 J. Erklæring og underskrift Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

05.12.24 [navn] Ansøgningen sendes med post til:

[adresse]

Postboks 100 [postnr by] via e-mail: [email]

INTERNAL

PROJEKTBESKRIVELSE –

UDBYGGELSE AF MOLEANLÆG VED KARREBÆKSMINDE DECEMBER 2024 wsp.com

Side 2 w INTERNAL Projektnavn Næstved Havn Support Kunde [navn] Projektleder [navn] Projektnummer 3621900140 Til [navn] Udarbejdet af [navn], [navn] og [navn] Kvalitetssikret af [navn] Godkendt af [navn] Version

1.0 Versionsdato
5. december [postnr by] udgivelsesdato
5. december 2024

wsp.com

Side 3 w 1 PROJEKTBESKRIVELSE..............................4 2 BESKRIVELSE AF DE EKSITERENDE FORHOLD FOR LOKALITETEN................5

2.1 Forhold på land........................................................5
2.2 Vind, bølger, vandstand og erosion......................9 3 BESKRIVELSE AF PROJEKTET..............10 4 PROJEKTETS INDVIRKNING PÅ MILJØET.............................................................12
4.1 Flora fauna og biodiversitet.................................12
4.2 Natura 2000............................................................13
4.3 Øvrige miljøforhold...............................................14 INDHOLD

wsp.com

Side 4 w 1 PROJEKTBESKRIVELSE Dette udgør projektbeskrivelsen til ansøgningen om udbyggelse af det eksisterende moleanlæg/stenkastning i indsejlingen til Karrebæksminde. Projektet er beliggende for enden af vejen ”Ved Molen” på Matrikelnummer [matrikel] i nærheden af beboelsen ”[..]”. Der er tale om en ansøgning efter kystbeskyttelseslovens § 16a om anlæg på søterritoriet (LBK nr. 73 af 18/01/2024). Projektet beskytter en 52,5 m lang strand og dets bagvedliggende dige, som er udsat for erosion. Stranden ligger imellem to strækninger, som er sikret imod erosion ved en mole og stensætning. Nabostrækningens stensætning planlægges forlænget, så den også dækker den eroderede strækning, og således, at der ikke er samme risiko for brud på diget. Ejer af matriklen er Næstved Kommune. Næstved Havn er ansøger og ejes ligeledes af kommunen. Kontaktperson hos rådgiveren [adresse], [postnr by] er [navn] ([telefon], Figur 1-1 – projektområde illustreret på søkort wsp.com

Side 5 w 2 BESKRIVELSE AF DE EKSITERENDE FORHOLD FOR LOKALITETEN

2.1 FORHOLD PÅ LAND Kyststrækningen, der ønskes beskyttet, er placeret ud for vejen ”Ved Molen” og nær beboelsen [..] ca. 230 m fra indsejlingen til Karrebæksminde (se Figur 2-1 og Figur 2-2).

Figur 2-1 Oversigtskort over projektets beliggenhed markeret ved et rødt X. X wsp.com

Side 6 w Figur 2-2 Placering af kystbeskyttelsen i nærheden af vejene ved Molen og beboelsen [..]. Lokaliteten dækker over en ca. 52,5 m lang sandstrand med et bagvedliggende dige, med en rekreativ sti på toppen. Stranden og diget er i perioder udsat for akut erosion. Stranden er relativ flad og smal, og der er så småt ved at danne sig en mindre lodret kant gennem erosion af det bagvedliggende dige. Diget er 2 m i højden. Stranden ligger imellem to strækninger, som er sikret imod erosion i form af en mole med en gangbro mod nord og høfde (en tidligere tiders mole) og en stensætning mod syd. I begge ender af stranden er der ud mod nabostrækningernes eksisterende kystbeskyttelse placeret eksisterende spredte store sten. Store dele af den relativt lille strand er dækket af afrevet opskyllet ålegræs. Andre dele af sandfladerne er blottede. Særligt nogle af de indre dele af stranden er bevokset med flerårig strandvoldsvegetation. På den anden side af diget (ind mod land) vokser tagrør, og nord for molen forekommer der en bred strand med bagvedliggende strandeng. Projektområdets strand og dige og dele af vandet indgår stadig i kommunens §3-kortlægning af strandengen, fra tidligere tider, om end de ikke længere har karakter af strandeng. wsp.com

Side 7 w Figur 2-3 Flyfoto over projektområdet og dets nærmeste omgivelser (2023). Figur 2-4 Oversigtsbillede over stranden set fra syd mod nord med molen i baggrunden og bagvedliggende strand og strandeng. (Foto: WSP 2024) wsp.com

Side 8 w Figur 2-5 Oversigtsbilleder af stranden og diget set fra nord mod syd. Øverst: den nordlige del af stranden. Nederst den sydlige del af stranden set fra samme position med høfde og eksisterende stensætning i baggrunden og bagvedliggende beboelse [..] (Foto: WSP 2024) wsp.com

Side 9 w

2.2 VIND, BØLGER, VANDSTAND OG EROSION Karrebæksminde ligger langs Sjællands sydkyst i Næstved Kommune ved indsejlingen mod Karrebæk Fjord.

Lokaliteten for projektet ligger i læ af molerne fra indsejlingen, og er derfor beskyttet for påvirkningen af større bølger og præges ikke af større sedimenttransport langs Sjællands sydkyst. Sediment fra den langsgående sandtransport og løsrevet ålegræs føres dog ind i indsejlingen og kanalen, som skal oprenses med års mellemrum. Sand og ålegræs lægger sig også i et vist omfang på projektlokaliteten. Dog ikke i en grad, så der sker en opbygning af stranden hen over året. Tværtimod, for under stormsituationer kan vandstanden stige betragteligt som følge af vindstuvning samt et fald i atmosfærisk tryk. I disse højvandssituationer eroderes lokaliteten akut, således at kystlinjen rykker tilbage, og stranden eroderes i summen hen over årene. Ved særlig kraftige højvande sker der nu også erosion af diget og ikke kun af stranden, hvilket har skabt et akut behov for at forlænge moleanlægget / skråningssikringen fra naboarealerne til også at omfatte denne strækning. Også dønninger fra storme og skibstrafikken bidrager til erosionen. Omkring 2010/2011 blev kystlinjen på lokaliteten justeret i forbindelse med optimering af indsejlingens nordlige mole. Sammenlignes ortofotos fra strækningen med orthofotos fra 2023, så er kystlinjen siden 2011 i gennemsnit rykket ca. 1,5 m tilbage. Erosion i diget skaber et akut behov for etableringen af projektet til beskyttelse af diget. wsp.com

Side 10 w 3 BESKRIVELSE AF PROJEKTET Diget og stranden planlægges beskyttet ved udbyggelse af det eksisterende moleanlæg i form af etablering af en skråningssikring med materialer og dimensioner som vist på skitsetegning og plantegning i henholdsvis Figur 3-1 og Figur 3-2 og jf. bilag 1. Arealet for skråningssikring er ca. 403 m2. Derudover må der påregnes en midlertidig arealanvendelse i en omkreds af 5 m, i forbindelse med anlægsarbejdet.

Udførelsen af skråningssikringen har til formål at:

• 1) beskytte diget og herigennem matriklen og derigennem de lavere liggende områder bag diget med hhv. naturpræget vegetation og beboelsesområdet.
• 2) konstruere en holdbar løsning, som er landskabeligt integreret i de eksisterende forhold
• 3) ordne og genbruge de eksisterende sten, der findes på strækningen.

Figur 3-1 Skitsetegning af projektet (se bilag 1 for en bedre størrelse og læsbarhed) Figur 3-2 Plantegning af projektet (se bilag 1 for en bedre størrelse og læsbarhed) wsp.com

Side 11 w Der etableres en stenskråning op til niveau dvs. op til digekanten, for at beskytte diget mod akut erosion. Idet diget kun er ca. 2 m i højde, er der en vis begrænsning i oversvømmelsesbeskyttelsen. At beskytte området yderligere mod oversvømmelse er ikke en del af dette projekt, da det vil være mere hensigtsmæssig med en helhedsløsning for hele lokalområdet på lang sigt. Formålet med dette projekt er således i højere grad at løse et akut erosionsproblem og at undgå digebrud. Skråningsbeskyttelsen etableres med en fiberdug i bunden og et lag af filtersten ovenpå. Øverst placeres to lag afrundede natursten, som af karakter og størrelse ligner de eksisterende sten på nabostrækningen. Eksisterende sten på stranden, hvor anlægget placeres, genanvendes og indgår derved som en del af beskyttelsen. Foden af skråningsbeskyttelsen vil være nedgravet og overdækket med det eksisterende sand fra lokaliteten. I den sydøstlige ende vil anlægget bygges op ad /sammen med eksisterende anlæg mod syd, så der skabes en jævn overgang. Der vil ikke ske indgreb i eksisterende høfde ud mod vandet eller i stensætningen på nabo[matrikel].

Der anvendes:

Filtersten: 171,7 m3, svarende til ca. 284 tons. Dæksten: 307,1 m3, svarende til ca. 507 tons Fiberdug for hele arealet. Området afrenses for alt eksisterende materiale, tang, affald mv. Det lokaliseres, opsamles og bortskaffes inden skråningen etableres. Eksisterende dæksten indsamles og lægges til side for senere genindbygning i skråningen. Anlægsperioden er endnu ikke fastlagt præcist, men projektet ønskes udført hurtigst muligt grundet den akutte erosionsrisiko i diget. Tidspunktet afhænger blandt andet af, hvornår de nødvendige godkendelser er på plads. Arbejdet tager omkring ca. 1 måned at udføre. Der arbejdes inden for almindelige arbejdstimer (man-fre 7:00- 18:00 og lør 7:00-14:00). Hvis det bliver mørkt inden for disse timer, så vil der anvendes arbejdsbelysning i arbejdstiden. I driftsfasen kan der opstå behov for vedligeholdelse af samme karakter som i anlægsfasen, dog af mindre omfang. Ellers er der ikke driftsrelaterede aktiviteter forbundet med projektet. wsp.com

Side 12 w 4 PROJEKTETS INDVIRKNING PÅ MILJØET

4.1 FLORA FAUNA OG BIODIVERSITET Projektets anlægarbejde kan potentielt føre til forstyrrelser af dyrelivet i området, da støj og visuelle påvirkninger fra anlægsarbejdet potentielt kan række ind i fuglebeskyttelsesområdet, således at evt. rastende fugle må fortrække til uforstyrrede områder. Men påvirkningen vurderes som lokal og kortvaring og projektområdet ligger i forvejen i et havneanlæg, der har støj og visuelle forstyrrelser fra havneområdet af lignende karakter, som fuglelivet er vænnet til. Påvirkningen vurderes på denne baggrund ikke som væsentlig.

I forhold til historikken for området viser en gennemgang af ortofotos et anlægsarbejde af det omkringlæggende moleanlæg i ortofotos fra 2010. I 2012 var der arbejdet på moleanlægget færdigt, men ortofotos viser større bunker af sten, der på ortofotos for 2014 er fjernet. Det er derfor efter 2014, at den nuværende vegetation har etableret sig. Der er ved besigtigelsen af området i 2024 ikke observeret fredede plantearter, men primært flerårig strandvoldsvegetation. Denne vokser delvist også på eksisterende stensætning på nabostrækningerne, som pga. sine naturmaterialer har et vist naturpotentiale i sig selv. Det vurderes derfor, at lignende bevoksning også vil kunne opstå i et vist omfang på den nye beskyttelse på projektets strækning. Mere konkret er der tale om en smule marehalm i den sydlige ende af det inddragede areal, hvor nogle store sten har beskyttet stranden mod erosion. Der er derudover registreret strandbede, samt mælde eller gåsefod. På diget forefindes der mest græsser, mens der bag diget er tagrør og regnfang. Området er af kommunen kortlagt som §3 beskyttet strandeng. Der forekommer dog i praksis på det inddragede areal ikke længere strandengsvegetation. Ved besigtigelsen af det inddragede areal gav besigtigelsen et indtryk af kortlevende strandengsvegetation. Dette kombineret med områdets korte tilstedeværelse efter anlægsarbejdet af de andre moleanlæg, giver en indikation på, at det inddragede areal ikke har samme naturmæssige værdi som den omkringliggende §3 strandeng. Kortlægningen formodes at være af ældre dato end moleanlægget fra omkring 2010. Der vurderes derfor i praksis ikke at være nogen påvirkning af strandengsvegetation som følge af projektet. Kystbeskyttelse kræver ikke nogen dispensation fra bestemmelserne om §3 beskyttelse, men hensynet varetages gennem tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven. Der er eftersøgt registrerede observationer af beskyttede og/eller rødlistede arter på artsdatabaserne DOF-basen (2024) og Arter.dk (2024). I DOF-basen er området for den ønskede skråningssikring omfattet af lokaliteterne ”Karrebæksminde Bugt ud for Karrebæksminde” der dækker en del af kystområdet ud for Karrebæksminde og ”Karrebæksminde” der ligger i og omkring Karrebæksminde by. I området Karrebæksminde Bugt ud for Karrebæksminde foreligger der 130 observationer af i alt 28 arter af fugle, og i område Karrebæksminde foreligger der 4616 observationer af i alt 183 arter af fugle. Et stort antal vadefugle, ænder, gæs og vandhøns yngler, raster og fouragerer i hele området, der dog er langt større end den berørte strækning for skråningsbeskyttelsen. Støj og visuelle påvirkninger kan potentielt medføre, at evt. rastende fugle må fortrække til uforstyrrede områder. Påvirkningen vurderes dog som lokal og kortvarig og af lignende karakter som støj og visuelle forstyrrelser fra andre havnerelaterede aktiviteter i området. Der er ingen fund af padder eller krybdyr i eller nær de berørte områder. Ved Vesterhave, ca. 1,2 kilometer for projektområdet er fundet spidssnudet frø (2009). På Enø, i en afstand af 1,8 km sydøst for skråningsbeskyttelsen er fundet skovfirben (2008), lille vandsalamander (2009, 2016), stor vandsalamander (2009, 2016), grøn frø (2005, 2009-2010. 2023), klokkefrø 2004-2008, 2010, 2016), skovfirben (2023) og snog (2010, 2015). Alle de nævnte arter er fredede, og stor vandsalamander og klokkefrø er desuden omfattet af habitatdirektivets bilag IV og artsfredningsbekendtgørelsen, dvs. bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af wsp.com

Side 13 w tilskadekommet vildt (BEK nr. 521 af 25/03/2021). Den rødlistede svamp Erythricium aurantiacum (”Sårbar”) er fundet ca. 600 meter øst for området med den ønskede skråningsbeskyttelse. (2022). Enkelte rødlistede plantearter er fundet i nærheden af området med skråningsbeskyttelsen: Gul evighedsblomst (2022, ”Næsten truet”), Bakketidsel (2022, 2009, ”Næsten truet”), Korsarve (2009, ”Kritisk truet”), Sand- rottehale (”Næsten Truet”, 2009). Der er ikke i de undersøgte databaser fundet oplysninger om marsvin, sæler eller flagermus i eller nærområdet med skråningsbeskyttelsen, men forekomster kan ikke udelukkes. Det sedimentspild og den fysiske forstyrrelse, der finder sted i forbindelse med skråningsbeskyttelen vurderes at være så lokal og kortvarig samt langt under den naturlige variation, at der ikke vil ske nogen væsentlig indvirkning på naturbeskyttelsesinteresserne. Der sker ikke nogen håndtering af miljøfarlige stoffer. De eneste beskyttede og/eller truede art, der findes i direkte tilknytning til de berørte områder, er de rødlistede plantearter meter øst for området med den ønskede skråningsbeskyttelse. Rødlistede plantearter Gul evighedsblomst, Bakketidsel, Korsarve og Sand-rottehale. Arter der er tilknyttet strandoverdrev/grønsværsklit. Selvom der i Danmark er en vis forvaltningspraksis med at tage hensyn til rødlistede arter, er de ikke formelt beskyttede. De kendte forekomster berøres ikke, og arten vil også efter skråningsbeskyttelsen kunne findes i området.

4.2 NATURA [postnr by] finder sted i nærheden af Natura 2000-område N169 Havet og Kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Området består af fuglebeskyttelsesområde F81 Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjord og habitatområde H148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord. Afstanden til Natura 2000-området er ca. 250 m mod syd.

Habitatområdet er udpeget af hensyn til fem marine naturtyper og 22 terrestriske naturtyper og fem arter. Fuglebeskyttelsesområdet er udpeget af hensyn 13 arter af trækfugle og syv arter af ynglefugle. Dybsø Fjord ca. 2,4 km øst for området med skråningsbeskyttelsen er desuden udpeget som vildtreservat, og næsten hele Natura 2000-området er også udpeget som Ramsarområde. Men hensyn til udpegningsgrundlaget, så ligger projektet i en aftand fra nærmeste Natura 2000 område, således at væsentlige påvirkninger ud fra afstanden i kombination med udbredelsen for projektets øvrige potentielle påvirkninger så som arealinddragelse eller sedimentspild kan udelukkes. Der er ikke beskyttede habitatnaturtyper eller kortlagte levesteder for beskyttede arter i eller nær området for skråningsbeskyttelsen. Nærmeste areal med en kortlagt beskyttet habitatnaturtype er et område med Forklit på Enø ca. 680 meter syd for området med skråningsbeskyttelsen. Farvandet i Natura 2000-området øst for skråningsbeskyttelsen samt hele Karrebæk Fjord, Karrebæk Strøm og Dybsø Fjord er kortlagt som en meget stor kystlagune, og farvandet syd og vest for Enø er kortlagt som den marine naturtype bugt. Der er ikke ynglefund eller kortlagte levesteder for Natura 2000-områdets udpegede ynglefugle i eller nær de berørte områder, men terner kan ses fouragere i løbet ud for projektområdet. Også flere af trækfuglene (svaner, ænder, gæs og blishøne) på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet kan lejlighedsvis forekomme på vandet nær området for skråningsbeskyttelsen, men de vigtigste rasteområder findes i Natura 2000-områdets udstrakte lavvandede fjorde, kystnære lavvandede områder samt på strandenge og vadeflader. Støj og visuelle påvirkninger kan potentielt række ind i fuglebeskyttelsesområdet, således at evt. rastende fugle må fortrække til uforstyrrede områder. Området vurderes dog ikke at være vigtigt for hverken fouragerende eller rastende fugle, og da der kun arbejdes af og til i en periode på en måned, og aldrig i hele området på en gang, vurderes der ikke at være risiko for om en væsentlig negativ påvirkning på Natura 2000-området. Denne vurdering gælder også for Ramsarområdet, da forpligtigelserne forbundet med dette er indeholdt i Natura 2000-beskyttelsen. Der sker ikke spredning af miljøfarlige stoffer, og sedimentspild er helt lokalt, kortvarigt og langt under den naturlige variation. wsp.com

Side 14 w

4.3 ØVRIGE MILJØFORHOLD Under anlægsarbejdet til skråningssikringen vil der opstå støj og vibrationer samt visuelle forstyrrelser fra entreprenørmaskinerne. Håndteringen af sandet kan desuden føre til støv. Aktiviteterne kan forstyrre befolkningen, herunder eventuelle rekreative aktiviteter langs stranden. Påvirkningerne vurderes dog som lokale og kortvarige og derfor ikke som væsentlige. I driftsfasen kan lignende men endnu korterevarende forstyrrelser forekomme i forbindelse med vedligeholdelse af kystbeskyttelsen. Projektet vil i driftsfasen beskytte den rekreative sti på toppen af diget, som indgår i et længere stiforløb langs kysten. Med hensyn til rekreation, så vil anlægget helt lokalt udgørre en form for barriere for adgangen til vandet, sammenlignet med de eksisterende forhold. Der vil fortsat være uhindret adgang til stranden nord for indsejlingens mole. Området er i kommuneplanen udpeget som værende i risiko for oversvømmelse/erosion. Projektet vurderes at være i god tråd med denne udpegning, idet det forebygger erosion.

Under anlægsarbejdet kan der forekomme sedimentspild til havet. Spildet vurderes dog at være yderst begrænset og de spildte koncentrationerne små i forhold til de naturligt forekommende koncentrationer, fordi arbejdet primært vil foregå på land. Efter anlægsperioden vil påvirkningen derudover også bestå af en ændring af områdets kystdynamik i form af nedsat erosion. Det eroderede materiale vurderes under eksisterende forhold primært af føres ud på det uddybede område ud for stranden og mod syd langs nabostrækningens stensætning og videre til sejlrenden og lystbådehavnen. Generelt er der tale om en kunstig eksisterende kystlinje, som tilsammen udgør en kumulativ påvirkning af kystmorfologien. Desuden vil der ved indgrebet lokalt for matriklen og dens nærmeste omgivelser være tale om en ændring af det visuelle udtryk af stranden. Ændringen vurderes dog ikke som væsentlig, idet de 50 m kyststrækning, som påvirkes, landskabeligt ligger imellem to strækninger, der allerede består af en mole og en stensætning. Derfor vurderes projektet landskabeligt at passe ind i de omkringliggende forhold, idet der i udformningen af løsningen er lagt vægt på, at det skal være af samme karakter. Det vil sige, der anvendes lignende materialer og lignende hældning. Nærmeste fredning en arealfredning af [matrikel], der skal sikre udsigten. Projektet ligger i ca. 970 m afstand fra fredningen og har ikke visuel sammenhæng med området. Projektet risikerer derfor ikke at påvirke fredningen. Indvirkningen vurderes at have lav intensitet og kompleksitet, ikke mindst idet der ikke vurderes at ske overskridelser af vejledende grænseværdier og miljømål. Det skal bemærkes, at projektet ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, som har til formål at bevare de åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier, der er knyttet til kysterne mod tilstandsændringer. Projektet er derfor som nævnt udformet under hensyntagen til kyststrækningens øvrige omkringliggende karakter. Kystbeskyttelse kræver ikke nogen dispensation fra bestemmelserne, men hensynet varetages gennem tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven. Projektet ligger desuden i kystnærhedszonen, vis formål det er som udgangspunkt at friholde zonen for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af en kystnær placering. Beskyttelsen mod erosion er en konsekvens af placeringen ved kysten. På denne baggrund vurderes projektet ikke decideret i modstrid med formålet med kystnærhedszonen. Etableringen af anlægget på lokaliteten vil som udgangspunkt være permanent. Indgrebet er dog reversibel, idet den teknisk set vil kunne fjernes igen.

[matrikel] A

A Kote +2,0 Kote +2,0 Kote +1,5 ca. 52,5m SKITSE Benyttes til brug ved ansøgning Luftfoto er fra 2023. Der antages, at være sket yderligere errosion siden. ca. 403 m2 TEGN.NR.

UDFØRT

DATO

GODKENDT

MÅL

PROJEKTNR.

BYGHERRE EMNE

PROJEKT

TELEFON:

EMAIL:

Medlem af F.R.I

Torskekaj 1, 1. sal DK-[postnr by] [email] [telefon]WEB:

www.wsp.com/da-DK

FILNAVN: \\CORP.PBWAN.NET\DK\PROJECTS\362\2019\3621900140 - NÆSTVED HAVN SUPPORT\SKRÅNINGSSIKRING VED [..] KARREBÆKSMINDE\TEGNINGSMATERIALE\KARREBÆKSMIND Næstved Havn Skråningssikring ved [..] Karrebæksminde Situationsplan [telefon] 1:400 03/10 2024 [..] [..] 100 100 NOTE:

Koter er i meter ift. DVR90

Ubenævnte mål er i mm

HENVISNINGER:

Principtværsnit Tegning 110

Målestok i meter i forholdet 1:400

0 8 [telefon] 4 [telefon]SKITSE Benyttes til brug ved ansøgning

2 lag dæksten

Afrundede natursten ca. w=300-1000kg 2 lag filtersten Fiberdug Eksisterende sand Kontur af eksisterende terræn if. Scalgo. Opdateret maj 2023. Der udgraves lokalt for etablering af stenskråning. Bortgravet sand udlægges foran stenskråningen. ca. 1:2

Eksisterende sand ca. 1250 ca. 400 ca. 3700 ca. 8200 ca. -0.5 ca. +0.0 ca. +2.0 ca. 1:1 TEGN.NR.

UDFØRT

DATO

GODKENDT

MÅL

PROJEKTNR.

BYGHERRE EMNE

PROJEKT

TELEFON:

EMAIL:

Medlem af F.R.I

Torskekaj 1, 1. sal DK-[postnr by] [email] [telefon]WEB:

www.wsp.com/da-DK

FILNAVN: \\CORP.PBWAN.NET\DK\PROJECTS\362\2019\3621900140 - NÆSTVED HAVN SUPPORT\SKRÅNINGSSIKRING VED [..] KARREBÆKSMINDE\TEGNINGSMATERIALE\KARREBÆKSMIND Næstved Havn Skråningssikring ved [..] Karrebæksminde Principtværsnit [telefon] 1:50 03/10 2024 [..] [..] 110 110 NOTE:

Koter er i meter ift. DVR90

Ubenævnte mål er i mm

HENVISNINGER:

Situationsplan Tegning 100

Målestok i meter i forholdet 1:50

0 1 2 3 4 5 0,5 1,5 2,5 3,5 4,5 SKITSE Benyttes til brug ved ansøgning Snit A-A: Principtværsnit