Kystpraksis Søterritoriet Jammerbugt Kommune

Høring Søterritoriet Lav sikkerhed i kategoriseringen

Høring - Ansøgning om bypass af sejlrendesediment Gjøl Havn, Jammerbugt Kommune

Afgjort 18. september 2025 · Journalnummer 2025-5627 · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Kystdirektoratet sendte en ansøgning fra Jammerbugt Kommune i høring. Kommunen søger om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til i 10 år at oprense sejlrenden til Gjøl Havn i Limfjorden og bypasse sedimentet til den eksisterende klap- og bypassplads ved Klitgård Hage i Nibe Bredning. Der søges om gennemsnitligt 4.000 m³ og højst 7.300 m³ om året, i alt op til 40.000 m³. Ansøgers analyser viser, at sedimentet ligger under det nedre aktionsniveau i Klapvejledningen. Ansøger vurderer, at væsentlige påvirkninger af Natura 2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal samt af bilag IV-arterne marsvin og odder kan udelukkes. Direktoratet beder om bemærkninger, herunder til VVM-screening, behovet for konsekvensvurdering og kumulative forhold, inden der træffes afgørelse.

Fakta

Ejendom: Havn
Ansøger: Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Uddybning eller bypass

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

!!"#

$"% ! %"$&'(""

! %"$&'("")*

)+,

"""- . , ,

! %"$&'("")*

*)0,

! %"$&'(""!)*

2)0,

! %"$&'("")*

&)0,

! %"$&'(")*

5)0,

, 1 ! %"$&'(")*

6)6

( -

7( 1 8

1 *

"$ *

/:3

300; <

=: 1

>*($

" ""

! %"$&'(")*

()6

, , -

! ! "# $

%&'

# ()* +, -

# % .

/)*

)0 * 12%% ##

# # &*

, 3# ,

!32# 4

% 5

6765

! ! "#

12%% ##

# # &*

, 3# ,

!32# 4

% 8976 175980) 12%% ##

# # &*

, 3# ,

!32# 4

- 175980):#

% 1:;

-< #%'-" % % -" %, #

% =

175980)5:#

%:=" %, -

175980):#

%:=" %, 0

% 175980)6:#

% 0:=" %, " -

23 175980)66:#

% @:=" %, #", &> 23 175980)6:#

%.:.#

) #<%%,

&"-%

% ! A)

% > (&*

> #

% 4 2-

%% %

#* "#

8 #

2 %># - &*

- &#,

== % !32# 4

- #

% B $2 %># % -

3, &#

% % , C) 8, 767 !32# 4

- 175980)67:#

%):.

%#% &% "#,

"-<#%#,

" #

$%$ $%$

$%$&'()*+,-

-."

/ &'()*+,- $$%$ 0

$%$ &

/1 ."

'234*,)5

'*-4(-'4'6547'' &'()*+,-42-8-446&

/1 ."

/9&'()*+,-42- 8-44*:0 &:; '444-"<

/0 -/9&'()*+,-42-8- 44+:0 0:

/9&'()*+,-42-8-44(:0 >:

."/9&'()*+,-42-8-454:0 :

1/9&'()*+,-42-8-455:0 @:

/ /=

1/9&'()*+,-42-8-45':0 A:A <

/90 B

=/90 .-1"

/'4'2/90 -#1= "" /$

-1 ."

/90 -#1= "/ 6*/C0

2/4)45'4')-1."

/9&'()*+,-42-8-45):0 :A

/ "< /

. ./

/1 ."

'234*,)5 D

!"1= /

#$ @

722*')6'(

"6),444&

7E2625+*+*52 !

7E266*24+*52 @ 7@>8F> F7%%%$%$ A

/!$

! %! $

$!/

-- AKT [telefon]-- BILAG 1 -- [ Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn - sagsnr. 2406931 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/A283679-04-DOK- 005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.DOCX

ADRESSE COWI A/S

[adresse]

[postnr by] C

TLF [telefon]

FAX [telefon]

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A283679 A283679-04-DOK-004

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

1.0 18-08-[postnr by] [..] [..]/[..] [..]

INDHOLD

1 Kontaktinformation 3 2 Indledning 3 3 Baggrund 4 4 Beskrivelse af oprensningsområdet 4

4.1 Oprensningsmængder 5
4.2 Oprensningsmetode og varighed 6 5 Beskrivelse af bypassområdet 7 6 Beskrivelse af oprensningsmaterialet 9
6.1 Prøvetagning 9
6.2 Vurdering af analyseparametre 10
6.3 Analyseresultater 10 7 Kumulative projekter 14 8 Vurdering af potentielle miljøpåvirkninger fra oprensning og bypass 14
8.1 Påvirkning af Natura 2000-områder 15
8.2 Påvirkning af Bilag IV-arter 16
8.3 Påvirkning af vandområdeplaner 17
8.4 Påvirkning af Danmarks Havstrategi 23
8.5 Påvirkning af Danmarks Havplan 24
8.6 Kumulative effekter 27 9 Konklusion 28

JAMMERBUGT KOMMUNE

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA GJØL HAVN ANSØGNING -- AKT [telefon]-- BILAG 2 -- [ A283679-04-DOK-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Ha

BILAG

Bilag A: Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV- arter Bilag B: Vurdering af Vandområdeplaner Bilag C: Vurdering af Danmarks Havstrategi Bilag D: Bypass af sejlrendesediment fra Haverslev, Attrup og Gjøl Havn. Vurdering af undervandsstøj Bilag E: Bypass af sejlrendesediment fra Haverslev, Attrup og Gjøl Havn.

Vurdering af luftbåren støj

Bilag F: Feltrapport. Kortlægning af marin bundvegetation

Bilag G: Kort over oprensningsområdet, bypassområdet samt transportområdet

Bilag H: Prøvetagning og analyseresultater fra [postnr by] I: Skema med spørgsmål vedr. bypass samt overblik for VVM screening Bilag J: Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon] Bilag K: Faglig begrundelse for udvælgelse af analyseparametre

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA GJØL HAVN 3 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/A283679-04-DOK-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.DOCX

Kontaktinformation

1.1.1 Ansøger Jammerbugt Kommune

[navn]

E-mail: [email]

Telefon: [telefon]

1.1.2 Rådgiver

COWI

[navn]

E-mail: [email]

Telefon: [telefon]

Indledning

På vegne af Jammerbugt Kommune fremsender COWI hermed en ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra sejlrenden til Gjøl Havn for en periode på 10 år. Der ansøges om bypass til Klitgård Hage (K_156_05), se Figur 2-1.

Figur 2-1 Figuren viser oprensningsområde (sejlrenden ind til Gjøl) og bypass-områ- det (Klitgård Hage). Udsnit af Søkort 105 © Geodatastyrelsen – 320-0003.

Der er behov for at gennemføre oprensning af sejlrenden med en gennemsnitligt årlig mængde på 4.000 m³ og en maksimal årlig mængde på 7.300 m³. Over en 10-årig gyldighedsperiode svarer dette til en samlet oprensningsmængde på op til 40.000 m³. Der ansøges parallelt om oprensning og bypass af sejlrendesediment fra Haver- slev og Attrup til Vår Enge bypass-plads. Disse ansøgninger udarbejdes i selv- stændige ansøgninger, og er dermed ikke en del af nærværende ansøgning. Dog vil evt. kumulative effekter blive vurderet i denne ansøgning. Vurderingerne i forhold til Natura 2000, Vandrammedirektivet samt Danmarks Havstrategi er fo- retaget i tre bilag, hvor vurderingen indeholder påvirkningen af alle tre projek- ter. 3 Baggrund Oprensning af sediment i sejlrenden til Gjøl Havn er essentiel for at sikre optimal sejlbarhed og sikkerhed for de skibe, der bruger havnen. Sediment, som opho- bes som følge af sedimentdynamik, aflejres uden for havnens dækkende vær- ker, hvilket kan medføre dybdeforringelse og begrænse sejlbarheden. Uden re- gelmæssig oprensning risikerer havnen at blive mindre tilgængelig, hvilket kan skabe begrænsninger for både sejlere og fritidsfiskere. For at sikre, at havnelodsens dybdeangivelser på 2,5 m opretholdes, er der be- hov for en eller flere årlige oprensninger. Den nuværende klaptilladelse til Gjøl Havn sejlrende (j.nr: MST-802-00077) udløb den 26. november 2024 og omfat- tede en samlet mængde på 25.000 m³ (fastmål) i tilladelsens gyldighedsperiode på 5 år. Der er tidligere indsendt ansøgning om klapning af sediment fra Gjøl Havn og sejlrendesediment til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har efterfølgende oversendt ansøgningen til Kystdirektoratet med henblik på om en del af områderne kan til- lades bypasset (sagsnr. 24/06931). Inden Kystdirektoratet kunne behandle ansøgningen om bypass, har de anmo- det om en række supplerende oplysninger, som er indarbejdet i nærværende ansøgning og tilhørende bilag. 4 Beskrivelse af oprensningsområdet Oprensningen ønskes gennemført i sejlrenden ind til Gjøl Havn, som dækker et areal på ca. 5.350 m². Figur 4-1 viser oprensningsområdet, mens Tabel 4-1 in- deholder oprensningsområdets hjørnekoordinater, angivet i både ETRS89 og WGS84.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA GJØL HAVN 5 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/A283679-04-DOK-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.DOCX

Figur 4-1 Kort over oprensningsområdet i sejlrenden til Gjøl Havn. Udsnit af Søkort 105 © Geodatastyrelsen – 320-0003. Tabel 4-1 Hjørnekoordinater til oprensningsområdet i sejlrenden til Gjøl Havn, angi- vet i både ETRS89 og WGS84. Num- mer ETRS89 WGS84 X Y Øst Nord 1 542543 6324465 9° 42' 5" 57° 3' 42" 2 542552 6324468 9° 42' 6" 57° 3' 42" 3 542567 6324456 9° 42' 7" 57° 3' 42" 4 542571 6324450 9° 42' 7" 57° 3' 41" 5 542576 6324218 9° 42' 7" 57° 3' 34" 6 542554 6324216 9° 42' 6" 57° 3' 34" 7 542554 6324450 9° 42' 6" 57° 3' 41" 8 542519 6324461 9° 42' 4" 57° 3' 42" 9 542530 6324482 9° 42' 5" 57° 3' 42"

4.1 Oprensningsmængder Tabel 4-2 præsenterer en oversigt over de årlige og totale mængder sediment, der er blevet oprenset fra 2010 til 2025. Det fremgår, at den gennemsnitlige

År

Gjøl Havn

Fast mål (m³)

Laste mål (m³)

2025 2.600 3.120 2024 6.008 7.210 2023 2.996 3.595 2022 4.292 5.150 2021 2.400 2.880 2020 6.083 7.300 2019

3.970 2018

3.695 2017

4.945 2016

4.080 2015

3.600 2014

3.205 2013

2.470 2012

5.025 2011

2.660 [postnr by] gennemsnit

3.975 Maks. årlig mængde

7.300

På baggrund af data i Tabel 4-2 ansøges der om følgende oprensningsmæng- der (lastemål): › Årlig gennemsnitlig mængde: 4.000 m³ (lastemål) › Maksimal mængde pr. år: 7.300 m³ (lastemål) › Mængde 10 år: 40.000 m³ (lastemål)

4.2 Oprensningsmetode og varighed For at oprense sedimentet i sejlrenderne anvendes et fartøj med påmonteret gravemaskine, som efterfølgende sejler til bypass-pladsen Klitgård Hage (se Fi- gur 5-1). Skibene arbejder i op til 11 timer i døgnet, hvis vejret og vandstand tillader det. Der kan kun arbejdes på højvande. Det tager ca. 1 time at laste far- tøjet, og i gennemsnit ca. 30 min at sejle til bypass-pladsen. Derefter tager det ca. 15 min. at bypasse sedimentet og 25 minutter at sejle retur til oprensnings- området.

Det forventes, at oprensningen vil foregå med en graveintensitet på gennem- snitlig 750 m³/døgn og maksimalt 1.000 m³/døgn. Tabel 4-3 viser en oversigt

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA GJØL HAVN 7 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/A283679-04-DOK-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.DOCX over gennemsnitlige og årlige mængder, graveintensitet samt estimeret varig- hed for oprensning og bypass. Der kan være tale om, at der foretages gennemsejling med slæbebåd således at sedimentet i sejlrende flyttes til det omkringliggende areal, når sejlrende ikke længere overholder den danske havnelods dybder. Det vurderes, at der er tale om ophvivling af ca. 365 m³ havbundsmaterialer, bestående af dødt ålegræs og sediment. Aktiviteten vil tage maksimal 4 timer. Aktiviteten vurderes at medføre en fjernelse af maksimalt 30 cm sediment i dyb- den i et areal på ca. 1.200 m², hvilket medfører en mængde på ca. 365 m³. Aktiviteten forventes at tage 2 timer, men i forbindelse med vurderingen er der foretaget en vurdering af aktiviteten i 4 timer, så forsinkelser af aktiviteten kan rummes i vurderingen. Oprensningen vil løbende foregå, når det er nødvendigt for at opretholde den ønskede vanddybde, der er angivet i Den Danske Havnelods (2,5 m). Tabel 4-3 Estimerede mængder og varighed for oprensning af sejlrenden i Gjøl Havn, herunder årlige gennemsnitlige og maksimale mængder samt den samlede mængde over 10 år. Graveintensiteten på 750 m³/døgn repræsenterer den gennemsnitlige graveintensitet, mens 1.000 m³/døgn er den maksimale graveintensitet.

Projekt

Mængde

[m³] Graveintensitet [m³/døgn] Varighed [døgn] Varighed [uger] Varighed [måne- der] Sejlrende i Gjøl Havn Årlig gennem- snitlig mængde 4.000 750 5,3 0,8 0,2 1.000 4,0 0,6 0,1 Maks. mængde pr. år 7.300 750 9,7 1,4 0,3 1.000 7,3 1,0 0,2 Mængde 10 år 40.000 750 53,3 7,6 1,7 1.000 40,0 5,7 1,3

Ifølge Tabel 4-3 forventes varigheden af oprensningen at være mellem 4 og 6 døgn i gennemsnit pr. år og maksimalt mellem 8 og 10 døgn pr. år. I løbet af den 10-årige gyldighedsperiode forventes varigheden at være mellem 1 og 2 måneder. 5 Beskrivelse af bypassområdet Det oprensede sediment ønskes bypasset på Klitgård Hage. Bypassområdet lig- ger nedstrøms to områder i Limfjorden, som bliver vedligeholdt af Kystdirektora- tet og Nibe Havn. Det har været benyttet til genplacering af oprensningsmateri- aler fra de omkringliggende havne i mere end 20 år. Figur 5-1 viser bypassom- rådet, mens

Tabel 5-1 indeholder bypassområdets hjørnekoordinater, angivet i både ETRS89 og WGS84. Bypassområdet omfatter et areal på ca. 96.900 m², og har en minimumsdybde på 4,5 meter. Nibe bredning, hvor bypassområdet er beliggende, er stærkt bøl- geeksponeret i perioder med kraftig vestenvind. Der er således en markant na- turlig resuspension af de finkornede havbundsmaterialer i området. I dette projekt udføres en backpass, da sedimentet placeres opstrøms vest for oprensningsområdet. Det vurderes, at der er tale om bypass/backpass fremfor klapning, da sedimentet vil indgå i Limfjordens naturlige østgående sediment- transport. Sedimentet anses desuden for at være tilstrækkeligt uforurenet. Det er undersøgt om det er muligt at lægge sedimentet op på kanten af sejlrenden med de fartøjer der er så lavbundede, at de kan foretage oprensningen. Entre- prenører har uafhængig af hinanden bekræftet at dette ikke er muligt. Transpor- ten sker over en kort afstand med skib og varer typisk omkring 30 minutter. An- vendes slæbebåd til ophviviling af sedimentet, vil sedimentet blive aflejret i umiddelbar nærhed af sejlrenden.

Figur 5-1 Kort over bypassområdet Klitgård Hage.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA GJØL HAVN 9 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/A283679-04-DOK-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.DOCX

Tabel 5-1 Hjørnekoordinater til bypassområdet Klitgård Hage, angivet i både ETRS89 og WGS84.

No

ETRS89

WGS84

X Y Øst Nord 1 540809 6321965 9° 40' 21" 57° 2' 21" 2 540181 6321012 9° 39' 43" 57° 1' 51" 3 540089 6321067 9° 39' 38" 57° 1' 53" 4 540758 6322001 9° 40' 18" 57° 2' 23"

Beskrivelse af oprensningsmaterialet

Nedenfor præsenteres en beskrivelse af sedimentet, der ønskes bypasset, med særlig vægt på sedimentets forureningsgrad og karakteristika. Vurderingen af sedimentet er baseret på aktuelle data fra 2024, som nærmere uddybes i det følgende.

6.1 Prøvetagning I juni 2024 blev der gennemført analyser af sedimentet i oprensningsområdet i sejlrenden til Gjøl Havn. Området blev inddelt i to separate prøvetagningsfelter:

Område 1, der omfatter indsejlingen samt den inderste del af sejlrenden, og Område 2, som dækker den yderste del af sejlrenden. I hver prøvetagningsfelt blev der foretaget fem nedstik, som efterfølgende blev sammenblandet til to re- præsentative prøver, se bilag H. Sedimentprøverne blev analyseret af et akkre- diteret laboratorium i henhold til Klapvejledningen1, hvor følgende analyser blev foretaget. › Tungmetaller: Arsen (As), Bly (Pb), Cadmium (Cd), Chrom (Cr), Kobber (Cu), Kviksølv (Hg), Nikkel (Ni), Zink (Zn) › Tributyltin (TBT) › Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) › Poly-Chlorede Biphenyler (PCB) › Tørstof (TS) og glødetab › Kornstørrelsesfordeling

1 VEJ nr 9702 af 20/10/2008 - Vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen Dumpning af op- taget havbundsmateriale – klapning

6.2 Vurdering af analyseparametre Der analyseres ud over havbundsmaterialets andel af tørstof og glødetab, som udtryk for indholdet af organisk materiale, for miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) defineret som værende generelt relevante. Ved vurderingen af forure- ningsgraden af havbundsmaterialet fokuseres der på MFS, der er opført på HEL- COMs og OSPARs Primærlister, da disse betragtes som generelt relevante for genplacering på grund af deres formodede historiske og nuværende kilder i havne. De generelt relevante MFS inkluderer stoffer fra brændstof, korrosions- beskyttelse, anti-fouling bundmaling og består af syv metaller, arsen, tributyltin (TBT), samt en sumværdi af syv PCB-kongenere og ni PAH'er.

I nærværende ansøgning er alle stoffer på HELCOMs og OSPARs Primærliste ble- vet analyseret undtagen naphthalen, som ikke har oprindelse i havne og derfor ikke betragtes som relevant for genplacering. I bilag B fremgår de stoffer som er årsag til manglende målopfyldelse både i for- hold til kemisk tilstand (EU-prioriterede stoffer) og økologisk tilstand (nationalt specifikke stoffer). Her er der set på både gældende vandområdeplaner og hø- ringsudkastet. Alle de stoffer, som er overskredet, er analyseret i nærværende projekt med undtagelse af nonylphenoler og bromerede flammehæmmere (BDE). Nonylphenoler og BDE er ikke blevet målt i nærværende projekt, da stof- fet ikke har oprindelse i havne og derfor ikke betragtes som relevante for op- rensning og bypass. Endvidere skal det bemærkes, at nonylphenoler og BDE ifølge høringsversionen for genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 ikke længere er årsag til dårlig kemisk tilstand i vandområdet. Det vurderes dermed, at nonylphenoler og BDE ikke vil medføre tilstandsforringelse ved oprensning og bypass af sediment i vandområdet. I bilag K findes en faglig begrundelse for udvælgelse af analyseparametre.

6.3 Analyseresultater Analyseresultaterne fremgår af Tabel 6-1 og er sammenholdt med nedre og øvre aktionsniveauer ifølge Klapvejledningen1. Analyseresultaterne samt kort over prøvetagningsfeltet med placeringen af nedstikkene er vist i bilag H.

Analyseresultaterne viser, at koncentrationen af miljøfarlige forurenende stoffer ligger under det nedre aktionsniveau i henhold til Klapvejledningen. Dette indi- kerer, at der er tale om uforurenet kysterosionsmateriale, hvor niveauerne af miljøfarlige forurenende stoffer svarer til et gennemsnitligt baggrundsniveau el- ler til ubetydelige koncentrationer, hvor der ikke forventes effekter.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA GJØL HAVN 11 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/A283679-04-DOK-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.DOCX Tabel 6-1 Aktuelle koncentrationer fra 2024 for sejlrenden til Gjøl Havn fordelt på Område 1 – Indsejling og inderste indsejling samt Område 2 – Yderste sejlrende, inklusive aktionsniveauer ifølge Klapvejledning1. Koncentratio- ner, som ifølge Klapvejledningen1 ligger under det nedre aktionsniveau er markeret med grøn. Analyseresultaterne er også vedlagt i bilag H.

Sejlrenden til Gjøl

Havn

Tør- stof- ind- hold Glø- de- tab TBT PCB Sum(7) PAH Sum Cu Hg Ni Zn Cd As Pb Cr

% % i TS μg/kg TS mg/kg TS Nedre aktionsniveau

20 3 20 0,25 30 130 0,4 20 40 50 Øvre aktionsniveau

200 30 90 1 60 500 2,5 60 200 270 Område 1 – Indsej- ling og inderste sejl- rende 41,1 8,34 <1 <0,1 Ej på- vist 4,8 0,012 5,1 19 0,157 3,18 3,99 5,64 Område 2 – Yderste sejlrende 64,2 2,62 <1 <0,1 Ej på- vist 2,1 0,006 2,7 9,8 0,072 1,63 2,26 3,41 Gennemsnit 52,7 5,48 <1 <0,1 Ej på- vist 3,45 0,009 3,9 14,4 0,1145 2,41 3,13 4,53

De øvrige analyseresultater er gennemgået i afsnit 8.3 og bilag B.

6.3.1 Fysiske egenskaber

Der er i sejlrenden til Gjøl Havn udført kornstørrelsesfordeling af sedimentprø- verne udtaget i 2024, som fremgår af Figur 6-1 (Område 1) og Figur 6-2 (Om- råde 2) samt Tabel 6-2. Sedimentets sammensætning i Gjøl sejlrende er karakteriseret ved en varieret fordeling af kornstørrelser. I både Område 1 og Område 2 udgør de finere frakti- oner såsom fint silt/ler (<6 μm) og medium silt (6-20 μm) en lav andel med et gennemsnit på henholdsvis omkring 1,6 % og 1,5 %. Groft silt (20-60 μm) ud- gør for Område 1 og Område 2 en betydelig del af sedimentet med et gennem- snit på ca. 37 %. Finsand (60-100 μm) og sand (100-1000 μm) udgør den største del af sedimen- tet, med gennemsnitlige værdier på ca. 28 % og 32 %, hvilket indikerer, at se- dimentet overvejende består af sandpartikler i disse størrelsesintervaller. Større sandkorn (>1000 μm) forekommer ikke i de undersøgte prøver.

Volumen %

Fint silt/ler <6 μm Me- dium silt 6-20 μm Groft silt 20-40 μm Groft silt 40-60 μm Fin- sand 60- 100μm Sand 100μm- 1000μm Sand > 1000μm Gjøl sejlrende

område 1 1,41 1,52 17,67 19,95 22,40 37,04 0,00 Gjøl sejlrende
område 2 1,85 0,77 13,91 21,90 33,74 27,83 0,00 Gennemsnit 1,63 1,15 15,79 20,93 28,07 32,44 0,00

Tørstofindholdet (TS) ligger mellem 41,1 % i Område 1 (indsejling og inderste sejlrende) og 64,2 % i Område 2 (yderste sejlrende), med et gennemsnit på 52,7 %. Glødetab, som indikerer organisk materiale, er højere i Område 1 (8,34 %) sammenlignet med 2,62 % i Område 2, med et gennemsnit på 5,48 %. Dette indikerer, at sedimentet har et lavt til højt organisk indhold.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA GJØL HAVN 13 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/A283679-04-DOK-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.DOCX

Figur 6-1 Kornstørrelsesfordeling af sedimentprøven for Område 1 i indsejlingen og den inderste del af sejlrenden til Gjøl Havn, udtaget i 2024.

Figur 6-2 Kornstørrelsesfordeling af sedimentprøve for Område 2 i den yderste del af sejlrenden til Gjøl Havn, udtaget i 2024.

Kumulative projekter

Maks. årlig mængde

(m³ - i lastmål)

Oprensning af sejlrenden Draget i Lim- fjorden J.nr. 16/05163-12 30.000 Nibe Havn J.nr. 16/05670-7 40.000 Havnebassinet i Gjøl Havn J.nr. 2020 - 16158 7.200

En detaljeret vurdering af den samlede påvirkning af Natura 2000-områder, Vandområdeplanerne 2021-2027 samt Danmarks Havstrategi i relation til nærværende projekt og de kumulative projekter findes i bilag A, B og C. 8 Vurdering af potentielle miljøpåvirkninger fra oprensning og bypass I det følgende gennemgås de vurderinger der er foretaget i forhold til Natura 2000, Bilag IV-arter, Vandområdeplanerne, og Danmarks Havstrategi, samt Danmarks Havplan. Bemærk at der her er tale om konklusionerne fra de enkelte vurderinger der er foretaget i bilag A (Natura 2000 og Bilag IV-arter), Bilag B (Vandområdeplanen) og bilag C (Danmarks Havstrategi). Ved anvendelse af slæbebåd vil spillet være det samme som ved oprensning. Da denne aktivitet foretages ved tilsanding med en langt mindre mængde. Der er modelleret med en oprensningsmængde på 7.300 m³. Med et spild på ca. 5 %, svarer dette til at der spildes ca. 365 m³ sediment, hvilket svarer til maksimal- spildet under anvendelse af slæbebåden i et areal på ca. 1.200 m². Det er derfor vurderet at der er tale om de samme påvirkninger som anført i bi- lag A, B og C.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA GJØL HAVN 15 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/A283679-04-DOK-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.DOCX

8.1 Påvirkning af Natura 2000-områder Der er foretaget en vurdering af Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Hal- kær Ådal og Sønderup Ådal, som omfatter både oprensningsområdet i sejlren- den indtil Gjøl Havn og bypassområdet Klitgård Hage.

I Natura 2000-væsentlighedsvurderingens kapitel 8 i bilag A er der samlet set vurderet effekterne af oprensning og bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn på udpegningsområdet.

Det er i bilag A kapitel 8 vurderet på:

› De marine habitatnaturtyper: sandbanke (1110), vadeflade (1140), lagune (1150), bugt (1160) og rev (1170) › Habitatarterne: havlampret (1095), odder (1355) og spættet sæl (1365) Der er desuden vurderet, at der kan være følgende påvirkninger af udpegnings- grundlaget: › Ophvirvling og spredning af sediment, sedimentspild og sedimentation ved oprensning og bypass › Frigivelse af næringsstoffer, når sediment føres igennem vandsøjlen ved op- rensning og bypass › Frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer, når sediment føres igennem vandsøjlen ved oprensning og bypass › Støj og forstyrrelser forårsaget af oprensningsfartøj › Fysisk påvirkning af havbunden hvor der oprenses og bypasses 8.1.1 Habitatnaturtyperne Af bilag A fremgår det at: Sammenfattende konkluderes det, at væsentlige påvirkninger udelukkes på de udpegede habitatnaturtyper (sandbanke (1110), vadeflade (1140), lagune (1150), bugt (1160) og rev (1170)) i Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Projektet vil dermed ikke hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus for marine naturtyper. Projektet vil ikke påvirke de overordnede eller konkrete målsætninger for de marine naturtyper for Natura 2000-området, hvor der blandt andet henvises til målsætningerne i vandområ- deplanerne og at "For de marine naturtyper skal tilstand og areal være stabil el- ler i fremgang og bidrage til gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau".

8.2 Påvirkning af Bilag IV-arter Der er foretaget en vurdering af Bilag IV-arter i forbindelse med oprensning og bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn, som beskrevet i kapitel 9 i bilag A i Natura 2000-væsentlighedsvurderingen og vurdering af Bilag IV-arter. Samlet set konkluderes det for Bilag IV-arterne: 8.2.1 Marsvin › Forsætligt drab og forstyrrelse: Oprensnings- og bypassaktiviteterne vurde- res ikke at udgøre en risiko for drab eller forsætlig forstyrrelse af marsvin, da støjniveauet er lavt og varigheden begrænset. Modellering viser, at støj- grænser for høreskader ikke overskrides, og da marsvin sjældent observe- res i området, forventes ingen væsentlig adfærdsforstyrrelse. Projektet an- ses derfor at være foreneligt med beskyttelsen af denne sårbare art. › Beskadigelse af yngle- eller rasteområder: Oprensning og bypass i Gjøl Havn vurderes ikke at påvirke marsvin, da området ikke er et kendt yngle- område, og aktiviteterne ikke vil skade eller ødelægge potentielle yngle- el- ler rasteområder.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA GJØL HAVN 17 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/A283679-04-DOK-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.DOCX 8.2.2 Andre Hvalarter › Andre hvalarter end marsvin forekommer sjældent og sporadisk i Limfjor- den, hvorfor de ikke vurderes at have væsentlig betydning for det aktuelle projekt og derfor ikke behandles yderligere.

8.2.3 Odder › Forsætligt drab og forstyrrelse: Projektets undervands- og luftbårne støj fra oprensningsfartøjer vurderes ikke at udgøre en risiko for odder, da støjni- veauerne ligger under kritiske grænseværdier, og odder sjældent opholder sig tæt nok på støjkilderne. De relevante områder er desuden kun sporadisk besøgt af odder, som foretrækker andre habitater, og aktiviteterne foregår primært i dagtimerne, hvor oddere er mindst aktive. Derfor udelukkes det, at projektet vil medføre drab eller forsætlig forstyrrelse af odder. › Beskadigelse af yngle- eller rasteområder: Oprensning og bypass i Gjøl Havn foregår i områder med kun sporadiske observationer af odder, og hvor der ikke findes egnede yngle- eller rasteområder for arten. Derfor vur- deres projektets påvirkninger ikke at kunne beskadige eller ødelægge od- dernes yngle- og rasteområder, hvilket udelukkes i denne vurdering.

8.2.4 Konklusion

Ud fra vurdering af bilag IV-arter i Bilag A, konkluderes det, at oprensning og bypass i Gjøl Havn ikke vil give anledning til forsætligt drab eller forstyrrelse af arterne; marsvin, odder og andre hvalarter (hvidnæse, øresvin, vågehval mm.). Det konkluderes endvidere ud fra ovenstående vurderinger, at oprensning og bypass i Gjøl Havn ikke vil give anledning til beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for arterne; marsvin, odder og andre hvalarter (hvid- næse, øresvin, vågehval mm.)

8.3 Påvirkning af vandområdeplaner Projekt om oprensning og bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn ligger i vandområde 235 Nibe Bredning og Langeraksom har et areal på 165,89 km².

Nedenstående Figur 8-1 viser projektområdernes placering i det berørte vand- område.

Figur 8-1 Vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak samt placeringen af oprens- ningsområdet ved Gjøl Havn samt bypassområdet Klitgård Hage. Vurdering tager udgangspunkt i anlægsfasen, som består af oprensning og by- pass af sediment fra sejlrenden ind til Gjøl Havn. Der vurderes på potentielle påvirkninger på de enkelte kvalitetselementer fy- toplankton, rodfæstede bundplanter, bentiske invertebrater samt forekomsten af nationalt specifikke stoffer i forhold til at vurdere den økologiske tilstand. Ligele- des vurderes på EU-prioriterede stoffer i forhold til at vurdere den kemiske til- stand. Yderligere vurderes på iltsvind samt næringsstoffer.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA GJØL HAVN 19 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/A283679-04-DOK-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.DOCX 8.3.1 Fytoplankton Af bilag B fremgår det, at: Det er vist ved modellering, at den maksimale gennemsnitskoncentration for to- tal N er på 0,6 μg/l. Da klorofyl-a/N total-forholdet er på omkring 0,01, vil dette medføre en koncentration af klorofyl-a på 0,006 μg/l. Herved vil den resulte- rende klorofyl-a koncentration blive 7,806 μg/l, og kvalitetselementet fytoplank- ton vil dermed ikke falde en tilstandsklasse. På baggrund af disse forhold vurderes graden af påvirkning af fytoplanktonind- holdet i vandsøjlen at være minimal. Påvirkningen vil ikke udgøre en forringelse eller hindre, at fastsatte miljømål om god økologisk tilstand mht. fytoplankton kan opfyldes.

8.3.2 Rodfæstede bundplanter

Af bilag B fremgår det, at:

Miljømålet for opnåelse af god økologisk tilstand i vandområde 235, Nibe Bred- ning og Langerak, er defineret ved, at rodfæstede bundplantersdybdegrænse skal nå mindst 3,5 meter. Med en kort og lille lysdæmning og en maksimal aflej- ring på 1 mm vil påvirkningen ikke udgøre en forringelse eller hindre, at fast- satte miljømål om god økologisk tilstand mht. rodfæstede bundplanter kan op- fyldes.

8.3.3 Bentiske invertebrater

Af bilag B fremgår det, at:

Bundfaunaen kan blive begravet af sediment, der spredes under oprensningen og bypass, hvilket i værste fald kan føre til dødelighed. Muligheden for at over- leve afhænger af artens evne til at grave sig op gennem det aflejrede sediment og genetablere forbindelsen mellem dyrets gangsystemer og sedimentoverfla- den. Dødelige effekter opstår, når sedimentationsraten overstiger den ha- stighed, hvormed dyrene kan grave sig op gennem det aflejrede materiale. Det fremgår af modelleringen, at sediment der spredes og spildes under oprensnin- gen og bypass ikke vil medføre aflejringstykkelser, der overstiger ca. 0,1 cm. Sammenlignes dette med effektværdierne ses, at den modellerede sedimenta- tion er langt mindre end de sedimentationsrater, der er dødelige for bundfauna- organismer. Det vurderes hermed, at der ikke vil være risiko for, at der fore- kommer dødelige effekter fra sedimentspredningen på bundfaunaen. I forbindelse med oprensning og bypass kan sedimentfaner med høje koncentrationer af suspenderet stof potentielt påvirke lysindtrængning i vandsøjlen, hvilket kan resultere i ændringer i lystilgængeligheden for bentiske invertebrater. Det er vurderet at bundfaunaorganismer ikke vil blive påvirket af suspenderet sediment.

Det kan ikke undgås, at der vil være en mindre frigivelse til vandsøjlen ved op- rensning og bypass. Derfor er der foretaget modellering og vurdering af koncen- trationen af de nationalt specifikke stoffers frigivelse fra sediment til vandfasen under oprensningen og den efterfølgende bypass ud fra analyser af sedimentet fra sejlrenden. Dette gøres for at vurdere, om der vil være overskridelse af mil- jøkvalitetskrav for de nationalt specifikke stoffer i vandområdet 235 Nibe Bred- ning og Langerak, hvilket kan forringe tilstanden af vandområdet. Det er vurderet, at projektet, hvor der oprenses og sker bypass ikke vil forhin- dre, at målsætningerne om god økologisk tilstand mht. nationalt specifikke stof- fer kan opretholdes.

8.3.5 EU-prioriterede stoffer

Ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027 er vandområdet i ikke-god ke- misk tilstand, hvilket skyldes overskridelse af miljøkvalitetskravene (MKK) for bly, kviksølv, nonylphenoler og BDE, sum i sediment eller biota.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA GJØL HAVN 21 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/A283679-04-DOK-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.DOCX Tabel 8-2 Oplysninger om EU-prioriterede stoffer og miljøkvalitetskrav (MKK) i biota og sediment i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027. Tabellen viser de EU-prioriterede stoffer som overskrider MKK ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027.

Parameter

Station

Biota/Sedi- ment Værdi MKK Enhed Bly (CAS 7439- 92-1) [telefon] Biota 289,7 110 μg/kg VV Kviksølv (CAS 7439-97-6) [telefon] Biota 227,4 20 μg/kg VV Nonylphenoler (CAS 25154- 52-3) [telefon] Sediment 0,0251 0,0185 mg/kg TS BDE, sum (CAS 32-04-2) [telefon] Biota 0,02624 0,0085 μg/kg VV

Ifølge høringsudkastet for genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 er vandområdet i ikke-god kemisk tilstand. Det skyldes en overskridelse af MKK for bly, nikkel, kviksølv og cadmium i biota. Tabel 8-3 Oplysninger om EU-prioriterede stoffer og miljøkvalitetskrav (MKK) i biota i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak ifølge data for høringsversio- nen for genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Tabellen viser de EU-prioriterede stoffer som overskrider MKK ifølge data for høringsversio- nen for genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Parameter

Station

Biota

Værdi

MKK

Enhed

Bly (CAS

7439-92-1) [telefon] Biota-Mus- ling 289,7 110 μg/kg VV Nikkel (CAS 7440-02-0) [telefon] Biota-Mus- ling 652 450 μg/kg VV Kviksølv (CAS 7439-97-6) [telefon] Biota-Fisk 66 20 μg/kg VV Cadmium (CAS 7440- 43-9) [telefon] Biota-Mus- ling 230 18 μg/kg VV

Iltforbruget bestemmes for to processer:

1 Iltforbruget af spildt sediment ift. oprensning og bypass 2 Iltforbruget fra overfladen af bypasset sediment der midlertidig aflejres Der er foretaget beregninger og vurderinger for disse forhold, som konstaterer at oprensning og bypass ikke vil få konsekvenser for iltsvind i området.

8.3.7 Vurdering af næringsstoffer

Af bilag B fremgår det, at:

På baggrund af at der ikke sker en tilførsel af kvælstof og fosfor, vurderes der at projektet ikke vil hindre målopfyldelse i vandområdet.

8.3.8 Konklusion

Samlet set vurderes det for vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak: › Det konkluderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse på den økologi- ske tilstand i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak ved oprensning og bypass. Dette skyldes, at tilstanden for de biologiske kvalitetselementer rodfæstede bundplanter, bentiske invertebrater og klorofyl samt de natio- nalt specifikke stoffer ikke forringes ved oprensning og bypass af sediment fra sejlrenden. › Det konkluderes ligeledes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse af den kemiske tilstand ved oprensning og bypass.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA GJØL HAVN 23 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/A283679-04-DOK-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.DOCX › Det konkluderes, at oprensning og bypass ikke vil hindre målopfyl- delse, da der ikke tilføjes kvælstof og fosfor i forbindelse med op- rensning og bypass af sediment fra sejlrenden. Den kan yderligere konkluderes, at spildet ved oprensning og bypass midlertidig aflejring af sediment på bypass-pladsen ikke vil give anledning til øget iltsvind i området.

8.4 Påvirkning af Danmarks Havstrategi Der er vurderet på Havstrategidirektivet ifm. oprensning og bypass af sejlren- desediment fra Gjøl Havn i bilag C.

Nedenfor præsenteres de deskriptorer, der vurderes at have potentiel indvirk- ning på dette projekt. Begrundelsen for de andre deskriptorer fremgår af bilag C.

8.4.1 D1 Biodiversitet

Det vurderes, at havbundens flora og fauna, fisk, havpattedyr samt fugle ikke vil blive påvirket på bestandsniveau, på tilstanden og udbredelsesområde, og at projektet ikke vil hindre opnåelse af god miljøtilstand for biodiversitet.

8.4.2 D4 Havets fødenet

Det vurderes, at påvirkninger på havets fødenet under oprensning og bypass af sediment fra sejlrenden vil være af så begrænset et omfang, at det ikke vil hin- dre opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.

8.4.3 D6 Havbunden

Oprensning og bypass af sediment fra sejlrenden vil forårsage forstyrrelse af havbunden. Desuden vil oprensningen og bypass forårsage spredning af finkor- net sediment, men eftersom der er tale om et begrænset lokalt område, forven- tes denne spredning ikke at give anledning til negative påvirkninger af det ma- rine miljø i resten af Limfjorden.

8.4.4 D11 Undervandsstøj

Oprensningsområdet fungerer allerede som en eksisterende havn og bypassom- rådet ligger i en sejlrende, hvor skibstrafik forventes. Projektet vil foregå i en begrænset periode på omkring 10-40 dage om året afhængig af graveintensite- ten og vil primært generere lavfrekvent støj fra det anvendte udstyr, såsom op- rensningsfartøj gravemaskine. Der forventes ikke kraftige lydtryk (impuls-lyd), der kan forstyrre marine arter, hvilket vurderes at resultere i minimal påvirkning med kun lokale og kortvarige støjgener.

8.4.5 Konklusion

Samlet set konkluderes følgende for Danmarks Havstrategi:

8.5 Påvirkning af Danmarks Havplan Danmarks Havplan udgør den overordnede ramme for planlægning og brug af de danske havområder. Havplanen fastlægger udpegede områder til specifikke aktiviteter og anlæg med det formål at fremme økonomisk vækst, bæredygtig udvikling af havarealer samt ansvarlig udnyttelse af havets ressourcer. Planlæg- ningen tager udgangspunkt i en økosystembaseret tilgang, der skal sikre en bæ- redygtig udvikling og vækst i den maritime sektor samt fremme sameksistens mellem forskellige aktiviteter og anvendelser.

Havplanen omfatter blandt andet planlægning for energisektoren til søs, sø- transport og transportinfrastruktur, fiskeri og akvakultur, råstofindvinding, samt naturbeskyttelse og miljøforbedringer. Derudover indgår bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter, friluftsliv og landindvinding som mulige anvendelser. Planen fastsætter de fysiske rammer, hvorunder offentlige myndigheder kan ud- stede tilladelser og administrere aktiviteter. Havområdet er opdelt i ni zoner, herunder: › Udviklingszoner (blandt andet havbrug, kultur- og omplantningsbanker til skaldyrsproduktion, CO₂-lagring, vedvarende energi og energiøer, efter- forskning og udvinding af olie og gas, transportinfrastruktur, råstofindvin- ding) › Sejladskorridorer › Beskyttelsesforanstaltninger for luftfart › Kabelkorridorer for vedvarende energi › Transitrørledninger › Landindvinding af væsentlig samfundsmæssig betydning › Kompensationsafgravninger › Natur- og miljøbeskyttelsesområder › Generelle anvendelseszoner I dette afsnit vurderes Danmarks Havplan i relation til det aktuelle projektom- råde. Der beskrives de relevante zoner i Havplanen, som ligger inden for eller i nærheden af områderne for oprensning og bypass, herunder potentielle påvirk- ninger på nærliggende zoner.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA GJØL HAVN 25 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/A283679-04-DOK-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.DOCX Sejladskorridorer Bypass-området, men ikke oprensningsområdet, er beliggende i sejladskorridor

S69 (markeret med sort S på Figur 8-2). Formålet med udlægning af området til sejladskorridorer er at sikre, at der ikke lægges hindringer i vejen for den frie sejlads eller at denne væsentligt vanskeliggøres.

Oprensning og bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn vurderes at være i overensstemmelse med Havplanens udlagte zone til sejladskorridor, da der ikke oprenses i denne zone og der ikke bypasses så dybden bliver mindre end mind- stedybden gennem Limfjorden. Oprensning og bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn vurderes dermed at være i overensstemmelse med Havplanens udlagte zone til sejladskorridor, da oprensning og bypass ikke vil vanskeliggøre den frie sejlads. Oprensningsområdet og bypassområdet er beliggende indenfor Natur- og miljø- beskyttelsesområder – N41 (markeret med N på Figur 8-2). Formålet med ud- lægning af området til natur- og miljøbeskyttelsesområde, er at sikre, at Havpla- nen afspejler de områder som er udlagt til havstrategiområder og Natura 2000- områder eller som er fredede for at sikre beskyttelse af havets natur og miljø. Forholdene indenfor Natur- og miljøbeskyttelsesområder er vurderet i Na- tura2000-væsentlighedsvurderingen (bilag A), samt kort gengivet i afsnit 8.1. Gjøl Havn er beliggende i zone til respektafstande for luftfart – Ir9 (markeret med Ir på Figur 8-2). Formålet med udlægning af området til respektafstande for luftfart er at sikre, at offentlige flyvepladsers radarsystemer virker efter hen- sigten, og at eventuelle luftfartshindringer ikke forstyrrer radarsignaler. Oprensning og bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn vurderes at være i overensstemmelse med Havplanens udlagte zone til respektafstande for luftfart, da projektet ikke forventes at påvirke luftfarten.

Natur- og miljøbe- skyttelsesområde Respektafstande for luftfart

Figur 8-2 Oversigt over Havplanens zoner samt oprensningsområder og bypassom- råder.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA GJØL HAVN 27 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/A283679-04-DOK-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.DOCX

8.6 Kumulative effekter I forbindelse med projektet kan der være nærliggende projekter, der kan på- virke de forhold, som der er vurderet i forbindelse med ansøgningen.

Tabel 8-4 Oversigt over kumulative projekter, de respektive mængder og vurdering af kumulative effekter i relation til nærværende projekt.

Kumulative projekter

Mængde – lastmål

(m³) Kumulative effekter Sejlrenden Draget i Lim- fjorden J.nr. 16/05163-12 30.000 Kan evt. forekomme sam- tidig, hvorfor der kan være en kumulativ effekt: › Yderlig suspenderet sediment › Støj/forstyrrelse Nibe Havn J.nr. 16/05670-7 40.000 Kan evt. forekomme sam- tidig, hvorfor der kan være en kumulativ effekt: › Yderlig suspenderet sediment › Støj/forstyrrelse Havnebassinet i Gjøl Havn J.nr. 2020 - 16158 7.300 Kan evt. forekomme sam- tidig, hvorfor der kan være en kumulativ effekt: › Yderlig suspenderet sediment › Støj/forstyrrelse

Bypass-/klapplads Klitgaard Hage ligger nedstrøms to sejlrender i Limfjorden, som bliver vedligeholdt af Kystdirektoratet og Nibe Havn. Pladsen har været be- nyttet til genplacering af oprensningsmaterialer fra de omkringliggende havne i mere end 20 år. Foruden bypass af sediment fra sejlrenden til Gjøl Havn anven- des bypass-/klappladsen også til bypass af sediment fra sejlrenden Draget i Lim- fjorden, Nibe Havn samt klapning af havnesediment i Gjøl Havn. Det vurderes, at det er i et yderst begrænset omfang, at der kan ske klapning eller bypass på Klitgård Hage fra de øvrige tilladelser samtidig med klapning af sediment fra Gjøl. Bypass af sediment fra Draget i Limfjorden, Nibe Havn samt klapning af havne- sediment i Gjøl Havn kan give anledning til kumulative effekter med hensyn til suspenderet sediment, støj og forstyrrelse er der i forbindelse med Natura 2000- væsentlighedsvurdering og Havstrategien (bilag A og bilag C) foretaget en vur- dering af kumulative effekter. Der vurderes ikke at være kumulative effekter i form af en forøgelse af frigivet miljøfarlige forurenende stoffer eller næringsstoffer, da klapning af sediment fra Gjøl sejlrende, sammen med de øvrige gældende tilladelser, ikke vil medføre en

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA GJØL HAVN https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/A283679-04-DOK-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.DOCX yderligere spredning eller frigivelse af miljøfarlige forurenede stoffer, som kan bidrage til at konklusionerne ændres (bilag B). I forbindelse med Natura 2000-væsentlighedsvurdering er der foretaget en vur- dering af de kumulative effekter på marine naturtyper, arter og fugle. De mest betydende effekter er vurderet til at være sedimentspredning og støj. Der er vurderet i bilag A, at der ikke er væsentlige effekter pga. kumulative effekter i forbindelse med projektet. I forbindelse med Havstrategien er der heller ikke konstateret væsentlige kumu- lative effekter. 9 Konklusion Samlet set vurderes det, at: › Der ikke vil være væsentlige påvirkninger på de arter og habitatnaturtyper, der udgør grundlaget for Natura 2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal i forbindelse med projektet. › Projektet vil ikke hindre, at arter og habitatnaturtyper på udpegningsgrund- laget opnår eller bevarer en gunstig bevaringsstatus. › Projektet er ikke i strid med Natura 2000-områdets bevaringsmålsætninger, og områdets integritet forventes at blive bevaret. › Det vil ikke være nødvendigt at gennemføre en Natura 2000-konsekvens- vurdering, da væsentlige påvirkninger kan udelukkes. › For Bilag IV-arterne marsvin, odder og andre hvalarter (hvidnæse, øresvin, vågehval mm. forventes projektet ikke at medføre forsætligt drab eller for- styrrelse, heller ikke beskadigelse eller ødelæggelse af deres yngle- eller ra- steområder. › At spildet ved oprensning og bypass midlertidig aflejring af sediment på by- pass-pladsen ikke vil give anledning til øget iltsvind i området. › Der ikke vil ske en tilstandsforringelse på den økologiske tilstand i vandom- råde 235 Nibe Bredning og Langerak ved oprensning og bypass. Dette skyl- des, at tilstanden for de biologiske kvalitetselementer rodfæstede bundplan- ter, bentiske invertebrater og klorofyl samt de nationalt specifikke stoffer ikke forringes ved oprensning og bypass af sediment fra sejlrenden. › Der ikke vil ske en tilstandsforringelse af den kemiske tilstand i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak ved oprensning og bypass. › At oprensning og bypass ikke vil hindre målopfyldelse, da der ikke tilføjes kvælstof og fosfor i forbindelse med oprensning og bypass af sediment fra sejlrenden.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA GJØL HAVN 29 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/A283679-04-DOK-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.DOCX › At spildet ved oprensning og bypass midlertidig aflejring af sediment på by- pass-pladsen ikke vil give anledning til øget iltsvind i området. › Projektet vil ikke forhindre opfyldelse af miljømålene i Danmarks Havstra- tegi II. Endvidere forventes NOVANA-monitoreringsstationerne ikke at blive påvirket af projektet. › Projektet vurderes at være i overensstemmelse med Danmarks Havplan.

AUGUST 2025

JAMMERBUGT KOMMUNE

BILAG A

BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA HAVERSLEV, ATTRUP OG GJØL HAVN NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING VURDERING AF BILAG IV-ARTER

-- AKT [telefon]-- BILAG 3 -- [ A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bila

AUGUST 2025

JAMMERBUGT KOMMUNE

BILAG A

BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA HAVERSLEV, ATTRUP OG GJØL HAVN NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING VURDERING AF BILAG IV-ARTER

ADRESSE COWI A/S

[adresse]

[postnr by]

TLF [telefon]

FAX [telefon]

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A283679 A283679-04-DOK-006

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

1.0 18. august [postnr by] 2000-væsentlighedsvurde- rering og vurdering af bilag IV-arter [..] [..] [..]

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

5 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx INDHOLD 1 Projektbeskrivelse og konklusion 7 2 Baggrund 9

2.1 Baggrund for projektet 9
2.2 Forvaltning af EU’s habitatdirektiv 9 3 Metode anvendt i habitatvurderingen 10
3.1 Proces for Natura 2000-væsentlighedsvurdering 10
3.2 Proces for Bilag IV-konsekvensvurdering (Kapitel 9) 11 4 Natura 2000 13
4.1 Dokumentationsgrundlag 14 5 Lovgrundlag 15 6 Potentielle påvirkninger 17 7 Identifikation og afgrænsning af Natura 2000-område 18
7.1 Natura 2000-område N15 18 8 Natura 2000-væsentlighedsvurdering 26
8.1 Habitatnaturtyper 26
8.2 Habitatarter 33
8.3 Konklusion 40 9 Vurdering af Bilag IV-arter 41
9.1 Marsvin 42
9.2 Andre Hvalarter 44
9.3 Odder 44
9.4 Konklusion 46

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

7 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx 1 Projektbeskrivelse og konklusion Der planlægges oprensning og bypass af sediment fra sejlrenden indtil Haverslev Havn. Der er behov for at oprense i gennemsnit 1.100 m³ havbundsmateriale om året, med en maksi- mal mængde på 2.500 m³ pr. år. Der ansøges om tilladelse til at oprense en total mængde på 11.000 m³ over en periode på 10 år. Der planlægges oprensning og bypass af sediment fra sejlrenden indtil Attrup Havn. Der er behov for oprensning af gennemsnitligt 2.000 m³ havbundsmateriale pr. år, med en maksimal mængde på 6.400 m³ pr. år. Den samlede an- søgte mængde er 20.000 m³ over en periode på 10 år. Der planlægges oprensning og by- pass af sediment fra sejlrenden indtil Gjøl Havn. Der er behov for oprensning af gennemsnit- ligt 4.000 m³ havbundsmateriale pr. år, med en maksimal mængde på 7.300 m³ pr. år. Den samlede ansøgte mængde er 40.000 m³ over en periode på 10 år. Se projektbeskrivelse for yderligere informationer af dimensioner, analyseprøver, sedimentforhold, beskrivelse af by- passområde samt hydrauliske og morfologiske forhold. Det foreslås, at der undersøges to bypass steder. En til sedimentet fra Haverslev og Attrup (se Figur 5-1 i de respektive ansøgninger samt en til Gjøl sejlrenden (se Figur 5-1 i ansøg- ningen). Der anvendes en ny bypass plads ved udsejlingen sydvest for Middelgrund (be- nævnt Vår Enge). Denne bypass plads vil blive anvendt til sejlrendesediment fra Haverslev og Attrup. Den eksisterende Klitgård Hage (klap/bypass-plads) vil blive anvendt til sejlrende- sedimentet fra Gjøl. Oprensning og bypass af sediment vil medføre sedimentspredning og frigivelse af miljøfar- lige forurenende stoffer og næringsstoffer bundet til sedimentet. Der er derfor foretaget føl- gende vurderinger:

› Natura 2000-væsentlighedsvurdering › Vurdering af Bilag IV-arter › Vurdering af Vandområdeplanerne › Vurdering af Danmarks Havstrategi II

› Projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på arter og habitattyper på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. › Projektet ikke vil forhindre, at arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene opnår og/eller bevarer en gunstig bevaringsstatus. › Natura 2000-områdets integritet vil bevares, hvis projektet gennemføres. › Projektet ikke vil hindre opnåelse af målsætningerne. › Det udelukkes, at der vil ske drab eller forsætlig forstyrrelse af relevante bilag IV-arter i området som følge af projektet. Endvidere udelukkes det at bilag IV-arternes yngleom- råder vil blive beskadiget eller ødelagt som følge af projektet. › Projektet ikke vil give anledning til tilstandsforringelse af den økologiske og kemiske tilstand i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak og ej heller hindre målopfyl- delse. › At oprensning og bypass af sediment ikke vil forhindre, at miljømålene i Danmarks Havstrategi II kan opfyldes samt at NOVANA-moniteringsstationer ikke vil blive påvirket af projektet.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

9 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx 2 Baggrund

2.1 Baggrund for projektet Sejlrenderne ind til Haverslev, Attrup og Gjøl Havn tilsander gradvist med sand fra den om- givende havbund. Der er derfor behov for en til flere årlige oprensninger for at vedligeholde havnelodsens dybdeangivelser. Jammerbugt Kommune har bedt COWI om hjælp til at udar- bejde tre separate ansøgninger om bypass af sediment fra sejlrenderne.

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) har på vegne af Jammerbugt Kommune indsendt til Miljøstyrelsen tre ansøgninger om klapning af havbundsmateriale for havnebas- sin og sejlrende i Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn. Miljøstyrelsen har efterfølgende oversendt ansøgningen til Kystdirektoratet med henblik på om sedimentet kan tillades bypasset. Jammerbugt Kommune har følgende tilladelser, der snart udløber eller allerede er udløbet: › Klaptilladelse: Gjøl Havn Sejlrende (j.nr: MST-802-00077). Udløb den 26. november 2024. › Klaptilladelse: Attrup ydre havn og sejlrende (j.nr: 2020 - 4644). Udløb den 28. april 2025. › Klaptilladelse: Haverslev Havn sejlrende (j.nr: 2020 - 4640). Udløb den 28. april 2025.

2.2 Forvaltning af EU’s habitatdirektiv Natura 2000-områderne er udpeget i henhold til en udmøntning af EU's fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver1. Habitatdirektivet er i dansk lovgivning blandt andet implementeret i ha- bitatbekendtgørelsen2 og de to bekendtgørelser fastsætter blandt andet kravene til myndig- hedernes sagsbehandling, når internationale naturbeskyttelsesområder eller beskyttede ar- ter potentielt kan blive påvirket.

Bekendtgørelserne implementerer de dele af habitatdirektivet, der vedrører beskyttelse af Natura 2000-områder og en række strengt beskyttede arter – de såkaldte bilag IV-arter. De internationale naturbeskyttelsesområder er en samlebetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, der tilsammen udgør Natura 2000-områderne samt Ramsarområ- der. Hvert Natura 2000-område består af et eller flere af disse udpegede områder. I Dan- mark er alle Ramsarområder tillige fuglebeskyttelsesområder.

1 Rådets direktiv 92/43/EØF (om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med se- nere ændringer) og Rådets direktiv 2009/147 (om beskyttelse af vilde fugle) 2 BEK nr. 1098 af 21/08/2023 – Bekendtgørelse om udpegning og administration af inter- nationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

3.1 Proces for Natura 2000-væsentlighedsvurdering Projekter (og planer) skal underkastes en screening, (en væsentlighedsvurdering), for at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt.

Også aktiviteter uden for Natura 2000-områderne er omfattet, såfremt de kan påvirke arter eller naturtyper i selve Natura 2000-området. Vurderingen skal også inddrage, om planen eller projektet i sammenhæng med andre planer og projekter (kumulative virkninger) kan på- virke Natura 2000-området væsentligt. Forsigtighedsprincippet anvendes ved en sådan vur- dering. Hvis det vurderes, at en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, herunder bevarings- målsætninger for udpegningsgrundlaget, kan udelukkes, vil myndighederne kunne viderebe- handle sagen (planen/projektet) efter den øvrige relevante lovgivning. Væsentlighedsvurderingen udarbejdes på baggrund af oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med den eksisterende aktuelle viden om det pågældende Natura 2000-om- råde. 3.1.1 Proces for Natura 2000-konsekvensvurdering Hvis væsentlighedsvurderingens konklusion er, at det ikke kan udelukkes, at en plan eller et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en konse- kvensvurdering. Forsigtighedsprincippet anvendes også ved denne vurdering. Hvis myndigheden ud fra konsekvensvurderingen, har opnået vished for, at en vedtagelse af planen eller projektet ikke medfører skadelige virkninger for det pågældende Natura 2000- områdes integritet, kan sagsbehandling af planen/projektet fortsætte efter anden relevant lovgivning. Dette er tilfældet, når det ud fra den bedste og nyeste videnskabelige viden på området og uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke vil være skadelige påvirkninger af Na- tura 2000-områdets integritet og udpegningsgrundlag, ligesom planen eller projektet ikke må hindre eller forsinke opfyldelse af de målsætninger, der er oplistet for området i den pågæl- dende Natura 2000-plan. Vurderingen skal indeholde fuldstændige, præcise og endelige konstateringer og konklusio- ner, der kan fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl. Hvis en aktivitet kan skade et Natura 2000-områdes integritet (herunder udpegningsgrundla- get), eller kan hindre eller forsinke opfyldelse af målsætningerne, kan planen eller projektet ikke vedtages.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

11 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx 3.1.2 Praksis ved Natura 2000-væsentligheds- og konsekvensvurdering Forsigtighedsprincippet gælder i begge vurderinger. Hermed forstås, at det uden rimelig tvivl og på det bedst tilgængelige, videnskabelige grundlag kan udelukkes, at et projekt medfører skade på området. Vurderingen foretages ud fra en betragtning af risikoen for direkte tab af habitat, forringelse af naturtypers kvalitet, forstyrrelse af arter, fragmentering af levesteder eller andre indirekte virkninger. EU-Domstolen har fastslået, at det skal anses som en væsentlig påvirkning, hvis en plan el- ler et projekt risikerer at hindre bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000- område. EU-Domstolen har dermed understreget, at påvirkningen skal vurderes ud fra, om den er så væsentlig, at de bevaringsmålsætninger, der opstilles i Natura 2000-planen, ikke kan opnås, og hvorefter naturtyperne og arterne skal være stabile eller i fremgang. Hvis en påvirkning kan medføre negative konsekvenser for udpegningsgrundlaget, f.eks. ved at skade beskyttede arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget, er det en væsentlig påvirkning. EU-domstolen har i en dom fastslået, at selv en lille, men varig og uoprettelig re- duktion af en prioriteret naturtype kan udgøre en væsentlig påvirkning, og dermed anses som en skade på et Natura 2000-områdes integritet3. I den anden ende af skalaen må det antages, at en påvirkning som udgangspunkt ikke er væsentlig, f.eks.: › Hvis påvirkningen skønnes at indebære negative udsving i bestandsstørrelser, der er mindre end de naturlige udsving, der anses for at være normale for den pågældende art eller naturtype. › Hvis den beskyttede naturtype eller art efter en konkret vurdering skønnes hurtigt og uden menneskelig indgriben, at kunne opnå den hidtidige tilstand eller en tilstand, der skønnes at svare til eller være bedre end den hidtidige tilstand. › Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en eventuel anlægsfase, der ikke har efter- følgende konsekvenser for de arter og naturtyper, Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, er almindeligvis ikke en væsentlig påvirkning.

3.2 Proces for Bilag IV-konsekvensvurdering (Kapitel 9) Af habitatdirektivet fremgår det ligeledes, at medlemslandene skal indføre en streng beskyt- telse af en række dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets artikel 12 bilag IV, uan- set om disse forekommer inden for eller uden for et Natura 2000-område.

Disse dyrearter omtales i daglig tale som bilag IV-arter og dækker over en lang række for- skellige dyr som f.eks. alle arter af hvaler, alle 17 danske arter af flagermus, odder, ulv, has- selmus og birkemus, samt flere arter af padder, flere arter af insekter, krybdyr, bløddyr og arter af fisk. En række af bilag IV-arterne er også opfattet på habitatdirektivets bilag II, hvor- ved der også skal udpeges egentlige habitatområder for arterne.

1) Forsætligt indfangning eller drab
2) Forsætlig forstyrrelse, især når de yngler eller overvintrer
3) Opbevaring
4) Transport m.m.
5) At yngle- og rasteområder beskadiges eller ødelægges Yngleområder omfatter områder, som er nødvendige for dyrenes parring eller kurtisering, fødsel, eller opvækst af unger. Definitionen dækker også arealer i nærheden af selve yngle- området, hvis afkommet er afhængigt af disse arealer.

Rasteområder defineres som områder, som er vigtige for at sikre overlevelsen af enkelte dyr eller bestande, når disse er i hvile. Rasteområder er således områder, hvor dyrene i eller uden for yngletiden opholder sig for at hvile, sove eller overvintre, opholder sig i skjul i større koncentrationer eller opholder sig for at opfylde vigtige livsfunktioner. For både yngle- og rasteområder gælder, at områder, der benyttes løbende hvert år eller med års mellemrum, skal beskyttes, selv når de ikke aktuelt benyttes af de pågældende ar- ter. Europa-Kommissionen har udarbejdet en vejledning4 til tolkningen af artikel 12-beskyttelsen og har introduceret muligheden for en mere fleksibel beskyttelse af yngle- eller rasteområder baseret på princippet om en vedvarende økologisk funktionalitet (en bredere økologisk for- ståelse af yngle- og rasteområder). Dette er i særdeleshed anvendeligt for arter som havpat- tedyr med et stort udbredelsesområde. Hvis en realisering af en plan eller et konkret projekt har en påvirkning på én af de overstå- ende punkter, kan der ikke meddeles tilladelse, medmindre strenge undtagelsesbetingelser er opfyldt. Det er ligeledes et krav, at vurderingen af forundersøgelsens eventuelle påvirk- ning på bilag IV-arter fremgår af afgørelsen. Til forskel fra Natura 2000-områderne gælder der ikke et særligt forsigtighedsprincip for be- skyttelse og forvaltning af Bilag IV-arter uden for Natura 2000-områderne - dog skal de al- mindelige forvaltningsretlige krav til sagens oplysning være opfyldt.

4 Guidance document on the strict protection of animal species of Community interest under the Habitats Directive 92/43/EEC. https://data.europa.eu/doi/10.2779/3123

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

13 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx 4 Natura 2000 Området, hvor oprensning af Attrup Havn og Gjøl Havn foretages, ligger indenfor grænserne af Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Området, hvor oprensning af Haverslev Havn foretages, ligger udenfor udpegede Natura 2000-områder med nærmeste afstand til Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønde- rup Ådal på 722 m mod vest i fugleflugtslinje (MiljøGIS, 2025).

Ifølge Habitatbekendtgørelsen5 kan der ikke gives tilladelse til at gennemføre projekter, hvis det medfører væsentlig negativ indvirkning på de arter og habitatnaturtyper, som et Natura 2000-område er udpeget for at beskytte eller, at projektet forhindrer opfyldelse af målsætnin- gerne i Natura 2000-området.

En vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder indledes med en væsentlighedsvurde- ring. Denne har til formål, på basis af eksisterende informationer, at vurdere, hvorvidt der er risiko for, at det ansøgte projekt kan medføre væsentlige negative påvirkninger af Natura 2000-området og de arter og naturtyper, som udgør grundlaget for områdets udpegning. Hvis væsentlighedsvurderingen viser, at det ikke kan udelukkes, at undersøgelserne kan medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-områderne, vil ansøger være forpligtet til gennemføre en Natura 2000-konsekvensvurdering. Denne vurdering har omvendt bevis- byrde med særlig vægt på de forhold, der kan medføre væsentlig negativ indvirkning på Na- tura 2000-området. Denne rapport beskriver resultaterne af en Natura 2000-væsentlighedsvurdering af oprens- ning og bypass af sejlrendesediment i Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn, der skal udføres i Limfjorden. Væsentlighedsvurderingen har haft til formål at vurdere: › Om projektet kan medføre væsentlige negative påvirkninger på de arter og naturtyper, som udgør grundlaget for områdets udpegning. › Om projektet vil forhindre, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlagene opnår og/eller bevarer en gunstig bevaringsstatus. › Om områdets integritet vil bevares, hvis projektet gennemføres. › Hvis det ikke kan udelukkes, at projektet vil forårsage væsentlig negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget, så vil en Natura 2000-konsekvensvurdering være påkrævet. Desuden er det vurderet om projektet kan forhindre, at Vandområdeplanernes 2021-2027 målsætninger for området (Bilag B) vil kunne opfyldes og om projektet er i overensstem- melse med Havstrategien (Bilag C). Endelig er projektets indvirkning på marine arter opført på Habitatdirektivets Bilag IV vurderet i kapitel 9.

5 BEK nr. 1098 af 21/08/2023. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale natur- beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet.

4.1 Dokumentationsgrundlag Miljøvurderingen foretages primært på baggrund af eksisterende viden. Eksisterende data for forekomst og tilstand af habitatnatur, forekomst af beskyttede arter, tilstand af vandområ- der samt miljømål oplistet i havstrategien er indhentet via følgende kilder: › Natura 2000-plan Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal (Miljøstyrelsen, 2023) › Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal (Miljøstyrelsen, 2021) › MiljøGIS for høring af Natura 2000-planer 2022-2027 (MiljøGIS, 2025) › Vandområdeplanerne 2021-2027 (Miljøministeriet, 2023) › MiljøGIS for høring genbesøg af vandområdeplaner 2021-2027 (MiljøGIS, 2025) › Danmarks Havstrategi II – Basisanalyse (Miljøministeriet, 2019) › Danmarks Havstrategi II – Overvågningsprogram (Miljøstyrelsen, 2020) › Danmarks Havstrategi II – Indsatsprogram (Miljøministeriet, 2024) › Diverse databaser: Danmarks Miljøportal, naturdata.dk, naturbasen.dk › Diverse videnskabelige artikler og rapporter som refereret i teksten › Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Attrup Havn › Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Haverslev Havn › Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

15 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx 5 Lovgrundlag I dette kapitel beskrives lovgrundlaget for væsentlighedsvurderingen. Natura 2000 er betegnelsen for et sammenhængende netværk af beskyttede naturområder i EU, der er udpegede for at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Følgende direktiver og bekendtgørelser er relevante i relation til miljøvurderingen af oprens- ning og bypass af sejlrendesediment i Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn: › Habitatdirektivet6, der har til formål at fremme biodiversiteten i EU's medlemslande ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af naturtyper og arter, der er opført på di- rektivets bilag I (naturtyper) og bilag II (dyre- og plantearter) ved udpegning af særlige beskyttelsesområder, kaldet habitatområderne. Desuden skal medlemslandene træffe de nødvendige foranstaltninger for at indføre en streng beskyttelsesordning i det natur- lige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der er nævnt i direktivets bilag IV. › Fuglebeskyttelsesdirektivet7, der har til formål at beskytte og forbedre vilkårene for vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene forpligter sig til at udpege fuglebeskyttelsesområder. › Habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 1098 af 21/08/2023), der udgør en væsentlig del af implementeringen af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne i dansk ret. › Lovbekendtgørelse nr. 692 af 26/05/2023 om miljømål mv. for internationale naturbe- skyttelsesområder (Miljømålsloven), der pålægger at staten skal udarbejde Natura 2000-planer og tilhørende basisanalyser. › EU's vandrammedirektiv (Direktiv 2000/60/EF) der fastsætter miljømål om ”god til- stand” for at overfladevand og grundvand indenfor planperioden. EU's vandrammedi- rektiv er implementeret i lov om vandplanlægning (LBK nr. 126 af 26/01/2017) og en række bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (BEK nr. 796 af 13/06/2023). › Havstrategidirektivet (Rådets direktiv nr. 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedi- rektivet)) skal sikre god miljøtilstand i alle europæiske havområder inden 2020. Dan- mark er gennem havstrategidirektivet forpligtet til at opretholde en god miljøtilstand i de danske havområder. I Danmark er Havstrategidirektivet udmøntet i Bekendtgørelse af lov om havstrategi (LBK nr. 123 af 01/02/2024). Ifølge habitatbekendtgørelsen må der ikke må gives tilladelse til projekter og aktiviteter, der kan medføre væsentlige påvirkninger af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Væsentlighedsvurderingen er udarbejdet i overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, hvorefter planer og projekter, der ikke direkte er forbundet med eller nødvendige

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000- væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx for Natura 2000-områdets forvaltning, skal underkastes en vurdering, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Væsentlighedsvurderingen har til formål at vurdere, om det uden rimelig videnskabelig tvivl kan afvises, at det planlagte projekt i sig selv eller i forbin- delse med andre planer og projekter kan medføre væsentlige påvirkninger på disse Natura 2000-områder. Det vil sige, at det vurderes om projektet vil forringe bevaringsstatus eller for- hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000-om- råderne er udpeget for at beskytte (udpegningsgrundlaget). Det skal vurderes, om det forventede projekt kan påvirke et Natura 2000-områders beva- ringsmålsætninger væsentligt. Vurderingen skal fokusere på potentielle påvirkninger af de karakteristika og miljømæssige forhold, der kendetegner det konkrete Natura 2000-område og særligt de konkrete bevaringsmålsætninger for de arter og habitatnaturtyper, der er på områdets udpegningsgrundlag. Hvis væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukke en væ- sentlig påvirkning af Natura 2000-områderne, skal der udarbejdes en konsekvensvurdering. En konsekvensvurdering skal undersøge, om de forventede aktiviteter kan skade Natura 2000-områdernes integritet. Et områdes integritet består af de samlede økologiske struktu- rer, funktioner og processer og skal sikre, at det gør det muligt at opretholde de arter og ha- bitatnaturtyper, der er på områdets udpegningsgrundlag. Ved en konsekvensvurdering af påvirkninger på Natura 2000-områder gælder forsigtigheds- princippet. Hermed forstås, at det uden rimelig tvivl og på det bedst tilgængelige, videnska- belige grundlag kan udelukkes, at et projekt medfører skade på området. De marine arter og habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne er i stor udstrækning afhængige af, at der opnås eller opretholdes en god økologisk tilstand og god kemisk tilstand i de specifikke vandområder under vandrammedirektivet. Dette sikres gennem vandområdeplanlægningen efter lov om vandplanlægning. De indsatser, der er fastlagt i de vandområdeplaner, som også er Natura 2000-områder, skal derfor betragtes som væsentlige bidrag til opnåelsen af målsætninger i Natura 2000-planerne for disse områ- der. Habitatbekendtgørelsen rummer mulighed for fravigelse af forbuddet mod væsentlige påvirk- ninger, hvis der er bydende nødvendige og væsentlige samfundsmæssige interesser og hvis der ikke findes alternativer til det ansøgte og relevante afværgeforanstaltninger er taget i brug. Dette forudsætter dog, at der samtidig foreligger en fuldstændig vurdering af relevante alternativer og disses indvirkning på Natura 2000-områdets bevaringsmålsætninger.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

17 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx 6 Potentielle påvirkninger I det følgende beskrives sandsynlige mulige påvirkninger forbundet med projektet.

På baggrund af projektbeskrivelsen og det anvendte udstyr er der identificeret følgende po- tentielle påvirkninger, som følge af projektet:

› Påvirkning 1: Ophvirvling og spredning af sediment, sedimentspild og sedimentation ved oprensning og bypass › Påvirkning 2: Frigivelse af næringsstoffer, når sediment føres igennem vandsøjlen ved oprensning og bypass › Påvirkning 3: Frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer, når sediment føres igennem vandsøjlen ved oprensning og bypass › Påvirkning 4: Støj og forstyrrelser forårsaget af oprensningsfartøj › Påvirkning 5: Fysisk påvirkning af havbunden hvor der oprenses og bypasses

7.1 Natura 2000-område N15 Oprensnings- og bypassområderne ved Attrup Havn og Gjøl Havn ligger indenfor Natura 2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Oprensningsområdet ved Haverslev Havn ligger udenfor udpegede Natura 2000-områder med nærmeste afstand til Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal på 722 m mod vest i fugleflugtslinje (MiljøGIS, 2025). Projektet kan dermed potentielt påvirke Natura 2000- område N15 (Figur 7-1). Andre omkringliggende Natura 2000-områder er frascreenet, grun- det de dominerende østgående strømretninger i området, projektets omfang og karakter samt afstanden til Natura 2000-områderne, hvilket betyder, at en væsentlig påvirkning kan udelukkes på forhånd.

Natura 2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal inkluderer habitat- område, H15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal og fuglebeskyttelsesområde F1 Ulvedybet og Nibe Bredning.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

19 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx

Figur 7-1 Natura 2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. På kortet ses habitatområde H15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal og fuglebe- skyttelsesområde F1 Ulvedybet og Nibe Bredning samt oprensningsområderne ved Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn markeret med rød og bypassområderne markeret med blå.

7.1.1 Udpegningsgrundlag Natura 2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal og de dertilhø- rende udpegningsgrundlag fremgår af Tabel 7-1.

Natura 2000-områder

Naturtyper

Arter

Natura 2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Habitatområde H15 Sandbanke (1110) Vadeflade (1140) Lagune* (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvold med flerårige planter (1220) Enårig strandvegetation (1310) Strandeng (1330) Indlandssalteng* (1340) Forklit (2110) Grå/grøn klit* (2130) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Tør hede (4030) Enekrat (5130) Kalkoverdrev* (6210) Surt overdrev* (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Hængesæk (7140) Kildevæld* (7220) Rigkær (7230) Bøg på muld (9130) Ege-blandskov (9160) Stilkege-krat (9190) Skovbevokset tørvemose* (91D0) Elle- og askeskov* (91E0) Gul stenbræk (1528) Hedeppletvinge (1065) Kildevældsvindelsnegl (1013) Skæv vindelsnegl (1014) Bæklampret (1096) Flodlampret (1099) Havlampret (1095) Odder (1355) Spættet sæl (1365) Fuglebeskyttelsesområde F1

Rørdrum (Y) Skestork (TY) Knopsvane (T) Pibesvane (T) Sangsvane (T) Grågås (T) Kortnæbbet gås (T) Bramgås (T) Lysbuget knortegås (T) Pibeand (T) Krikand (T) Hvinand (T) Toppet skallesluger (T) Fiskeørn (T) Rørhøg (Y) Blå Kærhøg (T) Hedehøg (Y) Blishøne (T) Klyde (TY) Hjejle (T) Almindelig ryle (Y) Brushane (Y) Dværgterne (Y) Splitterne (Y) Fjordterne (Y)

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

21 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx Natura 2000-områder Naturtyper Arter Natura 2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Havterne (Y) Blåhals (Y)

Terrestriske habitatnaturtyper, søer og vandløb samt terrestriske arter er ikke medtaget i vurderingen, idet væsentlige påvirkninger på forhånd kan udelukkes på land og i søer og vandløb. 7.1.2 Målsætninger I Natura 2000-planen 2022-2027 er der opstillet en række målsætninger for Natura 2000- området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Tabel 7-2 Oversigt over relevante marine målsætninger i 2000-område N15 Nibe Bredning, Hal- kær Ådal og Sønderup Ådal (Miljøstyrelsen, 2023).

Overordnede mål

Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget skal bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus på bio- geografisk niveau, og fugle på udpegningsgrundlaget skal bidrage til at sikre bestandsstørrelsen på nationalt niveau. Målet er, at områdets fjord- og kystnatur udgør et stort sammenhængende natur- område med fjorden, småøerne og strandengene som vidtstrakte og sammenhængende forekom- ster, der rummer velegnede levesteder for eng-, hav- og kystfugle samt sæler.

Målet for områdets to ådale er, at ådalene bevares som sammenhængende naturlandskab med lavt- voksende og lysåbne naturområder. I Sønderup Ådal bevares forekomster af lysåben natur og skov- natur i mosaik.

Områdets vidtstrakte marine naturtyper (1110, 1140, 1150, 1160, 1170) samt strandengsarealerne (1330) sikres. Ligeledes sikres de lysåbne naturtyper, indlandssalteng (1340), enekrat (5130), kalk- overdrev (6210), surt overdrev (6230), kildevæld (7220), rigkær (7230), tidvis våd eng (6410) samt skovnaturtypen stilkegekrat (9190), og arealet af de terrestriske naturtyper søges udvidet og sam- menkædet, hvor det er muligt. Områdets vandløb med vandplanter (3260) og urtebræmmer (6430) sikres. Nævnte naturtyper har enten stærkt ugunstig bevaringsstatus, særlige forekomster i Danmark eller biogeografisk store forekomster i området.

For områdets marine naturtyper sikres en rig bundvegetation og fauna, som bl.a. kan sikre føde- grundlaget for områdets fugle. Området sikres som et godt levested for den større forekomst af spættet sæl.

Levesteder for gul stenbræk og kildevældsvindelsnegl sikres, og udvides og sammenbindes hvor det er muligt. De nævnte arter har stærkt ugunstig bevaringsstatus.

Det er målet at fuglebeskyttelsesområdets vidtstrakte strandenge og uforstyrrede holme fortsat sik- res som nationalt vigtige ynglelokaliteter for skestork, havterne og klyde, hvor de to sidstnævnte gen- nem en årrække har været i tilbagegang på nationalt plan. Der sikres ligeledes levesteder for blå- hals, som i den seneste årrække har udvidet sin danske ynglebestand betragteligt, og nu også findes med en stor bestand i dette områder, hvor den yngler spredt i det meste af området. Strandengene ved Ulvedybet var tidligere kernelokaliteter for engfuglene brushane og almindelig ryle. Begge arter er nu forsvundet som ynglefugle fra området.

Fuglebeskyttelsesområdet har international værdi for en række af områdets trækfuglearter. For sva- nearterne: knop-, sang- og pibesvane, de tre gåsearter: bram-, kortnæbbet- og lysbuget knortegås og en række vand- og andefuglearter hvinand, toppet skallesluger, blishøne og pibeand er det målet, at områdets lavvandede marine områder i Nibe og Gjøl Bredning, Ulvedybet og de tilknyttede strand- enges store værdi som raste- og overnatningsområde opretholdes og sikres. Derudover sikres raste- og overnatningsområderne for hjejle, så arten fortsat kan finde uforstyrrede områder inden for områ- det.

Den økologiske integritet sikres derudover ved god vandkvalitet gennem reduceret tilførsel af næ- ringsstoffer og miljøfarlige stoffer, hvilket reguleres gennem vandområdeplanerne.

Konkrete målsætninger - Generelt

Den samlede forekomst af naturtyper, arter- og fugles levesteder i Natura 2000-området, uanset om de er kortlagt, skal være stabil eller i fremgang, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det.

Konkrete målsætninger – Terrestrisk habitatnatur

For naturtyper med et tilstandsvurderingssystem skal der fortsat være mindst 0,2 ha naturtyper knyttet til flyvesand, mindst ca. 630 ha salttolerante naturtyper, mindst ca. 108 ha våd- bundsnaturtyper og mindst 96 ha tørbundsnaturtyper i tilstandsklasse I-II. Naturtyper i klasse III-V skal være i fremgang mod tilstandsklasse I-II, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det.

For naturtyper uden tilstandsvurderingssystem er målet at bidrage til gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau. Det betyder, at det samlede areal skal være mindst 186 ha. For de skovbevokset naturtyper, skal andelen af store træer og dødt ved være stabil eller stigende. Skovnaturtyper sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje. Der kan dog være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bi- drager til sikring af en skovnaturtype.

Konkrete målsætninger - Arter

For arter uden et tilstandsvurderingssystem er målet at bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau. Levestedernes tilstand (vurderet i form af forekomst og ud- bredelse) og det samlede areal skal være stabilt eller i fremgang.

Konkrete målsætninger - Ynglefugle

Tilstanden og det samlede areal af de kolonirugende fugles kortlagte levesteder må ikke være i tilbagegang, og mindst 75 % af arealet skal være i fremgang mod eller fastholdes i tilstands- klasse I-II.

For engfugle og mose- og rørskovsfugle er målet, at tilstanden og det samlede areal af levesteder i tilstandsklasse I-II er stabil eller i fremgang. Levestederne i tilstandsklasse III-V skal være i fremgang mod tilstandsklasse I eller II, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det

For ynglefugle uden tilstandsvurderingssystem er målet, at de skal bidrage til at sikre og øge bestan- den på nationalt niveau. Levestedernes samlede areal og tilstand (vurderet i form af forekomst og udbredelse) skal være stabil eller i fremgang.

Konkrete målsætninger - Trækfugle

For trækfugle, der kan optræde med nationalt eller internationalt betydende forekomster i fuglebe- skyttelsesområdet, skal deres raste- og overnatningsområder sikres eller være i fremgang, således at området også fremadrettet kan huse en bestand af national eller international betydning.

Konkrete målsætninger – Søer under 5 ha

For søer under 5 ha i tilstandsklasse I-II er målet, at tilstanden skal være stabil eller i fremgang. Søer under 5 ha i tilstandsklasse III-V skal være i fremgang mod tilstandsklasse I-II, så- fremt de naturgivne forhold giver mulighed for det.

Konkrete målsætninger - Marine naturtyper

For vandløb og marine naturtyper henvises til målsætningerne i vandområdeplanerne.

For de marine naturtyper skal tilstand og areal være stabil eller i fremgang og bidrage til gunstig be- varingsstatus på biogeografisk niveau. 7.1.3 Afgrænsning af væsentlighedsvurdering Kun de terrestriske og marine habitatnaturtyper og habitatarter i Natura 2000-området, med risiko for at blive påvirket af oprensning og bypass af sediment i sejlrenderne til Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn, medtages i Natura 2000-væsentligthedsvurderingen i kapi- tel 8. Det vil sige de arealer, hvor der er direkte fysisk påvirkning ved oprensning og bypass samt de nærliggende områder, hvor der kan ske sedimentspredning samt forstyrrelse af ha- bitatarter. Habitatnaturtyper og habitatarter, som ikke kan påvirkes hverken direkte eller indi- rekte afgrænses derfor i denne væsentlighedsvurdering.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

23 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx Tabel 7-3 oplistes udpegningsgrundlagene for Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal og angives med fed skrift hvilke habitatarter, habitatnaturty- per og fuglearter, der formodes at være i risiko for påvirkning i tilladelsesområdet, og som derfor medtages i Natura 2000-væsentlighedsvurderingen i kapitel 8. Tabel 7-3 Oversigt over habitatarter, habitatnaturtyper og fuglearter på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, som potentielt kan påvirkes af nærværende projekt, og som der- med medtages i Natura 2000-væsentlighedsvurderingen. * angiver prioriteret natur- type jævnfør habitatdirektivet. Ved fugle angives i parenteserne "T" for trækfugl og "Y" for ynglefugl. Tekst med fed skrift angiver, at habitatnaturtypen/habitatarten/fugle for- modes at risikere påvirkning i umiddelbar nærhed af tilladelsesområdet.

Natura 2000-områder

Naturtyper

Arter

Rørdrum (Y) Skestork (TY) Knopsvane (T) Pibesvane (T) Sangsvane (T) Grågås (T) Kortnæbbet gås (T) Bramgås (T) Lysbuget knortegås (T) Pibeand (T) Krikand (T) Hvinand (T) Toppet skallesluger (T) Fiskeørn (T) Rørhøg (Y) Blå Kærhøg (T) Hedehøg (Y)

På baggrund af ovenstående afgræsning i Tabel 7-3 vurderes der i kapitel 8 på: › de marine habitatnaturtyper, sandbanke (1110), vadeflade (1140), lagune* (1150), bugt (1160) og rev (1170) › habitatarterne, havlampret (1095), odder (1355) og spættet sæl (1365) Årsagen til frascreening af sø-habitatnaturtyperne er, at søerne ikke vil blive direkte og indi- rekte påvirket af projektet, da søerne er afskærmet fra området, hvor der oprenses og by- passes i Limfjorden. Årsagen til frascreening af vandløbshabitatnaturtyperne er, at vandløbene ikke vil blive di- rekte eller indirekte påvirket af oprensningerne og bypass i Limfjorden. Årsagen til frascreening af skovhabitatnaturtyperne er, at disse ikke vil blive direkte eller in- direkte påvirket af oprensningerne og bypass i Limfjorden. Årsagen til frascreening af terrestriske habitatnaturtyper er, at disse ikke vil blive direkte eller indirekte påvirket af oprensningerne og bypass i Limfjorden. Årsagen til frascreening af de terrestriske habitatarter, Gul stenbræk (1528), Hedeppletvinge (1065), Kildevældsvindelsnegl (1013) og Skæv vindelsnegl (1014) er, at disse ikke vil blive direkte eller indirekte påvirket af oprensningerne og bypass i Limfjorden. Årsagen til frascreening af Bæklampret (1096) og Flodlampret (1099) er, at de lever i åer og vandløb og som dermed ikke vil blive direkte eller indirekte påvirket af oprensningerne og bypass i Limfjorden. Årsagen til frascreening af de trækkende- og overvintrende fugle på udpegningsgrundlagene er, at de er fleksible i deres opholdssteder i de perioder, hvor de befinder sig i Natura 2000- området N15. De kan således anvende mange forskellige områder og den gunstige beva- ringsstatus for trækfuglene er ikke afhængig af enkelte specifikke områder. Forstyrrelsen fra oprensningsfartøjerne vil være lokal omkring oprensningsområderne og for en given lokalitet vil støj kun kunne høres op til 11 timer pr. dag. Det samme gælder for visuel forstyrrelse. Hvis de trækkende- eller overvintrende fugle forstyrres af oprensningsfartøjerne, vil de der- for kunne flyve hen til et nærliggende område i den korte periode hvor forstyrrelsen finder sted. Undtagelsen til dette er de fældende fugle, der også er opgjort på udpegningsgrundla- gene, som trækkende fugle (angivet med et ”T”). Endvidere er oprensning og bypass af

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

25 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx sediment fra sejlrenderne indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn afgrænset til min- dre lokale områder, hvilket betyder, at der kun er tale om påvirkning af minimale potentielle fourageringsområder. Placeringen af aktiviteterne er dermed beskyttet mod sedimentspred- ning med strømmen, som er øst -og vestgående i Limfjorden. Den hydrodynamiske MIKE 21-modellering, som er gennemført i forbindelse med beregning af spredning af sediment og miljøfarlige forurenende stoffer, indikerer, at der ikke vil være en spredning af sediment og miljøfarlige forurenende stoffer udenfor sejlrenderne indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn, som vil kunne påvirke fuglenes fødegrundlag (se afsnit 7.2 i Bilag B).

Tabel 8-1 Oversigt over potentielle påvirkninger på det identificerede Natura 2000-områdes ud- pegningsgrundlag.

Udpegningsgrundlag

Påvirkning

Marine naturtyper:

Sandbanke (1110)

Vadeflade (1140)

Lagune* (1150)

Bugt (1160)

Rev (1170) › Påvirkning 1: Ophvirvling og spredning af sediment, sedi- mentspild og sedimentation ved oprensning og bypass › Påvirkning 2: Frigivelse af næringsstoffer, når sediment fø- res igennem vandsøjlen ved oprensning og bypass › Påvirkning 3: Frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer, når sediment føres igennem vandsøjlen ved oprensning og bypass › Påvirkning 5: Fysisk påvirkning af havbunden hvor der op- renses og bypasses Havpattedyr:

Odder (1355)

Spættet sæl (1365) › Påvirkning 1: Ophvirvling og spredning af sediment, sedi- mentspild og sedimentation ved oprensning og bypass (in- direkte påvirkning på fødegrundlag) › Påvirkning 4: Støj og forstyrrelser forårsaget af oprens- ningsfartøj Fisk: Havlampret (1095) › Påvirkning 1: Ophvirvling og spredning af sediment, sedi- mentspild og sedimentation ved oprensning og bypass

8.1 Habitatnaturtyper 8.1.1 Eksisterende forhold En oversigt over de kortlagte marine habitatnaturtyper i Natura 2000-området ses nedenfor (Figur 8-1 og Tabel 8-2).

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

27 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx

Figur 8-1 Oversigt over de marine habitatnaturtyper tilhørende Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, oprensningsområderne ved Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn markeret med rød samt bypassområderne markeret med blå.

Natura 2000-områdets marine naturtyper er senest kortlagt i 2012. I den forbindelse er der kortlagt 5 marine naturtyper i form af sandbanker (1110), vadeflade (1140), kystlaguner (1150), bugter og vige (1160) og biogene rev (1170).

Naturtype

Naturtype nr.

Kortlægningsår

Kortlagt

Sandbanke

[telefon] 1.477 ha Vadeflade [telefon] 2.492 ha Kystlaguner [telefon] 600 ha Bugter og vige [telefon] 8.605 ha Biogene rev [telefon] 23 ha

Sandbanke

I den centrale del af Nibe Bredning findes en række systemer af barrer relateret til det gennemstrømmende vand samt revlesystemer i de kystnære dele, som alle tilhører naturty- pen sandbanker. Sandbankerne ligger meget lavvandet med en dybde på kun 1-6 m. Fau- nadækningen på sandbankerne ligger mellem 1-10% og bestod af blåmuslinger, strand- snegle, søanemone samt mange flere. Af makroalger er der registreret plysalge, løs søsalat og buskformede rødalger samt ålegræs. Dækningsgraden varierer mellem 2-40% med høje- ste dækningsgrader de steder, der blev fundet ålegræs (Miljøstyrelsen, 2021).

Vadeflade

Vadeflade findes langs kysten i hele habitatområdet, hovedsageligt i den østlige del ved øen Egholm. Naturtypen er er kendt for at huse mange hvirvelløse dyr, og er derfor af stor betyd- ning som fourageringsgrundlag for vadefugle. Omkring Egholm er naturtypen især af betyd- ning for lysbuget knortegæs (Miljøstyrelsen, 2021).

Kystlaguner

Der findes kystlaguner og strandsøer indenfor habitatområdet i vejlen, ved Ulvedybet (Miljøstyrelsen, 2021).

Bugter og vige

Bugter og vige er den dominerende marine naturtype i habitatområdet. Inden for denne na- turtype er ålegræs meget udbredt, især ved Nibe Bredning (Miljøstyrelsen, 2021).

Biogene rev

Der er i habitatområdet registreret 2 lokaliteter med biogene rev. Revene ligger på ca. 3-6 m dybde og består af mellem 30-60 % dække af blåmuslinger. Muslingerne overtræder i ban- keformationer som kan bruges som fasthæftningssubstrat for andre dyr, fx. dyriske svampe (Miljøstyrelsen, 2021).

Vandområdeplanerne

Af de konkrete målsætninger for Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal fremgår det, at der for de marine naturtyper henvises til målsætningerne i vandområdeplanerne 2021-2027. Sikres vandkvaliteten indenfor vandområdeplanerne bi- drager dette til at beskytte de marine naturtyper. Opnåelse eller opretholdelse af god vand- kvalitet indenfor vandområdeplanerne bidrager dermed til en opfyldelse af målsætningerne i Natura 2000-området.

Vurderingen ift. vandområdeplanerne fremgår af Bilag B og opsummeres kort herunder.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

29 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx Der er identificeret et vandområde (kystvand) med relevans for oprensning og bypass af se- diment i Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn, som er 235 Nibe Bredning og Lange- rak. Vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak er omfattet af vandområdeplanen for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn 2021-2027 (MiljøGIS, 2025).

Af vandområdeplanens kortbilag fremgår miljømålene, økologisk tilstand, tilstand for de øko- logiske kvalitetselementer samt kemisk tilstand (MiljøGIS, 2025). Kvalitetselementet med den laveste tilstandsklasse afgør den samlede økologiske tilstand for vandområdet, Tabel 8-3.

Tabel 8-3 Miljømålene, økologisk tilstand, tilstand for de økologiske kvalitetselementer samt ke- misk tilstand for 235 Nibe Bredning og Langerak.

Aspekt

Gældende vandplan

Høringsudkast

Miljømål økologisk tilstand

God

Fytoplankton (klorofyl)

Ringe

Rodfæstede bundplanter

Moderat

Ringe

Bunddyr (bentiske invertebra- ter) God Moderat Iltforhold Ikke anvendelig Ikke anvendelig Vandets klarhed Ikke anvendelig Ikke anvendelig Nationalt specifikke stoffer God Ikke-god (arsen og PCB) Samlet økologiske tilstand Ringe Ringe Miljømål kemisk tilstand God God Kemisk tilstand Ikke-god (BDE, nonylphenoler, bly og kviksølv) Ikke-god (bly, nikkel, kviksølv og cad- mium)

Habitatområde H15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal ligger indenfor vandom- råde 235 Nibe Bredning og Langerak. 8.1.2 Vurdering Sandbanke I sandbankerne i den centrale del af Nibe Bredning findes der makroalger hvor der er regi- streret plysalge, løs søsalat og buskformede rødalger samt ålegræs. Dækningsgraden af ålegræs varierer mellem 2-40% ifølge basisanalysen (Miljøstyrelsen, 2021) og mellem 5- 10% ifølge kortlægningen udført med ROV (Bilag F). Ved højvande og vandgennemstrøm- ning mod øst er det sandsynligt, at finkornet sediment føres ind over sandbankerne i Natura 2000-området ved oprensning og bypass af sediment fra sejlrenderne dels indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn, der alle ligger i umiddelbar nærhed til udpegede sandban- ker. Ålegræs forekommer ifølge satellitbilleder fra DHI ved tæt vegetation i alle oprensnings -og bypassområderne, se Figur 8-2. Dog bør det nævnes, at disse satellitbilleder fra DHI er fra 2018, hvorfor der er foretaget en kortlægning af bundvegetation i de tre sejlrender indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn via. en ROV (Remotely Operated Vehicle). Re- sultaterne fra kortlægningen viste, at der ikke var betydelige mængder af bundvegetation (makroalger, ålegræs og andre havgræsser) i de tre sejlrender indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn, se Bilag F. Derfor vil ålegræs ikke blive påvirket måleligt af udskygning fra sedimentfaner eller bundfældning. Denne vurdering er baseret på både kortlægningen

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000- væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx (Bilag F) samt, at selv ud fra den mest konservative vurdering, er den naturlige sedimente- ring i området høj grundet den kraftige vandgennemstrømning, der er i Limfjorden. Derud- over kan ålegræs overleve en hel måned med lysintensitet under artens minimumskrav (Erftemeijer & Lewis, 2006). Oprensning og bypass forventes at vare op til 6-16 dage for Ha- verslev Havn, 10-40 dage for Attrup Havn og 5-10 dage for Gjøl havn, men udskygningsfor- holdene vil ikke tilnærmelsesvis være kritiske for ålegræs i oprensnings -og bypassområ- derne samt de nærliggende ålegræsbede grundet sedimentspredning. Den største mængde sediment forventes at blive ført mod øst med nettovandstrømmen i Limfjorden. Anden flora og fauna på sandbanke omfatter makroalgerne, plysalge, løs søsalat og buskformede rødal- ger samt blåmuslinger, strandsnegle, søanemone, der alle vurderes til ikke at blive påvirket af den begrænsede sedimentering i forhold til, hvad den naturlige dynamik er i området. Udover sedimentspredning vil frigivelse af kvælstof fra projektaktiviteterne, afhængigt af års- tid (dvs. forhold som lys, temperatur og vandsøjlens stratificering), medføre opblomstring, som kan have udskyggende effekter på ålegræs. Frigivelsen af kvælstof behandles også i Bilag B ift. potentielle påvirkninger på vandområdeplanernes kvalitetselementer heriblandt ålegræs. Frigivelse på næringsstoffer, vurderes ikke at have en væsentlig effekt på ålegræs- sets generelle forekomst i habitatområde H15 eller generelt i Limfjorden nær oprensnings - og bypassområderne ved Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn, se Bilag B. Ud fra ovenstående betragtninger vurderes det, at effekterne af det ansøgte projekt med op- rensning og bypass af sediment fra sejlrenderne indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn er begrænsede, hvorfor væsentlige påvirkninger udelukkes på sandbanke (1110) i Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal.

Figur 8-2 Kortlægning af marin vegetation baseret på satellitbilleder fra 2018 (DHI, 2025).

Vadeflade

Naturtypen vadeflade findes øst for oprensnings -og bypassområderne ved Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn (MiljøGIS, 2025) og kan blive påvirket af sedimentfaner ved øst- gående strømretning. Biota på vadeflader forventes dog i særlig grad at være naturligt til- passet høje partikelkoncentrationer grundet habitatets lavvandede karakter og derved store naturlige eksponering for f.eks. bølger.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

31 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx Ud fra ovenstående betragtninger vurderes det, at effekterne af det ansøgte projekt med op- rensning og bypass af sediment fra sejlrenderne indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn er begrænsede, hvorfor væsentlige påvirkninger udelukkes for udpegningsgrundla- get, vadeflade (1140), i Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal.

Kystlaguner

De kortlagte kystlaguner og strandsøer findes indenfor habitatområdet i vejlen, ved Ulvedybet i den nordlige del af H15 og er afgrænset fra Limfjorden via dæmning (MiljøGIS, 2025). Naturtypen forventes derfor ikke at blive påvirket af sedimentspredning ved højvande og indadgående strømretning, da den dominerende strømretning er østgående. Øget sedimentering forårsaget af oprensning og bypass i sejlrenderne indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn vurderes derfor at være ubetydelige, og det konkluderes at væsentlige påvirkninger kan udelukkes for kystlaguner (1150) i Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal.

Bugter og vige

Bugter og vige (1160) er den dominerende habitattype i Natura 2000-området og selvom ålegræs kan forekomme, er naturtypen domineret af blød siltet bund. De ansøgte projektom- råder i Attrup Havn og Gjøl Havn overlapper med habitatnaturtypen i mindre omfang. I disse områder, hvor oprensning og bypass foretages, vil bundlevende organismer, der bortgraves gå til grunde. Derudover vil der forekomme spredning af sedimentmateriale i projektområ- dets umiddelbare nærhed, hvor tildækning også kan aflive bundfaunaorganismer. Her er der dog tale om midlertidigt tab af bundfaunasamfund, da det er erfaringen, at bundfaunasam- fund vil være genetableret efter 1-2 års forløb (Foden, Rogers, & Jones, 2011; Powilleit, Kleine, & Leuchs, 2006; COWI, 2001; Kiørboe & Møhlenberg, 1982). Grundet vandgennem- strømnignen i Limfjorden må det yderligere forventes, at biota såsom søpunge, snegle, mus- linger, kutlinger og fladfiskeyngel er tilpasset høje sedimenteringsrater og generelt kraftig bunddynamik. Ålegræs forekommer ifølge satellitbilleder fra DHI ved tæt vegetation i alle oprensnings -og bypassområderne, se Figur 8-2. Dog bør det nævnes, at disse satellitbilleder fra DHI er fra 2018, hvorfor der er foretaget en kortlægning af bundvegetation i de tre sejlrender indtil Ha- verslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn via. en ROV (Remotely Operated Vehicle). Resulta- terne fra kortlægningen viste, at der ikke var betydelige mængder af bundvegetation (makro- alger, ålegræs og andre havgræsser) i de tre sejlrender indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn (Bilag F). Derfor vil ålegræs ikke blive påvirket måleligt af udskygning fra sedi- mentfaner eller bundfældning. Denne vurdering er baseret på både kortlægningen (Bilag F) samt, at selv ud fra den mest konservative vurdering, er den naturlige sedimentering i områ- det høj grundet den kraftige vandgennemstrømning, der er i Limfjorden. Derudover kan åle- græs overleve en hel måned med lysintensitet under artens minimumskrav (Erftemeijer & Lewis, 2006). Oprensning og bypass forventes at vare op til 6-16 dage for Haverslev Havn, 10-40 dage for Attrup Havn og 5-10 dage for Gjøl havn, men udskygningsforholdene vil ikke tilnærmelsesvis være kritiske for ålegræs i oprensnings -og bypassområderne samt de nær- liggende ålegræsbede grundet sedimentspredning. Ud fra ovenstående betragtninger vurderes det, at effekterne af det ansøgte projekt med op- rensning og bypass af sediment fra sejlrenderne indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl

Biogene rev

Der er i habitatområdet registreret 2 lokaliteter med biogene rev. Det ene biogene rev, som ligger længst mod vest i Natura 2000-området, er placeret over 13 km øst for Haverslev Havn, over 10 km øst for Attrup Havn og over 5 km vest for Gjøl Havn (MiljøGIS, 2025). Grundet afstand og oprensningernes og bypass’ omfang og karakter i sejlrenderne indtil Ha- verslev Havn og Attrup Havn vurderes sedimentspredning herfra at være ubetydelig ift. på- virkning af det biogene rev. Da sedimentspredningen ikke vil spredes i en betydelig afstand afstand fra Gjøl Havn, vurderes denne også som værende ubetydelig ift. påvirkning af det biogene rev, se Bilag B. Det andet biogene rev, som ligger længst mod øst i Natura 2000-området, er placeret over 21 km øst for Haverslev Havn, over 17 km øst for Attrup Havn og over 2 km øst for Gjøl Havn (MiljøGIS, 2025). Grundet afstand og oprensningernes og bypass’ omfang og karakter i sejlrenderne indtil Haverslev Havn og Attrup Havn vurderes sedimentspredning herfra at være ubetydelig ift. påvirkning af det biogene rev. Da sedimentspredningen ikke vil spredes i en betydelig afstand fra Gjøl Havn, vurderes denne også som værende ubetydelig ift. påvirk- ning af det biogene rev, se Bilag B. Ud fra ovenstående betragtninger vurderes det, at effekterne af det ansøgte projekt med op- rensning og bypass af sediment fra sejlrenderne indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn er begrænsede, hvorfor væsentlige påvirkninger udelukkes for udpegningsgrundla- get, biogene rev (1170), i Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønde- rup Ådal.

Vandområdeplanerne

Det er i Bilag B konkluderet, at projektet ikke vil forringe den økologiske og kemiske tilstand i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak og ej heller hindre målopfyldelse for kvælstof og fosfor.

Det konkluderes dermed, at projektet ikke vil påvirke den konkrete målsætning for de marine naturtyper for Natura 2000-områderne, hvor der henvises til målsætningerne i vandområde- planerne. 8.1.3 Opsummering Sammenfattende konkluderes det, at væsentlige påvirkninger udelukkes på de udpegede habitatnaturtyper i Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Projektet vil dermed ikke hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus for marine natur- typer. Projektet vil ikke påvirke de overordnede eller konkrete målsætninger for de marine naturtyper for Natura 2000-området (Tabel 7-2), hvor der blandt andet henvises til målsæt- ningerne i vandområdeplanerne og at "For de marine naturtyper skal tilstand og areal være stabil eller i fremgang og bidrage til gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau".

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

33 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx

8.2 Habitatarter Potentielle påvirkninger på habitatarter på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området, N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, kunne være indirekte påvirkning på fø- degrundlag via sedimentspredning og spredning af miljøfarlige forurenende stoffer og næ- ringsstoffer fra oprensnings -og bypassaktiviteterne i sejlrenderne indtil Haverslev Havn, At- trup Havn og Gjøl Havn. 8.2.1 Eksisterende forhold Havlampret Havlampretten opvokser i havet som parasit på andre fisk, og vandrer i sommerperioden ind i større vandløb for at gyde. Den gyder på vandløbsstrækninger med god strøm, og hvor vandløbsbunden består af sten og grus. De nyklækkede larver vandrer mod områder med blød bund, hvor de som de øvrige lampretarter ernærer sig af fint organisk materiale, alger og mikroorganismer. Havlampretten er forholdsvis sjælden i Danmark, og man ved på nu- værende tidspunkt ikke ret meget om artens reelle udbredelse i de danske vandløb. Som for alle andre fisk, der opvokser i havet og som gyder i vandløb er det vigtigt, at arternes frie vandring sikres. I NOVANA-programmet er arten overvåget i vandløb i de habitatområder, hvor arten er medtaget på områdernes udpegningsgrundlag (Miljøstyrelsen, 2021).

Der er i NOVANA-programmet ikke foretaget overvågning af havlampret i området. Det er derfor ikke muligt at give en nærmere beskrivelse af artens bestand i området på nuvæ- rende tidspunkt (Miljøstyrelsen, 2021).

Odder

Odderen lever i tilknytning til vandområder, og findes i såvel stillestående som i rindende vand. Arten kan findes i både saltvand og ferskvand, og foretrækker især uforstyrrede vand- løb, søer, moser og fjordområder, med gode skjulesteder i form af tæt vegetation. Odderens udbredelse i Danmark er blevet overvåget på landsplan i det nationale overvågningspro- gram i 2004, 2011-2012 og seneste igen i 2017. Arten blev i 2017 fundet i 332 10x10 km kvadrater mod hhv. 293 og 251 i 2011-2012 og 2004. Samlet set har odderen øget sin ud- bredelse markant over de ca. 15 år den er overvåget i NOVANA-programmet, og har nu etableret en egentlig ynglebestand både på Fyn og i Vestsjælland. Hvis bestanden på Sjæl- land på lang sigt skal sikres, er det afgørende, at arten formår at genkolonisere de egnede levesteder mod sydøst (Miljøstyrelsen, 2021). I dette Natura 2000-område er blev odder i perioden 2013-2019 overvåget i 2017. Der blev i 2017 registreret spor/ekskrementer efter odder på 11 lokaliteter i habitatområdet. Nord for Limfjorden er der fundet spor efter odder ved dæmningen i Ulvedybet, ved udløbet af Fan- negrøft i den nordvestlige del af Ulvedybet samt nær Gjøl Bro ved Haldager Vejle. Syd for Limfjorden er der fundet spor af odder ved Sebber bro, i Vidkær å ved Rødemølle bro nær udløbet til Halkær bredning, ved Halkær bro samt i Herredsbæk i den sydvestligste del af habitatområdet. Endvidere er der fundet spor af odder 4 steder i Sønderup Ådal ved Højris Møllegård, Hyldal Møllegård, ved Vegger bro samt på en lokalitet sydvest for Rebstrup ned til Sønderup å. I overvågningsperioden 2004-2012 blev der fundet spor af odder på de samme overvågningsstationer (Miljøstyrelsen, 2021).

Figur 8-3 Fund af odder i Natura-2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal (Miljøstyrelsen, 2021).

Spættet sæl

Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark. Den forekommer især i de kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede yngle-/hvilepladser på sandbanker, rev, holme og øer. Den danske bestand af spættet har haft en bestandsfrem- gang fra ca. 2.000 dyr i 1976 til ca. 13.000 dyr i 2018, fremgangen skyldes hovedsageligt jagtfredningen i 1977 samt oprettelsen af en række sælreservater med adgangsforbud. Den danske sælbestand blev i 1998 og 2002 ramt af en virus, der slog en større del af bestanden ihjel. I 2007 og 2014 har en del af bestanden været ramt af mindre epidemier. Epidemierne har kun midlertidigt sat bestanden tilbage (Miljøstyrelsen, 2021). Basisanalyse 2022-27 64 Spættet sæl er opdelt i de fire forvaltningsområder/populationer: Vadehavet, Kattegat, den vestlige Østersø og Limfjorden (som bestandsmæssigt opgøres i vestlig Limfjord og central Limfjord). Den gennemsnitlige årlige vækstrate for de fem områ- der har over de sidste fem år været på henholdsvis -3 %, -2 %, 5 %, -8 og -1 %. Vækstra- terne er hovedsageligt negative, hvilket tyder på, at spættede sæl i Danmark nærmer sig

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

35 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx den økologiske bæreevne i de enkelte områder. DCE har ved habitatdirektivets artikel 17 vurdering til EU i 2019, vurderet, at spættet sæl har gunstig bevaringsstatus i Danmark (Miljøstyrelsen, 2021). Spættet sæl findes spredt fouragerende i hele habitatområdets marine del, hvor de bl.a. be- nytter Rønholm midt i Nibe Bredning som hvileplads året rundt. De sidste 10 år har bestan- den varieret meget og er faldet de seneste år til under 20 individer. Udviklingen i sælbestan- den i Limfjorden er svær at tolke, da man mener, sælerne vandrer ind og ud af Limfjorden afhængig af tilgængeligheden af føde (Miljøstyrelsen, 2021). Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark. Den forekommer især i de kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede yngle-/hvilepladser på sandbanker, rev, holme og øer, Figur 8-4.

Figur 8-4 Oversigtskort over større sællokaliteter i Natura 2000-områder (Aarhus Universitet. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 2024).

Udbredelsen af spættet sæl er særlig stor i den vestlige del af Limfjorden i Løgstør Bredning og Nissum Bredning, se Figur 8-5.

Figur 8-5 Oversigtskort over hvilepladser og bevægelsesmønstre for spættet sæl i danske far- vande (Kyhn, 2021).

DCE har i 2019 vurderet, at spættet sæl har gunstig bevaringsstatus i Danmark.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

37 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx

Figur 8-6 Observationer af spættet sæl nær Haverslev Havn og Attrup Havn, hvor blå markerin- ger repræsenterer en enkelt observation (Arter.dk, 2025).

Figur 8-7 Observationer af spættet sæl nær Gjøl Havn hvor blå markeringer repræsenterer en enkelt observation (Arter.dk, 2025).

Som det kan udledes fra Figur 8-6 og Figur 8-7 er spættet sæl både observeret i og omkring Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn (Arter.dk, 2025). 8.2.2 Vurdering Havlampret Projektet medfører ingen påvirkning af havlamprettens gydeområder i vandløbene. Under- vandsstøj kan potentielt påvirke lampretternes adfærd i form af undvigeadfærd. Da påvirk- ningen er midlertidig og kortvarig, og da der ikke forekommer støjende aktiviteter i en læn- gere periode end maksimalt 40 dage vurderes det, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af havlampret som følge af undervandsstøj. Forøgede sedimentkoncentrationer i vandet i oprensningsområdet kan potentielt udgøre en barriere for havlampretternes van- dring. Der findes ingen dokumentation for lamprettens adfærd og respons på sedimentbe- lastning, men lampret er tilpasset et liv nedgravet i sediment i sit juvenile stadie. Derudover viser forsøg med blinde voksne havlampretter, at de migrerer op i vandløb i samme rate som ikke-blinde individer (T.R. Binder and D.G. McDonald, 2007), hvilket indikerer at lav sigtbarhed i vandet ikke er en forhindring. I Loire floden, hvor havlampretten lever og gyder, kan der i flodmundingen forekomme meget høje sedimentkoncentrationer. I 2007 til 2014 blev der målt turbiditet hen over året og døgnet, og i den nedre del måltes mellem 30-40 NTU og mere end 9900 NTU (300 NTU svarede her til en sedimentkoncentration på ca. 500 mg/l) (Isabel Jalón-Rojas, Sabine Schmidt, Aldo Sottolichio, Christine Bertier, 2016). På den baggrund vurderes det, at følsomheden overfor forhøjede sedimentkoncentrationer er lav for havlampret.. Gydeindvandring hos lampretter fra havet sker stort set året rundt (marts til de- cember) med hovedopgang i april-maj måned (Guo, Z, D. Andreou & J. R. Britton, 2017). I Danmark sker selve gydningen formentlig fra april til juli (maksimum gydning sandsynligvis i juni-juli) (Carl, H. & Møller, P.R., 2012). På den baggrund vurderes det, at øgede sediment- koncentrationer i projektet ikke kan påvirke havlampretters vandring væsentligt. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger ved oprensning og by- pass i Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn på havlampret på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal.

Odder

Projektet vil føre til begrænset udsendelse af undervandsstøj fra oprensningsfartøjet, som karakteriseres som øvrig ikke impulsstøj (Energistyrelsen, 2023). Der er udarbejdet en mo- dellering af undervandsstøj i Bilag D, hvor resultaterne viser, at hverken TTS (Temporary Threshold Shift) eller PTS (Permanent Threshold Shift) for oddere vil blive overskredet un- der oprensningen. Der er ligeledes modelleret luftbåren støj i Bilag E, og som det fremgår af resultaterne i Tabel 4, skal odderne være tættere end 1 m på støjkilden før kriterieværdierne overskrides. Det vurderes derfor, at oddere ikke vil blive væsentlig påvirket ved udsendelse af luftbåren støj, da det ikke er sandsynligt, at de vil befinde sig oven vande 1 m fra oprens- ningsfartøjet. Eftersom der kun har været sporadiske observationer af odder nær de forventelige influens- områder ved Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn vurderes forstyrrelse og støj fra op- rensningsfartøjerne ikke at have en nævneværdig betydning for odder, der foretrækker

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

39 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder med gode skjulesteder i form af tæt ve- getation. Sådanne habitater forefindes ikke i nævneværdigt omfang i projekts nærhed eller influensområdet. Selvom odder forekommer i marine miljøer, så kan influensområder ved Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn ikke karakteriseres som værende af betydning for odder. Endvidere er oddere nataktive og eftersom oprensnings -og bypassaktiviteterne kun foregår i dagtimerne vil oddernes potentielle fødesøgning i området ikke blive påvirket. Oprensning og bypass i Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn forgår i et område i Lim- fjorden, hvor der ifølge Arter.dk (2025) kun har været sporadiske observationer af odder. Endvidere er oprensnings -og bypassområderne ved Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn ikke egnede yngle -og rasteområder for odder, da odderen foretrækker uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder med gode skjulesteder i form af tæt vegetation. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger ved oprensning og by- pass i Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn på odder på udpegningsgrundlaget i Na- tura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal.

Spættet sæl

Ifølge Figur 8-6 og Figur 8-7 er der observeret spættet sæl nær oprensnings -og bypassom- råderne til Haverslev havn, Attrup Havn og Gjøl Havn. Studier af adfærdsændringer har vist at sæler generelt ikke reagerer på fartøjer i afstande på over 200 m (Richardson & Greene, 1995), hvorfor den øgede forekomst af oprensningsskibe i nærværende projekt, ikke betrag- tes som værende af betydning for spættet sæl. Derudover er Limfjorden kendetegnet ved en betydelig skibstrafik som f.eks. færgeoverfarter på timebasis samt general skibstrafik mellem den vestlige og østlige del af Limfjorden. Spættet sæls tilstedeværelse i området vidner der- for om en betydelig tilvænningsevne og tolerance overfor skibstrafik, der udsender kontinu- ert luftbåren støj og undervandsstøj. Stor tilvænningsevne for spættet sæl kendes også fra anlægsprojekter som f.eks. Øresundsforbindelsen. Ved anlæggelsen heraf blev det doku- menteret at bestanden syd for Saltholmen, omkring 1.000 m fra Øresundsforbindelsen, ikke blev påvirket i anlægsfasen eller af efterfølgende trafik i driftsfasen (København og Malmø Kommune, 2015). Oprensning og bypass vil også være forbundet med øget undervandsstøj, der udsendes, når sedimentet udlægges enten ved splitning eller gennem bundlemmene samt generel skrue- og maskinstøj fra oprensningsfartøjerne under sejlads. Støj oven vande, antages spættet sæl almindeligvis at være adfærdsmæssigt tolerant. Der anvendes tærskelværdier for spættet sæl i den samlede videre vurdering (Energistyrelsen, 2023). Sælers vejledende høreområde ligger i frekvensområdet 40 Hz til 50 kHz (Energistyrelsen, 2023). Der er udar- bejdet en modellering af undervandsstøj i Bilag D, hvor resultaterne viser, at hverken TTS (Temporary Threshold Shift) eller PTS (Permanent Threshold Shift) for sæler vil blive over- skredet under oprensningen. Der er ligeledes modelleret luftbåren støj i Bilag E, og som det fremgår af resultaterne i Tabel 4, skal sælerne være tættere end 1 m på støjkilden før krite- rieværdierne overskrides. Det vurderes derfor, at spættet sæl ikke vil blive væsentlig påvir- ket ved udsendelse af luftbåren støj, da det ikke er sandsynligt, at de vil befinde sig oven vande 1 m fra oprensningsfartøjet. Suspenderet sediment og sedimentfaner kan mindske sælernes fourageringsmuligheder en- ten ved nedsat sigtbarhed eller fortrængning af byttefisk. Det må dog forventes at både sæ- ler og byttefisk er tilpasset de dynamiske forhold i området og selvom f.eks. pelagiske arter

8.2.3 Opsummering

Sammenfattende konkluderes det, at væsentlige påvirkninger udelukkes på de udpegede habitatarter i Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Pro- jektet vil dermed ikke hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus for marine arter. Projektet vil ikke påvirke de overordnede eller konkrete målsætninger for de marine arter i Natura 2000-området (Tabel 7-2), hvor der blandt andet henvises til at "For arter uden et tilstands- vurderingssystem er målet at bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau. Levestedernes tilstand (vurderet i form af forekomst og udbredelse) og det samlede areal skal være stabilt eller i fremgang".

8.3 Konklusion På baggrund af ovenstående vurderinger i afsnit 8.1 og 8.2 udelukkes væsentlige påvirk- ninger på habitatnaturtyperne og habitatarterne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Endvidere vil projektet ikke være i konflikt med områdets målsætninger.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

41 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx 9 Vurdering af Bilag IV-arter Af habitatdirektivet fremgår det, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets artikel 12 og 13. Disse arter omtales i daglig tale som bilag IV-arter og dækker over en lang række forskellige dyr. I Danmark er f.eks. alle hvaler bilag IV-arter. Dyrearter, omfattet af bilag IV, må ikke fanges, dræbes, forstyrres forsætligt eller få beskadi- get eller ødelagt deres yngle- eller rasteområder. Habitatbekendtgørelsen rummer bestem- melser, der skal sikre overholdelse af beskyttelsen af disse strengt beskyttede arters yngle- eller rasteområder samt voksesteder i forbindelse med myndigheders administration. Yngleområder omfatter områder, som er nødvendige for dyrenes parring eller kurtisering, fødsel, eller opvækst af unger. Definitionen dækker også arealer i nærheden af selve yngle- området, hvis afkommet er afhængigt af disse arealer. Rasteområder defineres som områder, som er vigtige for at sikre overlevelsen af enkelte dyr eller bestande, når disse er i hvile. Rasteområder er således områder, hvor dyrene i eller uden for yngletiden opholder sig for at hvile, sove eller overvintre, opholder sig i skjul i større koncentrationer, eller opholder sig for at opfylde vigtige livsfunktioner. For både yngle- og rasteområder gælder, at områder, der benyttes løbende hvert år eller med års mellemrum, skal beskyttes, selv når de ikke aktuelt benyttes af de pågældende ar- ter. Hvis et projekt har en påvirkning på én af de overstående punkter, kan der ikke meddeles tilladelse, medmindre strenge undtagelsesbetingelser er opfyldt. Det er desuden et krav, at vurderingen af projektets eventuelle påvirkning på bilag IV-arter fremgår af afgørelsen8. Europa-Kommissionen har udarbejdet en vejledning9 til tolkningen af artikel 12-beskyttelsen og har introduceret muligheden for en mere fleksibel beskyttelse af yngle- eller rasteområder baseret på princippet om en vedvarende økologisk funktionalitet (en bredere økologisk for- ståelse af yngle- og rasteområder). Beskyttelsen indebærer, at yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter som udgangspunkt ikke må beskadiges eller ødelægges af aktiviteter, der ansøges om eller planlægges for. Områder, der benyttes til fødesøgning, er kun omfattet af beskyttelsen, hvis de samtidigt bruges som yngle- eller rasteområde. Yngleområder omfatter jf. habitatvejledningen (Miljøstyrelsen, Habitatvejledningen, 2020) områder, som er nødvendige for:

8 Bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elprodukti- onsanlæg og elforsyningsnet på havet, jf. § 4 og 5. 9 Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet, 2021

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000- væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx › Parring eller kurtisering › Fødsel (kælvning) › Opvækst af unger f.eks. diegivning For de marine havpattedyr er der dog ikke udpeget deciderede yngleområder, da fødsler un- der vand meget sjældent observeres. Dog kan observationer af arter i perioden for yngleak- tiviteter indikere, hvilke områder, der benyttes til yngleaktiviteterne. I Danmark er f.eks. de højeste forekomster af marsvin med kalve observeret langs den jyske vestkyst og i Bæltha- vet (Sveegaard, S., Nabe-Nielsen, J. & Teilmann, J., 2018). Overordnet set, skal det sikres, at den økologiske funktionalitet af den pågældende be- stands yngle- og rasteområder, samlet set opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. Økologisk funktionalitet skal vurderes ud fra en bred økologisk betragtning af det samlede leveområde for en population af en given art, snarere end for enkelte lokaliteter og delpopu- lationer. Projektområdet er beliggende i den atlantisk marine biogeografiske region, hvor det ift. un- dervandsstøj kan være relevant at undersøge de marine bilag IV-arter; marsvin, hvidnæse, odder og vågehval (Tougaard, Sveegaard, & Galatius, 2021). Bilag IV-arter nær projektom- rådet er undersøgt via Arter.dk (2025), hvor observationer af arter kan registreres. Rele- vante arter i umiddelbar nærhed af projektområdet er marsvin og odder (Arter.dk, 2025). Yderlige er nyeste artikel om fund af hvidnæser i dansk farvand benyttet, som viser, at der er registreret en hvidnæse, som udviser yngleaktivitet nær projektområdet i (Alstrup, A. K. O., Kinze, C. C., Kristensen, N. M., Jensen, T. H., Thøstesen, C. B., Larsen, H. L.,... & Pagh, S., 2024). Da der ikke er registreret vågehvaler nær projektområdet, behandles disse ikke yderligere i nærværende vurdering. Det er ikke registreret terrestriske bilag IV-arter indenfor eller i nærheden af projektområdet, hvorfor de terrestriske arter ligeledes ikke behandles yderligere. Ud fra projektets marine aktiviteter, som består af oprensning og bypass af sediment i sejl- renderne indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn, vurderes det, at de potentielle påvirkninger på marine bilag IV-arter vil være undervandsstøj fra oprensningsfartøjerne samt fysisk forstyrrelse fra maskineri.

9.1 Marsvin 9.1.1 Eksisterende forhold Marsvinet er den eneste hval, der yngler i dansk farvand, og er ret almindelig i Kattegat og Skagerrak, men forekommer sjældent i Limfjorden. Ifølge Arter.dk (2025) har der ikke været nogle observationer af marsvin i nærområderne til Haverslev Havn, Attrup Havn eller Gjøl Havn i Limfjorden. Der har været nogle sporadiske observationer af marsvin i den vestlige del af Limfjorden hvilket kunne tyde på, at enkelte marsvin fra Nordsøen ind imellem besø- ger området (Arter.dk, 2025). Ligeledes har der været nogle sporadiske observationer af marsvin i den østlige del af Limfjorden omkring Aalborg, hvilket kunne tyde på, at enkelte

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

43 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx marsvin fra Kattegat ind imellem besøger området (Arter.dk, 2025). Ifølge den seneste sam- menfatning fra DCE ses marsvin i Limfjorden hovedsageligt ved Nissum Bredning (marsvin fra Nordsøen) og Langerak (marsvin fra Bælthavet) (Sveegaard, S., Nabe-Nielsen, J. & Teilmann, J., 2018). DCE vurderer i 2023, at de marine habitatområder i Limfjorden, har lille betydning for populationen af marsvin (Sveegaard, S., Nabe-Nielsen, J. & Teilmann, J., 2018). Foruden bifangst og reduceret fødegrundlag påvirkes marsvin også af forstyrrelser forårsa- get af menneskelige aktiviteter til havs, som i samspil med de andre presfaktorer kan med- føre kumulative effekter på arten (Søgaard, B., Asferg, T., 2007). Undervandsstøj fra bl.a. skibe, sonarer og anlægsarbejde kan medføre nedsat hørelse, maskering af vigtige signaler og adfærdsresponser (Tougaard, J., 2014). Marsvin vurderes at være mest følsomme over- for forstyrrelser i yngle- og dieperioden samt i parringssæsonen, hvilket strækker sig over perioden fra maj-august. Da marsvin har brug for et næsten kontinuert fødeindtag dag og nat for at dække deres energibehov er de særdeles sårbare overfor forstyrrelser, som afbry- der eller nedsætter deres evne til at ekkolokalisere effektivt efter føde (Danuta Maria Wisniewska mf.l.). Marsvin er opført på habitatdirektivets bilag IV og er således strengt be- skyttet i hele dets udbredelsesområde. Marsvinet optræder som ikke truet (LC) på den dan- ske Rødliste (Aarhus Universitet, 2025). 9.1.2 Vurdering af påvirkninger Forsætligt drab og forstyrrelse af marsvin Oprensning ved skib med gravemaskine er ikke af en sådan karakter, at det kan medføre drab på marsvin. Bilag IV-arter må ikke forsætlig forstyrres. Dette gælder i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler eller udviser yngelpleje. Forstyrrelser under yngleperioden (par- ring, kælvning og dieperiode) kan få indflydelse på marsvins ynglesucces og dermed også på deres bevaringsstatus. Mor-kalv parrene er særligt sårbare overfor støjpåvirkninger i den første tid efter kælvning, hvor kraftig forstyrrelse kan skræmme mor og kalv fra hinanden el- ler stresse moren, så moren ikke får nok føde og eventuelt ikke producerer nok mælk. Sce- narier som disse nedsætter ungens sandsynlighed for at overleve den første vinter.

Oprensning og bypass foregår i en begrænset periode og forventes at vare op til 6-16 dage for Haverslev Havn, 10-40 dage for Attrup Havn og 5-10 dage for Gjøl havn og er begrænset til lavfrekvent støj fra maskineriet (oprensningsfartøj med påmonteret gravemaskine). Der vil ikke forekomme kraftige lydtryk (imulslyd), som kan medføre drab eller forsætlig forstyrrelse af marsvin. Undervandsstøj fra oprensningsfartøjet karakteriseres som øvrig ikke impulsstøj (Energistyrelsen, 2023). Der er udarbejdet en modellering af undervandsstøj i Bilag D, hvor resultaterne viser, at hverken TTS (Temporary Threshold Shift) eller PTS (Permanent Thres- hold Shift) for marsvin vil blive overskredet under oprensningen. I modelleringen af under- vandsstøj i Bilag D viser resultaterne for potentiel adfærdspåvirkning af marsvin, af det kan forekomme inden for en afstand af 300 m fra aktiviteten. Dog foregår oprensning -og bypas- saktiviteterne i et område i Limfjorden, hvor der ifølge Arter.dk (2025) ikke har været nogle observationer af marsvin og ifølge den seneste sammenfatning fra DCE er de marine habi- tatområder i Limfjorden af lille betydning for populationen af marsvin (Sveegaard, S., Nabe- Nielsen, J. & Teilmann, J., 2018). Derfor vurderes der, at der ikke vil medføres en adfærds- forstyrrelse af marsvin både i og udenfor projektområdet. Det udelukkes dermed, at der vil ske drab eller forsætlig forstyrrelse af marsvin som følge af projektet.

9.2 Andre Hvalarter 9.2.1 Eksisterende forhold Andre hvaler end marsvin forekommer sjældent i Limfjorden. I 2016 blev to delfiner (ukendt art) observeret ved Musikhuset i Aalborg (Hvaler.dk, 2025). Ifølge Arter.dk (2025) har der ikke været nogle observationer af hvidnæse eller vågehval. Der har været en enkelt obser- vation af et øresvin i 2020 ud fra Pieren i Aalborg (Arter.dk, 2025). Da andre hvaler kun fore- kommer sjældent som strejfende individer, behandles de ikke nærmere i det følgende.
9.3 Odder 9.3.1 Eksisterende forhold Odderen lever i tilknytning til vandområder, og findes i såvel stillestående som i rindende vand. Arten kan findes i både saltvand og ferskvand, og foretrækker især uforstyrrede vand- løb, søer, moser og fjordområder med gode skjulesteder i form af tæt vegetation (Miljøstyrelsen, 2021).

I området nær Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn er der fundet spor efter odder ved dæmningen i Ulvedybet, ved udløbet af Fannegrøft i den nordvestlige del af Ulvedybet samt nær Gjøl Bro ved Haldager Vejle (Miljøstyrelsen, 2021). Endvidere er der fundet enkelte ob- servationer af odder nær Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn, se Figur 9-1 og Figur 9-2.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

45 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx

Figur 9-1 Observationer af odder nær Haverslev Havn og Attrup Havn hvor blå markeringer re- præsenterer en enkelt observation (Arter.dk, 2025).

Figur 9-2 Observationer af odder nær Gjøl Havn hvor blå markeringer repræsenterer en enkelt observation (Arter.dk, 2025).

Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder

Oprensning og bypass i Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn forgår i et område i Lim- fjorden, hvor der ifølge Arter.dk (2025) kun har været sporadiske observationer af odder. Endvidere er oprensnings -og bypassområderne ved Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn ikke egnede yngle -og rasteområder for odder, da odderen foretrækker uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder med gode skjulesteder i form af tæt vegetation. Der- for vurderes det, at påvirkninger fra oprensning -og bypassaktiviteterne ikke er af sådan en karakter, at det vil beskadige eller ødelægge yngle -og rasteområder for odder, hvilket derfor udelukkes i nærværende vurdering.

9.4 Konklusion Ud fra ovenstående vurdering af bilag IV-arter konkluderes det, at oprensning og bypass i Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn ikke vil give anledning til forsætligt drab eller for- styrrelse af arterne; marsvin, odder og andre hvalarter (hvidnæse, øresvin, vågehval mm.), Det konkluderes endvidere ud fra ovenstående vurderinger, at oprensning og bypass i Ha- verslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn ikke vil give anledning til beskadigelse eller øde- læggelse af yngle- eller raste områder for arterne; marsvin, odder og andre hvalarter (hvid- næse, øresvin, vågehval mm.).

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

47 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx 10 Kumulative påvirkninger I forbindelse med vurderingen af om der kan være kumulative effekter i forbin- delse med oprensning og bypass i Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er der nedenfor listet de kendte projekter der er i nærområdet. Bypass-/klapplads Klitgaard Hage ligger nedstrøms to sejlrender i Limfjorden, som bliver vedligeholdt af Kystdirektoratet og Nibe Havn. Pladsen har været be- nyttet til genplacering af oprensningsmaterialer fra de omkringliggende havne i mere end 20 år. Foruden bypass af sediment fra sejlrenden til Gjøl Havn anven- des bypass-/klappladsen også til bypass af sediment fra sejlrenden Draget i Lim- fjorden, Nibe Havn samt klapning af havnesediment i Gjøl Havn. Maksimale år- lige mængder fremgår af Tabel 10-1. Tabel 10-1 Årlige maksimale tilladte mængder af sediment (m³ lastmål) for de kumu- lative projekter ved sejlrenden Draget, Nibe Havn og havnebassinet i Gjøl Havn i bypassområdet/klappladsen Klitgård Hage.

Kumulative projekter i Klitgård Hage

Årlig maks. mængde (m³ - last- mål) Sejlrenden Draget (Tilladelse til bypass efter Kystbeskyttelsesloven af rent oprensningssedi- ment fra sejlrenden Draget i Limfjorden, Aalborg Kommune) J.nr. 16/05163-12 30.000 Nibe Havn (Tilladelse til at foretage bypass ud for Nibe Havn, Aalborg Kommune) J.nr. 16/05670-7 40.000 Havnebassinet i Gjøl Havn (Gjøl Havn, Klaptil- ladelse) J.nr. 2020 – 16158* 7.200 *Bemærk: Mængden vedrørende havnebassinet i Gjøl Havn gælder for en femårig periode. I de tidligere tilladelser til klapning/bypass af sediment fra Nibe og Gjøl har der været et vilkår om, at disse ikke kunne klappe/bypasse samtidig. Der vil således ikke forekomme bypass/klapning fra disse områder samtidig med bypass fra sejlrenden. Bypass fra sejlrenden ved Draget kan være en kumulativ effekt. Der er meddelt tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Draget d. 20-12- 2017. Der er tale om rent sejlrendesediment og det er derfor vurderet, at der i forbindelse med aktiviteten ikke vil ske en yderligere spredning eller frigivelse af miljøfarlige forurenede stoffer samt forstyrrelse, der kan bidrage til at konklusio- nerne i ovenstående vurderinger ændres. Bypasspladsen ved Vår Enge er beliggende nedstrøms Marbjerg Løb og Bejstrup Løb. Området ønskes anvendt til bypass af sediment fra sejlrenderne til Attrup Bypassplads Klit- gård Hage Bypassplads Vår Enge

Kumulative projekter i Vår Enge

Årlig maks. mængde (m³ - lastmål) Spild i forbindelse med oprensning mellem Aggersundbroen til Vår Enge (Marbjerg Løb og Bejstrup Løb) 100.000*0,05 = 5.000

I forbindelse med modellering af oprensning og bypass fra Haverslev og Attrup Havne, er de to modelleret i forlængelse af hinanden. Der kan forekomme op- rensning af Marbjerg Løb og Bejstrup Løb samtidig med aktiviteterne på Vår Enge bypass-pladsen. Det vurderes dog, at der er tale om en meget lille påvirk- ning, da påvirkningen kun er spildet der forekommer ved oprensning af de to strækninger, eftersom sedimentet fra Marbjerg Løbet og Bejstrup Løbet ikke genplaceres på Vår Enge. Desuden kan der være forstyrrelse lige rund om op- rensningsfartøjet. Det betyder at der kan forekomme et overlap i forbindelse med samtidige aktiviteter. Da der maksimal er tale om 0,1 cm aflejring og kun en meget lokal støj, vurderes det at mængden fra spild fra oprensning fra Mar- bjerg Løbet og Bejstrup Løbet, ikke vil have betydning for vurderingerne i for- hold til udpegningsgrundlaget, som er foretaget i forbindelse med oprensning og bypass fra Haverslev og Attrup Havne.

Samlet vurdering

Det vurderes, at kumulative effekter af oprensning og bypass/klapning i de nævnte projekter ikke vil have en væsentlig påvirkning på arter og habitatnatur- typer på udpegningsgrundlaget, da den naturlige sedimenttransport i Limfjorden er relativ høj og der løbende er gennemsejling af selve sejlrenden af forskellige fartøjer. Dette skyldes, at der på baggrund af ovenstående vurderinger i afsnit

8.1 og 8.2 udelukkes væsentlige påvirkninger på habitatnaturtyperne og ha- bitatarterne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området N15 Nibe Bred- ning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Endvidere vil projektet ikke være i konflikt med områdets målsætninger. En kumulativ stigning i suspenderet sedimentkon- centration (SSC) og forstyrrelse/støj forventes at være begrænset, da sedimen- tet fra oprensning og bypass kun vil være midlertidigt til stede, og der kun sjæl- dent vil være overlappende aktiviteter.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER

49 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx 11 References Alstrup, A. K. O., Kinze, C. C., Kristensen, N. M., Jensen, T. H., Thøstesen, C. B., Larsen, H. L.,... & Pagh, S. (2024). Further Evidence for Breeding White-Beaked Dolphin (Lagenorhynchus albirostris) in Inner Danish Waters. Coasts, 4(2), 226-234.

Arter.dk. (april 2025). Arter.dk. Hentet fra Arter.dk:

https://arter.dk/taxa/taxon/details/30f72bf9-f785-ea11-aa77- 501ac539d1ea

Carl, H. & Møller, P.R. (2012). Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum, s. 73-83. COWI. (2001). The great Belt Link. The monitoring programme 1987-2000. COWI and DHI Joint Venture: Sund & Bælt. Danuta Maria Wisniewska mf.l.. (u.d.). Ultra-High Foraging Rates of Harbor Porpoises Make Them Vulnerable to Anthropogenic Disturbance. Current Biology, Volume 26, Issue 11, 2016, Pages 1441-1446,, https://doi.org/10.1016/j.cub.2016.03.069. DHI. (april 2025). marin Vegetation. Hentet fra https://marine- vegetation.satlas.dk/: https://marine-vegetation.satlas.dk/ Energistyrelsen. (2023). Guideline for underwater noise. Installation of impact or vibratory driven piles. Energistyrelsen. Erftemeijer, P. L., & Lewis, R. (2006). Environmental impacts of dredging on seagrasses: A review. Marine pollution bulletin, 52, 1553-1572. Foden, J., Rogers, S., & Jones, A. (2011). Human pressures on UK seabed habitats: A cumulative impact assessment. Marine Ecoology Progress Series, 428, 33-47. Guo, Z, D. Andreou & J. R. Britton. (2017). Sea Lamprey Petromyzon marinus Biology and Management Across Their Native and Invasive Ranges:

Promoting Conservation by Knowledge Transfer. Reviews in Fisheries

Science & Aquaculture.

Hvaler.dk. (juli 2025). Hvaler.dk. Hentet fra http://hvaler.dk/nyheder.html

Isabel Jalón-Rojas, Sabine Schmidt, Aldo Sottolichio, Christine Bertier. (2016). Tracking the turbidity maximum zone in the Loire Estuary (France) based on a long-term,high-resolution and high-frequency monitoring network. Keller, O. L., & R, K. (2006). Litterature Review of Offshore Wind Farms with Regard to Fish Fauna. Zucco C, Wende W, Merck T, Köchling I, Köppel J (eds) Ecological Research on Offshore Wind Farms: International Exchange of Experience. Kiørboe, & Møhlenberg. (1982). Sletter havet sporene? En biologisk undersøgelse af miljøpåvirkninger ved ral- og sandsugning. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. Kyhn, L. S. (2021). Geotekniske og geofysiske forundersøgelser til Energiø Østersø. Vurdering af påvirkning på havpattedyr.. Aarhus Universitet, DCE –Nationalt Center for Miljø og Energi. København og Malmø Kommune. (2015). Resultater af fase 2 miljøfrågor. Øresundsmetro København Malmø. MiljøGIS. (april 2025). MiljøGIS for høring af Natura 2000-planer 2022-2027. Hentet fra https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=natura2000planer3-2022: https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=natura2000planer3-2022

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERERING OG VURDERING AF BILAG IV-ARTER https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-006_Bilag A_Natura 2000- væsentlighedsvurdering og vurdering af Bilag IV-arter.docx MiljøGIS. (april 2025). MiljøGIS for høring genbesøg af vandområdeplaner 2021- 2027. Hentet fra https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3genbe soeg2024: https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3genbe soeg2024 Miljøministeriet. (2019). Danmarks Havstrategi - Basisanalyse. Miljøministeriet. Miljøministeriet. (2023). Vandområdeplanerne 2021-2027. Miljøministeriet. Miljøministeriet. (2024). Danmarks Havstrategi II. Tredje del. Indsatsprogram. Miljøministeriet. Miljøstyrelsen. (2020). Danmarks Havstrategi II. Anden del. Overvågningsprogram. Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen. (2021). Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, revideret. Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen. (2023). Natura 2000-plan 2022-[postnr by], Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Miljøstyrelsen. Powilleit, M., Kleine, J., & Leuchs, H. (2006). Impacts of experimental dredged material disposal on a shallow, sublittoral macrofauna community in Mecklenburg Bay (Estern Baltic Sea). Marine Pollution Bulletin, 52, 386- 396. Richardson, W. J., & Greene, C. R. (1995). Marine Mammels and Noise. London: Academic Press. Sveegaard, S., Nabe-Nielsen, J. & Teilmann, J. (2018). Marsvins udbredelse og status for de marine habitatområder i danske farvande.. Aarhus Universitet, DCE. Søgaard, B., Asferg, T. (2007). Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV. Faglig rapport fra DMU nr. 635. T.R. Binder and D.G. McDonald. (2007). Is there a role for vision in the behavior of sea lampreys (Petromyzon marinus) during their upstream spawning migration?. Can. J. Aquat. Sci. 64: 1403-1412. Tougaard, J.. (2014). Vurdering af effekter af undervandsstøj på marine organis-mer. Del 2 – Påvirkninger. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 51 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 45. Tougaard, J., Sveegaard, S., & Galatius, A. (2021). Marine mammal species of relevance for assessment of impulsive noise sources in Danish waters. DCE. Aarhus Universitet. (juli 2025). Institut for Bioscience. Rødlistesystemet. Hentet fra Institut for Bioscience. Rødlistesystemet: https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist/soeg-en- art?artid=26703 Aarhus Universitet. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. (juli 2024).

NOVANA. Hentet fra https://novana.au.dk/arter/arter- 2016/pattedyr/spaettet-sael: https://novana.au.dk/arter/arter- 2016/pattedyr/spaettet-sael https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX

ADRESSE COWI A/S

[adresse]

[postnr by]

TLF [telefon]

FAX [telefon]

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A283679 A283679-04-DOK-007

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

1.0 18.08.[postnr by] af vandområdeplaner [..]/[..] [..]/[..] [..]

AUGUST 2025

JAMMERBUGT KOMMUNE

BILAG B

BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT

FRA HAVERSLEV, ATTRUP OG GJØL HAVN VURDERING AF VANDOMRÅDEPLANERNE

-- AKT [telefon]-- BILAG 4 -- [ A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner ] --

1.1 Læsevejledning 3
1.2 Projektbeskrivelse 4 2 Lovgrundlag 6
2.1 Vandrammedirektivet og lov om vandplanlægning 6
2.2 Miljømål og indsatser 6
2.3 Fastlæggelsen af vandområders tilstand 7
2.4 Indsatsbekendtgørelsen og begrebet forringelse 7 3 Potentielle påvirkninger ved projektet 9 4 Metode 10 5 Modelforudsætninger 10 6 Eksisterende forhold 15
6.1 Berørte vandområde 15
6.2 NOVANA – Det nationale overvågningsprogram 16
6.3 Eksisterende tilstand for kystvande 17 7 Vurdering af påvirkning på vandområdet 21
7.2 Vurdering af påvirkning på vandområdets økologiske tilstand 22
7.3 Vurdering af påvirkning på vandområdets kemiske tilstand 35
7.4 Næringsstoffer 43
7.5 Vurdering ift. NOVANA-overvågningen 44
7.6 Vurdering ift. iltsvind 46
7.7 Kumulative effekter 49 8 Konklusion og sammenfattende vurdering af påvirkninger på vandområdet 50 9 Referencer 51

BILAG B

3 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX 1 Indledning De danske myndigheder er – som led i gennemførelsen af vandrammedirektivet - forpligtet til i deres administration at forebygge forringelse af tilstanden for overfla- devandområder og grundvandsforekomster og sikre opfyldelse af fastlagte miljø- mål.1 I dette bilag foretages en beskrivelse af de påvirkninger samt en vurdering af, om disse vil kunne medføre en forringelse eller vil kunne hindre opnåelse af de fast- satte miljømål i overensstemmelse med de krav til vurderinger, som er fastlagt i indsatsbekendtgørelsens §8. I beskrivelsen af projektets påvirkninger og vurderingen heraf indgår alle påvirknin- ger, der ikke på forhånd kan udelukkes som ubetydelige, det vil sige de direkte, in- direkte, afledte og kumulative effekter under oprensning og bypass. Vurderingerne danner grundlag for Kystdirektoratets vurdering af, om der kan med- deles tilladelse til det ansøgte projekt i overensstemmelse med indsatsbekendtgø- relsens § 8. Der er fastsat miljømål for økologisk og kemisk tilstand for kystvande ud til 1 sømil fra basislinjen. Der er derudover for de såkaldte territoriale farvande – fra 1 sømil til 12 sømil fra basislinjen – fastsat mål for kemisk tilstand.

1.1 Læsevejledning I de følgende afsnit er foretaget en vurdering af projektets nuværende kendte på- virkninger på en række vandforekomster, som med udgangspunkt i projektbeskri- velsen vurderes at kunne blive påvirket. Vurderingerne er foretaget med udgangs- punkt i de krav til vurderinger, som er fastlagt i indsatsbekendtgørelsen §8 og nær- mere defineret i praksis fra EU-Domstolen og de danske klagenævn i forhold til f.eks. fastlæggelse af, hvornår der foreligger en forringelse.

Kilder anvendt til beskrivelse af eksisterende tilstand samt vurderinger:

› Vandområdeplanerne 2021-2027 (Miljøministeriet, 2023) › MiljøGIS for høring genbesøg af vandområdeplaner 2021-2027 (MiljøGIS, 2025) › Vandplandata.dk › Vandportalen.dk › Tredje generation af vandområdeplaner gældende for 2021-2027

1 Se hertil særligt bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedi- strikter (indsatsbekendtgørelsen) § 8 samt bekendtgørelse af lov nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlæg- ning (planloven) § 11, stk. 4, nr. 3 og § 13, stk. 1, nr. 4

BILAG B https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX › BEK nr. 797 af 13/06/2023 Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vand- områdedistrikter (Indsatsbekendtgørelsen) › BEK nr. 796 af 13/06/2023 Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand › BEK nr. 792 af 13/06/2023 Bekendtgørelse om overvågning af overfladevan- dets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder › NOVANA-afrapportering › Diverse databaser: Danmarks Miljøportal, naturdata.dk, naturbasen.dk › Diverse videnskabelige artikler og rapporter som refereret i teksten Den eksisterende miljøtilstand beskrives baseret på data fra de nationale overvåg- ningsprogrammer for miljøtilstand samt vandområdeplanerne. Desuden baseres beskrivelsen på videnskabelige artikler.

1.2 Projektbeskrivelse Jammerbugt Kommune oprenser og bypasser sediment fra sejlrenderne indtil Ha- verslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn.

I sejlrenden til Haverslev Havn er der behov for at oprense i gennemsnit 1.100 m³ havbundmateriale om året, med en maksimal mængde på 2.500 m³ pr. år. Der an- søges om tilladelse til at oprense en total mængde på 11.000 m³ over en periode på 10 år. I sejlrenden til Attrup Havn er der behov for oprensning af gennemsnitligt 2.000 m³ havbundmateriale pr. år, med en maksimal mængde på 6.400 m³ pr. år. Den sam- lede ansøgte mængde er 20.000 m³ over en periode på 10 år. I sejlrenden til Gjøl Havn er der behov for oprensning af gennemsnitligt 4.000 m³ havbundmateriale pr. år, med en maksimal mængde på 7.300 m³ pr. år. Den sam- lede ansøgte mængde er 40.000 m³ over en periode på 10 år. I Tabel 1-1 fremgår mængder, graveintensitet og varighed for de tre havne. Tabel 1-1 Oprensningsmængder og varighed for sejlrende i Haverslev, Attrup & Gjøl Havn.

Projekt

Til modelleringen er år 2015 anvendt, da det er vurderet at være et repræsentativt år. Måneden marts, som markerer perioden lige før starten på sejlsæsonen på grund af vejrforholdene, er valgt for simuleringerne af spredning af sediment samt spredning og frigivelse af MFS. Sedimenttransportmodellen er gennemført for en simuleringsperiode på 31 dage. Årsagen til valg af denne periode, i forhold til de 18 dage hvor der oprenses og by- passes, er at det finkornede sediment får tid til at aflejre sig. Hvis modellen stand- ses umiddelbar efter oprensningen og bypass er afsluttet, vil der stadigvæk være sediment, der ikke har afgivet sin koncentration til vandet og sediment der ikke er aflejret. Desuden vil modellen ikke kunne vise hvordan koncentrationen af sedi- ment og koncentrationen i vand udvikler sig over tid, også efter at oprensningen er afsluttet. I den præsenterede model antages det, at bypass sker efter transporten til bypass- pladsen. Det betyder, at efter der er blevet oprenset i hvert område, sejler skibet til

BILAG B

11 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX bypass-pladsen, hvor skibet bypasser det opgravede sediment, og returnerer der- efter til oprensningsstedet. Denne cyklus fortsætter for hvert område. Modelinput er vist i Tabel 5-1 - Tabel 5-3. Det skal bemærkes, at oprensning ved Haverslev – og den tilsvarende bypass ved Vår Egne – er modelleret til at foregå samtidig med oprensning ved Gjøl og tilsvarende bypass ved Klitgård Hage (se Ta- bel 5-1 og Tabel 5-3). Derudover er det modelleret at en del af oprensningen ved Attrup og den tilhørende bypass ved Vår Egne finde sted samtidig med oprensning ved Gjøl og bypass ved Klitgård Hage (se Tabel 5-2 og Tabel 5-3). Oprensningen ved Attrup vil dog først påbegyndes, efter oprensningen ved Haverslev er afsluttet, se Tabel 5-1 og Tabel 5-2. Tabel 5-1 Modelinput for oprensning ved Haverslev og bypass ved Vår Enge.

Starten af simuleringsperioden

01-03-[postnr by] af simuleringsperioden 31-03-[postnr by] af oprensning og bypass 01-03-[postnr by] af oprensning og bypass 05-03-[postnr by] (timer pr. dag)

5 Oprensningsvolumen pr. time (m³/t) 100 Bypassvolumen pr. 10 min (m³) 100 Bypasstid (min pr. dag) 50 Totalt volumen (m³) 2.500 Tørstof 58,8% Densitet af opgravede sedimenter (kg/m³) 1.558

Tabel 5-2 Modelinput for oprensning ved Attrup og bypass ved Vår Enge.

Starten af simuleringsperioden

01-03-[postnr by] af simuleringsperioden 31-03-[postnr by] af oprensning og bypass 06-03-[postnr by] af oprensning og bypass 18-03-[postnr by] (timer pr. dag)

5 Oprensningsvolumen pr. time (m³/t) 100

BILAG B https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX Bypassvolumen pr. 10 min (m³) 100 Bypasstid (min pr. dag) 50 Totalt volumen (m³) 6.400 Tørstof 64,1% Densitet af opgravede sedimenter (kg/m³)

1.699

Tabel 5-3 Modelinput for oprensning ved Gjøl og bypass ved Klitgård Hage Starten af simuleringsperioden 01-03-[postnr by] af simuleringsperioden 31-03-[postnr by] af oprensning og bypass 01-03-[postnr by] af oprensning og bypass 08-03-[postnr by] (timer pr. dag) 5 Oprensningsvolumen pr. time (m³/t) 200 Bypassvolumen pr. 10 min (m³) 200 Bypasstid (min pr. dag) 50 Totalt volumen (m³) 7.300 Tørstof 52,7% Densitet af opgravede sedimenter (kg/m³)

1.449

Med afsæt i erfaringsmæssige spildrater fra anlægsarbejderne for Øresundforbin- delsen er spildraten med mekanisk graveudstyr målt til 3,5 % (Lorenz, 1999). I VVM til Femern Belt er spildraten under optagning anslået til 3,5 % (Belt S. &., 2020). Under anlæg af forbindelsen over Storebælt blev der spildt 5 % (Belt G., 1994) Spildraten er desuden ikke væsentlig afhængig af havbundsmaterialet (Burt T.N., May 2007) eller strømhastighed og bølgegang (Valeur, 2000). For at være mere konservative vælges derfor den maksimale spildprocent (5 %) under opgravning i de foreliggende beregninger.

BILAG B

13 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX Tabel 5-4 viser kornstørrelsesfordelingen af havbundsedimenter for hvert område, som er blevet brugt som input til modellen. Der er udtaget to prøver i Gjøl, og gen- nemsnittet for disse to prøver er angivet i tabellen nedenfor. Tabel 5-4 Kornstørrelsesfordeling for sejlrendesediment fra Haverslev, Attrup og Gjøl.

Fraction 1 [%] Fraction 2 [%] Fraction 3 [%] Fraction 4 [%] Fraction 5 [%] Fraction 6 [%]

Fine silt/ler <6 μm Medium silt 6- 20 μm Groft silt 20- 40 μm Groft silt 40- 60 μm Finsand 60- 100μm Sand 100μm- 1000μm Haverslev sejlrende 1,30 1,07 12,68 16,38 26,74 41,82 Attrup sejl- rende 2,76 1,60 17,91 22,84 31,99 22,91

Gjøl sejlrende

gennemsnit 1,63 1,15 15,79 20,93 28,07 32,44

Analyseresultater for Haverslev, Attrup og Gjøl der er anvendt til modelleringen, er angivet i Tabel 5-5. Der er udtaget to prøver i Gjøl, og gennemsnittet for disse to prøver er angivet i tabellen nedenfor. Der er ikke analyseret for indhold af Total N og P. Her er der i stedet anvendt en gennemsnitskoncentration af målinger foretaget fra 2020 og herefter fra station [telefon]”Nibe og Gjøl Bredning”.

BILAG B https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX Tabel 5-5 Koncentrationer fra maj og juni 2024 for sejlrendesediment i Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn. Der er udtaget to prøver i Gjøl, og gennemsnittet for disse to prøver er angivet i ta- bellen. Se Bilag H.

Prøvested

Enhed

Haverslev

Havn

Attrup Havn

Gjøl Havn

Tørstof % 58,8 64,1 52,7 Glødetab % i TS 3,48 3,69 5,48 TBT (Tributyltin) μg/kg TS 1 <1 <1 Phenanthren mg/kg TS <0,02 <0,02 <0,02 Antracen mg/kg TS <0,02 <0,02 <0,02 Fluoranthen mg/kg TS 0,04 0,02 <0,02 Pyren mg/kg TS 0,04 <0,02 <0,02 Benzo(a)anthracen mg/kg TS <0,02 <0,02 <0,02 Chrysen mg/kg TS <0,02 <0,02 <0,02 Benzo(a)pyren mg/kg TS <0,02 <0,02 <0,02 Indeno(1.2.3-cd)pyren mg/kg TS <0,02 <0,02 <0,02 Benzo(ghi)perylen mg/kg TS <0,02 <0,02 <0,02 PAH Sum (Sediment) mg/kg TS 0,08 0,02 Ej påvist Kobber mg/kg TS 2,9 4,4 3,5 Kviksølv mg/kg TS 0,009 0,011 0,009 Nikkel mg/kg TS 1,6 2,0 3,9 Zink mg/kg TS 13 19 14,4 Cadmium mg/kg TS 0,015 0,01 0,11 Arsen mg/kg TS 2,52 3,31 2,41 Bly mg/kg TS 3,11 4,66 3,13 Chrom mg/kg TS 2,28 2,82 4,53 Total N mg/kg TS [telefon][postnr by] P mg/kg TS 404 404 404

BILAG B

15 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX 6 Eksisterende forhold

6.1 Berørte vandområde Projektområderne ligger i vandområdet 235 Nibe Bredning og Langerak, som har et areal på 165,89 km². Nedenstående Figur 6-1 viser projektområdernes placering i det berørte vandområde.

Figur 6-1 Vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak samt placeringen af oprensnings -og bypassområderne ved Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn.

6.2 NOVANA – Det nationale overvågningsprogram, samt målestationer til VP3 For at vurdere om projektet vil påvirke det nationale overvågningsprogram NOVANA, samt de målestationer der anvendes i forbindelse med vandområdepla- nerne, er de enkelte målestationer hentet fra MiljøGis. I en afstand på ca. 600 øst for sejlrenden til Haverslev Havn ligger der en målestation, som måler rodfæstede bundplanter/ålegræs (Tr. 33, Haverslev) (MiljøGIS, 2025). Umiddelbart ved siden af bypasspladsen og den sydlige sejlrende ligger der en målestation der anvendes til kemisk tilstand. I en afstand på over 3 km sydøst for sejlrenden til Attrup Havn er der placeret en målestation, som måler for miljøfarlige forurenende stoffer i muslin- ger og snegle ([telefon]) (MiljøGIS, 2025). Med en afstand på hhv. ca. 1,8 km vest, 2,8 km sydøst og 3 km nordøst for sejlrenden til Gjøl Havn er der placeret tre målestationer, der hver især måler rodfæstede bundplanter/ålegræs (Tr. 44, Bjer- get, Tr. 34, Nørholm og Tr. 18, Gjøl) (MiljøGIS, 2025).

Målestation VIB3711-00001 (Nibe Bredning), hvor der udføres profilmålinger samt måles næringsstoffer og klorofyl i vandet, ligger cirka 2 km fra bypassområdet Klit- gård Hage. Derudover er målestationen VIB3711-00002 (Nibe og Gjøl Bredning), hvor næringsstoffer i sedimentet måles, placeret cirka 1,4 km fra Klitgård Hage. Målestationerne ses i nedenstående Figur 6-2.

BILAG B

17 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX

Figur 6-2 Oversigt over nærliggende NOVANA-målestationer, samt målestationer der er anven- des i VP3. Endvidere ses oprensningsområderne ved Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn samt bypassområderne Klitgård Hage og Vår Enge.

6.3 Eksisterende tilstand for kystvande I dette kapitel beskrives den eksisterende miljøtilstand baseret på data fra de natio- nale overvågningsprogrammer for miljøtilstand, samt fra vandområdeplanerne.

Desuden baseres beskrivelsen på videnskabelige artikler og konkrete analysepro- grammer.

BILAG B https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX Tabel 6-1 Miljømål og tilstand for vandområdet 235, Nibe Bredning og Langerak samt de biolo- giske kvalitetselementer, som kan blive påvirket af projektets gennemførelse. Tilstan- den er beskrevet både i henhold til høringsversionen for genbesøget af vandområde- planerne 2021-2027 samt gældende vandområdeplaner 2021-2027 (Ministeret for Grøn Trepart, 2025). Navn og vandom- råde ID Miljømål økologisk tilstand Miljømål kemisk til- stand Økologisk tilstand Kemisk tilstand Målsat kystvand (ID nr.) God økolo- gisk til- stand God ke- misk til- stand

Fy- toplank- ton (klo- rofyl a) Rodfæ- stede bund- planter (åle- græs) Benti- ske in- verte- brater (bund- dyr) Natio- nalt speci- fikke stoffer Samlet økolo- gisk til- stand EU- priorite- rede stoffer DKCOAST 235, Nibe Bredning og Lange- rak.

Genbesøg

God

Ringe

Moderat

Ikke- god* Ringe Ikke- god** DKCOAST 235, Nibe Bredning og Lange- rak.

Gældende

God

Ringe

Mode- rat God God Ringe Ikke- god*** *ikke-god grundet arsen og PCB **ikke-god grundet indhold af bly, nikkel, kviksølv og cadmium *** ikke-god grundet BDE, nonylphenoler, bly og kviksølv For vandområdet 235 Nibe Bredning og Langerak, hvor oprensning og bypass af sediment i sejlrenderne indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn skal fore- tages, er der samlet ringe økologisk tilstand iht. de gældende vandområdeplaner og genbesøget for vandområdeplanerne. Dette er baseret på den ringe økologiske tilstand af kvalitetselementerne fytoplankton iht. gældende og genbesøg af vand- områdeplanerne samt rodfæstede bundplanter (ålegræs) iht. genbesøget af vand- områdeplanerne. I gældende vandområdeplaner er kvalitetselementet rodfæstede bundplanter i moderat økologisk tilstand. For det øvrige biologiske kvalitetsele- ment, bentiske invertebrater (bunddyr), er der moderat økologisk tilstand iht. gen- besøget og god økologisk tilstand iht. gældende vandområdeplaner. Nationalt spe- cifikke stoffer er i god økologisk tilstand iht. gældende vandområdeplaner, men i ikke-god tilstand iht. genbesøget, hvilket skyldes overskridelse af miljøkvalitetskrav for arsen og PCB. Miljømålet om god økologisk tilstand er således ikke opfyldt i vandområdet – hverken i gældende vandområdeplaner eller genbesøget. Miljømålet om god kemisk tilstand er heller ikke opfyldt i vandområdet, da der er overskridelse af miljøkvalitetskravene for bly, nikkel, kviksølv og cadmium i genbe- søget (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, 2025), og for BDE, nonylphenoler, bly og kviksølv i gældende vandområdeplan. Der er et brutto

BILAG B

19 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX indsatsbehov, men ikke et netto indsatsbehov for kvælstof i delvandområdet 235 Nibe Bredning og Langerak jf. vandområdeplanerne 2021-2027 (Miljøministeriet, 2023). Tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer fra punktkilder til vandmiljøet sker især gennem udledning af spildevand fra virksomheder, renseanlæg, regnbetingede ud- ledninger, spredt bebyggelse, landbrugsarealer, ferskvandsdambrug, saltvands- dambrug og havbrug. Tabel 6-2 Oversigt over de fysisk-kemiske kvalitetselementer der ikke er anvendelige i forbin- delse med vurderingen af vandområdet 235, Nibe Bredning og Langerak.

Navn og vandområde ID

Vandets klarhed

Iltindhold

DKCOAST235

Ikke anvendelig

Selv om iltsvind ikke vurderes anvendeligt i forbindelse med vurderingen af vand- området 235, Nibe Bredning og Langerak er der i det følgende foretaget en gen- nemgang af de seneste 5 års iltsvind i bypass områderne. Tabel 6-3 Oversigt over de sidste 5 års iltforhold på de to bypasspladser. Data er fra DCE’s Ilt- svindsrapporter 2020-2024 (DCE, 2025) År Periode Iltforhold

[Måneder]

Vår Enge

Klitgård Hage

[postnr by]-august

Intet iltsvind (≥ 6 mg/l)

August-september

Intet iltsvind (≥ 6 mg/l)

September-oktober

Intet iltsvind (≥ 6 mg/l)

Oktober-november

Intet iltsvind (≥ 6 mg/l)

[postnr by]-august

Intet iltsvind (≥ 6 mg/l)

August-september

Intet iltsvind (≥ 6 mg/l)

September-oktober

Intet iltsvind (≥ 6 mg/l)

[Måneder]

Vår Enge

Klitgård Hage

Oktober-november

Intet iltsvind (≥ 6 mg/l)

[postnr by]-august

Lavt iltindhold (4-6 mg/l)

Intet iltsvind (≥ 6 mg/l)

August-september

Intet iltsvind (≥ 6 mg/l)

September-oktober

Intet iltsvind (≥ 6 mg/l)

Oktober-november

Intet iltsvind (≥ 6 mg/l)

[postnr by]-august

Lavt iltindhold (4-6 mg/l) / Mo- derat iltsvind (2-4 mg/l) Intet iltsvind (≥ 6 mg/l) August-september Intet iltsvind (≥ 6 mg/l) Intet iltsvind (≥ 6 mg/l) September-oktober Intet iltsvind (≥ 6 mg/l) Intet iltsvind (≥ 6 mg/l) Oktober-november Intet iltsvind (≥ 6 mg/l) Intet iltsvind (≥ 6 mg/l) [postnr by]-august Intet iltsvind (≥ 6 mg/l) Intet iltsvind (≥ 6 mg/l) August-september Lavt iltindhold (4-6 mg/l) / Mo- derat iltsvind (2-4 mg/l) Intet iltsvind (≥ 6 mg/l) September-oktober Intet iltsvind (≥ 6 mg/l) Intet iltsvind (≥ 6 mg/l) Oktober-november Intet iltsvind (≥ 6 mg/l) Intet iltsvind (≥ 6 mg/l)

I Limfjorden er iltforholdene meget dynamiske. Det skyldes, at fjorden er forholds- vis lavvandet kombineret med, at bundvandet ofte udgør et tyndt lag. Limfjorden får tilført langt størstedelen af sit vand fra Nordsøen, hvor saltholdigheden er højere, og temperaturen i iltsvindssæsonen typisk er lavere end i fjorden. Den højere salt- holdighed og lavere temperatur øger vandets vægtfylde, og det tungere vand fra

BILAG B

21 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX Nordsøen strømmer derfor ind i Limfjorden langs bunden. Tykkelsen af bundlaget er ofte kun en meter eller mindre, hvorfor ilten i laget hurtigt bliver opbrugt. Da de fleste områder af fjorden er lavvandede, skal det ikke blæse ret meget for at op- blande vandsøjlen og derved tilføre nyt ilt til bundvandet. Der er ikke registeret eller modelleret iltsvind eller lavt iltindhold på bypass pladsen ved Klitgård Hage. Derimod har iltsvindsmodellen fra DCE angivet moderat iltsvind i perioden 16. til 21 august 2023 (Hansen, J.W. & Rytter, D., 2023) og 17. til 25. september i 2024 (Hansen, J. W. & Rytter, D., 2024). 7 Vurdering af påvirkning på vandområdet Vurdering tager udgangspunkt i anlægsfasen, som består af oprensning og bypass af sediment fra sejlrenderne ind til Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn, når der er behov for det. Vurdering ift. målsat kystvand 235 Nibe Bredning og Lange- rak. I følgende afsnit vurderes potentielle påvirkninger på de enkelte kvalitetselementer fytoplankton, rodfæstede bundplanter, bentiske invertebrater samt forekomsten af nationalt specifikke stoffer i forhold til at vurdere den økologiske tilstand. Ligeledes vurderes på EU-prioriterede stoffer i forhold til at vurdere den kemiske tilstand. På Figur 7-1 ses en oversigt over målestationer, hvor der er målt koncentrationer af både EU-prioriterede stoffer og national specifikke stoffer ift. at vurdere den øko- logiske og kemiske tilstand i vandområdet.

Figur 7-1 Oversigt over målestationer, hvor der er vurderet på koncentrationer af både EU- prioriterede stoffer og national specifikke stoffer. 7.1.1 Identificerede påvirkninger: › Påvirkning 1: Ophvirvling og spredning af sediment, sedimentspild og sedi- mentation ved oprensning og bypass › Påvirkning 2: Fysisk påvirkning af havbunden hvor der oprenses og bypasses › Påvirkning 3: Frigivelse af næringsstoffer, når sediment føres igennem vand- søjlen ved oprensning og bypass › Påvirkning 4: Frigivelse af nationalt specifikke stoffer, når sediment føres igen- nem vandsøjlen ved oprensning og bypass › Påvirkning 5: Frigivelse af EU-prioriterede stoffer, når sediment føres igennem vandsøjlen ved oprensning og bypass

7.2 Vurdering af påvirkning på vandområdets økologiske tilstand I følgende afsnit vurderes potentielle påvirkninger på de enkelte kvalitetselementer for vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak. Der vurderes på fytoplankton, rodfæstede bundplanter, bentiske invertebrater samt forekomsten af nationalt spe- cifikke stoffer.

BILAG B

23 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX 7.2.1 Fytoplankton Ved oprensning og bypass og dermed ophvirvling og spredning af sediment, kan der frigives næringsstoffer til vandfasen, som kan give anledning til algeopblom- string og dermed påvirke fytoplanktonkoncentrationen i vandet. Under optagning kan der frigives næringssalte fra sedimentet til vandfasen, der kan stimulere væk- sten af planktonalger (som klorofylkoncentrationen er et mål for). Da optagning og bypass foregår i samme vandområde, vil der ikke blive tilført kvælstof fra ét vandområde til et andet vandområde, se afsnit 7.4. Der kan dog blive frigivet en lille smule kvælstof til vandfasen i forbindelse med oprensningen og bypass, hvilket helt lokalt kan medføre en lille stigning i klorofyl-a omkring op- rensningen og bypass. En overordnet vurdering af de forventede størrelsesordener for frigivelsen af kloro- fyl-a kan findes i Håkanson & Eklund (2010) (se Figur 7-2). Relationerne her er af- hængige af saltholdigheden, og ved en saltholdighed på cirka 27 PSU er klorofyl- a/N total-forholdet omkring 0,01. Når der oprenses og bypasses vil det medføre en frigivelse af total N i vandfasen.

Figur 7-2 Plot af feltmålinger der angiver klorofyl-a/Total N forholdet ved forskellige saltholdig- heder. Plottet viser bedst regression for saltholdigheder enten over eller under tær- skelværdien på 10 PSU (Håkanson & Eklund, 2010, p. 419)

Klorofylværdien, der repræsenterer hele vandområdet, og som er beregnet ud fra data for samtlige stationer, der hører til vandområde 235 er 7,8 μg/l (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, 2025). P.t er tilstanden vurderet til ringe øko- logisk tilstand i forhold til kvalitetselementet fytoplankton, da værdien ligger mellem 4,8 og 9,7, se Tabel 7-1.

BILAG B https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX Tabel 7-1 Grænseværdier for klorofyl-a i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak. (Miljø- og Ligestilling[..]isteriet, 2023)

Klorofyl-a, μg/l Vandområde Referen- ceværdi Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse mo- derat/ringe Grænse ringe/dårlig 235 Nibe Bred- ning og Lange- rak 2,1 2,5 3,2 4,8 9,7

Det er vist ved modellering, at den maksimale gennemsnitskoncentration for total N er på 0,6 μg/l, se Figur 7-3. Da klorofyl-a/N total-forholdet er på omkring 0,01, vil dette medføre en koncentration af klorofyl-a på 0,006 μg/l. Herved vil den resulte- rende klorofyl-a koncentration blive 7,806 μg/l, og kvalitetselementet fytoplankton vil dermed ikke falde en tilstandsklasse.

Figur 7-3 Resultatet af den hydrodynamisk MIKE 21-modellering, som viser frigivelse at total N til vandfasen ved oprensning i Haverslev, Attrup og Gjøl samt bypass til Vår Enge og Klitgård Hage. På baggrund af disse forhold vurderes graden af påvirkning af fytoplanktonindhol- det i vandsøjlen at være minimal. Påvirkningen vil ikke udgøre en forringelse eller hindre, at fastsatte miljømål om god økologisk tilstand mht. fytoplankton kan opfyl- des. 7.2.2 Rodfæstede bundplanter Da oprensningen sker i sejlrender, der jævnligt oprenses, er sejlrenderne ikke ker- neområder for rodfæstede bundplanter. Ålegræs forekommer dog ifølge satellitbilleder fra DHI ved tæt vegetation nær alle oprensnings- og bypassområderne (DHI, 2025). Dog bør det nævnes, at disse sa- tellitbilleder fra DHI er fra 2018, hvorfor der er foretaget en kortlægning af bundve- getation i de tre sejlrender indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn via. en ROV (Remotely Operated Vehicle). Resultaterne fra kortlægningen viste, at der

BILAG B

25 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX ikke var betydelige mængder af bundvegetation (makroalger, ålegræs og andre havgræsser) i de tre sejlrender indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn (se Bilag F). Derfor vil ålegræs ikke blive påvirket måleligt af udskygning fra sedi- mentfaner eller bundfældning. Denne vurdering er både baseret på kortlægningen af bundvegetation (se Bilag F) samt, at selv ud fra den mest konservative vurde- ring, er den naturlige sedimentering i området høj grundet den kraftige vandgen- nemstrømning, der er i Limfjorden. Derudover kan ålegræs overleve en hel måned med lysintensitet under artens minimumskrav (Erftemeijer & Lewis, 2006). Oprens- ning og bypass forventes at vare op til 6-16 dage for Haverslev Havn, 10-40 dage for Attrup Havn og 5-10 dage for Gjøl havn, men udskygningsforholdene vil ikke til- nærmelsesvis være kritiske for ålegræs i oprensnings- og bypassområderne samt de nærliggende ålegræsbede grundet sedimentspredning. Dermed forventes der ikke at være betydelige forekomster af bundvegetation i sejl- renderne indtil de tre havne (Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn), hvorfor det vurderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse af kvalitetselementet, rodfæ- stede bundplanter, i vandområdet 235 Nibe Bredning og Langerak ved oprensning. Rod- og dækfrøede planter kan potentielt påvirkes negativt, hvis de bliver dækket af materiale eller skygget af sedimentfaner, som dannes og spredes af strømmen under bypass. Det vurderes, at cirka 5 % af det oprensede materiale spildes i vandsøjlen under oprensnings og igen 5% under bypass. Ved en konservativ be- regning baseret på de maksimale årlige mængder — 2.500 m³ for Haverslev Havn, 6.400 m³ for Attrup Havn og 7.300 m³ for Gjøl Havn — svarer det til et maksimalt årligt spild på 2 gange henholdsvis 125 m³, 320 m³ og 365 m³ ved oprensning og bypass. Miljømålet for opnåelse af god økologisk tilstand i vandområde 235, Nibe Bredning og Langerak, er defineret ved, at rodfæstede bundplantersdybdegrænse skal nå mindst 3,5 meter. De nærværende bypass-områder har imidlertid minimumsvand- dybder på henholdsvis 6,5 meter i Vår Enge og 4,5 meter i Klitgård Hage. Dermed ligger disse områder uden for det naturlige vækstområde for ålegræs, og der stilles derfor ikke krav om ålegræsvækst her. Miljømålet for opnåelse af god økologisk tilstand i vandområde 235, Nibe Bredning og Langerak, er defineret ved, at rodfæstede bundplantersdybdegrænse skal nå mindst 3,5 meter. Med en kort lysdæmning og en maksimal aflejring på 1 mm vil påvirkningen ikke udgøre en forringelse eller hindre, at fastsatte miljømål om god økologisk tilstand mht. rodfæstede bundplanter kan opfyldes. 7.2.3 Bentiske invertebrater Opgravningen og bypass af sediment vil påvirke bentiske invertebrater (bund- fauna) i oprensningsområdet og bypassområdet samt potentielt i de nærliggende områder. Mulige effekter af sedimentspredningen og aflejring er vurderet i det føl- gende afsnit. Den eksisterende bundfauna vil gå tabt ved oprensningerne i de tre sejlrender ind til dels Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn. Dog vurderes det, at der i den eksisterende havbund, hverken vil være en høj artsrigdom eller antal af bunddyr, da der er tale om sejlrender, der jævnligt oprenses grundet behov for skibsanløb.

BILAG B https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX Bundfaunaen i bypassområderne vil blive tildække der hvor sedimentet aflejres. Desuden kan materiale, der spildes under oprensning- og bypassarbejdet og sedi- menteres i dets umiddelbare nærhed, begrave og dræbe bundfaunaorganismer. Efter arbejdet afsluttes, vil bundfaunaen i de berørte områder kunne genetableres ved, at larver fra uforstyrrede områder sætter sig i området, samt ved at voksne mobile individer migrerer ind fra uforstyrrede områder. Denne proces vil sikre gen- etablering af bundfaunaen i oprensning- og bypassområderne.

Suspenderet stof

I forbindelse med oprensning og bypass kan sedimentfaner med høje koncentrationer af suspenderet stof potentielt påvirke lysindtrængning i vandsøjlen, hvilket kan resultere i ændringer i lystilgængeligheden for bentiske invertebrater. Det er blevet påvist, at bundfaunaorganismer ikke påvirkes af kortvarige forhøjede koncentrationer af suspenderet materiale, der opstår under oprensning (Essink, Tydeman, De Koning, & Kleef, 1986; Lisbjerg, Petersen, & Dahl, 2002). For eksempel er det dokumenteret, at østers ikke påvirkes af suspenderet sediment ved koncentrationer op til 300 mg/L i op til 12 dage, og at blåmuslinger ikke påvirkes af kontinuerlig eksponering for koncentrationer helt op til 19.000 mg/L i samme periode (Wilber & Clarke, 2001). Desuden fandt (Essink, 1999), at voksende filtrerende muslinger først blev påvirket ved koncentrationer over 250 mg/L. Den hydrodynamisk MIKE 21-modellering viser, at middelkoncentrationen for suspenderet stof maksimalt ligger på 2-10 mg/L for oprensningsområderne og bypassområderne, se Figur 7-4. Ifølge modellen er der i meget små områder maksimumkoncentrationer, som ligger mellem 100-500 mg/L og over 500 mg/L. Disse koncentrationer vil kun forekomme i nærheden af fartøjet og vil falde hurtigt efter, at oprensningen og bypass er afslut- tet. Derfor vurderes det, at bundfaunaorganismer ikke vil blive påvirket af suspen- deret sediment.

BILAG B

27 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX

Figur 7-4 Resultatet af den hydrodynamisk MIKE 21-modellering, som viser middelkoncentratio- nen og maksimumkoncentrationen for suspenderet stof. Middelkoncentrationen er midlet over 31 dage.

Aflejring

Bundfaunaen kan dog blive begravet af sediment, der spredes under oprensningen og bypass, hvilket i værste fald kan føre til dødelighed. Muligheden for at overleve afhænger af artens evne til at grave sig op gennem det aflejrede sediment og gen- etablere forbindelsen mellem dyrets gangsystemer og sedimentoverfladen. Døde- lige effekter opstår, når sedimentationsraten overstiger den hastighed, hvormed dyrene kan grave sig op gennem det aflejrede materiale. Essink (1996) og Essink (1999) har bestemt sedimentationsrater, der er dødelige for forskellige bunddyr (se Tabel 7-2). Tabel 7-2 Tærskelværdierne for sedimentationsrater af finkornet materiale, som er dødelige for forskellige arter af bundfauna, er blevet fastlagt i laboratoriet (Essink, 1996; Essink, 1999). Sedimentationsraten er angivet i cm pr. måned, men denne er blevet omregnet til kg pr. m² pr. måned af tekniske årsager relateret til modellen.

Art

Sedimentationsrate

(cm/måned)

Sedimentationsrate

(kg/m²/måned) *

Børsteormen Pygospio elegans

4,7 61 Sandmusling (Mya arenaria) 5,1 66 Sandorm (Arenicola maritima) 11,2 146 Østersømusling (Macoma balthica) 15,5 202 Børsteormen Heteromastus filifor- mis >15,5 >202

BILAG B https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX Art Sedimentationsrate (cm/måned) Sedimentationsrate (kg/m²/måned) * Hjertemusling (Cerastoderma glau- cum) 18 234 Børsteormen Nephtys hombergi > 36 >468 *Omregnet fra sedimentationsrate i cm/måned (1 cm = 13 kg/m2 [forudsætning: massefylde af sediment 2,6 og porøsitet = 0,5]). Det fremgår af modelleringen (se Figur 7-5), at sediment, der spredes og spildes under oprensningen og bypass ikke vil medføre aflejringstykkelser, der overstiger ca. 0,1 cm. Sammenlignes dette med effektværdierne i Tabel 7-2 ses, at den mo- dellerede sedimentation er langt mindre end de sedimentationsrater, der er døde- lige for bundfaunaorganismer. Det vurderes hermed, at der ikke vil være risiko for, at der forekommer dødelige effekter fra sedimentspredningen på bundfaunaen.

Figur 7-5 Resultatet af den hydrodynamisk MIKE 21-modellering, som viser netto-depositionen for spildt sediment angivet i cm. Flere studier har vist, at sedimentationsrater, der ligger under de dødelige ni- veauer, kan have en "stimulerende" effekt på bundfaunaen. Det er dokumenteret, at det organiske stof i det spildte materiale kan øge fødeudbuddet for bundfau- naen, som befinder sig nedstrøms oprensningsområderne, hvor materialet bund- fældes. Dette kan føre til en midlertidig stigning i individtætheden, antallet af arter samt biomassen af især detritusædere, som er bunddyr, der ernærer sig af dødt or- ganisk materiale på sedimentoverfladen. Det er desuden blevet observeret, at indi- vidtætheden, antallet af arter og biomassen falder tilbage til niveauerne for den op- rindelige påvirkning (COWI & DHI, 2001; Kiørboe & Møhlenberg, 1982). Derfor er det muligt, at der kan opstå en midlertidig stigning i individtætheden, antallet af ar- ter og biomassen af bundfaunaorganismer i visse dele af de påvirkede områder.

BILAG B

29 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX Det vurderes derfor, at projektet, hvor der oprenses og sker bypass ikke vil forhin- dre, at målsætningerne om god økologisk tilstand mht. bundfauna kan opretholdes. 7.2.4 Nationalt specifikke stoffer Under oprensning og bypass kan miljøfarlige forurenende stoffer frigives fra sedi- mentet ved oprensning. Disse miljøfarlige forurenende stoffer, der er nationalt spe- cifikke, har potentiale til at påvirke den økologiske tilstand. Under udarbejdelse af plots, som viser frigivelsen af stoffer til vandfasen, er den i forvejen forekommende koncentration (IFF) benyttet for de stoffer, hvor der var muligt at estimere en IFF. For de stoffer hvor det ikke var muligt at estimere en IFF, eller koncentrationen lig- ger under detektionsgrænsen, er IFF sat til 0 μg/l. Det vil sige, at på de plots hvor IFF vises i signaturen, er der anvendt en IFF over 0 μg/l. På disse plots vil den re- sulterende koncentration hermed være et udtryk for den i forvejen forekommende koncentration tillagt koncentrationen der frigives ved oprensning. Der skal dog be- mærkes, at for stoffet arsen er der en IFF, som ikke er vist på plottet. Dette skyl- des, at den i forvejen forekommende koncentration ligger over miljøkvalitetskravet for vand. Det skal yderligere bemærkes, at det generelle og maksimale miljøkvali- tetskrav er vist med rødt i signaturen, således en overskridelses af det generelle og maksimale miljøkvalitetskrav vil blive vist med rødt på plotsene. Ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027 er vandområdet i god økologisk til- stand, hvad angår nationalt specifikke stoffer, hvilket betyder, at ingen af disse stoffer overskrider miljøkvalitetskravene (MKK) i området. Derimod viser hørings- versionen for genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027, at vandområdet er i ikke-god økologisk tilstand med hensyn til nationalt specifikke stoffer, da der er overskridelse af miljøkvalitetskrav for arsen og PCB i biota (se Tabel 7-3). Tabel 7-3 Oplysninger om nationalt specifikke stoffer og miljøkvalitetskrav (MKK) i biota i vand- område 235 Nibe Bredning og Langerak ifølge genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027. Tabellen viser de nationalt specifikke stoffer som overskrider MKK ifølge genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027. (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, 2025) Parameter Station Biota Værdi MKK Enhed Arsen (CAS 7440-38-2) [telefon] Biota-Musling 4126,3 33 μg/kg VV PCB, sum [telefon] Biota-Fisk 0,509 0,16 μg/kg VV

Det kan ikke undgås, at der vil være en mindre frigivelse til vandsøjlen ved oprens- ning og bypass. Derfor er der foretaget modellering af koncentrationen af de natio- nalt specifikke stoffers frigivelse fra sediment til vandfasen under oprensningen og den efterfølgende bypass ud fra analyser af sedimentet fra sejlrenderne. Dette gø- res for at vurdere, om der vil være overskridelse af miljøkvalitetskrav for de natio- nalt specifikke stoffer i vandområdet 235 Nibe Bredning og Langerak, hvilket kan forringe tilstanden af vandområdet.

BILAG B https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX I det følgende afsnit vil hvert enkelt stof blive vurderet i henholdsvis sediment samt biota og vand. I nedenstående Tabel 7-4 er der angivet de analyserede stoffer, som er årsag til manglende målopfyldelse i biota samt sedimentkoncentrationer for disse stoffer. Der er udtaget to prøver i Gjøl, og gennemsnittet for disse to prøver er angivet i ta- bellen nedenfor. Tabel 7-4 Oversigt over de nationalt specifikke stoffer samt analyserede koncentrationer i sedi- ment for Attrup Havn, Haverslev Havn og Gjøl Havn (middelkoncentration) sam- menholdt med miljøkvalitetskrav (MKK) i sediment iht. høringsversionen for genbesø- get af vandområdeplanerne 2021-2027 (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, 2025). Værdierne i parentes angiver koncentrationer iht. gældende vand- områdeplaner 2021-2027. ”-” angiver at der ikke er et MKK for sediment. Nationalt speci- fikke stoffer Attrup Havn Haverslev Havn Gjøl Havn (middelkonc.) MKK i se- diment mg/kg TS

Arsen, Ar 3,31 2,52 2,41 0,4 (-) PCB, sum <0,0001 <0,0001 <0,0001

Arsen

Parameter

Station

Biota/Sedi- ment Værdi MKK Enhed Bly (CAS 7439- 92-1) [telefon] Biota 289,7 110 μg/kg VV Kviksølv (CAS 7439-97-6) [telefon] Biota 227,4 20 μg/kg VV Nonylphenoler (CAS 25154-52-3) [telefon] Sediment 0,0251 0,0185 mg/kg TS BDE, sum (CAS 32-04-2) [telefon] Biota 0,02624 0,0085 μg/kg VV

Ifølge høringsudkastet for genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 er vand- området i ikke-god kemisk tilstand. Det skyldes en overskridelse af MKK for bly, nikkel, kviksølv og cadmium i biota.

BILAG B https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX Tabel 7-6 Oplysninger om EU-prioriterede stoffer og miljøkvalitetskrav (MKK) i biota i vandom- råde 235 Nibe Bredning og Langerak ifølge data for høringsversionen for genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Tabellen viser de EU-prioriterede stoffer som overskrider MKK ifølge data for høringsversionen for genbesøget af vandområdepla- nerne 2021-2027.

Parameter

Station

Biota

Værdi

MKK

Enhed

Bly (CAS 7439-

92-1) [telefon] Biota-Musling 289,7 110 μg/kg VV Nikkel (CAS 7440-02-0) [telefon] Biota-Musling 652 450 μg/kg VV Kviksølv (CAS 7439-97-6) [telefon] Biota-Fisk 66 20 μg/kg VV Cadmium (CAS 7440-43-9) [telefon] Biota-Musling 230 18 μg/kg VV

Det kan ikke undgås, at der vil være en mindre frigivelse til vandsøjlen ved oprens- ning og bypass. Derfor er der foretaget modellering af koncentrationen af de EU- prioriterede stoffers frigivelse fra sediment til vandfasen under oprensningen og den efterfølgende bypass ud fra analyser af sedimentet fra sejlrenderne. Dette gø- res for at vurdere, om der vil være overskridelse af miljøkvalitetskrav for de EU- prioriterede stoffer i vandområdet 235 Nibe Bredning og Langerak, hvilket kan for- ringe tilstanden af vandområdet. I det følgende afsnit vil hvert enkelt stof blive vurderet i henholdsvis sediment samt biota og vand. I nedenstående Tabel 7-7 er der angivet de analyserede stoffer som er årsag til manglende målopfyldelse i biota eller sediment samt sedimentkoncentrationer for disse stoffer. Der er udtaget to prøver i Gjøl, og gennemsnittet for disse to prøver er angivet i tabellen nedenfor. Der er ikke analyseret for nonylphenoler og BDE, som iht. gældende vandområdeplaner 2021-2027 overskrider miljøkvalitetskravene (MKK). Dette er beskrevet yderligere nedenfor. Som det fremgår af Tabel 7-7 er der ikke overskridelser af MKK for de analyserede metaller bly, nikkel, kviksølv, cadmium i sediment for alle tre havne.

BILAG B

37 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX Tabel 7-7 Oversigt over de EU-prioriterede stoffer, koncentrationer i sediment for Attrup Havn, Haverslev Havn og Gjøl Havn (middelkoncentration) sammenholdt med miljøkvali- tetskrav (MKK) i sediment iht. høringsversionen for genbesøget af vandområdepla- nerne 2021-2027. Værdierne i parentes angiver koncentrationer iht. gældende vand- områdeplaner 2021-2027. ”-” angiver at der ikke er et MKK for sediment. EU-prioriterede stoffer Attrup Havn Haverslev Havn Gjøl Havn (middelkonc.) MKK i sedi- ment Enhed mg/kg TS Bly, Pb 4,66 3,11 3,13 163 (163) Nikkel, Ni 2,0 1,6 3,9 6,8* (-) Kviksølv, Hg 0,011 0,009 0,009 anvendes ikke Cadmium, Cd 0,01 0,015 0,11 3,8 (3,8*) *Kvalitetskravet er denne koncentration af stoffet tilføjet den naturlige baggrundskoncentration, som ikke er tilføjet i tabellen.

Nonylphenoler

Nonylphenoler i sedimentet er overskredet i vandområdet med en målt koncentra- tion på 0,0251 mg/kg TS. Nonylphenoler er ikke blevet målt i nærværende projekt, da stoffet ikke har oprindelse i havne og derfor ikke betragtes som relevante for op- rensning og bypass. Endvidere skal det bemærkes, at nonylphenoler ifølge hø- ringsversionen for genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 ikke længere er årsag til dårlig kemisk tilstand i vandområdet. Det vurderes dermed, at nonylpheno- ler ikke vil medføre tilstandsforringelse ved oprensning af sediment i vandområdet.

BDE

BDE i biota er overskredet i vandområdet med en målt koncentration på 0,02624 μg/kg VV. I nærværende projekt er BDE ikke blevet målt, da stoffet ikke har oprin- delse i havne og derfor ikke anses som relevant i forhold til oprensning og bypass. Ifølge høringsversionen for genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 er BDE ikke længere årsag til dårlig kemisk tilstand i vandområdet. Målestationen [telefon], hvor der er registreret en overskridelse af MKK i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak, er placeret ca. 28 km (sejlafstand) til nærmeste oprens- ningsområde (Gjøl Havn). Det vurderes derfor som meget usandsynligt, at projek- tet vil føre til en overskridelse af MKK for BDE. Det vurderes dermed, at BDE ikke vil medføre tilstandsforringelse ved oprensning af sediment i vandområdet.

Bly

Bly i biota er overskredet i vandområdet, og der er målt en koncentration på 4,66 mg/kg TS, 3,11 mg/kg TS og 3,13 mg/kg TS i sedimentet for hhv. Attrup, Haverslev og Gjøl, som alle er værdier der ligger under miljøkvalitetskravet for sediment (163 mg/kg TS). Der er foretaget en modellering af, hvor meget bly der frigives til vand- fasen på baggrund af de aktuelle koncentrationer. Modelleringen viser, at der ikke er overskridelse af hverken det generelle miljøkvalitetskrav i vand (1,3 μg/l) eller det maksimale kvalitetskrav i vand (14 μg/l), se Figur 7-11. Det kan således kon- stateres, at bly ikke medfører en overskridelse af miljøkvalitetskravet for vand og som følge af FAQ 33 (Miljøstyrelsen, 2025), at der således kan konkluderes, at en frigivelse ikke medfører en koncentrationsstigning i biota.

Figur 7-11 Resultatet af den hydrodynamisk MIKE 21-modellering, som viser middelkoncentratio- nen og maksimumkoncentrationen for bly. Middelkoncentrationen er modelleret over 31 dage. Det generelle miljøkvalitetskrav i vand (øverst) er vist med rødt (1,3 μg/l) og det maksimale kvalitetskrav i vand (nederst) er vist med rødt (14 μg/l).

Nikkel

Nikkel i biota er overskredet i vandområdet, og der er målt en koncentration på 2,0 mg/kg TS, 1,6 mg/kg TS og 3,9 mg/kg TS i sedimentet for hhv. Attrup, Haverslev og Gjøl, som alle er værdier der ligger under miljøkvalitetskravet for sediment (6,8 mg/kg TS tillagt den naturlige baggrundskoncentration). Der er foretaget en model- lering af, hvor meget nikkel der frigives til vandfasen på baggrund af de aktuelle koncentrationer. Modelleringen viser, at der ikke er overskridelse af hverken det generelle miljøkvalitetskrav i vand (8,6 μg/l) eller det maksimale kvalitetskrav i vand (34 μg/l), se Figur 7-12 og Figur 7-13. Det kan således konstateres at nikkel ikke medfører en overskridelse af miljøkvalitetskravet for vand og som følge af FAQ 33 (Miljøstyrelsen, 2025), at der således kan konkluderes, at en frigivelse ikke medfø- rer en koncentrationsstigning i biota.

BILAG B

39 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX

Figur 7-12 Resultatet af den hydrodynamisk MIKE 21-modellering, som viser middelkoncentratio- nen for nikkel. Middelkoncentrationen er modelleret over 31 dage. Det generelle miljø- kvalitetskrav i vand er vist med rødt (8,6 μg/l).

Figur 7-13 Resultatet af den hydrodynamisk MIKE 21-modellering, som viser maksimumkoncen- trationen for nikkel. Det maksimale kvalitetskrav i vand er vist med rødt (34 μg/l) Kviksølv Kviksølv i biota er overskredet i vandområdet, og der er målt en koncentration på 0,011 mg/kg TS, 0,009 mg/kg TS og 0,009 mg/kg TS i sedimentet for hhv. Attrup, Haverslev og Gjøl. Der findes ikke et miljøkvalitetskrav for kviksølv i sediment, og det er derved ikke muligt at vurdere disse målte koncentrationer ift. et sediment- kvalitetskrav. Der er foretaget en modellering af, hvor meget kviksølv der frigives til vandfasen på baggrund af de aktuelle koncentrationer. Modelleringen viser, at der ikke er over- skridelse af det maksimale kvalitetskrav i vand (0,07 μg/l), se Figur 7-14. Der fin- des ikke et generelt kvalitetskrav for kviksølv i vand. Det kan således konstateres at kviksølv ikke medfører en overskridelse af miljøkvalitetskravet for vand og som

BILAG B https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX følge af FAQ 33 (Miljøstyrelsen, 2025), at der således kan konkluderes, at en frigi- velse ikke medfører en koncentrationsstigning i biota.

Figur 7-14 Resultatet af den hydrodynamisk MIKE 21-modellering, som viser middelkoncentratio- nen og maksimumkoncentrationen for kviksølv. Middelkoncentrationen er modelleret over 31 dage.

Cadmium

Cadmium i biota er overskredet i vandområdet, og der er målt en koncentration på 0,01 mg/kg TS, 0,015 mg/kg TS og 0,11 mg/kg TS i sedimentet for hhv. Attrup, Ha- verslev og Gjøl, som alle er værdier der ligger under miljøkvalitetskravet for sedi- ment (3,8 mg/kg TS). Der er foretaget en modellering af, hvor meget cadmium der frigives til vandfasen på baggrund af de aktuelle koncentrationer. Modelleringen vi- ser, at der ikke er overskridelse af hverken det generelle miljøkvalitetskrav i vand (0,2 μg/l) eller det maksimale kvalitetskrav i vand (0,45 μg/l), se Figur 7-15. Det kan således konstateres at cadmium ikke medfører en overskridelse af miljøkvalitets- kravet for vand og som følge af FAQ 33 (Miljøstyrelsen, 2025), at der således kan konkluderes, at en frigivelse ikke medfører en koncentrationsstigning i biota.

BILAG B

41 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX

Figur 7-15 Resultatet af den hydrodynamisk MIKE 21-modellering, som viser middelkoncentratio- nen og maksimumkoncentrationen for cadmium. Middelkoncentrationen er modelleret over 31 dage.

Yderligere stoffer

Der er ikke overskridelse af miljøkvalitetskravet for sediment for stofferne TBT, flu- oranthen, indeno(1.2.3-cd)pyren og benzo(ghi)perylen som er de stoffer der vurde- res på ift. den kemiske tilstand. For stofferne antracen og benzo(a)pyren er miljø- kvalitetskravet for sediment lavere end detektionsgrænsen. For Gjøl Havn er sum- men af PAH’er angivet som ”ej påvist” og for Attrup og Haverslev Havn er summen af PAH’er lig med summen af de PAH’er som er påvist (fluoranthen og pyren), og det kan dermed konkluderes at der ikke er påvist indhold af de øvrige PAH’er, her- under antracen og benzo(a)pyren. Der er ikke overskridelse af miljøkvalitetskravet for vand for stofferne TBT, antra- cen, fluoranthen, benzo(a)pyren og indeno(1.2.3-cd)pyren. Der er dog overskri- delse af det maksimale miljøkvalitetskrav for vand for stoffet benzo(ghi)perylen i At- trup, Haverslev og Gjøl iht. høringsversionen for genbesøget af vandområdepla- nerne 2021-2027, se Figur 7-17. Det skal bemærkes at der i modellen er anvendt detektionsgrænsen, hvorfor der er tale om en meget konservativ vurdering. Yderli- gere kan det bemærkes at der for Gjøl ikke er påvist PAH’er. Ifølge modellen ses overskridelsen af benzo(ghi)perylen i ganske små områder i op til 12 timer, og for meget minimale områder i 12-48 timer, se Figur 7-18. Det skal yderligere bemærkes, at der ikke er overskridelse af det generelle miljøkvali- tetskrav for benzo(ghi)perylen, se Figur 7-16. Det kan således konstateres at benzo(ghi)perylen ikke medfører en overskridelse af miljøkvalitetskravet for vand og som følge af FAQ 33 (Miljøstyrelsen, 2025), at der således kan konkluderes, at en frigivelse ikke medfører en koncentrationsstigning i biota.

Figur 7-16 Resultatet af den hydrodynamisk MIKE 21-modellering, som viser middelkoncentratio- nen for benzo(ghi)perylen. Middelkoncentrationen er modelleret over 31 dage.

Figur 7-17 Resultatet af den hydrodynamisk MIKE 21-modellering, som viser maksimumkoncen- trationen for benzo(ghi)perylen.

BILAG B

43 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX

Figur 7-18 Resultatet af den hydrodynamisk MIKE 21-modellering, som viser antal timer hvor benzo(ghi)perylen.overskrider det maksimale miljøkvalitetskrav.

Det vurderes derfor, at projektet, hvor der oprenses og sker bypass ikke vil forhin- dre, at målsætningerne om god kemisk tilstand mht. EU-prioriterede stoffer kan op- retholdes. 7.3.2 Delkonklusion Det vurderes, at de påvirkninger på vandmiljøet som oprensning og bypass medfø- rer, ikke udgør en forringelse eller hindrer, at fastsatte miljømål om god kemisk til- stand opretholdes.

7.4 Næringsstoffer I vandområdeplanen 2021-27 er der for vandområde 235 Nibe Bredning og Lange- rak angivet en statusbelastning og en baseline-belastning 2027 for kvælstof og fos- for.

BILAG B https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX Tabel 7-8 Beregning af fordelt indsatsbehov 2027 for deloplande, med udgangspunkt i målbe- lastninger for helopland for Nibe Bredning og Langerak. Enheden er tons pr. år. Data er fra bilag 1.1 i (Miljøministeriet, 2023) og (Ministeret for Grøn Trepart, 2024)

Kvælstof - helopland

Kvælstof - delopland

Statusbe- lastning Baselinebe- lastning Målbelast- ning Bruttoind- satsbehov Nettoind- satsbe- hov Fordelt indsatsbe- hov Gældende vand- plan 10.498,8 9.092,8 8.687,7 405,1 -

Hørringsudkast 10.311,2 9.138,6 8.844,1 294,5 - -

Der er således ikke et netto indsatsbehov i deloplandsområdet. Der er dog et brutto indsatsbehov. I forbindelse med projektet tilføres der ikke næringsstoffer, da oprensningen og bypass foregår i samme vandområde. Sedimentet der årligt aflej- res i sejlrenderne, vil således blot blive flyttet til en anden lokalitet inden for samme vandområde. Mht. fosfor er der ikke angivet et indsatsbehov hverken i gældende vandområde- plan eller i høringsudkastet. Statusbelastningen er henholdsvis 343,1 (316,2) tons/år for fosfor, hvor høringsudkastet er angivet i parentes. Baseline belastnin- gen og målbelastningen er 336,0 (309,6) tons/år (Miljøministeriet, 2023) og (Ministeret for Grøn Trepart, 2024). Det er vist ved modellering, at den maksimale frigivende gennemsnitskoncentration for total N er på 0,6 μg/l, se Figur 7-3. Denne beregning er anvendt i afsnit 7.2.1. På baggrund af at der ikke sker en tilførsel af kvælstof og fosfor, vurderes det at projektet ikke vil hindre målopfyldelse i vandområdet.

7.5 Vurdering ift. NOVANA-overvågningen, samt målestationer til VP3 Sedimentspredning I forbindelse med oprensning og bypass kan sedimentfaner med forhøjede koncen- trationer af suspenderet stof potentielt påvirke overvågningen ved NOVANA- og VP3 målestationerne. Den hydrodynamiske MIKE 21-modellering viser dog, at mid- delkoncentrationen af suspenderet stof ved NOVANA og VP3-stationerne generelt ligger mellem 0,1-2 mg/L.

Der er dog en udtagelse ved station Tr. 33, Haverslev nær Haverslev sejlrende og [telefon] 3 km øst for Gjøl, som måler rodfæstede bundplanter/ålegræs, hvor mid- delkoncentrationen ligger mellem 2-10 mg/L (Figur 7-19). Maksimumkoncentratio- nen ved NOVANA og VP3-stationerne ligger mellem 0,1-50 mg/L (Figur 7-19). Be- mærk at maksimumskoncentrationerne er øjeblikkelige værdier. Den suspende- rede sedimentmængde vil kun være til stede i minutter.

BILAG B

45 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX På baggrund af disse data vurderes det, at spredningen af sediment ikke forventes at forårsage en væsentlig negativ påvirkning af NOVANA og VP3-målestationerne.

Figur 7-19 Resultatet af den hydrodynamisk MIKE 21-modellering, som viser middelkoncentratio- nen og maksimumkoncentrationen for suspenderet stof. Middelkoncentrationen er midlet over 31 dage. Der er desuden to stationer i nærområdet hvor der måles i forhold til kemisk til- stand, se punkter med lyseblå farve på Figur 6-2. Stationerne ligger umiddelbart nord for bypassområdet Vår Enge og øst for den største ø på Troldholmene. På disse lokaliteter vil der i korte tid være tale om en suspenderet indhold på under 50 mg/L (Figur 7-19).

Aflejringstykkelse

Modelleringen viser, at sediment, som spredes og spildes under oprensning og by- pass, ikke vil danne aflejringer, der overstiger cirka 0,1 cm i tykkelse (Figur 7-20). Som vist på Figur 6-2 er der ingen VP3-stationer, hvor der måles nationalspecifikke stoffer i det påvirkningsområde der opstår i forbindelse med oprensning og bypass. Som det fremgår af afsnit 7.3.1 vedr. EU prioriterede stoffer og de tilhørende plots, bliver de to VP3-stationer, hvor der måles i forhold til kemisk tilstand, påvirket af sediment der overholder miljøkvalitetskravene for sediment. Det kan derfor konkluderes at en aflejringstykkelse op cirka 0,1 cm i tykkelse vur- deres at være for lav til at forårsage en væsentlig negativ påvirkning af NOVANA og VP3-målestationerne.

Figur 7-20 Resultatet af den hydrodynamisk MIKE 21-modellering, som viser netto-depositionen for spildt sediment angivet i cm.

7.6 Vurdering ift. iltsvind I forbindelse med oprensning og bypass kan der frigives organisk materiale der kan medføre sænkning af iltindholdet i vandet, som følge af nedbrydningen af det organiske materiale i sedimentet. Der skal her pointeres at det opgravede sedi- ment er det samme materiale som naturligt transporteres rundt i Limfjorden, hvorfor opgravningen ikke forventes at bidrage signifikant til et yderligere iltforbrug. Dette understøttes af nedenstående.

Iltforbruget bestemmes for to processer:

1 Iltforbruget af spildt sediment ift. oprensning og bypass 2 Iltforbruget fra overfladen af bypasset sediment der midlertidig aflejres 7.6.1 Iltforbruget af det spildte sediment I forbindelse med iltsvindsberegningerne er der foretaget en række antagelser. Vanddybden på bypass-pladsen Vår Enge er ifølge søkortet ca. 8 m og ved Klit- gård Hage ca. 6 m. Strømforholdene i sejlrenden gennem Limfjorden er vist på Figur 7-21. Det er der- for konservativt valgt en lav strømhastighed på 0,04 m/s for bypasspladserne og 0,01 m/s i sejlrenderne.

BILAG B

47 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX

Figur 7-21 Strømforhold på bypasspladsen Vår Enge.

Figur 7-22 Akkumuleret iltoptagelse i sedimenter over 5 timer som funktion af organisk indhold i sedimenter (LOI - % glødetab af tørstofindholdet). Lineær regressionslinje og ligning er vist i figuren (FEMA, 2013). Spec. Iltforbrug er beregnet ud fra formelen i Figur 7-22. Tabel 7-9 Parametre til og beregning af iltsænkning på grund af sedimentspild

Ved bypass

Ved oprensning

Parameter

Vår Enge

Klitgård Hage

Sejlrenden Ha- verslev og At- trup Sejlrenden Gjøl Bypassrate (m³/dag) 500 1000 500 [postnr by] (%) 5 5 5 5 Spildrate (m³/dag) [telefon]
BILAG B https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX

Ved bypass

Ved oprensning

Parameter

Vår Enge

Klitgård Hage

Sejlrenden Ha- verslev og At- trup Sejlrenden Gjøl Spildrate (mL/s) 289 579 289 579 Spec. iltforbrug (5 ti- mer) (mgO2/mL se- diment) 0,14 0,19 0,14 0,19 Strømhastighed (m/s) 0,04 0,04 0,01 0,01 Blandingsvandføring (m³/s) 1,6 1,2 0,04 0,05 Iltforbrug 1 time (mg O2/s) 0,012 0,031 0,012 0,031 Initial iltsænkning (mg O2/L) 7,22 10-6 2,61 10-5 2,89 10-4

6,27 10-4

Med de angivne parametre findes en iltsænkning ved bypass fra det spildte sedi- ment på 0,008 mg O2/L ved at antage at hele iltforbruget gennemføres under sedi- ments fald fra skib til havbund og at forbruget konservativt sker over en time og ikke de fem timer som vist ovenstående figur. Selv i perioder ved en meget lav strømhastighed, på f.eks. 0,04 m/s, vil iltforbruget under bypass antage en værdi under 2,6 10-5 mg O2/L. Ved oprensning er der meget lav vanddybde og dette medfører at der er en meget lav blandingsvandføring. Det betyder at initial iltsænkningen ved oprensningen kan være 6,3 10-4 mg O2/L. Ved baggrundskoncentrationer af ilt på 6-10 mg O2/L vil initiale koncentrations- sænkninger af hhv. 2,6 10-5 og 6,3 10-4 mgO2/L være mange størrelsesordenen mindre end baggrundsniveauerne og vil ikke have en målelig eller mærkbar effekt. Det vurderes dermed at spildet ikke vil give anledning til øget iltsvind i området. 7.6.2 Iltforbruget på bypass plads lige efter endt bypass I en maksimal periode på 18 dage, hvor bypass kan forekomme, vil der ske en midlertidig aflejring af sediment på bypasspladsen. Dette sediment vil ikke forblive på bypass-pladsen da det føres med strømmen videre i systemet. Bypass sedimentet er det samme sediment som det der findes i vandområdet i for- vejen. Det vurderes derfor, at der ikke er i ekstra bidrag i forbindelse med at der sker en omplacering af sedimentet. 7.6.3 Delkonklusion Ud fra ovenstående beregninger og vurderinger kan det konstateres, at oprensning og bypass ikke vil have konsekvenser for iltsvind i området.

BILAG B

49 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX

7.7 Kumulative effekter Bypass-/klapplads Klitgaard Hage ligger nedstrøms to sejlrender i Limfjorden, som bliver vedligeholdt af Kystdirektoratet og Nibe Havn. Pladsen har været benyttet til genplacering af oprensningsmaterialer fra de omkringliggende havne i mere end 20 år. Foruden bypass af sediment fra sejlrenden til Gjøl Havn anvendes bypass- /klappladsen også til bypass af sediment fra sejlrenden Draget i Limfjorden, Nibe Havn samt klapning af havnesediment i Gjøl Havn. Maksimale årlige mængder fremgår af Tabel 7-10.

Tabel 7-10 Årlige maksimale tilladte mængder af sediment (m³ lastmål) for de kumulative projek- ter ved sejlrenden Draget, Nibe Havn og havnebassinet i Gjøl Havn i bypassområ- det/klappladsen Klitgård Hage.

Kumulative projekter i Klitgård Hage

Årlig maks. mængde (m³ - lastmål)

Sejlrenden Draget (Tilladelse til bypass efter Kystbe- skyttelsesloven af rent oprensningssediment fra sejlren- den Draget i Limfjorden, Aalborg Kommune) J.nr. 16/05163-12 30.000 Nibe Havn (Tilladelse til at foretage bypass ud for Nibe Havn, Aalborg Kommune) J.nr. 16/05670-7 40.000 Havnebassinet i Gjøl Havn (Gjøl Havn, Klaptilladelse) J.nr. 2020 – 16158* 7.200 *Bemærk: Mængden vedrørende havnebassinet i Gjøl Havn gælder for en femårig periode. I de tidligere tilladelser til klapning af sediment fra Nibe og Gjøl har der været et vil- kår om, at disse ikke kunne klappe/bypasse samtidig. Der vil således ikke fore- komme bypass/klapning fra disse områder samtidig med bypass fra sejlrenden. By- pass fra sejlrenden ved Draget kan være en kumulativ effekt. Der er meddelt tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Draget d. 20-12-2017. Der er tale om rent sejlrendesediment og det er derfor vurderet, at der i forbindelse med aktiviteten ikke vil ske en yderligere spredning eller frigivelse af miljøfarlige forurenede stoffer, der kan bidrage til at konklusionerne i ovenstående vurderinger ændres. Bypasspladsen ved Vår Enge er beliggende nedstrøms Marbjerg Løb og Bejstrup Løb. Området ønskes anvendt til bypass af sediment fra sejlrenderne til Attrup Havn og Haverslev Havn. Der kan forekomme oprensning af Marbjerg Løb og Bej- strup Løb samtidig med aktiviteterne på Vår Enge bypass-pladsen. Sedimentet fra Marbjerg Løbet og Bejstrup Løbet genplaceres ikke på Vår Enge, og dermed er det kun spildet fra oprensningen, som kan være en kumulativ effekt. Maksimale årlige mængder fra oprensning af Marbjerg Løbet og Bejstrup Løbet fremgår af Tabel 7-11.

Bypassplads Klitgård

Hage

Bypassplads Vår

Enge

BILAG B https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX Tabel 7-11 Årlige maksimale mængder af sediment (m³ lastmål) for de kumulative projekter ved Vår Enge (Marbjerg Løb og Bejstrup Løb).

Kumulative projekter i Vår Enge

Årlig maks. mængde (m³ - lastmål)

Spild i forbindelse med oprensning ved Marbjerg Løb og Bejstrup Løb

100.000*0,05 = 5.000

I forbindelse med modellering af oprensning og bypass fra Haverslev og Attrup Havne, er de to modelleret i forlængelse af hinanden. Der kan forekomme oprens- ning af Marbjerg Løb og Bejstrup Løb samtidig med aktiviteterne på Vår Enge by- pass-pladsen. Det vurderes dog, at der er tale om en meget lille påvirkning, da på- virkningen kun er spildet der forekommer ved oprensning af de to strækninger, ef- tersom sedimentet fra Marbjerg Løbet og Bejstrup Løbet ikke genplaceres på Vår Enge. Det betyder at der kan forekomme et overlap i forbindelse med samtidige aktiviteter. Da der maksimal er tale om 0,1 cm aflejring, vurderes det at mængden fra spild fra oprensning fra Marbjerg Løbet og Bejstrup Løbet, ikke vil have betyd- ning for vurderingerne i forhold til vandområdeplanerne, som er foretaget i forbin- delse med oprensning og bypass fra Haverslev og Attrup Havne.

Samlet vurdering

Det vurderes, at den samlede effekt af oprensning og bypass/klapning i de nævnte projekter ikke vil påvirke den økologiske tilstand eller målopfyldelsen i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak. Dette skyldes, at tilstanden for de biologiske kvali- tetselementer, herunder bundfauna, rodfæstede bundplanter og fytoplankton, samt for de nationalt specifikke stoffer, ikke forventes at forringes som følge af de kumu- lative projekter. En kumulativ stigning i suspenderet sedimentkoncentration (SSC) forventes at være begrænset, da sedimentet fra oprensning og bypass kun vil være midlertidigt til stede, og der kun sjældent vil være overlappende aktiviteter. Endvidere vurderes det, at den kemiske tilstand fortsat ikke vil forringes, da der er tale om lokalt sediment med samme indhold af miljøfarlige forurenede stoffer. Denne vurdering underbygges af, at sedimentet i sejlrenderne i Marbjerg, Bejstrup, Draget og Nibe generelt er rent og har lavt indhold af miljøfarlige forurenende stof- fer. 8 Konklusion og sammenfattende vurdering af påvirkninger på vandområdet Tabel 8-1 opsummerer den samlede vurdering af oprensning og bypass i hver af de tre havne, Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn.

Tabel 8-1 Opsummering af vandområdevurderinger for oprensning og bypass af sedimentmate- riale fra Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn.

Vandområder

Opsummering

235 Nibe Bredning og Langerak Det konkluderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse på den økologiske tilstand i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak ved oprensning og bypass i hver af de tre havne, Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn. Dette skyldes, at tilstanden for de biologi- ske kvalitetselementer rodfæstede bundplanter, bentiske

BILAG B

51 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX Vandområder Opsummering invertebrater og klorofyl samt de nationalt specifikke stoffer ikke for- ringes ved oprensning og bypass af sediment fra sejlrenderne.

Det konkluderes ligeledes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse af den kemiske tilstand ved oprensning og bypass i hver af de tre havne, Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn.

Det konkluderes, at oprensning og bypass i sejlrenderne indtil Ha- verslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn ikke vil hindre målopfyl- delse, da der ikke tilføjes kvælstof og fosfor i forbindelse med op- rensning og bypass af sediment fra sejlrenderne.

Den kan yderligere konkluderes, at spildet ved oprensning og by- pass midlertidig aflejring af sediment på bypass-pladserne ikke vil give anledning til øget iltsvind i området.

Referencer

Belt, G. (1994). Environment 1994. Great Belt A/S, [adresse], DK 1601. Copenhagen V. Belt, S. &. (2020). https://vvmdokumentation.femern.dk/. Burt T.N., L. (May 2007). Measurement of Sediment Release from a Grab Dredge. 18th World dredging conference. Orlando. DCE. (2025). Iltrapporter og iltsvindskort 2020-2024. Hentet fra https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/iltsvind/iltrapporter. DHI. (juli 2025). Marin Vegetation. Hentet fra https://marine-vegetation.satlas.dk/ Erftemeijer, P. L., & Lewis, R. (2006). Environmental impacts of dredging on seagrasses: A review. Marine pollution bulletin, 52, 1553-1572. Essink. (1999). Ecological effects of dumping of dredged sediments. Options for management. J Coast Conserv.1999;5: 69–80. doi:10.1007/BF[telefon]. FEMA. (2013). Fehmarnbelt Fixed Link EIA Marine Soil - Baseline. Sebad Chemistry of the Fehmarnbelt Area Report no. E1TR0056 - Volume II. Hansen, J. W. & Rytter, D. (2024). Iltsvind i danske farvande 29. august – 25. september 2024. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 23 s. Rådgivningsnotat nr. 2024|53. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Hansen, J.W. & Rytter, D. (2023). Iltsvind i danske farvande 1. juli – 23.august 2023. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 24 s. Rådgivningsnotat nr. 2023|36 https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2023/N2023_36. pdf. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Lorenz, R. (1999). Spill from dredging activities. Proceedings of the oresund link dredging & Reclamation. Copenhagen. Miljø- og Ligestilling[..]isteriet. (2023). Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (BEK nr 792 af 13/06/2023). MiljøGIS. (april 2025). MiljøGIS for høring genbesøg af vandområdeplaner 2021- 2027. Hentet fra https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3genbesoe

BILAG B https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-007_Bilag B_Vurdering af vandområdeplaner.DOCX g2024: https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3genbesoe g2024 MiljøGIS. (april 2025). NOVANA - Det nationale overvågningsprogram 2017-2021.

Hentet fra https://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=novana2017-21:

https://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=novana2017-21

Miljøministeriet. (2023). Vandområdeplanerne 2021-2027. Miljøministeriet. Miljøstyrelsen. (2025). VEJ nr 9368 af 04/04/2025, Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til overfladevand og havområder med ofte stillede spørgsmål og svar. Ministeret for Grøn Trepart. (2024). Udkast til Vandområdeplanerne 2021-2027. Ministeret for Grøn Trepart. (2025). Udkast til genbesøg af vandområdeplanerne 2021 - 2027 (VP3) - Udkast til Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. (april 2025). Vandplandata. Hentet fra https://vandplandata.dk/vp3genbesoeg2024/vandomraade/kystvande/DKC OAST235:

https://vandplandata.dk/vp3genbesoeg2024/vandomraade/kystvande/DKC OAST235

Valeur. (2000). Measurements and Modelling of Sediment Spreading in Øresund: Purpose, Methods, Results and Experiences. FBc, Copenhagen S. Kap. 5.5, s. Wilber, D., & Clarke, D. G. (2001). Biological Effects of Suspended Sediments: A Review of Suspended Sediment Impacts on Fish and Shellfish With Relation to Dredging Activities in Estuaries. North American Journal of Fisheries Management 21(4):855-875.

AUGUST 2025

JAMMERBUGT KOMMUNE

BILAG C

BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA HAVERSLEV, ATTRUP OG GJØL HAVN VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

-- AKT [telefon]-- BILAG 5 -- [ A283679-04-DOK-008_Bilag C_Vurdering af Danmarks Havstrategi ] --

AUGUST 2025

JAMMERBUGT KOMMUNE

BILAG C

BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA HAVERSLEV, ATTRUP OG GJØL HAVN VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

ADRESSE COWI A/S

[adresse]

[postnr by]

TLF [telefon]

FAX [telefon]

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A283679 A283679-04-DOK-008

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

1.0 18. august [postnr by] af Danmarks Havstra- tegi [..] [..] [..]

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

5 INDHOLD 1 Indledning 7

1.1 Læsevejledning 7
1.2 Projektbeskrivelse 8 2 Lovgrundlag og afgræsning 9 3 Potentielle påvirkninger 11 4 Vurdering af Havstrategidirektivet 12
4.1 Deskriptorer i Havstrategidirektivet 12
4.2 Relevante deskriptorer ift. projektet 15
4.3 Havstrategiens indsatsprogram 28
4.4 Havstrategiens overvågningsprogram 28
4.5 Kumulative påvirkninger 29
4.6 Konklusion 31 5 Referencer 32

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

7 1 Indledning Danmark er gennem Havstrategidirektivet forpligtet til at opretholde en god miljøtilstand i de danske havområder. I denne vurdering foretages en beskrivelse af oprensning og bypass af sediment fra sejlren- derne indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn samt en vurdering af, om dette vil kunne medføre en påvirkning i de danske havområder og hindre god miljøtilstand med de krav til vurderinger, som er fastlagt i Bekendtgørelse af lov om havstrategi (nr. 123 af 01/02/2024 af lov om havstrategi). Loven har til formål at fastlægge rammerne for de foran- staltninger, der skal gennemføres for at opnå eller opretholde god miljøtilstand i havets øko- systemer og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Offentlige myndighe- der er ved udøvelsen af deres opgaver forpligtede til ikke at handle i modstrid med de mål og indsatser, der fastlægges i havstrategien. I beskrivelsen af projektets påvirkninger og vurderingen heraf indgår alle påvirkninger, der ikke på forhånd kan udelukkes som ubetydelige, det vil sige de direkte, indirekte, afledte og kumulative effekter under oprensning og bypass af sediment fra sejlrenderne indtil Haver- slev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn. Vurderingerne danner grundlag for Energistyrelsens vurdering af, om der kan meddeles tilla- delse til det ansøgte projekt i overensstemmelse med miljøvurderingslovens §25 og havstra- tegilovens §18 (kun relevant for påvirkning af kystvande). Vurdering af om der kan meddeles tilladelse til det ansøgte projekt i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens §8 foretages i særskilte Bilag B.

1.1 Læsevejledning I de følgende afsnit er foretaget en vurdering af projektets nuværende kendte påvirkninger på danske havområder, herunder havbund og undergrund, på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner, som med udgangspunkt i projektbeskrivelsen vurderes at kunne blive påvirket. Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de krav til vurderinger, som er fast- lagt i Havstrategidirektivet udmøntet i Bekendtgørelse af lov om havstrategi (nr. 123 af 01/02/2024 af lov om havstrategi).

Kilder anvendt til vurderinger af Havstrategien:

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

› Danmarks Havstrategi II – Basisanalyse (Miljøministeriet, 2019) › Danmarks Havstrategi II – Overvågningsprogram (Miljøstyrelsen, 2020) › Danmarks Havstrategi II – Indsatsprogram (Miljøministeriet, 2024) › Diverse databaser: Danmarks Miljøportal, naturdata.dk, naturbasen.dk › Diverse videnskabelige artikler og rapporter som refereret i teksten › Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Attrup Havn › Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Haverslev Havn › Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn › Bilag D – Modellering af undervandsstøj

Den eksisterende miljøtilstand beskrives baseret på data fra de nationale overvågningspro- grammer for miljøtilstand samt vandområdeplanerne. Desuden baseres beskrivelsen på vi- denskabelige artikler.

1.2 Projektbeskrivelse Projektet omfatter oprensning og bypass af sejlrendesediment i tre havne i Limfjorden: Ha- verslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn.

I sejlrenden til Haverslev Havn er der behov for at oprense i gennemsnit 1.100 m³ havbund- materiale om året, med en maksimal mængde på 2.500 m³ pr. år. Der ansøges om tilladelse til at oprense en total mængde på 11.000 m³ over en periode på 10 år. I sejlrenden til Attrup Havn er der behov for oprensning af gennemsnitligt 2.000 m³ havbund- materiale pr. år, med en maksimal mængde på 6.400 m³ pr. år. Den samlede ansøgte mængde er 20.000 m³ over en periode på 10 år. I sejlrenden til Gjøl Havn er der behov for oprensning af gennemsnitligt 4.000 m³ havbund- materiale pr. år, med en maksimal mængde på 7.300 m³ pr. år. Den samlede ansøgte mængde er 40.000 m³ over en periode på 10 år. Det foreslås, at der undersøges to bypassområder; Et til sedimentet fra Haverslev og Attrup sejlrende og et til Gjøl sejlrende. Der etableres et ny bypassområde ved udsejlingen sydvest for Middelgrund (benævnt Vår Enge). Dette bypassområde vil blive anvendt til sejlrendesedi- ment fra Haverslev og Attrup Havn. Den eksisterende klap/bypassplads Klitgård Hage vil blive anvendt til sejlrendesedimentet fra Gjøl Havn. For yderligere information om dimensioner, analyseprøver, sedimentforhold samt beskri- velse af bypassområderne henvises til de individuelle projektbeskrivelser.

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

9 2 Lovgrundlag og afgræsning Formålet med Havstrategidirektivet (Rådets direktiv nr. 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fast- læggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger) er at sikre god miljøtilstand i alle europæiske havområder inden 2020. Danmark er gennem havstrategidi- rektivet forpligtet til at opretholde en god miljøtilstand i de danske havområder. I Danmark er Havstrategidirektivet udmøntet i Bekendtgørelse af lov om havstrategi (nr. 123 af 01/02/2024 af lov om havstrategi). Loven har til formål at fastlægge rammerne for de for- anstaltninger, der skal gennemføres for at opnå eller opretholde god miljøtilstand i havets økosystemer og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Offentlige myn- digheder er ved udøvelsen af deres opgaver forpligtede til ikke at handle i modstrid med de mål og indsatser, der fastlægges i havstrategien. Havstrategien omfatter generelt danske havområder, herunder havbund og undergrund, på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner. Havstrategien finder dog ikke anvendelse på de havområder, der strækker sig ud til 1 sømil uden for basislinjen i det omfang, områ- derne er omfattet af lov om vandplanlægning og indsatser, der indgår i en vedtaget Natura 2000-plan efter miljømålsloven. Afgrænsningen betyder eksempelvis, at havstrategien ikke omhandler tilstanden for fy- toplankton, rodfæstede bundplanter og bundfauna i vandområder, der strækker sig ud til 1 sømil fra basislinjen, da disse emner varetages af vandområdeplanerne. Andre elementer i havstrategien som f.eks. undervandsstøj og marint affald er dækket i hele det marine om- råde også inden for grænsen 1 sømil fra basislinjen. Projektområdet er lokaliseret i et område indenfor basislinjen, hvilket betyder, at den danske havstrategi kun finder anvendelse i de tilfælde, hvor vandrammedirektivet ikke dækker, se Figur 2-1.

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

Figur 2-1 De danske havområder hvor grænsen for basislinjen (kyst) til 1 sømil vises og fra den grænse ud til 12 sømil. Derudover vises den danske eksklusive økonomisk zone (Miljø og Fødevareministeriet, 2019).

Havstrategidirektivet er inddelt i 11 emner (deskriptorer), der hver især beskriver en række tilstandselementer og påvirkninger i havmiljøet. Deskriptorerne giver tilsammen en helheds- orienteret vurdering af havmiljøets tilstand. Danmark skal i den nationale havstrategi be- skrive god miljøtilstand på grundlag af disse 11 kvalitative deskriptorer.

Den danske havstrategi omfatter følgende deskriptorer:

› Biodiversitet (D1) › Ikke hjemmehørende arter (D2) › Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande (D3) › Havets fødenet (D4) › Eutrofiering (D5) › Havbundens integritet (D6) › Hydrografiske ændringer (D7) › Forurenende stoffer (Miljøfarlige stoffer) (D8) › Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum (D9) › Marint affald (D10) › Undervandsstøj (D11)

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

11 3 Potentielle påvirkninger I det følgende beskrives sandsynlige påvirkninger forbundet med projektet. Oprensnings -og bypassområderne er lokaliseret indenfor 1-sømilsgrænsen i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak. Det betyder, at for påvirkningsområdet, gælder havstrategi- ens bestemmelser kun i den udstrækning, de ikke allerede er omfattet af lov om vandplan- lægning og indsatser efter miljømålsloven. I nedenstående Tabel 3-1 ses en oversigt over projektets potentielle påvirkninger. Tabel 3-1 Oversigt over projektets aktiviteter, der kan forårsage potentielle påvirkninger på de- skriptorer i havstrategidirektivet.

Projektfase

Potentielle påvirkninger af omgivelserne

Oprensning og bypass af sediment fra sejl- renderne indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn › Påvirkning 1: Ophvirvling og spredning af sediment, sedimentspild og sedi- mentation ved oprensning og bypass › Påvirkning 2: Frigivelse af næringsstof- fer, når sediment føres igennem vand- søjlen ved oprensning og bypass › Påvirkning 3: Frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer, når sediment føres igennem vandsøjlen ved oprensning og bypass › Påvirkning 4: Støj og forstyrrelser forår- saget af oprensningsfartøj › Påvirkning 5: Fysisk påvirkning af hav- bunden hvor der oprenses og bypas- ses

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

Vurdering af Havstrategidirektivet

4.1 Deskriptorer i Havstrategidirektivet I det følgende vurderes deskriptorerne i forhold til påvirkningen fra oprensning og bypass af sejlrendesediment ved Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn.

Det noteres, at deskriptorerne D1, D4 og D6 er såkaldte tilstandsdeskriptorer, der er forbun- det med tilstanden af relevante økosystemelementer i havmiljøet, hvorimod deskriptorerne D2, D3 og D5-D11 er påvirkningsdeskriptorer, der er knyttet til de relevante menneske- skabte belastninger og påvirkninger af havmiljøet. Der foretages en indledende vurdering af planens potentielle påvirkninger i Tabel 4-1 og dis- ses relevans for de enkelte deskriptorer med henblik på at udpege de deskriptorer, der skal analyseres nærmere i afsnit 4.2. Vurderes deskriptoren relevant, vil kun de relevante miljø- mål blive vurderet. Det betyder f.eks. at miljømål, hvor Miljøministeriet skal bidrage til udar- bejdelse af tærskelværdier eller følge udviklingen og forbedre vidensgrundlaget, generelt ikke er medtaget. Tabel 4-1 Screeningsskema, der gennemgår hver deskriptors relevans for projektet. De- skrip tor Beskrivelse af de- skriptor Relevans for oprensning og bypass af sejlrendesedi- ment ved Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn D1 Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt ud- bredelsen og tæthe- den af arter svarer til de fremherskende fysiografiske, geo- grafiske og klimati- ske forhold. Biodiversiteten kan potentielt blive påvirket af:

› Påvirkning 1: Ophvirvling og spredning af sediment, sedi- mentspild og sedimentation ved oprensning og bypass › Påvirkning 2: Frigivelse af næringsstoffer, når sediment føres igennem vandsøjlen ved oprensning og bypass › Påvirkning 3: Frigivelse af miljøfarlige forurenende stof- fer, når sediment føres igennem vandsøjlen ved oprens- ning og bypass › Påvirkning 4: Støj og forstyrrelser forårsaget af oprens- ningsfartøj › Påvirkning 5: Fysisk påvirkning af havbunden hvor der oprenses og bypasses

En potentiel mobilisering af næringsstoffer samt miljøfarlige forurenende stoffer grundet sedimentspild og -spredning vil være omfattet af vandområdeplanerne. Der er et vist overlap med vandområdeplanernes biologiske kvalitetselementer, herunder fytoplankton, rodfæstede bundplanter og den benti- ske invertebratfauna. Se nærmere i Bilag B.

Indenfor det eksisterende Natura 2000-område, forventes fugle samt havpattedyr at være omfattet af Natura 2000-om- rådets indsatsplaner. Se nærmere i Bilag A.

Der er i den danske havstrategi opsat miljømål for fugle, fisk, havpattedyr og pelagiske habitater (plankton).

Fugle - miljømål: Oprensning og bypass af sediment vil ikke føre til utilsigtet bifangst af fugle (miljømål 1.1). Fugles be- stande og levesteder er beskyttet i henhold til målsætnin- gerne under fuglebeskyttelsesdirektivet (miljømål 1.2).

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

13 De- skrip tor Beskrivelse af de- skriptor Relevans for oprensning og bypass af sejlrendesedi- ment ved Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn Potentielle påvirkninger på fugle er vurderet i Bilag A, og der forventes ingen væsentlige påvirkninger på fuglene på ud- pegningsgrundlaget for det relevante Natura 2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal (Bilag A)

Fisk – miljømål: Fisk kan potentielt blive påvirket ved oprens- ning og bypass af sediment ifm. sedimentspredning og un- dervandsstøj. Grundet projektets placering i en sejlrende, der jævnligt oprenses og i et dynamisk område som Limfjorden, forventes fisk i området at være tilpasset disse forhold, hvor- for det vurderes at ophvirvling af sediment ikke vil påvirke miljøtilstanden for fisk. Endvidere viser sedimentmodellerne i Bilag B, at sedimentspredning fra oprensning og bypass ikke vil spredes i afstande af nævneværdig betydning. Under- vandsstøj vil blive vurderet under deskriptor 11 nedenfor.

Havpattedyr – miljømål: Havpattedyr kan potentielt blive på- virket ved oprensning og bypass af sediment ifm. sediment- spredning, forstyrrelser og undervandsstøj. Undervandsstøj vil blive vurderet under deskriptor 11 nedenfor. Projektet vil ikke bevirke utilsigtet bifangst af marsvin (miljømål 1.6) eller sæler (miljømål 1.7).

Pelagiske habitater (plankton) – miljømål: Plankton kan po- tentielt blive påvirket af oprensning og bypass af sediment ved mobilisering af næringsstoffer.

På baggrund af ovenstående vurderes deskriptoren rele- vant for oprensning og bypass af sediment. D2 Ikke-hjemmehø- rende arter indført ved menneskelige aktiviteter ligger på niveauer, der ikke ændrer økosyste- merne i negativ ret- ning. Ikke-hjemmehørende arter kan potentielt introduceres ved skibsfart, via udledning af ballastvand og/eller skibsbegro- ning. Ikke-hjemmehørende arter forventes ikke at blive intro- duceret i forbindelse med oprensning og bypass af sediment.

Skibe involveret i international skibsfart forventes senest in- den september 2024 at skulle behandle deres ballastvand in- den udledning (D2 standard) iht. reglerne i ballastvandkon- ventionen. Samtidigt forventes skibene at overholde de ret- ningslinjer, der er udstukket af IMO i forhold til skibsbegro- ning.

Grundet den forventede lave stigning i antallet af internatio- nale skibe samt foranstaltninger i henhold til ballastvandkon- ventionen og IMOs retningslinjer for skibsbegroning, anses risikoen for introduktion af ikke-hjemmehørende arter at være ubetydelig.

På baggrund af ovenstående forventes deskriptoren ikke at være relevant for havstrategivurderingen af projektet. D3 Populationerne af alle fiske- og skal- dyrsarter, der udnyt- tes erhvervsmæs- sigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udviser en alders- og størrel- sesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren fokuserer på fiskeriets erhvervsmæssige udnyt- telse af fisk og skaldyr. Oprensning og bypass af sediment involverer ikke fiskeriaktiviteter.

På baggrund af ovenstående vurderes deskriptoren ikke at være relevant for oprensning og bypass af sediment.

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

De- skrip tor Beskrivelse af de- skriptor Relevans for oprensning og bypass af sejlrendesedi- ment ved Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn D4 Alle elementer i ha- vets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer med normal tæthed og di- versitet og på ni- veauer, som er i stand til at sikre en langvarig artstæthed og opretholdelse af arternes fulde repro- duktionsevne. Elementer i havets fødenet kan potentielt blive påvirket af se- dimentspild- og spredning samt forstyrrelser af habitattyper.

På baggrund af ovenstående vurderes deskriptoren at være relevant for oprensning og bypass af sediment.

D5 Menneskeskabt eut- rofiering er minime- ret, navnlig de nega- tive virkninger heraf, såsom tab af biodi- versitet, forringelse af økosystemet, ska- delige algeforekom- ster og iltmangel på havbunden. Sedimentspild og -spredning kan potentielt forårsage en mo- bilisering og spredning af næringsstoffer.

En potentiel frigivelse af næringsstoffer grundet sediment- spild og -spredning vil være omfattet af vandområdepla- nerne. Se vurdering i Bilag B.

På baggrund af ovenstående vurderes deskriptoren ikke at være relevant for oprensning af sediment. D6 Havbundens integri- tet er på et niveau, der sikrer, at økosy- stemernes struktur og funktioner beva- res, og at især benti- ske økosystemer ikke påvirkes nega- tivt. Fysiske forstyrrelser af havbunden inkluderer oprensnings- og bypassaktiviteterne samt sedimentspild og -spredning. På baggrund af ovenstående vurderes deskriptoren at være relevant for oprensning og bypass af sediment. D7 Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine øko- systemer i negativ retning. Oprensningerne foretages i sejlrender, som regelmæssigt vedligeholdes. Der udføres desuden løbende klap og bypass på klappladsen/bypassområdet Klitgård Hage. Bypassområ- det Vår Enge, beliggende i en sejlrende nær Middelgrund, er et nyetableret område, der ikke tidligere har været anvendt til bypass. For yderligere oplysninger om bypassområdet Vår Enge henvises til projektbeskrivelsen for Attrup Havn og Ha- verslev Havn. Da disse områder ikke udgør naturlige marine økosystemer, forventes projektet ikke at medføre hydrologi- ske ændringer, der kan påvirke marine økosystemer nega- tivt. På baggrund af ovenstående vurderes deskriptoren ikke at være relevant for oprensning og bypass af sediment. D8 Koncentrationer af forurenende stoffer ligger på niveauer, der ikke medfører forureningsvirknin- ger. Oprensning og bypass af sediment forventes potentielt at mobilisere miljøfarlige forurenende stoffer. En potentiel frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer grun- det sedimentspild og -spredning vil være omfattet af vand- områdeplanerne. Se vurdering i Bilag B. På baggrund af ovenstående vurderes deskriptoren ikke at være relevant for oprensning og bypass af sediment.

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

15 De- skrip tor Beskrivelse af de- skriptor Relevans for oprensning og bypass af sejlrendesedi- ment ved Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn D9 Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fastlagt i fælles- skabslovgivningen eller andre relevante standarder. Oprensning og bypass af sediment forventes potentielt at mobilisere miljøfarlige forurenende stoffer.

En potentiel frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer grun- det sedimentspild og -spredning vil være omfattet af vand- områdeplanerne. Se vurdering i Bilag B.

På baggrund af ovenstående vurderes deskriptoren ikke at være relevant for oprensning og bypass af sediment. D10 Egenskaberne ved og mængderne af af- fald i havet skader ikke kyst- og havmil- jøet. Oprensning og bypass af sediment i sejlrenderne forventes ikke at bidrage med marint affald. Alle skibe vil overholde reglerne i MARPOL, som er imple- menteret i havmiljøloven (LBK 1165 af 25/11/2019), hvilket betyder, at udtømning af affald på dansk søterritorium ikke er tilladt. På baggrund af ovenstående vurderes deskriptoren ikke at være relevant for oprensning og bypass af sediment. D11 Indførelsen af energi, herunder un- dervandsstøj, befin- der sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet i negativ retning. Der vil ske en forøgelse af undervandsstøj grundet øget skibsaktivitet og oprensnings -og bypassaktiviteter. Under- vandsstøj vil bestå af lavfrekvent støj udsendt af oprens- ningsfartøjet. På baggrund af ovenstående vurderes deskriptoren at være relevant for oprensning og bypass af sediment.

4.2 Relevante deskriptorer ift. projektet På baggrund af ovenstående screening i Tabel 4-1 vil nedenstående deskriptorer blive vur- deret i detaljer for denne vurdering af Danmarks Havstrategi (Tabel 4-2).

Tabel 4-2 Oversigt over relevante deskriptorer i forbindelse med oprensning og bypass af sedi- ment.

Projekt

Deskriptor

Oprensning og bypass af sediment fra sejl- renderne indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn D1: Biodiversitet D4: Havets fødenet D6: Havbundens integritet D11: Undervandsstøj

Danmark har en pligt til for hver deskriptor at fastsætte miljømål med dertil hørende indikato- rer for opnåelsen af god miljøtilstand for de danske havområder (LBK 1161 §8). Miljømål fastsættes med det formål at arbejde hen imod at opnå god miljøtilstand for hver enkelt de- skriptor. Disse miljømål er bindende for myndighederne i Danmark, dvs. at der ikke må gives tilladelser til projekter, der er i strid med de fastsatte miljømål og dermed opnåelse af god miljøtilstand (LBK §18). Vurderingen af projektets potentielle påvirkninger på de relevante deskriptorer tager derfor blandt andet udgangspunkt i de fastsatte miljømål, som fremgår af ”Danmarks Havstrategi II. Første del. God miljøtilstand. Basisanalyse. Miljømål” (Miljø og Fødevareministeriet, 2019).

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

4.2.1 Deskriptor 1 Biodiversitet

Vurderingen af biodiversiteten i de danske marine områder fokuserer på følgende dyregrup- per: fugle, havpattedyr, fisk og pelagiske habitater (plankton). Formålet med deskriptor 1 er at sikre, at biodiversiteten opretholdes. Der er endnu ikke fast- lagt tærskelværdier for god miljøtilstand for pelagiske habitater og fisk, der ikke udnyttes er- hvervsmæssigt.

Det vurderes, at havbund, flora og bundfauna, fisk, havpattedyr og fugle ikke påvirkes på bestandsniveau af oprensning og bypass af sediment i Bilag A og B.

Det vurderes nedenfor, at oprensning og bypass af sediment i sejlrenderne ikke påvirker mil- jømålene for deskriptor 1 Biodiversitet (Tabel 4-3).

Tabel 4-3 Miljømål for deskriptor 1 Biodiversitet ifølge den danske havstrategi II samt vurdering af projektets påvirkning på miljømålet.

MIljømål

Påvirkning fra projek- tet Kommentarer Fugle

1.1 Utilsigtet bifangst af fugle ligger på et niveau, som ikke truer arten på lang sigt.

Ingen påvirkning. Projektet forårsager ikke bifangst af fugle.

1.2 Fugle sikres be- stande og levesteder op- retholdt og beskyttet i henhold til målsætninger under fuglebeskyttelses- direktivet.

Forventes ikke at på- virke levesteder for fugle. Den potentielle forstyr- relse på fugle under op- rensning og bypass for- løber over en relativ be- grænset periode på maksimum 40 dage. Forstyrrelse fra projektet er ubetydelige for fug- lene i området, eftersom de er tilpasset et område med øget skibstrafik og rekreativ brug af områ- det i Limfjorden. Undervandsstøj forven- tes ikke at påvirke føde- grundlaget for fugle, da der kun er tale om ud- sendelse af lavfrekvent støj.

1.3 Miljøministeriet bi- drager til det regionale arbejde vedrørende fast- sættelse af tærskelvær- dier og god miljøtilstand og arbejder for, at til- standen for biodiversitet er i overensstemmelse hermed.

Ikke relevant. Projektet er ikke involve- ret i arbejdet omkring fastsættelse af tærskel- værdier.

1.4 Øget viden om bi- fangst af havfugle ind- samles i medfør af de relevante overvågnings- programmer.

Ikke relevant. Projektet deltager ikke i aktiviteter, der forårsa- ger bifangst af fugle.

1.5 Behov for beskyttel- sestiltag for HELCOM og OSPAR rødlistede arter vurderes. Findes Ikke relevant.

Projektet er ikke involve- ret i vurderingen af om fugle har behov for yder- ligere beskyttelse.

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

MIljømål

Påvirkning fra projek- tet Kommentarer der rødlistede arter, som er truede eller ikke til- strækkeligt beskyttede, vil Miljøministeriet kon- kret vurdere behov for og evt. gennemføre yderligere tiltag i samar- bejde med relevante mi- nisterier. Hav- patte- dyr

1.6 Utilsigtet bifangst af marsvin reduceres mest muligt og som minimum til et niveau under 1,7 % af den samlede be- stands størrelse.

Ikke relevant. Projektet forårsager ikke bifangst af marsvin.

1.7 Utilsigtet bifangst af sæler ligger på et til- strækkeligt lavt niveau, som ikke truer bestande af sæler på lang sigt.

Ikke relevant. Projektet forårsager ikke bifangst af marsvin.

1.8 Marsvin, spættet sæl og gråsæl opnår gunstig bevaringsstatus i over- ensstemmelse med den tidshorisont, der er fast- sat under habitatdirekti- vet.

Havpattedyr kan potenti- elt forstyrres af oprens- nings -og bypassaktivitet i form af støj og fysisk forstyrrelse. En potentiel påvirkning vil være kortvarig (maks. 40 dage), eftersom pro- jektet vil forløbe over en begrænset tidsperiode i et område som Limfjor- den, hvor der foregår en del rekreativ brug af vandet i forvejen. Endvi- dere forventes havpatte- dyrene i området er være tilpasset forstyrrel- ser fra skibstrafik og på- virkningen vil dermed ikke have indflydelse på bestandsniveau for mar- svin, spættet sæl eller gråsæl. I Natura 2000- væsentlighedsvurderin- gen af habitatarter samt vurdering af bilag IV- arter i Bilag A, er det vurderet at havpattedy- rene ikke vil blive påvir- ket af undervandsstøj el- ler luftbåren støj, grun- det projektets begræn- set omfang og karakter.

1.9 Miljøministeriet bi- drager til at fastsætte bestandsspecifikke tær- skelværdier for bifangst af marsvin i regionalt regi med henblik på ef- terfølgende fastsættelse af miljømål for sårbare bestande af marsvin.

Ikke relevant. Projektet er ikke involve- ret i arbejdet omkring fastsættelse af tærskel- værdier.

1.10 Øget viden om bi- fangst af havpattedyr indsamles i medfør af de Ikke relevant.

Projektet er ikke involve- ret i overvågning af hav- pattedyr.

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

MIljømål

Påvirkning fra projek- tet Kommentarer relevante overvågnings- programmer.

1.5 Behov for beskyttel- sestiltag for HELCOM og OSPAR rødlistede arter vurderes. Findes der rødlistede arter, som er truede eller ikke til- strækkeligt beskyttede, vil Miljø- ministeriet kon- kret vurdere behov for og evt. gennemføre yderligere tiltag i samar- bejde med relevante mi- nisterier.

Ikke relevant. Projektet er ikke involve- ret i vurderingen om havpattedyr har behov for yderligere beskyt- telse.

Fisk

1.11 Miljøministeriet gennemfører en analyse af bifangsten af hajer og rokker i danske havom- råder, og muligheden for en DNA-baseret tilgang til artsbestemmelse un- dersøges.

Ikke relevant. Projektet er ikke involve- ret i analyse af bifang- sten af hajer og rokker.

1.12 Miljøministeriet ud- vikler en national indika- tor til bedømmelse af til- standen for danske kyst- fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, og mulighederne for at vi- dereudvikle regionale in- dikatorer undersøges.

Ikke relevant. Projektet er ikke involve- ret i arbejdet omkring udvikling af indikatorer.

Ikke relevant. Projektet er ikke involve- ret i arbejdet omkring fastsættelse af tærskel- værdier. Pela- giske habi- tater

1.13 Forekomsten af plankton følger langtids- gennemsnittet.

Oprensning og bypass af sediment kan med- føre øget algeopvækst. Projektet vurderes ikke at kunne påvirke lang- tidsgennemsnittet for plankton.

1.14 Miljøministeriet føl- ger udviklingen og for- bedrer vidensgrundlaget om plankton gennem overvågning.

Ikke relevant. Projektet er ikke involve- ret i overvågning af plankton.

Ikke relevant. Projektet er ikke involve- ret i arbejdet omkring fastsættelse af tærskel- værdier.

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

19 I forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand er det vurderet, at oprensning og bypass af sediment fra sejlrenderne ikke hindrer opfyldelsen af kriterierne for god miljøtil- stand for biodiversitet (se Tabel 4-4). Tabel 4-4 Kriterier for god økologisk tilstand (GES), definition af denne samt kommentar ift. pro- jektet for deskriptor 1 (Miljøministeriet, 2024). Kriterier for biodiversitet ifølge GES-afgørelsen Definition på god miljøtil- stand Kommentar Fugle Bifangst (D1C1) Dødeligheden pr. art som følge af bifangst skal være under det niveau, der truer arten og dermed dens lang- sigtede overlevelse. Ikke relevant. Projektet bi- drager ikke til bifangst af fugle.

Populationstæthed

(D1C2) Artens overlevelse på lang sigt skal sikres ved at sørge for, at artens populations- tæthed ikke påvirkes nega- tivt af menneskeskabte be- lastninger. Ikke relevant. Fugles lang- sigtede overlevelse forven- tes ikke påvirket af projek- tet. Populationsdemografiske kendetegn (D1C3) Kriteriet er sekundært for fugle og har et indirekte op- hæng i fuglebeskyttelsesdi- rektivet gennem udpegnin- gen af beskyttelsesområder for havfugle. I henhold til D1C3 skal det sikres, at po- pulationer af fugle skal være sunde vurderet ud fra en naturlig fordeling af al- dersklasser, køn, reproduk- tionsrater og overlevelses- rater. Ikke relevant. Projektet på- virker ikke målrettet be- stemte aldersklasser, køn, reproduktions- eller overle- velsesrater. Udbredelse af yngleområ- der (D1C4) Kriteriet er sekundært for fugle. Arternes udbredel- sesområde skal være i overensstemmelse med de fysiske, geografiske og kli- matiske betingelser. Ikke relevant. Projektet på- virker ikke fuglenes udbre- delsesområde. Udstrækning og tilstand af habitat (D1C5) Kriteriet er sekundært for fugle. Under D1C5 skal det sikres, at en fuglearts habi- tat er tilstrækkeligt til at un- derstøtte faserne i artens livscyklus. Ikke relevant. Projektet på- virker ikke fuglenes livscy- klus faser.

Havpattedyr

Populationstæthed

(D1C2) Bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at ar- ten på lang sigt vil opret- holde sig selv som en leve- dygtig bestanddel af dens naturlige levesteder. Projektet påvirker ikke be- standsudviklingen.

Udbredelsesområde

(D1C4) Artens naturlige udbredel- sesområde formindskes ikke. Projektet påvirker ikke hav- pattedyrs udbredelsesom- råde. I tilfælde af midlertidig adfærdsændring grundet støj fra oprensningsfartøjet, vil det være meget kortva- rigt.

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

Kriterier for biodiversitet ifølge GES-afgørelsen Definition på god miljøtil- stand Kommentar Artens habitat (D1C5) Artens levested er tilstræk- keligt stort til på langt sigt at bevare bestanden. Projektet begrænser ikke artens levested.

Fisk

Dødelighed pr. art som følge af bifangst (D1C1) Dødelighed pr. art som følge af utilsigtet bifangst er under niveauer, der truer arten, således at artens langsigtede overlevelse sik- res. Ikke relevant. Projektet bi- drager ikke til bifangst. Artens populationstæt- hed (D1C2) Artens populationstæthed påvirkes ikke negativt af menneskeskabte belastnin- ger, så artens overlevelse på langt sigt er sikret. Ikke relevant. Populations- tæthed forventes ikke at blive påvirket. Artens populationsdemo- grafiske kendetegn (D1C3) Artens populationsdemo- grafiske kendetegn (f.eks. kropsstørrelse eller alders- struktur, kønsfordeling, re- produktionsrater, overlevel- sesrater) angiver en sund population, som ikke er ne- gativt påvirket af menne- skeskabte belastninger. Kri- teriet er primært for arter, der udnyttes erhvervsmæs- sigt, og benyttes derfor udelukkende i vurderingen af D3C3. Projektet vil ikke påvirke specifikke størrelse, aldre eller køn. Arternes udbredelsesom- råde (D1C4) Arternes udbredelsesom- råde og evt. -mønster er i overensstemmelse med de fremherskende fysiografi- ske, geografiske og klimati- ske betingelser. Projektet vil ikke påvirke ar- ternes udbredelsesområde. Tilstand og udstrækning af arternes habitat (D1C5) Arternes habitat har den nødvendige udstrækning og tilstand til at understøtte de forskellige faser i arternes livscyklus. Projektet vil ikke påvirke udstrækningen og tilstan- den af habitater.

Pelagiske habitater

Habitattypens tilstand

(D1C6) Habitattypens tilstand, her- under den biotiske og abio- tiske struktur og dens funk- tioner (f.eks. den typiske artssammensætning og de- res relative tæthed, fravær af særligt sensitive eller sårbare arter, eller arter som har en vigtig funktion i økosystemet, eller arters størrelsesstruktur) påvirkes ikke negativt af menneske- skabte belastninger. Projektet vil ikke påvirke udstrækningen og tilstan- den af habitater.

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

21 4.2.2 Deskriptor 4 Havets fødenet Havstrategiens miljømål for havets fødenet omhandler sikring af fornøden viden for fremad- rettet at kunne fastsætte tærskelværdier for fødenettets tilstand. Samspillet mellem de for- skellige arter i et fødenet er komplekst og i konstant forandring, og det er med det nuvæ- rende vidensgrundlag vanskeligt at identificere mål, der skal sikre opnåelsen af god miljøtil- stand.

Det vurderes, at påvirkninger på havets fødenet under oprensning og bypass af sediment fra sejlrenderne vil være af så begrænset et omfang, at det ikke vil hindre opnåelse eller opret- holdelse af god miljøtilstand.

Det vurderes nedenfor, at oprensning og bypass af sediment ikke påvirker miljømålene for deskriptor 4 Havets fødenet (Tabel 4-5).

Tabel 4-5 Miljømål for deskriptor 4 Havets fødenet ifølge den danske havstrategi II samt vurde- ring af projektets påvirkning på miljømålet.

Miljømål

Påvirkning fra projek- tet Kommentarer Havets fø- denet

4.1 Miljøministeriet bi- drager til det regionale arbejde vedrørende fastsættelse af tærskel- værdier og god miljøtil- stand og arbejder for, at de menneskeskabte på- virkninger af fødenettet og dets delelementer er i overensstemmelse hermed.

Ikke relevant. Projektet er ikke invol- veret i arbejdet omkring fastsættelse af tærskel- værdier.

4.2 Miljøministeriet bi- drager til regional vi- dens- og metodeudvik- ling vedrørende havets fødenet.

Ikke relevant. Projektet er ikke invol- veret i regional videns- og metodeudvikling.

4.3 Miljøministeriet føl- ger udviklingen i føde- nettet igennem overvåg- ning af fødenettets en- kelte delelementer.

Ikke relevant. Projektet er ikke invol- veret i overvågning.

I forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand, er det gennem vurdering af vandområderne i Bilag B, vurderet at kriterierne for god miljøtilstand for deskriptor 4 ikke hin- dres grundet oprensning og bypass af sediment (se Tabel 4-6). Tabel 4-6 Kriterier for god økologisk tilstand (GES), definition af denne samt kommentar ift. pro- jektet for deskriptor 4 (Miljøministeriet, 2024). Kriterier for havets fø- denet ifølge GES- afgørelsen Definition på god miljøtil- stand ifølge GES- afgørelsen Påvirkning fra projektet Overordnet beskrivelse af god miljøtilstand for fø- denet Alle kendte elementer i ha- vets fødenet er til stede, og forekommer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en Projektet påvirker ikke ha- vets fødenets elementer.

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

Kriterier for havets fø- denet ifølge GES- afgørelsen Definition på god miljøtil- stand ifølge GES- afgørelsen Påvirkning fra projektet stabil artstæthed og opret- holdelse af arternes fulde reproduktionsevne Diversiteten indenfor de enkelte trofiske niveauer (D4C1) Diversiteten (artssammen- sætning og deres relative tæthed) af de enkelte trofi- ske niveauer påvirkes ikke negativt som følge af men- neskeskabte belastninger. Potentiel frigivelse af næ- ringsstoffer kan forårsage algeopblomstring, hvilket vil øge den relative tæthed af det laveste trofiske niveau. Dog vil der være en meget lokal påvirkning i de tre sejl- render samt de to bypass- områder. Ifølge vurdering af vandområder i Bilag B er det vurderet ud fra udregninger, at projektet ikke vil forår- sage tilstandsforringelse af kvalitetselementet klorofyl eller være til hinder for målopfyldelse. Balancen af biomasse el- ler antal individer mellem de trofiske niveauer (D4C2) Balancen mellem de trofiske niveauer påvirkes ikke ne- gativt som følge af menne- skeskabte belastninger. Potentiel frigivelse af næ- ringsstoffer kan forårsage algeopblomstring, hvilket kan påvirke balancen mel- lem de trofikse niveauer. Dog vil der være en meget lokal påvirkning i de tre sejl- render samt de to bypass- områder. Ifølge vurdering af vandområder i Bilag B er det vurderet ud fra udregninger, at projektet ikke vil forår- sage tilstandsforringelse af kvalitetselementet klorofyl eller være til hinder for målopfyldelse. Størrelsesfordelingen af individer på tværs af de trofiske niveauer (D4C3) Størrelsesfordelingen af in- divider på tværs af de trofi- ske niveauer påvirkes ikke negativt som følge af men- neskeskabte belastninger. Ikke relevant. Produktiviteten af de en- kelte trofiske niveauer (D4C4) Produktiviteten af de enkelte trofiske niveauer påvirkes ikke negativt som følge af menneskeskabte belastnin- ger. Kriteriet er sekundært og anvendes kun, i det om- fang det findes nødvendigt som støtte for D4C2. Potentiel frigivelse af næ- ringsstoffer kan forårsage algeopblomstring, hvilket i første omgang vil påvirke det laveste trofiske niveau positivt. Dog vil der være en meget lokal påvirkning i de tre sejlrender samt de to by- passområder. Ifølge vurde- ring af vandområder i Bilag B er det vurderet ud fra ud- regninger, at projektet ikke vil forårsage tilstandsforrin- gelse af kvalitetselementet klorofyl eller være til hinder for målopfyldelse.

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

23 4.2.3 Deskriptor 6 Havbundens integritet Havbundens integritet vurderes dels ud fra påvirkninger (tab og fysisk forstyrrelse) og til- stand (habitattyper på havbunden). Havstrategiens miljømål for havbundens integritet om- handler bl.a. opbygning af viden og bidrag til fastsættelse af tærskelværdier for tab og for- styrrelse.

Oprensning og bypass anses som værende en fysisk forstyrrelse. Ved aktiviteter, der med- fører en forstyrrelse af havbunden, som i nærværende projekt, kan forstyrrelserne genopret- tes, hvis aktiviteten ophører.

Oprensning og bypass af sediment fra de tre sejlrender vil forårsage forstyrrelse af havbun- den. Desuden vil oprensningerne og bypass forårsage spredning af finkornet sediment, men eftersom der er tale om begrænset lokale områder, forventes denne spredning ikke at give anledning til negative påvirkninger af det marine miljø i resten af Limfjorden.

Det vurderes, at oprensning og bypass af sediment ikke påvirker miljømålene for deskriptor 6 Havbundens integritet, se nedenstående Tabel 4-7.

Tabel 4-7 Miljømål for Deskriptor 6 Havbundens integritet ifølge den danske havstrategi II samt vurdering af projektets påvirkning på miljømålet.

Miljømål

Påvirkning fra pro- jektet Kommentarer Havbun- dens inte- gritet (tab og fysiske påvirknin- ger)

6.1 Miljøministeriet bi- drager til arbejdet regi- onalt og i EU vedrø- rende fastsættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at tab, fysisk for- styrrelse og negative effekter på havbunden er i overensstemmelse hermed.

Ikke relevant. Projektet er ikke in- volveret i arbejdet omkring fastsættelse af tærskelværdier.

6.2 Vidensgrundlaget om den danske hav- bund, udbredelsen og beliggenheden af hav- bundens naturtyper og deres tilstand forbedres i forbindelse med over- vågningsprogrammet (NOVANA).

Ikke relevant. Projektet er ikke in- volveret i NOVANA- overvågningen.

6.3 Gennem arbejdet regionalt og i EU ska- bes bedre forståelse af påvirkninger på hav- bunden i forhold til tab, forstyrrelse og negativ påvirkning.

Ikke relevant. Projektet er ikke in- volveret i regionalt eller EU-arbejde vedrørende påvirk- ninger på havbun- den.

6.4 I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvensvur- dering, fremmer god- kendelsesmyndighe- den, at udstrækningen Midlertidig forstyr- relse.

Der vil være tale om en midlertidig for- styrrelse ved op- rensning i de tre sejlrender samt by- pass af sediment i de to

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

Miljømål

Påvirkning fra pro- jektet Kommentarer af fysisk tab og fysisk forstyrrelse af havbun- dens overordnede habi- tattyper vurderes og indrapporteres til Miljø- styrelsen (overvåg- ningsprogram). bypassområder i maksimum 40 dage om året. Havbun- dens inte- gritet (Ha- bitattyper på hav- bunden)

6.5 Habitatdirektivets marine naturtyper op- når gunstig bevarings- status i overensstem- melse med den tidsho- risont, der er fastsat af habitatdirektivet.

Potentiel påvirkning fra sedimentfaner forårsaget af projek- tet. De marine habitat- naturtyper i Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Hal- kær Ådal og Sønde- rup Ådal er placeret i nærheden af de tre sejlrender og by- pass-områder. Sedi- mentfaner vurderes dog ikke at kunne påvirke habitatnatur- typer væsentligt. Projektet vurderes dermed ikke at på- virke habitatnaturty- pernes integritet. For Natura 2000-væ- sentlighedsvurdering af habitatnaturtyper se Bilag A.

6.6 Det nordlige Øre- sund udpeges som be- skyttet område under havstrategidirektivet, og der gennemføres et stop for tilladelser til indvinding af råstoffer.

Dette medfører ikke ændringer i forhold til den eksisterende fiske- riregulering. Ikke relevant. Projektet er ikke in- volveret i arbejdet med at udpege Øre- sund som beskyttet områder under hav- strategidirektivet.

6.7 De væsentlige habi- tater indeholder de for danske havområder al- mindeligt forekom- mende arter og sam- fund.

Potentiel påvirkning fra sedimentfaner forårsaget af projek- tet. Projektet vurderes ikke at ændre de al- mindeligt forekom- mende arter og samfund i de marine habitater.

6.8 Når tærskelværdier for tab, forstyrrelse og negative påvirkninger er fastsat i EU og de re- gionale havkonventio- ner, vil Miljøministeriet igangsætte et projekt, som kan danne grund- lag for at fastsætte mil- jømål i overensstem- melse med tærskelvær- dierne og god miljøtil- stand.

Ikke relevant. Projektet er ikke in- volveret i arbejdet omkring fastsættelse af tærskelværdier el- ler miljømål.

6.9 Behov for beskyttel- sestiltag for HELCOM og OSPAR rødlistede Ikke relevant.

Projektet er ikke in- volveret i

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

Miljømål

Påvirkning fra pro- jektet Kommentarer naturtyper vurderes. Findes der rødlistede naturtyper, som er tru- ede eller ikke tilstræk- keligt beskyttede, vil Miljøministeriet konkret vurdere behov for og evt. gennemføre yderli- gere tiltag i samarbejde med relevante ministe- rier vurderingen af rødli- stede naturtyper.

6.10 Behovet for sup- plerende beskyttede områder eller andre til- tag i Østersøen og Nordsøen vurderes, og tilsvarende vurdering foretages for Bælthavet efterfølgende.

Ikke relevant. Projektet er ikke in- volveret i vurderin- gen af supplerende beskyttede områder i Østersøen eller Nordsøen.

I forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand, er projektet vurderet til ikke at være i strid med kriterierne for god miljøtilstand for deskriptor 6 (se Tabel 4-8). Tabel 4-8 Kriterier for god økologisk tilstand (GES), definition af denne samt kommentar ift. pro- jektet for deskriptor 6 (Miljøministeriet, 2024). Kriterier for havbundens integritet ifølge GES- afgørelsen Definition på god miljøtil- stand Kommentar Udstrækning af fysisk tab (D6C1) EU-Kommissionen define- rer fysisk tab som en per- manent ændring af havbun- den, der har varet eller for- ventes at vare mindst 12 år. De fysiske tab kan være permanente ændringer af havbundens naturlige sub- strat eller morfologi via fy- sisk omstrukturering, infra- strukturudvikling og tab af substrat via for eksempel udvinding af havbundsma- terialer. Udstrækningen af den fysisk tabte havbund skal opgøres i km2. Bundflora og -fauna forven- tes at være reetableret efter 2 år, dog vil hurtigt spre- dende arter indfinde sig umiddelbart efter endt op- rensning og bypass. Der er derfor ikke tale om perma- nente fysiske tab af hav- bundene. Udstrækning af fysisk for- styrrelse (D6C2) EU-Kommissionen define- rer fysisk forstyrrelse som en ændring af havbunden, der kan genoprettes, hvis den forårsagende aktivitet indstilles. Fiskeri med bund- slæbende redskaber defi- neres i GES-afgørelsen som et eksempel på en ak- tivitet, der medfører fysisk forstyrrelse. Udstrækningen af den fysiske forstyrrelse skal opgøres i km². I sejlrenderne og i bypass- områderne vil der være fy- sisk forstyrrelse under op- rensnings -og bypassaktivi- teter. Da der er tale om sejl- render, som jævnligt opren- ses, og bypassområdet Klit- gård Hage, hvor der jævn- ligt klappes og bypasses, mens Vår Enge er et nyt bypassområde beliggende i en sejlrende nær Middel- grund (se projektbeskrivel- sen for Attrup Havn og

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

Kriterier for havbundens integritet ifølge GES- afgørelsen Definition på god miljøtil- stand Kommentar Haverslev Havn), vurderes projektet ikke at være i strid med kriteriet for fysisk for- styrrelse. Endvidere er der tale om en midlertidig for- styrrelse af havbunden, ef- tersom oprensning og by- pass maksimalt varer op til 40 dage. Udstrækning af hver habi- tattype, som påvirkes ne- gativt af fysisk forstyr- relse (D6C3) Det er endnu ikke endeligt defineret for alle aktiviteter, om de forårsager tab eller forstyrrelse af havbunden. Visse aktiviteter er lette at kategorisere; for eksempel medfører landindvinding et tab af havbund, og ligele- des vil en vindmølle på sandbund medføre et tab af sandbund, men samtidig skabes en ny habitattype med stenrev omkring vind- møllens fundament. Andre kategorier så som klapning og uddybning kan medføre både tab eller forstyrrelse afhængigt af en række om- stændigheder, såsom hvil- ket materiale og mængder der klappes, hvor hyppigt der uddybes, strømforhold mv. Oprensning og bypass er som nævnt nogle af de akti- viteter, som både kan kate- goriseres som midlertidigt tab og permanent tab af- hængig af materiale og hyppighed. Da der er tale om sejlrender, hvor habitat- naturtypen ikke ændres, vurderes projektet ikke at være i strid med kriteriet for udstrækning af hver habi- tatnaturtype, som påvirkes negativt af fysisk forstyr- relse. Endvidere er der tale om en midlertidig forstyr- relse af havbunden, efter- som oprensning og bypass maksimalt varer op til 40 dage.

4.2.4 Deskriptor 11 Undervandsstøj

Havstrategiens miljømål om undervandsstøj omhandler undervandsstøj fra forskellige aktivi- teter på havet. Havstrategien skelner mellem to støjindikatorer hhv. impulsstøj og lavfre- kvent støj. Den første omhandler aktiviteter, der forårsager impulsstøj, som f.eks. spunsned- ramning. Den anden er lavfrekvent støj, som primært stammer fra skibstrafik. For lavfrekvent støj er der mål om fastsættelse af tærskelværdier og opbygning af viden. Der endnu ikke er fastsat kriterier for, hvordan dette skal måles. Undervandsstøj fra skibe, oprensning og bypass kan potentielt påvirke marine pattedyr samt fisk. Emnet behandles under Natura 2000-væsentlighedsvurdering og vurdering af bilag IV- arter i Bilag A. Det vurderes, at lavfrekvent støj udsendt under oprensnings -og bypassarbej- det vil være af så begrænset et omfang, at det ikke vil hindre opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Det konkluderes, at projektet ikke er i strid med Havstrategien.

Det vurderes nedenfor, at oprensning og bypass af sediment ikke påvirker miljømålene for deskriptor 11 Undervandsstøj (Tabel 4-9).

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

27 Tabel 4-9 Miljømål for Deskriptor 11 Undervandsstøj ifølge den danske havstrategi II samt vur- dering af projektets påvirkning på miljømålet.

Miljømål

Påvirk- ning fra projektet Kommentarer Under- vandsstøj

11.1 Havdyr under habitatdirektivet udsættes så vidt muligt ikke for im- pulsstøj der medfører permanente hø- reskader (PTS), men kun for lavfre- kvent støj. Grænseværdien for PTS vurderes i øjeblikket at være 200 og 190 dB re.1 uPa2s SEL for hhv. sæler og marsvin, der er de arter, hvor der foreligger mest viden. Det må dog for- ventes, at disse grænser skal revide- res, efterhånden som ny viden på om- rådet bliver tilgængelig. Værdierne er lydeksponeringsniveauet akkumuleret over 2 timer.

Ikke rele- vant. Projektet vil føre til begrænset udsen- delse af under- vandsstøj fra op- rensningsfartøjet, som karakteriseres som øvrig ikke im- pulsstøj (Energistyrelsen, 2023). Der er udar- bejdet en modelle- ring af undervands- støj i Bilag D, hvor resultaterne viser, at hverken TTS (Temporary Thres- hold Shift) eller PTS (Permanent Thres- hold Shift) for mar- svin, sæler og od- der vil blive over- skredet under op- rensningen.

11.2 Menneskelige aktiviteter, som gi- ver anledning til impulsstøj, planlæg- ges på en sådan måde, at direkte skadelige virkninger på sårbare popu- lationer af havdyr i videst muligt om- fang undgås både i rum, tid og ni- veau, og at påvirkningerne ikke vur- deres at have langsigtede negative effekter på populationsniveau.

Ikke rele- vant. Der vil ikke fore- komme impulsstøj som følge af projek- tet.

11.3 Aktiviteter fra Forsvar[..]isteri- ets underliggende myndigheder, som medfører impulsstøj i havmiljøet, bli- ver så vidt muligt vurderet og tilpasset for at reducere en mulig negativ effekt på havdyr under habitatdirektivet, så længe dette ikke strider mod forsvars- formål eller den nationale sikkerhed.

Forsvaret anvender gældende NATO- standarder, når der foretages miljø- vurderinger. Ikke rele- vant. Projektet medfører ikke udsendelse af impulsstøj.

11.4 I forbindelse med udførelsen af seismiske forundersøgelser gennem- føres tilstrækkelige afværgeforanstalt- ninger i overensstemmelse med Ener- gistyrelsens vejledning om standard- vilkår for forundersøgelser til havs.

Ikke rele- vant. Projektet foretager ikke seismiske un- dersøgelser.

11.5 Miljøministeriet bidrager til arbej- det regionalt og i EU vedrørende fast- sættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at omfan- get af undervandsstøj er i overens- stemmelse hermed.

Ikke rele- vant. Projektet er ikke in- volveret i arbejdet omkring fastsæt- telse af tærskelvær- dier.

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

Miljømål

Påvirk- ning fra projektet Kommentarer

11.6 I forbindelse med tilladelse til ak- tiviteter på havet, der kræver en miljø- konsekvensvurdering, fremmer god- kendelsesmyndigheden, at indregi- streringer om impulsstøj indrapporte- res til Miljøstyrelsen (overvågnings- program).

Ikke rele- vant. Der vil ikke fore- komme impulsstøj som følge af projek- tet.

11.7 Miljøministeriet vil gennem øget overvågning forbedre vidensniveauet om omfanget og niveauer af lavfre- kvent støj i Østersøen og Nordsøen.

Ikke rele- vant. Projektet er ikke in- volveret i overvåg- ning af lavfrekvent støj.

I forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand, er det gennem Natura 2000-væ- sentlighedsvurdering samt vurdering af bilag IV-arter vurderet, at kriterierne for god miljøtil- stand for deskriptor 11 ikke vil blive påvirket (Tabel 4-10). Tabel 4-10 Kriterier for god økologisk tilstand (GES), definition af denne samt kommentar ift. pro- jektet for deskriptor 11 (Miljøministeriet, 2024). Kriterier for un- dervandsstøj ifølge GES- afgørelsen Definition på god miljøtilstand Kommentar Menneske- skabte impuls- lyde i vand (D11C1) God miljøtilstand fastsættes i overens- stemmelse med den overordnede beskri- velse af god miljøtilstand i GES- afgørelsen: Den rumlige fordeling, den tidsmæssige udstrækning og niveauerne af menneskeskabte impulslyde overstiger ikke niveauer, som påvirker populationer af havdyr negativt. Der vil i forbindelse med projektet ikke blive ud- sendt impulslyde. Menneskeskabt vedvarende lavfrekvent lyd i vand (D11C2) God miljøtilstand fastsættes i overens- stemmelse med den overordnede beskri- velse af god miljøtilstand i GES- afgørelsen: Den rummelige fordeling, den tidsmæssige udstrækning og niveauerne af menneskeskabt vedvarende lavfrekvent lyd overstiger ikke niveauer, som påvirker populationer af havdyr negativt. Oprensningsfartøjerne, vil udsende lavfrekvent støj. Der henvises til Na- tura 2000-væsentlig- hedsvurdering samt vur- dering af bilag IV-arter i Bilag A for vurdering af støj på havpattedyr.

4.3 Havstrategiens indsatsprogram Det skal sikres, at oprensning og bypass af sediment fra sejlrenderne indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn ikke påvirker Havstrategiens indsatsprogram og overvågningspro- gram. Det nyeste indsatsprogram er fra 2024 (Miljøministeriet, 2024). Der er udarbejdet ind- satser for hver enkelt deskriptor for at bidrage til opnåelse af de enkelte miljømål. Oprens- ning og bypass af sediment påvirker ingen af disse indsatser.
4.4 Havstrategiens overvågningsprogram Se vurdering i Bilag B.

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

4.5 Kumulative påvirkninger I forbindelse med vurderingen af om der kan være kumulative effekter i forbin- delse med oprensning og bypass i Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, er der nedenfor listet de kendte projekter der er i nærområdet.

Bypass-/klapplads Klitgård Hage ligger nedstrøms to sejlrender i Limfjorden, som bliver vedligeholdt af Kystdirektoratet og Nibe Havn. Pladsen har været be- nyttet til genplacering af oprensningsmaterialer fra de omkringliggende havne i mere end 20 år. Foruden bypass af sediment fra sejlrenden til Gjøl Havn anven- des bypass-/klappladsen også til bypass af sediment fra sejlrenden Draget i Lim- fjorden, Nibe Havn samt klapning af havnesediment i Gjøl Havn. Maksimale år- lige mængder fremgår af Tabel 4-11. Tabel 4-11 Årlige maksimale tilladte mængder af sediment (m³ lastmål) for de kumu- lative projekter ved sejlrenden Draget, Nibe Havn og havnebassinet i Gjøl Havn i bypassområdet/klappladsen Klitgård Hage.

Kumulative projekter i Klitgård Hage

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

Bejstrup Løb samtidig med aktiviteterne på Vår Enge bypass-pladsen. Sedimen- tet fra Marbjerg Løbet og Bejstrup Løbet genplaceres ikke på Vår Enge, og der- med er det kun spildet og forstyrrelsen fra oprensningen, som kan være en ku- mulativ effekt. Maksimale årlige mængder fra oprensning af Marbjerg Løbet og Bejstrup Løbet fremgår af Tabel 4-12. Tabel 4-12 Årlige maksimale mængder af sediment (m³ lastmål) for de kumulative projekter ved Vår Enge (Marbjerg Løb og Bejstrup Løb).

Kumulative projekter i Vår Enge

Årlig maks. mængde (m³ - lastmål) Spild i forbindelse med oprensning ved Mar- bjerg Løb og Bejstrup Løb 100.000*0,05 = 5.000

I forbindelse med modellering af oprensning og bypass fra Haverslev og Attrup Havne, er de to modelleret i forlængelse af hinanden. Der kan forekomme op- rensning af Marbjerg Løb og Bejstrup Løb samtidig med aktiviteterne på Vår Enge bypass-pladsen. Det vurderes dog, at der er tale om en meget lille påvirk- ning, da påvirkningen kun er spildet der forekommer ved oprensning af de to strækninger, eftersom sedimentet fra Marbjerg Løbet og Bejstrup Løbet ikke genplaceres på Vår Enge. Desuden kan der være forstyrrelse lige rund om op- rensningsfartøjet. Det betyder at der kan forekomme et overlap i forbindelse med samtidige aktiviteter. Da der maksimal er tale om 0,1 cm aflejring og kun en meget lokal støj, vurderes det at mængden fra spild fra oprensning fra Mar- bjerg Løbet og Bejstrup Løbet, ikke vil have betydning for vurderingerne i for- hold til udpejningsgrundlaget, som er foretaget i forbindelse med oprensning og bypass fra Haverslev og Attrup Havne.

Samlet vurdering

Det vurderes, at kumulative effekter af oprensning og bypass/klapning i de nævnte projekter ikke vil have en væsentlig påvirkning af deskriptor 1 biodiver- sitet, deskriptor 4 havets fødenet, deskriptor 6 havbundens integritet og de- skriptor 11 undervandsstøj. Desuden vil de kumulative projekter heller ikke på- virke de øvrige deskriptorer nævnt i afsnit 4.1. Dette skyldes, at den naturlige sedimenttransport i Limfjorden er relativ høj og der løbende er gennemsejling af selve sejlrenden af forskellige fartøjer og en ku- mulativ stigning i suspenderet sedimentkoncentration (SSC) og forstyrrelse/støj forventes at være begrænset, da sedimentet fra oprensning og bypass kun vil være midlertidigt til stede, og der kun sjældent vil være overlappende aktivite- ter.

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

4.6 Konklusion Sammenfattende kan det konkluderes: › At oprensning og bypass af sediment i sejlrenderne indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn ikke vil forhindre, at miljømålene i Danmarks Havstrategi II kan opfyldes. › At NOVANA-moniteringsstationer ikke vil blive påvirket af oprensning og bypass af se- diment i sejlrenderne indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn.

VURDERING AF DANMARKS HAVSTRATEGI

Referencer

Energistyrelsen. (2023). Guideline for underwater noise. Installation of impact or vibratory driven piles. Energistyrelsen. Miljø og Fødevareministeriet. (2019). Danmarks Havstrategi II. Første del. God Miljøtilstand. Basisanalyse. Miljømål. Miljøministeriet. (2019). Danmarks Havstrategi - Basisanalyse. Miljøministeriet. Miljøministeriet. (2024). Danmarks Havstrategi II. Tredje del. Indsatsprogram. Miljøministeriet. Miljøstyrelsen. (2020). Danmarks Havstrategi II. Anden del. Overvågningsprogram. Miljøstyrelsen.

AUGUST 2025

JAMMERBUGT KOMMUNE

BILAG D

BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA HAVERSLEV, ATTRUP OG GJØL HAVN Vurdering af undervandsstøj

-- AKT [telefon]-- BILAG 6 -- [ A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj ] --

AUGUST 2025

BILAG D

BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT FRA HAVERSLEV, ATTRUP OG GJØL HAVN Vurdering af undervandsstøj

ADRESSE COWI A/S

[adresse]

[postnr by]

TLF [telefon]

FAX [telefon]

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A283679 A283679-04-DOK-010

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

1.0 18-08-[postnr by] af undervandsstøj STHL RSLN [..]

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

5 A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj INDHOLD 1 Indledning 7 2 Frekvensvægtning og akustiske kriterier 8

2.1 Havpattedyr 8
2.2 Fisk 9 3 Undersøgelse til havs 11
3.1 Modelleringsmetode 11
3.2 Havbund 15
3.3 Vandsøjle 17
3.4 Resultater 20 4 Litteratur 22

ANNEX

Annex A

Geoakustiske profiler

24 Annex B Akustiske termer 26

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

7 A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj 1 Indledning Notatet beskriver modellering af undervandsstøj i forbindelse med støj fra de ne- denstående aktiviteter:

Oprensning af sejlrenden ved brug af en gravemaskine (backhoe dredger) Resultaterne sammenlignes med akustiske kriterier for relevante havpattedyr.

Der er benyttet en række konservative antagelser, som nævnes løbende i nota- tet. En generel beskrivelse af centrale akustiske termer og parametre er medtaget i Annex A. Projektet indeholder desuden transport af materiale til nærliggende bypass-plads, med aktivitet det pågældende sted. Det vurderes at undervandsstøjen fra denne sejlads og bypass vil bidrage meget begrænset til den generelle baggrundsstøj fra forekommende skibstrafik og lignende.

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj

2 Frekvensvægtning og akustiske kriterier

2.1 Havpattedyr For havpattedyr sammenholdes den resulterende undervandsstøj med etablerede tærskelværdier for høregrupperne i Tabel 1:

Tabel 1 Oversigt over havpattedyr og deres høregrupper jfr. (Energistyrelsen, 2023) Art Høregruppe Marsvin VHF Very high frequency cetaceans Sæler PCW Phocid carnivores in water Oddere OCW Other carnivores in water Grænseværdier og tilhørende frekvensvægtninger for marsvin og sæler følger den danske guideline for undervandsstøj (Energistyrelsen, 2023). De tilsvarende græn- seværdier og frekvensvægtninger for oddere er ikke angivet i guidelinen og følger derfor (Southall, 2019), som er grundlaget for guidelinens kriterier. Frekvensvægtningskurverne er vist i Figur 1, og afspejler høreevnen som funktion af frekvens. Det fremgår at alle grupper har bedst hørelse i kHz-området, og relativt ringe hørelse for lavere frekvenser. Figur 1 Frekvensvægtningskurver for marsvin (VHF) og sæler (PCW) (Energistyrelsen, 2023) og oddere (OCW) (Southall, 2019)

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

9 A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj De tilhørende grænseværdier for ikke-impulsiv støj fremgår af ovennævnte referen- cen, og er vist i Tabel 2.

Høreskade PTS (Permanent Threshold Shift) og TTS (Temporary Threshold Shift), henholdsvis permanent og midlertidig høreskade, evalueres ud fra kumuleret lyd- eksponeringsniveau SELcum baseret på en 24 timers periode og med frekvens- vægtning svarende til høregruppen. Ifølge (Energistyrelsen, 2023) skal det i evalu- eringen antages at dyret flygter radialt væk fra støjkilden med en konstant ha- stighed på 1,5 m/s. Ifølge (Tougaard, 2021) er grænseværdien for adfærdspåvirkning kun veldokumen- teret for marsvin, og ikke for øvrige havpattedyr. For marsvin er grænseværdien således 103 dB RMS-vægtet lydtrykniveau med VHF-frekvensvægtning, gældende for både impulsiv og ikke-impulsiv støj.

Tabel 2 Akustiske høreskadekriterier for ikke-impulsiv støj (Energistyrelsen, 2023). Enhed for SELcum er dB re 1 μPa2s med frekvensvægtning svarende til høregruppen Øvrig, ikke-impulsiv støj Art Høregruppe Kriterie PTS SELcum LE,p,xx,24h TTS SELcum LE,p,xx,24h Marsvin VHF 173 dB 153 dB Sæler PCW 201 dB 181 dB Oddere OCW 219 dB 199 dB

2.2 Fisk Der er ikke danske myndighedskrav i form af grænseværdier for fisk. I stedet an- vendes anbefalede kriterier fra anerkendt videnskabelig faglitteratur (Popper et al., 2014; Andersson et al., 2016). Her kategoriseres støjkilder som én af følgende: › Impuls-pæleramning (”impact driving”) › Skibsstøj og kontinuert støj Til evaluering af støjpåvirkning af fisk anvendes til dette studie kriterierne for art-ka- tegorien med de skrappeste grænseværdier: Fisk, hvor svømmeblæren indgår ak- tivt i hørelsen (”Fish: swim bladder involved in hearing (primarily pressure detec- tion”)). I (Andersson et al., 2016) skelnes ikke mellem kategorier af fisk.

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj

Kriterierne anvendt i dette studie er for skibsstøj og kontinuert støj og er sammen- fattet i Tabel 3. Bemærk, at i modsætningen til havpattedyr anvendes der ikke fre- kvensvægtning i forbindelse med fisk, fiskeæg og larver. Tabel 3 Akustiske kriterier for fisk ved skibsstøj og kontinuert støj. LE,cum er akkumuleret Sound Exposure Level [dB re 1 μPa2s]. Kriterierne er omregnet til LE,cum ud fra oprindeligt Lp,rms med tidsangivelser i (Popper et al., 2016).

Art-kategori

Genoprettelig skade (”Recove- rable injury”) LE,cum TTS LE,cum Fisk 219 dB 204 dB

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

11 A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj 3 Undersøgelse til havs Projektområde er vist i Figur 2 sammen med lokation af de 3 punkter i sejlrenden der også er brugt som kildepositioner for beregning af undervandsstøj. Disse punk- ter er udvalgte efter konservativ akustiske betragtninger for hver af de 3 havne. Punkterne er dermed placeret længere væk fra havnene end selve oprensnings- områderne, for at inkludere område med større vanddybde. Da større vanddybde generelt fører til mindre dæmpning af støjen over afstand, er dette en konservativ tilgang.

Figur 2 Oversigt over projektområde samt lokation af kildepositioner, markeret med rødt. Med orange er markeret lokationer hvor oprensningen skal foregå

3.1 Modelleringsmetode Tilgangen i denne modelleringsopgave er baseret på den såkaldte Sonar-ligning, der knytter en akustisk kilde til et modtagepunkt ud fra et transmissions-led.

Bestemmelse af lydudbredelsen er beskrevet i sektion 3.1.3. Data for lydfeltet ef- terbehandles, og sammenholdes til sidst med de relevante grænseværdier. 3.1.1 Sonar-ligningen Undervandsstøj kan ofte betragtes ud fra den simpleste udformning af den så- kaldte passive Sonar-ligning (Urick, 1983), se Figur 3: ܴ ܮൌܵ ܮെܶ ܮ RL ”Received Level” er det modtagne støjniveau i en given afstand fra kilden SL ”Source Level” er den akustiske kildestyrke TL ”Transmission Loss” er transmissionstabet (udbredelses-tabet) mellem den aku- stiske kilde og modtagerpunktet. Alle leddene i Sonar-ligningen er frekvensafhængige og kan repræsenteres ved flere forskellige parametre.

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj

Figur 3 Skematisk oversigt over Sonar-ligningen. 3.1.2 Støjkilde Gravemaskine Det er antaget at oprensning af sejlrenderne foregår ved brug af en gravemaskine, såkaldt backhoe dredger (BD) med tidseffektivitet svarende til 5 timer per døgn. I forhold til undervandsstøjpåvirkning af havpattedyr er den præcise varighed af min- dre betydning, så længe aktiviteten foregår uafbrudt i mere end nogle få timer per døgn. Dette skyldes antagelsen om, at dyret flygter væk fra støjkilden (afsnit 2.1) og dermed hurtigt kommer på stor afstand. For fisk har varigheden større betyd- ning, da de antages at opholde sig samme sted uanset støjen.

Gravemaskinen skal lave følgende aktiviteter:

› Lastning af fartøjet › Sejling til og fra bypass pladsen og sejlrenden › Oprensning af sejlrenden › Bypass af sediment Det er kun selve oprensningen af sejlrenden, der vurderes til at støje mere end baggrundsniveauet. Kildestyrken for BD’en er baseret på (Nedwell et al., 2008), der rapporterer målt undervandsstøj fra en BD. Kildespektret er angivet op til 100 kHz i smalbånd. COWI har integreret spektret til 1/3-oktav bånd. Kildestyrkespektret er vist i Figur 4. Totalniveauet er 164 dB re 1μPam. I forhold til de akustiske kriterier betragtes støjen fra denne kilde som ikke-impulsiv. Modtaget niveau Kildestyrke Udbredelse

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

13 A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj Figur 4 Kildestyrkespektrum for backhoe dredger Til de efterfølgende udbredelsesberegninger antages det konservativt, at støjkilden udstråler ligeligt i alle retninger. 3.1.3 Lydudbredelse Den undervandsakustiske udbredelse fra støjkilden og ud i omgivelserne modelle- res numerisk ud fra en række antagelser om omgivelserne:

Batymetri (vanddybde-variationen)
Oceanografi, særligt lydhastighedsprofilen i vandsøjlen
Havbundens lagdeling og lagenes geoakustiske egenskaber Dette er beskrevet i de efterfølgende afsnit.

Til udbredelsesmodelleringen benyttes det kommercielle software dBSea ver. 2.4.25 (Marshall Day Acoustics, 2024). Dette værktøj indeholder et udvalg af for- skellige numeriske algoritmer specifikt til udbredelsen af undervandsstøj. Ud fra 3D batymetri-data for området modellerer dBSea lydudbredelsen langs et brugerspecificeret antal 2D-transekter ud fra de angivne støjkilder. Udbredelsen modelleres både i vandsøjlen og i havbunden. Lydfeltet er typisk forholdsvist kom- plekst, og det er for eksempel ikke entydigt ved hvilken dybde, det maksimale støj- niveau forekommer. Da man desuden ikke kan være sikker på, i hvilken dybde havpattedyrene befinder sig, er det almindelig praksis at repræsentere en transekts beregningsresultater som ”Max-Over-depth” (Energistyrelsen, 2023). Dette er en konservativ tolkning af lydfeltet.

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj

Softwaren benyttes her til beregninger af Lp,rms i 1/3-oktaver baseret på et bruger- defineret kildestyrkespektrum de førnævnte omgivelsesdata: I den aktuelle opgave kombineres to lydudbredelses-algoritmer ud fra frekvensom- rådet: › 31,5 Hz til 2 kHz: Parabolic Equation med 10 Padé Terms › 2,5 kHz til 160 kHz: Ray Tracing med 4.ordens Runge-Kutta solver Der regnes langs 32 jævnt fordelte transekter i et net af beregningspunkter med vandret opløsning 7,5 m og lodret opløsning 0,1 m. Ligeledes estimeres SELcum for 24 timer ud fra det modellerede Lp,rms-lydfelt ved brug af proceduren i (Energistyrelsen, 2023) under antagelse af et flygtende dyr. For at tage højde for refleksioner fra kystener kildestyrkerne ud fra en konservativ tilgang øget med 3 dB.

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

15 A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj

3.2 Havbund 3.2.1 Batymetri I relation til prædiktion af undervandsstøj undersøger (Farcas et al., 2016) betyd- ningen af en række parametre. Det fremgår at i særdeleshed vanddybden og hav- bundens materialeegenskaber er af stor betydning.

Interaktionen mellem den fremadskridende lydbølge og havbunden er den primære kilde til tab, set over afstande. I løbet af udbredelsen reflekteres lydbølgen mellem havoverfladen og havbunden. Interaktionen med havoverfladen er i praksis stort set tabsfri, mens hvert ”bottom hit” ved havbunden medfører et stort tab. Ved ud- bredelse på dybt vand er der, set over afstand, mindre interaktion mellem lydbøl- gen og havbunden, end ved lavt vand. I dette studie er der derfor som et konserva- tivt valg, prioriteret scenarier med relativt dybt vand. Til modelleringen er batymetrien, dvs. dybdeforholdene, til den undervandsakusti- ske model er genereret ud fra Danmarks Dybdemodel (DDM) (Geodatastyrelsen, 2024). Denne har en horisontal opløsning på ca. 50 m x 50 m. 3.2.2 Lagdeling og geoakustik Havbundens akustiske egenskaber (”geoakustik”) har meget stor betydning for lyd- udbredelsen på vanddybder op til nogle hundrede meter. Samspillet er meget kom- plekst, og lydudbredelse i havet sker således både i vandsøjlen og gennem hav- bunden. Der er opstillet konceptuelle geologiske profiler repræsentative for hele undersøgel- sesområdet baseret på boringsdata (bl.a. Jupiter) og geologiske modeller (bl.a. FOHM Jylland 2023) tilgængelige i GeoAtlas (Geo). De fulde profiler er vist i lagde- lingsmodellen i Tabel 4 er dannet med geoakustiske parameterværdier fra tabeller i (Jensen et al., 2011) og (Ainslie, 2010). Profilerne varierer over undersøgelsesområdet og lagdeling er derfor baseret på en simplificeret model lavet efter konservative akustiske betragtninger.

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj

Tabel 4. Geoakustisk model. T er lagtykkelse. U er densitet. Cp er kompressionsbølge-ha- stighed, og Dp er kompressionsbølge-dæmpning.

Materiale

T [m] U [kg/m3] cp [m/s] Dp [dB/O] Smeltevands-sand 5 [telefon] 0,8 Skrivekridt 10 [telefon] 0,2

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

17 A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj

3.3 Vandsøjle 3.3.1 Lydhastighedsprofiler Akustisk indvirkning Variationen af lydhastigheden c [m/s] med vanddybden D [m] omtales ofte som en lydhastighedsprofil. Ifølge (Farcas et al., 2016) influerer lydhastighedsprofilen på lydens udbredelse ud fra primært to mekanismer: › Hældningen (”gradienten”) af profilen forårsager refraktion, dvs. ”bøjning” af lydbølgens udbredelsesretning. Et par særligt relevante tilfælde er vist i Figur 5: › Opad-refrakterende profiler: Lydhastighedsprofiler med en overordnet hældning, hvor lydhastigheden er lavest nær havoverfladen. Lydudbre- delsen vil overordnet tendere til at ”bøje” op mod havoverfladen. Ved al- mindeligt forekommende bølgehøjder er der ganske små (eller ingen) akustiske tab ved lydens interaktion med havoverfladen. Dermed vil denne type profiler medføre relativt lav udbredelsesdæmpning, set over afstand. › Nedad-refrakterende profiler: Lydhastighedsprofiler med en overordnet hældning, hvor lydhastigheden er lavest nær havbunden. Disse profiler vil overordnet lede lyden ned mod havbunden. Lydbølgen mister en relativt stor mængde energi for hver gang den interagerer med havbunden. Der- med fører nedad-refrakterende profiler overordnet til høje udbredelses- dæmpninger set over afstand.

Mere komplekse lydhastighedsprofiler opstår ved f.eks. springlag. I disse situationer vil dele af profilerne svare til de overordnede tilfælde. På baggrund af de ovenstående fænomener er der valgt en konservativ tilgang til det aktuelle studie.

Anvendt lydhastighedsprofil fra empiriske data

21 A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj Art Høre- gruppe PTS- påvirkning TTS-påvirkning Adfærds-på- virkning (km) Oddere OCW Ikke overskredet Ikke overskredet (intet krav)

Tabel 6 Størst beregnede påvirkningsafstand for fisk Art Støj type Kriterie Påvirkningsafstand (km) Fisk Ikke-impulsiv Recoverable injury Ikke overskredet Ikke-impulsiv TTS Ikke overskredet

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj 4 Litteratur

Ainslie, M. (2010). Principles of Sonar Performance Modelling. Springer Berlin Hei- delberg. https://doi.org/10.1007/978-3-540-87662-5 Ainslie, M. A., & McColm, J. G. (1998). A simplified formula for viscous and chemi- cal absorption in sea water. The Journal of the Acoustical Society of America, 103(3), 1671–1672. https://doi.org/10.1121/1.421258 Andersson, M. H., Andersson, S., Ahlsén, J., Andersson, B. L., Hammar, J., Persson, L. K. G., Pihl, J., Sigray, P., & Wikeström, A. (2016). A framework for reg- ulating underwater noise during pile driving. A technical Vindval report, ISBN 987- 91-620-6775-5. https://tethys.pnnl.gov/sites/default/files/publications/Andersson-et- al-2017-Report6775.pdf

Buehler, D., Oestman, R., Reyff, J., Pommerenck, K., & Mitchell, B. (2015). Tech- nical Guidance for Assessment and Mitigation of the Hydroacoustic Effects of Pile Driving on Fish.

DOSITS. (2025). Bubble Curtain. Discovery of Sound in the Sea. https://do- sits.org/galleries/audio-gallery/anthropogenic-sounds/bubble-curtain

Energistyrelsen. (2023). Guideline for underwater noise - Installation of impact or vibratory driven piles.

Farcas, A., Thompson, P. M., & Merchant, N. D. (2016). Underwater noise model- ling for environmental impact assessment. Environmental Impact Assessment Re- view, 57, 114–122. https://doi.org/10.1016/j.eiar.2015.11.012

Geodatastyrelsen. (2024). Danmarks Dybdemodel (DDM). Dataforsyningen. https://dataforsyningen.dk/data/4817

Jensen, F. B., Kuperman, W. A., Porter, M. B., & Schmidt, H. (2011). Computa- tional Ocean Acoustics (2nd ed.). Springer New York. https://doi.org/10.1007/978- 1-4419-8678-8

Kinsler, L. E., Frey, A. R., Coppens, A. B., & Sanders, J. V. (1982). Fundamentals of acoustics (3rd ed.). Wiley.

Marshall Day Acoustics (2025) dBSea. https://www.dbsea.co.uk/

Medwin, H. (1975). Speed of sound in water: A simple equation for realistic param- eters. The Journal of the Acoustical Society of America, 58(6), 1318–1319. https://doi.org/10.1121/1.380790

Nedwell J.R., Parvin, S.J., Brooker, A.G., Lambert, D.R., (2008). Modelling and measurement of underwater noise associated with the proposed Port of Southamp- ton capital dredge and redevelopment of berths 201/202 and assessment to the disturbance of salmon. Subacoustech Report No. 805R0444

Popper, A. N., Hawkins, A. D., Fay, R. R., Mann, D. A., Bartol, S., Carlson, T. J., Coombs, S., Ellison, W. T., Gentry, R. L., Halvorsen, M. B., Løkkeborg, S., Rogers, P. H., Southall, B. L., Zeddies, D. G., & Tavolga, W. N. (2014). ASA S3/SC1.4 TR- [postnr by] Guidelines for Fishes and Sea Turtles: A Technical Report prepared by ANSI-Accredited Standards Committee S3/SC1 and registered with ANSI. Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-319-06659-2

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

23 A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj Southall, B. L., Finneran, J. J., Reichmuth, C., Nachtigall, P. E., Ketten, D. R., Bowles, A. E., Ellison, W. T., Nowacek, D. P., & Tyack, P. L. (2019). Marine Mam- mal Noise Exposure Criteria: Updated Scientific Recommendations for Residual Hearing Effects. Aquatic Mammals, 45(2), 125–232. https://doi.org/10.1578/AM.45.2.2019.125

Tougaard, J. (2021). Thresholds for behavioural responses to noise in marine mammals. Background note to revision of guidelines from the Danish Energy Agency.

Urick, R. J. (1983). Principles of Underwater Sound (Third). Peninsula Publishing.

World Ocean Database (2025). World Ocean Database Select and Retrieval Sys- tem, www.ncei.noaa.gov/access/world-ocean-database-select/bin/dbextract.pl

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj Annex A Geoakustiske profiler

Geoakustiske profiler var dannet i transekter som vist. Hver transekt er vist med lagdeling efter følgende farveskema:

Farve

Materialer

Orange

Marint gytje/sand

Gul

Smeltevands sand

Grøn

Skrivekridt

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

25 A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj Annex B Akustiske termer

Lyd beskrives generelt som trykfluktuationer [Pa] omkring det statiske tryk, og kan angives enten som tidsserier (tryk som funktion af tid) eller frekvensspektre (en lyd- parameter som funktion af frekvens [Hz]). I Figur 8 er således vist en tidsserie af lydtrykket. Det ses at parameteren over tid (vandret akse) svinger omkring en gen- nemsnitsværdi (det hydrostatiske tryk, der defineres som trykfluktuationen 0 Pa), og at der forekommer både positive og negative værdier af lydtrykket.

Figur 8 Eksempel på lyd vist som tidsserie

I støjmæssig sammenhæng er 1/3-oktavspektre meget benyttet, da det giver et praktisk overblik af lydenergiens fordeling i forskellige frekvensområder. For en let- forståelig beskrivelse af undervandsakustik og den tilhørende signalanalyse anbe- fales websiten www.dosits.org. Generelt betegner ”niveau” (engelsk ”level”) en akustisk størrelse angivet som de- cibel, dB. De akustiske parametre er i nyere tid defineret i de internationale standarder ISO 18405 og 18406. I dansk sammenhæng kan man desuden referere til Guidelinen for undervandsstøj (Energistyrelsen 2023). I det følgende introduceres nogle af de grundlæggende parametre, mens læseren i øvrigt henvises til de ovennævnte litteratur-kilder.

Lydtrykniveau Lp

Lydtrykniveauet er decibel-niveauet for lydtrykket p [Pa], bestemt som:

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

27 A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj ܮ௣ൌʹͲ ή ଵ଴ ௣ ௣బ Her er p0=1 μPa referenceværdien for lydtryk i vand.

RMS lydtrykniveau Lp,rms

For en observeret tidsperiode T [s] er RMS lydtrykniveauet dB-værdien af Root Mean Square af lydtrykket i løbet af perioden.

Peak lydtrykniveau Lp,pk

For en observeret tidsperiode T [s] er Peak-lydtrykniveauet Lp dB-værdien af det maksimale lydtryk (positivt eller negativt) i løbet af perioden.

Sound Exposure Level LE,p

Betegnes også som lydeksponeringsniveau på dansk. For et kortvarigt akustisk signal med en varighed T=t2-t1 [s] som f.eks. en spræng- ning eller et pæleramningsslag er Sound Exposure Ep,T [Pa2s] et udtryk for signa- lets lydenergi. Sound Exposure er defineret ud fra det kvadrerede lydtryk p [Pa]: ܧ௣ǡ்ൌන݌ሺݐሻଶ݀ݐ ௧మ ௧భ

Herefter defineres Sound Exposure Level som:

ܮாǡ௣ൌͳͲ ή ଵ଴ ா೛ǡ೅ ாబ [dB] Her er referenceværdien E0=1μPa2s.

Kildestyrke LS,E

For impulsiv støj, som f.eks. sprængning, er kildestyrken LS,E [dB re 1μPa2m2s] de- fineret som det tidsintegrerede, kvadrerede lydtryk i en afstand af 1 m fra en hypo- tetisk punktkilde placeret i et (hypotetisk) uendeligt og uniformt tabsfrit medium, og som har samme Sound Exposure Level som den sande kilde. I litteraturen angives denne parameter nogle gange i praksis som kildestyrken ”Source Level” eller ”SL” med referenceværdien 1 μPa2s@1m. Den detaljerede definition er givet i terminologistandarden ISO 18405. Udbredelsestab, Transmission Loss og Propagation Loss ”TL” betegner det generelle transmissionstab, som er en niveaureduktion mellem to specificerede positioner r1 og r2 [m] i et undervandsakustisk felt. Her er r1,2 den radielle afstand til støjkilden. ܶ ܮൌܮሺݎଵሻെܮሺݎଶሻ [dB]

MODELLERING AF UNDERVANDSSTØJ

A283679-04-DOK-010_Bilag D_Vurdering af undervandsstøj

Som regel antages r2>r1. Når r1 referer til 1 m fra kilden er der specifikt tale om udbredelsestabet mellem kil- destyrken og en modtageposition r2. Her bruges ofte betegnelsen ”Propagation Loss”, ”PL”, som for SEL-parameteren er: ܲ ܮாǡ௣ൌܮௌǡாെܮாǡ௣ሺݎሻ [dB]

ADRESSE COWI A/S

[adresse]

[postnr by]

TLF [telefon]

FAX [telefon]

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A283679 A283679-04-DOK-011

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

1.0 18.08.[postnr by] TMLE TOVG [..]

INDHOLD

1 Indledning 2 2 Beliggenhed 2 3 Grænseværdier 4 4 Beregningsmetode 4 5 Forudsætninger 5 6 Resultater 5 7 Konklusion 6

AUGUST 2025

JAMMERBUGT KOMMUNE

BILAG E

BYPASS AF SEJLRENDESEDIMENT

FRA HAVERSLEV, ATTRUP OG GJØL HAVN VURDERING AF LUFTBÅREN STØJ -- AKT [telefon]-- BILAG 7 -- [ A283679-04-DOK-011---_---Bilag E_Vurdering af luftbåren støj ] --

JAMMEBUGT KOMMUNE, ANSØGNING OM BYPASS

Indledning

I forbindelse med oprensning af sejlrender i havnene omkring Haverslev, Attrup og Gjøl i Limfjorden, er COWI blevet anmodet om at udarbejde en vurdering af støjen herfra. Vurderingen af støj omfatter beregning af støj fra et mindre oprensningsfar- tøj med gravemaskine i forhold til oddere og sæler. Formålet er at vurdere de for- skellige afstande der skal være fra oprensningen til de nævnte dyrearter for at de ikke tager permanent eller midlertidig høreskade. 2 Beliggenhed Placering af Attrup Havn og bypassområdet Vår Enge fremgår af Figur 1, placering af Haverslev Havn og bypassområdet Vår Enge fremgår af Figur 2 og placering af Gjøl Havn og bypassområdet Klitgård Hage fremgår af Figur 3.

Figur 1 Kort over oprensningsområdet i sejlrenden til Attrup Havn (markeret med rød) samt bypassområdet Vår Enge (markeret med blå). Udsnit af Søkort 105 © Geodatastyrelsen – 320-0003.

JAMMEBUGT KOMMUNE, ANSØGNING OM BYPASS 3

Figur 2 Kort over oprensningsområdet i sejlrenden til Haverslev Havn (markeret med rød) samt bypassområdet Vår Enge (markeret med blå). Udsnit af Søkort 105 © Geodatastyrelsen – 320-0003.

Figur 3 Kort over oprensningsområdet i sejlrenden til Gjøl Havn (markeret med rød) samt bypassområdet Klitgård Hage (markeret med blå). Udsnit af Søkort 105 © Geodatastyrelsen – 320-0003.

JAMMEBUGT KOMMUNE, ANSØGNING OM BYPASS

Der startes med at oprense i Haverslev, derefter i Attrup. Gjøl sejlrenden oprenses og bypasses parallelt med Attrup/Haverslev. Det forventes ikke, at der vil være ku- mulative effekter ved parallel oprensning af Attrup/Haverslev og Gjøl. Da området hovedsageligt er afgrænset af vand, regnes der på en simplificeret be- regningsmodel med fladt og hårdt terræn overalt. 3 Grænseværdier Støjkriterier for oddere og sæler er beskrevet i ”Marine Mammal Noise Exposure Criteria: Updated Scientific Recommendations for Residual Hearing Effects” fra 2019. En opsummering af støjkriterierne er angivet i Tabel 1.

Art

Frekvens vægtning

PTS [dB]

TTS [dB]

Oddere

OCA

177 157 Sæler PCA 154 134 Tabel 1 Støjkriterier og frekvensvægtninger for oddere og sæler angivet i SELcum [dB re 20 uPa2s]. PTS (Permanent Threshold Shift) er permanent høreskade og TTS (Temporary Threshold Shift) er midlertidig høreskade. SELcum værdien omfatter den samlede eksponerede lydenergi over en dag, men udtrykt i et sekund. Dvs. hvis en støjhændelse er 80 dB og har en varighed på 20 sek. så vil SELcum værdien være 10*log(20)+80 = 93 dB. SELcum værdien er altså afhængig af både varighed og lydtryk. 4 Beregningsmetode Beregning af støj fra oprensning er gennemført med den fælles nordiske bereg- ningsmetode beskrevet i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1993 " Beregning af eks- tern støj fra virksomheder". Da sæler og oddere har en anden hørelse end mennesker, skal lyden vægtes an- derledes for sæler og oddere. Der bliver derfor regnet med to forskellige vægtnin- ger af støjen fra oprensning for at kunne sammenholde med kriterieværdierne. Oprensningsaktiviteterne foregår dynamisk, dvs. ikke på samme lokation. Derfor er det svært at bestemme påvirkningen af de enkelte dyr, da påvirkningen er tidsaf- hængig og da både oprensningen og dyrene sandsynligvis vil flytte sig over tid. Derfor tages der udgangspunkt i et worst case scenarie, hvor det antages at op- rensningen vil foregå samme sted. Derfra vil der blive regnet i en afstand på 1 - 5 m fraoprensning (repræsenteret ved en punktkilde) for at fastsætte støjpåvirknin- gen. For oprensningen er der antaget en kildestyrke svarende til en 30t gravemaskine.

JAMMEBUGT KOMMUNE, ANSØGNING OM BYPASS 5 Beregningerne er foretaget ved hjælp af softwaren SoundPLAN ver. 9.0 update 13- 08-2024. 5 Forudsætninger Der er etableret en 3D-model omfattende fladt terræn og støjkilde. Som støjkilde er der indlagt en punktkilde med en kildestyrke svarende til en 30t gravemaskine. Kildestyrken for vibrering af spuns stammer fra British Standard BS5228-1:2009 (C3-8). I British Standard er kildestyrken kun angivet mellem 63 – [postnr by]. Da frekvensindholdet aftager 5 dB fra 4 kHz til 8 kHz, er det estimeret at frekvensindholdet ved 16 kHz dæmpes yderligere 5 dB.

Frekvens

[Hz]

63 125 250 500 1k 2k 4k 8k 16k

99 102 101 [telefon] 81 Tabel 2 Uvægtet spektrum for 30t gravemaskine i dB. Ved 16 kHz er værdien estimeret. Varigheden for opgravning er beregnet ud fra 65 minutter pr. opgravning med 5 op- gravninger pr. dag. Dette giver en samlet varighed på 325 minutter opgravning pr. arbejdsdag. For at de angivne værdier i Tabel 1 kan være direkte sammenlignelige med de be- regnede resultater i SoundPLAN, skal SELcum værdierne omregnes til et ækviva- lent lydtryk Leq, som dyrene må påvirkes af i 325 min. Disse lydtryk fremgår af Ta- bel 3.

Art

PTS [dB]

TTS [dB]

Oddere

134 114 Sæler 111 91 Tabel 3 Støjkriterier for oddere og sæler angivet som ækvivalent lydtryk i dB for påvirk- ning i 325 minutter pr. dag. 6 Resultater Der er foretaget beregninger af støjen fra en 30t gravemaskine med vægtninger for oddere og sæler. Resultaterne og de sammenlignelige kriterieværdier fremgår af Tabel 4.

Art

1m [dB] 2m [dB] 3m [dB] 4m [dB] 5m [dB] PTS/TTS [dB] Odder 87,1 81,7 78,3 75,9 74,0 134/114 Sæler 90,3 85,0 81,6 79,1 77,2 111/91 Tabel 4 Beregnet støjniveau fra vibrering af spuns i forskellige afstande.

JAMMEBUGT KOMMUNE, ANSØGNING OM BYPASS

Som det fremgår af resultaterne, skal dyrene tættere end 1 m på støjkilden før kri- terieværdierne overskrides. 7 Konklusion Der er foretaget beregninger af støj for oprensning for oddere og sæler. Resulta- terne viser, at både oddere og sæler ikke vil være påvirket af støjen ned til en af- stand af 1 m fra oprensning. Resultaterne er et absolut worst case, idét det kræver, at dyrene er i samme afstand til støjkilden over hele perioden, hvilket ikke virker re- alistisk da der også sejles mellem oprensning og bypass. Det forventes desuden ikke, at dyrene opsøger og/eller opholder sig i nærheden af de støjende aktiviteter.

AUGUST 2025

JAMMERBUGT KOMMUNE

KORTLÆGNING AF MARIN

BUNDVEGETATION

FELTRAPPORT

Attrup

Haverslev

Gjøl

-- AKT [telefon]-- BILAG 8 -- [ A283679-04-DOK-012_Bilag F_Feltrapport. Kortlægning af marin bundvegetation ] --

AUGUST 2025

JAMMERBUGT KOMMUNE

KORTLÆGNING AF MARIN

BUNDVEGETATION

FELTRAPPORT

ADRESSE COWI A/S

[adresse]

[postnr by]

TLF [telefon]

FAX [telefon]

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A283679 A283679-04-DOK-012

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

1.0 18.08.[postnr by] CHCM, JNOS, [..] CHCM [..]

KORTLÆGNING AF MARIN BUNDVEGETATION

5 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-012_Bilag F_Feltrapport. Kortlægning af marin bundvegetation.docx INDHOLD 1 Indledning 7 2 Miljø 10 3 Bemanding og materiale 11 4 Undersøgelsens udførelse 12

4.1 Databehandling 12 5 Iagttagelser 13
5.1 Haverslev 13
5.2 Attrup 15
5.3 Gjøl 18 6 Konklusion 22

KORTLÆGNING AF MARIN BUNDVEGETATION

7 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-012_Bilag F_Feltrapport. Kortlægning af marin bundvegetation.docx 1 Indledning Sejlrenderne ind til Haverslev, Attrup og Gjøl Havn tilsander gradvist med sand fra den omgivende havbund især i de inderste dele af sejlrenderne, der ligger op til havnemolerne. Der er derfor behov for en til flere årlige oprensninger for at vedlige- holde havnelodsens dybdeangivelser. Jammerbugt Kommune har bedt COWI om hjælp til at udarbejde tre separate ansøgninger om bypass af sediment fra sejlren- derne. I forbindelse med ansøgning om tilladelse til oprensning af sediment i sejlrenderne til de tre havne, Haverslev, Attrup og Gjøl, er der behov for undersøgelser af bund- vegetation i sejlrenderne med særlig fokus på rodfæstede bundplanter, til brug for vurdering af miljøpåvirkningerne som følge af oprensningerne. Blandt de rodfæ- stede bundplanter, ses i Danmark størst udbredelse af ålegræs (Zostera marina) og dværgålegræs (Zostera noltii). Nærværende feltrapport beskriver observationerne fra undersøgelserne af bundve- getation i sejlrenderne til de tre havne, Haverslev, Attrup og Gjøl. Oprensningsområdet i sejlrenden ved Haverslev Havn er illustreret i Figur 1-1.

Figur 1-1 Kort over oprensningsområdet i sejlrenden ved Haverslev Havn

Oprensningsområdet i sejlrenden ved Attrup Havn er illustreret i Figur 1-2.

Figur 1-2 Sejlrenden ved Attrup Havn.

Oprensningsområdet i sejlrenden ved Gjøl Havn er illustreret i Figur 1-3.

KORTLÆGNING AF MARIN BUNDVEGETATION

9 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-012_Bilag F_Feltrapport. Kortlægning af marin bundvegetation.docx

Figur 1-3 Kort over oprensningsområdet i sejlrenden ved Gjøl Havn.

i. Undersøgelserne i alle tre havne blev udført tirsdag den 1. juli 2025.

Tabel 2-1 Vejr- og vandforhold ved udførsel af undersøgelserne 1. juli 2025.

Dato

1. juli [postnr by] / skyet el. skyfri

Sigt luft

10 Km

Vind

0 – 4 m/s Vindretning syd - sydvest Temp. luft 28 C° Sigt vand 1 – 2 m Strøm i vand 0,5 knob Strøm retning vestlig Bølgehøjde 0,2 m Vand temp. 18 C° Saltholdighed 2,5 %

KORTLÆGNING AF MARIN BUNDVEGETATION

11 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-012_Bilag F_Feltrapport. Kortlægning af marin bundvegetation.docx 3 Bemanding og materiale Bådfører: Kjeld og Jens ROV-fører: Jens Skovsgaard, Ingeniør ROV-assistent: Chenise Clemmesen, Geolog GPS og koordinat ansvarlig: Julie Terp Jørgensen, Marinbiolog Figur 3-1 Båd stillet til rådighed af Haverslev Havn: Marta Undersøgelserne af bundvegetationen i de tre sejlrender blev udført og dokumen- teret med video ved brug af ROV (Remotely Operatet Vehicle) (model: CHASING m²). Figur 3-2 Den anvendte ROV i feltarbejdet er en CHASING M2.

KORTLÆGNING AF MARIN BUNDVEGETATION https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-012_Bilag F_Feltrapport. Kortlægning af marin bundvegetation.docx 4 Undersøgelsens udførelse Undersøgelsen af bundvegetation i de tre sejlrender blev udført fra båd. Bådfø- rerne stod for manøvrering af båden og i samarbejde med den GPS-ansvarlige at sikre at undersøgelserne blev udført inden for sejlrenderne. På udvalgte punkter langs sejlrenden, blev ROV’en sænket i vandet og videooptagelsen startet. Den GPS-ansvarlige stod for at registrere GPS-koordinater for videooptagelserne og tage noter undervejs. ROV-en blev styret af ROV-føreren via et joystick ud fra en skærm med live-billeder fra en direkte forbindelse til ROV’ens videokamera. For at sikre at ROV-en under optagelserne havde tilstrækkelig rækkevidde og ikke kom i karambolage med bådens ror og skrue, stod ROV-assistenten for kontrol med led- ningen under manøvrering i overfladen og under dykkene. Mellem hver optagelse blev ROV-en hentet ombord på båden hvor linsen blev tørret af for at undgå for- styrrelser af billederne. Under selve ROV-dykkene, blev der optaget video af havbunden af ROV’ens 360o omdrejning om egen akse, samt i en firkant svarende til ca. 5 x 8 meter. Figur 4-1 Konceptuel skitse af undersøgelsesmetoden fra båd ved brug af ROV.

4.1 Databehandling Databehandling er foregået via analyse af videooptagelserne af havbunden, som blev foretaget på feltarbejdet den 1. juli 2025. På baggrund af analyse af videoma- terialet blev dækningsgrader af bundvegetation (ålegræs) bestemt. Ydermere blev observationer af makroalger, fisk, krebsdyr samt bundforhold noteret. Alle undersø- gelsesvideoer er vedhæftet som bilag via Videooptagelser.

KORTLÆGNING AF MARIN BUNDVEGETATION

13 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-012_Bilag F_Feltrapport. Kortlægning af marin bundvegetation.docx 5 Iagttagelser I nærværende afsnit beskrives iagttagelserne fra de tre sejlrender indtil hhv. Haver- slev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn, der er gjort ud fra analyse af videooptagel- serne, som blev optaget vha. ROV’en CHASING M2 (se Figur 3-2).

5.1 Haverslev Tabel 5-1 viser observationerne der er foretaget ud fra videooptagelser ved kort- lægning af sejlrenden ind til Haverslev Havn.

Tabel 5-1 Observationer fra dataanalyse af videomateriale fra ROV (CHASING M2) i sejlrenden ind til Haverslev Havn. Film nr.

GPS

Dybde, meter Temp., C° Sigt, meter Dækningsgrad af ålegræs [%] Iagttagelser 1 57º1’39” N 9º24’10” Ø Kl. 06:41 2-4 m 18 C° 1-2 m 0 Gold bund. Ingen ve- getation. Krabber. 2 57º1’38” N 9º24’13” Ø Kl. 06:43 2-4 m 18 C° 1-2 m 0 (Et enkelt strå) Gold bund. Liglagen. Søstjerner. Epifytter, plus grønne og røde alger. Dødt ålegræs. Krabber. Små fisk. Snegle. 3 57º1’38” N 9º24’14” Ø Kl. 06:51 2-4 m 18 C° 1-2 m 0 Gopler. Gold bund sandorme, snegle, krabber, muslingeskal- ler, klynge af makroal- ger, søstjerner, små fisk, snegle. 4 57º1’37” N 9º24’15” Ø Kl. 07:13 2-4 m 18 C° 1-2 m 0 Gold bund. Muslinge- skaller, sandorme, krabber, makroalger, gopler. 5 57º1’36” N 9º24’18” Ø Kl. 07:16 2-4 m 18 C° 1-2 m Kun filmet få se- kunder i overfla- den Ikke brugbar videoop- tagelse, eftersom der kun er filmet få sekun- der i overfladen. 6 57º1’37” N 9º24’18” Ø Kl. 07:23 2-4 m 18 C° 1-2 m 0 Mange muslin- ger/muslingskaller, krabber, alger, svampe, polypper, sø- stjerner, sandorme, en krebsdyr, sønelliker.

Som det fremgår af Tabel 5-1 samt Figur 5-1, Figur 5-2 og Figur 5-3, er dæknings- graderne af ålegræs betydeligt lave til ikke eksisterende. Selvom der er en ikke- brugbar videooptagelse (film nr. 5) tegner der sig et generelt billede af ringe bund- forhold for ålegræs og sigtbarhed, hvor potentielt udbredelse af ålegræs ikke er muligt bl.a. grundet observeret liglagen. Liglagen indikerer ringe iltforhold, der be- sværliggør udbredelse af ålegræs og andre bundplanter, som har brug for ilt til op- blomstring og overlevelse. Endvidere er der tale om en sejlrende, der jævnligt

Figur 5-1 Screenshot fra videomateriale fra sejlrenden indtil Haverslev Havn, hvor der er obser- veret makroalger med epifytvækst fasthæftet på sten.

Figur 5-2 Screenshot fra videomateriale fra sejlrenden indtil Haverslev Havn, hvor der er obser- veret tomme musling skaller, dødt ålegræs samt få rødalger.

KORTLÆGNING AF MARIN BUNDVEGETATION

15 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-012_Bilag F_Feltrapport. Kortlægning af marin bundvegetation.docx

Figur 5-3 Screenshot fra videomateriale fra sejlrenden indtil Haverslev Havn, hvor der er obser- veret en bar gold havbund.

5.2 Attrup Nedenstående Tabel 5-2 viser observationerne, der er foretaget ud fra videoopta- gelser ved kortlægning af sejlrenden ind til Attrup Havn.

Tabel 5-2 Observationer fra dataanalyse af videomateriale fra ROV (CHASING M2) i sejlrenden ind til Attrup Havn. Film nr.

GPS

Dybde, meter Temp., C° Sigt, meter Dækningsgrad af åle- græs [%] Iagttagelser 1 57º2’8” N 9º27’17” Ø Kl. 09:56 2-4 m 18 C° 1-2 m 0 Muslingskaller, sand- orme, snegle, svampe, dødt ålegræs, sø- stjerne, gopler. 2 57º2’0” N 9º27’12” Ø Kl. 10:12 2-4 m 18 C° 1-2 m 0 Gopler, krabber, snegle, muslinger, store og små makroal- ger, svampe, polypper, søstjerner, sønellikker, sandorme. 3 57º1’56” N 9º27’7” Ø Kl. 10:17 2-4 m 18 C° 1-2 m 0 Svampe, alger, polyp- per, makroalger, mus- linger, søstjerner, sandorme. 4 57º1’47” N 9º26’59” Ø Kl. 10:25 2-4 m 18 C° 1-2 m 0 Gopler, søstjerner, krabber, alger, sand- orme. 5 57º1’11” N 9º22’33” Ø Kl. 10:32 2-4 m 18 C° 1-2 m 0 gopler, sandorme, sø- stjerner, sønelliker, små alger, krabber. 6 57º1’34” N 9º26’51” Ø Kl. 10:39 2-4 m 18 C° 1-2 m 0 Gopler, makroalger, søstjerner, sandorme, muslinger, svampe, søanemone. 7 57º1’30” N 9º26’48” Ø Kl. 10:45 2-4 m 18 C° 1-2 m Figur 5-4: 10% Figur 5-5: 5% alger, søstjerner, sand- orme, muslinger,

GPS

Dybde, meter Temp., C° Sigt, meter Dækningsgrad af åle- græs [%] Iagttagelser ålegræs, epifytter, muslinger, sønelliker.

Som det fremgår af Tabel 5-2 samt Figur 5-4, Figur 5-5, Figur 5-6, Figur 5-7 og Fi- gur 5-8, er dækningsgraderne af ålegræs betydeligt lave til ikke eksisterende. Der er observeret ålegræs med epifytvækst i film nr. 7, hvor dækningsgraderne er esti- meret til hhv. 10 % og 5 %, se Tabel 5-2. Generelt tegner der sig et billede af ringe bundforhold og sigtbarhed, hvor potentielt udbredelse af ålegræs ikke er muligt bl.a. grundet observeret liglagen. Liglagen indikerer ringe iltforhold, der besværlig- gør udbredelse af ålegræs og andre bundplanter, som har brug for ilt til opblom- string og overlevelse. Endvidere er der tale om en sejlrende, der jævnligt oprenses, hvorfor der ikke er tale om et kerneområde for udbredelse af ålegræs og anden bundvegetation. Som det fremgår af nedenstående figurer (Figur 5-4, Figur 5-5, Figur 5-6, Figur 5-7 og Figur 5-8) ses der generelt en ringe sigtbarhed, golde bundforhold og tomme muslingeskaller, hvilket indikerer, at der ikke er en høj biodiversitet. Der ses dog makroalger på de få sten der findes på bunden, men disse er også dækket til af epifytter, hvilket er et udtryk for et næringsbelastet område, se Figur 5-7.

Figur 5-4 Screenshot fra videomateriale fra sejlrenden indtil Attrup Havn, hvor der er observeret et mindre ålegræsbed med epifytvækst.

KORTLÆGNING AF MARIN BUNDVEGETATION

17 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-012_Bilag F_Feltrapport. Kortlægning af marin bundvegetation.docx

Figur 5-5 Screenshot fra videomateriale fra sejlrenden indtil Attrup Havn, hvor der er observeret et mindre ålegræsbed med epifytvækst.

Figur 5-6 Screenshot fra videomateriale fra sejlrenden indtil Attrup Havn, hvor der er observeret en gold bar bund med et par søstjerner og sandorme.

Figur 5-7 Screenshot fra videomateriale fra sejlrenden indtil Attrup Havn, hvor der er observeret makroalger med epifytvækst fasthæftet på sten.

Figur 5-8 Screenshot fra videomateriale fra sejlrenden indtil Attrup Havn, hvor der er observeret en gold bar bund med en krabbe.

5.3 Gjøl Nedenstående Tabel 5-3 viser observationerne, der er foretaget ud fra videoopta- gelser ved kortlægning af sejlrenden ind til Gjøl Havn.

KORTLÆGNING AF MARIN BUNDVEGETATION

19 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-012_Bilag F_Feltrapport. Kortlægning af marin bundvegetation.docx Tabel 5-3 Observationer fra dataanalyse af videomateriale fra ROV (CHASING M2) i sejlrenden ind til Gjøl Havn. Film nr.

GPS

Dybde, meter Temp., C° Sigt, meter Dækningsgrad af åle- græs, [%] Iagttagelser 1 57º3’39” N 9º42’6” Ø Kl. 13:11 2-4 m 18 C° 1-2 m Kan ikke fastsættes grundet kort video og sigte Kort video. Grundet ophvirvling af bund- sediment var sigten ringe. Der blev dog observeret krabber. 2 57º3’37” N 9º42’7” Ø Kl. 13:14 2-4 m 18 C° 0-1 m Kan ikke fastsættes grundet kort video og sigte Ingen sigt grundet ophvirvling af bund- sediment. 3 57º3’37” N 9º42’6” Ø Kl. 13:19 2-4 m 18 C° 1-2 m 0 Gopler, alger, krab- ber, liglagen, sand- orme, store huller i bunden. Ref. punkt

57º3’36” N 9º42’5” Ø Kl. 13:27 2-4 m 18 C° 1-2 m 0 Gopler, alger, krab- ber, sandorme, mus- linger, snegle/krebs, dødt ålegræs, ligla- gen.

Som det fremgår af Tabel 5-3 samt Figur 5-9, Figur 5-10 og Figur 5-11, er dæk- ningsgraderne af ålegræs lig med nul. Selvom der er to korte videooptagelser med ophvirvling af sediment (film nr. 1 og 2), hvor det er svært at analysere observatio- nerne, tegner der sig et generelt billede af ringe bundforhold og sigtbarhed, hvor potentielt udbredelse af ålegræs ikke er muligt bl.a. grundet observeret liglagen, se Figur 5-11. Liglagen indikerer ringe iltforhold, der besværliggør udbredelse af åle- græs og andre bundplanter, som har brug for ilt til opblomstring og overlevelse. Endvidere er der tale om en sejlrende, der jævnligt oprenses, hvorfor der ikke er tale om et kerneområde for udbredelse af ålegræs og anden bundvegetation. Som det fremgår af nedenstående figurer (Figur 5-9, Figur 5-10 og Figur 5-11) ses der generelt en ringe sigtbarhed og golde bundforhold, hvilket indikerer, at der ikke er en høj biodiversitet. Der ses få krabber, sandorme og gopler, men det er be- grænset, hvad der ses af forskellige arter samt individtæthed i videooptagelserne.

Figur 5-9 Screenshot fra videomateriale fra sejlrenden indtil Gjøl Havn, hvor der er observeret en gold bar bund, dødt ålegræs, en krabbe og sandorme.

Figur 5-10 Screenshot fra videomateriale fra sejlrenden indtil Gjøl Havn, hvor der er observeret en gold bar bund og to gopler.

KORTLÆGNING AF MARIN BUNDVEGETATION

21 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-012_Bilag F_Feltrapport. Kortlægning af marin bundvegetation.docx

Figur 5-11 Screenshot fra videomateriale fra sejlrenden indtil Gjøl Havn, hvor der er observeret en gold bar bund med liglagen.

KORTLÆGNING AF MARIN BUNDVEGETATION https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/A283679-04-DOK-012_Bilag F_Feltrapport. Kortlægning af marin bundvegetation.docx 6 Konklusion Ud fra resultaterne af kortlægning af bundvegetation via ROV kan det konkluderes, at der ikke forekommer betydelige mængder af bundvegetation (makroalger, åle- græs og andre havgræsser) i de tre sejlrender indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn. Derfor vil ålegræs ikke blive påvirket måleligt af udskygning fra sedi- mentfaner eller bundfældning fra oprensningerne. Ligeledes vil ålegræs heller ikke blive fysisk påvirket fra oprensningen ved selve optagningen, da ålegræs ikke fore- kommer i betydelige mængder i de tre sejlrender indtil Haverslev Havn, Attrup Havn og Gjøl Havn. Denne vurdering er baseret på både nærværende kortlægning via ROV men også ud fra den mest konservative vurdering af den naturlige sedimentering i området, som er relativ høj grundet den kraftige vandgennemstrømning, der er i Limfjorden. Observationer af liglagen på havbundene indikerer også meget næringsbelastede områder, hvor betingelserne for vækst af makroalger og ålegræs er dårlige, efter- som iltforholdene er ringe. Endvidere hjælper den ringe sigtbarhed heller ikke på bundvegetationens muligheder for optagelse af sollys.

-- AKT [telefon]-- BILAG 9 -- [ Bilag G – Kort med oprensningsområdet

Koordinater på oprensningsområdet i Gjøl Havn Koordinater på bypassområdet Klitgård Hage

TEST Reg.nr. 401

Foreningen Af Lystbådehavne i [adresse] 1

[postnr by] $1$/<6(5$33257 Version: 2 Sagsnr:

Gjøl havn og sejlrende

Rekv. nr:

Att. [navn], FLID havne Genereret:

04.12.[postnr by]:

Billeder af prøvemateriale og partikelstørrelse

Prøvested:

Gjøl Havn

Prøvetype:

Havneuddybning

Prøvetager:

SGS Analytics Denmark A/S

Analyseperiode:

31.05.2024 - 04.12.[postnr by]:

VEJ nr 9702 af 20/10/2008

Antal prøver:

1 stk. Information om måleusikkerhed, detektionsgrænse, metode/reference og grænseværdier på de målte analyseparametre findes i tabellen herunder.

Analyseparameter

Enhed

Kategori 1

Klasse A

Kategori 2

Klasse B

Kategori 3

Klasse C

D.L. Metode/Reference +/- Tørstof % - -

• 0.002 M-0008 DS 204 10% Glødetab % i TS - -
• 0.002 M-0008 DS 204 10% Partikelstørrelse - -
• *M-[postnr by]
• TBT (Tributyltin) µg/kg TS ≤7 ≤200 >200 1 *EN ISO 23161 Mod.
• Phenanthren mg/kg TS - - -
0.02 M-0196 DS/ISO 13859 mod. 50% Antracen mg/kg TS - - -
0.02 *M-0196 DS/ISO 13859 mod. 50% Fluoranthen mg/kg TS - - -
0.02 M-0196 DS/ISO 13859 mod. 50% Pyren mg/kg TS - - -
0.02 M-0196 DS/ISO 13859 mod. 50% Benzo(a)anthracen mg/kg TS - - -
0.02 *M-0196 DS/ISO 13859 mod. 50% Chrysen mg/kg TS - - -
0.02 *M-0196 DS/ISO 13859 mod. 50% Benzo(a)pyren mg/kg TS - - -
0.02 M-0196 DS/ISO 13859 mod. 50% Indeno(1.2.3-cd)pyren mg/kg TS - - -
0.02 M-0196 DS/ISO 13859 mod. 50% Benzo(ghi)perylen mg/kg TS - - -
0.02 M-0196 DS/ISO 13859 mod. 50% PAH Sum (Sediment) mg/kg TS ≤3 ≤30 >30
0.02 M-0196 DS/ISO 13859 mod. 50% Kobber mg/kg TS ≤20 ≤90 >90
0.2 M-0142 DS 259/ICP-MS 10% Kviksølv mg/kg TS ≤0.25 ≤1 >1 0.005 M-0142 DS 259/ICP-MS 10% Nikkel mg/kg TS ≤30 ≤60 >60
0.1 M-0142 DS 259/ICP-MS 10% Zink mg/kg TS ≤130 ≤500 >500
0.5 M-0142 DS 259/ICP-MS 10% Cadmium mg/kg TS ≤0.4 ≤2.5 >2.5 0.002 M-0142 DS 259/ICP-MS 25% Arsen mg/kg TS ≤20 ≤60 >60
0.01 M-0142 DS 259/ICP-MS 10% Bly mg/kg TS ≤40 ≤200 >200
0.02 M-0142 DS 259/ICP-MS 10% Chrom mg/kg TS ≤50 ≤270 >270
0.02 M-0142 DS 259/ICP-MS 10% PCB 28 µg/kg TS - - -
0.1 #EN 16190 mod. Swedac 1006 20% PCB 52 µg/kg TS - - -
0.1 #EN 16190 mod. Swedac 1006 20% PCB 101 µg/kg TS - - -
0.1 #EN 16190 mod. Swedac 1006 20% PCB 118 µg/kg TS - - -
0.1 #EN 16190 mod. Swedac 1006 20% PCB 138 µg/kg TS - - -
0.1 #EN 16190 mod. Swedac 1006 20% PCB 153 µg/kg TS - - -
0.1 #EN 16190 mod. Swedac 1006 20% PCB 180 µg/kg TS - - -
0.1 #EN 16190 mod. Swedac 1006 20% PCB Sum(7) µg/kg TS ≤20 ≤200 >200
0.1 #EN 16190 mod. Swedac 1006 20% Bemærk, at der kan være forskel på prøvernes analyseprogram, og alle prøver ikke nødvendigvis er analyseret for alle analyseparametre. Der henvises til den enkelte prøve for mere information.

Vurdering af analyseresultaterne:

De påførte grænseværdier består af 3 kategorier. Analyseresultater markeret med fed angiver årsagen til den vurderede kategori. Vurdering af analyseresultaterne er ikke omfattet af akkreditering og er udelukkende baseret på de målte analyseparametre. Analyserapporten må kun gengives i uddrag, hvis den enten er offentlig tilgængelig, eller hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultaterne gælder udelukkende for de analyserede prøver. %¡JLOGVPLQGHYHM1¡UUHVXQGE\'DQPDUN'.ZZZVJVFRPDQDO\WLFVGN SGS Analytics Denmark A/S Member of the SGS Group Analyserapport 527367 - Side 1 af 3 -- AKT [telefon]-- BILAG 10 -- [ Bilag H - Prøvetagning og analyseresultater fra 2024 ] --

TEST Reg.nr. 401

SGS Analytics Denmark A/S

Bøgild[..][adresse]

[postnr by], Danmark Bemærkninger: Denne rapport erstatter tidligere fremsendte med samme rapport nr. 527367 dateret 25.06.2024. Årsag: PCB er reanalyseret med lavere detektionsgrænse. Analyserapporten må kun gengives i uddrag, hvis den enten er offentlig tilgængelig, eller hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultaterne gælder udelukkende for de analyserede prøver. %¡JLOGVPLQGHYHM1¡UUHVXQGE\'DQPDUN'.ZZZVJVFRPDQDO\WLFVGN SGS Analytics Denmark A/S Member of the SGS Group Analyserapport 527367 - Side 2 af 3

TEST Reg.nr. 401

SGS Analytics Denmark A/S

Bøgild[..][adresse]

[postnr by], Danmark LAB nr: 24-17868 Prøvemærkning:

Område 1

Prøvetagningssted:

indsejling og sejlrende uddybning

Prøvetagningstidspunkt:

31.05.2024 08:30 Vurdering:

Kategori 1

Analyseparameter

Enhed

Tørstof

41.1 % Glødetab
8.34 % i TS Partikelstørrelse Se bilag TBT (Tributyltin) <1 µg/kg TS Phenanthren <0.02 mg/kg TS Antracen <0.02 mg/kg TS Fluoranthen <0.02 mg/kg TS Pyren <0.02 mg/kg TS Benzo(a)anthracen <0.02 mg/kg TS Chrysen <0.02 mg/kg TS Benzo(a)pyren <0.02 mg/kg TS Indeno(1.2.3-cd)pyren <0.02 mg/kg TS Benzo(ghi)perylen <0.02 mg/kg TS PAH Sum (Sediment) Ej påvist mg/kg TS Kobber
4.8 mg/kg TS Kviksølv 0.012 mg/kg TS Nikkel
5.1 mg/kg TS Zink 19 mg/kg TS Cadmium 0.157 mg/kg TS Arsen
3.18 mg/kg TS Bly
3.99 mg/kg TS Chrom
5.64 mg/kg TS PCB 28 <0.1 µg/kg TS PCB 52 <0.1 µg/kg TS PCB 101 <0.1 µg/kg TS PCB 118 <0.1 µg/kg TS PCB 138 <0.1 µg/kg TS PCB 153 <0.1 µg/kg TS PCB 180 <0.1 µg/kg TS PCB Sum(7) <0.1 µg/kg TS Rekvirent:

04.12.[postnr by]:

Billeder af prøvemateriale og partikelstørrelse

Prøvested:

Gjøl Havn

Prøvetype:

Havneuddybning

Prøvetager:

SGS Analytics Denmark A/S

Analyseperiode:

31.05.2024 - 04.12.[postnr by]:

VEJ nr 9702 af 20/10/2008

Antal prøver:

1 stk. Information om måleusikkerhed, detektionsgrænse, metode/reference og grænseværdier på de målte analyseparametre findes i tabellen herunder.

Analyseparameter

Enhed

Kategori 1

Klasse A

Kategori 2

Klasse B

Kategori 3

Klasse C

D.L. Metode/Reference +/- Tørstof % - -

Vurdering af analyseresultaterne:

TEST Reg.nr. 401

SGS Analytics Denmark A/S

Bøgild[..][adresse]

[postnr by], Danmark Bemærkninger: Denne rapport erstatter tidligere fremsendte med samme rapport nr. 527368 dateret 25.06.2024. Årsag: PCB er reanalyseret med lavere detektionsgrænse. Analyserapporten må kun gengives i uddrag, hvis den enten er offentlig tilgængelig, eller hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultaterne gælder udelukkende for de analyserede prøver. %¡JLOGVPLQGHYHM1¡UUHVXQGE\'DQPDUN'.ZZZVJVFRPDQDO\WLFVGN SGS Analytics Denmark A/S Member of the SGS Group Analyserapport 527368 - Side 2 af 3

TEST Reg.nr. 401

SGS Analytics Denmark A/S

Bøgild[..][adresse]

[postnr by], Danmark LAB nr: 24-17869 Prøvemærkning:

Område 2

Prøvetagningssted:

Prøvetagningstidspunkt:

31.05.2024 08:30 Vurdering:

Kategori 1

Analyseparameter

^ŬĞŵĂŵĞĚƐƉƆƌŐƐŵĊůǀĞĚƌ͘ ďǇƉĂƐƐƐĂŵƚŽǀĞƌďůŝŬĨŽƌssDͲƐĐƌĞĞŶŝŶŐ͗ ϯĚĞůŽŵƌĊĚĞƌ͖ KƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐŽŵƌĊĚĞƚϭͲϭϳ͕ ǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞϭϴͲϯϭŽŐdƌĂŶƐƉŽƌƚŽŵƌĊĚĞƚϯϮͲϯϵ KƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐŽŵƌĊĚĞƚ͖ ^ǀĂƌ͗ /'ũƆů,ĂǀŶŐĞŶŶĞŵĨƆƌĞƐĚĞƌůƆďĞŶĚĞŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐĞƌŝŚĂǀŶĞďĂƐƐŝŶĞƚ͘ hĚŽǀĞƌĚŝƐƐĞ ŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐĂŬƚŝǀŝƚĞƚĞƌĞƌĚĞƌƉĊŶƵǀčƌĞŶĚĞƚŝĚƐƉƵŶŬƚŝŬŬĞǇĚĞƌůŝŐĞƌĞĂŶůčŐƐĂƌďĞũĚĞŝĞůůĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐŽŵƌĊĚĞƚ͘ ^ǀĂƌ͗ KƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐŽŵƌĊĚĞƚĞƌŝŶĚƚĞŐŶĞƚƉĊŶǇĞƐƚĞŐčůĚĞŶĚĞƉĊƐƆŬŽƌƚŵĞĚŬŽŽƌĚŝŶĂƚĞƌŝt'^ϴϰ ŽŐdZ^ϴϵ͘ <ŽƌƚĞƚŬĂŶĨŝŶĚĞƐŝŝůĂŐ'͘ ^ǀĂƌ͗ ^ĞũůƌĞŶĚĞŶƐŬĂůŽƉƌĞŶƐĞƐƚŝůϮ͕ ϱŵĞƚĞƌĚǇďĚĞŝŚĞŶŚŽůĚƚŝůĞŶĂŶƐŬĞ,ĂǀŶĞůŽĚƐ͘ ϭ͘ ƌĚĞƌĂŶĚĞƚĂŶůčŐƐĂƌďĞũĚĞŝŐĂŶŐŝŚĞůĞƉƌŽũĞŬƚŽŵƌĊĚĞƚ͍ ,ĞƌƚčŶŬĞƐŝŚĞůĞŽŵƌĊĚĞƚŝŽŐŽŵŬƌŝŶŐŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐŽŵƌĊĚĞƚ Ϯ͘ KƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐŽŵƌĊĚĞƚƐŬĂůĂŶŐŝǀĞƚƉĊŵĊůĨĂƐƚŬŽƌƚŵĞĚŬŽŽƌĚŝŶĂƚĞƌŝt'^ϴϰŽŐ dZ^ϴϵ͘ <ŽƌƚŽŐŬŽŽƌĚŝŶĂƚĞƌŬĂŶǀĞĚŚčĨƚĞƚƚŝůƌĞƚƵƌŵĂŝů͘ ϯ͘ dŝůŚǀŝůŬĞĚǇďĚĞƌŵĊĚĞƌŵĂǆŝŵĂůƚŽƉƌĞŶƐĞƐƚŝů͍ ĞŶĚǇďĚĞĚĞƌĞƌĂŶŐŝǀĞƚŝĞŶĂŶƐŬĞ,ĂǀŶĞůŽĚƐ͘ -- AKT [telefon]-- BILAG 11 -- [ Bilag I - Skema med spørgsmål vedr. bypass samt overblik for VVM screening - Gjøl Ha

^ǀĂƌ͗ :Ă͕ ŝũƵŶŝϮϬϮϰďůĞǀĚĞƌƵĚĨƆƌƚĂŶĂůǇƐĞƌĂĨƐĞĚŝŵĞŶƚĞƚŝŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐŽŵƌĊĚĞƚ͘ KŵƌĊĚĞƚďůĞǀ ŽƉĚĞůƚŝƚŽƐĞƉĂƌĂƚĞƉƌƆǀĞƚĂŐŶŝŶŐƐĨĞůƚĞƌ͗ KŵƌĊĚĞϭ͕ ĚĞƌŽŵĨĂƚƚĞƌŝŶĚƐĞũůŝŶŐĞŶƐĂŵƚĚĞŶ ŝŶĚĞƌƐƚĞĚĞůĂĨƐĞũůƌĞŶĚĞŶ͕ ŽŐKŵƌĊĚĞϮ͕ ƐŽŵĚčŬŬĞƌĚĞŶǇĚĞƌƐƚĞĚĞůĂĨƐĞũůƌĞŶĚĞŶ͘ /ŚǀĞƌƚĂĨ ƉƌƆǀĞƚĂŐŶŝŶŐƐĨĞůƚĞƌŶĞďůĞǀĚĞƌĨŽƌĞƚĂŐĞƚĨĞŵŶĞĚƐƚŝŬ͕ ƐŽŵĞĨƚĞƌĨƆůŐĞŶĚĞďůĞǀďůĂŶĚĞƚƚŝůƚŽ ƌĞƉƌčƐĞŶƚĂƚŝǀĞƉƌƆǀĞƌ͘ ŶĂůǇƐĞƌĞƐƵůƚĂƚĞƌŶĞǀŝƐƚĞ͕ ĂƚŬŽŶĐĞŶƚƌĂƚŝŽŶĞŶĂĨŵŝůũƆĨĂƌůŝŐĞĨŽƌƵƌĞŶĞŶĚĞƐƚŽĨĨĞƌůĊƵŶĚĞƌ ĚĞƚŶĞĚƌĞĂŬƚŝŽŶƐŶŝǀĞĂƵŝŚĞŶŚŽůĚƚŝů<ůĂƉǀĞũůĞĚŶŝŶŐĞŶ͘ ĞƚƚĞŝŶĚŝŬĞƌĞƌ͕ ĂƚĚĞƌĚƌĞũĞƌƐŝŐŽŵ ƵĨŽƌƵƌĞŶĞƚŬǇƐƚĞƌŽƐŝŽŶƐŵĂƚĞƌŝĂůĞ͕ ŚǀŽƌŶŝǀĞĂƵĞƌŶĞĂĨŵŝůũƆĨĂƌůŝŐĞƐƚŽĨĨĞƌƐǀĂƌĞƌƚŝůĞƚ ŐĞŶŶĞŵƐŶŝƚůŝŐƚďĂŐŐƌƵŶĚƐŶŝǀĞĂƵ͘ ŶŽǀĞƌƐŝŐƚŽǀĞƌĂŶĂůǇƐĞŶƐƌĞƐƵůƚĂƚĞƌƐĂŵƚĞƚŬŽƌƚŽǀĞƌƉƌƆǀĞƚĂŐŶŝŶŐƐŽŵƌĊĚĞƚŵĞĚĂŶŐŝǀĞůƐĞ ĂĨŶĞĚƐƚŝŬŬĂŶĨŝŶĚĞƐŝŝůĂŐ,͘ ^ǀĂƌ͗ EĞũ͕ ƐĞĚŝŵĞŶƚĞƚĞƌďůĞǀĞƚǀƵƌĚĞƌĞƚƐŽŵƌĞŶƚ͕ ŚǀŝůŬĞƚĨƌĞŵŐĊƌĂĨĚĞƚŝĚůŝŐĞƌĞŶčǀŶƚĞ ĂŶĂůǇƐĞƌĞƐƵůƚĂƚĞƌ͘ ^ǀĂƌ͗ ĞƚƚĞĞƌŝŬŬĞƌĞůĞǀĂŶƚʹƐĞǀĞŶůŝŐƐƚŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ͘ ϰ͘ ƌƐĞĚŝŵĞŶƚĞƚƌĞŶƚ͍ ƌĚĞƌĨŽƌƚĂŐĞƚĂŶĂůǇƐĞƌĂĨƐĞĚŝŵĞŶƚĞƚ͕ ĂŬƚƵĞůƚŵĂƚĞƌŝĂůĞǀĞĚŚčĨƚĞƐƌĞƚƵƌŵĂŝů͘ ϱ͘ ƌŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐŽŵƌĊĚĞƚŽƉĚĞůƚ͕ ŝƌĞŶƚŽŐĨŽƌƵƌĞŶĞƚŽŵƌĊĚĞƌ͍ KŵƌĊĚĞƌĚĞƌĞƌƌĞŶƚƚŝůĂƚďǇƉĂƐƐŽŐŽŵƌĊĚĞƌĚĞƌĞƌĨŽƌƵƌĞŶĞƚ͘ ϲ͘,ǀŝƐũĂ͕ ŚǀŽƌĚĂŶƐŝŬƌĞŵĂŶĂĚƐŬŝůůĞůƐĞŶƵŶĚĞƌŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐĞŶ͍ ,ǀŽƌĚĂŶƵŶĚŐĊƌŵĂŶĨŽƌƵƌĞŶĞƚƐĞĚŝŵĞŶƚďůĂŶĚĞƐŵĞĚƌĞŶƚƐĞĚŝŵĞŶƚ͘

^ǀĂƌ͗ ^ĞũůƌĞŶĚĞŶƐŬĂůŽƉƌĞŶƐĞƐƚŝůϮ͕ ϱŵĞƚĞƌƐĚǇďĚĞŝŚĞŶŚŽůĚƚŝůĞŶĂŶƐŬĞ,ĂǀŶĞůŽĚƐ͘ ĞƌƐŬĂů ŝŬŬĞƵĚĚǇďĞƐ͘ ^ǀĂƌ͗ ĞƌƵĚĨƆƌĞƐůƆďĞŶĚĞƉĞũůŝŶŐĞƌƵŶĚĞƌŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐĂƌďĞũĚĞƚĨŽƌĂƚƐŝŬƌĞ͕ ĂƚĚĞƆŶƐŬĞĚĞĚǇďĚĞƌ ŽƉŶĊƐŽŐǀĞĚůŝŐĞŚŽůĚĞƐ͘ ^ǀĂƌ͗ KƉƌĞŶƐŶŝŶŐĞŶƵĚĨƆƌĞƐĂĨĞƚĨĂƌƚƆũ͕ ĚĞƌĞƌƵĚƐƚǇƌĞƚŵĞĚĞŶƉĊŵŽŶƚĞƌĞƚŐƌĂǀĞŵĂƐŬŝŶĞ͘ ϳ͘ /ŚǀŝůŬĞŶĚǇďĚĞƆŶƐŬĞƐĚĞƌŽƉƌĞŶƐĞƚƚŝů͍ ƌĚĞƚŝĨƆůŐĞĞŶĚĂŶƐŬĞ,ĂǀŶĞůŽĚƐĞůůĞƌƐŬĂůĚĞƌƵĚĚǇďĞƐ͘ ϴ͘,ǀŽƌĚĂŶƐŝŬƌĞŵĂŶĚĞƌŝŬŬĞŽƉƌĞŶƐĞƐĚǇďĞƌĞĞŶĂŶŐŝǀĞƚ͍ ,ǀŝůŬĞŶŵĊůĞƵĚƐƚǇƌĂŶǀĞŶĚĞƐĨŽƌŬŽŶƚƌŽůĂĨĚǇďĚĞƌ͘ ϵ͘,ǀŝůŬĞŶŵĞƚŽĚĞĂŶǀĞŶĚĞƐƚŝůŽƉƚĂŐŶŝŶŐĂĨƐĞĚŝŵĞŶƚĞƚ͍ 'ƌĂǀĞƐ͕ ƐƵŐĞƐ͕ ƐƉƵůĞƐ͘ ŶŐŝǀĞŶŶčƌŵĞƌĞďĞƐŬƌŝǀĞůƐĞĂĨǀĂůŐƚĞŵĞƚŽĚĞŽŐŚǀŽƌĨŽƌ͘

^ǀĂƌ͗ KƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐŽŵƌĊĚĞƚĞƌďĞůŝŐŐĞŶĚĞŝƐĞũůƌĞŶĚĞŶƚŝů'ũƆů,ĂǀŶ͕ ƐŽŵĨƵŶŐĞƌĞƌƐŽŵĞŶŚĂǀŶĨŽƌ ďĊĚĞĨŝƐŬĞƌŝŽŐůǇƐƚƐĞũůĂĚƐ͘ ,ĂǀŶĞŶĞƌĞũĞƚĂĨ:ĂŵŵĞƌďƵŐƚ<ŽŵŵƵŶĞ͘ ^ǀĂƌ͗ &ƆƌĂƌďĞũĚĞƚƉĊďĞŐǇŶĚĞƐ͕ ƐŬĂůŵǇŶĚŝŐŚĞĚĞŶƐĂŵƚ:ĂŵŵĞƌďƵŐƚ<ŽŵŵƵŶĞƵŶĚĞƌƌĞƚƚĞƐ͘ ^ǀĂƌ͗ ^ŝŬƌŝŶŐĞŶĂĨĂƌďĞũĚƐƉůĂĚƐĞŶ͕ ďĊĚĞŝŶƚĞƌŶƚŽŐĞŬƐƚĞƌŶƚ͕ ĨŽƌĞŐĊƌŽŵďŽƌĚƉĊ ŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐĨĂƌƚƆũĞƚ͕ ŚǀŽƌĚĞƌƐŝŬƌĞƐŽǀĞƌŚŽůĚĞůƐĞĂĨ^ƆĨĂƌƚƐƐƚǇƌĞůƐĞŶƐƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƌĞŐůĞƌ͘ ϭϬ͘,ǀĂĚďůŝǀĞƌŽŵƌĊĚĞƚďĞŶǇƚƚĞƚƚŝů͍ >ǇƐƚďĊĚĞŚĂǀŶ͕ ŝŶĚƵƐƚƌŝ͕ ƌĞŬƌĞĂƚŝǀĂŶůčŐ͕ ƐĞũůƌĞŶĚĞĞůůĞƌĂŶĚĞƚ ϭϭ͘,ǀĞŵƐŬĂůƵŶĚĞƌƌĞƚƚĞƐĨƆƌĂƌďĞũĚĞƚƐčƚƚĞƐŝŐĂŶŐ͍ /ŶƚĞƌŶĞĂŬƚƆƌ͕ <ŽŵŵƵŶĞŶ͕ <ǇƐƚĚŝƌĞŬƚŽƌĂƚĞƚĞůůĞƌĂŶĚƌĞ͘ ϭϮ͘,ǀŽƌĚĂŶƐŝŬƌĞƐĂƌďĞũĚƐƉůĂĚƐĞŶŝŶƚĞƌŶƚŽŐĞŬƐƚĞƌŶƚ͍ ,ǀŝůŬĞƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƉƌŽĐĞĚƵƌĞƌĞƌĚĞƌŝŶƚĞƌŶƚ͕ ĨŽƌŚŝŶĚƌĞƐĚĞƌĂĚŐĂŶŐĨŽƌŶǇƐŐĞƌƌŝŐĞ͘

^ǀĂƌ͗ ƌďĞũĚĞƚŬǀĂůŝƚĞƚƐƐŝŬƌĞƐŐĞŶŶĞŵƉĞũůŝŶŐĞƌ͕ ƐŽŵďĞŬƌčĨƚĞƌ͕ ĂƚĚĞŶƆŶƐŬĞĚĞĚǇďĚĞĞƌŶĊĞƚ͘ ĞƌƐŝŬƌĞƐŽǀĞƌŚŽůĚĞůƐĞĂĨ^ƆĨĂƌƚƐƐƚǇƌĞůƐĞŶƐƌĞŐůĞƌ͕ ŽŐĚĞƌƚĂŐĞƐŚĞŶƐǇŶƚŝůĚĞŐŽĚŬĞŶĚĞůƐĞƌ͕ ĚĞƌĞƌƵĚƐƚĞĚƚĂĨDŝůũƆŵŝŶŝƐƚĞƌŝĞƚŽŐ<ǇƐƚĚŝƌĞŬƚŽƌĂƚĞƚ͘ KƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐŽƉŐĂǀĞƌŶĞǀĂƌĞƚĂŐĞƐ ƚǇƉŝƐŬĂĨŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐĨĂƌƚƆũĞƚ͕ ƐŽŵĞƌƵĚƐƚǇƌĞƚƚŝůĚĞŶŶĞŽƉŐĂǀĞ͘ ^ǀĂƌ͗ DčŶŐĚĞƌŶĞŽƉŵĊůĞƐŝůĂƐƚŵĊů͕ ŽŐĚĞŶŶĞŽƉŵĊůŝŶŐƵĚĨƆƌĞƐĂĨŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐĨĂƌƚƆũĞƚ͘ ^ǀĂƌ͗ ,ǀŝƐĚĞƌƵŶĚĞƌĂƌďĞũĚĞƚƐƚƆĚĞƐƉĊƵǀĞŶƚĞĚĞĞůĞŵĞŶƚĞƌƐĊƐŽŵŐĞŶƐƚĂŶĚĞĞůůĞƌŚŝƐƚŽƌŝƐŬĞ ǀƌĂŐ͕ ǀŝůĂƌďĞũĚĞƚďůŝǀĞƐƚŽƉƉĞƚŽŵŐĊĞŶĚĞ͕ ŽŐ:ĂŵŵĞƌďƵŐƚ<ŽŵŵƵŶĞǀŝůďůŝǀĞŝŶĨŽƌŵĞƌĞƚ͘ ĞƐƵĚĞŶ͕ ŚǀŝƐĚĞƌŽƉĚĂŐĞƐƐƉŽƌĂĨĨŽƌƚŝĚƐŵŝŶĚĞƌĞůůĞƌǀƌĂŐ͕ ǀŝůĚĞƚƚĞďůŝǀĞŝŶĚďĞƌĞƚƚĞƚƚŝů DŽĞƐŐĂĂƌĚDƵƐĞƵŵŝŽǀĞƌĞŶƐƐƚĞŵŵĞůƐĞŵĞĚΑϮϵŚŝŵƵƐĞƵŵƐůŽǀĞŶ͘ ϭϯ͘,ǀŽƌĚĂŶŬǀĂůŝƚĞƚƐƐŝŬƌĞƐĂƌďĞũĚĞƚ͍ KǀĞƌŚŽůĚĞƐƐŝŬŬĞƌŚĞĚƉƌŽĐĞĚƵƌĞƌ͕ ƉůĂŶĞƌŽŐƚŝůůĂĚĞůƐĞƌ͍ ϭϰ͘,ǀŽƌĚĂŶŽƉŵĊůĞƐŵčŶŐĚĞƌŶĞ͍ &ĂƐƚŵĊů͕ ůĂƐƚŵĊůĞůůĞƌĂŶĚĞƚ͘ ϭϱ͘,ǀŽƌĚĂŶĨŽƌŚŽůĚĞƌŵĂŶƐŝŐǀŝƐŵĂŶƐƚƆĚĞƌƉĊ͕ ŝŬŬĞĨŽƌǀĞŶƚĞĚĞĞůĞŵĞŶƚĞƌ͕ ƐĞĚŝŵĞŶƚ͕ ŐĞŶƐƚĂŶĚĞ͕ ŚŝƐƚŽƌŝƐŬĞǀƌĂŐ͕ ŽƐǀ͍͘ ^ƚĂŶĚƐĞƐĂƌďĞũĚĞƚ͕ ĞƌĚĞƌŶŽŐĞŶĚĞƌƐŬĂůƵŶĚĞƌƌĞƚƚĞƐ͕ ĂŶĚĞƚĚĞƌĨŽƌƚĂŐĞƐ͘

^ǀĂƌ͗ ĞƌĞƌĨŽƌĞƚĂŐĞƚďĞƌĞŐŶŝŶŐĞƌĂĨƐƚƆũ͘ ZĞƐƵůƚĂƚĞƌŶĞǀŝƐĞƌ͕ ĂƚďĊĚĞŽĚĚĞƌĞŽŐƐčůĞƌŝŬŬĞǀŝů ǀčƌĞƉĊǀŝƌŬĞƚĂĨƐƚƆũĞŶŶĞĚƚŝůĞŶĂĨƐƚĂŶĚĂĨϭŵĨƌĂŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐ͘ ZĞƐƵůƚĂƚĞƌŶĞĞƌĞƚĂďƐŽůƵƚ ǁŽƌƐƚĐĂƐĞ͕ ŝĚĠƚĚĞƚŬƌčǀĞƌ͕ ĂƚĚǇƌĞŶĞĞƌŝƐĂŵŵĞĂĨƐƚĂŶĚƚŝůƐƚƆũŬŝůĚĞŶŽǀĞƌŚĞůĞƉĞƌŝŽĚĞŶ͕ ŚǀŝůŬĞƚŝŬŬĞǀŝƌŬĞƌƌĞĂůŝƐƚŝƐŬĚĂĚĞƌŽŐƐĊƐĞũůĞƐŵĞůůĞŵŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐŽŐďǇƉĂƐƐ͘ ĞƚĨŽƌǀĞŶƚĞƐ ĚĞƐƵĚĞŶŝŬŬĞ͕ ĂƚĚǇƌĞŶĞŽƉƐƆŐĞƌŽŐͬ ĞůůĞƌŽƉŚŽůĚĞƌƐŝŐŝŶčƌŚĞĚĞŶĂĨĚĞƐƚƆũĞŶĚĞĂŬƚŝǀŝƚĞƚĞƌ͘ ^ǀĂƌ͗ ĞƚƚĞĞƌŝŬŬĞƌĞůĞǀĂŶƚʹƐĞǀĞŶůŝŐƐƚŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ͘ ϭϲ͘ ƌĚĞƌƐƚƆũŐĞŶĞƌǀĞĚĂƌďĞũĚĞƚ͍ DŽƚŽƌůĂƌŵĞůůĞƌĂŶĚĞƚ͕ ŬŽŶƚŝŶƵĞƌůŝŐĞůůĞƌƉĞƌŝŽĚŝƐŬ͘ ϭϳ͘ /ŐŝǀĞƚĨĂůĚ͕ ŚǀŝůŬĞƚŝůƚĂŐŐƆƌĞƐĚĞƌĨŽƌƌĞĚƵŬƚŝŽŶƐƚƆũĞŶ͍ ĞƌĚĞƌ ďĞŐƌčŶƐŶŝŶŐĞƌŝĂƌďĞũĚƐƚŝĚ͍ ƌďĞũĚƐƚŝĚƐƉĞƌŝŽĚĞƌ͕ ƐƚƆũǀčƌŶŽŐĂŶĚƌĞƚŝůƚĂŐ͘

ǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚ͖ ^ǀĂƌ͗ ǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚ<ůŝƚŐĊƌĚ,ĂŐĞĂŶǀĞŶĚĞƐĚĞƐƵĚĞŶƚŝůďǇƉĂƐƐĂĨƐĞĚŝŵĞŶƚĨƌĂEŝďĞ,ĂǀŶŽŐ ƌĂŐĞƚƐĂŵƚƚŝůŬůĂƉŶŝŶŐĂĨƐĞĚŝŵĞŶƚĨƌĂŚĂǀŶĞďĂƐƐŝŶĞƚŝ'ũƆů,ĂǀŶ͘ ^ǀĂƌ͗ ǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚĞƌŝŶĚƚĞŐŶĞƚƉĊŵĊůĨĂƐƚŬŽƌƚŵĞĚŬŽŽƌĚŝŶĂƚĞƌŝt'^ϴϰŽŐdZ^ϴϵ͘ <ŽƌƚĞƚ ŬĂŶĨŝŶĚĞƐŝŝůĂŐ'͘ ǇďĚĞŶŝďǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚůŝŐŐĞƌƉĊŵĞƌĞĞŶĚϰ͕ ϱŵĞƚĞƌƐǀĂŶĚĚǇďĚĞ͘ ^ǀĂƌ͗ ĞƌĞƌĨŽƌĞƚĂŐĞƚĞŶǀƵƌĚĞƌŝŶŐĂĨEĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞƚEϭϱEŝďĞƌĞĚŶŝŶŐ͕ ,ĂůŬčƌ

ĚĂůŽŐ ^ƆŶĚĞƌƵƉ

ĚĂů͕ ƐŽŵŽŵĨĂƚƚĞƌďĊĚĞŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐŽŵƌĊĚĞƚŝƐĞũůƌĞŶĚĞŶŝŶĚƚŝů'ũƆů,ĂǀŶŽŐ ďǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚ<ůŝƚŐĊƌĚ,ĂŐĞ͘ /EĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲǀčƐĞŶƚůŝŐŚĞĚƐǀƵƌĚĞƌŝŶŐĞŶĞƌĚĞƌƐĂŵůĞƚƐĞƚ ǀƵƌĚĞƌĞƚĞĨĨĞŬƚĞƌŶĞĂĨŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐŽŐďǇƉĂƐƐĂĨƐĞũůƌĞŶĚĞƐĞĚŝŵĞŶƚĨƌĂ'ũƆů,ĂǀŶƉĊĚĞƚƚĞ ŽŵƌĊĚĞ͘ ^ĂŵůĞƚƐĞƚŬŽŶŬůƵĚĞƌĞƐĚĞƚĨŽƌEĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞƚ͗

WĊďĂŐŐƌƵŶĚĂĨǀƵƌĚĞƌŝŶŐĞƌŝĂĨƐŶŝƚϴ͘ ϭŽŐϴ͘ ϮŝŝůĂŐƵĚĞůƵŬŬĞƐǀčƐĞŶƚůŝŐĞ ƉĊǀŝƌŬŶŝŶŐĞƌƉĊŚĂďŝƚĂƚŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌŶĞŽŐŚĂďŝƚĂƚĂƌƚĞƌŶĞƉĊƵĚƉĞŐŶŝŶŐƐŐƌƵŶĚůĂŐĞƚĨŽƌ EĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞƚEϭϱEŝďĞƌĞĚŶŝŶŐ͕ ,ĂůŬčƌ

ĚĂůŽŐ^ƆŶĚĞƌƵƉ

ĚĂů͘ ŶĚǀŝĚĞƌĞ ǀŝůƉƌŽũĞŬƚĞƚŝŬŬĞǀčƌĞŝŬŽŶĨůŝŬƚŵĞĚŽŵƌĊĚĞƚƐŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌ͘ &ŽƌĞŶŵĞƌĞĚǇďĚĞŐĊĞŶĚĞǀƵƌĚĞƌŝŶŐĂĨƉƌŽũĞŬƚĞƚƐƉĊǀŝƌŬŶŝŶŐƉĊEĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞƚ ŚĞŶǀŝƐĞƐƚŝůŝůĂŐ͘ ϭϴ͘ ƌĚĞƌĂŶĚĞƚĂŶůčŐƐĂƌďĞũĚĞŝŐĂŶŐŝŚĞůĞƉƌŽũĞŬƚŽŵƌĊĚĞƚ͍ ,ĞƌƚčŶŬĞƐŝŚĞůĞŽŵƌĊĚĞƚŝŽŐŽŵŬƌŝŶŐďǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚ͘ ϭϵ͘ ǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚƐŬĂůĂŶŐŝǀĞƚƉĊŵĊůĨĂƐƚŬŽƌƚŵĞĚŬŽŽƌĚŝŶĂƚĞƌŝt'^ϴϰŽŐ dZ^ϴϵ͘ ,ǀĂĚĞƌĚǇďĚĞŶŝďǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚ͍ <ŽƌƚŽŐŬŽŽƌĚŝŶĂƚĞƌŬĂŶǀĞĚŚčĨƚĞƚƚŝůƌĞƚƵƌŵĂŝů͘ ϮϬ͘ >ŝŐŐĞƌďǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚŝEĂƚƵƌϮϬϬϬŽŵƌĊĚĞ͕ ŚǀŝƐŝŬŬĞŚǀĂĚĞƌĂĨƐƚĂŶĚĞŶƚŝů ŶčƌŵĞƐƚĞEĂƚƵƌϮϬϬϬŽŵƌĊĚĞ͕ ŚǀŽƌĚĂŶĨŽƌŚŽůĚĞƌŝũĞƌƚŝůŶĂƚƵƌϮϬϬϬ͍ ,ǀŽƌĚĂŶĨŽƌŚŽůĚĞƌŝũĞƌƚŝůŶĂƚƵƌϮϬϬϬ͕ ŚǀŝƐŽŵƌĊĚĞƚůŝŐŐĞƌŝĞůůĞƌŶčƌǀĞĚ͘

Ϯϭ͘ ƌĚĞƌĊůĞŐƌčƐďĞǀŽŬƐŶŝŶŐĞƌŝďǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚ͍ ,ǀŽƌĚĂŶĞƌĚĞƚƵŶĚĞƌƐƆŐƚŽŐƌĞƐƵůƚĂƚ͘ ϮϮ͘ ƌĚĞƌďĞƐŬǇƚƚĞĚĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌŽŐĂƌƚĞƌ͕ ŚĞƌƵŶĚĞƌŝůĂŐ/sͲĂƌƚĞƌŽŐĨƵŐůĞ͍ >ŽŬĂůĞŽďƐĞƌǀĂƚŝŽŶĞƌ͕ ŵǇŶĚŝŐŚĞĚƐďĞƐŬƌŝǀĞůƐĞƌĞůůĞƌĂŶĚĞƚ Ϯϯ͘ ŝůĂŐϱŽŐϲƐŬĂůƵĚĨǇůĚƚŝĨůŐ͘ ĞŬĞŶĚƚŐƆƌĞůƐĞĂĨůŽǀŽŵŵŝůũƆǀƵƌĚĞƌŝŶŐĂĨƉůĂŶĞƌ ŽŐƉƌŽŐƌĂŵŵĞƌŽŐĂĨŬŽŶŬƌĞƚĞƉƌŽũĞŬƚĞƌ;ssDͿ͕ ><ŶƌϭϵϳϲĂĨϮϳͬ ϭϬͬ ϮϬϮϭ͘ sĞĚŚčĨƚĞƚƌĞƚƵƌŵĂŝů͘ ^ǀĂƌ͗ ĞƚĨŽƌǀĞŶƚĞƐŝŬŬĞ͕ ĂƚĚĞƌǀŝůĨŽƌĞŬŽŵŵĞĊůĞŐƌčƐŝďǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚ͘ &ŽƌĞŶĚĞƚĂůũĞƌĞƚǀƵƌĚĞƌŝŶŐĂĨƉƌŽũĞŬƚĞƚƐƉĊǀŝƌŬŶŝŶŐƉĊǀĂŶĚŽŵƌĊĚĞƚŚĞŶǀŝƐĞƐƚŝůŝůĂŐ͘ ^ǀĂƌ͗ EĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞEϭϱ͕ ƵĚƉĞŐĞƚƐŽŵŚĂďŝƚĂƚŽŵƌĊĚĞ,ϭϱEŝďĞƌĞĚŶŝŶŐ͕ ,ĂůŬčƌ

ĚĂůŽŐ ^ƆŶĚĞƌƵƉ

ĚĂů͕ ďĞƐŬǇƚƚĞƌŵĂƌŝŶĞŚĂďŝƚĂƚŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌƐŽŵďƵŐƚĞƌŽŐǀŝŐĞ͕ ǀĂĚĞĨůĂĚĞƌ͕ ƐĂŶĚďĂŶŬĞƌ͕ ŬǇƐƚůĂŐƵŶĞƌŽŐďŝŽŐĞŶĞƌĞǀ͘ hĚƉĞŐŶŝŶŐƐŐƌƵŶĚůĂŐĞƚŽŵĨĂƚƚĞƌŽŐƐĊŵĂƌŝŶĞĂƌƚĞƌ ƐŽŵŚĂǀůĂŵƉƌĞƚ͕ ŽĚĚĞƌŽŐƐƉčƚƚĞƚƐčů͘ EϭϱŝŶŬůƵĚĞƌĞƌĚĞƐƵĚĞŶĨƵŐůĞďĞƐŬǇƚƚĞůƐĞƐŽŵƌĊĚĞƚ &ϭhůǀĞĚǇďĞƚ͘ ǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚůŝŐŐĞƌĚĞůǀŝƐƚŝŶĚĞŶĨŽƌƚƌčŬĨƵŐůĞƌĞƐĞƌǀĂƚĞƚEŝďĞŽŐ'ũƆů ƌĞĚŶŝŶŐ͘ &ŽƌĞŶĚĞƚĂůũĞƌĞƚǀƵƌĚĞƌŝŶŐĂĨƉƌŽũĞŬƚĞƚƐƉĊǀŝƌŬŶŝŶŐƉĊŝůĂŐ/sͲĂƌƚĞƌŚĞŶǀŝƐĞƐƚŝůŝůĂŐ͘ ^ǀĂƌ͗ :Ă͕ ƐĞǀĞŶůŝŐƐƚŝůĂŐ:͘

Ϯϰ͘,ǀŽƌĚĂŶƵĚůčŐŐĞƐƐĞĚŝŵĞŶƚĞƚ͍ 'ƌĂď͕ ƐƉůŝƚ͕ ƌĂŝŶďŽǁĞůůĞƌĂŶĚĞƚ Ϯϱ͘,ǀŽƌĚĂŶƐŝŬƌĞƐĂƚƐĞĚŝŵĞŶƚĞƚĨŽƌĚĞůĞƐũčǀŶƚŝŚĞůĞďǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚ͍ ,ǀŝůŬĞŶŵĊůĞƵĚƐƚǇƌĂŶǀĞŶĚĞƐ͕ ĞůůĞƌďĞƐŬƌŝǀŚǀŝůŬĞŶŵĞƚŽĚĞĨŽƌĚĞůŝŶŐĞŶƐŝŬƌĞƐ͘ Ϯϲ͘,ǀĂĚďůŝǀĞƌŽŵƌĊĚĞƚďĞŶǇƚƚĞƚƚŝů͍ ^ĞũůĂƐ͕ ĨŝƐŬĞƌŝ͕ ƌĞŬƌĞĂƚŝǀƚŽŵƌĊĚĞĞůůĞƌĂŶĚĞƚ͘ ^ǀĂƌ͗ ^ĞĚŝŵĞŶƚĞƚƵĚůčŐŐĞƐĞŶƚĞŶǀĞĚƐƉůŝƚŶŝŶŐĞůůĞƌŝŐĞŶŶĞŵďƵŶĚůĞŵŵĞ͘ ^ǀĂƌ͗ ĞƚƚĞƐƚǇƌĞƐĂĨŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐĨĂƌƚƆũĞƚ͘ sĞĚĂƚƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƚŝĚůŝŐĞƌĞƉůĂĐĞƌŝŶŐĞƌ;ǀŝĂ/^ ƚƌĂĐŬͿƐŝŬƌĞƐĞŶĞŶƐĂƌƚĞƚĨŽƌĚĞůŝŶŐĂĨƐĞĚŝŵĞŶƚĞƚ͘ ^ǀĂƌ͗ ǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚďĞŶǇƚƚĞƐƚŝůƐĞũůĂĚƐŽŐĨƵŶŐĞƌĞƌĚĞƐƵĚĞŶŽŐƐĊƐŽŵŬůĂƉƉůĂĚƐ;<ͺϭϱϲͺϬϱͿ͘

Ϯϳ͘,ǀĞŵƐŬĂůƵŶĚĞƌƌĞƚƚĞƐĨƆƌĂƌďĞũĚĞƚƐčƚƚĞƐŝŐĂŶŐ͍ /ŶƚĞƌŶĞĂŬƚƆƌ͕ <ŽŵŵƵŶĞŶ͕ <ǇƐƚĚŝƌĞŬƚŽƌĂƚĞƚĞůůĞƌĂŶĚƌĞ͘ Ϯϴ͘,ǀŽƌĚĂŶĨŽƌŚŽůĚĞƌŵĂŶƐŝŐǀŝƐŵĂŶƐƚƆĚĞƌƉĊ͕ ŝŬŬĞĨŽƌǀĞŶƚĞĚĞĞůĞŵĞŶƚĞƌ͕ ďĞƉůĂŶƚŶŝŶŐ͕ ĚǇƌĞůŝǀ͕ ŐĞŶƐƚĂŶĚĞŽƐǀ͍͘ ^ƚĂŶĚƐĞƐĂƌďĞũĚĞƚ͕ ĞƌĚĞƌŶŽŐĞŶĚĞƌƐŬĂůƵŶĚĞƌƌĞƚƚĞƐ͕ ĂŶĚĞƚĚĞƌĨŽƌƚĂŐĞƐ͘ Ϯϵ͘ ƌĚĞƌƐƉĞĐŝĞůůĞƚŝŶŐĚĞƌƐŬĂůƚĂŐĞƐŚƆũĚĞĨŽƌŝďǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚ͍ ŶůčŐ͕ ƚƌĂĨŝŬĞůůĞƌĂŶĚĞƚ͘ ^ǀĂƌ͗ &ƆƌĂƌďĞũĚĞƚƉĊďĞŐǇŶĚĞƐ͕ ƐŬĂůŵǇŶĚŝŐŚĞĚĞŶƐĂŵƚ:ĂŵŵĞƌďƵŐƚ<ŽŵŵƵŶĞƵŶĚĞƌƌĞƚƚĞƐ͘ ^ǀĂƌ͗ ,ǀŝƐĚĞƌƵŶĚĞƌĂƌďĞũĚĞƚƐƚƆĚĞƐƉĊƵǀĞŶƚĞĚĞĞůĞŵĞŶƚĞƌƐĊƐŽŵŐĞŶƐƚĂŶĚĞĞůůĞƌŚŝƐƚŽƌŝƐŬĞ ǀƌĂŐ͕ ǀŝůĂƌďĞũĚĞƚďůŝǀĞƐƚŽƉƉĞƚŽŵŐĊĞŶĚĞ͕ ŽŐ:ĂŵŵĞƌďƵŐƚ<ŽŵŵƵŶĞǀŝůďůŝǀĞŝŶĨŽƌŵĞƌĞƚ͘ ĞƐƵĚĞŶ͕ ŚǀŝƐĚĞƌŽƉĚĂŐĞƐƐƉŽƌĂĨĨŽƌƚŝĚƐŵŝŶĚĞƌĞůůĞƌǀƌĂŐ͕ ǀŝůĚĞƚƚĞďůŝǀĞŝŶĚďĞƌĞƚƚĞƚƚŝů DŽĞƐŐĂĂƌĚDƵƐĞƵŵŝŽǀĞƌĞŶƐƐƚĞŵŵĞůƐĞŵĞĚΑϮϵŚŝŵƵƐĞƵŵƐůŽǀĞŶ͘ ^ǀĂƌ͗ /ďǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚƚĂŐĞƐĚĞƌƐčƌůŝŐƚŚĞŶƐǇŶƚŝůĚĞŶĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞƐŬŝďƐƚƌĂĨŝŬ͘ ,ǀŝƐĚĞƌĞƌĂŶĚƌĞ ƐŬŝďĞƚŝůƐƆƐŝďǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚĨƆůŐĞƐĚĞ/ŶƚĞƌŶĂƚŝŽŶĂůĞ^ƆǀĞũƐƌĞŐůĞƌ͕ ĚĞƌĞǀƚ͘ ĨƆůŐĞƐŽƉŵĞĚ ƌĂĚŝŽŬŽŵŵƵŶŝŬĂƚŝŽŶƉĊs,&͘

ϯϬ͘,ǀŽƌĚĂŶƐŝŬƌĞƐĂƌďĞũĚƐƉůĂĚƐĞŶŝŶƚĞƌŶƚŽŐĞŬƐƚĞƌŶƚ͍ ,ǀŝůŬĞƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƉƌŽĐĞĚƵƌĞƌĞƌĚĞƌŝŶƚĞƌŶƚ͕ ĨŽƌŚŝŶĚƌĞƐĚĞƌĂĚŐĂŶŐĨŽƌŶǇƐŐĞƌƌŝŐĞ͘ ϯϭ͘,ǀŽƌĚĂŶŬǀĂůŝƚĞƚƐƐŝŬƌĞƐĂƌďĞũĚĞƚ͍ KǀĞƌŚŽůĚĞƐƐŝŬŬĞƌŚĞĚĞŶ͕ ƉůĂŶĞƌŽŐƚŝůůĂĚĞůƐĞƌ͘ ^ǀĂƌ͗ ,ǀŝƐĚĞƌĞƌĂŶĚƌĞƐŬŝďĞƚŝůƐƆƐŝďǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚĨƆůŐĞƐĚĞ/ŶƚĞƌŶĂƚŝŽŶĂůĞ^ƆǀĞũƐƌĞŐůĞƌ͕ ĚĞƌĞǀƚ͘ ĨƆůŐĞƐŽƉŵĞĚƌĂĚŝŽŬŽŵŵƵŶŝŬĂƚŝŽŶƉĊs,&͘ ^ǀĂƌ͗ ^ĞĚŝŵĞŶƚĞƚĨŽƌĚĞůĞƐũčǀŶƚŽǀĞƌďǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚ͘ sĞĚĂƚƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƚŝĚůŝŐĞƌĞƉůĂĐĞƌŝŶŐĞƌ;ǀŝĂ /^ƚƌĂĐŬͿƐŝŬƌĞƐĞŶĞŶƐĂƌƚĞƚĨŽƌĚĞůŝŶŐĂĨƐĞĚŝŵĞŶƚĞƚ͘

dƌĂŶƐƉŽƌƚĨƌĂŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐƐŽŵƌĊĚĞƚƚŝůďǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚ͖ ϯϮ͘ ƌĚĞƌĂŶĚĞƚĂŶůčŐƐĂƌďĞũĚĞŝŐĂŶŐŝŚĞůĞƉƌŽũĞŬƚŽŵƌĊĚĞƚ͍ ,ĞƌƚčŶŬĞƐĨŽƌŚĞůĞŝŽŐŽŵŬƌŝŶŐƚƌĂŶƐƉŽƌƚŽŵƌĊĚĞƚ͘ ϯϯ͘ ƌƚƌĂŶƐƉŽƌƚŽŵƌĊĚĞƚĂŶŐŝǀĞƚƉĊŵĊůĨĂƐƚŬŽƌƚ͍ <ŽƌƚŵĊǀĞĚŚčĨƚĞƐƌĞƚƵƌŵĂŝů͘ ϯϰ͘ &ŽƌŐĊƌƚƌĂŶƐƉŽƌƚĞŶƚŝůůĂŶĚƐĞůůĞƌƉĊǀĂŶĚĞƚ͍ ƌƚƌĂŶƐƉŽƌƚĞŶƉĊǀĂŶĚĞƚ͕ ƐƚƌĂŶĚĞŶĞůůĞƌƉĊǀĞũĞŶ͘ ^ǀĂƌ͗ dƌĂŶƐƉŽƌƚŽŵƌĊĚĞƚďƌƵŐĞƐĚĞƐƵĚĞŶƚŝůĂƚƚƌĂŶƐƉŽƌƚĞƌĞƐĞĚŝŵĞŶƚĨƌĂŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐĞŶĂĨ ŚĂǀŶĞďĂƐƐŝŶĞƚŝ'ũƆů,ĂǀŶ͕ EŝďĞ,ĂǀŶŽŐƌĂŐĞƚƚŝůĚĞƚƐĂŵŵĞďǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞ͘ ^ǀĂƌ͗ :Ă͕ ƐĞǀĞŶůŝŐƐƚŝůĂŐ'͘ ^ǀĂƌ͗ dƌĂŶƐƉŽƌƚĞŶĨŽƌĞŐĊƌƉĊǀĂŶĚĞƚ͘

ϯϱ͘,ǀĂĚďůŝǀĞƌƚƌĂŶƐƉŽƌƚŽŵƌĊĚĞƚďĞŶǇƚƚĞƚƚŝů͍ ^ĞũůĂĚƐ͕ ƌĞŬƌĞĂƚŝǀƚŽŵƌĊĚĞ͕ ŝŶĚƵƐƚƌŝĞůůĞƌĂŶĚĞƚ ϯϲ͘,ǀĞŵƐŬĂůƵŶĚĞƌƌĞƚƚĞƐĨƆƌƚƌĂŶƐƉŽƌƚĞŶƐčƚƚĞƐŝŐĂŶŐ͍ /ŶƚĞƌŶĞĂŬƚƆƌ͕ <ŽŵŵƵŶĞŶ͕ <ǇƐƚĚŝƌĞŬƚŽƌĂƚĞƚĞůůĞƌĂŶĚƌĞ͘ ϯϳ͘ ƌĚĞƌƐƉĞĐŝĞůůĞƚŝŶŐĚĞƌƐŬĂůƚĂŐĞƐŚƆũĚĞĨŽƌŝƚƌĂŶƐƉŽƌƚŽŵƌĊĚĞƚ͍ ŶůčŐ͕ ƚƌĂĨŝŬ͕ ŽƉŚŽůĚĞůůĞƌĂŶĚĞƚ͘ ^ǀĂƌ͗ ŶĚĞůĂĨƚƌĂŶƐƉŽƌƚŽŵƌĊĚĞƚĂŶǀĞŶĚĞƐŽŐƐĊƚŝůƚƌĂŶƐƉŽƌƚĂĨƐĞĚŝŵĞŶƚĨƌĂŚĂǀŶĞďĂƐƐŝŶĞƚŝ'ũƆů,ĂǀŶ͕ EŝďĞ,ĂǀŶŽŐƌĂŐĞƚƚŝůďǇƉĂƐƐŽŵƌĊĚĞƚ͘ ĞƌƵĚŽǀĞƌĨŽƌĞŐĊƌĚĞƌĂůŵŝŶĚĞůŝŐƐŬŝďƐƚƌĂĨŝŬŝ ŽŵƌĊĚĞƚ͕ ĚĂƚƌĂŶƐƉŽƌƚŽŵƌĊĚĞƚĨƵŶŐĞƌĞƌƐŽŵƐĞũůƌĞŶĚĞƚŝů'ũƆů,ĂǀŶŽŐĚĞƐƵĚĞŶůŝŐŐĞƌŝŶĚĞŶ ĨŽƌĞƚŽŵƌĊĚĞŵĞĚŶŽƌŵĂůƐŬŝďƐƚƌĂĨŝŬ͘ ^ǀĂƌ͗ dƌĂŶƐƉŽƌƚĞŶƚŝůǀĂŶĚƐĨŽƌĞŐĊƌƐŽŵĞƚůĞĚŝƐĞůǀĞŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐĞŶ͘ ^ǀĂƌ͗ dƌĂŶƐƉŽƌƚŽŵƌĊĚĞƚůŝŐŐĞƌŝŶĚĞŶĨŽƌĞƚŽŵƌĊĚĞŵĞĚŶŽƌŵĂůƐŬŝďƐƚƌĂĨŝŬ͕ ŚǀŝůŬĞƚďĞƚǇĚĞƌ͕ ĂƚĚĞƌ ƐŬĂůƚĂŐĞƐŚĞŶƐǇŶƚŝůĚĞŶĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞƐŬŝďƐƚƌĂĨŝŬ͘

ϯϴ͘,ǀŽƌĚĂŶƐŝŬƌĞƐƚƌĂŶƐƉŽƌƚŽŵƌĊĚĞƚ;ĂƌďĞũĚƐƉůĂĚƐĞŶͿŝŶƚĞƌŶƚŽŐĞŬƐƚĞƌŶƚ͍ ,ǀŝůŬĞƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƉƌŽĐĞĚƵƌĞƌĞƌĚĞƌŝŶƚĞƌŶƚ͕ ĨŽƌŚŝŶĚƌĞƐĚĞƌĂĚŐĂŶŐĨŽƌŶǇƐŐĞƌƌŝŐĞ͘ ϯϵ͘,ǀŽƌĚĂŶŬǀĂůŝƚĞƚƐƐŝŬƌĞƐĂƌďĞũĚĞƚ͍ KǀĞƌŚŽůĚĞƐƐŝŬŬĞƌŚĞĚĞŶ͕ ƉůĂŶĞƌŽŐƚŝůůĂĚĞůƐĞƌ͘ ^ǀĂƌ͗ ,ǀŝƐĚĞƌĞƌĂŶĚƌĞƐŬŝďĞƚŝůƐƆƐŝƚƌĂŶƐƉŽƌƚŽŵƌĊĚĞƚ͕ ĨƆůŐĞƐĚĞ/ŶƚĞƌŶĂƚŝŽŶĂůĞ^ƆǀĞũƐƌĞŐůĞƌ͕ ĚĞƌ Ğǀƚ͘ ĨƆůŐĞƐŽƉŵĞĚƌĂĚŝŽŬŽŵŵƵŶŝŬĂƚŝŽŶƉĊs,&͘ ^ǀĂƌ͗ ^ĞũůĂĚƐĞŶƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƐŵĞĚ/^͘

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK NR 4 AF 03/01/2023 1 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/Bilag/Bilag J - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon]- Gjøl Havn.docx Miljøscreening af projektet

Dette bilag indeholder en screening af projektet for oprensning af sejlrenden til Gjøl Havn og efterfølgende bypass, opdelt i sektioner, der svarer til screenings- kriterierne i bilag 5 og bilag 6 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af pla- ner og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 03/01/2023.

Miljøkriterier

Beskrivelse af relevans af indvirkninger

1. Projektets karakteristika (bilag 6)
a. Projektets dimen- sioner og udform- ning Projektet omhandler oprensning og bypass af sediment fra sejlrenden til Gjøl Havn. Der søges om tilladelse til at oprense en maksimal årlig mængde på 7.300 m³ og i alt 40.000 m³ i tilladelsens gyldighedsperiode. Til oprensningen anvendes et specialiseret fartøj med en påmonteret gravemaskine. Materialet genplaceres i bypassområdet Klit- gård Hage.

For yderligere detaljer om projektets dimensioner og udformning henvises til Ansøgning om tilladelse til bypass af sejlrendesediment fra Gjøl Havn.

b. Kumulation med andre eksisterende og/eller godkendte projekter Bypasspladsen Klitgård Hage anvendes desuden til klapning af 7.300 m³ sediment (last- mål) fra oprensning af havnebassinet i Gjøl Havn (J.nr. 2020 - 16158). Derudover op- renses 30.000 m³ sediment (lastmål) fra Draget, der ligeså klappes på Klitgård Hage (J.nr. 16/05163-12). Endvidere oprenses 40.000 m³ sediment (lastmål) fra Nibe Havn, som ligeledes klappes på Klitgård Hage (J.nr. 16/05670-7).
c. Brugen af natur- ressourcer, særlige jordarealer, jord- bund, vand og biodi- versitet I forbindelse med projektet vil der ikke blive benyttet naturressourcer, da projektet om- handler oprensning og bypass af sedimenter fra sejlrenden, som primært består af silt og fint sand. Det vurderes, at projektet ikke vil have en væsentlig indvirkning på vand- forbruget eller biodiversiteten i området.
d. Affaldsproduktion Oprensningen og den efterfølgende bypass forventes ikke at generere væsentlig affalds- produktion. Eventuel dagrenovation fra oprensningsarbejdet vil blive håndteret i over- ensstemmelse med Jammerbugt Kommunes affaldsregulativ.
e. Forurening og ge- ner Støj og vibrationer Støj og vibrationer:

Der forventes støj fra uddybningsfartøjet i forbindelse med oprensning af sedimentet samt fra skibstransport til bypassområdet. Projektet finder sted over en begrænset periode på maksimalt 5-10 dage om året afhængig af gra- veintensiteten og vil primært generere lavfrekvent støj fra det anvendte udstyr, herunder prammen og gravemaski- nen. Oprensningsområdet er beliggende i et eksisterende havneområde, hvor støj fra havneaktiviteter allerede er en del af den lokale lydkulisse. Derfor vurderes påvirknin- gen at være minimal, med kun lokale og kortvarige støj- gener. Undervandsstøj:

f. Risikoen for større ulykker og/eller ka- tastrofer, som er re- levante for det på- gældende projekt, herunder sådanne som forårsages af klimaændringer, i overensstemmelse med videnskabelig viden Der vurderes ikke at være nogen væsentlig risiko for større ulykker eller katastrofer i tilknytning til projektet. Opgaven vil blive udført af entreprenører med omfattende erfa- ring, og der anvendes kendte teknologier og arbejdsrutiner, hvilket yderligere reducerer risiciene.

Det vurderes, at der ikke vil være en forhøjet risiko for uheld, såsom olie- og kemikalie- spild. Der kan opstå et meget begrænset spild af olie eller brændstof fra fartøjer, men tankning og andre aktiviteter, der involverer håndtering af olie og brændstoffer, vil finde sted i et afgrænset område, der er indrettet til formålet.

g. Risikoen for men- neskers sundhed (f.eks. som følge af vand- eller luftforu- rening) Luft Luftforureningen vil primært stamme fra oprensningsfar- tøjet. Det vurderes, at oprensningsarbejdet og den efter- følgende bypass ikke vil føre til væsentlig luftforurening eller lugtgener, og det forventes derfor ikke, at arbejdet vil overskride EU's grænseværdier for partikler i luften.

Denne vurdering bygger blandt andet på erfaringer fra kystbeskyttelsesprojekter langs den jyske vestkyst. På grund af den begrænsede udledning af drivhusgasser vur- deres det desuden, at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på luftkvaliteten.

Vand

Under oprensningsarbejdet og den efterfølgende bypass kan der opstå midlertidig spredning af sediment i vandet. Det vurderes imidlertid, at der ikke er betydelige risici for menneskers sundhed som følge af disse forhold.

2. Projekters placering Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projekter, skal tages i betragtning, navnlig:
a. Eksisterende og godkendte arealan- vendelse Gjøl Havn er primært indrettet til fiskeri- og lystfartøjer og ejes af Jammerbugt Kom- mune. I henhold til kommuneplanrammerne fastsat af Jammerbugt Kommune er hav- nens anvendelse klassificeret som havneerhvervsområde, lystbådehavn, område til of- fentlige formål, tekniske anlæg samt parkeringsanlæg. Det vurderes, at projektet ikke vil være i konflikt med gældende arealanvendelse i området.

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK NR 4 AF 03/01/2023 3 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/Bilag/Bilag J - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon]- Gjøl Havn.docx Miljøkriterier Beskrivelse af relevans af indvirkninger

b. Naturressourcer- nes (herunder jord- bund, jordarealer, vand og biodiversi- tet) relative rigdom, forekomst, kvalitet og regenereringska- pacitet i området og dettes undergrund Hele arealet inden for oprensningsområdet vil blive oprenset til en dybde på 2,5 meter jf. Den Danske Havnelods. Der er behov for at fjerne i alt 40.000 m³ havbundsmateriale i løbet af tilladelsens gyldighedsperiode på 10 år.
c. Det naturlige mil- jøs bæreevne med særlig opmærksom- hed på følgende om- råder:

c. i. Vådområder, områder langs bred- der, flodmundinger Oprensningsområdet er placeret i sejlrenden til Gjøl Havn, hvilket betyder, at det ikke ligger tæt på vådområder, bredder eller flodmundinger. Derfor vurderes det, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger på disse naturområder.
c. ii. Kystområder og havmiljøet

Vandrammedirektivet

Ud fra projektets omfang og varighed samt sedimentets forureningsgrad kan det konkluderes, › at der ikke vil ske en tilstandsforringelse på den øko- logiske tilstand i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak ved oprensning og bypass af sediment fra sejlenden til Gjøl Havn. Dette skyldes, at tilstanden for de biologiske kvalitetselementer rodfæstede bundplanter, bentiske invertebrater og klorofyl samt de nationalt specifikke stoffer ikke forringes ved op- rensning og bypass af sediment fra sejlrenden. › at der ikke vil ske en tilstandsforringelse af den ke- miske tilstand ved oprensning og bypass af sediment fra Gjøl Havns sejlrende › at oprensning og bypass af sediment fra sejlrenden indtil Haverslev ikke vil hindre målopfyldelse, da der ikke tilføjes kvælstof og fosfor i forbindelse med op- rensning og bypass af sediment fra sejlrenden. › at spildet ved oprensning og bypass og midlertidig aflejring af sediment på bypass-pladsen ikke vil give anledning til øget iltsvind i området. For en detaljeret vurdering af projektets påvirkning på vandområdet henvises til Bilag B.

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK 973 AD 25/06/2020 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/Bilag/Bilag J - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon]- Gjøl Havn.docx Miljøkriterier Beskrivelse af relevans af indvirkninger Havstrategi Nedenfor præsenteres de deskriptorer, der vurderes at have potentiel indvirkning på dette projekt. En mere de- taljeret vurdering af Havstrategien findes i Bilag C. › D1 Biodiversitet Det vurderes, at havbundens flora og fauna, fisk, havpattedyr samt fugle ikke vil blive påvirket på be- standsniveau af projektet, og at projektet ikke vil hindre opnåelse af god miljøtilstand for biodiversitet. › D4 Havets fødenet Det vurderes, at påvirkninger på havets fødenet un- der oprensning og bypass af sediment fra sejlrenden vil være af så begrænset et omfang, at det ikke vil hindre opnåelse eller opretholdelse af god miljøtil- stand. › D6 Havbunden Oprensning og bypass af sediment fra sejlrenden vil forårsage forstyrrelse af havbunden. Desuden vil op- rensningen og bypass forårsage spredning af finkor- net sediment, men eftersom der er tale om et be- grænset lokalt område, forventes denne spredning ikke at give anledning til negative påvirkninger af det marine miljø i resten af Limfjorden. › D11 Undervandsstøj Oprensningsområdet fungerer allerede som en eksi- sterende havn og bypassområdet ligger i en sejl- rende, hvor skibstrafik forventes. Projektet vil foregå i en begrænset periode på omkring 5-10 dage om året afhængig af graveintensiteten og vil primært generere lavfrekvent støj fra det anvendte udstyr, såsom prammen og gravemaskinen. Der forventes ikke kraftige lydtryk (imulslyd), der kan forstyrre marine arter, hvilket vurderes at resultere i minimal påvirkning med kun lokale og kortvarige støjgener.

Konklusion

På baggrund af de ovenstående vurderinger konkluderes det, at oprensningen og den efterfølgende bypass ikke vil hindre opnåelsen af de fastsatte miljømål i Danmarks Havstrategi II.

Havplan

Projektet, både oprensning og bypass, vurderes at være i overensstemmelse med Danmarks Havplan.

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK NR 4 AF 03/01/2023 5 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/Bilag/Bilag J - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon]- Gjøl Havn.docx Miljøkriterier Beskrivelse af relevans af indvirkninger

c. iii. Bjerg- og skov- områder Projektet er ikke placeret i nærheden af bjerg- eller skovområder, hvilket betyder, at det ikke vil have nogen indvirkning på disse typer landskaber.
c. iv. Naturreserva- ter og parker Naturpark Bypassområdet ligger i Nibe- og Gjøl Bredning Vildtreser- vat, et reservat for trækfugle, og oprensningsområdet lig- ger delvis inden for naturreservatets grænser. I dette om- råde er det forbudt at udøve jagt eller på anden måde for- årsage skade på, indfange eller forjage pattedyr og fugle.

Det forventes, at projektet ikke vil have en væsentlig ind- virkning på Nibe- og Gjøl Bredning Vildtreservat, da de forventede påvirkninger vurderes at være minimale og vil være lokale og kortvarige. Projektet vil ikke involvere ind- fangning eller forjagelse af pattedyr og fugle; dog kan disse midlertidigt blive fortrængt fra projektområdet un- der oprensning og bypass. Det er dog forventet, at de vil vende tilbage til området, når projektet er gennemført.

c. v. Områder, der er registreret eller fre- det ved national lov- givning, Natura 2000-områder udpe- get af medlemssta- ter i henhold til di- rektiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF I nærheden af Gjøl Havn ligger områder, som er beskyttet inden for flere nationale og EU-lovgivning, navnlig:

Natura 2000-områder og bilag IV-arter Natura 2000-områder Projektområdet er beliggende i Natura 2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Området rummer både fuglebeskyttelsesområdet F1 Ulvedybet og habitatområdet H15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Søn- derup Ådal.

For en detaljeret vurdering af projektets indflydelse på Natura 2000-området henvises til Bilag A.

Vurdering af marine naturtyper

Sammenfattende konkluderes det, at væsentlige på- virkninger udelukkes på de udpegede habitatnaturtyper i Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Projektet vil dermed ikke hindre opnå- else af gunstig bevaringsstatus for marine naturtyper. Projektet vil ikke påvirke de overordnede eller konkrete målsætninger for de marine naturtyper for Natura 2000- området, hvor der blandt andet henvises til målsætnin- gerne i vandområdeplanerne og at "For de marine natur- typer skal tilstand og areal være stabil eller i fremgang og bidrage til gunstig bevaringsstatus på biogeografisk ni- veau".

Vurdering af marine arter

Sammenfattende konkluderes det, at væsentlige påvirk- ninger udelukkes på de udpegede habitatarter i Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønde- rup Ådal. Projektet vil dermed ikke hindre opnåelse af

Vurdering af fugle:

De trækkende og overvintrende fugle i Natura 2000-om- rådet N15 er fleksible i deres opholdssteder og er derfor ikke afhængige af enkelte områder for at opretholde en gunstig bevaringsstatus. Forstyrrelser fra oprensningsfar- tøjerne vil være lokale og kortvarige, og fuglene kan let flytte til nærliggende områder i denne periode. Oprens- nings- og bypassaktiviteterne er begrænset til små, lokali- serede områder, uden risiko for sediment- eller forure- ningsspredning udenfor sejlrenderne, hvilket sikrer, at fuglenes fødegrundlag ikke påvirkes væsentligt.

Konklusion:

På baggrund af ovenstående vurderinger udelukkes væ- sentlige påvirkninger på habitatnaturtyperne og habi- tatarterne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-om- rådet N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Endvidere vil projektet ikke være i konflikt med områdets målsætninger.

Bilag IV-arter

Arter, der omfattes af Habitatbekendtgørelsen, er under- lagt en streng beskyttelse. Disse bilag IV-arter er nævnt i direktivets bilag 4. I henhold til artikel 12, stk. 1 i Habitat- bekendtgørelsen, er der forbud mod: › Alle former for forsætlig indfangning eller drab på disse arter i naturen. › Forsætlig forstyrrelse af disse arter, især i perioder hvor de yngler, plejer yngel, overvintrer eller vandrer. › Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller raste- områder. Projektet befinder sig i den atlantiske marine region, hvor det er relevant at vurdere bilag IV-arterne; marsvin, an- dre hvalarter og odder. Vurdering af marsvin

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK NR 4 AF 03/01/2023 7 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/Bilag/Bilag J - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon]- Gjøl Havn.docx Miljøkriterier Beskrivelse af relevans af indvirkninger Oprensning og bypassaktiviteterne vurderes hverken at medføre drab eller forsætlig forstyrrelse af marsvin, da støjniveauerne er lave, varigheden begrænset, og marsvin sjældent forekommer i området. Derudover ligger aktivi- teterne uden for kendte yngle- og rasteområder, og på- virkningerne forventes ikke at kunne beskadige eller øde- lægge sådanne habitater. Dermed udelukkes det, at pro- jektet vil have negativ effekt på marsvin.

Vurdering af andre hvalarter

Andre hvalarter end marsvin forekommer kun sjældent og sporadisk i Limfjorden, hvorfor de ikke vurderes at have væsentlig betydning for projektet og ikke behandles yder- ligere.

Vurdering af odder

Projektets støj- og aktivitetsniveau vurderes ikke at med- føre drab eller væsentlig forstyrrelse af odder, da støjni- veauerne er under kritiske grænseværdier, og odder sjæl- dent forekommer i de berørte områder, som desuden ikke udgør egnede yngle- eller rasteområder. Derfor udelukkes det, at oprensning og bypass vil skade oddernes bestande eller habitater.

c. vi. Områder, hvor det ikke er lykkedes
- eller med hensyn til hvilke det menes, at det ikke er lykke- des - at opfylde de miljø-kvalitetskrite- rier, der er fastsat i EU-lovgivningen, og som er relevante for projektet I juni 2024 blev der gennemført analyser af sedimenter i oprensningsområdet. Områ- det blev inddelt i to separate prøvetagningsfelter: Område 1, der omfatter indsejlingen samt den inderste del af sejlrenden, og Område 2, som dækker den yderste del af sejl- renden. I hver prøvetagningsfelt blev der foretaget fem nedstik, som efterfølgende blev sammenblandet til to repræsentative prøver.

Analyseresultaterne viser, at koncentrationen af miljøfarlige forurenende stoffer ligger under det nedre aktionsniveau i henhold til Klapvejledningen. Dette indikerer, at der er tale om uforurenet kysterosionsmateriale, hvor niveauerne af miljøfarlige forurenende stoffer svarer til et gennemsnitligt baggrunds-niveau eller til ubetydelige koncentratio- ner, hvor der ikke forventes effekter. I bilag B gennemgås alle de relevante stoffer og det er konkluderet at der ikke vil ske en tilstandsforringelse af de nationalt specifikke stoffer og den kemiske tilstand ved op- rensning og bypass af sediment fra Attrup Havns sejlrende Bilag G viser analyseresultaterne samt kort over prøvetagningsfelterne og nedstik.

c. vii. Tætbefolkede områder Oprensningsområdet ligger i sejlrenden til Gjøl Havn og er i Jammerbugt Kommuneplan 2021 udpeget som havneerhvervsområde, lystbådehavn, område til offentlige formål, tekniske anlæg samt parkeringsanlæg under plannummer 20-006. Oprensningsarbejdet vil kun medføre en meget begrænset trafik, primært i form af persontrafik, og påvirk- ningen af trafikafvikling og trafiksikkerhed vurderes derfor at være ubetydelig.

c. viii. Landskaber og lokaliteter af histo- risk, kulturel eller arkæologisk betyd- ning Der findes ikke beskyttede sten- og jorddiger, gravhøje eller andre kulturhistoriske vær- dier i nærheden af projektområdet, og derfor vil projektet ikke have nogen indflydelse på disse.
3. Arten af kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet Projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet skal ses i relation til de kriterier, der er anført under punkt 1 og 2 i dette bilag, og under hensyn til pro- jektets indvirkning på de i artikel 3, stk. 1, nævnte faktorer, idet der skal tages hensyn til:
a. indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (f.eks. geografisk område og antallet af personer, der for- ventes berørt) Oprensningsområdet i sejlrenden ind til Gjøl Havn omfatter maksimalt 5.350 m² og lig- ger uden nærhed til boligområder. De nærmeste boliger ligger cirka 200 meter fra op- rensningsområdet, hvilket kan medføre støjpåvirkninger, men disse forventes at være minimale og af kort varighed. Bypassområdet Klitgård Hage dækker et areal på 96.917 m².
b. indvirkningens art Det forventes, at oprensningen og den efterfølgende bypass ikke vil have en negativ indvirkning på arter og naturen.
c. indvirkningens grænseoverskri- dende karakter Oprensning- og bypassområdet er afgrænset til et område omkring Gjøl Havn samt syd for havnen, der tilhører Jammerbugt Kommune. Da projektet kun udføres inden for én kommune og langt fra den Dansk-tyske grænse, er der ingen grænseoverskridende pro- blemstillinger.
d. indvirkningens in- tensitet og komplek- sitet Indvirkningerne vil være midlertidige og af kort varighed. På grund af afstanden til de nærmeste boliger forventes oprensning og efterfølgende bypass ikke at medføre væ- sentlige støjgener. Derudover forventes ingen påvirkning af det nærmeste Natura 2000- område eller naturparker.
e. indvirkningens sandsynlighed I henhold til ovenstående vurdering anses det som usandsynligt, at oprensningen og bypass vil forhindre opnåelsen af miljømålene i vandområdeplanerne og havstrategien, negativt påvirke Natura 2000-områder eller medføre væsentlige overskridelser af græn- seværdierne.
f. indvirkningens for- ventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet De forventede støjvirkninger (både i luften og under vandet) vil hurtigt genfinde deres oprindelige tilstand efter afslutningen af oprensning- og bypassarbejdet. Det vurderes, at det samlede areal på maks. 102.267 m² ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på området.
g. kumulationen af projektets indvirk- ninger med indvirk- ningerne af andre eksisterende og/el- ler godkendte pro- jekter Oprensning af Draget Der oprenses årligt op til 30.000 laste m³ sediment fra Draget, som ligger umiddelbart vest for klap- og bypassområdet Klitgård Hage. Aktiviteten foregår tæt på bypassområ- det, hvilket kan medføre en øget mængde bypasset og suspenderet sediment, hvis op- rensningen gennemføres samtidig med bypass-aktiviteter. Arbejdet udføres af et skib, der opererer i et naboområde og bypasser inden for samme område. Sedimentet er un- der konstant omlejring og transporteres med strømmen. På baggrund heraf vurderes

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK NR 4 AF 03/01/2023 9 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/Bilag/Bilag J - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon]- Gjøl Havn.docx Miljøkriterier Beskrivelse af relevans af indvirkninger det, at oprensningen ikke resulterer i yderligere frigivelse eller tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer eller næringsstoffer.

Oprensning af sejlrenden til Nibe Havn

Der oprenses årligt op til 40.000 laste m³ sediment fra sejlrenden til Nibe Havn, place- ret umiddelbart syd for klap- og bypassområdet Klitgård Hage. Da oprensningen ikke sker samtidig med bypass-aktiviteterne, forventes der ikke en øget mængde bypasset eller suspenderet sediment. Sedimentet er i konstant omlejring og transporteres med strømmen gennem Limfjorden og over de lokale grunde. Det vurderes derfor, at der ikke sker ekstra frigivelse eller tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer eller nærings- stoffer.

Oprensning af Gjøl Havn

Der forekommer ikke en kumulativ mængde, da sejlrendemængden også inkluderer se- dimentmængden fra havnen. Hvis oprensning både i havnen og sejlrenden bliver nød- vendig, vil den samlede mængde ikke overstige den ansøgte mængde.

h. muligheden for reelt at begrænse indvirkningerne Gjøl Havn vil begrænse eventuelle påvirkninger så meget som muligt inden for de an- givne og beskrevne projektforudsætninger.

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK 973 AD 25/06/2020 https://cowi.sharepoint.com/sites/A283679-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR4 Bypass af sejlrende sediment/Gjøl Havn/Bilag/Bilag J - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon]- Gjøl Havn.docx Konklusion Det vurderes, at gennemførslen af projektet ikke vil have betydelige negative ef- fekter på miljøet. Generelt antages det, at projektet ikke vil påvirke eksisterende tilstande eller muligheden for at nå de fastsatte mål for det vandområde, der er defineret i projektområdet. De mest betydelige miljøpåvirkninger relateret til op- rensning og bypass vil opstå i forbindelse med: Støj: Projektet vil medføre en begrænset, lavfrekvent støj fra oprensningsfartø- jer og skibstransport over en kort periode på maksimalt 5-10 dage om året. Da aktiviteten foregår i et eksisterende havneområde med allerede tilstedeværende støj, vurderes de ekstra støjgener at være minimale, lokale og kortvarige. Undervandsstøj: Oprensning og bypass vil medføre øget lavfrekvent under- vandsstøj, primært fra udstyr og maskineri, men da området allerede er præget af havnestøj, vurderes påvirkningen at være minimal med kun lokale og kortva- rige støjgener. Natura 2000-områder: Det konkluderes, at væsentlige påvirkninger ude- lukkes på habitatnaturtyper, habitatarter og fugle i Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Oprensnings- og bypassaktivite- terne er lokaliserede og kortvarige og vurderes ikke at forringe områdets beva- ringsstatus eller stride imod de overordnede og konkrete målsætninger. Bilag IV-arter: Projektet forventes ikke at medføre væsentlige påvirkninger på bilag IV-arterne marsvin, andre hvalarter og odder udelukkes i forbindelse med projektets oprensnings- og bypassaktiviteter. Støjniveauerne er lave, aktivite- terne begrænsede i tid og rum, og områderne ligger uden for kendte yngle- og rasteområder. Projektet vurderes derfor ikke at medføre drab, forsætlig forstyr- relse eller skade på habitater for disse beskyttede arter. J.f. Miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 03/01/2023) § 16. Et projekt omfattet af bilag 2 må ikke påbegyndes, før myndigheden, jf. § 17, skriftligt har meddelt bygherren, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på mil- jøet, jf. § 21. Det er af ovenstående vurderet, at den ansøgte bypass ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

&ĂŐůŝŐďĞŐƌƵŶĚĞůƐĞĨŽƌƵĚǀčůŐĞůƐĞĂĨĂŶĂůǇƐĞƉĂƌĂŵĞƚƌĞ Håndtering af havnesediment er omfattet af Havmiljøloven (Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet, LBK nr. 147 af 19/02/2024). Af Havmiljølovens §26 stk. 3 fremgår: ”Stk. 3. Der må kun meddeles tilladelse til dumpning af havbundsmateriale, såfremt havbundsmaterialet vurderes at indeholde uvæsentlige mængder og koncentrationer af de i bilag 2 nævnte stoffer og materialer, og såfremt disse ikke er tilført havbundsmaterialet med henblik på bortskaffelse.” Som hovedregel analyseres de stoffer, der er nævnt i Klapvejledningen (Vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen Dumpning af optaget havbundsmateriale – klapning VEJ nr. 9702 af 20/10/2008) da disse stoffer typisk findes i havbundssediment. Disse stoffer er i dag også angivet på HELCOM/OSPAR primær liste. Der er også vurderet i forhold til HELCOM/OSPAR sekundær liste. Derudover medtages stoffer som er analyseret i forbindelse med tilstandsvurderingerne i gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 i det pågældende vandområde. Til slut vurderes, om der er kilder til stoffer, der kan udgøre et problem i den havn eller sejlrende, hvor sedimentet optages. Begrundelse for valg/fravalg af analyseparametre i ansøgningen er beskrevet neden for: Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret?

Begrundelse

HELCOM/OSPAR primære liste

Metaller

Cadmium og cadmiumforbindelser

(CAS 7440-43-9)

Cadmium er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for cadmium og stoffet indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027. Ifølge høringsudkastet til genbesøget af vandområdeplanerne 2021- 2027 er cadmium årsag til manglende målopfyldelse i vandområde 235. Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Bly (CAS 7439-92-1)

Bly er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for bly. Ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 er bly årsag til manglende målopfyldelse i vandområde 235. Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet. -- AKT [telefon]-- BILAG 13 -- [ A283679-04-DOK-013_Bilag K_Faglig begrundelse for udvælgelse af analyseparametre ] --

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Kobber (CAS 7440-50-8)

Kobber er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for kobber. Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Kviksølv og kviksølvforbindelser

(CAS 7439-97-6)

Kviksølv er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for kviksølv. Ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 er kviksølv årsag til manglende målopfyldelse i vandområde 235. Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Nikkel (CAS 7440-02-0)

Nikkel er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for nikkel. Ifølge høringsudkastet til genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 er nikkel årsag til manglende målopfyldelse i vandområde 235. Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Zink (CAS 7440-66-6)

Zink er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for zink. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. På trods af dette blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Arsen (CAS 7440-38-2)

Arsen er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for arsen. Ifølge høringsudkastet til genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 er arsen årsag til manglende målopfyldelse i vandområde 235.

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Chrom (CAS 7440-47-3)

Chrom er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for chrom og stoffet indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge høringsudkastet til genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Tributyltin (TBT) (CAS 36643-

28-4) Brugen af TBT er i dag ulovlig, men har tidligere været udbredt som biocider. Den mest kendte anvendelse var som antibegroningsmiddel i bundmalingen på skibe, hvilket blev forbudt i 2003. TBT er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for TBT.

Ifølge høringsudkastet til genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 indgår

TBT i tilstandsvurderingen for vandområde 235. Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

PAH (sum af 9-16)

(polyaromatiske kulbrinter)

PAH'er findes på tidligere gasværker og omkring tilhørende industrier, som anvendte tjære, eksempelvis asfaltfabrikker, træimprægneringsvirksomheder og tjærepladser til fiskegarn. PAH’er er stoffer, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for en række enkelt PAH’er. Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stofferne.

Antracen (CAS 120-12-7)

Antracen tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH). Antracen er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for antracen. Antracen indgår i tilstandsvurderingen af vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027. Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Benz(a)antracen

Benz(a)anthracen tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner

(PAH). Det er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for benz(a)antracen. Benz(a)anthracen indgår i tilstandsvurderingen af vandområde 235 ifølge høringsudkastet til genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Benz(g,h,i)perylen

Benz(g,h,i)perylen tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner

(PAH). Det er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for benz(g,h,i)perylen. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. På trods af dette, blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Benz(a)pyren

Benz(a)pyren tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner

(PAH). Det er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for benz(a)pyren. Benz(a)pyren indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende og genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027. Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Chrysen

Chrysen tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH). Det er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for chrysen. Chrysen indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027. Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Indeno(1,2,3-cd)pyren

Indeno(1,2,3-cd)pyren tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH). Det er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er.

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for indeno(1,2,3-cd)pyren, men benz(a)pyren kan betragtes som markør for dette stof. På trods af dette, blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Pyren

Pyren tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH). Det er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for pyren. Pyren indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027. Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Phenanthren

Phenanthren tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner

(PAH). Det er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for phenanthren. Phenanthren indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027. På trods af dette, blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Flouranthen

Flouranthen tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner

(PAH). Det er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for flouranthen, men benz(a)pyren kan betragtes som markør for dette stof. Flouranthen indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027. Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Naphthalen (CAS 91-20-3)

Naphthalen forekommer naturligt i kultjære og i råolie, og anvendes som råmateriale ved fremstilling af en lang række produkter til industrielle formål. Naphthalen er nævnt i HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for naphthalen. Stoffet indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret? Begrundelse vandområdeplaner 2021-2027. Stoffet har ikke oprindelse i havne og betragtes derfor ikke som relevant for genplacering af sediment. Derfor blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. PCB (sum af 7, ICES-7) CB28, CB52, CB101, CB118, CB138, CB153, CB180 PCB er et miljøfarligt giftstof, der kan have skadelige virkninger på både mennesker og miljø. Det blev tidligere anvendt i byggematerialer og industrien, indtil det i 1970'erne blev erkendt, at PCB kan forårsage skade. I dag er al brug af PCB forbudt, men stoffet forekommer stadig i vores omgivelser. PCB’er er stoffer, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav PCB (sum af 7). Ifølge høringsudkastet til genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 er summen af PCB årsag til manglende målopfyldelse i vandområde 235. Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stofferne.

HELCOM/OSPAR sekundær liste

Olie/totalkulbrinter

Olie/totalkulbrinter kan findes i havnesedimenter som følge af spild. Derudover er kendte kilder fra landbruget eller spildevandsudledning. Olie/totalkulbrinter er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for olie/totalkulbrinter og stofferne indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til kulbrinter i selve oprensningsmaterialet. Derfor blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne.

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Anti-fouling pesticider

Antifouling er betegnelsen for de midler, typisk i form af bundmaling, som benyttes for at hindre eller vanskeliggøre begroning på skibsbunde. Der er blevet foretaget analyser for TBT, et af de mest effektive antibegroningsmiddel, der ofte findes i havbundssedimenter. Der er umiddelbart ikke fastsat miljøkvalitetskrav for andre end diverse metaller og TBT. Endvidere er resultaterne for TBT under detektionsgrænsen, foruden Haverslev Havn som har samme værdi som detektionsgrænsen (1μg/kg TS), hvorfor indholdet af antibegroningsmiddel anses for at være meget lav eller ikke til stede. Stofferne indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til anti-fouling pesticider i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne.

Triphenyltin (TPhT)

Brugen af TPhT er i dag ulovlig, men har tidligere været udbredte som biocider. Den mest kendte anvendelse var som antibegroningsmiddel i bundmalingen på skibe, hvilket blev forbudt i 2003. TPhT er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for TPhT og stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Endvidere er resultaterne for TBT under eller samme værdi som detektionsgrænsen, hvorfor indholdet af antibegroningsmiddel anses for at være meget lav eller ikke til stede. Det forventes ikke, at der er kilder til TPhT i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Zinkpyrithion

I skibsmalinger anvendes zink som forbindelsen zinkpyrithion. Stoffet er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for zinkpyrithion og stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Endvidere er resultaterne for TBT under eller samme værdi som detektionsgrænsen, hvorfor indholdet af antibegroningsmiddel anses for at være meget lav eller ikke til stede. Det forventes ikke, at der er kilder til zinkpyrithion i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Diuron

Diuron er godkendt som ukrudtsbekæmpelsesmiddel i Danmark. Det må imidlertid ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandløb og søer. Diuron anvendes også som antibegroningsmiddel i skibsmalinger som alternativ til TBT, og udover frigivelse fra skibenes bundmaling er udledninger fra skibsværfter en af de potentielle kilder. Diuron er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Stoffet er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik, men det er ikke klassificeret som et prioriteret farligt stof. Derudover indgår stoffet ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for diuron. Endvidere er resultaterne for TBT under eller samme værdi som detektionsgrænsen, hvorfor indholdet af antibegroningsmiddel anses for at være meget lav eller ikke til stede. Det forventes ikke, at der er kilder til diuron i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Irgarol [postnr by] 1051 er et algedræbende middel, der anvendes i marine antifouling bundmalinger. Irgarol 1051 er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for irgarol 1051 og stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Endvidere er resultaterne for TBT under eller samme værdi som detektionsgrænsen, hvorfor indholdet af antibegroningsmiddel anses for at være meget lav eller ikke til stede. Det forventes ikke, at der er kilder til Irgarol 1051i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Sea-nine

Sea-nine er et algedræbende middel, der anvendes i marine antifouling bundmalinger. Sea-nine er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for sea-nine og stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Endvidere er resultaterne for TBT under eller samme værdi som detektionsgrænsen, hvorfor indholdet af antibegroningsmiddel anses for at være meget lav eller ikke til stede.

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Det forventes ikke, at der er kilder til sea-nine i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Organochlorine pesticider

Organochlorine pesticider kan findes i havnesedimenter som følge af afstrømning fra landbruget eller udledning af spildevand. Organochlorine pesticider (cyclodien-pesticider) er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for organochlorine pesticider (sum af aldrin, dieldrin, endrin og isoendrin). Stofferne indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til organochlorine pesticider i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne.

DDT (diklordifenyltriklorethan)

DDT anvendes som insektmiddel til bekæmpelse af insekter og tropiske sygdomme som malaria og gul feber. DDT's miljøfarlighed har medført forbud mod at anvende stoffet i Danmark i 1969. DDT er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for DDT. Det forventes ikke, at der er kilder til DDT i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

HCH (Lindan)

HCH (Lindan) er et insekticid, der har haft flere godkendte anvendelser i Danmark. De seneste anvendelser omfattede bekæmpelse af myrer (Midol myregift) og som bejdsemiddel til rapsfrø samt anden udsæd af korsblomstrede afgrøder (Vitavax). HCH er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for organophosphor pesticider. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er ikke umiddelbar fastsat miljøkvalitetskrav for HCH, men for sum af pesticiderne: (aldrin, dieldrin, endrin og isoendrin). Det forventes ikke, at der er kilder til HCH i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Organophosphor pesticider

Organophosphor pesticider kan forekomme i havnesedimenter som følge af afstrømning fra landbruget eller udledning af spildevand. Organophosphor pesticider er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for organophosphor pesticider, men for sum af pesticiderne: (aldrin, dieldrin, endrin og isoendrin). Stofferne indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til organophosphor pesticider i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne.

Chlorpyrifos

Chlorpyrifos benyttes udelukkende som insekticid til bekæmpelse af myrer, kakerlakker og andre insekter. I Danmark produceres chlorpyrifos af Cheminova. Chlorpyrifos er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for stoffet. Chlorpyrifos er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik, men er ikke klassificeret som et prioriteret farligt stof. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til chlorpyrifos i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Dichlorvos

Dichlorvos er en kemisk forbindelse, der hovedsageligt anvendes til insektkontrol. Dichlorvos er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Dichlorvos er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik, men er ikke klassificeret som et prioriteret farligt stof. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for dichlorvos. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til dichlorvos i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Parathion

Parathion er et insektbekæmpelsesmiddel, der bl.a. blev solgt under navnet bladan. Insektgiften produceres af Cheminova.

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Parathion er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for parathion. Det forventes ikke, at der er kilder til parathion i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

4-nitrophenol

4-nitrophenol dannes som et nedbrydningsprodukt af parathion, et insekticid der blev anvendt fra 1956 til 1990, særligt ved dyrkning af kartofler og rødbeder. 4-nitrophenol er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke umiddelbar et fastsat miljøkvalitetskrav for 4-nitrophenol. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til 4-nitrophenol i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Glyphosat

Glyphosat bruges til at bekæmpe kvikgræs, tokimblade ukrudt og flerårigt rodukrudt, normalt i foråret eller efteråret før høst samt efter høst i stubben. Stoffet nedbrydes hurtigt i miljøet. Glyphosat er aktivstoffet i Roundup produceres af Cheminova frem til 2011. Glyphosat er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er ikke umiddelbar en fastsat miljøkvalitetskrav for glyphosat. Det forventes ikke, at der er kilder til glyphosat i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

AMPA

AMPA er et nedbrydningsprodukt af glyphosat, der besidder lignende egenskaber, men har en længere nedbrydningstid sammenlignet med glyphosat. AMPA er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for AMPA. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til AMPA i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Polyclorerede dibenzo dioxiner (PCDDs) og furaner (PCDEs) Dioxiner er en samlet betegnelse for polychlorerede dibenzo-para-dioxiner (PCDD) samt polychlorerede dibenzofuraner (PCDF). Kilder til dioxiner omfatter bestemte former for forbrænding, papirproduktionsprocesser og klorholdige kemikalier. Dioxiner er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Dioxiner og dioxinlignende forbindelser (herunder PCDD) er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik, og er klassificeret som et prioriteret farligt stof. Der er et kvalitetskrav i biota for sum af visse dioxiner. Dioxiner, sum indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til dioxiner og dioxinlignende forbindelser i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Phthalater (DEHP)

DEHP forekommer ikke naturligt, men findes næsten overalt i naturen. De anvendes primært som blødgørere i forskellige typer plastmaterialer. DEHP i miljøet kommer hovedsageligt fra bortskaffelse af materialer, der indeholder phthalater, f.eks. gennem forbrænding eller deponering på lossepladser. DEHP er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. DEHP er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik, og er klassificeret som et prioriteret farligt stof. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for DEHP. Stoffet indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til DEHP i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Hexabromocyclododecane

(HBCDD)

Hexabromocyclododecan (HBCDD) tilhører familien af bromerede flammehæmmere og er en kendt persistente organiske miljøgifte (POP). HBCDD akkumuleres let i miljøet og har en høj halveringstid i vand. HBCD findes i en række anvendelser, herunder elektronik, isolering og byggeri. HBCDD er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. HBCDD er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik, og er klassificeret som et prioriteret farligt stof. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for sum af HBCDD. Stoffet indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Det forventes ikke, at der er kilder til HBCDD i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Diclofenac

Diclofenac er et farmaceutisk stof, der kommer fra udledning af spildevand fra renseanlæg. Diclofenac er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for diclofenac. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til diclofenac i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Perfluoroctansulfonsyre

(PFOS)

PFOS kommer fra udledning af spildevand fra renseanlæg, erhvervslivet og udsivning af forurenet grundvand. PFOS er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. PFOS er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik, og er klassificeret som et prioriteret farligt stof. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for PFOS. Stofferne indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til PFOS i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Perfluoroctansyre (PFAS)

PFAS kommer fra udledning af spildevand fra renseanlæg, og har vist sig at være meget udbredt i miljøet i Danmark. PFAS er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for PFAS (kun generelle tærskelværdier for grundvandsforekomster), og stofgruppen indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til PFAS i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Polybrominerede diphenyl ethers (PBDEs) og BDE, sum (CAS 32-04-2) Bromerede flammhæmmere er nogle af de mest effektive flammehæmmere og har været brugt siden 1970'ene. PBDE bruges i maling, plast, skum, tekstiler mm. PBDE er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. BDE er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter. Ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027 er BDE årsag til manglende målopfyldelse i vandområde 235. Dette er dog ikke længere tilfældet ifølge genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. BDE indgår stadig i tilstandsvurderingen. Det forventes ikke, at der er kilder til PBDE og BDE i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne.

Radioaktive forbindelser

Radioaktive forbindelser kan findes i havnesediment som følge af udslip. Radioaktive forbindelser er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for radioaktive forbindelser og de indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til radioaktive forbindelser i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne.

Øvrige stoffer

Antimon

Antimon frigives til miljøet fra ikke-jernholdig metalminedrift, smeltning og raffinering. Antimon kan også frigives til miljøet i forbindelse med stoffets produktion og brug i legeringer med andre metaller, primært bly, f.eks. i batterier, som loddemateriale og i plader og rør. Desuden kan antimon frigives gennem produktion og brug af produkter, hvor det anvendes som flammehæmmer (f.eks. tekstiler, plastic og elektronik). Antimon er ikke nævnt i Klapvejledningen. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for antimon i vand. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til antimon i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Barium

Barium udvindes både direkte ved minedrift og indirekte som biprodukt af f.eks. kulminedrift, og anvendes til produktion af gummivarer, foto-papir, røntgen kontrastmateriale, mursten, tegl/keramiske produkter, glas, plastik, fyrværkeri,

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret? Begrundelse olie additiver og stål (HSDB). I Danmark anvendes barium i forbindelse med lukning af boringer. Barium er ikke nævnt i Klapvejledningen. Der er dog fastsat miljøkvalitetskrav for barium i vand. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til barium i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Beryllium

En væsentlig emission af beryllium vurderes i Danmark at stamme fra anvendelse og bortskaffelse af metal- og elektronikprodukter. Beryllium er ikke nævnt i Klapvejledningen, og stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er umiddelbart ikke fastsat et miljøkvalitetskrav for beryllium. Det forventes ikke, at der er kilder til beryllium i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Molybdæn

Specialstål, flammehæmmere, pigmenter, plast og kosttilskud er blandt de vigtigste anvendelser. Dette brede spektrum giver mulighed for at finde molybdæn i både spildevand, slam og lossepladsperkolat. Molybdæn er ikke nævnt i Klapvejledningen. Der er fastsat et miljøkvalitetskrav for molybdæn. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til molybdæn i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Selen

Selen bruges bl.a. i glasindustri, i elektronik og i gødning og frigives bl.a. ved metal smeltning, og afbrænding af fossile brændstoffer (især kul). Selen er ikke nævnt i Klapvejledningen. Der er fastsat et miljøkvalitetskrav for selen. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til selen i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Tin

Den største tilførsel af tin til miljøet sker ved menneskeskabte aktiviteter som minedrift og hertil relaterede aktiviteter, fremstilling af tinforbindelser, brug af tinmetaller, genindvinding og bortskaffelse af affald. Tin er ikke nævnt i Klapvejledningen. Der er dog fastsat miljøkvalitetskrav for tin i vand. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til tin i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Vanadium

Vanadium anvendes primært af metalindustrien. Metallet anvendes både i kulstofstål, højlegeret stål, lavlegeret stål og værktøjsstål. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er fastsat et miljøkvalitetskrav for vanadium. Det forventes ikke, at der er kilder til vanadium i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Nonylphenoler (CAS 25154-52-3)

Kilderne til tilførsel af nonylphenol til vandmiljøet er langt overvejende punktkilder omfattende udløb fra renseanlæg. Nonylphenol er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik, og er klassificeret som et prioriteret farligt stof. Der er fastsat et miljøkvalitetskrav for nonylphenol. Ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027 er nonylphenol årsag til manglende målopfyldelse i vandområde 235. Dette er dog ikke længere tilfældet ifølge genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Nonylphenol indgår stadig i tilstandsvurderingen. Det forventes ikke, at der er kilder til nonylphenol i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Octylphenoler (CAS 140-66-9)

Der er ikke fundet konkrete oplysninger om octylphenols mulige anvendelser i Danmark. Det vurderes, at stoffet generelt benyttes til de samme typer formål som nonylphenol, dog øjensynligt i meget mere begrænset omfang. Octylphenoler er et stof, der findes i havbundssedimenter. Octylphenoler er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik. Der er fastsat et miljøkvalitetskrav for octylphenoler. Stoffet indgår i

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret? Begrundelse tilstandsvurderingen for vandområderne 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til octylphenoler i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Methylnapthalener

Methylnaphthalener er naturligt forekommende i kul, petroleum og tjærekul. Methylnapthalener er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter. Der er fastsat et miljøkvalitetskrav for summen af methylnapthalener. Stoffet indgår i tilstandsvurderingen for vandområderne 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Det forventes ikke, at der er kilder til methylnapthalener i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Cyanider og fluorider

Cyanider i miljøet stammer dels fra industrien dels fra bilers udstødning og som nedbrydningsprodukt ved brand i plastikmaterialer. Cyanider og fluorider er ikke nævnt i Klapvejledningen, og der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for stofferne. Cyanider og fluorider indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er dog fastsat et miljøkvalitetskriterie for natriumcyanat og (2,4-dichlor-3,5-dinitro-benzotrifluorid). Det forventes ikke, at der er kilder til cyanider og fluorider i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne. Organiske halogenforbindelser f.eks. PCT og DDT Organiske halogenforbindelser som PCT og DDT er ikke nævnt i Klapvejledningen, og der er kun fastsat et generelt kvalitetskrav for sum af DDT. DDT er beskrevet i tabellen herover under HELCOM/OSPAR sekundær liste. PCT indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 235 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er umiddelbar ikke fastsat et miljøkvalitetskriterie for PCT. Det forventes ikke, at der er kilder til PCT i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Phenoler

Phenol frigives fra en række menneskeskabte kilder. De primære kilder til phenol til miljøet er udstødningsgasser fra biler og forskellige forbrændingsprocesser, hvor kul og træ afbrændes. Fra industrielle kilder, frigives phenol til miljøet fra produktion og forarbejdning. Phenol udledes også med spildevand fra kul og

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret? Begrundelse raffinaderier, fra fremstilling af papirmasse og via perkolat fra deponering. Det vurderes dog, at kun meget lave niveauer vil forekomme i spildevand, rensningsanlæg, grundvand og jord, da phenol nedbrydes i miljøet. Det forventes ikke, at der er kilder til phenoler i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Phthalsyre og dens derivater

Der er ikke kendskab til kilder til forurening med phthalsyre i oprensningsområdet. Se i øvrigt vurderingen under Phthalater (DEHP). Det forventes ikke, at der er kilder til phthalsyre i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Giftige organiske silicium- forbindelser Det forventes ikke, at der er kilder til giftige organiske silicium-forbindelser i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Overfladeaktive stoffer

Overfladeaktive stoffer anvendes ofte i sæber for at ændre overfladespændingen. Det forventes ikke, at der er kilder til overfladeaktive stoffer i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne.

Ligninstoffer

Lignin anvendes først og fremmest som et biprodukt fra papir- og pulpindustrien. Det forventes ikke, at der er kilder til lignin i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

EDTA og DTPA

DTPA en alsidig forbindelse, der har mange anvendelser i forskellige industrier. Både EDTA og DTPA’s genskaber gør dem til et effektivt værktøj til behandling af tungmetalforgiftning og radioaktiv eksponering (DTPA). DTPA er også værdifuldt i miljøoprydningsarbejdet og industrielle produktionsprocesser. Det forventes ikke, at der er kilder til EDTA og DTPA i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne. Stoffer med skadelig virkning for smag og/eller lugt i produkter fra havet, der anvendes til menneskelig føde. Der er ikke kendskab til, at der håndteres stoffer med skadelig virkning for smag og/eller lugt i produkter fra havet. Det forventes ikke, at der er kilder til disse stoffer i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne. Stoffer, som - uanset at de er af ikketoksisk art - kan blive Det forventes ikke, at der er kilder til disse stoffer i projektområdet.

Stoffer, der er vurderet Er stoffet analyseret? Begrundelse skadelige på grund af de mængder, i hvilke de klappes, eller som i alvorlig grad vil kunne forringe rekreative værdier. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne. Unedbrydelige plasticmaterialer og andre unedbrydelige syntetiske materialer samt andre materialer og stoffer, som kan flyde i havet eller forblive i suspension eller synke til bunds. Det forventes ikke, at der er kilder til disse materialer i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af materialerne. Beholdere, metalaffald, tjæreagtige stoffer, der kan synke til bunds, og andet omfangsrigt materiale, som kan frembyde alvorlige ulemper for fiskeri eller søfart. Det forventes ikke, at der er kilder til disse materialer i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af materialerne.

Materialer i enhver tilstandsform

(fast, flydende, gas eller levende tilstand) fremstillet til biologisk og kemisk krigsførelse Det forventes ikke, at der er kilder til disse materialer i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af materialerne. De af miljøministeren nærmere specificerede stoffer, som efter klapning i havet antages at kunne være kræftfremkaldende Se ovenstående gennemgang.

Næringsstoffer

Total N

Kvælstof udledes fra landbruget, spildevand, lidt fra industri og dambrug. Endvidere kan geologiske lag indeholde ikke ubetydelige mængder næringssalte. Det forventes ikke, at der er kilder til kvælstof i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Total P

Fosfor udledes fra landbruget, spildevand, lidt fra industri og dambrug. Endvidere kan geologiske lag indeholde ikke ubetydelige mængder næringssalte. Det forventes ikke, at der er kilder til fosfor i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Fodnoter

3 C-258/11, pr. 46 (Sweetman).
6 Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer.
7 Rådets direktiv 2009/147/EF, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-5627 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 509.