Kystpraksis Søterritoriet Vordingborg Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til etableringen af to husbåde i Masnedsund Havn, Vordingborg Kommune

Afgjort 10. februar 2025  · Journalnummer 2025-5479  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

En virksomhed søgte om tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til at placere to husbåde til ferieudlejning ved flydebroens bådpladser i Masnedsund Havn i Vordingborg Kommune. Husbådene er 13 m lange, 3,2 m brede og 3,46 m høje og leveres som færdige anlæg. Kystdirektoratet gav tilladelse på vilkår, blandt andet om at terrassen kun må møbleres med lette møbler, og om fjernelse, hvis anlægget ikke anvendes som ansøgt. Direktoratet lagde vægt på, at husbådene placeres tilbagetrukket inden for havnens dækkende værker og ikke vil virke væsentligt dominerende i kystlandskabet, at der kun er tale om to husbåde, at kommunens havneteam har givet samtykke, og at høringssvarene ikke indeholdt indsigelser. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke kræver konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000 eller bilag IV-arten marsvin, og at det ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Virksomhed
Synlighed
Delvist synlig
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Højde – 3,5 m –

Hvad blev der søgt om

Husbåd eller pram

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Udformning og etablering skal ske i overensstemmelse med det ansøgte, og udvidelser eller ændringer kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlægsarbejdet skal være afsluttet inden for 5 år
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning, og der skal sendes en færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Anlægget skal vedligeholdes i god og forsvarlig stand
  • Terrassen må alene møbleres med lette møbler
  • Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkår ikke overholdes, og området skal da retableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Kystzoneforvaltningen

J.nr. 2025 - [postnr by]. [..]

Den 10. februar [postnr by]

Att. [navn]

Tilladelse til etableringen af to husbåde i Masnedsund Havn, Vordingborg Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere to husbåde i Masnedsund Havn, Vordingborg Kommune. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Etablering af husbåde på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 3 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 6. Terrassen må alene møbleres med lette møbleringer.
  • 7. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
  • 8. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
  • • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
  • • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
  • • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at husbådene placeres tilbagetrukkent i havnen. Det vurderes at fremtoningen af husbådene ikke vil være væsentligt dominerende i kystlandskabet eller i havnen, grundet den valgte placering. Kystdirektoratet har ligeledes lagt vægt på at der alene etableres 2 husbåde, og at det samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ dominans i kystlandskabet, da de placeres inden for havnens dækkende værker. Kystdirektoratet har ligeledes tillagt det betydning, at ansøger har opnået samtykke fra havneteamet i Vordingborg Kommune til etableringen af de to husbåde i havnen. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i projektområdet ringe, mens den kemiske tilstand er ikke-god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Det er Kystdirektoratets vurdering, at etablering af to husbåde i en eksisterende lystbådehavn ikke vil forhindre målopfyldelsen af god økologisk, samt god kemisk tilstand. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i forbindelse med ovenstående vurderinger vægtet, at der er tale om anlægsarbejder af begrænset varighed og omfang, hvorfor påvirkningen på havmiljøet alene er midlertidig. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. De nærmeste marine Natura 2000-områder er nr. 173 ”Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand” i en afstand af ca. 4,3 km, samt nr. 168 ”Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund” i en afstand af ca. 8,2 km til projektområdet. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne eller bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering tilbagetrukket inden for havnens dækkende værker.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af tre husbåde, som er 13meter lange, 3,2 meter brede og måler 3,46 m i højden. Husbådene placeres ved flydebroens bådpladser og tilhørende fortøjning. Husbådene er bygget i træ, stål og kompositmaterialer og er i lys træfarve og sorte elementer, og leveres som færdige anlæg.

Husbådene placeres i Masnedsund Havn på de placeringer, som er vist på nedenstående kort. Husbådene benyttes til udlejning til ferieformål.

For yderligere beskrivelse af projektet henvises til ansøgningsmaterialet.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landistriktsstyresen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Vordingborg Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Sikre Farvande skrev den 4. december 2024 bl.a. følgende:

”(…) Sikre Farvande har ingen indsigelser til etablering af de to husbåde i Masnedsund Havn. Da de skal ligge fast det pågældende sted i havnen skal ansøger dog efter etableringen sende relevante oplysninger til Geodatastyrelsen, således at havneplanen kan blive opdateret (…)”

Sikre Skibe skrev den 16. december bl.a. følgende:

” (…) Søfartsstyrelsen stiller som en betingelsen at husbådene skal være bygget og synet i.h.t. Bekendtgørelse nr. 9651 af 28/06/2007 Teknisk forskrift om husbåde og flydende konstruktioners stabilitet, flydeevne m.v.”

Heraf følger det desuden, at inden en husbåden tages i brug skal den synes iht. ovennævnte bekendtgørelse af en person eller en virksomhed der er autoriseret hertil af Søfartsstyrelsen, denne person udfærdiger en attest om, at bekendtgørelsen et opfyldt. Søfartsstyrelsen skal ligeledes bemærke, at når husbåden ligger fast i en havn og anvendes til erhverv, er den omfattet af Byggeloven herunder reglerne om byggesagsbehandling på områder som ikke er omfattet af ovennævnte bekendtgørelse ”Teknisk forskrift om husbåde og flydende konstruktioners stabilitet, flydeevne m.v”. Det gælder fx brandsikkerhed, flugtveje mv.” Som byggemyndighed er det kommunen, der i hvert enkelt tilfælde tager stilling til hvad der kræves m.ht. anvendelse og beskaffenhed i øvrigt. Slutteligt skal Søfartsstyrelsen bemærke, at der er pligt til at anmelde registeringen af husbåde i enten Skibsregisteret eller Fartøjsfortegnelsen. Her skal der rettes henvendelse til [email]”

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 10. januar 2025 bl.a. følgende:

”(…) Efter modtagelse af din henvendelse, har denne været sendt i intern høring ved berørte enheder. Disse er nu vendt tilbage med bemærkning om at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ingen bemærkninger har til det ansøgte.”.

Fiskeristyrelsen skrev den 19. december 2024 følgende:

”Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og vi har ikke bemærkninger til projektet.”

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 7. januar 2025 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; tilladelse til 2 husbåde i Vordingborg Masnedsund havn, [adresse].”

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 22. januar 2025 følgende bemærkninger:

”Vi sørger for de nødvendige tilladelser, før bådene etableres, hvis I giver en godkendelse af projektet”.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet
  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
  • afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

  • Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med Venlig Hilsen

[navn]

[email]

Kopi: Havplansekretariatet, Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grønarealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landistriktsstyresen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Thisted Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen og Landsforeningen for Digelag i Danmark. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-5479 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 505.