Tilladelse til anlæg på søterritoriet – Svanemøllen Skybrudstunnel

HOFOR A/S

Novafos A/S

(bygherre)

Tilladelse til Svanemøllens Skybrudstunnel – anlæg på søterritoriet i Svanemøllebugten

Kystdirektoratet meddeler hermed tilladelse til Svanemøllens Skybrudstunnel, for den del af projektet, som er beliggende på søterritoriet i Svanemøllebugten, jf. kystbeskyttelseslovens § 16 a (LBK nr 245 af 28/02/2025), samt tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 (LBK nr 4 af 03/01/2023) på de vilkår, som fremgår af afgørelsen.

Figur 1: Projektet i denne tilladelse er segmenttunnel på søterritoriet syd for Tuborg Havn og mod øst til Fiskerihavnen. Kystdirektoratet finder, at sagens samlede materiale, herunder den udarbejdede miljøkonsekvensrapport indeholdende et kapitel om Natura 2000-forhold, belyser projektets miljømæssige konsekvenser tilstrækkeligt til, at der på baggrund heraf kan træffes afgørelse om godkendelse af projektet efter § 16 a, stk. 1, nr. 2 og 4 i kystbeskyttelsesloven.

En tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a erstatter en tilladelse § 25 i miljøvurderingsloven (LBK nr 4 af 03/01/2023 ændret ved LOV nr 449 af 20/05/2025). Dette følger af § 15, stk. 4, i miljøvurderingsloven og § 10, nr. 6, i miljøvurderingsbekendtgørelsen (BEK nr 1608 af 09/12/2024).

Der træffes endvidere afgørelse efter § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr 654 af 19/05/2020), også kaldet kysthabitatbekendtgørelsen. Kystdirektoratet har i den forbindelse vurderet, at projektet ikke vil medføre væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura-2000 område nr. 142 ”Saltholm og omkringliggende hav”.

I denne afgørelse omfatter ”projektet” Kystdirektoratets del af det samlede projekt.

Tilladelsen meddeles på baggrund af bygherres fremlagte miljøkonsekvensrapport samt det udarbejdet høringsnotat/hvidbog.

Det er en forudsætning for denne tilladelse, at projektet inden for de fysiske og miljømæssige rammer og forudsætninger, der fremgår af miljøkonsekvensrapporten. Herunder skal vilkårene i nærværende tilladelse overholdes.

Skybrudstunnelen involverer ud over Kystdirektoratet også Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vandmiljø, samt Trafikstyrelsen som miljøvurderingsmyndighed.

[navn], Kystdirektoratet

Indhold

Tilladelse til Svanemøllens Skybrudstunnel – anlæg på søterritoriet i Svanemøllebugten.................................................. 1 Baggrund for projektet................................................................. 4 Kort beskrivelse af det samlede miljøvurderede projekt............... 4 Offentlig høring............................................................................ 4 Vilkår for tilladelsen..................................................................... 5 Kystdirektoratets begrundede konklusion for afgørelsen............. 6 Sedimentspredning............................................................................................ 8 Sejlads- og sejladssikkerhed.............................................................................. 8 Natura-2000 og bilag IV arter........................................................................... 8 Vandplanlægning og blowouts........................................................................... 8 Kumulativ vurdering.......................................................................................... 9 Projektbeskrivelse........................................................................ 9 Miljøvurderingsprocessen.......................................................... 10 Lovgrundlag................................................................................ 11 Klagevejledning........................................................................... 12

Baggrund for projektet

Med baggrund i konkretiseringen af skybrudsplanen for Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård ønsker HOFOR at etablere en skybrudstunnel i den nordlige del af København og langs kommunegrænsen mellem København og Gladsaxe/Gentofte. Tunnelen kaldes Svanemøllen Skybrudstunnel (SST).

Anlæg af Svanemøllen Skybrudstunnel udgør et centralt element i skybrudssikringen af den nordlige del af København og den sydlige del af Gentofte og Gladsaxe Kommune. Skybrudstunnelens dimensioneres så den kan bortlede vand fra skybrudsoplandet i et omfang, så kommunerne kan overholde det overordnede servicemål om maksimalt 10 cm vand på terræn i skel mellem privat og offentligt areal ved en 100- års regn om 100 år.

Samtidig skal projektet mindske miljøbelastningen fra spildevand væsentligt i Utterslev Mose, Nordkanalen, Søborghusrenden og Svanemøllebugten.

Svanemøllens Skybrudstunnel inkluderer segmenttunnel, hvor en del af denne placeres på søterritoriet i Svanemøllebugten. Der er ikke øvrige anlæg på søterritoriet, som er omfattet af kystbeskyttelsesloven.

Kort beskrivelse af det samlede miljøvurderede projekt

Segmenttunnellen som forbinder fra landsiden ved Svanemøllen Kaserne til Fiskerihavnen placeres under jorden og havbunden. Segmenttunnellen har en indvendig diameter på Ø4900 og forventes etableret på 5 år.

Tunnelstrækket i Svanemøllebugten placeres i omtrentlig kote -22 m til -24 meter, hvilket svarer til ca. -13 m til -15 meter under havbunden.

Tunnelen anlægges som boret segmenttunnel i kalken og det bortgravede/borede materiale tages på land, og håndteres og vurderes af anden myndighed.

Kystdirektoratet er myndighed for den del af projektet som ligger på søterritoriet i Svanemøllebugten, hvilket vil sige segmenttunnellen i overgangen mellem land og vand syd for Tuborg Havn og indtil kommende udløbsbygværk ved Fiskerihavnen. Udløbsbygværket håndteres af Trafikstyrelsen.

Offentlig høring

Projektet har været i 1. offentlighedsfase hos Kystdirektoratet i perioden 11. februar 2021 til 5. marts 2021.

2. offentlighedsfase har fundet sted i perioden 4. august [telefon]til 12. september 2025. I forbindelse med 2. offentlighedsfase er der indkommet en række høringssvar til den del af projektet, som ikke vedrører segmenttunnellen på søterritoriet, som Kystdirektoratet er myndighed for.

Høringssvarene er samlet i et høringsnotat, med myndighedernes og bygherres bemærkninger.

Vilkår for tilladelsen

Bygherre skal udføre projektet inden for de fysiske og miljømæssige rammer og forudsætninger, som fremgår af miljøkonsekvensrapporten og det udarbejdede høringsnotat.

Projektet skal desuden overholde den til enhver tid gældende øvrige lovgivning.

Herudover skal bygherre udføre projektet i overensstemmelse med følgende vilkår:

1. Projektet skal udføres i overensstemmelse med det ansøgte og miljøvurderet, som er beskrevet i bl.a. kapitel 4 i miljøkonsekvensrapporten Svanemøllen Skybrudstunnel.

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af projektet eller anlægsmetoderne, som er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten.

3. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden for 3 år fra denne tilladelses udstedelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Tilladelsen bortfalder endvidere, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 10 år fra udstedelsen af denne tilladelse.

4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er udført i overensstemmelse med tilladelsen.

5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.

6. Denne tilladelse til at etablere anlæggene og de opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:

• anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• anlægget ikke vedligeholdes eller de ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen - Sikre underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse.

I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt.

Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), og Geodatastyrelsen ([email]) dokumentation for reetableringen.

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.

Tilladelsen fritager ikke bygherre for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af projektet for et, i forbindelse med projektets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar.

Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande.

Kystdirektoratets begrundede konklusion for afgørelsen

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn, der taler imod projektet.

Kystdirektoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for projektet, og at det heraf fremgår, at projektet ikke vil medføre væsentlige negative miljøpåvirkninger.

Kystdirektoratet vurderer derfor, at der kan meddeles tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til anlæggelse af en boret segmenttunnel i Svanemøllebugten. Kystdirektoratet bemærker, at tilladelsen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a også erstatter en tilladelse efter § 25 i miljøvurderingsloven.

Kystdirektoratet har ved afgørelsen om at meddele tilladelse efter kystbeskyttelses- lovens § 16 a, lagt afgørende vægt på, at det er oplyst, at der er behov for segmenttunnellen som mindre del af et større sammenhængende projekt, som skal medvirke til at imødegå klimaforandringer, og give bedre håndtering af spildevand mm., med de fordele det giver for miljøet.

Bygherre har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, indeholdende et kapitel omkring Natura 2000-forhold, herunder et bilag b Natura-2000 væsentlighedsvurdering for projektet. Af rapporten fremgår det, at det ansøgte projekt samlet set, efter bygherres vurdering, ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger på miljøet i hverken anlægs- eller driftsfasen, eller forhindre at arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene opnår og/eller bevarer en gunstig bevaringsstatus.

Kystdirektoratet har gennemgået miljøkonsekvensrapporten for projektet og fundet, at rapporten mv. opfylder kravene i § 20 i miljøvurderingsloven, og at oplysningerne i rapporten mv., som er væsentlige for afgørelsen, er korrekte. Kystdirektoratet skal bemærke, at alle rapportens vurderinger og begrundelser ikke gentages i denne afgørelse. Dette betyder ikke, at disse vurderinger og begrundelser ikke er tillagt vægt i forbindelse med Kystdirektoratets samlede vurdering i sagen.

I forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten er der beskrevet alternativer, herunder udløbsbygværker på alternative placeringer ved fx ved Tuborg Havn, som er fravalgt da det vurderes dårligere end de øvrige bl.a. ud fra en vægtning af en række miljøforholdsparametre. Udløbsbygværk ved Svanemøllepieren, Svaneknoppen, Færgehavn Nord er fravalgt ud fra en vægtning af tilsvarende parametre.

I forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten er der beskrevet 0- alternativet, hvor projektet ikke realiseres. Bygherre oplyser, at såfremt projektet ikke gennemføres vil det have en negativ miljømæssig påvirkning. Bygherre oplyser endvidere at Svanemøllens Skybrudstunnel er afgørende for at opfylde målsætningerne i spildevandsplanerne for Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune. Herudover bidrager SST positivt til opfyldelse af miljømålet for kystvandet Nordlige Øresund. Endelig bidrager SST positivt til opfyldelse af målsætningerne i Danmarks Havstrategi for reduceret udledning af kvælstof og miljøfremmede forurenende stoffer til havet.

Ved afgørelsen har Kystdirektoratet endvidere vurderet, om der er kumulative påvirkninger fra andre projekter i området. Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke vil forekomme væsentlige kumulative påvirkninger. Den del af segmenttunnellen, som er omfattet af Kystdirektoratets afgørelse, er i projektet i forvejen af begrænset omfang og størrelse, og har ingen betydning for de samlede kumulative i området.

Kystdirektoratet har endvidere ved afgørelsen lagt vægt på, at projektet ikke strider mod havplanen.

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsens vilkår 1 og 2 medfører, at projektet skal udføres om ansøgt og miljøvurderet, og at der ikke uden Kystdirektoratets tilladelse kan ændres på projektet.

Kystdirektoratet finder samlet set, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte projekt på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger. I det følgende redegøres for Kystdirektoratets væsentligste vurderinger i forhold til afgørelsen.

Sedimentspredning

Projektet forventes ikke at medføre sedimentspredning, idet bores en tunnel i kalken dybt under havbunden. Dermed vil der ikke være et gravearbejder i havbunden, hvorved sediment kan ophvirvles og spredes.

Kystdirektoratet vurderer på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at etablering segmenttunnellen på søterritoriet ikke vil medføre, at der sker en væsentlig påvirkning, som følge af spredning af sediment.

Sejlads- og sejladssikkerhed

Projektet influerer ikke på muligheden for at besejle havnen i anlægsperioden, og i driftsperioden vil der ikke være hindringer for sejladsen. Segmenttunnellens dybe placering under havbunden vil ligeledes ikke hindre eller forringe besejling, når skybrudstunnellen er anlæg og i drift. Ligeledes vil der ikke kunne opstå ulykker eller uheld, som følge af evt. ankring eller anden kontakt mellem fartøj og havbund. Generelt henvises der til entreprenørbekendtgørelsen for anlægsarbejder på søterritoriet i det omfang arbejde kræver anden tilladelse.

Kystdirektoratet vurderer, at sejlads- og sejladssikkerhed kke forringes eller hindres i hverken drift- eller anlægsfasen.

Natura-2000 og bilag IV arter

Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder, herunder områdernes naturtyper og levesteder samt de arter, områderne er udpeget for at bevare. Kystdirektoratet skal videre vurdere, om projektet vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Det er også oplyst, at der forekommer marsvin, men kun i sjældent omgang.

I rapporten er der foretaget en Natura 2000 væsentlighedsvurdering af marine Natura 2000-områder inden for ca. 25 km fra den marine del af projektområdet. Natura 2000-væsentlighedsvurderingen konkluderer, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning på arter og habitattyper på udpegningsgrundlagene. Samlet vurderes det i rapporten, at projektet vil ikke medføre væsentlige påvirkninger på arter og habitattyper på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag eller forhindre, at arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene opnår og/eller bevarer en gunstig bevaringsstatus.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at en boret segmenttunnel ikke påvirker Natura 2000 områderne eller marsvin, da der ikke er sedimentspild eller støjpåvirkning, samt andet støjende arbejde i havbunden. Borestøj vurderes ikke, at forplante sig negativt til vandmiljøet.

Vandplanlægning og blowouts

Ifølge § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (BEK nr. 797 af 13/06/2023) kan der kun gives tilladelse til en påvirkning i et overfladevandområde, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand. Ifølge bekendtgørelsens § 8, stk. 3, kan der kun gives tilladelse til en påvirkning i et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand, samt ikke hindrer opfyldelse af det fas[..]gte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fas[..]gte foranstaltninger.

Segmenttunnel etableres med præfabrikerede elementer i den borede tunnel i kalken under havbunden. I det der er omkring 11-15 m kalk og moræneler mellem segmenttunnel og havbunden, så er risikoen for blowout til havmiljøet ikke en realistisk mulighed pga. af overlagets tykkelse. I rapporten er det også angivet, at tunnelboremaskinen konstant regulerer trykket, så der skabes en balance med det omgivende tryk fra ydre lag. Der anvendes desuden egnede kemikalier og produkter, som der er erfaring.

Tunnelmuck tages på land, og Kystdirektoratet er ikke myndighed for den håndteringen af dette.

Tunnelelementerne er et betonprodukt, hvor forsøg har vist, at afsmitningen af tungmetaller er af lav koncentration og under grundvandskvalitetskriterier. Der benyttes også bentonit og tætningsmidler, og der forventes ingen udsivning pga. placeringen langt under havbund.

Samlet set vurderer Kystdirektoratet, at der ikke i anlægsfase- eller drift er risiko for, at der opstår blowout, som potentielt ville være største trussel mod vandmiljøet.

Kumulativ vurdering

Etableringen af den borede segmenttunnel i Svanemøllebugten, som er en del af søterritoriet mellem Fiskerihavnen og grænsen mellem land og vand syd for Tuborg Havn udgør kun de del af et større samlet projekt. Det samlede projekt indeholder både udløbsbygværk, tømmeledning og en lang række tunneller og lignende på land.

Der er andre projekter i området, men Svanemøllens Skybrudstunnels anlægsarbejde forventes påbegyndt, når et andet større projekt, Nordhavnstunnellen, planlægges i drift i 2027.

Lynetteholmen er vurderet beliggende i en irrelevant afstand for strømforhold.

I forhold til den del af segmenttunnellen Kystdirektoratet behandler, så vurderes den del af det samlede tunnelanlæg ikke at medvirke til en kumulativ påvirkning.

Projektbeskrivelse

De overordnede formål med SST er at sikre, at der fremover maksimalt vil stå 10 cm regn på terræn ved en 100 års hændelses, samt at mindske miljøbelastningen af Utterslev Mose, Nordkanalen, Søborghusrenden og Svanemøllebugten. For at opnå dette etableres et afløbssystem bestående af cirka 10 km tunnel og yderligere ca. 3 km tilsluttende ledninger, de såkaldte tilslutningsprojekter. I tilfælde af kraftig regn eller skybrud opmagasineres vandet i tunnelen, der fungerer som bassin, indtil det kan ledes til rensning.

Skybrudstunnelen dimensioneres så der i gennemsnit vil ske udledning af overløbs-vand fra skybrudstunnelsen til Øresund hvert andet år. Tunnelen anvendes som et stort underjordisk bassin på afløbssystemet, hvor regnvand blandet med spildevand kan gemmes, indtil der er plads i det nedstrømsafløbssystem, og vandet kan pumpes videre til rensning.

Skybrudstunnelen er udformet med en nordlig tunnelgren, som ledes under Svanemøllebugten til udløbsbygværk på Fiskerihavnen. Dette tunnelstræk udføres som en boret tunnel, hvoraf ca. 1 km er beliggende på søterritoriet, hvor Kystdirektoratet er myndighed. Tunellens dimension er Ø4900 mm og bores med en tunnelboremaskine og etableres som en segmenttunnel med præfabrikerede tunnelelementer i ringe. Tunnelen vil ligger mellem -10 m og -30 m under jorden på land, og tunnelstrækket under Svanemøllebugten forventes anlagt i kote -22 m til -24 m svarende til ca. -15 m til -13 m under havbunden og boret i kalken. Boreretningen er fra Fiskerihavnen.

Den samlede anlægstid forventes at vare i 5-6 år, og tunnelboringen forventes at vare i ca. 6 måneder i projektets år 4. år.

Miljøvurderingsprocessen

Det samlede projekt er omfattet af miljøvurderingsloven, og segmenttunnellen på søterritoriet vurderes at være en integreret del og har funktionel sammenhæng.

Kystdirektoratet modtog ansøgning om anlæg af segmenttunnel på søterritoriet den 8. januar 2021, efter projektets linjeføring blev ændret til at omhandle søterritoriet. Forud for dette var Miljøstyrelsen (i dag SGAV) ansøgt om miljøvurdering af hele projektet i ansøgning af 14. september 2018, samt revideret ansøgning den 28. september 2018. Som en del af miljøvurderingen var hele projektet i idéfasehøring i januar 2019 og supplerende idéfasehøring i februar 2020. Som en del af processen har sagen hos Kystdirektoratet været fremlagt i 1. offentlighedsfase i perioden 11. februar 2021 – 5. marts 2021. Kystdirektoratet i det fælles myndighedssamarbejde afgrænset rapportens indhold og omfang på baggrund af kravene i miljøvurderingslovens § 20, stk. 2, udtalelser fra øvrige myndigheder, input fra offentligheden samt selvstændige vurderinger.

Bygherre har udarbejdet miljøkonsekvensrapporten.

Kystdirektoratet har modtaget den endelig udgave af rapporten og har gennemgået den og fundet, at den opfylder kravene i § 20 i miljøvurderingsloven, og at de deri indeholdte oplysninger, som er væsentlige for afgørelserne, er fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet.

Der er i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten udarbejdet en væsentligheds- og konsekvensvurdering efter kysthabitatbekendtgørelsen. Vurderingerne er samordnet, og der er anvendt en fælles procedure, jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens §§ 6-8.

Der er foretaget høring af berørte myndigheder og offentligheden over miljøkonsekvensrapporten (2. offentlighedsfase) i perioden 4. august 2025 til og med den 12. september 2025.

Der indkom en række bemærkninger til den del af projektet, som er beliggende på land eller i København Havns Søområde, som Trafikstyrelsen er myndighed for. Der indkom ikke bemærkninger til segmenttunnellen under Svanemøllebugten, som Kystdirektoratet er myndighed for.

Kystdirektoratet finder, at de supplerende beskrivelser og vurderinger, i høringsnotatet/hvidbog med tilhørende bilag, bekræfter miljøkonsekvensrapportens konklusioner. Disse giver dermed ikke anledning til ændring af Kystdirektoratets vurdering af, at der på baggrund af rapporten kan træffes afgørelse om godkendelse af projektet.

Derudover er det Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er indkommet bemærkninger i høringsperioden, der peger på nye væsentlige miljøforhold, der ikke allerede er belyst i miljøkonsekvensrapporten. Der er derfor ikke indkommet bemærkninger, der ændrer ved, at der kan opnås tilladelse til projektet som ansøgt.

Høringsnotatet er dags dato desuden offentliggjort, sammen med afgørelsen, på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk, under menupunktet ”Offentliggørelser”.

Lovgrundlag

Etablering af anlæg og gravning på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 og 4 i kystbeskyttelsesloven.

Der er ligeledes vurderet, om projektet kan påvirke internationale natur- beskyttelsesområder eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i kysthabitatbekendtgørelsen.

I miljøvurderingslovens § 15, stk. 4, er det bestemt, at ministeren kan fastsætte regler om, en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25 kan erstattes af en tilladelse efter anden lov for så vidt angår projekter omfattet af lovens § 15, stk. 1. Af § 15, stk. 3, fremgår det, at tilladelser der skal erstatte en tilladelse efter § 25 skal meddeles på baggrund af en miljøvurdering efter reglerne i miljøvurderingsloven. Af miljøvurderingsbekendtgørelsen fremgår det af § 10, nr. 6, at en tilladelse efter § 16 a i kystbeskyttelsesloven erstatter en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25.

Kystdirektoratet er myndighed for denne afgørelse jf. miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, jf. § 27 i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen, herunder Kystdirektoratet (BEK nr 269 af 06/03/2020).

Klagevejledning

Dette dokument indeholder to afgørelser:

 Afgørelse om at give tilladelse til projektet efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, som også erstatter en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25.  Afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes konsekvensvurdering for hele udpegningsgrundlaget.

Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelser efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Der er fuld prøvelse for afgørelsen efter miljøvurderingslovens §

25.  Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.  Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, 26
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

 Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:

• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

 Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:

• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet. En klage over afgørelsen efter miljøvurderingslovens § 25 har ikke opsættende virkning.

Kopi til: Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Slots- og Kulturstyrelsen, Søfartsstyrelsen-havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen -Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, Ejendom Danmark, Geodatastyrelsen, Landsforeningen for Digelag i Danmark.

Afgørelsen offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.