Kystpraksis Strandbeskyttelse Randers Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til udvidelse af anneks ved helårsbolig i Randers kommune

Afgjort 17. juli 2020  · Journalnummer 20-00889-3  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ejeren af en helårsbolig fra 1965 i den udvidede strandbeskyttelseszone ca. 250 m fra kysten i Randers Kommune søgte om at udvide et anneks på 17 m² med 10 m² til bad og større soverum. Annekset er forbundet med boligen med halvtag og væg og fremtræder som en samlet enhed. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til den lempeligere administration for helårshuse i 100-300 m-zonen efter kystlovens bemærkninger og klagenævnets praksis. Direktoratet lagde afgørende vægt på, at annekset i realiteten er en del af boligen, at der ikke etableres køkken og dermed ikke oprettes en ny bolig, at boligen opfylder betingelserne, og at der ikke er landskabelige forhold, der taler imod.

Fakta

Ejendom
Helårsbolig
Ansøger
Privat
Strandbeskyttelseszone
Afstand til kysten
250 m
Bygningen er fra
1965
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 17 m² – –

Hvad blev der søgt om

Tilbygning

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til udvidelse af anneks ved helårsbolig på [matrikel], [adresse], Randers Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til udvidelse af annekset med 10 m².

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er ifølge BBR en helårsbolig beliggende i den udvidede del af strand- beskyttelseslinjen ca. 250 m fra kysten på en grund på 6100 m². Boligen er på 55 m², opført i 1965, og i tilknytning til denne ligger et anneks på 17 m² med soverum og skur. Anneks og bolig er forbundet med et halvtag og -væg og fremtræder som en samlet enhed. Naturstyrelsen dispenserede i 2015 til udvidelse af annekset med 3,6 m². Endvidere findes et brændeskur på 18 m².

Det ansøges om udvidelse af annekset med 10 m² for etablering af bad og udvidelse af soverummet.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Ejendommen er beliggende i/op til Natura 2000-område nr. 14 - Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (habitatområde nr. 14, fuglebeskyttelsesområde nr. 2), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

3

Udpegningsgrundlag for habitat- og fuglebeskyttelsesområdet:

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

4

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

For arealer i den udvidede del af strandbeskyttelseszonen (100-300 m) fremgår det af bemærkningerne til "kystloven" (lov nr. 439 af 1. juni 1994), at der forudsættes en lempeligere administration, når der er tale om til- og ombygninger af helårshuse. Af lovbemærkningerne fremgår således følgende:

"Til- og ombygning af helårshuse, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m2, kan i medfør af planloven ske uden tilladelse. Det forudsættes, at administrationen af den udvidede strandbeskyttelseslinje vil ske under hensyntagen hertil, således at dispensation fra forbuddet inden for linjen vil kunne gives i det omfang, der er tale om eksisterende huse, som ved lovens ikrafttræden har henligget med helårsstatus. Der vil i den forbindelse kunne stilles vilkår om placering og udformning."

Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis skal lovbemærkningerne forstås således, at det kun er inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje (fra 100 til 300 m), at der normalt kan dispenseres til udvidelse af helårshuse op til 250 m2, og kun hvis boligen ved ikrafttrædelsen af den udvidede beskyttelseszone havde helårsstatus.

Kystdirektoratet finder, at annekset med den ansøgte udformning og beliggenhed i forhold til boligen, i realiteten fremtræder som en del af boligen. Den ansøgte udbygning af annekset omfatter etablering af toilet/bad og udvidelse af soverum og medfører således ikke, at annekset får karakter af selvstændig bolig, da der ikke etableres køkken.

5

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til den ansøgte udvidelse. Direktoratet har lagt afgørende vægt på, at udvidelsen ikke medfører, at der oprettes endnu en bolig på ejendommen, at boligen opfylder ovennævnte betingelser, samt at der ikke er landskabelige forhold som taler imod.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

6

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]

Med venlig hilsen

[navn]

Afdelingschef

Afgørelsen er sendt til:

 Randers Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Randers, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Østjylland v/ [navn], [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening Randers, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-00889-3 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 4783.