Kystpraksis Strandbeskyttelse Bornholms Regionskommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til skurby i perioden 2023 til udgangen af 2025

Afgjort 16. marts 2023  · Journalnummer 23-02164-6  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Naturstyrelsen søgte om at bibeholde en midlertidig skurby ved Hammershus Slotsruin i Bornholms Regionskommune frem til udgangen af 2025. Skurbyen består af to sammenkoblede skure med personalefaciliteter, en tømmetank, en opbevaringscontainer og en muret ovn til mørtelbrænding. Den blev oprindeligt tilladt i 2019 i forbindelse med restaureringen af slotsruinen. Kystdirektoratet gav dispensation fra strandbeskyttelseslinjen på vilkår om, at skurbyen fjernes og terrænet retableres ved periodens udløb. Direktoratet henviste til den tidligere afgørelse, hvor det blev lagt vægt på, at skurbyen indgår i restaureringen af Hammershus, at der tidligere var givet dispensation, at der er tale om en midlertidig periode, og at der forelå et særligt tilfælde. Direktoratet fandt, at der ikke var sket afgørende ændringer i forudsætningerne. Det vurderede også, at det ansøgte ikke påvirker Natura 2000-området eller bilag IV-arter væsentligt.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Stat
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Andet

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Skurbyen skal fjernes ved udgangen af 2025
  • Terrænet skal retableres efter fjernelse af skurbyen
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Dispensation til skurby i perioden 2023 til udgangen af 2025 inden [..] [..] [..]

Ansøgning

I har søgt om fortsat opstilling af en midlertidig skurby i perioden 2023 til udgangen af 2025 inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Bornholms Regionskommune.

Kystdirektoratet meddelte den 18. juni 2019 dispensation til en midlertidig skurby, der skulle anvendes i forbindelse med restaurering af Hammershus fase II i perioden 2019-2022. Denne skurby ønskes bibeholdt til udgangen af 2025.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte. Skurbyen skal fjernes ved periodens slutning og terræn retableres.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

2

Redegørelse for sagen

I afgørelsen af 18. juni 2019 blev bl.a. anført:

Naturstyrelsen søger om tilladelse til midlertidig skurby ved Hammershus i forbindelse med restaurering af Hammershus fase II i perioden 2019-2022. Skurbyen består af to sammenkoblede skure, som indeholder personalefaciliteter, en tømmetank, en opbevaringscontainer og en muret ovn til mørtelbrænding. Der vil ikke blive opsat hegn om skurbyen.

I forbindelse med restaurering af Hammershus fase I, var den tidligere skurby placeret på samme lokalitet dog med byggepladshegn omkring og flere sammenkoblede skure. Dispensationen til denne skurby blev givet ved journalnummer NST-4132-400-00066.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Kystdirektoratet har ved den tidligere dispensation vurderet nedenstående, der stadig ses at gælde. Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbin- delse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

3

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

I den forudgående afgørelse blev bl.a. anført:

Kystdirektoratet har ved behandling af ansøgningen særlig lagt vægt på, at skurbyen etableres som led i restaureringen af Hammershus Slotsruin. Der er yderligere lagt vægt på, at der tidligere er givet dispensation, samt at der er tale om en midlertidig periode.

Det er Kystdirektoratets vurdering at der er tale om et særligt tilfælde. Der gives på baggrund af ovenstående dispensation til etablering af den midlertidige skurby.

Kystdirektoratet vurderer, at der ikke er sket afgørende ændringer i forudsætningen for den tidligere meddelte dispensation, som taler i mod en forlængelse indtil udgangen af 2025. Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at bibeholde skurbyen til udgangen af 2025.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Bornholms Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Bornholm, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Bornholm [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Bornholm, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Slots- og Kulturstyrelsen, [email]  Fredningsnævnet for Bornholm, [email]

4

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

5

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

6

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-02164-6 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 4686.