Kystpraksis Søterritoriet Mariagerfjord Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til udvidelse af Hobro Lystbådehavn, Mariagerfjord Kommune

Afgjort 5. februar 2025  · Journalnummer 2025-4366  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Der blev søgt om tilladelse til at udvide en eksisterende lystbådehavn i Hobro i Mariagerfjord Kommune med to nye bølgedæmpende flydebroer i beton på ca. 120 og 50 meter med en indsejling på ca. 20 meter, kædeforankring, bølgeskærm, bænke og et fyr på det østlige molehoved, hvilket giver ca. 27 nye bådepladser. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a på vilkår og vurderede samtidig, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, og at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om en mindre udvidelse af en eksisterende havn med anlægsarbejde af begrænset omfang, at udvidelsen ikke har væsentlig negativ visuel påvirkning, og at sedimentspredning vil være lokal og kortvarig uden at forringe vandområdets tilstand. Efter høringssvar om marsvin og odder blev projektet tilrettet, så der kun rammes få pæle ved landfæsterne, og direktoratet vurderede, at bilag IV-arterne og det ca. 16 km fjerne Natura 2000-område ikke påvirkes væsentligt.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Ukendt
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Bro eller badebroHavneanlæg

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
  • Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 5 år
  • Der må etableres ca. 27 bådepladser i forbindelse med udvidelsen
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning af anlægsarbejdet og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
  • Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkårene ikke overholdes; området skal da reetableres og myndighederne underrettes
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til en mindre udvidelse med flydebroer i [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af Hasløv og Kjærsgaard. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Udvidelse af en lystbådehavn, med flydebroer kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 4. Der må i forbindelse med udvidelsen etableres ca. 27 bådepladser.
  • 5. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 6. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 7. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
  • 8. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
  • • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
  • • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
  • • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.

Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er en mindre udvidelse af antal bådepladser i en eksisterede lystbådehavn. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at udvidelsen vurderes ikke at have en væsentlig negativ påvirkning på det visuelle indtryk. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i projektområdet er dårlig, mens den kemiske tilstand er ikke god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. I forbindelse med arbejdet vil der kunne opleves lokal ophvirvling af sediment i vandfasen. Det er hertil vægtet, at spild, aflejring og ophvirvling af sediment ved anlægsarbejdet, vil være lokal og kortvarig, samt at ophvirvlede sediment vil sedimentere kort tid efter anlægsarbejdet er færdiggjort. Grundet projektets karakter, vurderes arbejdet ikke at kunne medføre tilstandsændring eller hindre målopfyldelse af hverken den økologiske eller kemiske tilstand af vandområdet. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i forbindelse med overstående vurderinger vægtet, at der er tale om anlægsarbejde af begrænset omfang. I forbindelse med høringen er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kommet med en række bemærkninger til det ansøgte. Kystdirektoratet finder, at ansøger har forholdt sig fyldestgørende til disse bemærkninger i partshøringen, og har tillagt dette vægt i forbindelse med afgørelsen. I afsnittet Sagsgennemgang findes en mere detaljeret beskrivelse af bemærkningerne, samt ansøgers bemærkninger til disse. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det nærmeste marine Natura 2000-område er i en afstand af ca. 16 km. I forbindelse med høringen er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kommet med bemærkninger til projektets betydning på bilag IV arterne marsvin og odder. Ansøger har i forbindelse med partshøringen oplyst, at der ikke rammes pæle i ved etableringen af flydebroerne. De forankres derimod med kædeforankring og tilhørende bådepladser etableres med Y-bomme eller lignende, som ikke kræver rammearbejde. Der rammes alene ved flydebroernes landfæster, hvor der rammes et begrænset antal pæle. Kystdirektoratet vurdere, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke væsentligt vil påvirke områdets økologiske funktionalitet for arterne, samt påvirke arterne på individniveau. Ved denne vurdering er der lagt vægt på, at arterne er mobile hvorfor eventuelle forstyrrelser normalt vil medføre, at individer midlertidig vil flytte sig til andre uforstyrrede områder. Det er ligeledes vægtet, at arbejdet udføres på søterritoriet og ikke vurderes at medføre påvirkninger på land, mens odderen typisk findes på land, med tilknytning til det limniske miljø, samt at området omkring havnen ikke vurderes ikke at være af væsentlig betydning for odderen. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder bilag IV arterne marsvin og odder. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arterne marsvin og odder. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter udvidelse af Hobro Lystbådehavn, ved etableringen af to nye bølgen dæmpende flydebroer. Flydebroerne etableres i beton med træhammer som afgrænsning af havnen med fjorden. Flydebroerne adskilles af en indsejling på ca. 20 meter. Den østlige bro for en længde på ca. 120 meter, mens den vestlige får en længde på ca. 50 meter. Flydebroerne kædeankres til havbunden. Flydebroerne indrettes med bølgeskærm i azobetræ i 80 cm højde. Det etableres op til 10 bænke på flydebroerne. Flyderboerne forbindes mod til de nuværende faste broer. Der opsættes desuden et fyr på det østlige molehoved. I forbindelse med udvidelsen, vil bådepladskapaciteten udvides med ca. 27 bådeplader. For yderligere beskrivelse af projektet henvises til ansøgningsmaterialet.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landistriktsstyresen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Mariagerfjord Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Sikre Farvande skrev den 19. november 2024 følgende:

”Projektet beskriver en udvidelse af Hobro Lystbådehavn blandt andet med etablering af nye flydebroer og ny indsejling med ny afmærkning. Udvidelsen ses at ville gå ud over nuværende søområdes grænser, hvorfor søområdet bør ændres, i havnens ordensreglement, så det passer til de nye anlæg i havnen. Selve arbejdet med udvidelsen kan være til fare for havnens sejlende brugere og gæstesejlere i ombygningsperioden. For at forebygge evt. påsejling af arbejdsmateriel og skjulte forhindringer under ombygningen, bør der i god tid før arbejdet påbegyndes, etableres midlertidige afmærkede arbejds-/forbudsområder, så de sejlende brugere af havnen klart kan erkende, hvor de kan og ikke kan færdes. Arbejdsområderne afmærkes med gule specialafmærkningerne og kan eventuelt suppleres med flydetov spærringer i mellem afmærkningen. Selve arbejdet med renoveringen herunder etablering af afmærkede midlertidige arbejdsområder mv. skal varsles i Efterretninger for Søfarende i god tid (4-6 uger) i forvejen før arbejdet kan gå i gang. Varslingen sker af hensyn til projektet og de øvrige sejlende i området. Ved anmeldelse i Efterretninger for Søfarende følges disse retningslinjer: Med henvisning til sag nr. 2024154818 indsendes følgende

  • Oplysning om tidspunkt for arbejdets påbegyndelse og forventet tidspunkt for afslutning
  • Kortfattet beskrivelse af hvorledes arbejdet udføres
  • Oplysninger om evt. forhold omkring midlertidig og permanent afmærkning, herunder nyt fyr på ved indsejlingen. (Skal godkendes på forhånd af Sikre Farvande)”.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 26. november 2024 bl.a. følgende: ”Styrelsen gør opmærksom på at Mariager Fjord, indre (nr. 159) som er det kystvandområde Hobro lystbådehavn er placeret i, jf. gældende vandområdeplan 2021 – 2027 er i dårlig økologisk - og dårlig kemisk tilstand, som begge er de dårligste tilstandsklasser. Det fremgår af indsatsbekendtgørelsens § 8 (BEK nr. 797 af 13/06/23), at der ikke må træffes afgørelser, der kan forringe tilstanden eller hindre målopfyldelse for vandområder, som Mariager Fjord, indre hvor der ikke er målopfyldelse. Hvis et vandområde allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), udgør enhver yderligere forringelse i princippet en forringelse af tilstanden for vandområdet. Der i ansøgningen om udvidelse af Hobro lystbådehavn ikke redegjort for, om der er taget højde for dette i vurderingen af betydningen af påvirkningen fra projektet på det berørte vandområde. Det vil være relevant at inddrage en potentiel frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer fra eks. anvendt beton og ophvirvling af sediment, amt potentiel påvirkning af strømforholdene i den indre del af fjorden. (…) Der er registreret observationer af bilag IV-arten marsvin længere ude i Mariager Fjord mod Kattegat, og der bør derfor foretages en vurdering i forhold til projektets eventuelle påvirkning på marsvin. Ved nedramning af pæle (både agter fortøjningspæle og pæle under broer) skal der tages højde for undervandsstøj, og der bør anvendes "soft-start" procedure, der skal tilrettelægges således, at marsvin kan nå at komme ud af TTS zonen (afstanden for midlertidigt høretab hos marsvin). Det bør fremgå hvornår og hvor længe rammearbejdet står på, samt om der er andre elementer af anlægsarbejdet, der kunne tænkes at forårsage undervandsstøj i en grad, der kunne påvirke marsvin. Der bør ligeledes foretages en vurdering af evt. påvirkning på bilag IV-arten odder, da den er fundet nær projektområdet. Odderen er meget sky og har store territorier, der kan strække sig over både ferske og salte vande.”

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 26. november 2024 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; udvidelse af Hobro Lystbådehavn.”

Nordjyllands Kystmuseum skrev den 11. december 2025 følgende:

”Kystmuseet har modtaget materiale vedr. ovennævnte sag, og har foretaget en arkivalsk kontrol af området. Vi har ingen bemærkninger til projektet. Skulle der under arbejdet findes spor af fortidsminder, herunder vrag skal museet kontaktes ifølge Museumsloven §29h Museumsloven § 29 h. Findes der under et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden spor af fortidsminder eller vrag omfattet af § 29 g, stk. 1 og 2, skal fundet anmeldes til kulturministeren efter reglerne i § 28, og arbejdet skal standses. Stk. 2. Kulturministeren beslutter inden 4 uger fra anmeldelsen, om arbejdet kan fortsætte, eller om det skal være indstillet, indtil der er foretaget en marinarkæologisk undersøgelse. En marinarkæologisk undersøgelse skal gennemføres hurtigst muligt. Der kan fastsættes vilkår for genoptagelsen af arbejdet. Stk. 3. Udgiften til undersøgelser og eventuel sikring af det påtrufne fortidsminde eller vrag afholdes af den ansvarlige for anlægsarbejdet eller aktiviteten.”

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 9. januar 2025 følgende bemærkninger:

”(…) Eneste tilgængelige data antyder en udledning som: Den samlede udledning fra 100 m² højstyrkebeton over 30 år i saltvand er meget begrænset og udgør maksimalt 200 g af forskellige stoffer, hovedsageligt calcium og hydroxid. Dvs. ca. 6 g pr. år. Øvrige stoffer < 0,001 g pr. år. Dette niveau anses for at være ekstremt lavt og har typisk ingen væsentlig miljøpåvirkning (…) Der kan evt. være en mindre udledning af zink fra de galvaniserede ankerkæder. Omfanget af dette er yderst beskedent og kan sammenlignes med anvendelsen af zinkanoder til beskyttelse af spunsvægge mm. I flydebroer anvendes Styropor (Polystyren), eller lignende, som flydeelementer Der findes ingen aktuelle data for udledning fra disse elementer. Der vil i anlægsperioden være en meget begrænset sedimentspredning fra de ankerblokke, der skal anvendes til kædeforankringen. De nedsænkes og giver kun anledning til en meget begrænset ophvirvling af bundmateriale. Ankerblokkene udføres i beton. Flydebroerne og deres forankringer påvirker ikke strømforholdene langs kysten. Flydebroerne placeres så deres frembygning i fjorden ligger i læ af kystfremspringet Sildehagen.

Pæleramning

Projektet er tilrettet således at der ikke er tale om pæleramning. Alle flydebroer forankres med kædeforankring og tilhørende bådpladser etableres med Ybomme eller lignende som ikke kræver pæleramning. Kun ved etablering af flydebroernes landfæster skal der rammes et meget begrænset antal pæle.

Påvirkning af Oddere

Ifølge Arter.dk er der observeret odder fire gange i perioden 2014 - 2022 i indre havn i Hobro og ved Raget, længere ude i fjorden. Odderen er beskyttet. (Artsfredningsbekendtgørelsen: Bilag 1, Bilag 5, Bilag 6, Habitatdirektivet: Bilag II, Bilag IV, Bernkonventionen: Bilag 2)

Ifølge udtalelse fra [navn], AQUA Akvarium & Dyrepark, [adresse] vurderes projektet ikke at have negative indvirkninger på odderbestandene.”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet
  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
  • afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

  • Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med Venlig Hilsen

[navn]

[email]

Kopi: Hasløv og Kjærsgaard, Havplansekretariatet, Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grønarealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landistriktsstyresen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Thisted Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen og Landsforeningen for Digelag i Danmark. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-4366 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 459.