Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Katholm Havn

Kystzoneforvaltningen

J.nr. 2025 - [postnr by]. [..]

Den 20. marts [postnr by] A/S

[adresse]

Att. [navn]

Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Katholm Havn

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at foretage bypass med op til 5.000 m3 uforurenet oprensningssediment årligt, fra Katholm Havn, på de vilkår som frem- går nedenfor. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitat-bekendt- gørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvens- vurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Bypass på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 b, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 b, stk. 2, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter lovens § 16 b. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse ud- pegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbe- skyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterrito- riet (BEK nr 654 af 19/05/2020). Denne bekendtgørelse benævnes kysthabitatbe- kendtgørelsen i det følgende. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k.

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvur- deringsloven:

• 1. Der må årligt foretages bypass med op til 5.000 m3 uforurenet oprenset se- diment i henhold til det ansøgte.
• 2. Tilladelsen udløber med udgangen af 2034.
• 3. Der må i alt bypasses 27.500 m3 oprensningssediment inden for tilladelsens gyldighedsperiode jf. vilkår 2.
• 4. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse ske en øgning af mængder, ændringer af placering eller arbejdsmetoderne i forhold til det ansøgte.
• 5. Tilladelsen må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til an- dre.
• 6. Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger af den foretagne bypass, forpligter tilladelsens indehaver sig til at ophøre med disse straks.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

7. Den bypassede mængde skal fordeles jævnt inden for de koordinater, som fremgår af tilladelsens projektbeskrivelse De fartøjer, der udfører bypass, skal være udstyret med elektronisk positio- neringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS.

Senest 5 hverdage før der foretages bypass, skal der til Kystdirektoratet ([email]) fremsendes oplysninger om fartøjets navn og AIS-identifika- tion (MMSI nummer). Husk at påføre tilladelsens journalnummer 2025-4330. AIS-udstyret skal til enhver tid være tændt så længde der foretages bypass. Såfremt der sker nedbrud af AIS-udstyret, skal bypass standes og Kystdirektoratet underret- tes.

8. Der skal senest 1. februar ske en indberetning af det foregående års by- passet mængde til Kystdirektoratet på vedhæftet indberetningsskema.

Indberetning skal ske på [email] Husk at påføre tilladelsens journal nummer 2025-4330.

9. Tilladelsen eller dele heraf kan af Kystdirektoratet inddrages, såfremt det er påkrævet af hensyn til miljøet eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvil- ken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standes. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lov- givning.

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager indehaveren af tilladel- sen for et, i forbindelse med bypass, opstået civilretligt ansvar. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

I forbindelse med behandling af ansøgninger om genplacering af havbundsmateria- ler foretages der en indledende vurdering af, om sedimentet er miljømæssigt egnet til at kunne blive genplaceret i havet. I dette tilfælde er det vurderet, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet og kan behandles efter kystbeskyttelseslovens regler om bypass og nyttiggørelse. Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der er tale om en videreførelse af oprensningssediment ned- strøms på kysten, hvormed sedimentet bevares i den naturlige sedimenttransport langs kysten, samt at sedimentet anses for at være tilstrækkelig uforurenet. Kystdi- rektoratet har videre vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn, som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod pro- jektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar. Det er videre vægtet, at sedimentet placeres inden for et stort bypass-område med stor dynamik, hvorfor sedimentet vurderes at indgå i den naturlige sedimenttransport straks efter placeringen. På den baggrund vurderes det, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af havbunden samt hav- miljøet. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tidligere Miljøstyrelsen) er, i for- bindelse med høringen, kommet med bemærkninger til bypass-områdets placering, særligt af hensyn til eventuel bundvegetation, som måtte være i området. Ansøger har, på baggrund af høringssvaret, valgt at projekttilpasse, således at by- pass-området rykkes ud på dybder over ålegræssets dybdeudbredelse Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 (BEK nr 797 af 13/06/2023), at blandt andet staten ved administration af lovgivningen i øvrigt skal forebygge for- ringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske til- stand i projektområdet (vandområdet Djursland Øst) moderat, mens den kemiske tilstand er ikke-god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Kystdirektoratet har desuden vurderet, at projektet ikke vil hindre målopfyldelse eller forringe den eksisterende økologiske tilstand, da sedimentet placeres i et jævnt lag i hele bypass-områdets udstrækning og vil indgå i den naturlige sedi- menttransport i området.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypass ikke vil hindre målopfyldelse eller for- ringe den kemiske tilstand grundet sedimentets lave indhold af miljøfarlige frem- mede stoffer. Kystdirektoratet har hertil tillagt det betydning, at sedimentet er vur- deret tilstrækkelig uforurenet. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke vil medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i den forbindelse tillagt det vægt, at bypass-aktiviteten er af begrænset varighed og omfang, hvorfor påvirkningen på havmiljøet alene er midlertidig. Projektområdet overlapper med zone til respektafstande for luftfart (Ir13). Kystdi- rektoratet vurderer derfor, at projektet ikke er i strid med havplanen. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin- ger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete vurderinger samt al- mene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratet bemærker, at denne tilladelse alene vedrører genplacering af hav- bundsmateriale (bypass). Selve oprensningen er ikke reguleret i denne afgørelse. Vurderingen af eventuelle kumulative påvirkninger fra oprensningen medtages i nedenstående.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres påvirkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virk- ning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at pro- jektet kan påvirke et Natura 2000-område, herunder de udpegede arter og naturty- per, væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det nærmeste delvist marine Natura 2000-område (nr. 231: Kobberhage kystarea- ler) er beliggende ca. 13 km syd for bypass-området. Der kan forekomme bilag IV arten marsvin i området. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, som områ- det er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. pro- jektets begrænsede omfang, placering og karakter samt afstanden til nærmeste ma- rine Natura 2000-område. Kystdirektoratet vurderer videre, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arten mar- svin, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. at bypass-aktiviteten er af begrænset omfang og varighed, samt at arbejdet ikke medfører impulsstøj, som er særligt generende for marsvin.

Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin- ger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete vurderinger samt al- mene erfaringer fra sagsområdet.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lov- bekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalel- ser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurde- ring af projektet. Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypassaktiviteten ikke vil have nogen skade- lige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at der alene vil ske ophvirvling af sediment, mens sandet bypasses. Ansøger har desu- den oplyst, at bypass-aktiviteten sker op til 2 gange årligt. Eventuelle påvirkninger i forbindelse med bypass-aktiviteten vurderes at være lokale og midlertidige.

Kystdirektoratet har ligeledes vurderet er tale om videreførelse af oprensningsse- diment nedstrøms på kysten, hvormed sedimentet bevares i den naturlige sedi- menttransport langs kysten. I den forbindelse er det vægtet, at sedimentet udlæg- ges i et stort bypassområde. Sedimentet vurderes derfor at indgå i den naturlige sedimenttransport straks efter udlægningen, hvorfor der ikke sker nogen væsentlig påvirkning af havbunden med sedimentaflejring som følge af aktiviteten. Den an- søgte bypass vurderes derfor ikke at have nogen væsentlig påvirkning af miljøet som helhed i området. Forud for at der kan ske bypass, skal sedimentet oprenses fra Katholm Havn. Selve oprensningen er ikke reguleret i denne afgørelse, men aktiviteter i forbindelse her- med vurderes ikke at medføre væsentlige kumulative påvirkninger på havmiljøet. Der er ikke kendskab til andre projekter eller aktiviteter, som kan medføre en ku- mulativ påvirkning. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysnin- ger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevare- klagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden tre år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyt- tet i tre på hinanden følgende år.

Projektbeskrivelse

Der er søgt om en ny tilladelse for bypass af oprensningssediment fra Katholm Havn, som erstatter den hidtidige tilladelse. Tilladelsen omfatter samlet bypass 27.500 m3 oprensningssediment. Der må årligt bypasses op til af 5.000 m3 sediment indenfor bypass-området markeret med gult på nedenstående figur. Bypass-området har en vanddybde på minimum 9 meter og er ca. 9 ha.

Bypass-området (gul markering) er afgrænset af følgende koordinater (UTM32):

617284 6242026 617753 6241727 616836 6240236 616362 6240501 Sedimentet bypasses ved grab. Bypass-aktiviteten udføres op til to gange årligt.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Sø- fartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktstyrelsen, Fi- skeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum og Syddjurs Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshus- ejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de indkomne bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 14. december 2023 følgende:

”Søfartsstyrelsen har ingen sejladssikkerhedsmæssige indsigelser til sagen Søfartsstyrelsen har følgende bemærkninger

• BEK nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande, skal følges ifm. arbejdet.

Information, bekendtgørelse og vurderingsskema kan findes på søfartsstyrelsens hjemmeside. https://www.soefartsstyrelsen.dk/sikkerhed-til-soes/sejladssikkerhed/entrepreno- eropgaver-til-soes”.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tidligere Miljøstyrelsen) og Mil- jøstyrelsen skrev den 24. januar 2024 følgende: ”Det følger af BEK nr. 797 af 13/06/23 om indsatsprogrammer for vandområdedi- strikter, § 8, at myndighederne ikke må træffe afgørelser, hvis afgørelsen kan med- føre at aktuel tilstand forringes, eller at fastlagte miljømål ikke kan opnås for mål- satte overfladevandområder eller grundvandsforekomster. Til Punkt 21. ”Er der ålegræs bevoksninger i bypassområdet?”, har ansøger svaret: ”Det er ikke undersøgt, men området er tidligere anvendt til udlægning af materi- ale, og der forventes ikke at være ålegræs bevoksninger.” Miljøstyrelsen er ikke enig i denne argumentation, for at kunne placere materialet på det ansøgte sted. Tidli- gere placeringer af bypassmateriale, kan derimod være medvirkende årsag til, at ålegræs ikke forekommer i området.

Der mangler oplysninger om på hvilken vanddybde der forventes bypasset. Miljø- styrelsen gør opmærksom på, at for det berørte kystvandområde, Djursland øst nr. 140 (målsat i Vandområdeplan 2021 – 2027), er fastlagt et miljømål for ålegræssets dybdegrænse, som siger at ålegræs og anden rodfæstet vegetation skalkunne vokse med mindst 10 % dækning ud til mindst 7,7 meters dybde. Der bør således udeluk- kende bypasses på større dybder end dette. Det berørte kystvandområde, Djursland øst (nr. 140) er i vandområdeplan 2021 - 2027 i ikke-god kemisk tilstand, som er den dårligst mulige tilstand. For vandom- råder i den dårligste tilstand må der i princippet ikke ske nogen form for forringelse af tilstanden for de pågældende kvalitetselementer (her miljøfarlige forurenende stoffer). Dette betyder, at der i vandområder som Djursland øst, skal der være øget fokus på ikke at forringe tilstanden yderligere. Der mangler derfor en vurdering af, om genplaceringen i det berørte vandområde indebærer risiko for overskridelser af miljøkvalitetskrav eller væsentlig koncentrationsstigning af miljøfarlige stoffer i vand, sediment eller biota, se bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vand- løb, søer overgangsvande, kystvande og grundvand (BEK nr. 796 af 13/06/23). Det fremgår af brev fra Miljøstyrelsen til Kystdirektoratet, at der i forbindelse med aktiviteten er blevet udtaget 2 sedimentprøver til analyse for miljøfarlige stoffer. Det fremgår også af ”Opsummering af indsendte oplysninger”, at der ikke er udta- get prøver fra optagningsområdet i de seneste 5 år. Det er derfor uklart hvor de ud- tagne prøver er indsamlet.”

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 1. januar 2024 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har, efter høring af underliggende myndig- heder, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; bypass af oprensningssedi- ment fra Nymølle Stenindrustri A/S, Katholm Havn.”

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 27. fe- bruar 2024 følgende bemærkninger: ”Det ansøgte bypass-område findes ifølge Danmarks Dybdemodel (DDM) på dyb- der mellem 4-7 meter, hvorfor de ovennævnte kriterier, som MST påpeger, ikke er opnået. WSP foreslår ud fra tilgængelig dybdedata fra området (DDM) at flytte by- pass-området 1000-1200 meter længere sydpå på dybder dybere end 9-meterkur- ven (se figur 1 og tabel 1). Tabel 1 Koordinater for nyt bypassområde på >9 meters dybde id X (UTM32) Y (UTM32) 1 617284 6242026 2 617753 6241727 3 616836 6240236 4 616362 6240501

Bypassområdet er beliggende i vandområde Djursland øst (nr. 140) som i vandom- rådeplanerne 2021-2027 er vurderet i ikke-god kemisk tilstand, grundet overskri- delser af biota miljøkvalitetskravet for kviksølv, BDE (sum) og bly. Overskridel- ca.12,8 km og ca. 16,7 km syd for oprensningsområdet og er målt i henholdsvis 2017 og 2014. Dermed skyldes ikke-god kemisk tilstand i vandområdet ikke over- skridelser i sediment, men udelukkende i biota. Herunder foretages en redegørelse for tilstedeværelsen af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i oprensningsområdet baseret på kemiske analyser af indsamlede se- dimentprøver i forbindelse med bypass ansøgningen. Desuden vurderes eventuelle overskridelser af Miljøstyrelsens lovfastsatte miljøkvalitetskrav, som fremgår af be- kendtgørelsen om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kyst- vande og grundvand (BEK nr. 796 af 13/06/2023) (Miljøstyrelsen, 2023), som både indeholder nationale og EU-fastsatte kriterier. De EU-fastsatte miljøkvalitets- krav for prioriterede stoffer findes kun for vand og biota, men ikke for sediment (bilag 2, tabel 5 i bekendtgørelsen). Dog findes der i bekendtgørelsen nationalt fast- satte miljøkvalitetskrav for sediment (bilag 2, tabel 4), og MFS målt i sedimentet i oprensningsområdet vurderes på baggrund af disse. Kun få af de MFS, der er målt på i de udtagne sedimentprøver, indgår i de lovfast- satte miljøkvalitetskrav for sediment i BEK nr. 796 af 13/06/23 (Miljøstyrelsen, 2023), og er dermed de eneste MFS, som kan vurderes. Det drejer sig om: bly, cad- mium og antracen Af disse MFS fandtes ingen overskridelser af sedimentkvalitetskravene for de enkle stoffer. Sedimentkvalitetskravet (SKK) for antracen udregnes på baggrund af indholdet af organisk stof (TOC) i sedimentet (se Miljøstyrelsen (2023) for detaljer). Der er i forbindelse med sedimentanalyserne ikke målt TOC, men jf. BEK nr. 796 af Figur 1 Gammelt (rødt) og nyt (gult) bypass område

13/06/2023, kan der benyttes en EU-standardværdi for sedimentets indhold af or- ganisk kulstof på 5 % (Miljøstyrelsen, 2023). De udregnede SKK kan ses i Tabel 2. Tabel 2 Miljøfarlige forurenende stoffer målt i nærværende undersøgelse, som har et lovpligtigt sedimentkvalitetskrav (SKK) jf. BEK nr. 796 af 13/06/2023 (Miljøstyrelsen, 2023). Ingen af de målte MFS overskrider sedimentkvalitets- kravene. Ts = tørstof.

Prøve

Bly (Pb) Cadmium (Cd) Antracen

Enhed mg/kg ts mg/kg ts ug/kg ts SKK 163 3,8 4,8 Prøve 1 <2 <0,05 <0,5 Prøve 2 <2 <0,05 <0,5

Miljøvurdering

Vurderingen af projektets påvirkning i forhold til frigivelse og tilførsel af miljøfar- lige forurenende stoffer (MFS) til vandområdet hvori bypassområdet befinder sig, er foretaget på baggrund af indsamlet data. Det vurderes om en eventuel tilstede- værelse af MFS i bypassområdet kan forventes at medføre tilstandsforringelse og ikke målopfyldelse af det berørte vandområde. Idet oprensningsområdet og bypassområdet ligger i samme vandområde, vil der kun være en potentiel påvirkning fra spredning af MFS fra sediment til vandfasen og biota i forbindelse med sedimentspild inden for pågældende vandområde (Djursland øst, nr. 140). Årsagen til den manglende målopfyldelse for vandområde Djursland øst skyldes overskridelser af biota miljøkvalitetskravet for kviksølv, BDE (sum) og bly. Ikke- god kemisk tilstand skyldes således ikke overskridelser af miljøkvalitetskrav for se- diment. Af de målte MFS i nærværende undersøgelse fandtes et lovfastsat sedimentkvali- tetskrav for bly, cadmium og antracen jf. BEK nr. 796 af 13/06/2023 (Miljøstyrel- sen, 2023). Ingen af disse MFS overskred sedimentkvalitetskravet, og forekom alle i lave koncentrationer under både kravværdien og detektionsgrænsen (se Tabel 2). Når koncentrationen af en specifik MFS er lavere end kravværdien er det myndig- hedernes vurdering, at det ikke giver skader på vandmiljøet. Derfor vil flytning af sedimentet fra det gamle bypassområde til det nye ikke påvirke den kemiske til- stand i vandområdet, da sedimentspredningen, der forekommer ved flytning af se- dimentet, kun indeholder MFS i lave koncentrationer, som dermed ikke er skade- lige for vandmiljøet. Ved genplacering i det nye bypassområde, vil så lave koncen- trationer, som der er detekteret i nærværende undersøgelse, heller ikke give anled- ning til koncentrationsstigninger af MFS. Ud over at tilstedeværende MFS findes i koncentrationer under kravværdierne har de fleste MFS – i særdeleshed tungmetallerne – desuden lav opløselighed i vand, hvorfor stofferne adsorberer stærkt til og akkumulerer i sedimenter med højt orga- nisk indhold (Soares et al., 2008; Miljøstyrelsen, 2020; Government of Canada, 2023). De fleste PAH-forbindelser vil også akkumulere i sediment, da deres forde- lingskoefficient (log(Kow)) generelt er >3 (Patel et al., 2020; Miljøstyrelsen, 2023d), hvilket betyder, at de mest sandsynligt vil adsorbere til organisk materiale i sedimentet, fordi de har lav affinitet for vand og således er hydrofobe. Derfor vil evt. forekommende MFS i det genplacerede sediment med høj sandsynlighed bin- des til sedimentet igen og ikke opløses i vandfasen og spredes til fx biota. På den baggrund vurderes det, at suspenderet sediment som følge af projektet ikke vil forringe den kemiske tilstand for vandområde Djursland øst (nr. 140) eller for- årsage en væsentlig koncentrationsstigning af MFS i hverken vand, sediment eller biota. Projektet vil heller ikke hindre målopfyldelsen om god kemisk tilstand for vandområdet. Der er udtaget 10 sedimentprøver til 2 samleprøver for to delområder jf prøvetag- ningsplan (Figur 2) godkendt af Miljøstyrelsen d 13/09/2023 jf. J.nr. 2023-75643. Prøverne er vurderet som rene og dermed egnet til bypass.”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet jf. kystbeskyttelsesloven
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering jf. kyst- habitatbekendtgørelsen
• afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.

Figur 2 Prøvetagningsplan

• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i af- gørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er be- skyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va- retager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne in- teresser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va- retager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som re- præsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i af- gørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er be- skyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va- retager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne in- teresser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va- retager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som re- præsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,

• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har be- skyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kom- mer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man øn- sker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet an- modning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodnin- gen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyt- telsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret be- stemmer andet.

Med Venlig Hilsen

[navn]

[email]

Vedlagt: Bilag 1 – VVM screeningsskema.

Kopi til: Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande, Havplansekretariatet, Trafiksty- relsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistrikts- styrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kul- turstyrelsen, Moesgaard Museum og Syddjurs Kommune samt sendt til oriente- ring til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Fri- luftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen og Landsforening for digelag i Danmark. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 – VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. k, og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om pro- jektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulig- hed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirk- ning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?