Lovliggørende dispensation til bord og udlæg af stenmel

Ansøgning

I har søgt om lovliggørende dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til udlæg af stenmel og opsætning af bord inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Gribskov Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver lovliggørende dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 7, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Den lovliggørende dispensation er ikke endelig før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se nærmere i klagevejledningen i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Den selvejende institution Munkeruphus’ Fond driver på ovennævnte ejendom

Munkeruphus. Ansøger beskriver Munkeruphus således:

Munkeruphus er en kulturhistorisk og arkitektonisk lille perle med en naturskøn beliggenhed ud til Øresund. Det tidligere kunstnerhjem er fredet og er i dag et levende og ambitiøst kulturhus med skiftende udstillinger af samtidskunst, arkitektur og design. En smuk, fredet træhus ligger i en have ud mod Øresund, på Nordsjællands kyststrækning mellem Dronningmølle og Gilleleje. Foruden udstillingerne huser den fredede træbygning også en mindre butik og café, og i den omkringliggende have er der via Dronningekløften adgang til stranden.

Munkeruphus blev bygget som landsted i 1916 af arkitekterne [navn] og [navn]. Bygningen er fredet som et af de mest gennemførte eksempler på den byggestil, som opstod i perioden omkring første verdenskrig. En markant, slank træbygning med en karakteristisk høj rejsning på taget, som også er tagbeklædt.

I 1958 flytter hybridkunstneren [navn] (1919-1982) med sin familie ind på Munkeruphus, og det bliver starten på flere årtiers sprudlende kunstnerliv på stedet. Hus og have bliver rammen for familiens kunstneriske produktion samt samarbejder, eksperimenter og diskussioner med de mange kunstnerkollegaer og venner fra designindustrien, som ofte besøgte huset.

I 1988 redder lokale borgere huset fra nedrivning og danner den almennyttige fond og forening, som siden har passet og vedligeholdt huset samt skabt skiftende udstillinger med kunst, arkitektur og design til glæde for både lokale og turister.

Siden 1989 er Munkeruphus drevet som en selvejende institution med delvis driftsstøtte fra Gribskov Kommune. Resten af driften finansieres via egen- indtjening i form af indtægter fra entré og café samt løbende fundraising. Driften varetages af to kunstfaglige medarbejdere, en sæsonansat i caféen samt 40 lokale frivillige, der hjælper i café og udstilling samt med vedligeholdelse af hus og have.

Munkeruphus ligger i den udvidede strandbeskyttelseslinje, ca. 120 meter fra kysten. Omkring Munkeruphus er et areal, der fremstår som have/park, til dels skov. Dette areal fremstår som tilhørende udstillingsstedet/museet. Arealerne er ejet af Gribskov Kommune.

På en del af det areal, der fremstår som have/park, knap 10 meter fra hovedbygningen, er der i 2018 udlagt stenmel i en cirkel på ca. 8 meter i diameter. I midten heraf er der i 2021 fast placeret et bord på ca. 4 meter i diameter. Pladsen og bordet anvendes til undervisning af børn og til workshops.

Der søges nu om lovliggørende dispensation til udlæg af stenmel og til bordet.

3

Luftfoto af området. Munkeruphus er markeret med en rød prik. Cirklen af stenmel ses syd herfor.

Nærbillede, der viser hovedbygningen og cirklen af stenmel.

Stenmel og bord fotograferet fra terræn. Indsendt af ansøger.

4

Foto af undervisningssituation. Indsendt af ansøger.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om lovliggørende dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 195 Gilleleje Flak og Tragten) ligger ca. 100 meter fra Munkeruphus. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 171. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 108, der ligger ca. 6,5 km mod syd (en del af Natura 2000-område 133, Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov).

Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at projektet er gennemført i et areal, der er udlagt til have. Der lægges desuden vægt på afstanden til Natura 2000-områderne.

Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

5

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. En ansøgning om lovliggørelse af allerede etablerede anlæg skal som udgangspunkt vurderes på samme måde som i de tilfælde, hvor der indsendes en forudgående ansøgning.

Det fremgår af Naturbeskyttelseslovens §65b, stk. 3, nr. 7, at der – uden at der foreligger et særligt tilfælde – kan dispenseres til placering af mindre anlæg til eksisterende turismevirksomheder i tilknytning til hovedbebyggelsen på virksomhedens ejendom, f.eks. en pavillon, en tennisbane, en swimmingpool eller en petanquebane eller borde og stole. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at sådanne anlæg skal placeres i tilknytning til virksomhedens øvrige bygninger, og det er forudsat, at anlæggene i videst muligt omfang søges placeret bag ved den eksisterende bebyggelse og væk fra kysten. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til loven, at turismevirksomheder, der ligger meget åbent på eller lige ved strandbredden, ikke kan forvente at få dispensation efter bestemmelsen.

Kystdirektoratet lægger vægt på, at anlægget ikke er placeret tættere ved kysten end virksomhedens hovedbygninger, og at stenmel og bord ligesom museet/udstillingsstedet er trukket tilbage fra kysten og ligger tæt ved [adresse]. Der ses ved anlæggelse af stenmel og placering af bordet ikke at være sket indgreb i de helt kystnære arealer.

Endelig lægger Kystdirektoratet vægt på, at der er tale om et meget beskedent anlæg.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund lovliggørende dispensation til udlæg af stenmel og opsætning af bord som ansøgt.

6

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Gribskov Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Gribskov, [email]  Friluftsrådet central, [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Gribskov, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

9

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne

(fra Natura 2000-planen 2022-27)