Høring Søterritoriet Lav sikkerhed i kategoriseringen

Høring: Ansøgning om bypass - Thor[..]de Havn

Afgjort 18. juni 2025 · Journalnummer 2025-39367 · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Kystdirektoratet sendte en ansøgning om tilladelse til bypass af oprenset, rent sediment fra indsejlingen til en fiskerihavn ved udløbet af Nissum Fjord på den jyske vestkyst i offentlig høring. Der søges om op til 250.000 m³ om året og i alt 1,5 mio. m³ over 10 år. Sandet skal placeres i et bypassområde langs kysten syd for indsejlingen, så den nødvendige vanddybde for sejlads og fiskeri kan opretholdes. Ansøgningen behandles efter kystbeskyttelseslovens § 16 b, og direktoratet skal vurdere, om der er behov for en Natura 2000-konsekvensvurdering og en miljøvurdering (VVM). Projektet ligger uden for Natura 2000-områderne ved Nissum Fjord og de nærliggende sandbanker i Vesterhavet og vurderes indledningsvist ikke at være i strid med havplanen. Ansøgers miljøscreening konkluderer, at sedimentet er uforurenet, og at væsentlige påvirkninger kan udelukkes.

Fakta

Ejendom: Havn
Ansøger: Ukendt
Lovgrundlag: Andet

Hvad blev der søgt om

Uddybning eller bypass

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til [..] [..] [..] [..] TLF [telefon] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] 1 [..] 3 2 [..] 4 3 [..] [..] 4 [..] [..] 5 [..] [..] 6 [..] [..] 7 [..] [..] 8 [..] [..] 9 [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..]

[..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..]

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 3 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx 1 [..] Kystdirektoratets tilladelse til kystfordring ved indsejlingen til Thor[..]de Havn [..] [..] ment. Den nuværende nyttiggørelsestilladelse (J.nr. 20/03358) omfatter en årlig nyttiggørelse af op til 250.000 m³ oprenset sediment og i alt 1,25 millioner m³ i [..] [..] Ansøgning På vegne af Thor[..]de Havn ansøges om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen ved Thor[..]de Havn for en periode på 10-15 år. Figur 1-1 viser indsejlingssektoren inden for 500 meter fra Thor[..]de Havn, mens Tabel 1-1 indeholder de tilhørende koordinater, angivet i både ETRS89 og WGS84 koordi- natsystemer.

Figur 1-1 Kort over indsejlingssektoren ved Thor[..]de Havn. Tabel 1-1 Hjørnekoordinater til indsejlingssektoren ved Thor[..]de Havn, angivet i både ETRS89 og WGS84.

No

ETRS89

WGS84

X Y Øst Nord 1 444751 6248080 8° 6’ 20’’ 56° 22’ 27’’ 2 444750 6247622 8° 6’ 20’’ 56° 22’ 12’’

X Y Øst Nord 3 445411 6247704 8° 6’ 58’’ 56° 22’ 15’’ 4 445298 6248069 8° 6’ 51’’ 56° 22’ 27’’

1.1.1 Ansøger

Thor[..]de Havn

Havnedirektør

[navn]

E-mail: [email]

1.1.2 Rådgiver

[navn]

E-mail: [email]

Telefon: [telefon]

2 Projektbeskrivelse Oprensning af sediment i indsejlingen til Thor[..]de Havn er nødvendigt for at sikre optimal sikkerhed og navigerbarhed for skibe, der skal anløbe havnen. Se- diment, der akkumuleres i området som følge af sedimentdynamikken langs Vestkysten, aflejres uden og inden for havnens dækkende værker, hvilket kan føre til dybdeforringelse og være til hinder for optimal sejlads og sikkerhed. Uden regelmæssig oprensning risikerer havnen at være utilgængelig, hvilket kan påvirke fiskeriaktiviteter negativt.

Tabel 2-1 Årlige mængder af nyttiggjort sediment i perioden 2015 til 2024, opgjort i lastemål (m³).

Årstal

Mængde pr. år (m³)

2015 101.280 2016 75.610 2017 105.690 2018 111.930 2019 156.390

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 5 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Årstal Mængde pr. år (m³) 2020 145.104 2021 179.843 2022 248.144 2023 185.482 2024 146.610 I alt 1.456.083

Siden havnen blev anlagt, er der blevet oprenset og nyttiggjort sediment. Tabel 2-1 præsenterer en oversigt over de årlige mængder sediment, der er blevet nyttiggjort fra 2015 til 2024. Baseret på de nyttiggjorte mængder fra de seneste 10 år ses en gennemsnitlig oprenset mængde på ca. 150.000 m³ pr. år. Det er dog nødvendigt at kunne oprense op til 250.000 m³ pr. år og i alt 1,5 millioner m³ i tilladelsens gyldighedsperiode for at være forberedt på eventuelle storm- hændelser, der kan medføre markant kysterosion og sedimenttransport.

2.1 Oprensningsbehov og varighed Oprensningsmængden for den ansøgte 10-årsperiode er højst 1,5 millioner m³, med en maksimal mængde på 250.000 m³ pr. år. Oprensningsmængderne og hyppigheden er estimater, der bygger på havnens erfaringer. Det forventes, at oprensningen vil foregå med en graveintensitet på gennemsnitlig 1.560 m³/døgn og maksimalt 4.000 m³/døgn.

Oprensningen vil løbende foregå, når pejlinger indikerer, at det er nødvendigt for at opretholde den ønskede vanddybde, der er angivet i Den Danske Havnelos til 4,6 LAT (min. 5,0 m DVR90). Da vejret langs Vestkysten kan være uforudsi- geligt, vil oprensningen blive udført, når forholdene er gunstige, og kan finde sted året rundt. Derudover skal det bemærkes, at slusen til Nissum Fjord vil for- blive lukket under oprensningen. Ifølge Tabel 2-2 forventes varigheden af oprensningen af være mellem 1,2 og 3 måneder i gennemsnit pr. år og maksimalt mellem 2,7 og 5,3 måneder pr. år. I løbet af den 10-årige gyldighedsperiode forventes varigheden at være mellem

Periode

Mængder

[m³] Gravein- tensitet [m³/døgn] Varighed [døgn] Varighed [uger] Varighed [måneder] Indsejlingssektoren Gennemsnit mængde pr. år

150.000 1.560 96,2 13,7 3,2 4.000 38 5,4 1,2 Maks. mængde pr. år

250.000 1.560 160 23 5,3 4.000 63 8,9 2,7 Maks. mængde 10 år 1.500.000 1.560 962 137 32 4.000 375 54 12

2.1.1 Kumulative projekter

Thor[..]de Havn søger om oprensning og bypass af sediment fra havnebassinet øst for havdiget i Thor[..]de Vesthavn, hvor der ønskes at anvende samme by- passområde som i nærværende ansøgning. Der ansøges om oprensning og by- pass af i alt 50.000 m³. Den forventede maksimale varighed er 2 til 3 dage pr. år, hvilket svarer til en samlet varighed på 0,5 til 1 måned i løbet af den 10- årige gyldighedsperiode. Thor[..]de Havn har en gældende tilladelse til klapning af 80.000 m³ sediment fra samme havnebassin i Thor[..]de Vesthavn (J.nr. 2021 – 27093), hvor der er givet tilladelse til klapning af 80.000 m³ sediment på klapplads K_133_01. Udover oprensning af havnebassinet omfatter klaptilladelsen også uddybnings- materiale for uddybning af nogle af havnens områder. Placering af klappladsen fremgår af Figur 2-1. Den maksimale varighed forventes at være mellem 2 og 5 dage om året. I løbet af den 5-årige gyldighedsperiode forventes varigheden at være mellem 1 til 1,7 måneder. Hos Trafikstyrelsen er der søgt om tilladelse til uddybningen, mens bortskaffelsen skal foregå som klapning. Her er der søgt om at få inkluderet op til 3.000 m³ i klaptilladelsen (J.nr. 2021 – 27093). Den for- ventet varighed er mellem 1 og 2 døgn. Tabel 2-3 præsenterer en oversigt over de estimerede mængder, graveintensite- ter og varigheder for de tre kumulative projekter i Thor[..]de Vesthavn. Oprensning og by- pass i Thor[..]de Vesthavn Oprensning og klapning i Thors- minde Vesthavn

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 7 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Tabel 2-3 Oversigt over estimeret mængder, graveintensiteter og varighed for de ku- mulative projekter i Thor[..]de Vesthavn Periode Mængder [m³] Gravein- tensitet [m³/døgn] Varighed [døgn] Varighed [uger] Varighed [måneder] Oprensning og bypass i Thor[..]de Vesthavn Maks. mængde pr. år

5.000 1.560 3 0,5 0,11 4.000 2 0,2 0,05 Maks. mængde 10 år 50.000 1.560 32 4,6 1,05 4.000 17 2,4 0,5 Oprensning og klapning i Thor[..]de Vesthavn Maks. mængde pr. år

6.000 1.560 3,8 0,5 0,1 4.000 1,5 0,2 0,04 Maks. mængde 5 år 80.000 1.560 51 7,3 1,7 4.000 20 2,9 0,7

Kystdirektoratet gennemfører kystbeskyttelse i form af kystnær fodring og strandfodring langs den Jyske Vestkyst, specifikt strækningen mellem Lodbjerg og Nymindegab. Hovedstrækningen er opdelt i delstrækninger, hvor projektom- rådet ligger mellem Trans – Thor[..]de og Thor[..]de – Husby Klitplantage. Tabel 2-4 præsenterer en estimeret fordeling af mængder og varighed for de to delstrækninger opdelt efter kystnær og strandfodring over en femårig periode. Det er vigtigt at bemærke, at tabellen er baseret på et udkast fra Rambøll (2025), som kan komme til at ændre sig fremadrettet.

Kystbeskyttelse langs den Jyske Vestkyst

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 9 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Delstrækning og me- tode Mængder [m³] Fodrings- intensitet [m³/døgn] Varig- hed [døgn] Varig- hed [uger] Varig- hed [måne- der] Maks. mængde inden- for 5 år 850.000 100.000 9 1,2 0,3 Strandfodring Gennemsnit mængde pr. år 275.000 100.000 2,8 0,4 0,1 Maks. mængde pr. år 300.000 100.000 3 0,4 0,1 Maks. mængde inden- for 5 år 550.000 100.000 6 0,8 0,2 I alt Gennemsnit mængde pr. år 350.000 100.000 3,5 0,5 0,1 Maks. mængde pr. år 600.000 100.000 6 0,9 0,2 Maks. mængde inden- for 5 år 1.400.000 100.000 14,0 2,0 0,5

For delstrækningen Trans – Thor[..]de er den gennemsnitlige varighed cirka 1 uge pr. år, mens den maksimale varighed kan nå op på cirka 1,5 uge årligt. I delstrækningen Thor[..]de – Husby Klitplantage er den gennemsnitlige varig- hed omtrent 0,5 uge pr. år og den maksimale varighed kan nå op på omkring 1 uge årligt. I vurderingen af det ansøgte projekts potentielle påvirkninger vil der blive fore- taget analyser af de kumulative effekter i relation til nærtliggende Natura 2000- områder, vandområdeplaner 2021-2027 samt Danmarks Havstrategi.

2.2 Oprensningsmetode Til oprensningen anvendes Thor[..]de Havns eget indvindingsfartøj, S/P Tønne, til sandsugning. Sedimentet bypasses derefter ved split. Bypassområdet og dets koordinater er vist i Figur 2-1 og Tabel 2-5.

Figur 2-1 Kort over bypassområde langs kysten.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 11 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Tabel 2-5 Hjørnekoordinater til bypassområde, angivet i både ETRS89 og WGS84.

No

ETRS89

WGS84

X Y Øst Nord 1 444777 6247371 8° 6’ 22’’ 56° 22’ 4’’ 2 445306 6247364 8° 6’ 53’’ 56° 22’ 4’’ 3 445352 6245883 8° 6’ 56’’ 56° 21’ 16’’ 4 444760 6245901 8° 6’ 22’’ 56° 22’ 16’’

Sedimentforhold

3.1 Valg af analyseparametre Der analyseres ud over havbundsmaterialets andel af tørstof og glødetab, som udtryk for indholdet af organisk materiale, for miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) defineret som værende generelt klaprelevante. Ved vurderingen af forure- ningsgraden af havbundsmaterialet fokuseres der på MFS, der er opført på HEL- COMs og OSPARs primærlister, da disse betragtes som generelt relevante for genplacering på grund af deres formodede historiske og nuværende kilder i havne. De generelt relevante MFS inkluderer stoffer fra brændstof, korrosions- beskyttelse, anti-fouling bundmaling og består af syv metaller, arsen, tributyltin (TBT), samt en sumværdi af syv PCB-kongenere og ni PAH'er.

I nærværende ansøgning er alle stoffer på HELCOMs og OSPARs Primærliste ble- vet analyseret undtagen naphthalen, som Miljøstyrelsen tidligere har vurderet ikke har oprindelse i havne og derfor ikke betragtes som relevant for genplace- ring. Den samme vurdering gælder for vanadium, octylphenoler og BDE, som ikke findes på HELCOMs og OSPARs Primær eller Sekundær lister, og som derfor heller ikke vil blive analyseret. Derudover er der gennemført undersøgelser i MiljøGIS for at fastslå, om der fin- des udløb eller overløb fra både separerede og fælles kloakerede områder, samt udløb fra renseanlæg og industrier med særskilt udledning og afværgeanlæg. Det er konstateret, at der findes udløb fra renseanlæg, samt udløb fra separat- kloakerede områder, men disse er placeret i Nissum Fjord, inde bag slusen. Vand fra Nissum Fjord som lukkes ud gennem slusen vil strømme til Nordsøen og vil ikke tage ophold i indsejlingen. Der findes også et udløb fra separatkloa- kerede områder i den sydlige del af havnebassinet øst for havdiget i Thor[..]de Vesthavn. Grundet afstanden vurderes det ikke, at udløbet har en påvirkning på oprensningsområdet. På denne baggrund er det vurderet, at det ikke er nødven- digt at analysere for stoffer på HELCOMs og OSPARs sekundære liste. I bilag H findes en faglig begrundelse for udvælgelse af analyseparametre. Ifølge vandområdeplanerne 2021-2027 er der ikke behov for indsats mod kvælstof

3.2 Oplysninger om sedimentet 3.2.1 Indhold af miljøfarlige forurenende stoffer I forbindelse med nuværende ansøgningen blev der gennemført analyser af sedi- mentet i oprensningsområdet. Der blev udtaget 10 blandingsprøver, hvilket in- debar, at der blev indsamlet 5 nedstik i hver af de 10 prøvetagningsfelter, som efterfølgende blev sammenblandet til 10 prøver. Prøverne blev udtaget den 9. april 2025. Prøvetagningsfelterne og nedstik fremgår af bilag B.

Sedimentprøverne blev analyseret af et akkrediteret laboratorium i henhold til Klapvejledningen, hvor følgende analyser blev foretaget. › Tungmetaller: Arsen (As), Bly (Pb), Cadmium (Cd), Krom (Cr), Kobber (Cu), Kviksølv (Hg), Nikkel (Ni), Zink (Zn) › Tributyltin (TBT) › Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) › Poly-Chlorede Biphenyler (PCB) › Tørstof (TS), glødetab og Total Organisk Carbon (TOC) › Kornstørrelsefordeling Analyseresultaterne samt vægtet middel-, minimum- og maksimumkoncentrati- oner for delområderne er oplistet i Tabel 3-1 og sammenholdt med aktionsvær- dier ifølge Klapvejledningen. Bemærk, at der er tale om et vægtet middel, det vil sige at koncentrationerne er vægtet efter, hvor meget sediment, de repræsente- rer. Flere af analyseresultaterne viser koncentrationer under detektionsgrænsen. For at beregne et vægtet gennemsnit er følgende metoder blevet anvendt: › Hvis mindre end 10 % af alle målinger viser koncentrationer over detekti- onsgrænsen, er det ikke muligt at beregne en middelværdi. › Hvis mere end 10 %, men mindre end 50 % af alle målinger viser koncen- trationer over detektionsgrænsen, sættes alle måleresultater under detekti- onsgrænsen til nul. › Hvis 50 % eller mere af alle målinger viser koncentrationer over detektions- grænsen, sættes alle måleresultater under detektionsgrænsen til halvdelen af detektionsgrænsen.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 13 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Analyseresultaterne for de enkelte delområder er vedlagt i bilag B, som også in- deholder kort over prøvetagningsfelterne og nedstik. Tabel 3-1 Aktuelle koncentrationer fra 2025 (samt vægtet middel, minimum- og maksimumkoncentrationer) for delområderne inklusive aktionsniveauer ifølge Klapvejledning. Koncentrationer, som ifølge Klapvejledningen ligger under det nedre aktionsniveau er markeret med grøn. Analyseresultaterne for de enkelte delområder er vedlagt i bilag B. Delom- råde Tør- stof- ind- hold Glø- detab TBT PAH Sum (9)* PCB Sum (7)** Cu Hg Ni Zn Cd As Pb Cr

% % µg/kg TS mg/kg TS Nedre ak- tionsni- veau

3 20 20 0,25 30 130 0,4 20 40 50 Øvre akti- onsniveau

30 200 90 1 60 500 2,5 60 200 270 D1 77,0 2,9 <1 0,24 <0,00035 1,8 <0,010 2,1 7,9 0,30 3,9 2,6 4,3 D2 81,8 0,4 <1 <0.10 <0,00035 1,2 <0,010 1,2 3,8 0,11 1,5 1,7 1,6 D3 84,8 0,4 <1 <0.10 <0,00035 <1.0 <0,010 0,66 4,0 <0.020 0,64 <1.0 <1.0 D4 82,4 0,3 <1 <0.10 <0,00035 <1.0 <0,010 0,70 <3.0 0,20 1,2 <1.0 1,4 D5 81,6 0,4 <1 <0.10 <0,00035 <1.0 <0,010 0,98 <3.0 0,16 2,3 1,3 1,2 D6 82,5 0,3 <1 <0.10 <0,00035 <1.0 <0,010 1,0 4,0 0,21 1,8 1,4 2,0 D7 83,5 0,5 <1 <0.10 <0,00035 <1.0 <0,010 0,55 <3.0 0,15 <0.50 <1.0 <1.0 D8 83,3 0,3 <1 i.p. <0,00035 <1.0 <0,010 0,61 3,3 0,023 0,83 1,1 1,2 D9 85,0 0,9 <1 <0.10 <0,00035 1,1 <0,010 1,5 4,9 0,20 1,0 1,5 2,2 D10 83,7 0,4 <1 <0.10 <0,00035 <1.0 <0,010 <0.50 <3.0 <0.020 0,70 <1.0 <1.0 Vægtet middel- værdi 82,49 0,69 <1 0,024 <0,00035 0,43 <0,010 0,96 3,29 0,14 1,42 1,19 1,59 Min 77 0,3 <1 <0,10 <0,00035 <1,0 <0,010 <0,50 <3,0 <0,020 <0,50 <1,0 <1,0 Maks 85 2,9 <1 0,24 <0,00035 1,8 <0,010 2,1 7,9 0,3 3,9 2,6 4,3

3.2.2 Kornstørrelsefordeling

Kornstørrelsesfordelingen af overfladesedimentet for delområderne fra analyse- resultaterne fra d. 9. april 2025 er illustreret i Figur 3-1 og Figur 3-2 (og findes også i bilag B). Fordelingen er ensartet i alle delområder og består primært af mellemkornet sand. Derudover indeholder sedimentet en relativt lav mængde organisk materiale, med glødetab, der er målt til mellem 0,3 og 2,9% af total- prøven. Tørstofindholdet varierer mellem 77 og 85% (se Tabel 3-1).

Figur 3-1 Kornstørrelsefordelingen af overfladesedimentet for delområderne D1 (85635/25), D2 (85636/25), D3 (85700/25), D4 (85701/25) og D5 (85702/25).

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 15 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx

Figur 3-2 Kornstørrelsefordelingen af overfladesedimentet for delområderne D6 (85703/25), D7 (85704/25), D8 (85705/25), D9 (85706/25) og D10 (85707/25).

Natura 2000-væsentlighedsvurdering

Projektområdet ligger tæt på Natura 2000-området N65 Nissum Fjord, der grænser op til den østlige del af havnen, samt Natura 2000-området N220 Sandbankerne ud for Thor[..]de, der ligger cirka 1,4 km fra havnens ydermole (MiljøGIS, 2025). Figur 4-1 viser placering af Natura 2000-områderne i forhold til projektområdet.

Figur 4-1 Kort over nærliggende Natura 2000-områder N65 Nissum Fjord øst for pro- jektområdet, samt Natura 2000-området N220 Sandbankerne ud for Thor[..]de vest for projektområdet.

Ifølge Habitatbekendtgørelsen1 kan der ikke lovligt gives tilladelse til at gennem- føre projekter, hvis det medfører væsentlig negativ indvirkning på de arter og habitatnaturtyper, som et Natura 2000-område er udpeget for at beskytte eller at projektet forhindrer opfyldelse af målsætningerne i Natura 2000-området. En vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder indledes med en væsentlig- hedsvurdering. Denne har til formål, på basis af eksisterende informationer, at vurdere, hvorvidt der er risiko for, at det ansøgte projekt kan medføre væsent- lige negative påvirkninger af Natura 2000-området og de arter og naturtyper, som udgør grundlaget for områdets udpegning.

1 Jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelses- områder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet. BEK nr. 1098 af 21/08/2023.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 17 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Hvis væsentlighedsvurderingen viser, at det ikke kan udelukkes, at anlægget kan medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-områderne, vil ansøger være forpligtet til gennemføre en Natura 2000-konsekvensvurdering. Denne vurdering har omvendt bevisbyrde med særlig vægt på de forhold, der kan med- føre væsentlig negativ indvirkning på Natura 2000-området. Denne rapport beskriver resultaterne af en Natura 2000-væsentlighedsvurdering af oprensning af indsejlingssektoren ved Thor[..]de Havn. Væsentlighedsvurde- ringen har haft til formål at vurdere: › Om projektet kan medføre væsentlige negative påvirkninger på de arter og naturtyper, som udgør grundlaget for områdets udpegning. › Om projektet vil forhindre, at naturtyper og arter på udpegningsgrundla- gene opnår og/eller bevarer en gunstig bevaringsstatus. › Om områdets integritet vil bevares, hvis projektet gennemføres. › Hvis det ikke kan udelukkes, at projektet vil forårsage væsentlig negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget, så vil en Natura 2000-konsekvensvur- dering være påkrævet.

4.1 Potentielle påvirkninger I det følgende afsnit beskrives potentielle påvirkninger forbundet med projektet, hvor der ansøges om oprensning af op til 250.000 m³ årligt og i alt 1,5 millioner m³ (i lastmål) i løbet af en 10-årig gyldighedsperiode. Materialet består primært af mellemkornet sand med en relativt lav mængde organisk materiale.

På grund af sedimentdynamikken langs Vestkysten er der behov for regelmæs- sig oprensning af indsejlingssektoren, da den ellers risikerer at blive utilgængelig på grund af tilsanding. Under oprensningen opstår der et spild af især finere materialer. Dette sker både, når sandsugerens sugefod løfter sandet fra havbunden og suger det op i lastrummet sammen med havvandet, og når sandet i lastrummet bundfældes. Her løber de fineste partikler tilbage til havet sammen med det indpumpede havvand gennem et særligt overløb i lastrummet. Det vurderes, at maksimalt 3% af materialet vil blive spildt under oprensningen, hvilket svarer til maksimal mængde på 7.500 m³ om året og i alt 45.000 m³ i hele gyldighedsperioden. På baggrund af ovenstående er der identificeret følgende potentielle påvirknin- ger for projektet: › Ophvirvling af sediment, sedimentspild, og efterfølgende sedimentation ved oprensningen af sediment › Frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer, når hav- bundssediment opgraves ved oprensningsarbejdet. › Undervandsstøj og luftbåren støj forårsaget af sandsuger

Natura 2000-område N65

Indsejlingen til Thor[..]de Havn er placeret tæt på Natura 2000-området N65 Nissum Fjord, der grænser op til havnens østlige side (se Figur 5-1 og Figur 5-2).

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 19 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx

Figur 5-1 Kort over Natura 2000-områdets afgrænsning. Natura 2000-område N65 Nissum Fjord består af habitatområde H58 Nissum Fjord (vandret grøn skravering) og fuglebeskyttelsesområde F38 Nissum Fjord (lodret orange skravering) (Miljøstyrelsen, 2021a). Placering af Thor[..]de Havn er mar- keret med en rød cirkel.

Figur 5-2 Kort over afgrænsningen af Natura 2000-området N65, der påbegynder lige uden for Thor[..]de Havns østlige side. Habitatområde H58 Nissum Fjord er markeret med grøn skravering (MiljøGIS, 2025).

Natura 2000-området omfatter følgende habitat- og fugleområder:

› Habitatområde H58 Nissum Fjord › Fuglebeskyttelsesområde F38 Nissum Fjord I de følgende afsnit beskrives områdets udpegningsgrundlag, biologiske forhold, bevaringsstatus og målsætninger for naturtyper og arter i Habitatområde H58 og Fuglebeskyttelsesområdet F38.

5.1 Udpegningsgrundlag Tabel 5-1 viser udpegningsgrundet for Habitatområde H58 Nissum Fjord samt Fuglebeskyttelsesområde F38 Nissum Fjord i Natura 2000-området N65 Nissum Fjord.

Da oprensningen og bypass finder sted i og omkring indsejlingen til Thor[..]de Havn, er det forventede influensområde udelukkende marint. Væsentlige påvirk- ninger i projektområdet vil blive vurderet, mens væsentlige påvirkninger på land, i søer og vandløb kan udelukkes på forhånd. Af den grund er terrestriske naturtyper, søer og vandløb samt terrestriske arter ikke medtaget i vurderingen. Bæver vil heller ikke blive vurderet, da der ikke er registreret observationer af bæveren i projektområdet, og der findes ingen egnede yngle- og rastesteder for arten inden for de områder, der påvirkes af projektet.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 21 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Tabel 5-1 Habitatnaturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Habitatområde H58 Nissum Fjord samt fugle for Fuglebeskyttelsesområdet F38 Nissum Fjord. For naturtyper betyder * en prioriteret naturtype jf. Habitatdirekti- vet og for fugle betyder (Y) ynglefugle, (T) trækfugle og (TY) yngle- og trækfugle (Miljøstyrelsen, 2021a).

Udpegningsgrundlag

Habitatområde H58 Nissum Fjord

Naturtyper

Lagune* (1150)

Strandvold med enårige planter

(1210) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (1330) Grå/grøn klit* (2130) Klithede* (2140) Havtornklit (2160) Klitlavning (2190) Visse-indlandsklit (2310) Græs-ind- landsklit (2330) Lobeliesø (3110) Søbred med småurter (3130) Krans- nålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Vandløb (3260) Våd hede (4010) Tør hede (4030) Surt overdrev* (6230) Tidvis våd eng (6410) Hængesæk (7140) Rigkær (7230) Stilkege-krat (9190) Skovbevokset tørvemose* (91D0) Elle- og askeskov* (91E0) Arter Vandranke (1831) Bæklampret (1096) Flodlampret (1099) Havlampret (1095) Laks (1106) Stavsild (1103) Odder (1355) Bæver (1337) Fuglebeskyttelsesområde F38 Nissum Fjord Arter Ynglende (Y):

Rørdrum

Rørhøg

Plettet rørvagtel

Hvidbrystet præstekrave

Knopsvane

Pibesvane

Sangsvane

Kortnæbbet gås

Bramgås

Lysbuget knortegås

Spidsand

Pibeand

Krikand

Toppet skallesluger

Stor skallesluger

Pomeransfugl

Lille Kobbersneppe

Ynglende og trækkende (TY):

Klyde

5.2 Målsætninger for Natura 2000-området I Natura 2000-planen for 2021-27 er der fastsat en række målsætninger for Na- tura 2000-området N65, som er relevante for projektet.

De overordnede mål for Natura 2000-området er (Miljøstyrelsen, 2023a):

› Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget skal bidrage til at opnå gun- stig bevaringsstatus på biogeografisk niveau, og fugle på udpegningsgrund- laget skal bidrage til at sikre bestandsstørrelsen på nationalt niveau. Målet er at de tre bassiner i kystlagunen Nissum Fjord, de større søer (Indfjorden, Tangsø, Søndersund og Byn) og vandløbene i området sammen med især de store strandengsarealer omkring vandområderne udgør et stort sam- menhængende varieret naturområde af stor naturmæssig værdi, der fortsat rummer velegnede vokse- og levesteder for områdets mange udpegede ar- ter og naturtyper. › Nissum Fjord-området har international værdi for en række af områdets ud- pegede trækfuglearter. For svanearterne: knop-, sang og pibesvane, gåse- arterne: bram-, kortnæbbet - og lysbuget knortegås og andefuglene: pibe- og spidsand samt toppet skallesluger er det tilsvarende målet, at områdets vandområder og de tilknyttede strandenges store værdi som overnatnings-

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 23 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx og fourageringsområde for disse arter opretholdes og sikres. Området er også af international betydning for to vadefuglearter: klyde og lille kobber- sneppe. Begge arter benytter området som raste- og fourageringsområde i forbindelse med trækket til og fra ynglepladserne i Danmark eller for kob- bersneppens vedkommende på den arktiske tundra. Det er derfor målsæt- ningen, at de to arter fortsat kan finde uforstyrrede områder inden for om- rådet. › Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hen- sigtsmæssig hydrologi og drift/pleje, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Den økologiske integritet for området sikres derudover ved god vandkvalitet gennem reduceret tilfør- sel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, hvilket reguleres gennem vand- områdeplanerne De konkrete målsætninger for Natura 2000-området er (Miljøstyrelsen, 2023a): › Den samlede forekomst af naturtyper, arter- og fugles levesteder i Natura 2000-området, uanset om de er kortlagt, skal være stabil eller i fremgang, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det. › For arter uden et tilstandsvurderingssystem er målet at bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau. Levestedernes tilstand (vurderet i form af forekomst og udbredelse) og det samlede areal skal være stabilt eller i fremgang. › For ynglefugle uden tilstandsvurderingssystem er målet, at de skal bidrage til at sikre og øge bestanden på nationalt niveau. Levestedernes samlede areal og tilstand (vurderet i form af forekomst og udbredelse) skal være stabil eller i fremgang. › For trækfugle, der kan optræde med nationalt eller internationalt betydende forekomster i fuglebeskyttelsesområdet, skal deres raste- og overnatnings- områder sikres eller være i fremgang, således at området også fremadrettet kan huse en bestand af national eller international betydning. › For søer over 5 ha, vandløb og marine naturtyper henvises til målsætnin- gerne i vandområdeplanerne. › For de marine naturtyper skal tilstand og areal være stabile eller i fremgang og bidrage til gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau.

5.3 Natura 2000-væsentlighedsvurdering for N65 De identificerede potentielle påvirkninger fra oprensningen er udelukkende ma- rine (se afsnit 4.1). Derfor vil Natura 2000-væsentlighedsvurderingen kun blive foretaget for de marine naturtyper, arter, fugle og fisk, der indgår i udpegnings- grundlaget.

Tabel 5-2 præsenterer en oversigt over de potentielle påvirkninger på de rele- vante udpegningsgrundlag.

› Sediment: udskygning ved spild, ophvirvling og sedimentering › Frigivelse af næringsstoffer og mil- jøfarlige forurenende stoffer Habitatarter:

Flodlampret (1099)

Havlampret (1095)

Laks (1106)

Stavsild (1103)

Odder (1355) › Undervandsstøj og forstyrrelser › Sediment: mindsket sigtbarhed og øget partikel-koncentration ved ophvirvling og sedimentering (in- direkte forstyrrelser af fødegrund- lag) Fugle på udpegningsgrundlaget:

Dværgterne (Y)

Splitterne (Y)

Fjordterne (Y)

Havterne (Y)

Pibesvane (T)

Lysbuget knortegås (T)

Kortnæbbet gås (T)

Bramgås (T)

Spidsand (T)

Pibeand (T)

Krikand (T)

Almindelig ryle (Y)

Rørdrum (Y)

Lille Kobbersneppe (T)

Klyde (TY)

Hvidbrystet præstekrave (Y)

Knopsvane (T)

Sangsvane (T)

Toppet skallesluger (T)

Stor skallesluger (T) › Støj (luftbåren) og forstyrrelser › Sediment: mindsket sigtbarhed ved ophvirvling og sedimentering (indirekte forstyrrelser af føde- grundlag)

5.3.1 Marine naturtyper

Kystlaguner og strandsøer (1150) er den eneste registrerede marine naturtype i habitatområdet.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 25 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx

Figur 5-3 Kort over kortlagte marine naturtyper i habitatområdet H58 (MiljøGIS, 2025). Placering af Thor[..]de Havn er markeret med en rød cirkel.

Området er ikke kortlagt, og arealfordelingen er baseret på en teoretisk kortlæg- ning fra 2004, som er opdateret frem til 2011 gennem specifikke projekter. I denne forbindelse dækker kystlaguner og strandsøer (1150) et areal på 6.284 ha i Nissum Fjord, hvilket svarer til 56,8% af det samlede areal (se Tabel 5-3). Oprensningsområdet overlapper ikke med habitatområdet, men grænser op til Nissum Fjord, der har forbindelse til havet igennem slusen ved Thor[..]de Havn (se Figur 5-2).

Kortlægnings år

Kortlagt areal (% af samlet areal) Kystlaguner og strandsøer [telefon] 6.284 ha (56,8%)

Udover direkte fysisk påvirkning i oprensningsområdet, hvor flora og fauna vil dø ved oprensning, kan der også opstå potentielle påvirkninger på de marine habitatnaturtyper. Dette omfatter ophvirvling af sediment, efterfølgende skygge- virkninger og sedimentering. Habitatnaturtyperne kan desuden påvirkes af frigi- velse af næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer, når sedimentet gra- ves op og transporteres med strømmen (se Tabel 5-2). Ifølge de overordnede målsætninger for Natura 2000-området N65 skal områ- dets integritet sikres ved god vandkvalitet gennem reduceret tilførsel af næ- ringsstoffer og miljøfarlige stoffer (se afsnit 5.2). Dette reguleres via vandområ- deplanerne. Vurderingen foretages i afsnit 8.

Eksisterende forhold

Ved Thor[..]de Havn har Nissum Fjord forbindelse til Nordsøen via en afvan- dingssluse. De lavtliggende områder på tangen nord og syd for Thor[..]de Havn fremtræder i dag som en mosaik af saltpåvirkede græsningsarealer, hø- slet-arealer samt ubenyttede områder, der henligger med højt græs, rørskov el- ler strandrørsump (Miljøstyrelsen, 2023a; Miljøstyrelsen, 2023b). Tangen er dannet som følge af havets bølger og et overskud af materiale, hvilket skyldes en kombination af sedimenttransport langs og på tværs af kysten. Den består derfor hovedsageligt af varierende kornstørrelser inden for sandfraktionen. Des- uden er der observeret strandvolde på forstranden, der fremtræder som små, langstrakte volde. Havnen i Thor[..]de er beskyttet af bølgebrydere og skråningsbeskyttelse. For at imødegå den øgede erosion af tangerne ved Thor[..]de Havn blev der i peri- oden 1941-1947 bygget et dige bag klitterne fra Fjand til Fjaltring. Dette kun- stigt anlagte dige er i dag fusioneret med den eksisterende klit og fremstår nu som én samlet naturlig klit i landskabet. Tangen fungerer desuden som et natur- ligt dige for det bagvedliggende fjord-, eng- og marskområde mod øst i Nissum Fjord. Strandplanet ud for Thor[..]detangen er præget af en brændingsrevle omkring 6 meters vanddybde samt en strandrevle længere inde på det indre strandplan. Størrelsen og placeringen af disse revler kan dog variere både i løbet af året og fra år til år. Ved Thor[..]de Havn forekommer en netto-sydgående sandtransport, hvilket resulterer i sedimentation på nordsiden af havnen og erosion på sydsiden. Ud- over sedimentationen opstrøms for havnen sker der også sedimentation i indsej- lingen samt havnebassinerne. Derudover vil der, om end i mindre omfang end ved Nissum Bredning, forekomme sedimentation i Nissum Fjord på grund af po- tentiel sedimentation af suspenderet materiale i det vand, der slippes ind i

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 27 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx fjorden under normal sluseoperation. Sedimentation ved Thor[..]de Havn er delvist afhængig af kystlinjens placering. Området nord for nordmolen fungerer som en sandbuffer, der forsinker sandet, inden det aflejres i indsejlingen. Når kystlinjen nærmer sig molehovedet ved nordmolen, vil det naturlige sandbypass forbi nordmolen og dermed sedimentationen i indsejlingen øges. Kystlinjens position nord for Thor[..]de Havn udviser betydelig variation. Denne variation i kystlinjen vil naturligt føre til årlige udsving i sedimentationen ved Thor[..]de Havn, hvilket resulterer i et varierende årligt oprensningsbehov (se Figur 5-4) (Rambøll, 2025).

Figur 5-4 Kort over variation i kystlinjens position ved Thor[..]de Havn fra 2004 til 2023 (Rambøll, 2025).

Kystlaguner og strandsøer omfatter brakvandssøer, der er adskilt fra havet og fungerer som en overgang mellem de indre søer og kysthabitaterne. Naturtypen inkluderer Nissum Fjord, strandsøerne Indfjorden, den våde eng ved Nissum Fjord og flere mindre søer. Nissum Fjord er en stor, lavvandet kystlagune, del- vist afskåret fra havet af terrestriske naturtyper som strandenge, klithede og grå/grøn-klit. Fjorden er opdelt i tre sektioner: Ydre Fjord (bestående af Ydre Fjord og Bøvling Fjord), Mellemfjord og Felsted Kog. I Bøvling Fjord findes åle- græs op til 1,6 meters dybde på en enkelt lokalitet, men generelt er Bøvling Fjord så lavvandet, at den kan blotte sig ved kraftig blæst. Nissum Fjord har for- bindelse til havet gennem slusen ved Thor[..]de, hvor vandstanden og saltind- holdet kan reguleres (Miljøstyrelsen, 2021a).

Vurdering af marine naturtyper

Ingen af de potentielle påvirkninger fra projektet vurderes at have indflydelse på naturtyperne kystlaguner og strandsøer, da projektet foregår i indsejlingen og Kystlaguner og strandsøer (1150)

5.3.2 Marine arter

Eksisterende forhold

Flodlampret (1099)

Flodlampret er en vandrefisk, der yngler i vandløb og vokser op i havet. Efter 1- 2 år i havet, hvor den lever parasitisk på andre fisk, vender de voksne lampret- ter tilbage til vandløbene for at gyde. Gyden foregår i vandløb med bund af små- sten og grus. De nyklækkede larver opholder sig i områder med blød bund, hvor de graver sig ned og lever af fint organisk materiale og alger. Efter gydningen dør de voksne lampretter. Flodlampretten er relativt sjælden i Danmark, med registreringer af større bestande kun på få steder. På landsplan er arten kun re- gistreret i få vandløb, og der er ikke gjort fund af flodlampret i det overvågede område fra 2014-2015. Der er derfor begrænset viden om artens forekomst og truende faktorer i området (Miljøstyrelsen, 2021a).

Havlampret (1095)

Havlampretten vokser op i havet som parasit på andre fisk og vandrer om som- meren ind i større vandløb for at gyde. Den gyder på strækninger med god strøm og bund af sten og grus. De nyklækkede larver bevæger sig mod områder med blød bund, hvor de ligesom andre lampretarter lever af fint organisk mate- riale, alger og mikroorganismer. Havlampretten er forholdsvis sjælden i Dan- mark, og der er i øjeblikket begrænset viden om artens egentlige udbredelse i danske vandløb. Havlampretten er blevet overvåget i området i perioden 2014- 2015, men der er ikke gjort fund. Der er derfor begrænset information om ar- tens mulige tilstedeværelse og truende faktorer i området (Miljøstyrelsen, 2021a).

Laks (1106)

Laksen har en begrænset udbredelse i Danmark og findes primært i de store vestjyske vandløb som Skjern Å, Storå, Varde Å, Kongeå, Sneum Å og Ribe Å. De naturlige laksebestande i disse vandløb var tæt på udryddelse, og bestan- dene er fortsat afhængige af årlige udsætninger, undtagen i Storå, hvor udsæt- ningerne blev stoppet i 2018, da bestanden nu vurderes at være selvreproduce- rende. Laksen benytter Nissum Fjord på sin vandring fra havet til gydepladserne i Storå samt de store tilløb Råsted Lilleå, Gryde Å og Vegen Å. Bestanden af laks i Storå-systemet, inklusive dem der vandrer gennem Nissum Fjord, er blevet un- dersøgt af Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua) fire gange fra 2005 til 2015. I denne periode er bestanden af vandrende laks steget markant fra cirka 400 fisk i 2005 til næsten 6000 fisk i 2015, hvilket gør Storå-systemet til hjem- sted for den største danske laksebestand. Det er vigtigt for opretholdelsen af en god laksebestand i Nissum Fjord, at der sikres fri passage fra havet til gydeplad- serne, særligt i forbindelse med slusens passage i Thor[..]de. Storålaksen

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 29 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx passerer talrigt gennem området under gydetrækket, og der vurderes ikke umiddelbart at være trusler mod artens forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2021a).

Stavsild (1103)

Stavsilden er en vandrefisk, der yngler i ferskvand og vokser op i havet. Det er ikke dokumenteret, at arten har ynglet i danske vandløb; her ses den som en gæst fra syd, hvor den gyder i store mellemeuropæiske vandløb. Efter gydnin- gen vandrer den nordpå og findes langs de danske kyster, primært langs vest- kysten, hvor den samles med andre fiskearter ved havneanlæg som sluserne i Hvide Sande og Thor[..]de. Næsten alle registreringer i Danmark sker i havet, og kun få individer er observeret i vandløb, hvilket betyder, at tilstanden i dan- ske vandløb ikke påvirker artens forekomst. I NOVANA-programmet er stavsil- den eftersøgt i relevante habitatområder, men der er ikke blevet udført overvåg- ning af arten i området (Miljøstyrelsen, 2021a).

Odder (1355)

Odderen lever knyttet til vandområder og findes både i stillestående og rindende vand, herunder salt- og ferskvand. Den foretrækker uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder med tæt vegetation som skjulesteder. Odderens udbre- delse i Danmark har været overvåget i 2004, 2011-2012 og senest i 2017. I 2017 blev arten registreret i 332 10x10 km kvadrater, en stigning fra 293 og 251 kvadrater i henholdsvis 2011-2012 og 2004. Odderen har således øget sin udbredelse markant over cirka 15 år og har nu etableret en stabil ynglebestand på Fyn og Vestsjælland. Spor og ekskrementer fra odder er fundet på alle 10 un- dersøgte stationer, og ved den tidligere overvågningsperiode blev spor registre- ret på 9 stationer. Arten findes langs hele fjorden samt i Flynder Å og Damhus Å. Baseret på disse observationer og områdets karakteristika vurderes det, at der er en stabil forekomst af odder, uden umiddelbare trusler mod artens tilste- deværelse (Miljøstyrelsen, 2021a).

Vurdering af marine arter

Der findes ingen dokumentation for flodlamprettens og havlamprettens adfærd og respons på sedimentbelastning. Begge arter er tilpasset et liv nedgravet i se- diment i sit juvenile stadie, og de finder vej til vandløbene via feromoner, der udskilles af de lampret-larver, der opholder sig i fødevandløbet. Forsøg med blinde, voksne havlampretter har vist, at de migrerer op i vandløb i samme ha- stighed som ikke-blinde individer, hvilket tyder på, at lav sigtbarhed i vandet ikke hindrer vandringen. Dette understøttes af, at gydevandringen primært fin- der sted ved skumringen og om natten. Voksne flodlampretter er desuden gene- relt hårdføre og kan tåle at blive transporteret over land i dagevis i fugtigt mos eller græs. Det skyldes, at ca. 8% af deres respiration kan foregå gennem hu- den. Flodlampretten og havlampretten formodes at vandre ind i Nissum Fjord, hvor sedimentkoncentrationerne naturligt er høje. Desuden er de naturlige kon- centrationer af suspenderet sediment (SSC) på Vestkysten, hvor fiskene lever, ofte høje på grund af de dynamiske forhold, og middelværdier på op til 30 mg/l SSC forekommer ikke sjældent under urolige vejrforhold ved Thor[..]de. Samlet set vurderes det, at flodlamprettens og havlamprettens følsomhed over for forhøjede sedimentkoncentrationer er lav, og at de øgede sedimentkoncen- trationer forårsaget af oprensning ikke væsentligt vil påvirke deres migration ind og ud af Nissum Fjord. Flodlampret (1099) & Havlampret (1095)

Laks (1106)

I forhold til undervandsstøj anvendes de samme tærskelværdier for laks som for stavsild. Da støjniveauet fra oprensningsaktiviteterne ikke overskrider græn- serne, selv når man er tæt på skibene og inden for Natura 2000-området, vur- deres det, at der ikke vil ske påvirkninger af laks i dette område som følge af undervandsstøj. Laks kan dog potentielt påvirkes af høje sedimentkoncentratio- ner (SSC), men der er ikke fundet undersøgelser, der viser en negativ effekt på opgangen af gydemodne laks. Laks vandrer året rundt fra havet til vandløbene, især fra marts til august, ofte stimuleret af øget ferskvandsafstrømning. Laksene fra Storå er tilpasset de naturligt høje SSC-værdier i fjorde og langs kysten, så øgede sedimentkoncentrationer vurderes ikke at påvirke opgangen til Storå. I foråret 2022 undersøgte Kystdirektoratet sammen med DTU Aqua, DHI og Rambøll laksesmolts udvandring gennem slusen i Hvide Sande under sandfod- ring. Turbiditeten ved slusen og havneområdet blev målt, og laksesmolten pas- serede hurtigt havnen uden tegn på adfærdsændringer, selv ved høje sediment- niveauer. Den sedimentpåvirkning laksesmolten oplevede blev målt til ca. 1-20 NTU, svarende til 1-30 mg/l SSC, mens de mødte SSC-niveauer over 60 mg/l uden for havnen (Rambøll, 2025). Samlet set vurderes det, at undervandsstøj ikke vil påvirke fiskene, da støj- grænserne ikke overskrides, selv når fiskene er tæt på skibet. Derudover vurde- res det, at laksen ikke påvirkes af sedimentspredning ved oprensning, da er til- passet høje sedimentkoncentrationer. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger på laks ved gennemførsel af projektet i Natura 2000-området N65 Nissum Fjord.

Stavsild (1103)

Stavsild kan påvirkes af kraftig støj, hvilket kan fortrænge fiskene. Selvom arts- specifikke tærskelværdier for flugtadfærd ikke er kendt for stavsild, vurderes det at høj følsomhed over for undervandsstøj, hvilket kan udløse undvigeadfærd. Dette medfører, at stavsild er særligt sårbare, da sådanne støjforstyrrelser kan påvirke deres gydevandring. Støj fra sandsugere er blevet undersøgt og model- leret (Rambøll, 2025) i forbindelse med sandfodring, hvor støjniveauerne er ble- vet sammenlignet med vejledende grænseværdier for fisk. Det viser sig, at støj- effekten er størst under strandfodring og sandindpumpning. Grænseværdierne for høreskader er 170 dBrms over 48 timer (midlertidige skader) og 158 dBrms over 12 timer (permanente skader). Modelleringerne viser, at støjgrænserne ikke overskrides, selv hvis fiskene opholder sig i umiddelbar nærhed af skibet (Rambøll, 2025). Høje partikelkoncentrationer fra sedimentspredning kan også påvirke stavsild. Inden for artens udbredelsesområde i Vesteuropa observeres dog individer, der bevæger sig gennem tidevandszoner med høj turbiditet, hvilket tyder på, at ar- ten er tilpasset høje sedimentkoncentrationer. Følsomheden over for sediment- koncentrationer vurderes til at være medium, og stavsild forventes ikke at blive påvirket ved koncentrationer under 50-100 mg/l. Hvis støj eller

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 31 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx sedimentspredning fortrænger stavsild i Thor[..]de Havn, har fiskene mulighed for at vende tilbage, når forholdene forbedres (Rambøll, 2025). I Atlasdatabasen er der registreret omkring 600 fund af stavsild i Danmark, hvoraf omkring 90 % stammer fra perioden efter årtusindeskiftet. Dette antal afslører dog ikke entydigt, om arten er blevet mere almindelig, da registrerin- gerne afhænger af den indsats, der er lagt i at indsamle data. Der findes regi- streringer fra alle danske havområder, inklusiv kystnære områder og fjorde, samt fra dybere vand, især i Skagerrak-Kattegat nær Grenen og i Østersøen syd for Bornholm. Langs Vestkysten fanges stavsild også af lystfiskere, f.eks. ved Hvide Sande og Thor[..]de (Krog & Carl, 2019). Ifølge Arter (2025) er der regi- streret én observation af stavsild i 2024. Af de mange observationer af stamsild (stavsild/majsild) i danske farvande er kun et begrænset antal blevet nøje artsbestemt, hvilket betyder, at forveksling med majsild kan finde sted. Der er ikke blevet gennemført større, målrettede undersøgelser af forekomsten af gydemodne stavsild og deres yngel i danske vandløb, hvilket gør det vanskeligt helt at udelukke gydning, selvom det på nu- værende tidspunkt ikke synes sandsynligt. Det er dog vigtigt at bemærke, at hverken voksne eller juvenile maj- eller stavsild nogensinde er blevet observeret under myndighedernes miljøovervågning i danske vandløb (Krog & Carl, 2019). Selvom der er en vis usikkerhed omkring stavsildens udbredelse i Danmark, kan det ikke udelukkes, at arten findes i projektområdet. Det vurderes imidlertid, at undervandsstøj ikke vil påvirke fiskene, da støjgrænserne ikke overskrides, selv når fiskene er tæt på skibet. Derudover antages det, at stavsild ikke påvirkes af sedimentspredning ved oprensning, da er tilpasset høje sedimentkoncentratio- ner. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger på stavsild ved gennemførsel af projektet i Natura 2000-området N65 Nissum Fjord.

Odder (1355)

Der er fundet spor og ekskrementer fra odder på samtlige 10 overvågningsstati- oner i habitatområdet (se Figur 5-5). Den nærmeste observation er cirka 4 km syd for projektområdet, i fugleflugtslinje. Ifølge (Arter, 2025) er odderen kun observeret én gang i Thor[..]de Havn i 2023. Det antages at være et isoleret tilfælde, da projektområdet ikke vurderes som et foretrukket opholdssted for od- deren, der typisk foretrækker uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområ- der med tilstrækkelige skjulesteder i form af tæt vegetation. Der findes ikke passende levesteder inden for de områder, som projektet påvirker. Derfor vur- deres støjen fra oprensningen ikke at have væsentlig indvirkning på odderen. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger på odder ved gennemførsel af projektet i Natura 2000-området N65 Nissum Fjord.

Figur 5-5 Kort over fund af odder i habitatområdet H58 (Miljøstyrelsen, 2021a).

5.3.3 Fugle

Eksisterende forhold

Natura 2000-området er specifikt udpeget for at beskytte Nissum Fjord og de store bestande af vandfugle, herunder flere arter af svaner, gæs, ænder og va- defugle. Området huser mange rastende trækfugle, såsom bramgås og kort- næbbet gås, samt en betydelig ynglebestand af rørskovstilknyttede arter som rørdrum, rørhøg og delvist blåhals. Nissum Fjords beliggenhed langs Vestkystens trækrute gør det til en vigtig rasteplads for mange fuglearter. De mest fremtrædende arter inkluderer knopsvane, bramgås og kortnæbbet gås, som kan ses i store antal om foråret og efteråret, når de raster på engene og bruger fjorden som overnatningsplads. Der observeres også store mængder ænder på vandfladen, især krikand, samt i mindre omfang pibeand, spidsand og stor skallesluger. I de lavvandede områder, herunder Bøvling Fjord og stranden- gene ved Bøvling og Gørding på østsiden af Felsted Kog, rastende mange vade- fugle, især under træktiden, hvor lille kobbersneppe og hjejle er dominerende. Efter genoptagelsen af græsningen på Gørdingdæmningen er dette engområde ved udløbet af Storåen blevet særdeles værdifuldt for vadefugle, herunder om- rådets eneste yngleplads for brushane. Fjandø er i visse år en vigtig yngleplads for kolonirugende arter som klyde, splitterne, havternen og fjordternen, samt en vigtig raste- og fourageringsplads for lysbuget knortegås om vinteren. Forekom- sten af ynglefugle afhænger dog stærkt af tilstedeværelsen af rovdyr på øen.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 33 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Langs hele fjorden findes store områder med rørskov, der favoriserer arter som rørdrum og rørhøg. Den nykomne ynglefugl, blåhals, ses også i stigende om- fang. På de dyrkede arealer, primært syd for fjorden, observeres hver forår po- meransfugle, der raster i nogle dage, før de fortsætter til deres nordskandinavi- ske ynglepladser. Nissum Fjord og Indfjorden er beskyttet som vildtreservat med det formål at sikre området som raste-, fouragerings- og yngleområde for vandfugle (Miljøstyrelsen, 2021a). Hvidbrystet præstekrave og dværgterne er ikke til stede i fuglebeskyttelsesom- råde F38 og er derfor ikke blevet yderligere behandlet i basisanalysen. Begge fuglearter vil blive beskrevet og vurderet i denne rapport, da de yngler på sten- og sandstrande og dermed potentielt kan blive påvirket af projektet. I de følgende afsnit vil eksisterende forhold for ynglende og trækkende fugle på udpegningsgrundlagene i F38 blive præsenteret.

Dværgterne

I Danmark er dværgterne en typisk maritim art, der foretrækker vegetationsløse sandstrande med begrænset færdsel. Den danske ynglebestand varierer mellem 600 og 800 par, med den største koncentration i Vadehavsregionen, hvor der findes store kolonier på Rømø og Fanø samt i de senere år ved Blåvandshuk. Ar- ten yngler enten som enkelte par eller i små kolonier langs de fleste danske ky- ster samt på Læsø, Krik Sandø ved Agger Tange, Saltholm, Sækkesand ved Møn, Rødsand syd for Lolland og flere lokaliteter i vest- og Sydvestsjælland, hvor der også findes større ynglekolonier (DOFa, 2025). Dværgterne er blevet observeret flere gange i Nissum Fjord (se Figur 5-6). Ifølge basisanalysen er dværgterne ikke til stede i fuglebeskyttelsesområde F38 og er derfor ikke be- handlet yderligere. Da arten indgår i udpegningsgrundlaget, vil den blive inklu- deret i vurderingen.

Figur 5-6 Kort over observationer af dværgterne ved Nissum Fjord i perioden 2010- 2025 (DOFbasen, 2025)

Splitterne

Splitterne yngler i Danmark primært på mindre øer og holme med lav vegeta- tion, ofte i tilknytning til hættemågekolonier. Under overvågningen i 2019 blev der ikke registreret noget ynglepar i dette fuglebeskyttelsesområde. Antallet af ynglepar har varieret markant over de seneste 15 år, med de højeste tal i 2015 med 275 par og i 2017 med 305 par. Alle ynglefugle i området er registreret på Fjandø, hvor yngleforekomsten og -succes i høj grad påvirkes af sporadiske rov- dyrsbesøg og prædation. Splitterne er desuden stærkt afhængige af at yngle sammen med andre terner, især hættemåger. I Vestjylland flytter splitterne ofte mellem år afhængigt af tilgængeligheden af passende yngleøer uden rovdyr samt tilstedeværelsen af andre terner eller hættemåger (Miljøstyrelsen, 2021a).

Fjordterne

Fjordterne yngler i kolonier på øer og holme langs kysten, ofte sammen med havternen eller hættemågen. Under overvågningen i 2019 blev der registreret

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 35 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx 15 ynglepar i dette fuglebeskyttelsesområde. Dette er det største antal i flere år, men stadig lavere end det højeste antal på 56 par registreret i NOVANA over- vågningsperioden i 2004. Antallet af ynglepar har været svingende over de se- neste 15 år, men viser generelt en faldende tendens. Alle ynglefugle i området er registreret på Fjandø, hvor yngleforekomsten og succes afhænger stærkt af sporadiske rovdyrsbesøg (Miljøstyrelsen, 2021a).

Havterne

Havterne yngler i Danmark overvejende på små ubeboede øer og sandrevler. Under overvågningen i 2019 blev der registreret 11 ynglepar i dette fuglebeskyt- telsesområde. Dette antal er lavere end det højeste antal i NOVANA overvåg- ningsperioden, som var 76 ynglepar i 2012. Antallet af ynglepar har varieret be- tydeligt over de seneste 15 år. Alle ynglefugle i området er registreret på Fjandø, hvor yngleforekomsten og succesen påvirkes markant af sporadisk fore- komst af rovdyr (Miljøstyrelsen, 2021a).

Almindelig ryle

Almindelig ryle repræsenteres af underarten ofte kaldet engryle. Arten yngler nu primært på kortgræssede strandenge. Områderne omkring Nissum Fjord har tid- ligere haft en mindre ynglebestand af almindelig ryle. Imidlertid har bestandene oplevet et markant fald i hele overvågningsperioden, og den seneste registre- rede yngleforekomst fandt sted i 2010 ved det område, der kaldes "Holmen" syd for Thor[..]de. Denne nedgang, som også gælder for andre ynglefuglearter til- knyttet engene i området, skyldes sandsynligvis en kombination af flere nega- tive faktorer. Mangelfuld pleje (herunder afgræsning), periodisk ustabil lav vandstand på engene og prædation fra rovdyr har samlet set haft en negativ indvirkning på ynglebestanden af almindelig ryle i området (Miljøstyrelsen, 2021a).

Rørdrum

Rørdrum er tæt knyttet til områder med store vanddækkede rørskove ved søer, fjorde og vandløb. Under overvågningen i 2019 blev der registreret 17 paukende ynglefugle, hvilket er en stigning i forhold til den tidligere overvågning i 2017, hvor der blev registreret 12 ynglefugle. I dette område forekommer ynglefug- lene forholdsvis talrigt, især i de store sammenhængende rørskovsarealer på østsiden af Bøvling Fjord, ved Indfjorden og omkring Feldsted Kog. De registre- rede ynglefugle høres ofte nær redesteder for rørhøg, der tilsyneladende fore- trækker de samme ynglelokaliteter som rørdrummen (Miljøstyrelsen, 2021a).

Lille Kobbersneppe

Den lille kobbersneppe yngler i det nordligste Skandinavien og højarktisk Sibi- rien, og ses kun under træk i Danmark. Største antal observeres i lavvandede områder som Bøvling Fjord i maj og juni. Toppen af antallet er svær at forud- sige, da lokale vejrforhold påvirker fuglenes adfærd. Vandstanden i fjorden, som afhænger af vindretning og styrke, påvirker de tilgængelige fourageringsarealer. Arten har varierende forekomst, og der er usikkerhed om bestandsdynamikken lokalt. Dog er der ikke umiddelbart lokale trusler mod artens forekomst i de mange lavvandede fjordområder med blotlagte mudderflader (Miljøstyrelsen, 2021a).

Klyde

Klyden yngler primært i kolonier langs lavvandede fjordkyster og salte eller brakke kystlaguner med kort vegetation. I 2019 blev der registreret 40 ynglepar i dette fuglebeskyttelsesområde, hvilket er på niveau med 45 par i 2017. Antal- let har svinget over de sidste 15 år, med det højeste på 114 par i 2004. De fle- ste ynglefugle findes på Fjandø, mens nogle år har en del af dem ynglet på en

Toppet skallesluger

Toppet skallesluger yngler i salt- og brakvandsområder i Nordeuropa og langs alle danske kyster, undtagen den jyske vestkyst. Arten har en fluktuerende fore- komst, og det er vanskeligt at vurdere dens lokale bestandsdynamik. Der er kun gennemført få optællinger fra november til marts, hvor arten typisk er mest tal- rig. Tidligere fouragerede den primært på småfisk knyttet til vandplanter i Nis- sum Fjord. Dog er udbredelsen af vandplanter blevet meget reduceret på grund af eutrofiering, hvilket muligvis har resulteret i en lavere bestand af småfisk og en mere ustabil lokal forekomst af toppet skallesluger (Miljøstyrelsen, 2021a).

Stor skallesluger

I Danmark findes stor skallesluger som en fåtallig ynglefugl langs kysterne på Als, Fyn, Sydøstsjælland, Falster, Møn og Bornholm. Arten har en fluktuerende forekomst, hvilket gør det svært at vurdere bestandsdynamikken. Der er kun få optællinger fra november til marts, hvor den typisk er mest talrig. Tidligere fou- ragerede den på småfisk knyttet til vandplanter i Nissum Fjord, men nedgangen i vandplanters udbredelse på grund af eutrofiering kan have reduceret bestan- den af småfisk. Vinterens hårdhed er vigtig for artens forekomst, da den typisk er mest talrig i kolde vintre med isdækkede vandområder. Klimaforandringer skubber artens overvintringsområde mod nordøst, hvilket reducerer dens tilste- deværelse i Danmark. Selvom områdets mange lavvandede fjordområder gene- relt tilgodeser artens behov for overvintring, vurderes det usikkert, om stor skal- lesluger i fremtiden vil kunne ses i tidligere høje tal. Der er dog ikke umiddel- bare trusler mod artens fortsatte forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2021a).

Lysbuget knortegås

Lysbuget knortegås yngler på Svalbard og Nordgrønland. I Danmark ses den som træk- og vintergæst i kystnære, lavvandede områder med undervandsve- getation, samt på strandenge og landbrugsjorde nær kysterne. Lysbuget knorte- gås sås tidligere i større antal fouragere på vandplanter i i Nissum Fjord om vin- teren, men med reduktion af vandplanterne på grund af eutrofiering ses fuglene nu i lavere antal på engarealerne på Fjandø og i mindre grad ved Bøvling Fjord. Bestanden i området har været stabilt faldende i overvågningsperioden 2004- 2017 (Miljøstyrelsen, 2021a).

Kortnæbbet gås

Kortnæbbet gås yngler på Svalbard og overvintrer i Nordvesteuropa, herunder Danmark, hvor den ofte fouragerer på marker og enge, især i Vest- og Nordjyl- land. I overvågningsperioden 2004-2017 har arten haft en stabil forekomst og raster på græsarealer, strandenge og dyrkede marker. Bøvling Fjord og Felsted Hvidbrystet præste- krave

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 37 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Kog bruges delvist som overnatningssteder. Sikkerhed og ro i raste- og overnat- ningsområder er vigtigt for artens fortsatte tilstedeværelse. Tidligere fodrede Naturstyrelsen arten om foråret ved vestjyske fjorde, men denne fodring er op- hørt, og fuglene fouragerer nu oftere på dyrkede majs- og kornmarker længere inde i landet. Områdets mange strandenge og åbne vandflader opfylder generelt artens behov for sikre raste- og overnatningslokaliteter, og der er ikke umiddel- bare trusler mod dens forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2021a).

Bramgås

De bramgæs, der træffer i Danmark om træktiden, kommer primært fra Sibirien. Tidligere var deres hovedforekomst i Vadehavsområdet, men de har de seneste årtier udvidet deres overvintringsområde til Vest- og Nordjylland og ses nu i stort antal i Østdanmark. Bramgæs græsser på enge og strandenge nær vand- områder som Nissum Fjord, især på fjordens vestside. De store lavvandede om- råder i Bøvling Fjord og Felsted Kog er også vigtige som raste- og overnatnings- steder. Artens forekomst har været stabil i overvågningsperioden 2004-2017, med mange tusinde bramgæs årligt. Områdets mange strandenge og åbne vandflader opfylder artens behov for føde og sikre overnatningssteder, og der vurderes ikke at være umiddelbare trusler mod artens forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2021a).

Spidsand

Spidsand er en fåtallig ynglefugl, men en lokal talrig trækgæst i Danmark fra ynglepladser nord og øst for landet. Arten har en stærkt varierende forekomst som trækfugl, og antallet ser ud til at være faldet i overvågningsperioden 2004- 2017. Tidligere fouragerede den i større antal på vandplantefrø i Nissum Fjord, men pga. eutrofiering er vandplanternes udbredelse nu betydeligt reduceret, hvilket har gjort arten mere spredt og fåtallig. Områdets mange lavvandede fjordområder opfylder generelt artens krav til fourageringsområder og sikre ra- stelokaliteter. En forbedring af vandkvaliteten i Nissum Fjord kan på længere sigt positivt påvirke artens forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2021a).

Pibeand

Pibeand er en meget fåtallig ynglefugl, men en almindelig trækgæst i Danmark fra ynglepladser i det nordlige og nordøstlige Europa, Rusland og Sibirien. Arten har haft en stabilt faldende forekomst i overvågningsperioden 2004-2017, da den tidligere fouragerede i større antal på vandplanter i Nissum Fjord. Den redu- cerede udbredelse af disse vandplanter pga. eutrofiering har gjort arten mere spredt og fåtallig. Områdets strandenge og lavvandede fjordområder opfylder dog stadig artens behov. Forbedring af vandkvaliteten i Nissum Fjord kan på længere sigt positivt påvirke pibeandens forekomst, og der er ikke umiddelbare trusler mod artens fortsatte tilstedeværelse i området (Miljøstyrelsen, 2021a).

Krikand

Krikand er en fåtallig ynglefugl i Danmark og ses som trækfugl ved de fleste eg- nede lokaliteter i landet. Arten yngler udbredt i det meste af Nordeuropa og Asien. I overvågningsperioden 2004-2017 har krikanden haft en stabil forekomst og fouragerer i tusindvis i de lavvandede områder af Nissum Fjord samt på de vådeste dele af engarealerne omkring fjorden. Områdets mange våde enge og store åbne vandflader uden forstyrrelser er gunstige for arten, og der vurderes ikke at være umiddelbare trusler mod dens tilstedeværelse i området (Miljøstyrelsen, 2021a).

Pibesvane

Pibesvane trækker mellem ynglepladserne på den arktiske tundra og overvint- ringspladser i Holland via Danmark. Tidligere forekom arten mest ved

Knopsvane

Knopsvane er en almindelig fælde- og trækfugl i Danmark, der primært findes i lavvandede fjorde og vige med undervandsvegetation. Overvintrende knopsva- ner fordeler sig langs beskyttede kystområder og i mange søer. Selvom fore- komsten som trækfugl er fluktuerende, har den været stabil i overvågningsperi- oden 2004-2017. Tidligere fouragerede knopsvanerne hovedsageligt på vand- planter i Nissum Fjord, men med en betydelig reduktion af vandplanter pga. eut- rofiering ses de nu oftere på eng- og dyrkede arealer omkring fjorden, hvilket har gjort den lokale forekomst mere ustabil. Sikre og uforstyrrede raste- og overnatningslokaliteter er afgørende for artens fortsatte tilstedeværelse. Vand- fladerne i Bøvling Fjord, Felsted Kog og Indfjorden er vigtige overnatningsste- der, men også andre større vandflader nær fourageringsarealer anvendes. Om- rådets våde enge og lavvandede fjordområder opfylder knopsvanens behov for føde og rastepladser. Forbedring af vandkvaliteten i Nissum Fjord kan på læn- gere sigt positivt påvirke knopsvanens forekomst, og der vurderes ikke at være trusler mod artens tilstedeværelse i området (Miljøstyrelsen, 2021a).

Sangsvane

Sangsvane yngler i det nordlige Europa og Rusland og overvintrer primært i Nordvesteuropa, med Danmark som et centralt område. Arten har en fluktue- rende og ustabil forekomst som trækfugl, med et muligt fald i antallet i perioden 2004-2017. Tidligere fouragerede sangsvanerne hovedsageligt på vandplanter i Nissum Fjord, men pga. eutrofiering ses de nu oftere på dyrkede arealer med vintersæd, hvilket har gjort forekomsten mere ustabil. Vandfladerne i Bøvling Fjord og Felsted Kog bruges stadig til overnatning, men andre nærliggende vandflader kan også anvendes. Områdets strandenge, dyrkede marker og lav- vandede fjorde opfylder generelt sangsvanens behov for føde og sikre rasteplad- ser. Forbedring af vandkvaliteten i Nissum Fjord kan fremme etablering af un- dervandsvegetation og positivt påvirke artens forekomst på længere sigt (Miljøstyrelsen, 2021a).

Vurdering af fugle

Potentielle påvirkninger af fugle på udpegningsgrundlaget inkluderer støj og for- styrrelser fra oprensningen. Desuden kan der opstå indirekte forstyrrelser, da øget sediment i vandsøjlen midlertidigt kan fortrænge fødegrundlaget eller van- skeliggøre den visuelle detektion af føde såsom fisk, krebsdyr og vandplanter.

Støj

Studier har vist, at ynglende gæs, svaner, vadefugle og andefugle påvirkes ved støjniveauer over 42-68 dB (Anderson, Murphy, Jorgenson, Barber, & Kugler, 1992; Hirvonen, 2001). For rastende og fouragerende vadefugle, ænder og gæs er der påvist adfærdsforstyrrelser ved 70 dB (Anon, 2005; Goudie & Jones,

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 39 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx 2004; Ward & Stehn, 1989). I forbindelse med andet anlægsarbejde nær Agger Tange har modellering af støjudbredelse vist, at at kildestyrke på 107 dB fra anlægsmaskiner falder til 60 dB ca. 35 m fra arbejdssteder og til 55 dB i en afstand af ca. 50 m (NIRAS, 2015). Støj vil forekomme fra indvindingsfartøjet Tønne S/P under oprensning og genplacering af sediment. Ifølge COWI (2023) viser konservative beregninger, at to slæbesugere, der arbejder tæt på hinanden, vil generere støj, hvor grænseværdien på 70 db ikke overskrides i en afstand på ca. 120 m. Bypassområdet er placeret langs kysten tæt på stranden med en afstand på ca. 350 m til fuglebeskyttelsesområdet F38 (MiljøGIS, 2025). På baggrund af ovenstående vurderes støj derfor at forekomme lokalt omkring indvindingsfartøjet og ikke i et omfang hvor f.eks. levesteder for dværgterne og almindelig ryle på ”Holmen” syd for Thor[..]de vil blive forstyrret. I Nissum Fjord og længere væk vurderes støj fra projektet ikke at udgøre nogen forstyrrelse. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger ved gen- nemførsel af projektet på fugle på udpegningsgrundlaget forårsaget af støj i F38 i Natura 2000-området N65 Nissum Fjord.

Sedimentspredning

For habitatnaturtypen Kystlaguner og strandsøer (1150) forventes ingen væ- sentlig påvirkning på grund af sedimentspredning, da disse områder er beskyttet af klitrækkerne og landtangerne nord og syd for Thor[..]de Havn, hvilket bety- der, at fødegrundlaget for fugle, der fouragerer i Nissum Fjord, ikke vil blive på- virket af projektet. Der forventes ikke øget sedimentation i Nissum Fjord, da slu- sen holdes lukket under oprensningen for at minimere indflydelsen på de om- kringliggende områder. Det er muligt, at sedimentspredning kan medføre, at nogle kystområder vil opleve en sådan sedimentering, at fiskespisende fugle som dværgterne midlertidigt vil blive forhindret i at fouragere i bestemte områ- der. Denne påvirkning forventes dog kun at finde sted i begrænsede områder over en kort tidsperiode. I nedenstående Tabel 5-4 præsenteres vurderingen af de enkelte fuglearter på udpegningsgrundlaget, herunder hvordan de påvirkes i forhold til deres brug af området som raste-, fouragerings- eller yngleområde.

Tabel 5-4 Oversigt over de enkelte fuglearter på udpegningsgrundlaget samt vurde- ring af om de påvirkes af projektaktiviteter i området.

Art

Vurdering

Dværgterne

Dværgterne lever primært af fisk som sild og brisling, som de fanger ved styrtdykning i lavt vand nær kysten og i søer. De yngler på enkelte indlandsområder med maritimt præg. Oprensningen vil medføre forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment, hvilket kan udløse flugtadfærd hos pelagiske fiskearter som stav- sild, sild og brisling. Sedimenteringen vil også reducere fuglenes evne til visuelt at registrere fødeemner. Dog vil fødemulighederne for dværgterne ikke blive påvir- ket, da området, som fiskene eventuelt midlertidigt for- trænges fra, er minimalt sammenlignet med

Splitterne

Splitterne yngler hovedsageligt på Fjandø i Nissum

Fjord. Projektet påvirker ikke dette område. På bag- grund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirk- ninger på arten ved gennemførsel af projektet.

Fjordterne

Samme begrundelse som for splitterne. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger på arten ved gennemførsel af projektet.

Havterne

Samme begrundelse som for splitterne. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger på arten ved gennemførsel af projektet.

Almindelig ryle

Almindelig ryle yngler hovedsageligt på kortgræssede strandenge, og der har tidligere været en mindre yngle- bestand i området omkring Nissum Fjord samt ved "Holmen" syd for Thor[..]de. "Holmen" ligger tæt på bypassområdet, men det vurderes, at eventuel støj fra indvindingsfartøjet vil have begrænset indvirkning, og at forstyrrelser vil være væsentligt reduceret, da de po- tentielle levesteder vil være afskærmet af klitområ- derne. På baggrund af ovenstående udelukkes væ- sentlige påvirkninger på arten ved gennemførsel af projektet.

Rørdrum

Rørdrum er tilknyttet rørskove ved søer, fjorde og vandløb. Rørskove berøres ikke af projektet. På bag- grund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirk- ninger på arten ved gennemførsel af projektet.

Lille kobbersneppe

Lille kobbersneppe findes i lavvandede områder med blotlagte mudderflader som Bøvling Fjord. Projektet på- virker ikke sådanne områder. På baggrund af ovenstå- ende udelukkes væsentlige påvirkninger på arten ved gennemførsel af projektet.

Klyde

Klyde findes på Fjandø, mens nogle år har en del af dem ynglet på en lille ø i en tør kunstig sø ved ”Hol- men” syd for Thor[..]de. "Holmen" ligger tæt på by- passområdet, men det vurderes, at eventuel støj fra indvindingsfartøjet vil have begrænset indvirkning, og at forstyrrelser vil være væsentligt reduceret, da de

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 41 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Art Vurdering potentielle levesteder vil være afskærmet af klitområ- derne. På baggrund af ovenstående udelukkes væ- sentlige påvirkninger på arten ved gennemførsel af projektet. Hvidbrystet præ- stekrave Der er ikke fundet observationer af hvidbrystet præste- krave i perioden 2010-2025, og der er heller ikke kort- lagte levesteder inden for området. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger på arten ved gennemførsel af projektet.

Toppet skallesluger

Toppet skallesluger fouragerer primært på småfisk knyttet til vandplanter i Nissum Fjord. Der er en meget ustabil lokal forekomst af toppet skallesluger i området. Projektet påvirker ikke sådanne områder. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger på arten ved gennemførsel af projektet.

Stor skallesluger

Stor skallesluger fouragerer på småfisk knyttet til vand- planter i Nissum Fjord og findes i områdets mange lav- vandede fjordområder. Projektet påvirker ikke sådanne områder. På baggrund af ovenstående udelukkes væ- sentlige påvirkninger på arten ved gennemførsel af projektet.

Lysbuget knortegås

Lysbuget knortegås fouragerer på vandplanter i Nissum

Fjord og findes i lavere antal på engarealerne på Fjandø og i mindre grad ved Bøvling Fjord. Projektet påvirker ikke sådanne områder. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger på arten ved gennemførsel af projektet.

Kortnæbbet gås

Kortnæbbet gås raster på græsarealer, strandenge og dyrkede marker, hvor de ofte fouragerer på majs-og kornmarker. Bøvling Fjord og Felsted Kog bruges del- vist som overnatningssteder. Projektet påvirker ikke så- danne områder. På baggrund af ovenstående udeluk- kes væsentlige påvirkninger på arten ved gennem- førsel af projektet.

Bramgås

Bramgæs græsser på enge og strandenge nær vandom- råder som Nissum Fjord, især på fjordens vestside. De store lavvandede områder i Bøvling Fjord og Felsted Kog er også vigtige som raste- og overnatningssteder. Projektet påvirker ikke sådanne områder. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger på arten ved gennemførsel af projektet.

Pibeand

Pibeand findes i områdets strandenge og lavvandede fjordområder, hvor de primært fouragerer på vandplan- ter i Nissum Fjord. Projektet påvirker ikke sådanne om- råder. På baggrund af ovenstående udelukkes væ- sentlige påvirkninger på arten ved gennemførsel af projektet.

Krikand

Krikand fouragerer i de lavvandede områder af Nissum

Fjord samt på de vådeste dele af engarealerne omkring fjorden. Disse områder påvirkes ikke af projektet. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige på- virkninger på arten ved gennemførsel af projektet.

Pibesvane

Pibesvane fouragerer primært på vandplanter i Nissum

Fjord eller på dyrkede marker. Projektet påvirker ikke sådanne områder. På baggrund af ovenstående ude- lukkes væsentlige påvirkninger på arten ved gen- nemførsel af projektet.

Knopsvane

Samme begrundelse som for pibesvane. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger på arten ved gennemførsel af projektet.

Sangsvane

Samme begrundelse som for pibesvane. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger på arten ved gennemførsel af projektet.

På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger ved gen- nemførsel af projektet på fugle på udpegningsgrundlaget forårsaget af sedi- mentspredning i F38 i Natura 2000-området N65 Nissum Fjord.

5.3.4 Vurdering af målsætninger

Tabel 5-5 nedenfor præsenterer en gennemgang og vurdering af de overordnede og specifikke målsætninger for Natura 2000-området baseret på de tidligere nævnte afsnit.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 43 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Tabel 5-5 Oversigt over målsætningerne for Natura 2000-området N28 samt tilhø- rende vurderinger.

Målsætninger

Vurdering

Naturtyper og arter på udpegnings- grundlaget skal bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus på biogeogra- fisk niveau, og fugle på udpegnings- grundlaget skal bidrage til at sikre be- standsstørrelsen på nationalt niveau. Målet er at de tre bassiner i kystlagu- nen Nissum Fjord, de større søer (Ind- fjorden, Tangsø, Søndersund og Byn) og vandløbene i området sammen med især de store strandengsarealer omkring vandområderne udgør et stort sammenhængende varieret naturom- råde af stor naturmæssig værdi, der fortsat rummer velegnede vokse- og levesteder for områdets mange udpe- gede arter og naturtyper. Det vurderes, at naturtype og arter kan opnå en gunstig bevaringssta- tus, og at fugle kan bidrage til at sikre bestandens størrelse på natio- nalt niveau, hvis projektet gennem- føres. Desuden vil naturtyperne i Natura 2000-området fortsat være sammenhængende, og områderne vil fortsat udgøre egnede vokse- og levesteder for områdets mange ud- pegede arter og naturtyper. Nissum Fjord-området har internatio- nal værdi for en række af områdets udpegede trækfuglearter. For svanear- terne: knop-, sang og pibesvane, gå- searterne: bram-, kortnæbbet - og lysbuget knortegås og andefuglene: pibe- og spidsand samt toppet skalle- sluger er det tilsvarende målet, at om- rådets vandområder og de tilknyttede strandenges store værdi som overnat- nings- og fourageringsområde for disse arter opretholdes og sikres. Om- rådet er også af international betyd- ning for to vadefuglearter: klyde og lille kobbersneppe. Begge arter benyt- ter området som raste- og fourage- ringsområde i forbindelse med trækket til og fra ynglepladserne i Danmark el- ler for kobbersneppens vedkommende på den arktiske tundra. Det er derfor målsætningen, at de to arter fortsat kan finde uforstyrrede områder inden for området. Fuglebeskyttelsesområdet, herunder Nissum Fjord, vil fortsat være sikret som vigtig og udgøre velegnede le- vesteder for fugle på udpegnings- grundlaget såfremt projekt gennem- føres. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigts- mæssig hydrologi og drift/pleje, en lav næringsstofbelastning og gode spred- nings- og etableringsmuligheder for Det er vurderet, at projektet ikke vil være til hinder for målopfyldelse i vandområdet 133 Vesterhavet, nord,

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Målsætninger Vurdering arterne. Den økologiske integritet for området sikres derudover ved god vandkvalitet gennem reduceret tilfør- sel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, hvilket reguleres gennem vandområdeplanerne da der ikke er et indsatsbehov for kvælstof. Den samlede forekomst af naturtyper, arter- og fugles levesteder i Natura 2000-området, uanset om de er kort- lagt, skal være stabil eller i fremgang, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det. Projektets påvirkninger vurderes ikke at være i et omfang, der vil på- virke den samlede forekomst af ar- ter eller fuglenes levesteder i Natura 2000-området, uanset om de er kortlagt. Derfor forventes disse at forblive stabile eller forbedres, hvis projektet gennemføres. For arter uden et tilstandsvurderings- system er målet at bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus på biogeogra- fisk niveau. Levestedernes tilstand (vurderet i form af forekomst og ud- bredelse) og det samlede areal skal være stabilt eller i fremgang. Hvis projektet gennemføres, vil det fortsat være muligt at opnå en gun- stig bevaringsstatus for arter uden tilstandsvurderingssystem på bio- geografisk niveau. Det samlede areal af levestederne (forekomst og udbredelse) i Natura 2000-området vil være stabilt eller i vækst, hvis projektet realiseres. For ynglefugle uden tilstandsvurde- ringssystem er målet, at de skal bi- drage til at sikre og øge bestanden på nationalt niveau. Levestedernes sam- lede areal og tilstand (vurderet i form af forekomst og udbredelse) skal være stabil eller i fremgang. Projektet vil ikke hindre, at bestan- den af ynglefugle på nationalt ni- veau forbliver stabil eller vokser, da det samlede areal, forekomst og ud- bredelse ikke vil blive påvirket. For trækfugle, der kan optræde med nationalt eller internationalt betydende forekomster i fuglebeskyttelsesområ- det, skal deres raste- og overnatnings- områder sikres eller være i fremgang, således at området også fremadrettet kan huse en bestand af national eller international betydning. Gennemførelsen af projektet vil ikke påvirke raste- og overnatningsområ- der for trækfugle, der forekommer i nationale eller internationale betyde- lige bestande. For søer over 5 ha, vandløb og marine naturtyper henvises til målsætnin- gerne i vandområdeplanerne. Projektet er vurderet under vandom- rådeplanerne 2021-27, hvor der i vandområde 133 Vesterhavet, nord ikke er et indsatsbehov for kvælstof.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 45 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Målsætninger Vurdering Projektet vil derfor ikke være til hin- der for målopfyldelse. For de marine naturtyper skal tilstand og areal være stabile eller i fremgang og bidrage til gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau. Gennemførelsen af projektet vil ikke ændre tilstanden eller arealet af den marine naturtype på biogeografisk niveau.

5.3.5 Kumulative effekter

Følgende kumulative projekter kan i samspil med det ansøgte projektets miljø- påvirkninger medføre kumulative effekter, der kan have en væsentlig effekt på Natura 2000-område N65. Tabel 5-6 Kumulative projekter, mængde, tidshorisont og kumulative effekter på Na- tura 2000-område N65. Kumulative projekter Maks. mængde

Tidshori- sont Kumulative effekter Oprensning og klapning fra Thor[..]de Vesthavn I alt 80.000 5 år I forbindelse med oprensningen kan der forekomme en mindre forhøjet sedimentkoncentration omkring oprensningsområdet og bypassområdet. Oprensnin- gen foregår bag havnens dækkende værker, og spredningen vil derfor været i et afgrænset område og ikke medføre en væsentlig påvirkning på habitat- naturtyper og arter. Afstanden til indsejlingen er 400 meter og til slusen til Nissum Fjord er der over 850 m, hvorfor sedimentspredning ikke forventes at have en væsentlig effekt på Nissum Fjord. Derfor konklu- deres det, at væsentlige påvirkninger kan ude- lukkes i Natura 2000-område N65 Nissum Fjord. Oprensning og bypass fra Thor[..]de Vesthavn 50.000 m³ 10 år I forbindelse med oprensningen kan der forekomme en mindre forhøjet sedimentkoncentration omkring oprensningsområdet og bypassområdet. Oprensnin- gen foregår bag havnens dækkende værker, og spredningen vil derfor været i et afgrænset område og ikke medføre en væsentlig påvirkning på habitat- naturtyper og arter. Endvidere vil slusen til Nissum Fjord forblive lukket under oprensningen, hvorfor se- dimentspredning ikke forventes at have en væsentlig effekt på Nissum Fjord. Derfor konkluderes det, at væsentlige påvirkninger kan udelukkes i Natura 2000-område N65 Nissum Fjord.

Tidshori- sont Kumulative effekter Kystbeskyttelse på den Jyske Vestkyst Ca. 5.000.000 m³ 5 år Spredning af suspenderet sediment som følge af op- rensningsarbejde og bypass af sand fra Thor[..]de Havn kan potentielt overlappe med områder, hvor sedimentfaner fra de planlagte sandfodringskampag- ner er til stede. Dette kan medføre kumulative effek- ter i form af højere koncentrationer af sediment i vandsøjlen. Dog forventes den øgede påvirkning af suspenderet sedimentkoncentration (SSC) at være begrænset, da sedimentet fra oprensning og bypass kun vil forekomme midlertidigt og i væsentligt min- dre mængder end det, der genereres under de plan- lagte sandfodringskampagner. Desuden vil der kun sjældent være et tidsmæssigt overlap mellem aktivi- teterne. Da bypass finder sted nedstrøms havnen, forventes disse aktiviteter ikke at medføre væsentlig sedimentpåvirkning ud for indsejlingen. Endvidere vil slusen til Nissum Fjord forblive lukket under oprens- ningen, hvorfor sedimentspredning ikke forventes at have en væsentlig effekt på Nissum Fjord. Der vur- deres derfor at væsentlige påvirkninger kan ude- lukkes i Natura 2000-område N65 Nissum Fjord.

5.3.6 Samlet vurdering

Samlet set vurderes det, at oprensning af indsejlingssektoren ved Thor[..]de Havn, og den efterfølgende bypass, ikke vil medføre væsentlige negative påvirk- ninger på de naturtyper og arter, der indgår i Natura 2000-området N65 Nissum Fjords udpegningsgrundlag. Dette er konkluderet på baggrund af: › Der ikke er nogen direkte påvirkning i Natura 2000-området › Habitatnaturtyperne på udpegningsgrundlaget vil ikke blive negativt påvir- ket på grund af afstanden, da disse områder er beskyttet af klitrækkerne og landtangerne nord og syd for Thor[..]de Havn. Derudover holdes slusen lukket under oprensningen for at minimere indflydelsen på de omkringlig- gende områder. › Undervandsstøj og sedimentspredning vil ikke have en væsentlig negativ indvirkning på de marine arter, da støjniveauerne ikke overskrides, og ar- terne er tilpasset høje sedimentkoncentrationer › Projektet vil ikke hindre, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår og/eller opretholder en gunstig bevaringsstatus › Generelt vil projektet ikke være i strid med bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området, og områdets integritet vil blive opretholdt

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 47 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx En Natura 2000-konsekvensvurdering ikke vil være nødvendig, da væsentlige påvirkninger kan udelukkes. 6 Natura 2000-område N220 Indsejlingen til Thor[..]de Havn er placeret tæt på Natura 2000-området N220 Sandbankerne ud for Thor[..]de ca. 1,4 km fra havnens ydermole. Natura 2000-området omfatter habitatområde H254 (se Figur 6-1).

Figur 6-1 Kort over afgrænsningen af Natura 2000-område N220, der består af habi- tatområde H254 (vandret grøn skravering) (Miljøstyrelsen, 2021b)

I de følgende afsnit beskrives områdets udpegningsgrundlag, biologiske forhold, bevaringsstatus og målsætninger for naturtyper og arter i habitatområde H254.

6.1 Udpegningsgrundlag Tabel 6-1 præsenterer udpegningsgrundlaget for habitatområde H254 i Natura 2000-området N220 Sandbankerne ud for Thor[..]de.

6.2 Målsætninger for Natura 2000-området I Natura 2000-planen for 2022-2027 er opstillet en række målsætninger for Na- tura 2000-området N220, som er relevant for projektet.

De overordnede mål for Natura 2000-området er (Miljøstyrelsen, 2023b):

› Naturtyperne på udpegningsgrundlaget skal bidrage til at opnå gunstig be- varingsstatus på biogeografisk niveau. Målet er, at områdets stenrev (1170) og sandbanker (1110) med stærk ugunstig bevaringsstatus i den biogeo- grafiske region sikres et artsrigt plante- og dyreliv med forekomst af de for naturtypernes karakteristiske arter › Den økologiske integritet for området sikres derudover ved god vandkvalitet gennem reduceret tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, hvilket reguleres gennem vandområdeplanerne De konkrete mål for Natura 2000-området er (Miljøstyrelsen, 2023b): › Den samlede forekomst af naturtyper i Natura 2000-området, uanset om de er kortlagt, skal være stabil eller i fremgang, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det › For de marine naturtyper henvises der til målsætningerne i vandområdepla- nen › For de marine naturtyper skal tilstand og areal være stabile eller i fremgang og bidrage til gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau

6.3 Natura 2000-væsentlighedsvurdering N220 Natura 2000-område N220 Sandbanker ud for Thor[..]de består udelukkende af hav og er hovedsageligt kendetegnet ved dets omfattende areal af sandban- ker samt et begrænset antal mindre stenrev. Udpegningsgrundlaget omfatter hverken habitatarter eller fugle.

En oversigt over de potentielle påvirkninger på de marine habitatnaturtyper er præsenteret i Tabel 6-2.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 49 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Tabel 6-2 Oversigt over potentielle påvirkninger på de marine habitatnaturtyper i Na- tura-2000 området N220.

Udpegningsgrundlag

Potentielle påvirkninger

Habitatnaturtyper

Sandbanke (1110)

Rev (1170)

› Sediment: udskygning ved spild, ophvirvling og sedimentering › Frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer

6.3.1 Vurdering af marine naturtyper

Udbredelsen af habitatnaturtyperne i H254 er vist på Figur 6-2, og består pri- mært af sandbanke (1110) efterfulgt af stenrev (1170).

Figur 6-2 Kort over kortlagte marine habitatnaturtyper i habitatområdet H254 (MiljøGIS, 2025). Thor[..]de Havn er markeret med en rød cirkel.

Arealet af de kortlagte marine habitatnaturtyper fremgår af Tabel 6-3. Oprens- ningsområdet og bypassområdet overlapper ikke med Natura 2000-området N220, som ligger i en afstand på ca. 900 m fra indsejlingssektoren vestlige af- grænsning (se Figur 1-1).

Tabel 6-3 Arealet af N220-områdets kortlagte marine naturtyper og kortlægningsåret (Miljøstyrelsen, 2023b).

Naturtype

Naturtype nr. Kortlæg- ningsår Kortlagt areal (% af samlet areal) Sandbanke [telefon] 1,222 ha (19,12%) Stenrev [telefon] 0,5 ha (0,007%)

Potentielle påvirkninger på de marine habitatnaturtyper omfatter ophvirvling af sediment, efterfølgende udskygning og sedimentering. Derudover kan habitatna- turtyperne også påvirkes ved frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige forure- nende stoffer, når sedimentet opgraves og dernæst videreføres med strømmen. Ifølge de overordnet målsætninger for Natura 2000-området N220, beskrives nærmere i afsnit 6.2, skal områdets integritet sikres ved god vandkvalitet gen- nem reduceret tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer. Dette reguleres gennem vandområdeplanerne 2021-2027, som vil blive vurderet i afsnit 8.

Eksisterende forhold

Habitatområdet er placeret i Nordsøen, omtrent 2 km vest for Thor[..]de nær Nissum Fjord. Havbunden skråner generelt mod vest og har varierende dybder fra 12,5 til 25 meter. I den sydlige del af området er havbunden stejlere end i den nordlige del. Området er karakteriseret ved flere adskilte sandbanker samt tre små, spredte stenrev. Sandbankernes orientering relaterer tæt til de strøm- forhold, der dominerer i området, især den kraftige Jyllandsstrøm. Denne strøm bevæger sig fra syd mod nord langs Jyllands Vestkyst og påvirker således både formationen og bevægelsen af de mobile sandbanker (Miljøstyrelsen, 2021b). Beskrivelser af de marine naturtyper på udpegningsgrundlaget for H254 følger herunder.

Sandbanke (1110)

Sandbanker findes i to områder med dybder på 14-16 meter, hvor de strækker sig i en sydvest-nordøstlig retning og har en højde på cirka 4 meter. Deres ori- entering er påvirket af strømforholdene i området, hvor Jyllandsstrømmen, der løber fra syd mod nord langs Jyllands vestkyst, er dominerende. Disse sandban- ker er mobile og bevæger sig generelt mod nord på grund af den kraftige strøm. Epifaunaen tilknyttet sandbankerne er meget begrænset, med undtagelse af en enkelt lokalitet. På sandbankerne findes forskellige søstjerner, krabber, eremit- krebs og muslinger. Derudover er der observeret sandormehobe og enkelte rør fra havbørsteorme. Blandt infaunaen er havbørsteormen den mest artsrige i

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 51 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx området, efterfulgt af den stribede tallerkenmusling. Man ser også tanglopper, søpindsvin, lancetfisk og slimbændler. Kun få fisk er registreret ved sandban- kerne, herunder kutlinger, almindelig tunge, skrubbe, ising, tangnål og fløjfisk. Der eksisterer ingen flora på sandbankerne, hvilket kan tilskrives manglen på passende substrat for fastgørelse samt begrænset lys på grund af vanddybden (Miljøstyrelsen, 2021b).

Stenrev (1170)

Tre stenrev er blevet identificeret i habitatområdet på dybder ned til cirka 20 meter. Bundsubstraterne omkring stenrevene består af sand, grus og sten i vari- erende størrelser. Stenene i revene menes at være transporteret til området un- der den næstsidste istid, Saale Istiden. Epifaunaen knyttet til stenrevene inklu- derer forskellige polypdyr, søanemoner, sønelliker og dødningehåndkoraler. Der er desuden observeret spor (sifoner) fra muslinger samt en række forskellige krabber og eremitkrebs. Yderligere er der registreret søstjerner, havbørsteorme, bladmosdyr og havsvampen Kødsvamp. Fiskebestanden i området omfatter kut- linger, fløjfisk, ising, torsk og glyse. Der er ikke observeret vegetation, da lyset ikke når ned til de aktuelle vanddybder (Miljøstyrelsen, 2021b).

Vurdering af marine naturtyper

Der vil ikke forekomme direkte påvirkning af bundforholdene i Natura 2000-om- rådet N220, da projektområdet ikke overlapper med Natura 2000-området. Na- tura 2000-området er placeret ca. 900 meter fra indsejlingens vestlige afgræns- ning, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der vil opstå indirekte påvirkninger af de marine habitatnaturtyper ved sedimentspild og efterfølgende sedimentspred- ning. Den samlede oprenset mængde på maks. 1,5 millioner m³ forventes at medføre 3% spild og spredning af fint sediment. Undersøgelser af Kiørboe & Møhlenberg (1982) viser, at sand er hurtigt-udfældende og forventes at bund- fældes inden for en relativ kort afstand på 100 m. Rambøll (2025) har udført modeller for sandspredning og sedimentation fra kystnær sandfodring ved Thor[..]de Havn som en del af kystbeskyttelsen langs den Jyske Vestkyst. Modelleringen er baseret på en sandfodringskampagne på 1.500.000 m³, hvilket svarer til den samlede mængde for det ansøgte projekt over en 10-årig gyldighedsperiode. Resultaterne viser, at påvirkningerne primært finder sted nær fodringspositionerne og langs kysten, hvor lokale sedimentaflejringer observeres. Der er ikke registreret aflejringstykkelser, der overstiger 0,5 cm uden for fodringsområdet (Rambøll, 2025). Det vurderes der- for, at sandbankerne og stenrevene ikke vil blive påvirket af sedimentaflejring fra oprensning og bypass. Når det gælder sediment i vandsøjlen, forventes det, at der i en afstand af 3 km fra fodringslokaliteten vil være overskridelser af SSC-niveauet på 15 mg/l i op til ca. 12 timer i løbet af en samlet fodringsperiode på ca. 20 døgn, svarende til 2,5 % af perioden. Disse overskridelser vil ikke være kontinuerlige, men vil blive af- løst af perioder med lavere sedimentkoncentrationer. Ligesom for sedimentatio- nen på havbunden vil den forhøjede koncentration primært forekomme langs ky- sten, hvilket betyder, at der ikke vil være nogen påvirkning af sandbankerne og stenrevene.

Figur 6-3 Kort over aflejringstykkelsen af den fine sedimentfraktion (til venstre) samt varigheden af overskridelsen af SSC på 15 mg/l (til højre) for scena- riet med kystnær fodring ved rainbowing under dominerende nordgående strøm. Fra Rambøll (2025), s. 103 i Bilag 1 Hydralik.

Figur 6-3 viser spredningen af sediment i vandsøjlen samt sedimentation på havbunden i forbindelse med kystnær sandfodring. Figuren viser, at både sedi- ment i vandsøjlen og sedimentation på havbunden forekommer inden for ca. 1 km fra kysten. Da der ved bypass af oprensningssediment fra Thor[..]de ind- sejlingen er tale om en langt mindre årlige mængde og da mængderne i de en- kelte oprensningskampanger er endnu mindre, så vil der ikke ske en sediment- spredning og sedimentation i nærheden af Natura 2000 område N220.

Det vurderes dermed, at væsentlige påvirkninger kan udelukkes ved gen- nemførsel af projektet for Sandbanker (1110) og Stenrev (1170) i Natura 2000- området N220 Sandbankerne uden for Thor[..]de.

6.3.2 Vurdering af målsætninger

I Tabel 6-4 vurderes de overordnede og konkrete målsætninger for Natura 2000-området N220 baseret på ovenstående vurdering. Tabel 6-4 Oversigt over målsætninger for Natura 2000-området N220 med tilhørende vurderinger.

Målsætninger

Vurdering

Naturtyperne på udpegningsgrundla- get skal bidrage til at opnå gunstig Det vurderes, at naturtyperne på ud- pegningsgrundlaget kan opnå gunstig

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 53 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Målsætninger Vurdering bevaringsstatus på biogeografisk ni- veau. Målet er, at områdets stenrev (1170) og sandbanker (1110) med stærk ugunstig bevaringsstatus i den biogeografiske region sikres et arts- rigt plante- og dyreliv med forekomst af de for naturtypernes karakteri- stiske arter. bevaringsstatus såfremt projektet gennemføres. Desuden vil projektet ikke hindre, at områdets marine na- turtyper sikres med et rigt plante- og dyreliv. Den økologiske integritet for området sikres derudover ved god vandkvali- tet gennem reduceret tilførsel af næ- ringsstoffer og miljøfarlige stoffer, hvilket reguleres gennem vandområ- deplanerne. Det vurderes, at projektet ikke vil være til hinder for målopfyldelse i vandområdet 133 Vesterhavet, nord, hvor der ikke er et indsatsbehov for kvælstof. Den samlede forekomst af naturtyper i Natura 2000-området, uanset om de er kortlagt, skal være stabil eller i fremgang, såfremt de naturgivne for- hold giver mulighed for det. Projektets påvirkninger vurderes ikke at være af en sådan størrelse, at de vil påvirke den samlede forekomst af naturtyper, uanset om disse er kort- lagt. Derfor forventes disse at forblive stabile eller at være i fremgang, hvis projektet gennemføres. For de marine naturtyper henvises der til målsætningerne i vandområde- planen. Projektet er vurderet under vandom- rådeplanerne 2021-2027, hvor der i vandområdet 133 Vesterhavet, nord ikke er et indsatsbehov for kvælstof. Projektet vil derfor ikke være til hin- der for målopfyldelse såfremt det gennemføres.

For de marine naturtyper skal tilstand og areal være stabile eller i fremgang og bidrage til gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau. Gennemførelsen af projektet vil ikke påvirke tilstanden eller arealet af de marine naturtyper på biogeografisk niveau.

6.3.3 Kumulative effekter

Følgende kumulative projekter kan i samspil med det ansøgte projektets miljø- påvirkninger medføre kumulative effekter, der kan have en væsentlig effekt på nærtliggende Natura 2000-område N220.

Tidshori- sont Kumulative effekter Oprensning og klapning fra Thor[..]de Vest- havn I alt 80.000 5 år I forbindelse med klapning kan der forekomme en mindre forhøjet sedimentkoncentration om- kring klappladsen, hvilket er vurderet i klaptil- ladelsen. Afstanden til det nærmeste stenrev er 3,7 km. Det vurderes, at den store afstand til de kortlagte stenrev sikrer, at der ikke sker væsentlig påvirkning som følge af sedimente- ring på habitattypen ved klapning af 80.000 m³ på klapplads K_133_01. Desuden er områ- det meget dynamisk med bevægelse i de øver- ste sedimentlag, og at en vis grad af suspen- deret sediment allerede vil være naturligt i om- rådet. Derfor konkluderes det, at væsentlige påvirkninger kan udelukkes i Natura 2000- område N220 Sandbankerne ud for Thors- minde. Oprensning og bypass fra Thors- minde Vesthavn 50.000 m³ 10 år I forbindelse med oprensningen og bypass kan der forekomme en mindre forhøjet sediment- koncentration omkring oprensningsområdet og bypassområdet. Oprensningen foregår bag havnens dækkende værker, og spredningen vil derfor været i et afgrænset område og ikke medføre en væsentlig påvirkning på habitatna- turtyper og arter. Derudover vurderes det, at afstanden er tilstrækkelig stor til, at der ikke vil forekomme kumulative effekter, som væ- sentligt påvirker naturtyperne Sandbanke og Rev. Derfor konkluderes det, at væsentlige påvirkninger kan udelukkes i Natura 2000- område N220 Sandbankerne ud for Thors- minde. Kystbeskyttelse på den Jyske Vestkyst Ca. 5.000.000 m³ 5 år Spredningen af suspenderet sediment under oprensningen og bypass af sand fra indsejlin- gen til Thor[..]de Havn kan potentielt over- lappe med områder, hvor sedimentfaner fra kyst- og strandfodringskampagner forekom- mer. Derfor kan der midlertidigt opstå kumula- tive effekter i form af højere koncentrationer af sediment i vandsøjlen i havet. Den øgede på- virkning af SSC-niveauet vil dog være begræn- set, da det suspenderede sediment fra oprens- ning og bypass kun opstår midlertidigt og i væsentligt mindre mængder end ved de plan- lagte sandfodringskampagner. Det forventes,

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 55 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Kumulative pro- jekter Maks. mængde

Tidshori- sont Kumulative effekter at der kun i sjældne tilfælde være tidsmæssigt overlap mellem aktiviteterne. Derudover vur- deres det, at afstanden er tilstrækkelig stor til, at der ikke vil forekomme kumulative effekter, som væsentligt påvirker naturtyperne Sand- banke og Rev. Der vurderes derfor at væsent- lige påvirkninger kan udelukkes i Natura 2000-område N220 Sandbankerne ud for Thor[..]de.

6.3.4 Samlet vurdering

Samlet set vurderes det, at oprensning af indsejlingssektoren ved Thor[..]de Havn, og den efterfølgende bypass, ikke vil medføre væsentlige negative påvirk- ninger på de marine naturtyper, der indgår i Natura 2000-områdets udpegnings- grundlag. Dette er konkluderet på baggrund af: › Der ikke er nogen direkte påvirkning i Natura 2000-området › Habitatnaturtyperne på udpegningsgrundlaget vil ikke blive negativt påvir- ket på grund af afstanden til projektområdet. › Projektet vil ikke hindre, at marine naturtyper på udpegningsgrundlaget op- når og/eller opretholder en gunstig bevaringsstatus › Generelt vil projektet ikke være i strid med bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området, og områdets integritet vil blive opretholdt En Natura 2000-konsekvensvurdering ikke vil være nødvendig, da væsentlige påvirkninger kan udelukkes. 7 Bilag IV-arter Ifølge Habitatdirektivet skal medlemslandene indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter nævnt i direktivets artikel 12 og bilag IV, uanset om de befinder sig inden for eller uden for et Natura 2000-område. Disse dyrearter kaldes ofte bilag IV-arter og inkluderer et bredt udvalg af dyrearter. I Danmark er for eksempel alle hvaler klassificeret som bilag IV-arter. Beskyttelsen af dyre- arter omfattet af bilag IV indebærer et forbud mod: › Forsætlig indfangning eller drab › Forsætlig forstyrrelse, især under yngle- eller overvintringsperioden › Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder › Opbevaring › Transport mv.

Yngleområder defineres som de områder, der er nødvendige for dyrenes parring, fødsel eller opvækst af unger. Denne definition omfatter også nærliggende area- ler, som afkommet er afhængige af. Rasteområder er områder, der er afgørende for overlevelsen af enkeltindivider eller bestande, når dyrene hviler. Rasteområ- der er steder, hvor dyrene opholder sig for at hvile, sove eller overvintre, og hvor de kan være i større koncentrationer for at opfylde vigtige livsfunktioner. Både yngle- og rasteområder skal beskyttes, selv når de ikke er aktivt benyttet af de pågældende arter, hvis de anvendes løbende hvert år eller med års mel- lemrum. Hvis et projekt har indflydelse på nogen af de ovennævnte punkter, kan der ikke gives tilladelse, medmindre strenge undtagelsesbetingelser er op- fyldt. Desuden skal vurderingen af projektets potentielle indvirkning på bilag IV- arter fremgå af afgørelsen. Europa-Kommissionen har udarbejdet vejledning til tolkningen af artikel 12-be- skyttelsen og har introduceret muligheden for en mere fleksibel tilgang til be- skyttelse af yngle- eller rasteområder baseret på princippet om vedvarende øko- logisk funktionalitet. Denne tilgang giver en bredere økologisk forståelse af yngle- og rasteområder, idet beskyttelsen indebærer, at sådanne områder for bilag IV-dyrearter ikke må beskadiges eller ødelægges af ansøgte eller planlagte aktiviteter. Områder, der benyttes til fødesøgning, er kun beskyttede, hvis de også fungerer som yngle- eller rasteområder. Overordnet set skal det sikres, at den økologiske funktionalitet af bestands yngle- og rasteområder opretholdes på mindst samme niveau som tidligere. Vurderingen af økologisk funktionalitet bør tage udgangspunkt i en bred økolo- gisk betragtning af det samlede leveområde for en population af en given art, fremfor at fokusere på enkelte lokaliteter og delpopulationer. Det aktuelle projekt er placeret i den atlantiske marine region, hvor det er rele- vant at vurdere følgende bilag IV-arter (Tougaard, Sveegaard, & Galatius, 2021): › Marsvin › Hvidnæse › Øresvin › Vågehval

I de følgende afsnit vil der blive vurderet, om oprensning af sediment vil føre til: › Forsætligt drab og forstyrrelse › Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 57 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx

7.1 Marsvin 7.1.1 Eksisterende forhold Der er ikke udpeget specifikke yngleområder for marsvin i danske farvande, da kælvning under vand er en meget sjælden observation. De højeste forekomster af marsvin med kalve er dog blevet registreret langs den jyske vestkyst og i Bælthavet (Sveegaard, Nabe-Nielsen, & Teilmann, 2018) (se Figur 7-1). Yngle- perioden foregår i sommermånederne, og efter en drægtighedsperiode på 10-11 måneder vil hunnen føde en kalv.

7.1.2 Vurdering af påvirkninger

Som udgangspunkt skal det sikres, at yngleområder ikke påvirkes i en sådan grad, at marsvins økologiske funktionalitet svækkes. Den økologiske funktionali- tet indebærer, at yngle- og rasteområder skal bevares for at sikre marsvin be- standen mulighed for at nå eller opretholde en levedygtig bestandstørrelse samt potentialet for at opnå og bevare en gunstig bevarelsesstatus for hele arten. Derfor må menneskelig aktivitet ikke medføre beskadigelse af yngle- eller raste- områder, i henhold til artikel 12(1)(d) i Habitatdirektivet. Figur 7-1 Kort over observationer og fordelingen af marsvin (Phocoena phocoena) angivet med rød fra 2022 (Gilles, et al., 2023, p. 12)

7.2 Hvidnæse 7.2.1 Eksisterende forhold Hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris) er den næstmest almindelige hvalart i Danmark, efter marsvin. Denne art lever i de arktiske og tempererede dele af Nordatlanten og ses ofte omkring kontinentalskråningen, hvor der er en høj kon- centration af fødeemner (Kinze, 2024). I danske farvande er hvidnæsen mest udbredt i den nordlige Nordsø og Skagerrak, sandsynligvis omkring Norske Rende. Der sker jævnligt indvandringer til de indre danske farvande, inklusive indre Kattegat, og lejlighedsvis ind i Østersøen (DCE, 2008). Hvidnæsens yngle- biologi er ikke særligt godt dokumenteret, men det antages, at individerne, som opholder sig i den danske del af Nordsøen, tilhører samme ynglebestand som dem ved Skotland (Baagøe & Jensen, 2007).

Forsætligt drab og forstyrrelse af mar- svin Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller raste- område

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 59 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx

Figur 7-2 Kort over observationer og fordelingen af hhv. hvidnæse (White-beaked dolphin) angivet med blå, mens hvidskævning (white-sided dolphin) er an- givet med rød fra 2022 (Gilles, et al., 2023, p. 12).

Bestanden af hvidnæse i Nordsøen er blevet optalt i forbindelse med SCANS- undersøgelserne i 1994, 2005, 2016 og 2022 (Gilles, et al., 2023). Disse optæl- linger viser, at der er en stabil samlet population i Nordsøen på over 20.000 in- divider. Der eksisterer ikke et specifikt udbredelseskort for hvidnæse i forunder- søgelsesområdet, men kort over observationer og overvågningsindsatser indike- rer, at de oftest forekommer i den nord-nordvestlige del af Nordsøen og i mindre grad i de indre danske farvande, inklusive Kattegat (se Figur 7-2). I henhold til Atlas over danske pattedyr har der været hyppige observationer af hvidnæse i Kattegat i perioden 1984-2003 (Baagøe & Jensen, 2007). I 2024 blev det desuden fastslået, at arten sandsynligvis benytter danske farvande som yng- leområde. Derudover er der flere gange blevet observeret nyfødte kalve ved danske strande, hvilket tyder på yngleaktivitet i disse farvande. Nylige litteratur- gennemgange af tidlige obduktioner af hvidnæser har desuden afsløret, at flere individer med fostre er blevet fundet i Kattegat og Bælthavet. Dette understøtter antagelsen om, at arten benytter danske farvande som yngleområde (Alstrup, et al., 2024).

7.3 Øresvin 7.3.1 Eksisterende forhold Øresvin (Tursiops truncatus) er en kystlevende art, der optræder i spredte be- stande med periodiske knopskydninger fra sit udbredelsescentrum. Indtil 1950'erne var øresvinet ret almindeligt i den sydlige Nordsø, men efterfølgende trak arten sig tilbage mod den vestlige ende af Den Engelske Kanal. Siden be- gyndelsen af 1990'erne er øresvinet dog igen blevet set i Nordsøen (Kinze, 2013).

De øresvin, der findes i danske farvande, tilhører Nordsøens bestand, som ikke kan opdeles i separate nationale bestande. Det antages, at arten ikke har en fast ynglende bestand i danske farvande, men der er meget lidt viden om dens adfærd i disse områder. Den seneste optælling fra 2022, der omhandler Nordsø- ens øresvinsbestand, blev udført i forbindelse med SCANS-undersøgelserne (Gilles, et al., 2023). Optællingerne viser, at der ikke er registreret øresvin nær projektområdet, men at der er en stabil samlet population langs den østlige kyst i England. Der findes ikke et præcist udbredelseskort for øresvin, men kort over observationer og overvågningsindsatser indikerer, at de hyppigst forekommer langs den østlige og vestlige engelske kyst samt længere sydpå langs kysterne i Holland, Frankrig, Portugal og Spanien (se Figur 7-3). Yngle- og rasteområder for øresvin er generelt ukendte. Baseret på de nævnte SCANS-undersøgelser, hvor de fleste øresvin er observeret ud for den engelske østkyst og langs de sydlige kyster i Europa, vurderes det, at der ikke findes yngle- eller rasteområder i oprensningsområdet eller i nærliggende områder.

Forsætligt drab og forstyrrelse af hvid- næse Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller raste- områder

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 61 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx

Figur 7-3 Kort over observationer samt overvågningsindsats af øresvin i Nordsøen i 2022 (røde markeringer) (Gilles, et al., 2023, p.12).

7.3.2 Vurdering af påvirkninger

Oprensningsområdet i indsejlingssektoren ved Thor[..]de Havn samt det nær- liggende bypassområde er ikke vigtig for øresvin. Som andre marine pattedyr er øresvin sårbare over for undervandsstøj, især fra anlægsaktiviteter, der involve- rer nedramning af pælefundamenter, da dette genererer betydeligt høje lydtryk under vandet. Det skyldes, at øresvin bruger ekkolokalisering til både fødesøg- ning og kommunikation, og høreskader kan derfor være fatale for dem. Da aktiviteterne ikke medfører impulsstøj, men derimod lavfrekvent støj fra ind- vindingsfartøjet, vurderes det, at der ikke vil ske drab på individer. Det er mu- ligt, at øresvin vil midlertidigt forlade det område, der undergår oprensning, hvis de er til stede. Dog er området allerede præget af skibstrafik, hvilket gør, at øresvinene sandsynligvis har tilpasset sig tilstedeværelsen af både. Derfor kon- kluderes det, at der ikke vil være en forsætlig forstyrrelse af individerne. Forsætligt drab og forstyrrelse af øre- svin

7.4 Vågehval 7.4.1 Eksisterende forhold Vågehval (Balaenoptera acutorostrata) er den mest almindelige bardehval med en global bestand på mellem 700.000 og 1.400.000 individer (Kinze, 2024).

Denne art findes næsten overalt i verden, både langs kysterne og i åbent hav. Den observeres ofte i den nordlige del af Nordsøen og sporadisk i Skagerrak, som vist Figur 7-4. I Kattegat og andre deler af de indre danske farvande ses arten sjældent (Kinze, 2024; Baagøe & Jensen, 2007; Kyhn, et al., 2021; Gilles, et al., 2023). Hver sommer migrerer vågehvalerne ind i Skagerrak. Blandt de få observationer af vågehval i danske farvande mellem 2003 og 2022 er der regi- streret flest i maj, juni og juli. Der er aldrig blevet observeret vågehval i danske farvande fra februar til april (Naturbasen, 2007). I perioden fra 1984 til 2022 kendes der til færre end 15 observationer samt tre strandinger af vågehval i de indre danske farvande (Naturbasen, 2007; Baagøe & Jensen, 2007). Parring foregår om vinteren, hvor vågehvalerne opholder sig langs den sydlige del af den Amerikanske kyst (Naturbasen, 2007). Ungerne fø- des efter cirka 10 måneders drægtighed og dier i 4-5 måneder. De vågehvaler, der findes i danske farvande, tilhører Nordsøbestanden, som formodentlig også bevæger sig over en større del af Nordatlanten i forbindelse med, føde- og re- produktionsvandringer. Da vågehvaler er sjældne i danske farvande, er der ge- nerelt meget lidt viden om artens adfærd og sæsonmæssige variationer i fore- komsten (Kyhn, et al., 2021). Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller raste- område

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 63 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx

Figur 7-4 Kort over observationer samt overvågningsindsats af vågehvaler i Nord- søen i 2022 (røde markeringer) (Gilles, et al., 2023, p. 14)

7.4.2 Vurdering af påvirkninger

Det er essentielt at sikre, at yngleområder ikke påvirkes i en grad, der svækker vågehvalens økologiske funktionalitet. Den økologiske funktionalitet indebærer, at yngle- og rasteområder skal bevares for at sikre vågehvalbestanden en mu- lighed for at nå eller opretholde en levedygtig størrelse samt opnå og opretholde en gunstig bevaringsstatus for hele arten. Menneskelig aktivitet må derfor ikke medføre beskadigelse af yngle- eller rasteområder, i overensstemmelse med ar- tikel 12(1)(d) i Habitatdirektivet. Oprensningen i indsejlingssektoren og bypass ved Thor[..]de Havn vil ikke have en sådan karakter, at det kan forårsage drab på vågehvaler. Givet den be- grænsede forekomst af vågehvaler vurderes det ikke, at projektet vil medføre forsætlig forstyrrelse af dem. Derfor konkluderes det, at den økologiske funktio- nalitet for arten vil blive bevaret. Forsætligt drab og forstyrrelse af våge- hval

8.1 Eksisterende forhold Projektområdet ligger i vandområde 133 Vesterhavet, nord (se Figur 8-1), og der kan derfor forekomme sedimentspild og spredning af sediment og miljøfar- lige forurenede stoffer i forbindelse med projektet, hvilket kan påvirke vandom- rådets kvalitetselementer og målopfyldelsen.

Vandområde 129 Nissum Fjord, ydre, samt vandområde 218 Vesterhavet 12 sø- mil er ikke inkluderet i denne vurdering, idet vandområde 129 er placeret i Nis- sum Fjord, hvor slusen holdes lukket under oprensningen, og der forventes der- for ikke at forekomme spredning af sediment og miljøfarlige forurenede stoffer ved oprensningen og bypass. Vandområde 118 vurderes at ligge i en afstand, hvor der ikke forventes nogen påvirkning. Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller raste- område

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 65 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx

Figur 8-1 Kortet viser vandområder nær projektområdet ved Thor[..]de Havn.

Den økologiske tilstand i kystvandene på den Jyske Vestkyst vurderes på bag- grund af koncentrationen af fytoplankton, sammensætning af bentiske inverte- brater og individtæthed samt forekomsten af nationalt specifikke stoffer. For hver af disse parametre vurderes den økologiske tilstand ud fra en række velde- finerede kriterier. Der opereres med følgende kategorier: › Høj tilstand › God tilstand › Moderat tilstand › Ringe tilstand › Dårlig tilstand › Ukendt tilstand

Kvalitetselement

Økologisk og kemisk tilstand

Fytoplankton

Moderat økologisk tilstand

Bentiske invertebrater

God økologisk tilstand

Nationalt specifikke stoffer*

God økologisk tilstand

Samlet økologisk tilstand

Moderat økologisk tilstand

Kemisk tilstand**

Ikke-god kemisk tilstand

Tabel 8-2 Økologisk og kemisk tilstand i henhold til høringsversionen for genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 (Ministeret for Grøn Trepart, 2025).

Kvalitetselement

Økologisk og kemisk tilstand

Fytoplankton

Moderat økologisk tilstand

Bentiske invertebrater

God økologisk tilstand

Nationalt specifikke stoffer*

Ikke-god økologisk tilstand

Samlet økologisk tilstand

Moderat økologisk tilstand

Kemisk tilstand**

Ikke-god kemisk tilstand * Den økologiske tilstand vurderes for stoffer for hvilke, der er fastsat nationale miljøkvali- tetskriterier. ** Den kemiske tilstand vurderes for stoffer optaget på EU's liste over prioriterede stoffer.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 67 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx

8.2 Målsætning Såvel de gældende vandområdeplaner for 2021-2027 som høringsversionen af genbesøget af disse planer forpligter sig til, at vandområdet skal opnå både god økologisk tilstand og god kemisk tilstand senest ved udgangen af 2027. Målsæt- ningen er ikke opfyldt på nuværende tidspunkt, og eventuelle påvirkninger af miljøtilstanden må ikke være til hinder for at vandområdet når målopfyldelsen.

Derfor må der ikke ske forringelse af vandområdets aktuelle tilstand, herunder forringelse af de enkelte kvalitetselementer.

8.3 NOVANA – Det Nationale Overvågningsprogram Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) overvå- ger tilstanden i vandmiljøet og naturen i prioriterede områder i henhold til de politisk fastsatte økonomiske rammer. Miljøstyrelsens overvågning af havet og fjordene dokumenterer forholdene i kystvandområderne, hvilket muliggør en vurdering af udviklingen over tid og om det marine miljø lever op til nationale og internationale mål. Denne overvågning danner grundlag for beregningen af den nødvendige indsats for at opfylde målsætningerne i vandområdeplanerne for 2021-2027.

Der findes ikke nogen målestationer, der indsamler data om havpattedyr i nær- heden af Thor[..]de Havn. Den tætteste målestation findes ved Thyborøn Havn. I Nissum Fjord ligger fem målestationer for ålegræs (NFBV45, Transekt nr. 45, NFBV41, Transekt nr. 41, NFBV40, Transekt nr. 40 syd, NFBV37 & NFBV05, Transekt nr. 5). Derudover ligger der også en målestation for nærings- stoffer og klorofyl i vand samt hydrografiske profilmålinger (Bøvling Fjord (stati- onsnr. RKB21)). I den sydlige del af Nissum Fjord findes en målestation for mil- jøfarlige forurenende stoffer (MFS) i fisk (RKB-NF24 (stationsnr. [telefon])) samt en målestation for hydrografiske profilmålinger i iltsvindsprogram (fjorde/kystvande) (Nissum Fjord (stationsnr. RKB24)). I Vesterhavet ligger en målestation, hvor der undersøges for habitatnaturtyper (Thor[..]de habitat) som fauna på sandbund og blød bund inden for habitatna- turtyper. Syd for denne målestation ligger måler på miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i sediment (RKB-VE-Thors-N (stationsnr. [telefon])). Disse måle- stationer er alle vist i nedenstående Figur 8-2. Overvågningsstatio- ner

Figur 8-2 Kortet viser nærliggende NOVANA overvågningsstationer ved projektområ- det i Thor[..]de Havn (MiljøGIS, 2025)

Vurdering

Under oprensningen og bypass kan der frigives miljøfarlige forurenende stoffer, som spredes med strømmen. Tabel 3-1 viser, at indholdet af miljøfarlige stoffer i det oprensede sediment ligger under Klapvejledningens nedre aktionsniveau.

8.4 Metode til beregning af frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer Der er i forbindelse med vurderingerne af påvirkninger af økologisk tilstand for national specifikke stoffer og kemisk tilstand for EU prioriterede stoffer foretaget en beregning af frigivelse til vandfasen. Beregningen er kun foretaget for de stoffer, der er årsag til ikke god økologisk tilstand og for ikke god kemisk til- stand.

Der er anvendt maksimale værdier og for de værdier, hvor stoffet ikke er målt over detektionsgrænsen er detektionsgrænsen valgt. Tabel 8-3 giver en oversigt over de parametre, der er anvendt i beregningerne. Overordnet set er beregnin- gerne foretaget for selve oprensningen (se Tabel 8-4) og dernæst for bypass (se Tabel 8-5). Derved medtages den frigivelse, der kommer som følge af oprens- ningen sammen med frigivelsen fra bypass aktiviteten. Alle beregninger er foretaget på samme måde, hvorfor der kun vil blive gennem- gået beregningen for cadmium.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 69 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Tabel 8-3 Parametre anvendt i beregningen af frigivelse af stoffer til vandfasen Parameter Værdi Enhed Beregning Maksimal oprensnings volumen pr. dag

4.000 m³/døgn Forudsætning Vanddybde i oprensningsområdet 5 m DVR90 Forudsætning Vanddybde i bypassområdet 4,5 m DVR90 Forudsætning Våddensiteten ρ 2.000 kg/m³ Forudsætning Vandindhold i sedimentet 0,35

Forudsætning

Spid rate

0,05

Forudsætning

Maksimal spildrate

3,01 kg TS/s (4.000*2000*(1 -0,35)*0,05) /(24*3600) Arbejdstid pr. døgn 28.800 s Forudsætning 8*[postnr by] mængden 86.667 kg TS /døgn 3,01*28.800 Tidevandsamplitude 0,23 m Forudsætning Oprensnings areal 50.200 m² Forudsætning Fluks af vand volumen 12.4 timer 23.092 m³ 0,23*50.200 Flow ud og ind af havnen (Q) 0,52 m³/s 23.092/12,4/36 00 Vandvolumen i indsejlingen 251.00 0 m³ 5*50.200 Plume length (m) 5 m Forudsætning V1 - Strømhastighed 0,24 m/s Forudsætning Q1 - Oprensning 6 m³/s 5*5*0,24

Q2 - Bypass

5,4 m³/s 4,5*5*0,24

Tabel 8-4 Beregningen af frigivelse af cadmium til vandfasen ved oprensning Oprensning Værdi Enhed Beregning Maksimal koncentration for Cd 0,3 mg/kg TS Forudsætning: Analyse af sediment Frigivelsesrate for Cd 0,003

Forudsætning

Spild rate for Cd

0,0031 mg/s 3,010,30,003 Spild koncentration D1 og D2*

0,00547 µg/l Se * Spild koncentration

0,0005 µg/l 0,0031/6 IFF 0,03 µg/l Forudsætning Resulterende koncen- tration 0,036 µg/l 0,00547+0,0005+0,03 *I område D1 og D2 beregnes den maksimale spild som den akkumulerede spil over 13 døgn. Dette medfører, at der for hvert døgn frigives mere og mere cadmium til vandfasen indtil den maksimale frigivelse afsluttes ved afslutning af oprensning af inderhavnen.

0,00057 µg/l 0,0031/5,4 IFF (resulterende kon- centration fra oprens- ningen)

0,036 µg/l Se Tabel 8-4 Resulterende koncen- tration fra oprensning og bypass. 0,037 µg/l 0,00057+0,036

I vurderingerne i afsnit 8.5.3 og 8.6 er maksimumsværdien anvendt.

8.5 Vurdering af påvirkning på vandområdets økologiske tilstand I følgende afsnit vurderes potentielle påvirkninger på de enkelte kvalitetsele- menter for vandområde 133 Vesterhavet, nord. Der vurderes på fytoplankton, sammensætning af bentiske invertebrater og individtæthed samt forekomsten af nationalt specifikke stoffer.

8.5.1 Fytoplankton

Ved oprensning og bypass og dermed ophvirvling og spredning af sediment, kan der frigives næringsstoffer til vandfasen, som kan give anledning til algeopblom- string og dermed påvirke fytoplanktonkoncentrationen i vandet. Under optag- ning kan der frigives næringssalte fra sedimentet til vandfasen, der kan stimu- lere væksten af planktonalger (som klorofylkoncentrationen er et mål for). I vandområdeplanen 2021-27 er der for vandområde 133 Vesterhavet, nord an- givet en statusbelastning og en baseline belastning 2027 på henholdsvis 73,1 og 71,7 tons/år. Da der ikke er tale om nyt sediment men optagning og bypass af sediment, der transporteres langs kysten vil der ikke blive tilført kvælstof til vandområdet. Der kan dog blive frigivet en lille smule kvælstof i forbindelse med oprensningen og bypass, hvilket helt lokalt kan medføre en lille stigning i kloro- fyl-a omkring oprensningen og bypass. En overordnet vurdering af de forventede størrelsesordener for frigivelsen af klo- rofyl-a kan findes i Håkanson & Eklund (2010) (se Figur 8-3). Relationerne her er afhængige af saltholdigheden, og ved en saltholdighed på cirka 32 PSU er klo- rofyl-a/N total-forholdet omkring 0,008. Når der oprenses og bypasses vil det medføre en frigivelse af Total N i vandfasen. Klorofylværdien, der repræsenterer hele vandområdet, og som er beregnet ud fra data for samtlige stationer, der hører til vandområde 133 er 7 µg/l. P.t er til- standen vurderet til moderat økologisk tilstand i forhold til kvalitetselementet

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 71 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx fytoplankton. Det er vurderet, at med en minimumsstrøm på 0,1 m/s vil bidra- get fra oprensning og bypass nærme sig nul og ikke være målbar. Tabel 8-6 Grænseværdier for klorofyl a i vandområde 133, Vesterhavet nord.

Klorofyl a, µg/l Vandom- råde Refe- rence- værdi Grænse høj/god Grænse god/mode- rat Grænse mo- derat/ringe Grænse ringe/dårlig 133, Ve- sterhavet Nord 3 4,5 6,8 10,2 20,5

Konsekvenserne af oprensning og bypass af sedimentet for næringsstofindholdet i vandsøjlen anses derfor for at være minimale. Det forventes således, at der ikke vil være nogen væsentlig indvirkning på koncentrationen af næringsstoffer i vandsøjlen.

Figur 8-3 Plot af feltmålinger der angiver klorofyl-a/Total N forholdet ved forskellige saltholdigheder. Plottet viser bedst regression fro saltholdigheder enten over eller under tærskelværdien på 10 PSU (Håkanson & Eklund, 2010, p. 419)

I forbindelse med oprensningen og bypass kan der opstå et øget iltforbrug, som følge af nedbrydningen af det organiske stof i sedimentet. Der er aldrig registre- ret iltsvind i Vesterhavet, hvilket blandt andet skyldes den manglende lagdeling i

8.5.2 Bentiske invertebrater

I 2018 udførte Rambøll (2025) 21 sediment- og bundfaunaprøver fra to stræk- ninger, nemlig Trans – Thor[..]de og Thor[..]de – Husby, samlet benævnt prøvetagningsområdet Thor[..]de. I dette område blev der identificeret i alt 245 dyr (816 individer pr. m²) fordelt på 23 arter. Havbørsteorme dominerede denne individtæthed kraftigt, hvor Magelona mirabilis udgjorde 49 % af alle ob- serverede individer. Kilemuslingen (Donax vittatus) havde det næststørste antal individer med 9 %. Biomassen blev primært domineret af almindelig sømus (Echinocardium cordatum, 51 %), smuk trugmusling (Mactra stultorum, 31 %) og kilemuslingen (Donax vittatus, 13 %), som tilsammen udgjorde 95 % af den samlede biomasse (g tørvægt) i prøvetagningsområdet. Opgravningen og bypass af sediment vil påvirke bentiske invertebrater (bund- fauna) i oprensningsområdet og bypassområdet samt potentielt i de nærlig- gende områder. Organismerne inden for selve oprensningsområdet vil blive fjer- net og vil ikke overleve. Organismerne i bypassområdet vil blive tildække der hvor sedimentet aflejres. Desuden kan materiale, der spildes under oprensning- og bypassarbejdet og sedimenteres i dets umiddelbare nærhed, begrave og dræbe bundfaunaorganismer. Mulige effekter af sedimentspredningen er vurde- ret i det følgende afsnit. I forbindelse med oprensning og bypass kan sedimentfaner med høje koncentra- tioner af suspenderet stof potentielt påvirke lysindtrængning i vandsøjlen, hvil- ket kan resultere i ændringer i lystilgængeligheden for bentiske invertebrater. Ifølge en model for sedimentspredning i forbindelse med kystfodring langs den Jyske Vestkyst, udført af Rambøll (2025), forventes sedimentfaner med koncen- trationer af suspenderet sediment over 10 mg/l og 50 mg/l primært at fore- komme inden for dybderne 0-6 meter. Disse tærskler er baseret på erfaringer fra tidligere projekter, herunder Nordstream 2, og forventes kun at blive over- skredet i kortvarige perioder. Det skal bemærkes, at situationen ikke adskiller sig væsentligt fra de naturlige koncentrationer af suspenderet sediment, som kan observeres under kraftige storme i området. De naturlige koncentrationer af suspenderet sediment, der frembringes af bølger på Vestkysten, kan være betydelige og nå op til ca. 185 mg/l ved store bølgehøjder uden for swash-zonen. Da er der tale om lagt mindre mængde sediment i forbindelse med oprensning i indsejlingen til Thor[..]de og bypass syd for indsejlingen vil koncentrationen af suspenderet sediment være endnu mere begrænset.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 73 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Efter arbejdet afsluttes, vil bundfaunaen i de berørte områder kunne genetable- res ved, at larver fra uforstyrrede områder sætter sig i området, samt ved at voksne mobile individer migrerer ind fra uforstyrrede områder. Denne proces vil sikre genetablering af bundfaunaen i oprensning- og bypassområdet. Baseret på erfaringer fra en række danske og internationale undersøgelser om effekter af gravearbejde i marine områder, forventes det, at bundfaunaen i op- rensningsområdet vil kunne genetableres inden for 1-2 år efter arbejdsophøret, med tilsvarende artsrigdom og artssammensætning som før oprensningen (Foden, Rogers, & Jones, 2011; Powilleit, Kleine, & Leuchs, 2006; COWI & DHI, 2001; Kiørboe & Møhlenberg, 1982). Dog er der eksempler på gravearbejder, der har medført ændringer i bundfaunasamfundets artsrigdom og artssammen- sætning i forhold til forholdene før påvirkningen (Petersen, 2018), så det kan ikke helt udelukkes, at dette også kan ske i oprensningsområderne. Det er blevet påvist, at bundfaunaorganismer ikke påvirkes af kortvarige forhø- jede koncentrationer af suspenderet materiale, der opstår under oprensning (Essink, Tydeman, De Koning, & Kleef, 1986; Lisbjerg, Petersen, & Dahl, 2002). For eksempel er det dokumenteret, at østers ikke påvirkes af suspenderet sedi- ment ved koncentrationer op til 300 mg/L i op til 12 dage, og at blåmuslinger ikke påvirkes af kontinuerlig eksponering for koncentrationer helt op til 19.000 mg/L i samme periode (Wilber & Clarke, 2001). Desuden fandt (Essink, 1999), at voksende filtrerende muslinger først blev påvirket ved koncentrationer over 250 mg/L. Disse koncentrationer vil kun forekomme i nærheden af indvindings- fartøjet og vil falde hurtigt efter, at anlægsfasen er afsluttet. Derfor vurderes det, at bundfaunaorganismer ikke vil blive påvirket af suspenderet sediment. Bundfaunaen kan dog blive begravet af sediment, der spredes under oprensnin- gen og bypass, hvilket i værste fald kan føre til dødelighed. Muligheden for at overleve afhænger af artens evne til at grave sig op gennem det aflejrede sedi- ment og genetablere forbindelsen mellem dyrets gangsystemer og sediment- overfladen. Dødelige effekter opstår, når sedimentationsraten overstiger den ha- stighed, hvormed dyrene kan grave sig op gennem det aflejrede materiale. Tabel 8-7 Tærskelværdierne for sedimentationsrater af finkornet materiale, som er dødelige for forskellige arter af bundfauna, er blevet fastlagt i laboratoriet (Essink, 1996; Essink, 1999). Sedimentationsraten er angivet i cm pr. må- ned, men denne er blevet omregnet til kg pr. m² pr. måned af tekniske år- sager relateret til modellen.

Art

Sedimentationsrate

(cm/måned)

Sedimentationsrate

(kg/m²/måned) *

Børsteormen Pygospio elegans

4,7 61 Sandmusling (Mya arenaria) 5,1 66 Sandorm (Arenicola maritima) 11,2 146 Østersømusling (Macoma balthica) 15,5 202 Børsteormen Heteromastus fili- formis >15,5 >202 Hjertemusling (Cerastoderma glaucum) 18 234 Børsteormen Nephtys hombergi > 36 >468 *Omregnet fra sedimentationsrate i cm/måned (1 cm = 13 kg/m2 [forudsætning: masse- fylde af sediment 2,6 og porøsitet = 0,5]).

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Essink (1996) og Essink (1999) har bestemt sedimentationsrater, der er døde- lige for forskellige bunddyr (se Tabel 8-7). Modelleringer af sandspredning og sedimentation fra kystnær sandfodring ved Thor[..]de viser, at spredningen af sedimenter udenfor fodringsområdet ikke vil medføre aflejringstykkelser, der overstiger ca. 0,5 cm2 (Rambøll, 2025) (se Figur 6-3). Sammenlignes dette med effektværdierne i Tabel 8-7 ses, at den modellerede sedimentation fra kyster- oderingen er mindre end de sedimentationsrater, der er dødelige for bundfauna- organismer. Det ses også at sedimentationsraterne ligger betydeligt under ef- fektniveauerne for børsteorm, der helt dominerer bundfaunaen i området, her- under Magelona mirabilis. Hertil skal det bemærkes, at den modellerede sedi- mentation er væsentligt større end det ansøgte projekts maksimale årlige op- rensning på 250.000 m³. Det vurderes hermed, at der ikke vil være risiko for, at der forekommer dødelige effekter fra sedimentspredningen på bundfaunaen. Flere studier har vist, at sedimentationsrater, der ligger under de dødelige ni- veauer, kan have en "stimulerende" effekt på bundfaunaen. Det er dokumente- ret, at det organiske stof i det spildte materiale kan øge fødeudbuddet for bund- faunaen, som befinder sig nedstrøms oprensningsområderne, hvor materialet bundfældes. Dette kan føre til en midlertidig stigning i individtætheden, antallet af arter samt biomassen af især detritusædere, som er bunddyr, der ernærer sig af dødt organisk materiale på sedimentoverfladen. Det er desuden blevet obser- veret, at individtætheden, antallet af arter og biomassen falder tilbage til ni- veauerne for den oprindelige påvirkning (COWI & DHI, 2001; Kiørboe & Møhlenberg, 1982). Derfor er det muligt, at der kan opstå en midlertidig stigning i individtætheden, antallet af arter og biomassen af bundfaunaorganismer i visse dele af de påvirkede områder. Det vurderes derfor, at projektet, hvor der oprenses og sker bypass vil være langt mindre indgribende end kystfodringen og dermed ikke forhindre, at mål- sætningerne om god økologisk tilstand mht. bundfauna kan opretholdes.

8.5.3 Nationalt specifikke stoffer

Under oprensning og bypass kan miljøfarlige forurenende stoffer frigives fra se- dimentet, når det forstyrres af sugefoden og der køres med overløb samt når det transporteres gennem vandsøjlen. Disse miljøfarlige forurenende stoffer, der er nationalt specifikke, har potentiale til at påvirke den økologiske tilstand. Ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027 er vandområdet i god økologisk tilstand, hvad angår nationalt specifikke stoffer, hvilket betyder, at ingen af disse stoffer overskrider miljøkvalitetskravene (MKK) i området. Derimod viser høringsversionen for genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027, at vand- området ikke er i god økologisk tilstand med hensyn til nationalt specifikke stof- fer, da der sker en overskridelse af MKK for arsen og krom i biota og sediment samt vanadium i sediment (se Tabel 8-8 og Tabel 8-9).

2Resultater for gennemførelse af én fodringskampagne svarende til kystnær fodring med 1.500.000 m³ over en strækning på ca. 5 km, og en varighed på maks. 70 dage (Rambøll, 2025).

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 75 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Det skal bemærkes, at nærværende ansøgning ikke har analyseret for vana- dium, da stoffet ikke har oprindelse i havne og derfor ikke betragtes som rele- vant for klap (se afsnit 3.1). Her anvendes i stedet en målt koncentration fra 2022 fra målestationen [telefon], der er placeret syd for Nymindegab ca. 65 km i fugleflugtslinje fra projektområdet (MiljøGIS, 2025). I det følgende afsnit vil hvert enkelt stof blive vurderet. Tabel 8-8 Målte koncentrationer af overskredet nationale specifikke stoffer i sediment i vandområde 133, Vesterhavet nord sammenholdt med miljøkvalitetskrav (MKK) for sediment.

Sediment

Nationalt specifikke stoffer Målt koncen- tration Målt koncentration i vandområdet MKK mg/kg TS

Arsen, Ar 1,42 5* 0,4** (-) Krom, Cr 1,59 14,7* Krom VI: 9,2** (-) Vanadium, V

11,8* 0,42** (23,6)*** *Målt koncentration i sediment i vandområde 133 Vesterhavet nord, jf. høringsudkastet til genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027. **Miljøkvalitetskrav i sediment jf. høringsudkastet til genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027 ***Miljøkvalitetskrav i sediment jf. gældende vandområdeplaner 2021-2027

µg/kg VV µg/l Arsen, Ar 2300 33 2,36 2+0,6** 2+1,1** Krom, Cr 470 365 0,76 2,5 85 *Miljøkvalitetskrav i biota jf. høringsudkastet til genbesøg af vandområdeplanerne 2021- 2027 **her er det generelle kvalitetskrav (0,6 µg ug/l) og maksimumkoncentrationen (1,1 µg ug/l) tillagt den naturlige baggrundskoncentration (2 µg ug/l).

Arsen

Der er således overskridelse af arsen i sedimentet fra ovenstående målinger jf. Tabel 8-8 og fra tilstandsvurderingen jf. vandområdeplanerne 2021-2027.

I FAQ 43 står (Miljøstyrelsen, 2025):

”For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør miljømyn- digheden derudover kun tillade en beregnet gennemsnitlig årlig stigning af kon- centrationen i sedimentet som følge af en udledning på mindst mulig og ikke mere end 1% af værdien for miljøkvalitetskravet for sediment.” I FAQ 44 står (Miljøstyrelsen, 2025): ”Beregningen af koncentrationsstigningen i sedimentet foretages på grundlag af den årligt udledte stofmængde. Spredningen af stoffet i overfladevandet antages at ske jævnt fordelt over bunden på et afgrænset areal i de øverste 3-5 cm” Indholdet af arsen er i forvejen målt til 5 mg/kg TS i sediment i det pågældende vandområde. Den gennemsnitlige koncentration i det opgravede sediment er 1,42 mg/kg TS. Hvis man tager højde for, at der spildes 3% sediment i forbin- delse med oprensningen, og at sedimentet fordeles jævnt i påvirkningszonen3, vil der forekomme en resulterende koncentrations på 4,96 mg/kg TS. Da der ikke er tale om en stigning, men et fald i koncentration betyder det, at udlednin- gen af arsen overholder retningslinjerne fra FAQ 43. Der er foretaget en beregning af, hvor meget, der frigives til vandfasen på bag- grund af den maximale koncentration. Der frigives 2,36 µg As/l i forbindelse

3 Det område, der, ud over selve fodringszonen, potentielt påvirkes af en sedimentation på mere end 0,5 cm på havbunden som følge af en sandfodring (Rambøll, 2025).

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 77 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx med oprensning og bypass. Den nuværende miljøkvalitetskrav for arsen er 2,6 µg As/l hvilket betyder at miljøkvalitetskravet overholdes.

Krom

Indholdet af krom ligger under MKK og vil således ikke medføre tilstandsforrin- gelse ved gennemførsel af projektet. Da krom er overskredet i vandområdet i biota er der foretaget beregning af, hvor meget, der frigives til vandfasen på baggrund af den maximale målte koncentration. Beregningen viser en frigivelse på 0,73 µg Cr/l. Miljøkvalitetskravet for vand er 3,4 µg Cr/l. Det kan således konstateres at krom ikke medføre en overskridelse af miljøkvalitetskravet for vand og som følge af FAQ 50 (Miljøstyrelsen, 2025) at der således kan konklu- deres at en frigivelse ikke medfører en koncentrationsstigning i biota.

Vanadium

I sedimentet i vandområdet er vanadium målt til en koncentration af 11,8 mg/kg TS, hvilket ligger over den fastsatte MKK i høringsudkastet på 0,42 mg/kg TS. Ifølge den gældende bekendtgørelse nr. 796 af 13/06/2023 er MKK for sediment imidlertid 23,6 mg/kg TS, hvilket betyder, at den målte vanadiumkoncentration falder inden for den tilladte grænse i henhold til gældende lovgivning. Det er også vigtigt at bemærke, at denne måling er gennemført ved målestation [telefon], som er beliggende syd for Nymindegab, cirka 65 km i fugleflugt fra Thor[..]de Havn (MiljøGIS, 2025). Denne afstand er betydelig i forhold til pro- jektområdet, hvilket indikerer, at eventuelle påvirkninger fra havnen vil være minimale. Samlet set vurderes det, at vanadium ikke vil medføre en tilstandsforringelse ved gennemførelsen af projektet. Dette skyldes, at vanadium ikke har sin oprin- delse i havnemiljøer, men snarere anvendes i produktion af legeringsstål. Desu- den overskrides MKK ikke ifølge gældende lovgivning. Desuden vil der ikke tilfø- res nyt sediment til vandområdet, men sedimentet føres blot forbi havneindsej- lingen. Det vurderes derfor, at projektet, hvor der oprenses og sker bypass ikke vil for- hindre, at målsætningerne om god økologisk tilstand mht. nationalt specifikke stoffer kan opretholdes.

8.5.4 Delkonklusion

Det vurderes, at de påvirkninger på vandmiljøet som oprensning og bypass medfører vil være lokale og kortvarige, og at de dermed ikke vil ændre på vand- områdets nuværende tilstand og mulighed for at opfylde god økologisk tilstand.

8.6 Vurdering af påvirkning på vandområdets kemiske tilstand Miljøfarlige forurenende stoffer (EU-prioriterede stoffer) Oprensning af sediment i indsejlingen og bypass kan potentielt påvirke den ke- miske tilstand i vandområde 133 Vesterhavet, nord ved spredning af EU- prioriterede stoffer, når sedimentet frigives ved oprensning.

Octylphenoler

0,001975 0,001179

Tabel 8-11 Målte koncentrationer af overskredet EU-prioriterede stoffer i biota i vand- område 133, Vesterhavet nord, sammenholdt med miljøkvalitetskrav (MKK), maksimal frigivet koncentrationer, generelle kvalitetskrav og mak- simum koncentrationer for andet overfladevand Biota Andet overfladevand EU prioriterede stoffer Målt kon- centration i vandområ- det MKK Maksimal frigivet koncen- tration Gene- relt kvali- tets- krav Maksi- mum kon- centration

µg/kg VV µg/l Bromerede flam- mehæmmere, sum af BDE 28, 47, 99, 100, 153, 154 0,01326 0,0085*

Σ =0,014 Kviksølv, Hg 335,7 20* 0,003

0,07 Nikkel, Ni 560 450** 0,94 8,6 34

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 79 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Biota Andet overfladevand Cadmium, Cd 150 18** 0,04 0,2 0,45 *Miljøkvalitetskrav i biota jf. gældende vandområdeplanerne 2021-2027 **Miljøkvalitetskrav i biota jf. høringsudkastet til genbesøg af vandområdeplanerne 2021- [postnr by] Octylphenoler i sedimentet er blevet overskredet i vandområdet med en målt koncentration på 1,975 µg/kg TS. Octylphenoler er ikke blevet målt i det nuvæ- rende projekt, da stoffet ikke har oprindelse i havne og derfor ikke betragtes som relevante for oprensning og bypass. Endvidere skal det bemærkes, at oc- tylphenoler ifølge høringsversionen for genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 ikke længere er grund til dårlig kemisk tilstand i vandområdet og ikke længere med på listen over stoffer der vurderes i forbindelse med økologisk tilstand. Octylphenoler er blevet målt i målestation [telefon], som også ligger syd for Hvide Sande Havn, cirka 65 km i fugleflugt fra Thor[..]de Havn. Det vurderes derfor, at det er yderst usandsynligt, at projektet vil resultere i en overskridelse af MKK for octylphenoler. Det vurderes dermed, at octylphenoler ikke vil medføre tilstandsforringelse ved oprensning af sediment i vandområdet.

BDE

BDE i biota er overskredet i vandområdet med en målt koncentration på 0,01326 µg/kg VV. I den nuværende ansøgning er BDE ikke blevet målt, da stof- fet ikke har oprindelse i havne og derfor ikke anses som relevant i forhold til klap. Ifølge høringsversionen for genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 er BDE ikke længere grund til dårlig kemisk tilstand i vandområdet og ikke læn- gere med på listen over stoffer der vurderes i forbindelse med økologisk tilstand. Målestationen, hvor der er registreret en overskridelse af MKK i vandområde 133, Vesterhavet nord, er placeret syd for Hvide Sande Havn. Det vurderes der- for som meget usandsynligt, at projektet vil føre til en overskridelse af MKK for BDE. Det vurderes dermed, at BDE ikke vil medføre tilstandsforringelse ved op- rensning af sediment i vandområdet.

Kviksølv

Indholdet af kviksølv ligger under detektionsgrænsen på 0,010 mg/kg TS. I den gældende vandområdeplan er den dog overskredet for biota. Der er foretaget en beregning af frigivelsen under oprensning og bypass, med en koncentration på 0,01 mg/kg TS, og det viser sig at kviksølvkoncentrationen i vandfasen ikke overskrider maksimumskoncentrationen i vandfasen (0,003 µg/l med 0,07 µg/l). Maksimumskoncentrationen overholdes hermed en faktor 22. Endvidere skal det bemærkes, at kviksølv ifølge høringsversionen for genbesøget af vandområde- planerne 2021-2027 ikke længere er grund til dårlig kemisk tilstand i vandområ- det og ikke længere med på listen over stoffer, der vurderes i forbindelse med kemisk tilstand i vandområdet.

Nikkel

Nikkel i biota er overskredet i vandområdet, og der er målt en gennemsnitlig koncentration på 0,96 mg/kg TS i sedimentet. Der er foretaget en beregning af, hvor meget, der frigives til vandfasen på baggrund af den maksimale

Cadmium

Cadmium i biota er overskredet i vandområdet, og der er målt en gennemsnitlig koncentration på 0,96 mg/kg TS i sedimentet. Der er foretaget en beregning af, hvor meget, der frigives til vandfasen på baggrund af den maksimale koncentra- tion (0,3 mg/kg TS). Beregningen viser en frigivelse på 0,04 µg/l. Dermed er miljøkvalitetskriteriet overhold med en faktor 5. Det kan således konstateres at cadmium ikke medføre en overskridelse af miljøkvalitetskravet for vand og som følge af FAQ 50 (Miljøstyrelsen, 2025), at der således kan konkluderes, at en fri- givelse ikke medfører en koncentrationsstigning i biota. Det er vigtigt at understrege, at de anvendte beregninger er konservative. Dette skyldes, at sedimentdynamikken langs Vestkysten resulterer i en konstant be- vægelse af sedimentet. Som følge heraf antages det, at den koncentration, der potentielt kunne frigives til vandfasen, allerede er blevet frigivet på et tidligere tidspunkt.

8.6.1 Delkonklusion

8.7 Næringsstoffer Oprensningen vil ikke bidrage med ekstra kvælstof til vandområdet, men der kan dog i en kort periode under oprensningen frigives kvælstof, som senere vil blive tilbageholdt i sedimentet i vandområdet igen.

Ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027 er der ikke behov for yderligere tiltag vedrørende kvælstof, da statusbelastningen er beregnet til 6.895,5 tons N pr. år, mens baselinebelastningen for 2027 er anslået til 6.482,0 tons N pr. år. Det er det samme sediment som flyttes fra indsejlingen til bypassområdet. Det betyder, at der ikke tilføres nyt kvælstof i forbindelse med projektet. Den mængde kvælstof, der maksimal og midlertidigt frigives under opgravningen er en maksimal koncentration helt lokalt på 633 µg/l. Der er ikke bestemt en frigivelse procent, der gælder for sand på Vestkysten, der hele tiden omlejres. Der er derfor anvendt en frigivelsesprocent på 5% som stammer fra Aarhus Bugt. Frigivelsesprocententen langs Vestkysten forventes at være lavere og dermed vurderes det, at frigivelsen udner projektet er ubetydelig i forhold til målbelastningen og det nødvendige indsatsbehov. Derfor vurderes det, at oprensningen og bypass ikke vil have nogen betydelig indvirkning på kvælstofindsatsen i vandområdet.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 81 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx

8.8 Kumulative effekter Der skal udføres oprensning i indsejlingssektoren til Thor[..]de Havn på en mængde op til 250.000 m³ årligt, hvilket svarer til i alt 1.500.000 m³ over en 10-årig periode. Yderligere sker der:

› Oprensning af havnebassinet i Thor[..]de Vesthavn hvor der er meddelt en klaptilladelse til i alt 80.000 m³ over en 5-årig periode. › Oprensning øst for havdiget, der ligeledes bypasses, med et maksimalt år- ligt omfang på 5.000 m³ og i alt 50.000 m³ over en 10-årig periode. Herun- der sker der uddybning ved redningsstationen, som maksimalt vil udgøre 4.000 m³. Denne mængde er inkluderet i klaptilladelsen. › Kystbeskyttelse på delstrækningerne Trans – Thor[..]de og Thor[..]de – Husby Klitplantage, der indebærer kystfodring på cirka 5.000.000 m³ over en 5-årig periode. Spild ved oprensning i indsejlingssektoren er vurderet til maksimalt 3%, hvilket vil medføre et årligt spild på 7.500 m³ og et samlet spild på 45.000 m³ i hele til- ladelsens gyldighedsperiode. Tilsvarende vurderes spildmængden ved oprens- ning af havnebassinet:

› i Thor[..]de Vesthavn, hvor der er meddelt en klaptilladelse, spildes her i alt 2.400 m³ og 480 m³ over en 5-årig periode. › øst for havdiget vil der være et spild på 150 m³ om året og 1.500 m³ i hele tilladelsens varighed. For kystbeskyttelse er det estimeret, at spild ved indvinding vil ligge mellem 0- 2% af finstofindholdet. En konservativ vurdering, der antager et maksimalt spild på 2%, giver en samlet spildmængde på 100.000 m³ over den 5-årige periode. Den samlede kumulative spildmængde estimeres dermed til omtrent 145.000 m³. Det vurderes, at den kumulative effekt af uddybningen og oprensningen i de nævnte projekter ikke vil påvirke tilstanden eller målopfyldelsen i vandområde 133 Vesterhavet, Nord. Dette skyldes, at tilstanden for de biologiske kvalitets- elementer, herunder bundfauna og klorofyl, samt de nationalt specifikke stoffer, ikke vil blive forringet som følge af projekterne.

Den forventede stigning i suspenderet sedimentkoncentration (SSC) vil være be- grænset, da sedimentet fra oprensning og bypass kun vil være til stede midlerti- digt, og overlap mellem aktiviteterne vil være sjældent. Da bypass-aktiviteterne finder sted nedstrøms havnene, forventes det, at de ikke vil medføre væsentlig sedimentpåvirkning ud for indsejlingen.

Derudover konkluderes det, at der ikke vil ske en forringelse af den kemiske til- stand, da miljøkvalitetskravene for de EU-prioriterede stoffer i vandsøjlen vil blive overholdt i vandområdet. Denne vurdering understøttes af, at der generelt er tale om rent sediment i og omkring projektområdet, hvor indholdet af miljø- farlige forurenende stoffer er lavt. Den naturlige sedimentdynamik langs

Endelig konkluderes det, at oprensningen ikke vil hindre målopfyldelsen, da der ikke er kvælstofindsatser i vandområdet.

8.9 Sammenfattende vurdering af påvirkninger på vandområdet

Tabellerne Tabel 8-12 og Tabel 8-13 viser den økologiske og kemiske tilstand i henhold til gældende vandområdeplaner 2021-2027 og høringsudkastet for gen- besøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Tabellerne er suppleret med oplys- ninger om påvirkningsgraden ved oprensningen og bypass og efter oprensningen og bypass. Påvirkningsgraden beskriver, hvor kraftig miljøpåvirkningen er, og den vurderes som: › Meget høj:

Projektet vil medføre væsentlige påvirkninger › Høj:

Projektet vil i høj grad medføre påvirkninger › Moderat:

Projektet vil i nogen grad medføre påvirkninger › Lille:

Projektet vil kun i mindre grad medføre påvirkninger › Meget lille: Projektet vil kun i meget begrænset omfang medføre på- virkninger › Påvirkes ikke: Projektet vil ikke medføre påvirkninger

Tabel 8-12 Økologisk og kemisk tilstand i henhold til gældende vandområdeplaner 2021-2027 samt påvirkningsgraden ved oprensningen og efter oprensnin- gen. Det skal bemærkes, at tilstand og påvirkningsgrad ved oprensningen gælder for hele vandområde 133 Vesterhavet, nord, ikke kun lokalt.

Kvalitetselement

Økologisk og ke- misk tilstand Påvirkningsgrad ved oprensning Økologisk / ke- misk tilstand ef- ter oprensning Fytoplankton Moderat økolo- gisk tilstand Meget lille Moderat økolo- gisk tilstand

ingen ændring Bentiske inverte- brater God økologisk tilstand Moderat God økologisk tilstand
ingen ændring Nationalt specifikke stoffer* God økologisk tilstand Lille God økologisk tilstand
ingen ændring

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 83 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Samlet økologisk tilstand Moderat økolo- gisk tilstand Moderat Moderat økolo- gisk tilstand

ingen ændring Kemisk tilstand** Ikke-god kemisk tilstand Meget lille / på- virkes ikke Ikke-god kemisk tilstand
ingen ændring * Den økologiske tilstand vurderes for stoffer for hvilke, der er fastsat nationale miljøkvali- tetskriterier. ** Den kemiske tilstand vurderes for stoffer optaget på EU's liste over prioriterede stoffer.

Tabel 8-13 Økologisk og kemisk tilstand i henhold til høringsversionen for genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 samt påvirkningsgraden ved oprens- ningen og efter oprensningen. Det skal bemærkes, at tilstand og påvirk- ningsgrad ved oprensningen gælder for hele vandområde 133 Vesterhavet, nord, ikke kun lokalt.

Kvalitetselement

Økologisk og ke- misk tilstand Påvirkningsgrad ved oprensning Økologisk / ke- misk tilstand ef- ter oprensning Fytoplankton Moderat økolo- gisk tilstand Meget lille Moderat økolo- gisk tilstand

ingen ændring Bentiske inverte- brater God økologisk tilstand Moderat God økologisk tilstand
ingen ændring Nationalt specifikke stoffer* Ikke-god økolo- gisk tilstand Lille Ikke-god økolo- gisk tilstand
ingen ændring Samlet økologisk tilstand Moderat økolo- gisk tilstand Moderat Moderat økolo- gisk tilstand
ingen ændring Kemisk tilstand** Ikke-god kemisk tilstand Meget lille / på- virkes ikke Ikke-god kemisk tilstand
ingen ændring * Den økologiske tilstand vurderes for stoffer for hvilke, der er fastsat nationale miljøkvali- tetskriterier. ** Den kemiske tilstand vurderes for stoffer optaget på EU's liste over prioriterede stoffer.

Det vurderes dermed, at en eventuel påvirkning omkring oprensningsområdet og bypassområdet vil udgøre en ubetydelig påvirkning af vandområdet, hvorved

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx aktiviteten ikke vil medføre en forringelse af overfladevandområdernes tilstand og ikke vil være til hinder for opfyldelsen af målet om god økologisk- og god ke- misk tilstand i vandområde 133 Vesterhavet, nord. 9 Danmarks Havstrategi Formålet med Havstrategidirektivet (Rådets direktiv nr. 2008/56/EF af 17. juni 2008), er at sikre en god miljøtilstand i alle europæiske havområder senest in- den 2020. Danmark er forpligtet til at opretholde god miljøtilstand i sine havom- råder gennem dette direktiv. I Danmark er Havstrategidirektivet implementeret i loven om havstrategi (Be- kendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019). Loven fastlægger rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå eller opretholde god miljø- tilstand i havets økosystemer og sikre en bæredygtig udnyttelse af havets res- sourcer. Offentlige myndigheder skal ved udførelsen af deres opgaver overholde de mål og indsatser, der er fastsat i havstrategien. Havstrategien dækker generelt danske havområder, inklusive havbund og un- dergrund, inden for søterritoriet og de eksklusive økonomiske zoner. Den gælder dog ikke havområder, der strækker sig ud til 1 sømil fra basislinjen, hvis de om- fattes af vandplanlægning og vedtagne Natura 2000-planer i henhold til miljø- målsloven. Dette betyder blandt andet, at havstrategien ikke omhandler tilstanden for fy- toplankton, rodfæstede bundplanter og bundfauna i vandområder inden for 1 sø- mil fra basislinjen, da disse forhold reguleres af vandområdeplanerne. Andre ele- menter i havstrategien, som undervandsstøj og marint affald, er derimod dæk- ket i hele det marine område, også inden for 1 sømil fra basislinjen. Projektområdet for forundersøgelsen ligger inden for basislinjen, hvilket betyder, at den danske havstrategi kun er relevant, hvor vandrammedirektivet ikke dæk- ker (se Figur 9-1).

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 85 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx

Figur 9-1 De danske havområder, hvor basislinjens grænse (kysten) ligger op til 1 sømil, vises sammen med området fra denne grænse ud til 12 sømil. Der- udover præsenteres den danske eksklusive økonomiske zone (Miljø- og Fødevareministeriet, 2019).

Havstrategidirektivet er inddelt i 11 emner (deskriptorer), som hver beskriver en række tilstandselementer og påvirkninger i havmiljøet. Disse deskriptorer bidra- ger samlet til en helhedsorienteret vurdering af havmiljøets tilstand. Danmark skal i sin nationale havstrategi definere god miljøtilstand baseret på disse 11 kvalitative deskriptorer. Den danske havstrategi omfatter følgende deskriptorer:

› Biodiversitet (D1) › Ikke hjemmehørende arter (D2) › Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande (D3) › Havets fødenet (D4) › Eutrofiering (D5) › Havbundens integritet (D6) › Hydrografiske ændringer (D7) › Forurenende stoffer (Miljøfarlige stoffer) (D8) › Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum (D9) › Marint affald (D10) › Undervandsstøj (D11)

9.1 Potentielle påvirkninger En lille del af de planlagte projektaktiviteter kan potentielt påvirke det marine miljø og er derfor relevant at vurdere i relation til havstrategien. Her vurderes på følgende potentielle påvirkninger:

9.2 Deskriptorerne i Havstrategien I det følgende vurderes deskriptorerne i relation til påvirkningen fra projektom- rådet vedrørende oprensning og genplacering af sediment i indsejlingssektoren ved Thor[..]de Havn. Det skal bemærkes, at deskriptorerne D1, D4 og D6 er såkaldte tilstandsdeskriptorer, der relaterer til tilstanden af relevante økosy- stemelementer i havmiljøet. I modsætning hertil er deskriptorerne D2, D3 samt D5-D11 påvirkningsdeskriptorer, der knytter sig til menneskeskabte belastninger og påvirkninger af havmiljøet.

Der vil blive foretaget en indledende vurdering af planens mulige påvirkninger og deres relevans for de enkelte deskriptorer med det formål at identificere de deskriptorer, der skal analyseres nærmere (se Tabel 9-1). Tabel 9-1 Beskrivelse af de 11 deskriptorer i Havstrategidirektivet samt en vurdering af, hvordan projektet potentielt kan påvirke hver enkelt deskriptor.

Deskriptor

Beskrivelse af de- skriptor Relevans for projektområdet for op- rensning og genplacering af sediment fra indsejlingssektoren ved Thors- minde Havn D1 Biodiversiteten er be- varet. Kvaliteten og tilstedeværelsen af habitater samt udbre- delsen og tætheden af arter er i overens- stemmelse med de dominerende fysio- grafiske, geografiske og klimatiske forhold. Biodiversiteten kan potentielt påvirkes af undervandsstøj, sedimentspild og sedimentspredning samt tab af eksi- sterende habitater. Der er fastsat miljømål for fugle, fisk, havpattedyr og pelagiske habitater (plankton). På grund af projektområdets placering tæt på Natura 2000-område N65 og N220, som inkluderer habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, vil der være fokus på de potentielle påvirk- ninger på fugle og fisk i Natura 2000- væsentlighedsvurderingerne i afsnit

5.3 og 6.3. Sæler og marsvin er ikke på udpegningsgrundlagene og vil der- for ikke blive vurderet.

En mulig frigivelse af næringsstoffer som følge af sedimentspild og -spred- ning vil blive reguleret af

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 87 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Deskriptor Beskrivelse af de- skriptor Relevans for projektområdet for op- rensning og genplacering af sediment fra indsejlingssektoren ved Thors- minde Havn vandrammedirektivet, der implemen- teres i vandområdeplanerne for 2021- 2027. Vurderingen af vandområdepla- nerne og de tilhørende kvalitetsele- menter findes i afsnit 8. Havstrategidi- rektivet har overlap med biologiske kvalitetselementer fra vandrammedi- rektivet, herunder fytoplankton, anden akvatisk flora og bentiske invertebra- ter. På baggrund af dette vurderes de- skriptoren som relevant for oprens- ningen og genplaceringen af sediment fra indsejlingssektoren i Thor[..]de Havn. D2 Ikke-hjemmehørende arter, der er indført gennem menneske- lige aktiviteter, befin- der sig på niveauer, der ikke påvirker økosystemerne nega- tivt. Ikke-hjemmehørende arter kan poten- tielt introduceres gennem skibsfart, især via ballastvand. Under oprensnin- gen forventes det dog ikke, at så- danne arter vil blive introduceret, da der ikke er tale om et fremmet skib der sejler i andre farvande og som kun anvendes til oprensning i Thors- minde (Tønne S/P). På baggrund af at der ikke er tale om internationale skibe anses risikoen for introduktion af ikke-hjemmehørende arter for at være ubetydelig. Derfor vurderes deskriptoren ikke at være relevant for denne vurdering af op- rensningen og genplaceringen af sedi- ment fra indsejlingssektoren i Thors- minde Havn. D3 Populationerne af alle fiske- og skaldyrsar- ter, der udnyttes kommercielt, ligger inden for bæredyg- tige biologiske græn- ser og viser en al- ders- og størrelses- fordeling, der er Projektet forventes ikke at påvirke fi- ske- og skaldyrsarter, der udnyttes er- hvervsmæssigt. Deskriptor 3 fokuse- rer på de potentielle påvirkninger på kommercielt udnyttede fisk og skal- dyr, især fra fiskerierhvervet. Derfor vurderes deskriptoren ikke at være relevant for denne vurdering af

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Deskriptor Beskrivelse af de- skriptor Relevans for projektområdet for op- rensning og genplacering af sediment fra indsejlingssektoren ved Thors- minde Havn karakteristisk for en sund bestand. oprensningen og genplaceringen af se- diment fra indsejlingssektoren i Thors- minde Havn. D4 Alle elementer i ha- vets fødenet, såfremt de er kendte, er til stede med normal tæthed og diversitet samt på niveauer, der kan sikre en vedva- rende artsrigdom og opretholdelse af ar- ternes fulde repro- duktionsevne. Elementer i havets fødenet kan poten- tielt påvirkes af frigivelsen af sediment indeholdende miljøskadelige forure- nende stoffer og næringsstoffer, samt ved permanent tab af habitattyper. Potentielle påvirkninger fra under- vandsstøj vil blive vurderet specifikt under D11. De fastsatte miljømål indebærer, at Miljøministeriet skal bidrage til det re- gionale arbejde med at fastsætte tær- skelværdier, støtte udviklingen af regi- onal viden og metoder samt overvåge udviklingen i fødenettet. Projektet for- ventes ikke at påvirke disse miljømål. På baggrund af dette vurderes de- skriptoren som relevant for oprens- ningen og genplaceringen af sediment fra indsejlingssektoren i Thor[..]de Havn. D5 Menneskeskabt eut- rofiering er blevet mi- nimeret, især de ne- gative konsekvenser heraf, som tab af bio- diversitet, forringelse af økosystemet, ska- delige algeforekom- ster og iltmangel på havbunden. Sedimentspild og spredning kan po- tentielt føre til frigivelse og spredning af næringsstoffer. Denne frigivelse vil være omfattet af vandrammedirekti- vet, og eventuel eutrofiering vil blive håndteret gennem vandområdepla- nerne ved biologiske kvalitetselemen- ter samt generelle fysisk-kemiske ele- menter (se afsnit 8). Miljømålene omfatter fastsættelse af tærskelværdier samt overholdelse af forpligtelserne i vandområdeplanerne. Der vil blive foretaget en særskilt vur- dering i henhold til vandområdepla- nerne i afsnit 8. På baggrund af dette vurderes de- skriptoren som relevant for

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 89 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Deskriptor Beskrivelse af de- skriptor Relevans for projektområdet for op- rensning og genplacering af sediment fra indsejlingssektoren ved Thors- minde Havn oprensningen og genplaceringen af se- diment fra indsejlingssektoren i Thors- minde Havn. D6 Havbundens integri- tet er på et niveau, der sikrer bevaring af økosystemernes struktur og funktio- ner, og som forhin- drer negative påvirk- ninger på særligt bentiske økosyste- mer. Tab af havbund samt sedimentspild og -spredning vil medføre en fysisk for- styrrelse af havbunden. Oprensningen i indsejlingssektoren ved Thor[..]de Havn vil resultere i mulighed for sedi- mentspredning og potentielt sedi- mentspild. På baggrund af dette vurderes de- skriptoren som relevant for oprens- ningen og genplaceringen af sediment fra indsejlingssektoren i Thor[..]de Havn. D7 Permanente ændrin- ger i de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine øko- systemer negativt. Projektet kan potentielt påvirke hydro- grafien i området som følge af oprens- ningsarbejdet. På baggrund af dette vurderes de- skriptoren som relevant for oprens- ningen og genplaceringen af sediment fra indsejlingssektoren i Thor[..]de Havn. D8 Koncentrationerne af forurenende stoffer er på niveauer, der ikke medfører forurenings- påvirkninger. Projektet kan potentielt frigive miljø- skadelige forurenende stoffer som følge af oprensning og genplacering i indsejlingssektoren ved Thor[..]de Havn. Eventuel håndtering af disse forure- nende stoffer vil blive behandlet i ka- pitelset om vandområdeplanerne, når det drejer sig om specifikke stoffer (nationale specifikke stoffer samt EU- prioriterede stoffer). Dette vil derfor være omfattet af vandområdeplanerne (se afsnit 8). På baggrund af dette vurderes de- skriptoren som relevant for oprens- ningen og genplaceringen af sediment

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Deskriptor Beskrivelse af de- skriptor Relevans for projektområdet for op- rensning og genplacering af sediment fra indsejlingssektoren ved Thors- minde Havn fra indsejlingssektoren i Thor[..]de Havn. D9 Indholdet af forure- nende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de ni- veauer, der er fastsat i fællesskabslovgiv- ningen eller andre re- levante standarder. Projektet kan potentielt frigive miljø- skadelige forurenende stoffer som følge af oprensningen og genplacering. Eventuel håndtering af disse forure- nende stoffer vil blive behandlet i ka- pitel til vandområdeplanerne, når det drejer sig om specifikke stoffer (natio- nale specifikke stoffer samt EU- prioriterede stoffer). Dette vil derfor være omfattet af vandområdeplanerne (se afsnit 8). Derfor vurderes deskriptoren ikke at være relevant for denne vurdering af oprensningen og genplaceringen af se- diment fra indsejlingssektoren i Thors- minde Havn. D10 Egenskaberne og mængden af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet. Projektets aktiviteter forventes ikke at bidrage væsentligt til marint affald. Alle skibe vil overholde reglerne i MARPOL, som er inkorporeret i Hav- miljøloven4, hvilket betyder, at udtøm- ning af affald i dansk søterritorium ikke er tilladt. Derfor vurderes deskriptoren ikke at være relevant for denne vurdering af oprensningen og genplaceringen af se- diment fra indsejlingssektoren i Thors- minde Havn. D11 Indførelsen af energi, herunder under- vandsstøj, ligger på et niveau, der ikke har en negativ ind- virkning på havmil- jøet. Under oprensningsarbejdet og genpla- cering forventes en stigning i under- vandsstøjen på grund af støjudsen- delse fra indvindingsfartøjet. På baggrund af dette vurderes de- skriptoren som relevant for oprens- ningen og genplaceringen af sediment

4 Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet. LBK nr 147 af 19/02/2024

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 91 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Deskriptor Beskrivelse af de- skriptor Relevans for projektområdet for op- rensning og genplacering af sediment fra indsejlingssektoren ved Thors- minde Havn fra indsejlingssektoren i Thor[..]de Havn.

På baggrund af ovenstående screening i Tabel 9-1 vil nedenstående deskriptorer blive vurderet i detaljer for denne vurdering: › D1 Biodiversitet › D4 Havets fødenet › D5 Eutrofiering › D6 Havbundens integritet › D7 Hydrografiske ændringer › D8 Forurenende stoffer › D11 Undervandsstøj

Vurderingen af de potentielle påvirkninger fra projektområdet i forbindelse med oprensning og genplacering af sediment tager udgangspunkt i de fastsatte miljø- mål, som fremgår af "Danmarks Havstrategi II. Første del. God miljøtilstand. Ba- sisanalyse. Miljømål" (Miljø- og Fødevareministeriet, 2019; Miljø- og Fødevareministeriet, 2019) samt "Danmarks Havstrategi II. Tredje del. Indsats- program" (Miljøministeriet, 2024).

9.3 Påvirkning af relevante deskriptorer 9.3.1 D1 Biodiversitet Vurderingen af biodiversiteten i de danske marine områder fokuserer på føl- gende dyregrupper: fugle, havpattedyr, fisk og pelagiske habitater (plankton).

Målet med deskriptor 1 er at sikre bevarelsen af biodiversiteten. Der er endnu ikke fastsat tærskelværdier for god miljøtilstand for pelagiske habitater og fisk, der ikke udnyttes kommercielt. I Tabel 9-2 vurderes projektets påvirkning på miljømålene for deskriptor 1 - Bio- diversitet.

Miljømål

Påvirkning fra projektet Kommentar Fugle

1.1 Utilsigtet bifangst af fugle ligger på et niveau, som ikke truer arten på langt sigt.

Ingen påvirk- ning Projektet invol- verer ikke aktivi- teter, der medfø- rer bifangst af fugle.

1.2 For fugle sikres bestande og levesteder opretholdt og beskyt- tet i henhold til målsætninger under fuglebeskyttelsesdirekti- vet.

Ingen påvirk- ning De potentielle påvirkninger af fugle på udpeg- ningsgrundlaget for Natura 2000- området N65 vurderes i afsnit 5.3.

1.3 Miljøministeriet bidrager til det regionale arbejde vedrø- rende fastsættelse af tærskel- værdier og god miljøtilstand og arbejder for, at tilstanden for biodiversitet er i overensstem- melse hermed.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i ar- bejdet med fast- sættelse af tær- skelværdier.

1.4 Øget viden om bifangst af havfugle indsamles i medfør af de relevante overvågningspro- grammer.

Ikke relevant

Projektet invol- verer ikke aktivi- teter, der resul- terer i bifangst af fugle.

1.5 Behov for beskyttelsestiltag for HELCOM og OSPAR rødli- stede arter vurderes. Findes der rødlistede arter, som er truede eller ikke tilstrækkeligt beskyt- tede, vil Miljøministeriet konkret vurdere behov for og evt. gen- nemføre yderligere tiltag i sam- arbejde med relevante ministe- rier.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i vur- deringen af, om fugle har brug for yderligere be- skyttelse.

Fisk

1.11 Miljøministeriet gennemfø- rer en analyse af bifangsten af hajer og rokker i danske havom- råder, og muligheden for en Ikke relevant Projektet er ikke involveret i ana- lysen af bifangst

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 93 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx

Miljømål

Påvirkning fra projektet Kommentar DNA-baseret tilgang til artsbe- stemmelse undersøges. af hajer og rok- ker.

1.12 Miljøministeriet udvikler en national indikator til bedøm- melse af tilstanden for danske kystfisk, der ikke udnyttes er- hvervsmæssigt, og mulighe- derne for at videreudvikle regio- nale indikatorer undersøges.

Ikke relevant

Projektet invol- verer ikke arbej- det med udvik- ling af indikato- rer. Pelagi- ske ha- bitater

1.3 Miljø- og Fødevareministe- riet bidrager til det regionale ar- bejde vedrørende fastsættelse af tærskelværdier og god miljøtil- stand og arbejder for, at tilstan- den for biodiversitet er i over- ensstemmelse hermed.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i ar- bejdet omkring fastsættelse af tærskelværdier.

1.13 Forekomsten af plankton følger langtidsgennemsnittet.

Der kan være potentielle påvirkninger fra sediment- spild og - spredning på pelagiske ha- bitater. Sedimentspild og -spredning vur- deres kun at have kortvarige og lokale påvirk- ninger under op- rensning og gen- placeringsarbej- det.

1.14 Miljø- og Fødevareministe- riet følger udviklingen og forbed- rer vidensgrundlaget om plank- ton gennem overvågning.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i over- vågning af plank- ton.

På baggrund af Tabel 9-2 vurderes det, at oprensning af indsejlingssektoren i Thor[..]de Havn og bypass syd for indsejlingen ikke vil påvirke miljømålene for deskriptor 1 - Biodiversitet.

9.3.2 D4 Havets fødenet

Havstrategiens miljømål for havets fødenet fokuserer på at sikre den nødvendige viden til fremadrettet at kunne fastlægge tærskelværdier for fødenettets til- stand. I Tabel 9-3 vurderes projektets påvirkning på miljømålene for deskriptor

Miljømål

Påvirkning fra projektet Kommentar Havets fø- denet

4.1 Miljøministeriet bidrager til det regionale arbejde vedrørende fastsættelse af tærskelværdier og god mil- jøtilstand og arbejder for, at de menneskeskabte påvirk- ninger af fødenettet og dets delelementer er i overens- stemmelse hermed.

Ikke rele- vant Projektet er ikke involveret i arbej- det omkring fast- sættelse af tær- skelværdier.

4.2 Miljøministeriet bidrager til regional videns- og meto- deudvikling vedrørende ha- vets fødenet.

Ikke rele- vant Projektet er ikke involveret i regio- nal videns- og metodeudvikling.

4.3 Miljøministeriet følger udviklingen i fødenettet igennem overvågning af fø- denettets enkelte delele- menter.

Ikke rele- vant Projektet er ikke involveret i over- vågning af føde- nettets enkelte delelementer.

På baggrund af Tabel 9-3 vurderes det, at oprensning af indsejlingssektoren i Thor[..]de Havn og bypass syd for indsejlingen ikke vil påvirke miljømålene for deskriptor 4 - Havets fødenet.

9.3.3 D5 Eutrofiering

Havstrategiens miljømål fokuserer på menneskeskabt eutrofiering og stræber ef- ter at undgå en stigning i koncentrationerne af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet. En stigning i algevæksten kan resultere i iltsvind og dårlige lysforhold i vandet, hvilket kan forringe livsvilkårene for bundplanter, fisk og an- dre organismer. Det kan desuden bidrage til opblomstring af skadelige alger. Kvælstofindsatserne er beskrevet i vandområdeplanerne 2021-2027 i afsnit 8. Der er ikke en kvælstofindsats i vandområde 133 Vesterhavet, nord, som pro- jektområdet ligger i. Det konkluderes derfor, at projektet ikke hindrer for målop- fyldelse i vandområde 133 Vesterhavet, nord. Nedenfor i Tabel 9-4 vurderes projektets påvirkning på miljømålene for de- skriptor 5 – Eutrofiering.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 95 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Tabel 9-4 Miljømål for deskriptor 5, som omhandler eutrofiering i henhold til den danske havstrategi II, samt en vurdering af projektets påvirkning på dette miljømål.

Miljømål

Påvirkning fra projek- tet Kommentar Eutrofie- ring

5.1 Miljøministeriet bidra- ger til det regionale ar- bejde vedrørende fastsæt- telse af tærskelværdier og god miljøtilstand for Nord- søen og Skagerrak og ar- bejder for, at menneske- skabt eutrofiering og ef- fekterne heraf er i over- ensstemmelse hermed Ikke rele- vant Projektet er ikke involveret i arbejdet omkring fastsæt- telse af tærskelværdier.

5.2 Dansk andel af tilførs- ler af kvælstof og fosfor (TN, TP) følger de maksi- malt acceptable tilførsler fastsat i HELCOM.

Ikke rele- vant Projektet har ingen indfly- delse på Bælthavet, Katte- gat eller den centrale del af Østersøen, hvor der i HELCOM-regi er fastsat maksimalt acceptable til- førsler af TN og TP.

5.3 Kystvande: Målbelast- ninger og indsatsbehov for fjorde og kystvande fast- sat i henhold til, at vand- rammedirektivet overhol- des. Mål og behov fremgår af de danske vandområde- planer.

Oprensnin- gen kan medføre ophvirvling af sedi- ment og frigivelse af nærings- stoffer. Vurderingen af den potenti- elle påvirkning af kvælstof og fosfor på vandområ- derne findes i afsnit 8. Det konkluderes her, at den mængde næringsstoffer, der frigives ved oprensnin- gen, ikke vil forhindre målopfyldelsen i vandom- råde 133 Vesterhavet, nord.

På baggrund af Tabel 9-4 vurderes det, at oprensning af indsejlingssektoren i Thor[..]de Havn og bypass syd for indsejlingen ikke vil påvirke miljømålene for deskriptor 5 – Eutrofiering.

9.3.4 D6 Havbundens integritet

Havbundens integritet vurderes både ud fra påvirkninger (tab og fysisk forstyr- relse) samt tilstand (habitattyper på havbunden). Havstrategiens miljømål for havbundens integritet fokuserer blandt andet på at opbygge viden og bidrage til fastsættelse af tærskelværdier for tab og forstyrrelser.

Miljømål

Påvirkning fra projektet Kommentar Havbun- dens inte- gritet (tab og fysiske påvirknin- ger)

6.1 Miljøministeriet bidra- ger til arbejdet regionalt og i EU vedrørende fast- sættelse af tærskelvær- dier og god miljøtilstand og arbejder for, at tab, fy- sisk forstyrrelse og nega- tive effekter på havbun- den er i overensstem- melse hermed.

Der vil være tale om en begrænset forstyrrelse af havbunden i ind- sejlings- og by- pass området under det midler- tidige oprens- nings- og genpla- ceringsarbejde. Der henvises til afsnit 5.3 og 6.3 for en nærmere vurdering af de fysiske påvirk- ninger.

6.2 Vidensgrundlaget om den danske havbund, ud- bredelsen og beliggenhe- den af havbundens natur- typer og deres tilstand forbedres i forbindelse med overvågningspro- grammet (NOVANA).

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i NOVANA- overvågning.

6.3 Gennem arbejdet re- gionalt og i EU skabes bedre forståelse af påvirk- ninger på havbunden i forhold til tab, forstyrrelse og negativ påvirkning.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i regi- onalt eller EU arbejde vedrø- rende påvirknin- ger på havbun- den.

6.4 I forbindelse med til- ladelse til aktiviteter på havet, der kræver en mil- jøkonsekvensvurdering, fremmer godkendelses- myndigheden, at ud- strækningen af fysisk tab og fysisk forstyrrelse af havbundens overordnede habitattyper vurderes og Der indberettes til Miljøstyrelsen, hvis myndighe- den kræver det.

Der er ikke tale om et projekt der kræver en miljøkonse- kvensvurdering. Se bilag F.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 97 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx

Miljømål

Påvirkning fra projektet Kommentar indrapporteres til Miljøsty- relsen (overvågningspro- gram). Havbun- dens inte- gritet (Ha- bitattyper på havbun- den)

6.5 Habitatdirektivets ma- rine naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus i overensstemmelse med den tidshorisont, der er fastsat af habitatdirektiv.

Projektet forven- tes ikke at på- virke havbundens integritet for de marine naturty- per. Potentielle på- virkninger er vurderet i Na- tura 2000-væ- sentlighedsvur- deringerne i af- snit 5.3 og 6.3.

6.6 Det nordlige Øresund udpeges som almindeligt beskyttet område under havstrategidirektivet, og der gennemføres et stop for tilladelser til indvinding af råstoffer. Dette medfø- rer ikke ændringer i for- hold til den eksisterende fiskeriregulering.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i pro- cessen med at udpege Øresund som beskyttet område under havstrategidi- rektivet.

6.7 De væsentligste habi- tater indeholder de for danske havområder al- mindeligt forekommende arter og samfund.

Projektet vil po- tentielt midlerti- digt ændre sam- mensætningen af bundfaunaen i et mindre område. Da der er tale om bypass betyder det at det sedi- ment der fanges i indsejlingen er det samme sedi- ment som trans- porteres langs Vestkysten. På- virkningen vurde- res at være lille, midlertidig og lo- kal.

6.8 Når tærskelværdier for tab, forstyrrelse og ne- gative påvirkninger er fastsat i EU og de regio- nale havkonventioner, vil Ikke relevant Projektet er ikke involveret i fast- sættelse af tær- skelværdier.

Miljømål

Påvirkning fra projektet Kommentar Miljøministeriet igang- sætte et projekt, som kan danne grundlag for at fastsætte miljømål i over- ensstemmelse med tær- skelværdierne og god mil- jøtilstand

6.9 Behov for beskyttel- sestiltag for HELCOM og OSPAR rødlistede naturty- per vurderes. Findes der rødlistede naturtyper, som er truede eller ikke til- strækkeligt beskyttede, vil Miljøministeriet konkret vurdere behov for og evt. gennemføre yderligere til- tag i samarbejde med re- levante ministerier.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i vur- deringen af rød- listede truede naturtyper.

6.10 Behovet for supple- rende beskyttede områder eller andre tiltag i Øster- søen og Nordsøen vurde- res, og tilsvarende vurde- ring foretages for Bæltha- vet efterfølgende.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i vur- deringen af sup- plerende be- skyttede områ- der i Østersøen eller Nordsøen.

På baggrund af Tabel 9-5 vurderes det, at oprensning af indsejlingssektoren i Thor[..]de Havn og bypass syd for indsejlingen ikke vil påvirke miljømålene for deskriptor 6 – Havbundens integritet.

9.3.5 D7 Hydrografiske ændringer

Havstrategiens deskriptor 7 omhandler de hydrografiske forhold i havet, som in- kluderer fysiske egenskaber som temperatur, saltholdighed, havstrømme og bøl- gepåvirkninger. Disse naturlige forhold spiller en vigtig rolle for marine økosy- stemer. De hydrografiske forhold påvirkes primært af vind, tidevand, lufttryk og ikke mindst klima, men de kan også ændres af en række menneskelige aktivite- ter, herunder etablering af havvindmølleparker, offshore olie- og gasinstallatio- ner, broer, havne og uddybning af sejlrender samt anden påvirkning af havbun- den. Ændringer i de hydrografiske forhold kan have konsekvenser for de marine økosystemer og potentielt medføre varige forandringer i et økosystem. De- skriptoren fokuserer på permanente ændringer i de hydrografiske forhold, især i vandmasserne, ved havbunden og i bentiske habitattyper.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 99 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Nedenfor i Tabel 9-6 vurderes projektets påvirkning på miljømålene for de- skriptor 7 – Hydrografiske ændringer. Tabel 9-6 Miljømål for deskriptor 7, som omhandler hydrografiske ændringer i hen- hold til den danske havstrategi II, samt en vurdering af projektets påvirk- ning på dette miljømål.

Miljømål

Påvirk- ning fra projek- tet Kommentar Hydro- grafiske ændrin- ger

7.1 Menneskeskabte aktiviteter, som især er forbundet med fysisk tab af havbunden, og som forårsager perma- nente hydrografiske ændringer › har alene lokale virkninger på hav- bunden og i vand- søjlen og › udformes under hensyn til miljøet samt, hvad der er teknisk muligt og økonomisk rimeligt for at forebygge skadelige virknin- ger på havbunden og i vandsøjlen.

Ingen påvirk- ning Der forventes ikke væsent- lige hydrografiske ændrin- ger i forbindelse med op- rensningen af indsejlings- sektoren i Thor[..]de Havn og bypass syd for indsejlin- gen, da der er tale om en relativt lille oprensning- og bypassmængde i forhold til de hydrografiske forhold på Vestkysten, som allerede er udsat for store dynamiske ændringer. Desuden vil by- passmængden kompensere for den mængde, der fan- ges i indsejlingssektoren.

7.2 I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvensvur- dering, fremmer god- kendelsesmyndigheden, at opgørelse over hy- drografiske ændringer og de negative påvirk- ninger heraf indrappor- teres til Miljøstyrelsen (overvågningspro- gram).

Der ind- berettes til Miljø- styrel- sen, hvis myndig- heden anmoder om det. Det er vurderet i den fore- tagende screening at det vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljøkonse- kvensvurdering.

På baggrund af Tabel 9-6 vurderes det, at oprensning af indsejllingssektoren i Thor[..]de Havn og bypass syd for indsejlingen ikke vil påvirke miljømålene for deskriptor 7 – Hydrografiske ændringer.

Miljømål

Påvirkning fra projek- tet Kommentar Forure- nende stoffer

8.1 Udledninger af forurenende stoffer i vand, se- diment og le- vende organismer må ikke lede til overskridelser af vedtagne miljø- kvalitetsstandar- der, der anvendes i den gældende lovgivning.

Ved op- rensningen af indsej- lingssekto- ren i Thors- minde Havn kan der poten- tielt ske en frigivelse af miljøfarlige forure- nende stof- fer til vandsøjlen. Indsejlingssektoren ved Thors- minde Havn og bypass syd for ind- sejlingen ligger inden for de ydre territorialfarvande, hvilket medfø- rer, at Havstrategien henviser til vandområdeplanerne. Dette for- hold behandles i afsnit 8.

8.2 Emissioner, udledninger og tab af PBDE og kviksølv standses eller udfases.

Ved op- rensningen kan der po- tentielt ske en frigi- velse af kviksølv til vandsøjlen.

Se

Indsejlingssektoren ved Thors- minde Havn og bypass syd for ind- sejlingen ligger inden for de ydre territorialfarvande, hvilket medfø- rer, at Havstrategien henviser til vandområdeplanerne. Dette for- hold behandles i afsnit 8.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 101 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx

Miljømål

Påvirkning fra projek- tet Kommentar vurderin- gen i afsnit 8.

8.3 Miljøministe- riet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrø- rende fastsæt- telse af tærskel- værdier og god miljøtilstand og arbejder for, at mængderne af forurenende stof- fer er i overens- stemmelse her- med.

Ikke rele- vant Projektet er ikke involveret i pro- cessen med fastsættelse af tær- skelværdier.

8.4 Der sker et gradvist fald i ni- veauer af impo- sex/intersex hos havsnegle.

Ikke rele- vant Projektet medfører ikke frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer i en sådan grad, at det kan forår- sage et gradvist fald i niveauerne af imposex/intersex hos hav- snegle. Der er ikke målt koncen- trationer af TBT over detektions- grænsen på 1 µg/kg TS.

8.9 Forekomst og omfang af akutte forureningshæn- delser nedbringes løbende i muligt omfang gennem forebyggelse, overvågning og risikobaseret di- mensionering af beredskabet (D8C3).

Ikke rele- vant Oprensning og bypass overvåges med AIS. De almene søfartsregler overholdes, hvis der sker grund- stødning eller uheld vil disse blive håndteret i samarbejde med det lokale beredskab.

8.10 De negative effekter på hav- pattedyr og - fugle, når der op- står væsentlige akutte Ikke rele- vant Oprensning og bypass overvåges med AIS. De almene søfartsregler overholdes, hvis der sker grund- stødning eller uheld vil disse blive

Miljømål

Påvirkning fra projek- tet Kommentar forureningshæn- delser, forebyg- ges og minimeres i muligt omfang. Dette kan f.eks. sikres ved brug af flydespærrer samt gennem be- redskabsplaner for olieramte hav- pattedyr og -fugle (D8C4). håndteret i samarbejde med det lokale beredskab.

8.11 Frem mod næste overvåg- ningsprogram (2020) undersø- ger Miljøstyrel- sen, hvordan ne- gative effekter af væsentlige foru- reningshændelser kan overvåges og registreres i de konkrete tilfælde (D8C4).

Ikke rele- vant Projektet er ikke en del af NOVANA- overvågningsprogrammet.

På baggrund af Tabel 9-7 vurderes det, at oprensning af indsejlingssektoren i Thor[..]de Havn og bypass syd for indsejlingen ikke vil påvirke miljømålene 8.2-8.4 i den danske havstrategi for deskriptor 8 - Forurenende stoffer.

9.3.7 D11 Undervandsstøj

Havstrategiens miljømål vedrørende undervandsstøj omhandler støj fra forskel- lige aktiviteter til havs. Strategien skelner mellem to typer støjindikatorer: im- pulsstøj og lavfrekvent vedvarende støj. Impulsstøj er forbundet med aktiviteter som spunsnedramning, mens lavfrekvent vedvarende støj primært stammer fra skibstrafik. Der er mål om at fastsætte tærskelværdier og opbygge viden om lavfrekvent støj, men der er endnu ikke fastlagt kriterier for, hvordan denne støj skal måles. Undervandsstøj fra indvindingsfartøjet kan potentielt påvirke marine pattedyr og fisk. Emnet behandles nærmere under Natura 2000-væsentligheds- vurderingerne i afsnit 5.3 og 6.3. Nedenfor i Tabel 9-8 vurderes projektets påvirkning på miljømålene for de- skriptor 11 – Undervandsstøj.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 103 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx Tabel 9-8 Miljømål for deskriptor 11, som omhandler undervandsstøj i henhold til den danske havstrategi II, samt en vurdering af projektets påvirkning på dette miljømål.

Miljømål

Påvirkning fra pro- jektet Kommentar Under- vandsstøj

11.1 Havdyr under habitatdi- rektivet udsættes så vidt mu- ligt ikke for impulslyde, der medfører permanente høreska- der (PTS). Grænseværdien for PTS vurderes i øjeblikket at være 200 og 190 dB re.1 uPa2s SEL for hhv. sæler og marsvin, der er de arter, hvor der foreligger mest viden. Det må dog forventes, at disse grænser skal revideres, efter- hånden som ny viden på områ- det bliver tilgængelig. Værdi- erne er lydeksponeringsni- veauet akkumuleret over 2 ti- mer.

Grænseværdierne for midlertidige og permanente høre- skader hos mar- svin og sæler vil ikke blive over- skredet. Under op- rensning- og by- passarbejdet kan der potentielt ud- sendes lavfrekvent støj fra indvin- dingsfartøjet. Det skal be- mærkes, at hverken marsvin eller spættet sæl er en del af udpegnings- grundlaget for Natura 2000-områ- derne.

11.2 Menneskelige aktiviteter, som giver anledning til impuls- lyd, planlægges på en sådan måde, at direkte skadelige virkninger på sårbare populati- oner af havdyr i videst muligt omfang undgås både i rum, tid og niveau, og at påvirknin- gerne ikke vurderes at have langsigtede negative effekter på populationsniveau.

Ingen påvirkning

Der forventes ikke impuls- støj.

11.3 Aktiviteter fra Forsvarsmi- nisteriets underliggende myn- digheder, som medfører im- pulsstøj i havmiljøet, bliver så vidt muligt vurderet og tilpas- set for at reducere en mulig negativ effekt på havdyr under habitatdirektivet, så længe dette ikke strider mod for- svarsformål eller den nationale sikkerhed. Forsvaret anvender gældende NATO-standarder, når der foretages miljøvurde- ringer.

Ikke relevant

Projektet del- tager ikke i aktiviteter fra Forsvars- ministeriets underlig- gende myn- digheder.

Miljømål

Påvirkning fra pro- jektet Kommentar

11.4 I forbindelse med udførel- sen af seismiske forundersø- gelser gennemføres tilstrække- lige afværgeforanstaltninger i overensstemmelse med Ener- gistyrelsens vejledning om standardvilkår for forundersø- gelser til havs.

Ingen påvirkning

Der udføres ikke seismi- ske undersø- gelser.

11.5 Miljøministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrørende fastsættelse af tærskelværdier og god miljøtil- stand og arbejder for, at om- fanget af undervandsstøj er i overensstemmelse hermed.

Ikke relevant

Projektet er ikke involve- ret i udviklin- gen af tær- skelværdier.

11.6 I forbindelse med tilla- delse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonse- kvensvurdering, fremmer god- kendelsesmyndigheden, at ind- registreringer om impulsstøj indrapporteres til Miljøstyrel- sen (overvågningsprogram).

Ingen påvirkning

Der udsen- des ingen impulsstøj.

11.7 Miljøministeriet vil gen- nem øget overvågning for- bedre vidensniveauet om om- fanget og niveauer af lavfre- kvent støj i Østersøen og Nord- søen.

Ikke relevant

Projektet er ikke involve- ret i over- vågningen af lavfrekvent støj. På baggrund af Tabel 9-8 vurderes det, at oprensning af indsejlingssektoren i Thor[..]de Havn og bypass syd for indsejlingen ikke vil påvirke miljømålene for deskriptor 11 – Undervandsstøj.

9.3.8 Havstrategiens indsatsprogram

Det skal sikres, at oprensningen af indsejlingssektoren ved Thor[..]de Havn ikke påvirker havstrategiens indsats- og overvågningsprogram. Det seneste ind- satsprogram stammer fra 2023 (Miljøministeriet, 2024). Der er udviklet indsat- ser for hver enkelt deskriptor for at bidrage til opnåelsen af de specifikke miljø- mål. Uddybning og oprensning af delområde S6 i sejlrenden påvirker ikke nogen af disse indsatser.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 105 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx 9.3.9 Havstrategiens overvågningsprogram Der henvises til afsnit 8.3 for en beskrivelse af NOVANA- overvågningsprogrammet.

9.3.10 Kumulative effekter

Vurderingen af de kumulative effekter i forbindelse med Danmarks Havstrategi indeholder flere projekter i området Thor[..]de Havn. Der skal blandt andet gennemføres: › Oprensning og klapning i Thor[..]de Vesthavn (se yderligere beskrivelse i afsnit 6.3.3) › Oprensning og bypass i Thor[..]de Vesthavn (se yderligere beskrivelse i afsnit 6.3.3) › Udkast til kystfordring på den Jyske Vestkyst (se yderligere beskrivelse i af- snit 6.3.3) Det forventes, at miljømålene i Danmarks Havstrategi II kan opfyldes, og at NOVANA-monitoreringsstationerne ikke vil blive påvirket af gennemførelsen af de nævnte projekter, selv om disse projekter udføres samtidigt med den nuvæ- rende oprensning og bypass af indsejlingssektoren i Thor[..]de Havn.

9.4 Samlet konklusion for vurdering af Havstrategien Afslutningsvis kan følgende konkluderes: › Projektaktiviteterne ved oprensningen af indsejlingssektoren i Thor[..]de Havn og bypass syd for indsejlingen vil ikke hindre opnåelsen af miljømå- lene i Danmarks Havstrategi II. › NOVANA-overvågningsstationerne vil ikke blive påvirket af oprensningen af indsejlingssektoren i Thor[..]de Havn og bypass syd for indsejlingen. › De to ovenstående konklusioner gælder også for de kumulative effekter. 10 Danmarks Havplan Danmarks havplan5 har lovhjemmel i lov om maritim fysisk planlægning også kaldt Havplanloven. Loven gennemfører EU-direktiv 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning, som forpligter EU-lande til at udarbejde en hav- plan. Med havplanen gennemføres en helhedsorienteret fysisk planlægning for det samlede danske havareal. Formålet med den danske havplan er at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag (Søfartsstyrelsen, Lovgrundlag, 2025).

5 Danmarks Havplan bliver udstedt som en digital bekendtgørelse, og kan tilgås på Dan- marks Havplan

Figur 10-1 Kortet viser havplanens zoner i nærheden af Thor[..]de Havn (Søfartsstyrelsen, Danmarks Havplan, 2025)

Ir6

Området er i havplanen udpeget til respektafstande for luftfart. Disse zoner om- fatter områder med respektafstande til offentlige flyvepladser. Udlægningen af området til respektafstande for luftfart begrænser ikke i sig selv adgangen til fi- skeri eller sejlads, kan sådanne begrænsninger følge af anden lovgivning. Op- rensning og genplacering af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de vurderes dog ikke at have betydning for luftfarten. S133 Området er i havplanen udpeget til sejladskorridorer. Hvilket er i overensstem- melse med anvendelse og vedligeholdelse af indsejlingen. N118 & N119 Områder inden for de danske havområder, der er udpeget som havstrategiområ- der, Natura 2000-områder (herunder habitatområder og fuglebeskyttelsesområ- der), Ramsarområder, natur- og vildtreservater eller fredede områder, er speci- ficeret i havplanen som natur- og miljøbeskyttelsesområder. Formålet med disse angivelser er at sikre beskyttelsen af havets natur og miljø. Natura 2000-væ- sentlighedsvurderingerne indikerer, at projektet ikke vil have en væsentlig ind- virkning på området. Det vurderes, at projektet er i overensstemmelse med havplanens formål og vil ikke udgøre en væsentlig påvirkning af Danmarks havplan.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL BYPASS AF SEDIMENT FRA INDSEJLINGEN TIL THOR[..]DE HAVN 107 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/A286949-005 Ansøgning om tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Thor[..]de Havn (version 2.0).docx

Referencer

Alstrup, A., Kinze, C., N.M., K., Jensen, T., Thøstesen., B., Larsen, C.,... Pagh, S. (2024). Further Evidence for Breeding White-Beaked Dolphin (Lagen- orhynchus albirostris) in Inner Danish Waters. Coasts, 4(2), 226-234. Baagøe, H., & Jensen, T. (2007). Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. DCE. (2008). Den Danske Rødliste. Hentet fra Hvidnæse Lagenorhynchus albirostris, Gray 1846:

https://roedliste.au.dk/data.asp?ID=6218&gruppeID=1

DOFa. (2025). Danmarks Fugle - Dværgterne. Hentet fra https://dofbasen.dk/danmarksfugle/art/06240 DOFb. (2025). Danmarks Fugle - Hvidbrystet Præstekrave. Hentet fra https://dofbasen.dk/danmarksfugle/art/04770 DOFbasen. (2025). DOFbasen. Hentet fra https://dofbasen.dk/search/index.php Essink. (1999). Ecological effects of dumping of dredged sediments. Options for management. J Coast Conserv.1999;5: 69–80. doi:10.1007/BF[telefon]. Gilles, A., Authier, M., Ramirez-Martinez, N., Araújo, H., Blanchard, A., Carl- ström, J.,... Sveegaard, S. (2023). Estimates of cetacean abundance in European Atlantic waters in summer 2022 from the SCANS-IV aerial and shipboard surveys.

Kinze, C. C. (2013). Danmarks Nationalleksikon. Hentet fra Øresvin:

https://naturenidanmark.lex.dk/%C3%98resvin

Kinze, C. C. (2024). Danmarks Nationalleksikon. Hentet fra Vågehval:

https://lex.dk/v%C3%A5gehval

Kinze, C. C. (2024). Den Store Danske: vågehval i Lex på lex.dk. Hentet 1. april 2025. Hentet fra https://lex.dk/v%C3%A5gehval Krog, C., & Carl, H. (2019). Atlas over danske saltvandsfisk - Stavsild. Statens Naturhistoriske Museum. Kyhn, L., Sveegaard, S., Galatius, A., Teilmann, J., Tougaard, J., & Mikaelsen, M. (2021). Geotekniske og geofysiske forundersøgelser til Energiø Nordsø. Vurdering af påvirkning på havpattedyr. http://dce2.au.dk/pub/SR433.pdf: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 44 s. - Videnskabelig rapport nr. 433. Miljø- og Fødevareministeriet. (2019). Danmarks Havstrategi II, Første del, God miljøtilstand, Basisanalyse. Miljømål. Miljøministeriet. (2024). Danmarks Havstrategi II, Tredje del, Indsatsprogram. Miljøstyrelsen. (2021a). Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Revideret udgave. Nissum Fjord. Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen. (2021b). Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Revideret udgave, Sandbankerne ud for Thor[..]de. Miljøstyrelsen. (2023a). Natura 2000-plan 2022-2027, Nissum Fjord. Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen. (2023b). Natura 2000-plan 2022-2027, Sandbankerne ud for Thor[..]de. Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen. (2025). MiljøGIS.

https://havplan.dk/da/om-havplanen

Tougaard, J., Sveegaard, S., & Galatius, A. (2021). Marine mammal species of relevance for assessment of impulsive noise sources in Danish waters. DCE. Vandmiljø, S. f. (2025). Arter. Hentet fra https://arter.dk/dashboard Wilber, D., & Clarke, D. G. (2001). Biological Effects of Suspended Sediments: A Review of Suspended Sediment Impacts on Fish and Shellfish With Rela- tion to Dredging Activities in Estuaries. North American Journal of Fisheries Management 21(4):855-875.

COWI er opmærksom på, at der eksisterer et nyere søkort, som er under fremskaffelse.

Sagsnavn:

A286949 Lokalitet:

Indsejlingen til Thor[..]de

Prøvested:

Indsejlingen

Udtaget:

09-04-[postnr by]:

Sediment

Prøvetager:

Rekv./Storm Marine

Kunde:

COWI, [adresse], [postnr by], Att. [navn] Udskrevet:

08-05-[postnr by]:

1 Modtaget:

10-04-[postnr by]: 10-04-2025 -

08-05-[postnr by].:

922475 [adresse] [postnr by].: [navn] side 1 af 3 RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER Tegnforklaring, Resultat: i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført # i rapporten betyder ikke akkrediteret Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse foreligger.

Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk ALS Denmark A/[adresse] A ANALYSERAPPORT Ordrenr: 922475 Sagsnavn: A286949

Prøvenr.:

85635/25 85636/25 Prøve ID: D1 D2 Kommentar *1 *1 Parameter Enhed Metode Tørstofindhold 77.0

81.8 % DS 204:[postnr by] af total prøve 2.9
0.4 % DS 204:[postnr by], As 3.9
1.5 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by], Pb 2.6
1.7 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by], Cd 0.30
0.11 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by] (total), Cr 4.3
1.6 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by], Cu 1.8
1.2 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by], Hg <0.010 <0.010 mg/kg TS DS/EN ISO 15587- 2:2003+DS/EN 16175-1:[postnr by], Ni 2.1
1.2 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by], Zn 7.9
3.8 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:2024 TOC
0.71 <0.10 % af TS DS/EN 13137:2001 PAH'er, 9 stoffer
• REFLAB 4:[postnr by] 0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] 0.012 <0.0040 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] 0.022 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] 0.025 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)anthracen <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)pyren 0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](1,2,3-cd)pyren <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](ghi)perylen 0.011 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] af PAH'er 9 komp. #
0.24 <0.10 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] *2 Se vedhæftede Se vedhæftede
• ISO 11277:[postnr by] v. 105°C *4 75.9
85.8 % DIN EN 15934:2012-11 PCB i sediment
• DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 28 *4 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 52 *4 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 101 *4 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 118 *4 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 138 *4 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 153 *4 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 180 *4 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB, sum af 7 congener *4 <0.00035 <0.00035 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 Tørstofindhold 105°C *3 78.4
82.7 % SS-EN 15934:[postnr by], TBT
• SS-EN ISO 23161:[postnr by], TBT-Sn *3 <0.41 <0.41 µg Sn/kg TS SS-EN ISO 23161:2018 + beregning Tributyltin-cation (TBT) *3 <1 <1 µg/kg TS SS-EN ISO 23161:[postnr by] *1 Ingen kommentar *2 Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163 *3 Underleverandør: ALS Scandinavia AB, SWEDAC 2030 *4 Underleverandør: GBA Gesellschaft für Bioanalytik mbH, DAkkS D-PL-14170-01-00 side 2 af 3 RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER Tegnforklaring, Resultat: i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført # i rapporten betyder ikke akkrediteret Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).

Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse foreligger.

Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk ALS Denmark A/[adresse] A ANALYSERAPPORT Ordrenr: 922475 Sagsnavn: A286949

Erik Werner Breitenstein Nielsen side 3 af 3 RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER Tegnforklaring, Resultat: i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført # i rapporten betyder ikke akkrediteret Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse foreligger.

Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk ALS Denmark A/[adresse] A ANALYSERAPPORT Ordrenr: 922475 Sagsnavn: A286949

Sagsnavn:

A286949 Lokalitet:

Indsejlingen til Thor[..]de

Prøvested:

Indsejlingen

Udtaget:

09-04-[postnr by]:

Sediment

Prøvetager:

Rekv./Storm Marine

Kunde:

COWI, [adresse], [postnr by], Att. [navn] Udskrevet:

12-05-[postnr by]:

1 Modtaget:

10-04-[postnr by]: 10-04-2025 -

08-05-[postnr by].:

922489 [adresse] [postnr by].: [navn] side 1 af 4 RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER Tegnforklaring, Resultat: i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført # i rapporten betyder ikke akkrediteret Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse foreligger.

Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk ALS Denmark A/[adresse] A ANALYSERAPPORT Ordrenr: 922489 Sagsnavn: A286949

Prøvenr.:

85700/25 85701/25 85702/25 85703/25 85704/25 Prøve ID: D3 D4 D5 D6 D7 Kommentar *1 *1 *1 *1 *1 Parameter Enhed Metode Tørstofindhold 84.8 82.4 81.6 82.5

83.5 % DS 204:[postnr by] af total prøve 0.4 0.3 0.4 0.3
0.5 % DS 204:[postnr by], As 0.64 1.2 2.3
1.8 <0.50 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by], Pb <1.0 <1.0 1.3
1.4 <1.0 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by], Cd <0.020 0.20 0.16
0.21 0.15 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by] (total), Cr <1.0 1.4 1.2
2.0 <1.0 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by], Cu <1.0 <1.0 <1.0 <1.0 <1.0 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by], Hg <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS DS/EN ISO 15587- 2:2003+DS/EN 16175-1:[postnr by], Ni 0.66 0.70 0.98
1.0 0.55 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by], Zn
4.0 <3.0 <3.0
4.0 <3.0 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:2024 TOC <0.10 <0.10 <0.10 <0.10
0.20 % af TS DS/EN 13137:2001 PAH'er, 9 stoffer
• REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.0040 <0.0040 <0.0040 <0.0040 <0.0040 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)anthracen <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)pyren <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](1,2,3-cd)pyren <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](ghi)perylen <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] af PAH'er 9 komp. # i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] *2 Se vedhæftede Se vedhæftede Se vedhæftede Se vedhæftede Se vedhæftede
• ISO 11277:[postnr by] v. 105°C *4 83.9 86.0 85.2 86.5
82.3 % DIN EN 15934:2012-11 PCB i sediment
• DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 28 *4 <0.00010 <0.00010 <0.00010 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 52 *4 <0.00010 <0.00010 <0.00010 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 101 *4 <0.00010 <0.00010 <0.00010 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 118 *4 <0.00010 <0.00010 <0.00010 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 138 *4 <0.00010 <0.00010 <0.00010 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 153 *4 <0.00010 <0.00010 <0.00010 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 180 *4 <0.00010 <0.00010 <0.00010 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB, sum af 7 congener *4 <0.00035 <0.00035 <0.00035 <0.00035 <0.00035 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 Tørstofindhold 105°C *3 84.9 83.0 83.8 84.6
82.2 % SS-EN 15934:[postnr by], TBT
• SS-EN ISO 23161:[postnr by], TBT-Sn *3 <0.41 <0.41 <0.41 <0.41 <0.41 µg Sn/kg TS SS-EN ISO 23161:2018 + beregning Tributyltin-cation (TBT) *3 <1 <1 <1 <1 <1 µg/kg TS SS-EN ISO 23161:2018 side 2 af 4 RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER Tegnforklaring, Resultat: i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført # i rapporten betyder ikke akkrediteret Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).

Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse foreligger.

Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk ALS Denmark A/[adresse] A ANALYSERAPPORT Ordrenr: 922489 Sagsnavn: A286949

Prøvenr.:

85705/25 85706/25 85707/25 Prøve ID: D8 D9 D10 Kommentar *1 *1 *1 Parameter Enhed Metode Tørstofindhold 83.3 85.0

83.7 % DS 204:[postnr by] af total prøve 0.3 0.9
0.4 % DS 204:[postnr by], As 0.83 1.0
0.70 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by], Pb 1.1
1.5 <1.0 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by], Cd 0.023
0.20 <0.020 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by] (total), Cr 1.2
2.2 <1.0 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by], Cu <1.0
1.1 <1.0 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by], Hg <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS DS/EN ISO 15587- 2:2003+DS/EN 16175-1:[postnr by], Ni 0.61
1.5 <0.50 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:[postnr by], Zn 3.3
4.9 <3.0 mg/kg TS DS/EN ISO 15587-2:2003 + DS/EN ISO 22036:2024 TOC <0.10
1.3 <0.10 % af TS DS/EN 13137:2001 PAH'er, 9 stoffer
• REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.0040 <0.0040 <0.0040 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)anthracen <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)pyren <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](1,2,3-cd)pyren <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](ghi)perylen <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] af PAH'er 9 komp. # i.p. i.p. i.p. mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] *2 Se vedhæftede Se vedhæftede Se vedhæftede
• ISO 11277:[postnr by] v. 105°C *4 83.9 84.0
82.6 % DIN EN 15934:2012-11 PCB i sediment
• DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 28 *4 <0.00010 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 52 *4 <0.00010 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 101 *4 <0.00010 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 118 *4 <0.00010 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 138 *4 <0.00010 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 153 *4 <0.00010 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB congen 180 *4 <0.00010 <0.00010 <0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 PCB, sum af 7 congener *4 <0.00035 <0.00035 <0.00035 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05 Tørstofindhold 105°C *3 81.4 67.4
82.6 % SS-EN 15934:[postnr by], TBT
• SS-EN ISO 23161:[postnr by], TBT-Sn *3 <0.41 <0.41 <0.41 µg Sn/kg TS SS-EN ISO 23161:2018 + beregning Tributyltin-cation (TBT) *3 <1 <1 <1 µg/kg TS SS-EN ISO 23161:[postnr by] *1 Ingen kommentar *2 Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163 *3 Underleverandør: ALS Scandinavia AB, SWEDAC 2030 *4 Underleverandør: GBA Gesellschaft für Bioanalytik mbH, DAkkS D-PL-14170-01-00 side 3 af 4 RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER Tegnforklaring, Resultat: i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført # i rapporten betyder ikke akkrediteret Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).

Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse foreligger.

Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk ALS Denmark A/[adresse] A ANALYSERAPPORT Ordrenr: 922489 Sagsnavn: A286949

Erik Werner Breitenstein Nielsen side 4 af 4 RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER Tegnforklaring, Resultat: i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført # i rapporten betyder ikke akkrediteret Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse foreligger.

Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk ALS Denmark A/[adresse] A ANALYSERAPPORT Ordrenr: 922489 Sagsnavn: A286949

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D1 A

Dato

10. april [postnr by] nr D1 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02 x

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

X Sand, fint, organiske indhold, plant rester, skaller, sort. Lugt svovl. 0,15-0,20

X Do 0,20-0,25

X Do 0,25-0,30

X Do 0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D1 B

Dato

10. april [postnr by] nr D1 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02 x

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do. 0,20-0,25

X Sand, fint, organiske indhold, plant rester, skaller, sort. Lugt svovl. 0,25-0,30

X Do 0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D1 C

Dato

10. april [postnr by] nr D1 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02 x

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Organiske indhold, plant rester, skaller, sort. Lugt svovl. 0,20-0,25

X Do 0,25-0,30

X Do 0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D1 D

Dato

10. april [postnr by] nr D1 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

X Sand, fint, organiske indhold, plant rester, skaller, sort. Lugt svovl. 0,02-0,05

X Do 0,05-0,10

X Do 0,10-0,15

X Do 0,15-0,20

X Do 0,20-0,25

X Do 0,25-0,30

X Do 0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D1 E

Dato

10. april [postnr by] nr D1 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, skaller, sort. Lugt, sv svovl. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D2 A

Dato

10. april [postnr by] nr D2 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D2 B

Dato

10. april [postnr by] nr D2 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

X Do, 3 cm lag med lidt org. Indhold, og enkelte små sten 0,20-0,25

Sand, fint, ensartet. 0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D2 C

Dato

10. april [postnr by] nr D2 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 34 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Sand, lag af mellem kortnet sand 0,25-0,30

Sand, fint, ensartet. 0,30-0,35

Sand, fint, ensartet. 0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D2 D

Dato

10. april [postnr by] nr D2 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D2 E

Dato

10. april [postnr by] nr D2 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D3 A Dato

9. april [postnr by] nr D3 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02 X X Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05 X Do 0,05-0,10 X Do 0,10-0,15 X Do 0,15-0,20 X Do 0,20-0,25 X Do 0,25-0,30 X Do 0,30-0,35 0,35-0,40 Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D3 B

Dato

9. april [postnr by] nr D3 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 33 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

Do

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D3 C

Dato

9. april [postnr by] nr D3 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 32 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do, + mellem kornet sand og enkelte små sten 0,25-0,30

Do

0,30-0,35

Do

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D3 D

Dato

9. april [postnr by] nr D3 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do, + mellem kornet sand og enkelte små sten 0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D3 E

Dato

9. april [postnr by] nr D3 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D4 A

Dato

9. april [postnr by] nr D4 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

X X

Sand groft, enkelte små sten 0,25-0,30

X X

Sand groft

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D4 B

Dato

9. april [postnr by] nr D4 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

X X

Sand groft, enkelte små sten 0,25-0,30

X X

Sand groft, enkelte små sten 0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D4 C

Dato

9. april [postnr by] nr D4 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D4 D

Dato

9. april [postnr by] nr D4 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D4 E

Dato

9. april [postnr by] nr D4 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Sand, mellem. 0,25-0,30

Do, enkelte små sten. 0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D5 A

Dato

9. april [postnr by] nr D5 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 32 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

Do

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D5 B

Dato

9. april [postnr by] nr D5 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 32 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

Do

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D5 C

Dato

9. april [postnr by] nr D5 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Sand, mellem kornet 0,15-0,20

Sand, mellem kornet 0,20-0,25

Sand, fint, ensartet. 0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D5 D

Dato

9. april [postnr by] nr D5 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Sand, mellem kornet 0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D5 E

Dato

9. april [postnr by] nr D5 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Sand, mellem kornet 0,20-0,25

Sand, mellem kornet 0,25-0,30

Sand, fint, ensartet. 0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D6 A

Dato

9. april [postnr by] nr D6 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 32 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Sand, mellem kornet, ensartet 0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D6 B

Dato

9. april [postnr by] nr D6 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D6 C

Dato

9. april [postnr by] nr D6 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 31 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Sand, mellemkornet, ensartet 0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D6 D

Dato

9. april [postnr by] nr D6 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D6 E

Dato

9. april [postnr by] nr D6 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D7 A

Dato

9. april [postnr by] nr D7 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Sand, mellem, ensartet 0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D7 B

Dato

9. april [postnr by] nr D7 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 32 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D7 C

Dato

9. april [postnr by] nr D7 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 29 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D7 D

Dato

9. april [postnr by] nr D7 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D7 E

Dato

9. april [postnr by] nr D7 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 31,5 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Sand, mellem, ensartet 0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D8 A

Dato

9. april [postnr by] nr D8 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 32 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do. 0,30-0,35

Do. 0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D8 B

Dato

9. april [postnr by] nr D8 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 32 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do. 0,30-0,35

Do. 0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D8 C

Dato

9. april [postnr by] nr D8 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 32,5 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do. 0,30-0,35

Do. 0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D8 D

Dato

9. april [postnr by] nr D8 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 33 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do. 0,30-0,35

Do. 0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D8 E

Dato

9. april [postnr by] nr D8 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do. 0,30-0,35

Do. 0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D9 A

Dato

9. april [postnr by] nr D9 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Sand, mellem, ensartet 0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D9 B

Dato

9. april [postnr by] nr D9 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D9 C

Dato

9. april [postnr by] nr D9 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D9 D

Dato

9. april [postnr by] nr D9 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D9 E

Dato

9. april [postnr by] nr D9 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Sand, mellem, ensartet 0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D10 A

Dato

9. april [postnr by] nr D10 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D10 B

Dato

9. april [postnr by] nr D10 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D10 C

Dato

9. april [postnr by] nr D10 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D10 D

Dato

9. april [postnr by] nr D10 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Do

0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Projekt

Thor[..]de

Prøvenr

D10 E

Dato

9. april [postnr by] nr D10 Sags nr.

Lab

ALS

Kunde

Thor[..]de Vesthavn/indsejling

Att. [navn] JC

Prøvemetode

Kajakrør

GPS

Se prøvetagningsbilag

PRØVEBESKRIVELSE

Samlet prøvelængde: 30 cm

Forurening

Sedimentoverfladen/struktur

Sedimentets tekstur

Bemærkninger

Prøvedybde Faste genstande eller affald Fast/ hård Jævn/ plan Flydende Blød Ujævn Grus Groft sand Fint sand silt ler Dynd Org. 0-0,02

Sand, fint, ensartet. 0,02-0,05

Do

0,05-0,10

Do

0,10-0,15

Do

0,15-0,20

Do

0,20-0,25

Sand, mellem, ensartet 0,25-0,30

Do

0,30-0,35

0,35-0,40

Noter/Fotos:

Prøvenr.:

215295/[telefon]/20

Prøve ID:

1 2 Kommentar *1 *1 Parameter Enhed Metode Tørstofindhold 84.1

84.1 % DS 204:[postnr by] af total prøve 0.3
0.5 % DS 204:[postnr by], As 1.5
1.7 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Pb 1 2 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Cd 0.02
0.02 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by] (total), Cr 1.0
1.4 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Cu 1.2
1.7 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Hg <0.01 <0.01 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175- 1:[postnr by], Ni 1.6
1.1 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Zn 4.7
6.3 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:2016 PAH'er, 9 stoffer
• REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)anthracen <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)pyren <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](1,2,3-cd)pyren <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](ghi)perylen <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] af PAH'er 9 komp. # i.p. i.p. mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] *2 Se vedhæftet Se vedhæftet
• ISO 11277:[postnr by], TBT
• ISO 23161:2011 GC-ICP- SFMS Tributyltin, TBT-Sn *3 <1
0.59 µg Sn/kg TS ISO 23161:[postnr by]-cation *3 <1
1.44 µg/kg TS ISO 23161:2011 GC-ICP- SFMS Sagsnavn:

Thor[..]de Havn

Lokalitet:

Thor[..]de Havn

Udtaget:

30-09-[postnr by]:

Sediment

Prøvetager:

Rekv./HEP

Kunde:

Dansk Miljørådgivning A/S, [adresse], [postnr by], Att. Freddy S. Petersen Udskrevet:

15-10-[postnr by]:

1 Modtaget:

30-09-[postnr by]: 30-09-2020 -

15-10-[postnr by].:

602809 Dansk Miljørådgivning A/[adresse] [postnr by].: Dansk Miljørådgivning A/S Kommentar *1 Ingen kommentar *2 Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163 side 1 af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret i.p.: Ikke påvist <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER ALS Denmark A/[adresse] A ANALYSERAPPORT

*3 Underleverandør: ALS Scandinavia AB, SWEDAC 2030 *4 Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163 *5 Underleverandør: ALS Scandinavia AB, SWEDAC [postnr by] side 2 af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret i.p.: Ikke påvist <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER ALS Denmark A/[adresse] A ANALYSERAPPORT

Sample label:

215295/[telefon]/20

Lab. ID:

001 002 Total weight of sample: [g] 37.21

33.59 q < 0.002 mm [%] 0.00
0.02 q 0.002-0.004 mm [%] 0.02
0.11 q 0.004-0.008 mm [%] 0.05
0.25 q 0.008-0.016 mm [%] 0.06
0.28 q 0.016-0.032 mm [%] 0.05
0.20 q 0.032-0.063 mm [%] 0.04
0.12 q < 0.063 mm [%] 0.22
0.98 q 0.063-0.125 mm [%] 0.98
0.67 q 0.125-0.250 mm [%] 22.66
23.76 q 0.250-0.500 mm [%] 53.56
66.58 q 0.500-1.000 mm [%] 16.21
6.79 q 1.000-2.000 mm [%] 3.82
0.86 q 2.000-4.000 mm [%] 1.91
0.36 q 4.000-8.000 mm [%] 0.64
0.00 q 8.000-16.000 mm [%] 0.00
0.00 q 16.00-31.50 mm [%] 0.00
0.00 q 31.50-63.00 mm [%] 0.00
0.00 q > 63.00 mm [%] 0.00
0.00 Q < 0,002 mm [%] 0.00
0.02 Q < 0.004 mm [%] 0.03
0.13 Q < 0.008 mm [%] 0.08
0.38 Q < 0.016 mm [%] 0.13
0.66 Q < 0.032 mm [%] 0.18
0.86 Q < 0.063 mm [%] 0.22
0.98 Q < 0.125 mm [%] 1.20
1.65 Q < 0.250 mm [%] 23.86
25.42 Q < 0.500 mm [%] 77.42
91.99 Q < 1.000 mm [%] 93.63
98.78 Q < 2.000 mm [%] 97.45
99.64 Q < 4.000 mm [%]
99.35 100.00 Q < 8.000 mm [%] 100.00 100.00 Q < 16.00 mm [%] 100.00 100.00 Q < 31.50 mm [%] 100.00 100.00 Q < 63.000 mm [%] 100.00 100.00 q -fraction percentage part, Q - fraction cumulative part.

Test specification, deviations, additions to or exclusions from the test specification: Attachment no. 1 to the certificate of analysis for work order PR2096964 R E S U L T S O F G R A I N S I Z E A N A L Y S I S Test method specification: CZ_SOP_D06_07_120 Grain size analysis using the wet sieve analysis using laser diffraction (fraction from 2 µm to 63 mm). Fractions > 63 mm, 31.5-63 mm, 16-31.5 mm, 8-16 mm, 4-8 mm, 2- 4 mm, 1-2 mm, 0.5-1 mm, 0.25-0.50 mm, 0.125-0.25 mm and 0.063-0.125 mm were determined by wet sieving method, other fractions were determined from the fraction "<0.063 mm" by laser particle size analyzer using liquid dispersion mode.

Right Solutions • Right Partner

Page 1 from 2 www.alsglobal.eu

Attachment no. 1 to the certificate of analysis for work order PR2096964 R E S U L T S O F G R A I N S I Z E A N A L Y S I S 0.00 10.00 20.00 30.00 40.00 50.00 60.00 70.00 80.00

90.00 100.00 0 0.002 0.004 0.008 0.016 0.032 0.063 0.125 0.25
0.5 1 2 4 8 16
31.5 63 [ % ] grain size [mm] 215295/[telefon]/20 clay silt (dust) gravel sand Right Solutions • Right Partner Page 2 from 2 www.alsglobal.eu

Bilag 3 Feltbeskrivelse for prøvetagning

56 22 32 8 [telefon] 25 8 [telefon] 30 8 [telefon] 35 8 [telefon] 29 8 [telefon] 30 8 [telefon] 33 8 [telefon] 33 8 [telefon] 34 8 [telefon] 33 8 07 13 5,6 5,8 6,1 5,5 P1 5 3 4 P2 1 2 3 4 1 2 5 Koordinater for placering af fartøj Nedstik Beskrivelse Felt Vand- dybde (m) Farve 3,1 5,6 4,4 2,8 3,9 3,9 Gul Gul Gul Gul Gul Gul Gul Gul Gul Gul TRUE TRUE TRUE TRUE TRUE TRUE TRUE TRUE Sand med smal horisont med mørksediment Sand med smal horisont med mørksediment

Fotodokumentation

Side 1 af 2

DMR

Sagsnr.:

2020-1773.01.

Adresse:

Thor[..]de indsejlingssektor.

#1 Oversigt ejendom fra vest. #2 Klargøring til prøvetagning #3 P1. Nedstik 1 #4 P1. Nedstik 2. #5 P1. Nedstik 3 #6 P1. Nedstik 4

Fotodokumentation

Side 2 af 2

DMR #7 P2. Nedstik 1 (svarer til nedstik 2 og 3) #8 P2. Nedstik 4 #9 P2. Nedstik 5.

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK NR 4 AF 03/01/2023 1 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/Bilag F - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon] (version 2.0).docx Miljøscreening af projektet

Dette bilag indeholder en screening af projektet for oprensning af indsejlingen til Thor[..]de Havn og efterfølgende bypass, opdelt i sektioner, der svarer til screeningskriterierne i bilag 5 og bilag 6 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurde- ring af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 03/01/2023.

Miljøkriterier

Beskrivelse af relevans af indvirkninger

1. Projektets karakteristika (bilag 6)
a. Projektets dimen- sioner og udform- ning Projektet omhandler oprensning og bypass af havbundsmateriale i indsejlingssektoren ved Thor[..]de Havn. Der ansøges om tilladelse til bypass af 250.000 m³ sediment pr. år og i alt 1,5 millioner m³ i tilladelsens gyldighedsperiode. Til oprensningen anvendes indvindingsfartøj, S/P Tønne, til sandsugning. Materialet genplaceres indenfor 6 meter kurven ved splitning.

For yderligere detaljer om projektets dimensioner og udformning henvises til afsnit 2 – Projektbeskrivelse i ”Ansøgning om tilladelse til bypass”.

b. Kumulation med andre eksisterende og/eller godkendte projekter Oprensning og klapning i Thor[..]de Vesthavn Thor[..]de Havn har en gældende tilladelse til klapning af 80.000 m³ sediment fra Thor[..]de Vesthavn (J.nr. 2021 – 27093), hvor der er givet tilladelse til klapning på klapplads K_133_01. Udover oprensning af havnebassinet omfatter klaptilladelsen også uddybningsmateriale for uddybning af nogle af havnens områder. Hos Trafikstyrelsen er der søgt om tilladelse til uddybning i forbindelse med etablering af en ny redningssta- tion, mens bortskaffelsen skal foregå som klapning. Her er der søgt om at få inkluderet op til 3.000 m³ i klaptilladelsen (J.nr. 2021 – 27093).

Oprensning og bypass i Thor[..]de Vesthavn

Thor[..]de Havn ansøger desuden om tilladelse til bypass af sediment fra havnebassi- net øst for havdiget i Thor[..]de Vesthavn. Der ansøges om at anvende det samme bypassområde som i nærværende ansøgning med oprensning af maksimalt 5.000 m³ årligt samt 50.000 m³ i alt i løbet af en 10-årig gyldighedsperiode. Kystfordring på den Jyske Vestkyst – Thor[..]de – Husby Klitplantage Kystdirektoratet ønsker at gennemføre kystbeskyttelse i form af kystnær fodring og strandfodring langs den jyske vestkyst, specifikt strækningen mellem Lodbjerg og Ny- mindegab. Hovedstrækningen er opdelt i delstrækninger, hvor projektområdet ligger mellem Trans – Thor[..]de og Thor[..]de – Husby Klitplantage.

c. Brugen af natur- ressourcer, særlige jordarealer, jord- bund, vand og biodi- versitet I forbindelse med projektet vil der ikke blive brugt naturressourcer, da det drejer sig om oprensning af havbundsmaterialer fra indsejlingssektoren, som primært består af sand med et meget begrænset indhold af fint stof. Det vurderes, at projektet ikke vil have en væsentlig indvirkning på vandforbruget eller biodiversiteten i området.

d. Affaldsproduktion Projektet forventes ikke at medføre betydelig affaldsproduktion. Der vil dog være almin- delig affaldsgenerering, som vil blive håndteret som en del af den kommunale dagreno- vation. Der forventes ikke at blive produceret farligt affald.
e. Forurening og ge- ner Støj og vibrationer Støj og vibrationer Der forventes støj fra indvindingsfartøjet i forbindelse med oprensning af sedimentet samt fra skibstransport til bypassområdet. Oprensningsområdet ligger i et eksiste- rende havneområde, hvor støj fra havneaktiviteter alle- rede må forventes. Støjen fra oprensningsarbejdet vil kun forekomme kortvarigt under oprensningsarbejdet, og på- virkningen vurderes derfor ikke at være væsentlig.

Undervandsstøj

Oprensningsarbejdet vil medføre øget undervandsstøj, som opstår, når sandsugerens eller splitprammens bund åbnes og når der pumpes på rør, samt generel støj fra skruer og maskindrift på oprensningsfartøjet under sej- lads. Det forventes, at undervandsstøjen ikke vil have en væsentlig negativ indvirkning på de marine arter, da støj- niveauerne ikke overstiger grænseværdierne for høreska- der marine arter eller fugle. Støjen ventes at være lokali- seret omkring indvindingsfartøjet og ikke i et omfang, der væsentligt påvirker marine arter eller fugle. Da oprens- ningsområdet i dag er en eksisterende havn samt et om- råde hvor der foretages løbende kystbeskyttelse, vurderes de individer, der evt. er at finde i området at være vant til en vis form for forstyrrelse, da projektområdet er et er- hvervsområde med løbende skibstrafik.

f. Risikoen for større ulykker og/eller ka- tastrofer, som er re- levante for det på- gældende projekt, herunder sådanne som forårsages af klimaændringer, i overensstemmelse med videnskabelig viden Der vurderes ikke at være nogen væsentlig risiko for større ulykker eller katastrofer i forbindelse med projektet. Projektet vil blive udført af entreprenører med omfattende erfaring, og der anvendes desuden velkendte teknologier og arbejdsmetoder. Det vur- deres, at der ikke vil være en forhøjet risiko for uheld, såsom olie- og kemikaliespild.

Der kan opstå et meget begrænset spild af olie eller brændstof fra fartøjer, men tank- ning og andre aktiviteter, der involverer håndtering af olie og brændstoffer, vil finde sted i et afgrænset område, der er indrettet til formålet.

g. Risikoen for men- neskers sundhed (f.eks. som følge af vand- eller luftforu- rening) Luft Luftforurening vil primært stamme fra indvindingsfartøjet.

Det vurderes, at oprensningsarbejdet ikke vil medføre væsentlig luftforurening eller lugtbelastning, og det for- ventes derfor ikke, at arbejdet vil overskride EU's luftkva- litetsgrænseværdier for partikler. Denne vurdering er blandt andet baseret på erfaringer fra kystbeskyttelsen

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK NR 4 AF 03/01/2023 3 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/Bilag F - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon] (version 2.0).docx Miljøkriterier Beskrivelse af relevans af indvirkninger lang den Jyske Vestkyst. På grund af den begrænsede ud- ledning af drivhusgasser vurderes det desuden, at projek- tet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af luftkvalite- ten.

Vand

Under oprensningsarbejdet kan der opstå midlertidig støj og spredning af sediment i vandet. Det vurderes dog, at der ikke er væsentlige risici for menneskers sundhed for- bundet med dette.

2. Projekters placering Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projekter, skal tages i betragtning, navnlig:
a. Eksisterende og godkendte arealan- vendelse Oprensningsområdet er beliggende i indsejlingen til Thor[..]de Havn, der ejes af Hol- stebro Kommune. Havnen fungerer som en aktiv fiskerihavn. Bypassområdet anvendes som beskyttelse af Thor[..]de Havn. Det vurderes, at projektet ikke vil være i konflikt med områdets arealanvendelse.
b. Naturressourcer- nes (herunder jord- bund, jordarealer, vand og biodiversi- tet) relative rigdom, forekomst, kvalitet og regenereringska- pacitet i området og dettes undergrund Der ansøges om oprensning af 250.000 m³ sediment pr. år og i alt 1,5 millioner m³ se- diment i hele tilladelsens gyldighedsperiode. Sedimentet består primært af sand med et meget begrænset indhold af fint stof.
c. Det naturlige mil- jøs bæreevne med særlig opmærksom- hed på følgende om- råder:
c. i. Vådområder, områder langs bred- der, flodmundinger Oprensningsområdet er placeret i indsejlingen til Thor[..]de Havn og delvist bag dæk- ning af moler. Bypassområdet strækker sig langs kysten. Der findes ikke vådområder, bredder eller flodmundinger i nærheden af projektområdet, hvilket gør, at det vurderes, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger på disse områder.
c. ii. Kystområder og havmiljøet

Vandrammedirektivet

Danmark skal i overensstemmelse med EU's vandramme- direktiv sikre renere vand. Vandområdeplanerne udgør en samlet strategi for at forbedre det danske vandmiljø. På nuværende tidspunkt er der udsendt et forslag til genbe- søg af vandområdeplanerne for planperiode 2021 - 2027 med tilhørende bekendtgørelser, vejledning og miljørap- port. Vandområdeplanerne beskriver en samlet plan for et godt vandmiljø for vandløb, søer, kystvande og

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK NR 4 AF 03/01/2023 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/Bilag F - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon](version 2.0).docx Miljøkriterier Beskrivelse af relevans af indvirkninger grundvand. Der er som en del af planlægningen fastlagt konkrete mål og indsatsprogrammer, som skal sikre, at målene bliver nået. Høringsmaterialet består af vandom- rådeplanerne, fem bekendtgørelser, en miljørapport og en vejledning om indsatsprogrammer for vandområdedistrik- ter. I det følgende vil både de gældende stoffer1 samt stoffer fra høringsudkastet2 blive gennemgået. Projektområdet er placeret i vandområde 133 Vesterha- vet, nord.

Kemisk tilstand

Ifølge de gældende vandområdeplaner for 2021-2027 er der en overskridelse af miljøkvalitetskravene for BDE, oc- tylphenoler og kviksølv i vandområdet hvilket giver anled- ning til ikke-god kemisk tilstand. Høringsudkastet viser ændringer i status for de miljøfarlige forurenende stoffer, da det nu er nikkel og cadmium der overstiger de forslå- ede krav. Derfor vurderes vandområdet stadig at være i ikke-god kemisk tilstand (nikkel og cadmium). Havnen har den 9. april 2025 udtaget 10 blandingsprøver, hvilket indebar, at der blev indsamlet 5 nedstik i hver af de 10 prøvetagningsfelter, som efterfølgende blev sam- menblandet til 10 prøver. Sedimentet blev undersøgt for metaller, TBT, PAH’er, PCB’er samt TS og TOC og evalue- ret i forhold til Klapvejledningens aktionsniveauer. Resul- taterne viste, at niveauerne for de miljøfarlige forure- nende stoffer ligger under det nedre aktionsniveau, hvil- ket indikerer, at sedimentet er rent. De beregnede vægtet middelværdier viste, at nikkel blev målt til 0,96 mg/kg TS (nedre aktionsniveau: 20 mg/kg TS), og cadmium til 0,14 mg/kg TS (nedre aktionsniveau: 0,4 mg/kg TS). I forhold til høringsudkastet for genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 er der forslag om en MKK på 6,8 mg/kg TS til- føjet den naturlige baggrundskoncentration. I Danmark er denne estimeret til 10 mg/kg TS (Miljøstyrelsen, 2017) hvorfor indholdet af nikkel ikke overskrides i sediment. For cadmium gælder at forslaget medfører en MKK på 3,9 mg/kg TS, hvorfor indholdet i sedimentet heller ikke her er overskredet. Dette tyder på, at materialet er på niveau med baggrundskoncentrationen for Vesterhavet, og at

1 Jf. Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kyst- vande og grundvand BEK nr 796 af 13/06/2023. 2 Jf. Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kyst- vande og grundvand, der er sendt i høring (Ministeret for Grøn Trepart, 2025).

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK NR 4 AF 03/01/2023 5 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/Bilag F - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon] (version 2.0).docx Miljøkriterier Beskrivelse af relevans af indvirkninger projektet ikke vil medføre spredning af miljøfarlige forure- nende stoffer.

Økologisk tilstand

Vandområdet er ifølge de gældende vandområdeplaner

2021-2027 i god økologisk tilstand med hensyn til natio- nal specifikke stoffer, hvilket betyder, at der ikke er over- skridelse for disse stoffer vandområdet. Høringsudkastet viser dog, at den økologiske tilstand er moderat på grund af en moderat tilstand for fytoplankton og en ikke-god til- stand for national specifikke stoffer. Ved opgravning kan sediment ophvirvles, hvilket kan frigive næringsstoffer og skabe algeopblomstring. Denne påvirkning af klorofyl-ele- mentet (fytoplankton) vurderes dog at være ubetydelig, da oprensningen ikke forventes at ændre fytoplankton- mængden i væsentlig grad. Ifølge Danmarks Arealinformation er der desuden ikke fundet ålegræs i oprensningsområdet. I forhold til de nati- onalt specifikke stoffer viser analyseresultaterne fra 2025 en arsen koncentration på 1,42 mg/kg TS og en cadmium koncentration på 0,14 mg/kg TS i gennemsnit for oprens- ningsområdet, begge under nedre aktionsniveau, mens vanadium ikke blev målt. Det konkluderes, at den økologi- ske tilstand i vandområde 133 Vesterhavet, nord ikke vil blive forringet. Dette skyldes, at tilstanden for det biologi- ske kvalitetselementer klorofyl samt de nationalt speci- fikke stoffer forbliver uændret i forbindelse med oprens- ningen. Derudover vurderes det, at den kemiske tilstand heller ikke vil blive forringet, da miljøkvalitetskravene for de EU-prioriterede stoffer i vandsøjlen overholdes i vand- området. Det konkluderes også, at oprensningen ikke vil hindre op- fyldelsen af målene, da der ikke er kvælstofindsatser i vandområdet.

Havstrategi

Danmarks Havstrategi har til formål at skabe et sundere og bedre havmiljø til gavn for mennesker, dyr og planter. Havstrategidirektivet er en økosystembaseret tilgang til området. Det betyder, at der skal være balance mellem beskyttelse og udnyttelse af havet. For at opnå eller be- vare en god miljøtilstand er der 11 deskriptorer bestående af miljømål, der skal overholdes. Nedenfor er de de- skriptorer, der vurderes at have en potentiel indvirkning på dette projekt.

1. Biodiversitet

2. Ikkehjemmehørende arter Der vil ikke blive anvendt materialer eller skibe, som inde- bærer risiko for indførelsen af ikke-hjemmehørende arter.
3. Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande Projektet vil ikke påvirke den erhvervsmæssige fiskebe- stand i området.
4. Havets fødenet Projektet vil ikke påvirke havnens økobalance.
5. Eutrofiering Projektet vil ikke give anledning til betydelig udledning af næringsstoffer i havnen.
6. Havbunden Projektet vil ikke give anledning til udledning af nærings- stoffer til havet og vil ikke forårsage væsentlig forstyrrelse af havbunden.
7. Hydrografiske ændringer Det vurderes, at projektet ikke vil få konsekvenser for for- hold som vandgennemstrømning, salinitet, temperatur etc. i havnen og havet.
8. Forurenende stoffer Projektet forventes ikke at påvirke eller tilføje forure- nende stoffer.
9. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum Projektet forventes ikke at påvirke eller tilføje forure- nende stoffer i fisk og skaldyr.
10. Marint affald Projektet vil ikke give anledning til øget marint affald i projektområdet.

11.Undervandsstøj

Projektet vil medføre begrænset undervandsstøj, som op- står, når der graves i havbunden, pumpes på rør, bund- lemme åbnes samt generel støj fra skrue- og maskindrift fra indvindingsfartøjet under sejlads. Påvirkningerne for- ventes dog at være kortvarige, og da støjkilden under op- rensning og pumpning på rør er placeret beskyttet bag dækmoler og støje fra sejlads og åbning af bundlemme er

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK NR 4 AF 03/01/2023 7 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/Bilag F - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon] (version 2.0).docx Miljøkriterier Beskrivelse af relevans af indvirkninger begrænset, vurderes det, at undervandsstøjen ikke vil have en væsentlig indvirkning på det marine dyreliv. På baggrund af ovenstående vurderes det, at projektet ikke vil forhindre, at målsætningerne i Danmarks Havstra- tegi II kan opfyldes.

Havplan

Thor[..]de Havns indsejling og bypassområdet ligger i zone til respektafstande for luftfart (Ir6) og i nærheden af to Natur- og miljøbeskyttelsesområder (N118 og N119). Derudover ligger den vestlige del af indsejlingssektoren i zone til sejladskorridorer (S133). Det vurderes, at projektet er i overensstemmelse med havplanens formål og vil ikke udgøre en væsentlig påvirk- ning af Danmarks havplan.

c. iii. Bjerg- og skov- områder Projektet påvirker ikke bjerg- og skovområder.
c. iv. Naturreserva- ter og parker Naturpark Naturparken Nissum Fjord grænser op til den østlige del af Thor[..]de Havn via en afvandingssluse. Formålet med naturparken er at beskytte naturområdet ved at skabe bedre biodiversitet og naturkvalitet samt at skabe bedre adgang til naturen.

Det vurderes, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning for naturpark Nissum Fjord, da oprensningen foregår i havnen, og afvandingsslusen lukkes under op- rensningsarbejdet.

c. v. Områder, der er registreret eller fre- det ved national lov- givning, Natura 2000-områder udpe- get af medlemssta- ter i henhold til di- rektiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF I nærheden af Thor[..]de Havn ligger områder, som er beskyttet inden for flere natio- nale og EU-lovgivning, navnlig:

Natura 2000-områder og bilag IV-arter Natura 2000-områder er særligt udpegede naturområder etableret i henhold til EU's Habitat- og Fuglebeskyttelses- direktiver.

Projektområdet er placeret tæt på Natura 2000-området

N65 Nissum Fjord, der påbegynder lige uden for Thors- minde havns østlige side (se Figur 1). Området omfatter habitatområde H58, fuglebeskyttelsesområde F38 og ram- sarområde F4. Alle danske ramsarområder indgår også i fuglebeskyttelsesområderne, og dermed er de en del af Natura 2000-netværket. Vest for projektområdet (ca. 1,5 km) findes Natura 2000-område N220 Sandbanker ud for Thor[..]de (se Figur 1). Området dækker habitatområde H254.

Naturtyper

Kystlaguner (1150) er den eneste registrerede marine na- turtype i habitatområdet H58 og findes i Nissum Fjord.

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK NR 4 AF 03/01/2023 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/Bilag F - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon](version 2.0).docx Miljøkriterier Beskrivelse af relevans af indvirkninger Der forventes ikke en væsentlig påvirkning på de terre- striske naturtyper på udpegningsgrundlaget. Naturtypen på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området N220 Sandbanker ud for Thor[..]de er sandbanke (1110) og rev (1170). På grund af afstanden til naturtyperne vurde- res det at væsentlige påvirkninger kan udelukkes for naturtyper på udpegningsgrundlagene.

Arter

Natura 2000-område N65:

Ifølge udpegningsgrundlaget for N65 Nissum Fjord er føl- gende arter listet:

› odder (1355) › bæver (1337) › laks (1106) › stavsild (1103) › havlampret (1095) › flodlampret (1099) › vandranke (1831) › bæklampret (1096)

Odderen og bæveren kan muligvis blive forstyrret af un- dervandsstøj fra oprensningsarbejdet, men eftersom op- rensningen udføres delvis inden for havnens dækkende værker, og da disse arter foretrækker uforstyrrede vand- områder, forventes oprensningen ikke at få en negativ indvirkning på dem. Derudover har både odder og bæver store territorier, og det antages, at de midlertidigt vil for- lade området, hvis de bliver generet af støj.

Laks og stavsild er vandrefisk, der søger op i åerne for at gyde. Undersøgelser viser, at arterne generelt er tilpasset høje sedimentkoncentrationer. Det forventes derfor ikke, at arterne vil blive væsentligt påvirket i deres vandring ind i Nissum Fjord.

Havlampret og flodlampret yngler i vandløb og lever af at søge føde i havet. Oprensningen og bypass vil ikke på- virke vandløb eller gydebanker, da det finder sted i havet. Derfor forventes disse arter heller ikke at blive væsentligt påvirket i deres vandring ind i Nissum Fjord. Bæklampret og vandranke lever i ferskvand og vil ikke blive væsentligt påvirket af oprensningen i havnen.

Natura 2000-område N220:

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK NR 4 AF 03/01/2023 9 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/Bilag F - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon] (version 2.0).docx Miljøkriterier Beskrivelse af relevans af indvirkninger For Natura 2000-området N220 er der ikke oplistet nogen arter. Dermed vurderes det, at væsentlige påvirkninger kan udelukkes for marine arter på udpegningsgrundlaget.

Fugle

I henhold til fuglebeskyttelsesområdet F38 er følgende ar- ter registreret: › rørdrum (Y) › knopsvane (T) › pibesvane (T) › sangsvane (T) › kortnæbbet gås (T) › bramgås (T) › lysbuget gås (T) › spidsand (T) › pibeand (T) › krikand (T) › toppet skallesluger (T) › stor skallesluger (T) › rørhøg (Y) › plettet rørvagtel (Y) › klyde (TY) › hvidbrystet præstekrave (Y) › pomeransfugl (T) › almindelig ryle (Y) › brushane (Y) › lille kobbersneppe (T) › dværgterne (Y) › splitterne (Y) › fjordterne (Y) › havterne (Y) › blåhals (Y)

Brushane og almindelig ryle er de eneste, der lever ca. 1 km fra projektområdet.

For fugle anvendes ofte en konservativ støjgrænse på 70 dB(A), som anses for at påvirke deres adfærd. Den for- ventede støj fra oprensningsarbejdet vil være under dette niveau inden for få hundrede meter, og det vurderes der- med, at væsentlige påvirkninger kan udelukkes på fugle på udpegningsgrundlaget. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige på- virkninger på naturtyper og arter i Natura 2000-

Bilag IV-arter

Arter, der omfattes af Habitatbekendtgørelsen3, er under- lagt en streng beskyttelse. Disse bilag IV-arter er nævnt i direktivets bilag 4. I henhold til artikel 12, stk. 1 i Habitat- bekendtgørelsen, er der forbud mod: › Alle former for forsætlig indfangning eller drab på disse arter i naturen. › Forsætlig forstyrrelse af disse arter, især i perioder hvor de yngler, plejer yngel, overvintrer eller vandrer. › Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller raste- områder. Projektet befinder sig i den atlantiske marine region, hvor det er relevant at vurdere bilag IV-arterne; marsvin, hvid- næse og vågehval. Marsvin findes i Nordsøen ved Thor[..]de Havn, mens der i Nissum Fjord er lav tæthed af marsvin, hvilket ikke har betydning for marsvinepopulationen (Sveegaard et al., 2018). Hvidnæse og vågehval er også til stede i Nordsøen, pri- mært i den nordlige del nær Hirtshals (Gilles et al., 2023). Marine pattedyr kan potentielt blive påvirket af under- vandsstøj i forbindelse med oprensningsarbejdet. I far- vande uden forhindringer kan denne støj opleves på store afstande. Marsvin, hvidnæse og vågehval kan blive for- styrret af impulsstøj, da de anvender lydimpulser til at lo- kalisere bytte. Oprensningen er placeret delvis bag dæk- kende værker, og Thor[..]de Havn ligger relativt isoleret, så støjen forventes at have en begrænset udbredelse uden for havnen. Det forventes derfor, at de nævnte bilag IV-arter vil flygte fra støjen og ikke søge ind mod havnen.

Da den samlede varighed af oprensningsarbejdet er kort

(ca. 3 måneder om året), vurderes det, at de marine pat- tedyr ikke vil blive påvirket væsentligt. Det anses for usandsynligt, at marsvin, hvidnæse og vågehval vil blive fanget, dræbt eller forstyrret på en måde, der skader dem på individniveau, eller at deres yngle- eller rasteområder vil blive beskadiget eller ødelagt. Samlet set vurderes det,

3 Jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelses- områder samt beskyttelse af visse arter. BEK nr 1098 af 21/08/2023.

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK NR 4 AF 03/01/2023 11 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/Bilag F - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon] (version 2.0).docx Miljøkriterier Beskrivelse af relevans af indvirkninger at områdets økologiske funktionalitet for marsvin, hvid- næse og vågehval vil blive opretholdt.

c. vi. Områder, hvor det ikke er lykkedes
- eller med hensyn til hvilke det menes, at det ikke er lykke- des - at opfylde de miljø-kvalitetskrite- rier, der er fastsat i EU-lovgivningen, og som er relevante for projektet I forbindelse med nuværende ansøgningen blev der gennemført analyser af sedimentet i oprensningsområdet. D. 9. april 2025 blev der udtaget 10 blandingsprøver, hvilket in- debar, at der blev indsamlet 5 nedstik i hver af de 10 prøvetagningsfelter, som efterføl- gende blev sammenblandet til 10 prøver. Prøvetagningsfelterne og nedstik fremgår af bilag B.

Analyseresultaterne viser, at indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer i alle 10 del- områder er under det nedre aktionsniveau i henhold til Klapvejledningen. Dette betyder, at der er tale om uforurenet kysterosionsmateriale, hvor niveauerne af miljøfarlige foru- renende stoffer svarer til baggrundsniveauet for Vesterhavet. Samme resultat viste analyseresultater fra 2020, der blev lavet i forbindelse med an- søgningen til nyttiggørelse samme år. Indsejlingssektoren blev opdelt i to prøvetag- ningsfelter – et vestlige felt og et østligt felt, hvor 5 nedstik blev udført i hvert felt og sammenblandet til 2 prøver til analyse af miljøfarlige forurenende stoffer. Resultaterne viste, at indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer i begge felter var under det nedre aktionsniveau i henhold til Klapvej-ledningen. Bilag C viser analyseresultaterne samt kort over prøvetagningsfelterne og nedstik.

c. vii. Tætbefolkede områder Oprensningsområdet er omfattet af lokalplan nr. 1134, og beliggende ca. 23 m vest og sydvest for boligområder. Oprensningsarbejdet vil generelt medføre en meget begræn- set mængde trafik, som følge af persontrafik.

På den baggrund vurderes påvirkning af trafikafviklingen og trafiksikkerheden at være ubetydelig.

c. viii. Landskaber og lokaliteter af histo- risk, kulturel eller arkæologisk betyd- ning Der findes ikke beskyttede sten- og jorddiger, gravhøje eller andre kulturhistoriske vær- dier i nærheden af projektområdet, og derfor vil projektet ikke have nogen indflydelse på dem.
3. Arten af kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet Projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet skal ses i relation til de kriterier, der er anført under punkt 1 og 2 i dette bilag, og under hensyn til pro- jektets indvirkning på de i artikel 3, stk. 1, nævnte faktorer, idet der skal tages hensyn til:
a. indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (f.eks. geografisk område og antallet Oprensningsområdet udgør maks. 150.000 m². Ca. 23 m vest og sydvest for oprens- ningsområdet findes boligområder, der kan blive påvirket af støj, men denne påvirkning forventes kun at være midlertidig under oprensningsarbejdet. Bypassområdet udgør et område langs kysten indenfor 6 meter kurven på maks. 830.000 m².

b. indvirkningens art Det forventes, at oprensning- og bypassarbejdet ikke vil have en negativ indvirkning på arter og naturen.
c. indvirkningens grænseoverskri- dende karakter Oprensning- og bypassområdet er afgrænset til et område omkring Thor[..]de Havn, der tilhører Holstebro Kommune. Da projektet kun udføres inden for én kommune og langt fra den Dansk-tyske grænse, er der ingen grænseoverskridende problemstillinger.
d. indvirkningens in- tensitet og komplek- sitet Indvirkningerne vil være midlertidige og kortvarige. Det forventes, at oprensning- og bypassarbejdet vil medføre begrænset støj omkring boligerne, hvor indvirkningen vil være direkte og midlertidig.

Der forventes ikke at være nogen indflydelse på de nærmeste Natura 2000-områder el- ler naturparker.

e. indvirkningens sandsynlighed I henhold til ovenstående vurdering anses det som usandsynligt, at oprensningen og bypass vil forhindre opnåelsen af miljømålene i vandplanerne og havstrategien, negativt påvirke Natura 2000-områder eller medføre væsentlige overskridelser af grænseværdi- erne.
f. indvirkningens for- ventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet De forventede støjvirkninger (både i luften og under vandet) vil hurtigt genfinde deres oprindelige tilstand efter afslutningen af oprensning- og bypassarbejdet. Det vurderes, at det samlede areal på maks. 980.000 m² ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på området.
g. kumulationen af projektets indvirk- ninger med indvirk- ningerne af andre eksisterende og/el- ler godkendte pro- jekter Oprensning og klapning fra Thor[..]de Vesthavn I forbindelse med oprensningen og klapning kan der forekomme en mindre forhøjet se- dimentkoncentration omkring områderne. Oprensningen foregår bag havnens dæk- kende værker, og spredningen vil derfor været i et afgrænset område og ikke medføre en væsentlig påvirkning på habitatnaturtyper og arter. Afstanden til indsejlingen er 400 meter og til slusen til Nissum Fjord er der over 850 m, hvorfor sedimentspredning ikke forventes at have en væsentlig effekt på Nissum Fjord. Derfor konkluderes det, at væ- sentlige påvirkninger kan udelukkes i Natura 2000-område N65 Nissum Fjord og N220 Sandbankerne ud for Thor[..]de.

Oprensning og bypass fra Thor[..]de Vesthavn

Thor[..]de Havn ansøger desuden om tilladelse til bypass af sediment fra Thor[..]de Vesthavn, øst for havdiget. Der ansøges om at anvende det samme bypassområde som i nærværende ansøgning med oprensning af maksimalt 5.000 m³ årligt samt 50.000 m³ i alt i løbet af en 10-årig gyldighedsperiode. I forbindelse med oprensningen kan der fo- rekomme en mindre forhøjet sedimentkoncentration omkring oprensningsområdet. Der er her tale om oprensning af sand, og spredningen vil været i et afgrænset område bag dækkende værker. Derudover vil slusen til Nissum Fjord holdes lukket under oprensnin- gen. Derfor konkluderes det, at væsentlige påvirkninger kan udelukkes i Natura 2000- områderne N65 Nissum Fjord og N220 Sandbankerne ud for Thor[..]de. Kystfordring på den Jyske Vestkyst – Thor[..]de – Husby Klitplantage

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK NR 4 AF 03/01/2023 13 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/Bilag F - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon] (version 2.0).docx Miljøkriterier Beskrivelse af relevans af indvirkninger Kystdirektoratet gennemfører kystbeskyttelse i form af kystnær fodring og strandfod- ring langs den jyske vestkyst, specifikt strækningen mellem Lodbjerg og Nymindegab. Hovedstrækningen er opdelt i delstrækninger, hvor projektområdet ligger mellem Trans

Thor[..]de og Thor[..]de – Husby Klitplantage. Spredningen af suspenderet sedi- ment under oprensningen og bypass af sand fra indsejlingen til Thor[..]de Havn kan potentielt overlappe med områder, hvor sedimentfaner fra kyst- og strandfodringskam- pagner forekommer. Derfor kan der midlertidigt opstå kumulative effekter i form af hø- jere koncentrationer af sediment i vandsøjlen i havet. Den øgede påvirkning af SSC- niveauet vil dog være begrænset, da det suspenderede sediment fra oprensning og by- pass kun opstår midlertidigt og i væsentligt mindre mængder end ved de planlagte sandfodringskampagner. Derudover vil der kun i sjældne tilfælde være tidsmæssigt overlap mellem aktiviteterne. Der vurderes derfor at væsentlige påvirkninger kan ude- lukkes i Natura 2000-områderne N65 Nissum Fjord og N220 Sandbankerne ud for Thor[..]de.
h. muligheden for reelt at begrænse indvirkningerne Thor[..]de Havn vil begrænse eventuelle påvirkninger så meget som muligt inden for de angivne og beskrevne projektforudsætninger.

Figur 1 Kortet viser afgrænsningen af de to nærliggende Natura 2000-områder, N220 Sandbankerne ud for Thor[..]de og N65 Nissum Fjord.

SPØRGSMÅL OG SVAR JF. BILAG 5 OG 6 AF LBK NR 4 AF 03/01/2023 15 https://cowi.sharepoint.com/sites/A286949-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/ATR 3 – Ansøgning om tilladelse til bypass (indsejlingssektoren)/Ansøgning om tilladelse til bypass/Version 2.0 (ét bypassområde)/Bilag F - Spørgsmål og svar jf. bilag 5 og 6 af LBK nr. 4 af [telefon] (version 2.0).docx Konklusion Det vurderes, at gennemførslen af projektet ikke vil have betydelige negative ef- fekter på miljøet. Generelt antages det, at projektet ikke vil påvirke eksisterende tilstande eller muligheden for at nå de fastsatte mål for de vandområder, der er defineret i eller nær projektområdet. De mest betydelige miljøpåvirkninger rela- teret til oprensning og bypass vil opstå i forbindelse med: › Støj - Støjniveauet fra oprensning og bypassarbejdet i projektområdet for- ventes at være begrænset, da det kun vil forekomme med en maksimal va- righed på omtrent 3 måneder om året. Den eksisterende havneaktivitet bi- drager allerede til baggrundsstøjen, hvilket gør den forventede påvirkning fra indvindingsarbejdet uvæsentlig. › Undervandsstøj - Under vandet vil støj fra oprensning og bypass være kortvarig og delvis beskyttet af dækmoler, hvorfor det vurderes, at under- vandsstøjen ikke vil have en betydelig indvirkning på det marine dyreliv. › Natura 2000-områder - Projektet forventes ikke at have væsentlig ind- virkning på Natura 2000-områderne N65 Nissum Fjord og N220 Sandbanker ud for Thor[..]de. Naturtyperne og de listede arter vil ikke opleve betyde- lig påvirkning, da oprensningen foregår delvis inden for havnens dækkende værker, og de berørte arter sandsynligvis vil undgå området midlertidigt i tilfælde af støj. Fugle i området, herunder de udpegede arter, forventes ikke at lide skade, da den forventede støj fra oprensningsarbejdet vil være under den tærskel, der kunne påvirke deres adfærd. Givet projektets be- grænsede omfang og korte varighed, vurderes det, at væsentlige påvirknin- ger på arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene kan udelukkes. › Bilag IV-arter - Projektet forventes ikke at påvirke bilag IV-arterne mar- svin, hvidnæse og vågehval væsentligt, da undervandsstøjen fra oprens- ningsarbejdet vil være delvis begrænset til havneområdet. Marsvinepopula- tionen i Nissum Fjord er lav, og det er usandsynligt, at arterne vil opleve forstyrrelser. Beskyttelsen af deres yngle- og rasteområder opretholdes, hvilket indikerer, at projektet ikke vil skade disse arter. J.f. Miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 03/01/2023) § 16. Et projekt omfattet af bilag 2 må ikke påbegyndes, før myndigheden, jf. § 17, skriftligt har meddelt bygherren, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på mil- jøet, jf. § 21. Det er af ovenstående vurderet, at den ansøgte bypass ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Miljøstyrelsen. (2025). MiljøGIS. Retrieved from Natura 2000 planer 2022-27:

https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=natura2000planer3-[postnr by] et al. (2018). Marsvins udbredelse og status for de marine habitatområder i danske farvande.. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 36 s. - Vi-denskabelig rapport nr. 284.

Skema med spørgsmål vedr. bypass samt overblik for VVM-screening:

3 delområder; Oprensningsområdet 1 -17, Bypassområde 18- 31 og Transportområdet 32 - 39 Oprensningsområdet;

1. Er der andet anlægsarbejde i gang i hele projektområdet? Her tænkes i hele området i og omkring oprensningsområdet Svar:

En ansøgning er indsendt om en mindre uddybning i forbindelse med opførelsen af redningsstationen i Thor[..]de Vesthavn. Desuden foretages der løbende oprensning i Thor[..]de Havn.

2. Oprensningsområdet skal angivet på målfast kort med koordinater i WGS84 og ETRS89.

Kort og koordinater kan vedhæftet til retur mail.

Svar:

Se venligst bilag A.

3. Til hvilke dybder må der maximalt oprenses til? Den dybde der er angivet i Den Danske Havnelos.

Svar:

Jf. Den Danske Havnelods:

”Det tilstræbes at opretholde en dybde på min. 5,0 m DVR90 i indsejlingssektoren og forhavnen til bro 1.”

4. Er sedimentet rent? Er der fortaget analyser af sedimentet, aktuelt materiale vedhæftes retur mail.

Svar:

Ja. I forbindelse med nuværende ansøgningen blev der gennemført analyser af sedimentet i oprensningsområdet. D. 9. april 2025 blev der udtaget 10 blandingsprøver, hvilket indebar, at der blev indsamlet 5 nedstik i hver af de 10 prøvetagnings-felter, som efterfølgende blev sammenblandet til 10 prøver. Prøvetagningsfelterne og nedstik fremgår af bilag B. Analyseresultaterne viser, at indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer i alle 10 delområder er under det nedre aktionsniveau i henhold til Klapvejledningen. Dette betyder, at der er tale om uforurenet kysterosionsmateriale, hvor niveauerne af miljøfarlige forurenende stoffer svarer til baggrundsniveauet for Vesterhavet.

Samme resultat viste analyseresultater fra 2020, der blev lavet i forbindelse med ansøgningen til nyttiggørelse samme år. Indsejlingssektoren blev opdelt i to prøvetagningsfelter – et vestlige felt og et østligt felt, hvor 5 nedstik blev udført i hvert felt og sammenblandet til 2 prøver til analyse af miljøfarlige forurenende stoffer. Resultaterne viste, at indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer i begge felter var under det nedre aktionsniveau i henhold til Klapvej-ledningen. Bilag C viser analyseresultaterne samt kort over prøvetagningsfelterne og nedstik fra 2020.

5. Er oprensningsområdet opdelt, i rent og forurenet områder? Områder der er rent til at bypass og områder der er forurenet.

Svar:

Nej. Sedimentet er rent jf. analyseresultaterne (se bilag B og C).

6. Hvis ja, hvordan sikre man adskillelsen under oprensningen? Hvordan undgår man forurenet sediment blandes med rent sediment.

Svar:

Ikke relevant – se ovenstående.

7. I hvilken dybde ønskes der oprenset til? Er det ifølge Den danske Havnelods eller skal der uddybes.

Svar:

Nej, der er ikke behov for uddybning; der skal derimod foretages en oprensning, så den angivne dybde på 4,6 LAT jf. Den Danske Havnelods overholdes.

8. Hvordan sikre man der ikke oprenses dybere en angivet? Hvilken måleudstyr anvendes for kontrol af dybder.

Svar:

Der foretages løbende pejling under oprensningsarbejdet.

9. Hvilken metode anvendes til optagning af sedimentet? Graves, suges, spules. Angiv en nærmere beskrivelse af valgte metode og hvorfor.

Svar:

Til oprensningen benyttes Thor[..]de Havns eget indvindingsfartøj, S/P Tønne, til sandsugning.

10. Hvad bliver området benyttet til? Lystbådehavn, industri, rekreativanlæg, sejlrende eller andet Svar:

Området fungerer som indsejling til industrihavn og lystbådehavn.

11. Hvem skal underrettes før arbejdet sættes i gang? Interne aktør, Kommunen, Kystdirektoratet eller andre.

Svar:

De interne aktører samt Holstebro Kommune og Kystdirektoratet gennem tilladelsen.

12. Hvordan sikres arbejdspladsen internt og eksternt? Hvilke sikkerhedsprocedurer er der internt, forhindres der adgang for nysgerrige.

Svar:

Det foregår ombord på indvindingsfartøjet S/P Tønne, hvor Søfartsstyrelsens sikkerhedsregler overholdes. Adgang for uvedkommende er meget begrænset.

13. Hvordan kvalitetssikres arbejdet? Overholdes sikkerhed procedurer, planer og tilladelser? Svar:

Der udføres løbende pejlinger for at bekræfte, at den ønskede dybde er opnået. Søfartsstyrelsens regler overholdes, og der tages hensyn til godkendelserne fra Miljøministeriet og Kystdirektoratet. Indvindingsfartøjet S/P Tønne varetager normalt disse oprensningsopgaver.

14. Hvordan opmåles mængderne? Fastmål, lastmål eller andet.

Svar:

Lastmål - indvindingsfartøjet S/P Tønne.

15. Hvordan forholder man sig vis man støder på, ikke forventede elementer, sediment, genstande, historiske vrag, osv.? Standses arbejdet, er der nogen der skal underrettes, andet der fortages.

Svar:

Arbejdets udførelse vil blive stoppet, og Holstebro Kommune vil blive informeret.

Såfremt der under arbejdet findes spor af fortid[..]der eller vrag, vil dette blive meldt til Moesgaard Museum i henhold til § 29 h i museumsloven.

16. Er der støjgener ved arbejdet? Motorlarm eller andet, kontinuerlig eller periodisk.

Svar:

Nej, støjen fra indvindingsfartøjet anses ikke for at være væsentlig for området.

17. I givet fald, hvilke tiltag gøres der for reduktion støjen? er der begrænsninger i arbejdstid? Arbejdstids perioder, støjværn og andre tiltag.

Svar:

Ikke relevant – se ovenstående.

Bypassområdet;

18. Er der andet anlægsarbejde i gang i hele projektområdet? Her tænkes i hele området i og omkring bypassområdet.

Svar:

Nej

19. Bypassområdet skal angivet på målfast kort med koordinater i WGS84 og ETRS89. Hvad er dybden i bypassområdet? Kort og koordinater kan vedhæftet til retur mail.

Svar:

Se venligst bilag D.

20. Ligger bypassområdet i Natur 2000 område, hvis ikke hvad er afstanden til nærmeste Natur 2000 område, hvordan forholder i jer til natur 2000? Hvordan forholder i jer til natur 2000, hvis området ligger i eller nærved.

Svar:

Bypassområdet ligger tæt på Natura 2000-området N65 Nissum Fjord (ca. 315 m i fugleflugtslinje) samt Natura 2000-området N220 Sandbankerne ud for Thor[..]de (ca. 1,5 km i fugleflugtslinje), ifølge MiljøGIS.

På grund af den sydgående sedimenttransport langs Vestkysten vil sedimentet ikke naturligt transporteres ind i Nissum Fjord. Desuden er der en sluse mellem oprensningsområdet og Nissum Fjord, hvilket betyder, at sediment fra oprensningen ikke spredes ind i området. Sandbankerne ud for Thor[..]de vurderes hellere ikke at ligge i retning af den naturlige sydgående sedimenttransport.

Samlet vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil have væsentlige påvirkninger på Natura 2000-områderne N65 Nissum Fjord og N220 Sandbankerne ud for Thor[..]de.

21. Er der ålegræs bevoksninger i bypassområdet? Hvordan er det undersøgt og resultat.

Svar:

Nej, der gror ikke ålegræs langs vestkysten.

22. Er der beskyttede naturtyper og arter, herunder Bilag IV-arter og fugle? Lokale observationer, myndigheds beskrivelser eller andet Svar:

Sandbankerne ved Thor[..]de er udpeget som Habitatområde H254 for at beskytte naturtyperne sandbanker og stenrev. Nissum Fjord er udpeget som natur- og vildtreservat, der hovedsageligt består af kystlaguner og strandsøer.

Ifølge Arter.dk er der kun blevet registreret et begrænset antal observationer af bilag IV- arterne odder, bæver og stavsild i bypassområdet.

Samlet set vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil udgøre en risiko mod udpegningsgrundlaget for områderne eller bilag IV-arter grundet projektets omfang og sedimentets renhed.

23. Bilag 5 og 6 skal udfyldt iflg. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr 1976 af 27/10/2021.

Vedhæftet retur mail.

Svar:

Ja, se venligst bilag F.

24. Hvordan udlægges sedimentet? Grab, split, rainbow eller andet Svar:

Sedimentet udlægges med split.

25. Hvordan sikres at sedimentet fordeles jævnt i hele bypassområdet? Hvilken måleudstyr anvendes, eller beskriv hvilken metode fordelingen sikres.

Svar:

Dette styres af indvindingsfartøjet S/P Tønne. Ved at registrere tidligere placeringer (via AIS track) sikres en ensartet fordeling af sedimentet.

26. Hvad bliver området benyttet til? Sejlas, fiskeri, rekreativt område eller andet.

Svar:

Bypassområdet fungerer som sejlrende til Thor[..]de Havn.

27. Hvem skal underrettes før arbejdet sættes i gang? Interne aktør, Kommunen, Kystdirektoratet eller andre.

Svar:

De interne aktører og Kystdirektoratet gennem tilladelsen.

28. Hvordan forholder man sig vis man støder på, ikke forventede elementer, beplantning, dyreliv, genstande osv.? Standses arbejdet, er der nogen der skal underrettes, andet der fortages.

Svar:

Arbejdets udførelse vil blive stoppet jf. Museumsloven, og Holstebro Kommune vil blive informeret.

29. Er der specielle ting der skal tages højde for i bypassområdet? Anlæg, trafik eller andet.

Svar:

Hvis der er andre skibe til søs i bypassområdet følges de Internationale Søvejsregler, der evt. følges op med radiokommunikation på VHF.

30. Hvordan sikres arbejdspladsen internt og eksternt? Hvilke sikkerhedsprocedurer er der internt, forhindres der adgang for nysgerrige.

Svar:

Hvis der er andre skibe til søs i bypassområdet følges de Internationale Søvejsregler, der evt. følges op med radiokommunikation på VHF.

31. Hvordan kvalitetssikres arbejdet? Overholdes sikkerheden, planer og tilladelser.

Svar:

Sedimentet fordeles jævnt over bypassområdet. Ved at registrere tidligere placeringer (via AIS track) sikres en ensartet fordeling af sedimentet.

Transport fra oprensningsområdet til bypassområdet;

32. Er der andet anlægsarbejde i gang i hele projektområdet? Her tænkes for hele i og omkring transportområdet.

Svar:

Transportområderne anvendes også til transport af sediment fra Thor[..]de Vesthavn til klappladsen.

33. Er transportområdet angivet på målfast kort? Kort må vedhæftes retur mail.

Svar:

Se venligst bilag E.

34. Forgår transporten til lands eller på vandet? Er transporten på vandet, stranden eller på vejen.

Svar:

Transporten foregår på vandet.

35. Hvad bliver transport området benyttet til? Sejlads, rekreativt område, industri eller andet Svar:

Transportområdet bruges også til at transportere sediment fra Thor[..]de Vesthavn til bypassområdet og klapplads. Desuden vil der være almindelig skibstrafik i området, da transportområdet benyttes som sejlrende til Thor[..]de Havn og befinder sig i Thor[..]de Havn, hvor der er normal skibstrafik.

36. Hvem skal underrettes før transporten sættes i gang? Interne aktør, Kommunen, Kystdirektoratet eller andre.

Svar:

Thor[..]de Havn.

37. Er der specielle ting der skal tages højde for i transportområdet? Anlæg, trafik, ophold eller andet.

Svar:

Nej.

38. Hvordan sikres transportområdet (arbejdspladsen) internt og eksternt? Hvilke sikkerhedsprocedurer er der internt, forhindres der adgang for nysgerrige.

Svar:

Hvis der er andre skibe til søs i bypassområdet følges de Internationale Søvejsregler, der evt. følges op med radiokommunikation på VHF.

39. Hvordan kvalitetssikres arbejdet? Overholdes sikkerheden, planer og tilladelser.

Svar:

Sejladsen registreres med AIS.

Faglig begrundelse for udvælgelse af analyseparametre

Håndtering af havnesediment er omfattet af Havmiljøloven (Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet, LBK nr. 147 af 19/02/2024). Af Havmiljølovens §26 stk. 3 fremgår: ”Stk. 3. Der må kun meddeles tilladelse til dumpning af havbundsmateriale, såfremt havbundsmaterialet vurderes at indeholde uvæsentlige mængder og koncentrationer af de i bilag 2 nævnte stoffer og materialer, og såfremt disse ikke er tilført havbundsmaterialet med henblik på bortskaffelse.” Som hovedregel analyseres de stoffer, der er nævnt i Klapvejledningen (Vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen Dumpning af optaget havbundsmateriale – klapning VEJ nr. 9702 af 20/10/2008) da disse stoffer typisk findes i havbundssediment. Disse stoffer er i dag også angivet på HELCOM/OSPAR primær liste. Der er også vurderet i forhold til HELCOM/OSPAR sekundær liste. Derudover medtages stoffer som er analyseret i forbindelse med tilstandsvurderingerne i gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 i det pågældende vandområde. Til slut vurderes, om der er kilder til stoffer, der kan udgøre et problem i den havn eller sejlrende, hvor sedimentet optages. Begrundelse for valg/fravalg af analyseparametre i prøvetagningsplanen er beskrevet neden for: Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

HELCOM/OSPAR primære liste

Metaller

Cadmium og cadmiumforbindelser

(CAS 7440-43-9)

Cadmium er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste.

Der er fastsat miljøkvalitetskrav for cadmium og stoffet indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027. Ifølge høringsudkastet til genbesøget af vandområdeplanerne 2021- 2027 er cadmium årsag til manglende målopfyldelse i vandområde 133.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Bly (CAS 7439-92-1)

Bly er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for bly.

Ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 indgår bly i tilstandsvurderingen for vandområde 133.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Kobber (CAS 7440-50-8)

Kobber er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for kobber.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Kviksølv og kviksølvforbindelser

(CAS 7439-97-6)

Kviksølv er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for kviksølv.

Ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027 er kviksølv årsag til manglende målopfyldelse i vandområde 133.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Nikkel (CAS 7440-02-0)

Nikkel er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for nikkel.

Ifølge høringsudkastet til genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 er nikkel årsag til manglende målopfyldelse i vandområde 133.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Zink (CAS 7440-66-6)

Zink er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for zink.

Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Arsen (CAS 7440-38-2)

Arsen er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for arsen.

Ifølge høringsudkastet til genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 er arsen årsag til manglende målopfyldelse i vandområde 133.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Chrom (CAS 7440-47-3)

Chrom er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for chrom.

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Ifølge høringsudkastet til genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 er chrom årsag til manglende målopfyldelse i vandområde 133.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Tributyltin (TBT) (CAS 36643-

28-4)

Brugen af TBT er i dag ulovlig, men har tidligere været udbredt som biocider. Den mest kendte anvendelse var som antibegroningsmiddel i bundmalingen på skibe, hvilket blev forbudt i 2003.

TBT er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for TBT.

Ifølge høringsudkastet til genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 indgår

TBT i tilstandsvurderingen for vandområde 133.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

PAH (sum af 9-16)

(polyaromatiske kulbrinter)

PAH'er findes på tidligere gasværker og omkring tilhørende industrier, som anvendte tjære, eksempelvis asfaltfabrikker, træimprægneringsvirksomheder og tjærepladser til fiskegarn.

PAH’er er stoffer, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for en række enkelt PAH’er.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stofferne. Antracen (CAS 120-12-7)

Antracen tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH).

Antracen er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er.

Antracen indgår i tilstandsvurderingen af vandområde 133 og 232 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for antracen.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Benz(a)antracen

Benz(a)anthracen tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner

(PAH).

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Benz(a)anthracen er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er.

Benz(a)anthracen indgår i tilstandsvurderingen af vandområde 133 ifølge høringsudkastet til genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for benz(a)antracen.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Benz(g,h,i)perylen

Benz(g,h,i)perylen tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner

(PAH).

Benz(g,h,i)perylen er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er.

Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for benz(g,h,i)perylen.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Benz(a)pyren

Benz(a)pyren tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner

(PAH).

Benz(a)pyren er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er.

Benz(a)pyren indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende og genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for benz(a)pyren.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Chrysen

Chrysen tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH).

Chrysen er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er.

Chrysen indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for chrysen.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Indeno(1,2,3-cd)pyren

Indeno(1,2,3-cd)pyren tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH).

Indeno(1,2,3-cd)pyren er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er.

Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for indeno(1,2,3-cd)pyren, men Benz(a)pyren kan betragtes som markør for dette stof.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Pyren

Pyren tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH).

Pyren er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er.

Pyren indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for pyren.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Phenanthren

Phenanthren tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner

(PAH).

Phenanthren er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er.

Phenanthren indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for phenanthren.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Flouranthen

Flouranthen tilhører stofgruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner

(PAH).

Flouranthen er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste som en af ni PAH’er.

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Flouranthen indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for Flouranthen, men Benz(a)pyren kan betragtes som markør for dette stof.

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Naphthalen (CAS 91-20-3)

Naphthalen forekommer naturligt i kultjære og i råolie, og anvendes som råmateriale ved fremstilling af en lang række produkter til industrielle formål.

Naphthalen er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i HELCOM/OSPAR primære liste.

Stoffet indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 133, men ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027 samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021- 2027 er naphthalen ikke årsag til manglende målopfyldelse. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for naphthalen.

Derfor blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. PCB (sum af 7, ICES-7) CB28, CB52, CB101, CB118, CB138, CB153, CB180

PCB er et miljøfarligt giftstof, der kan have skadelige virkninger på både mennesker og miljø. Det blev tidligere anvendt i byggematerialer og industrien, indtil det i 1970'erne blev erkendt, at PCB kan forårsage skade. I dag er al brug af PCB forbudt, men stoffet forekommer stadig i vores omgivelser.

PCB’er er stoffer, der ofte findes i havbundssedimenter og er nævnt i Klapvejledningen samt HELCOM/OSPAR primære liste.

Stofferne indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav PCB (sum af 7).

Derfor blev det vurderet som nødvendigt at udføre analyser af stofferne.

HELCOM/OSPAR sekundær liste

Olie/totalkulbrinter

Olie/totalkulbrinter kan findes i havnesedimenter som følge af spild. Derudover er kendte kilder fra landbruget eller spildevandsudledning.

Olie/totalkulbrinter er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for olie/totalkulbrinter og stofferne indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Det forventes ikke, at der er kilder til kulbrinter i selve oprensningsmaterialet, da der er tale om aflejringer, der er sket før anvendelsen af kulbrinter, hvorfor det er vurderet at projektet ikke vil føre til udledning af olie/totalkulbrinter.

Derfor blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne. Anti-fouling pesticider

Antifouling er betegnelsen for de midler, typisk i form af bundmaling, som benyttes for at hindre eller vanskeliggøre begroning på skibsbunde.

Der er blevet foretaget analyser for TBT, et af de mest effektive antibegroningsmiddel, der ofte findes i havbundssedimenter. Der er umiddelbart ikke fastsat miljøkvalitetskrav for andre end diverse metaller og TBT. Endvidere er resultaterne for TBT under detektionsgrænsen, hvorfor indholdet af antibegroningsmiddel anses for at være meget lav eller ikke til stede. Stofferne indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til anti-fouling pesticider i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne. Triphenyltin (TPhT)

Brugen af TPhT er i dag ulovlig, men har tidligere været udbredte som biocider. Den mest kendte anvendelse var som antibegroningsmiddel i bundmalingen på skibe, hvilket blev forbudt i 2003.

TPhT er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for TPhT og stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Endvidere er resultaterne for TBT under detektionsgrænsen, hvorfor indholdet af antibegroningsmiddel anses for at være meget lav eller ikke til stede.

Det forventes ikke, at der er kilder til TPhT i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Zinkpyrithion

I skibsmalinger anvendes zink som forbindelsen zinkpyrithion.

Zinkpyrithion er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste.

Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for zinkpyrithion og stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse vandområdeplanerne 2021-2027. Endvidere er resultaterne for TBT under detektionsgrænsen, hvorfor indholdet af antibegroningsmiddel anses for at være meget lav eller ikke til stede.

Det forventes ikke, at der er kilder til zinkpyrithion i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Diuron

Diuron er godkendt som ukrudtsbekæmpelsesmiddel i Danmark. Det må imidlertid ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandløb og søer. Diuron anvendes også som antibegroningsmiddel i skibsmalinger som alternativ til TBT, og udover frigivelse fra skibenes bundmaling er udledninger fra skibsværfter en af de potentielle kilder.

Diuron er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Diuron er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik, men det er ikke klassificeret som et prioriteret farligt stof. Derudover indgår stoffet ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for diuron. Endvidere er resultaterne for TBT under detektionsgrænsen, hvorfor indholdet af antibegroningsmiddel anses for at være meget lav eller ikke til stede.

Det forventes ikke, at der er kilder til diuron i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Irgarol [postnr by] 1051 er et algedræbende middel, der anvendes i marine antifouling bundmalinger.

Irgarol 1051 er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for irgarol 1051 og stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Endvidere er resultaterne for TBT under detektionsgrænsen, hvorfor indholdet af antibegroningsmiddel anses for at være meget lav eller ikke til stede.

Det forventes ikke, at der er kilder til Irgarol 1051i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Sea-nine

Sea-nine er et algedræbende middel, der anvendes i marine antifouling bundmalinger.

Sea-nine er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste.

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for sea-nine og stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Endvidere er resultaterne for TBT under detektionsgrænsen, hvorfor indholdet af antibegroningsmiddel anses for at være meget lav eller ikke til stede.

Det forventes ikke, at der er kilder til sea-nine i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Organochlorine pesticider

Organochlorine pesticider kan findes i havnesedimenter som følge af afstrømning fra landbruget eller udledning af spildevand.

Organochlorine pesticider (cyclodien-pesticider) er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for organochlorine pesticider (sum af aldrin, dieldrin, endrin og isoendrin). Stofferne indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til organochlorine pesticider i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne. DDT (diklordifenyltriklorethan)

DDT anvendes som insektmiddel til bekæmpelse af insekter og tropiske sygdomme som malaria og gul feber. DDT's miljøfarlighed har medført forbud mod at anvende stoffet i Danmark i 1969.

DDT er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027, og der er ikke kendskab til kilder til DDT-forurening i oprensningsområdet. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for DDT.

Det forventes ikke, at der er kilder til DDT i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. HCH (Lindan)

HCH (Lindan) er et insekticid, der har haft flere godkendte anvendelser i Danmark. De seneste anvendelser omfattede bekæmpelse af myrer (Midol myregift) og som bejdsemiddel til rapsfrø samt anden udsæd af korsblomstrede afgrøder (Vitavax).

HCH er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste.

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for organophosphor pesticider. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er ikke umiddelbar fastsat miljøkvalitetskrav for HCH, men for sum af pesticiderne: (aldrin, dieldrin, endrin og isoendrin).

Det forventes ikke, at der er kilder til HCH i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Organophosphor pesticider

Organophosphor pesticider kan forekomme i havnesedimenter som følge af afstrømning fra landbruget eller udledning af spildevand.

Organophosphor pesticider er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste.

Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for organophosphor pesticider, men for sum af pesticiderne: (aldrin, dieldrin, endrin og isoendrin). Stofferne indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til organophosphor pesticider i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne. Chlorpyrifos

Chlorpyrifos benyttes udelukkende som insekticid til bekæmpelse af myrer, kakerlakker og andre insekter. I Danmark produceres chlorpyrifos af Cheminova.

Chlorpyrifos er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for stoffet. Chlorpyrifos er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik, men er ikke klassificeret som et prioriteret farligt stof. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til chlorpyrifos i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Dichlorvos

Dichlorvos er en kemisk forbindelse, der hovedsageligt anvendes til insektkontrol.

Dichlorvos er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste.

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Dichlorvos er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik, men er ikke klassificeret som et prioriteret farligt stof. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for dichlorvos. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til dichlorvos i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Parathion

Parathion er et insektbekæmpelsesmiddel, der bl.a. blev solgt under navnet bladan. Insektgiften produceres af Cheminova.

Parathion er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for parathion.

Det forventes ikke, at der er kilder til parathion i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. 4-nitrophenol

4-nitrophenol dannes som et nedbrydningsprodukt af parathion, et insekticid der blev anvendt fra 1956 til 1990, særligt ved dyrkning af kartofler og rødbeder.

4-nitrophenol er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke umiddelbar et fastsat miljøkvalitetskrav for 4-nitrophenol. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til 4-nitrophenol i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Glyphosat

Glyphosat bruges til at bekæmpe kvikgræs, tokimblade ukrudt og flerårigt rodukrudt, normalt i foråret eller efteråret før høst samt efter høst i stubben. Stoffet nedbrydes hurtigt i miljøet. Glyphosat er aktivstoffet i Roundup produceres af Cheminova frem til 2011.

Glyphosat er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste.

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er ikke umiddelbar en fastsat miljøkvalitetskrav for glyphosat.

Det forventes ikke, at der er kilder til glyphosat i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. AMPA

AMPA er et nedbrydningsprodukt af glyphosat, der besidder lignende egenskaber, men har en længere nedbrydningstid sammenlignet med glyphosat.

AMPA er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for AMPA. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til AMPA i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Polyclorerede dibenzo dioxiner (PCDDs) og furaner (PCDEs)

Dioxiner er en samlet betegnelse for polychlorerede dibenzo-para-dioxiner

(PCDD) samt polychlorerede dibenzofuraner (PCDF). Kilder til dioxiner omfatter bestemte former for forbrænding, papirproduktionsprocesser og klorholdige kemikalier.

Dioxiner er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Dioxiner og dioxinlignende forbindelser (herunder PCDD) er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik, og er klassificeret som et prioriteret farligt stof. Der er et kvalitetskrav i biota for sum af visse dioxiner. Dioxiner, sum indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til dioxiner og dioxinlignende forbindelser i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Phthalater (DEHP)

DEHP forekommer ikke naturligt, men findes næsten overalt i naturen. De anvendes primært som blødgørere i forskellige typer plastmaterialer. DEHP i miljøet kommer hovedsageligt fra bortskaffelse af materialer, der indeholder phthalater, f.eks. gennem forbrænding eller deponering på lossepladser.

DEHP er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste.

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

DEHP er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik, og er klassificeret som et prioriteret farligt stof. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for DEHP. Stoffet indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til DEHP i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Hexabromocyclododecane

(HBCDD)

Hexabromocyclododecan (HBCDD) tilhører familien af bromerede flammehæmmere og er en kendt persistente organiske miljøgifte (POP). HBCDD akkumuleres let i miljøet og har en høj halveringstid i vand. HBCD findes i en række anvendelser, herunder elektronik, isolering og byggeri.

HBCDD er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. HBCDD er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik, og er klassificeret som et prioriteret farligt stof. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for sum af HBCDD. Stoffet indgår dog ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til HBCDD i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Diclofenac

Diclofenac er et farmaceutisk stof, der kommer fra udledning af spildevand fra renseanlæg.

Diclofenac er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for diclofenac. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til diclofenac i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Perfluoroctansulfonsyre

(PFOS)

PFOS kommer fra udledning af spildevand fra renseanlæg, erhvervslivet og udsivning af forurenet grundvand.

PFOS er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. PFOS er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik, og er klassificeret som et prioriteret farligt stof. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for PFOS.

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Stofferne indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til PFOS i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Perfluoroctansyre (PFAS)

PFAS kommer fra udledning af spildevand fra renseanlæg, og har vist sig at være meget udbredt i miljøet i Danmark.

PFAS er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for PFAS (kun generelle tærskelværdier for grundvandsforekomster), og stofgruppen indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til PFAS i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Polybrominerede diphenyl ethers (PBDEs) og BDE, sum (CAS 32-04-2)

Bromerede flammhæmmere er nogle af de mest effektive flammehæmmere og har været brugt siden 1970'ene. PBDE bruges i maling, plast, skum, tekstiler mm.

PBDE er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. BDE er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter. Ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027 er BDE årsag til manglende målopfyldelse i vandområde 133.

Det forventes ikke, at der er kilder til PBDE og BDE i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne.

Radioaktive forbindelser

Radioaktive forbindelser kan findes i havnesediment som følge af udslip.

Radioaktive forbindelser er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er nævnt på HELCOM/OSPAR's sekundære liste. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for radioaktive forbindelser og de indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til radioaktive forbindelser i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne. Øvrige stoffer

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Antimon

Antimon frigives til miljøet fra ikke-jernholdig metalminedrift, smeltning og raffinering. Antimon kan også frigives til miljøet i forbindelse med stoffets produktion og brug i legeringer med andre metaller, primært bly, f.eks. i batterier, som loddemateriale og i plader og rør. Desuden kan antimon frigives gennem produktion og brug af produkter, hvor det anvendes som flammehæmmer (f.eks. tekstiler, plastic og elektronik).

Antimon er ikke nævnt i Klapvejledningen. Der er dog fastsat miljøkvalitetskrav for antimon i vand. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til antimon i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Barium

Barium udvindes både direkte ved minedrift og indirekte som biprodukt af f.eks. kulminedrift, og anvendes til produktion af gummivarer, foto-papir, røntgen kontrastmateriale, mursten, tegl/keramiske produkter, glas, plastik, fyrværkeri, olie additiver og stål (HSDB). I Danmark anvendes barium i forbindelse med lukning af boringer.

Barium er ikke nævnt i Klapvejledningen. Der er dog fastsat miljøkvalitetskrav for barium i vand. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til barium i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Beryllium

En væsentlig emission af beryllium vurderes i Danmark at stamme fra anvendelse og bortskaffelse af metal- og elektronikprodukter.

Beryllium er ikke nævnt i Klapvejledningen, og stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er umiddelbar ikke fastsat et miljøkvalitetskrav for beryllium.

Det forventes ikke, at der er kilder til beryllium i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Molybdæn

Specialstål, flammehæmmere, pigmenter, plast og kosttilskud er blandt de vigtigste anvendelser. Dette brede spektrum giver mulighed for at finde molybdæn i både spildevand, slam og lossepladsperkolat.

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Molybdæn er ikke nævnt i Klapvejledningen. Der er fastsat et miljøkvalitetskrav for molybdæn. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til molybdæn i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Selen

Selen bruges bl.a. i glasindustri, i elektronik og i gødning og frigives bl.a. ved metal smeltning, og afbrænding af fossile brændstoffer (især kul).

Selen er ikke nævnt i Klapvejledningen. Der er fastsat et miljøkvalitetskrav for selen. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til selen i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Tin

Den største tilførsel af tin til miljøet sker ved menneskeskabte aktiviteter som minedrift og hertil relaterede aktiviteter, fremstilling af tinforbindelser, brug af tinmetaller, genindvinding og bortskaffelse af affald.

Tin er ikke nævnt i Klapvejledningen. Der er dog fastsat miljøkvalitetskrav for tin i vand. Stoffet indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til tin i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Vanadium

Vanadium anvendes primært af metalindustrien. Metallet anvendes både i kulstofstål, højlegeret stål, lavlegeret stål og værktøjsstål.

Ifølge høringsudkastet til genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 er vanadium årsag til manglende målopfyldelse i vandområde 133. Dette er dog ikke tilfældet ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027, hvor vanadium ikke indgår i tilstandsvurderingen. Der er fastsat et miljøkvalitetskrav for vanadium.

Det forventes ikke, at der er kilder til vanadium i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Kilderne til tilførsel af nonylphenol til vandmiljøet er langt overvejende punktkilder omfattende udløb fra renseanlæg.

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Nonylphenoler (CAS 25154-52-3)

Nonylphenol er ikke nævnt i Klapvejledningen, men er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik, og er klassificeret som et prioriteret farligt stof.

Nonylphenoler, sum indgår i tilstandsvurderingen af vandområde 133 ifølge genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027, men er ikke årsag til manglende målopfyldelse. Der er fastsat et miljøkvalitetskrav for nonylphenol.

Det forventes ikke, at der er kilder til nonylphenol i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Octylphenoler (CAS 140-66-9)

Der er ikke fundet konkrete oplysninger om octylphenols mulige anvendelser i Danmark. Det vurderes, at stoffet generelt benyttes til de samme typer formål som nonylphenol, dog øjensynligt i meget mere begrænset omfang. Octylphenoler er et stof, der findes i havbundssedimenter.

Octylphenoler er inkluderet på listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik. Der er fastsat et miljøkvalitetskrav for octylphenoler. Ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027 er octylphenoler årsag til manglende målopfyldelse i vandområde 133, men ikke ved genbesøget af vandområdeplaner 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til octylphenoler i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Methylnapthalener

Methylnaphthalener er naturligt forekommende i kul, petroleum og tjærekul.

Methylnapthalener er et stof, der ofte findes i havbundssedimenter. Der er fastsat et miljøkvalitetskrav for summen af methylnapthalener. Stoffet indgår i tilstandsvurderingen for vandområde 133 ifølge gældende vandområdeplaner 2021-2027.

Det forventes ikke, at der er kilder til methylnapthalener i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Cyanider og fluorider

Cyanider i miljøet stammer dels fra industrien dels fra bilers udstødning og som nedbrydningsprodukt ved brand i plastikmaterialer.

Cyanider og fluorider er ikke nævnt i Klapvejledningen, og der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for stofferne. Cyanider og fluorider indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er dog fastsat et miljøkvalitetskriterie for natriumcyanat og (2,4-dichlor-3,5-dinitro-benzotrifluorid).

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Det forventes ikke, at der er kilder til cyanider og fluorider i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne.

Organiske halogenforbindelser f.eks. PCT og DDT

Organiske halogenforbindelser som PCT og DDT er ikke nævnt i Klapvejledningen, og der er kun fastsat et generelt kvalitetskrav for sum af DDT. DDT er beskrevet i tabellen herover under HELCOM/OSPAR sekundær liste.

PCT indgår ikke i tilstandsvurderingen for vandområderne 133 ifølge gældende samt genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027. Der er umiddelbar ikke fastsat et miljøkvalitetskriterie for PCT.

Det forventes ikke, at der er kilder til PCT i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Phenoler

Phenol frigives fra en række menneskeskabte kilder. De primære kilder til phenol til miljøet er udstødningsgasser fra biler og forskellige forbrændingsprocesser, hvor kul og træ afbrændes. Fra industrielle kilder, frigives phenol til miljøet fra produktion og forarbejdning. Phenol udledes også med spildevand fra kul og raffinaderier, fra fremstilling af papirmasse og via perkolat fra deponering. Det vurderes dog, at kun meget lave niveauer vil forekomme i spildevand, rensningsanlæg, grundvand og jord, da phenol nedbrydes i miljøet.

Det forventes ikke, at der er kilder til phenoler i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Phthalsyre og dens derivater

Der er ikke kendskab til kilder til forurening med phthalsyre i oprensningsområdet. Se i øvrigt vurderingen under Phthalater (DEHP).

Det forventes ikke, at der er kilder til phthalsyre i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Giftige organiske silicium- forbindelser

Det forventes ikke, at der er kilder til giftige organiske silicium-forbindelser i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. Overfladeaktive stoffer

Overfladeaktive stoffer anvendes ofte i sæber for at ændre overfladespændingen.

Det forventes ikke, at der er kilder til overfladeaktive stoffer i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne.

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse

Ligninstoffer

Lignin anvendes først og fremmest som et biprodukt fra papir- og pulpindustrien.

Det forventes ikke, at der er kilder til lignin i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet. EDTA og DTPA

DTPA en alsidig forbindelse, der har mange anvendelser i forskellige industrier. Både EDTA og DTPA’s genskaber gør dem til et effektivt værktøj til behandling af tungmetalforgiftning og radioaktiv eksponering (DTPA). DTPA er også værdifuldt i miljøoprydningsarbejdet og industrielle produktionsprocesser.

Det forventes ikke, at der er kilder til EDTA og DTPA i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne. Stoffer med skadelig virkning for smag og/eller lugt i produkter fra havet, der anvendes til menneskelig føde.

Der er ikke kendskab til, at der håndteres stoffer med skadelig virkning for smag og/eller lugt i produkter fra havet.

Det forventes ikke, at der er kilder til disse stoffer i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne. Stoffer, som - uanset at de er af ikketoksisk art - kan blive skadelige på grund af de mængder, i hvilke de klappes, eller som i alvorlig grad vil kunne forringe rekreative værdier.

Det forventes ikke, at der er kilder til disse stoffer i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stofferne. Unedbrydelige plasticmaterialer og andre unedbrydelige syntetiske materialer samt andre materialer og stoffer, som kan flyde i havet eller forblive i suspension eller synke til bunds.

Det forventes ikke, at der er kilder til disse materialer i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af materialerne. Beholdere, metalaffald, tjæreagtige stoffer, der kan synke til bunds, og andet omfangsrigt materiale, som kan frembyde alvorlige ulemper for fiskeri eller søfart.

Det forventes ikke, at der er kilder til disse materialer i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af materialerne.

Materialer i enhver tilstandsform

(fast, flydende, gas eller levende tilstand) fremstillet til biologisk og kemisk krigsførelse

Det forventes ikke, at der er kilder til disse materialer i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af materialerne. De af miljøministeren nærmere specificerede stoffer, som efter

Se ovenstående gennemgang.

Stoffer, der er vurderet

Er stoffet analyseret?

Begrundelse klapning i havet antages at kunne være kræftfremkaldende Næringsstoffer Total N

Kvælstof udledes fra landbruget, spildevand, lidt fra industri og dambrug. Endvidere kan geologiske lag indeholde ikke ubetydelige mængder næringssalte.

Det forventes ikke, at der er kilder til kvælstof i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Total P

Fosfor udledes fra landbruget, spildevand, lidt fra industri og dambrug. Endvidere kan geologiske lag indeholde ikke ubetydelige mængder næringssalte.

Det forventes ikke, at der er kilder til fosfor i projektområdet. Af denne grund blev det vurderet som ikke nødvendigt at udføre analyser af stoffet.

Fodnoter

12 og 32 måneder.
4 - Havets fødenet.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-39367 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 450.