Tilladelse til renovering af Honnørkajen og tilstødende kaj ejet af Egmontfonden i Hou Havn, Odder Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at renovering af Honnørkajen ud [..] [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og håndteret af A1 Consult A/S. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Etablering af anlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr.10, pkt. l.

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

• 1. Udformningen og etableringen af anlæggene skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlæggene eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen– Sikre underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande ([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) dokumentation for reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at renovere, forstærke, sikre og forbedre de eksisterende forhold. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at anlægsarbejdet udføres på 3-4 måneder i dagtimerne ml kl. 7 -18 på hverdage, i vinterhalvåret. Samt at nedramning af stålspuns, som vil være den væsentligste støjkilde, vil finde sted i dagtimerne over en periode på 1-2 uger. Kystdirektoratet har desuden tillagt det betydning, at anlægsarbejdet foregår indenfor havnens dækkende værker samt at der alene anvendes rene materialer til projektet. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand ringe for projektområdet, mens den kemiske tilstand er ikke god. Vurdering af den aktuelle tilstand i vandområdeplan1 er baseret på kvalitetselementerne fytoplankton, rodfæstede planter og bunddyr, mens status for de øvrige kvalitetselementer enten ikke er relevant for vandområdet, er i god tilstand eller er ukendt. Målsætningen for dette område er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt.

Ansøger har i forbindelse med sagen oplyst at der ifm. rammearbejdet vil være risiko for helt lokal spredning af sediment i havnebassinet. De øvre jordaflejringer i bassinet består primært af sand med mindre fraktioner af silt. og bundfældning vil derfor ske relativt hurtigt hvorfor en påvirkning vil være begrænset til området omkring anlægsarbejdet. Ifm. den geotekniske undersøgelse er der registreret olielugt af sedimentet, men der er ikke registreret organisk materiale i de øvre jordaflejringer udover skaldele. Den potentielle påvirkning på fytoplankton og ålegræs vurderes på baggrund af dette at være negligibel, grundet den minimale sedimentspredning i det forholdsvis lukkede bassin. Der vil i forbindelse med projektet ikke blive anvendt eller udledt miljøfarlige forurenende stoffer. Der er derfor ikke risiko for at forringe tilstanden i forhold til de nationalt specifikke stoffer. På ovenstående grundlag er det Kystdirektoratets vurdering, at renovering af Honnørkajen samt tilstødende kaj i Hou Havn ikke vil hindre målopfyldelse af god økologisk tilstand eller god kemisk tilstand eller forværre de eksisterende tilstande. Der er især lagt vægt på, at arbejdet foregår bag havnens dækkende værker, at sedimentophvirvling vil være begrænset og lokal og at anlægsarbejdet udføres med rene materialer i vinterhalvåret.

Forstærkningen af kajanlæg etableres i Udviklingszone til ny

Kattegatforbindelse Ib5 Formålet med udlægning af udviklingszonen er at sikre, at der ikke lægges hindringer i vejen for etablering af en fremtidig ny Kattegatforbindelse. Desuden ligger Hou Havn umiddelbart op af Natur- og miljøbeskyttelsesområde N37 i Danmarks Havplan. Formålet med angivelsen af natur- og miljøbeskyttelsesområder er at sikre, at havplanen afspejler de områder som er udlagt til havstrategiområder og Natura 2000- områder eller som er fredede for at sikre beskyttelse af havets natur og miljø. Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke er i strid med intensionerne med den fremlagte Havplan.

I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre forringelse af havmiljøet. Der er således tale om anlægsarbejder af begrænset varighed og omfang, hvorfor påvirkningen på havmiljøet alene er midlertidig. Det er videre tillagt vægt, at anlægsarbejdet foregår bag havnens dækkende værker. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til renoveringen af kajanlæggene i Hou havn.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 200 m fra Natura 2000-område nr.

56. Horsens Fjord, havet øst for og Endelave.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 56 (H52) Horsens

Fjord, havet øst for og Endelave er følgende:

Der er ca. 210 m til Natura 2000 område nr. 56 Horsens fjord, havet øst for og Endelave. samt fuglebeskyttelsesområde nr. 36. Af basisanalysen fremgår det at der er marsvin i habitatområdet (bilag IV- art). Marsvinene tilhører Bælthavsbestanden. Området har gunstig bevaringsstatus og habitatområdet vurderes at have en stor betydning for marsvinsbestanden. Af basisanalysen fremgår det ligeledes at der er registreret spor/ekskrementer efter odder (bilag IV) ved udløbet af Gylling

Å. Odder foretrækker uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder, med gode skjulesteder i form af tæt vegetation. Området hvor projektet befinder sig i, egner sig ikke som levested for odderen. Af ovenstående kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme marsvin eller odder i nærheden af projektområdet, i kortere eller længere perioder. Dette vurderes dog usandsynligt, da området i forvejen er præget af trafik fra lystsejlere til/fra Hou Havn og da projektet ligger inden for dækkende værker. Ved anlægsarbejdet vil der forekomme støj i forbindelse med grave- og især rammearbejdet samt risiko for ophvirvling af sediment. Dette kan potentielt midlertidigt forstyrre eventuelle marsvin, oddere eller fugle, som befinder sig i området, så disse fortrækker til andre områder. Arbejdet vil kun medføre en midlertidig forstyrrelse af arterne i anlægsfasen og medfører ikke en permanent indvirken. Der foreligger registreringer af edderfugl, sølvmåge, toppet skallesluger og skarv inden for en radius af ca. 500 m fra projektområdet. Den tætteste registrering er ca. 100 m fra projektområdet og er af en skarv. Det forventes ikke, at projektområdet vil blive anvendt eller egner sig som raste-, yngle- eller fourageringsområde for de fredede fuglearter. Projektområdet vurderes ikke at egne sig som raste- og ynglepladser for udpegningsgrundlagets fuglearter. Det vurderes usandsynligt at projektområdet anvendes som raste- eller fourageringsområde. Området er i forvejen præget af trafik fra lystsejlere til/fra Hou Havn. Det er Kystdirektoratets vurdering, at udpegningsgrundet for området ikke vil blive væsentlig påvirket af projektet, grundet projektets begrænsede omfang, og beliggenhed inde i en havn og bag havnens dækkende værker. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller de marine bilag IV arter odder eller marsvin. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for de udpegede bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og beliggenhed i en havn, bag havnens dækkende værker.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensyntagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på, at anlægsarbejdet ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på at anlægsarbejdet er af begrænset omfang og varighed og hovedsageligt foregår i vinterhalvåret og indenfor havnens dækkende værker. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 5 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter renovering af Honnørkajen samt den tilstødende kaj som ejes af Egmont Højskolen i Hou Havn. De eksisterende anlæg er i dårlig stand og kræver totalrenovering. Den nuværende honnørkajindfatning er en 64 m lang azobéspunsvæg bestående af fer og not planker. Væggen er fastholdt af klemlister og afsluttet med en hammer i azobé. Topkoten for kajen ligger i +0,8 á +1,0 m DVR90. Den nye Honnørkajindfatning udføres som en 75 m forankret stålspunsvæg, placeret ca. 0,5 m foran eksisterende tracé og tilsluttet de omkringliggende konstruktioner. Der opfyldes med egnet og rene friktionsmaterialer mellem ny og gammel kajindfatning. Kajen afsluttes med hammer og friholderværk i azobétræ. Honnørkajen tilstøder et eksisterende og nyrenoveret slæbested med en betonstøttemur.

Denne betonmur nedbrydes i forbindelse med renoveringen og erstattes med en ny stålspuns. Den nuværende Egmontkajindfatning er ca. 25 meter lang og udført som en betonmur med en påstøbning. Væggen er afsluttet med en hammer i azobé og friholderværk i fyrretræ. Kajens topkote ligger ca. i +0,8 á +0,9 m DVR90. Den nye Egmontkajindfatning udføres som en fri stålspunsvæg, placeret så tæt som muligt på eksisterende tracé og tilsluttes Honnørkajen mod syd samt den tilstødende rampe mod nord. Der opfyldes med egnet og rene friktionsmaterialer mellem ny og gammel kajindfatning. Langs rampen etableres en betonstøttemur. Topkoten på begge kajanlæg hæves med 30 – 50 cm. Alle materialerne leveres som rene materialer. primært stål, beton, træ og sand

For yderlig information om projektet henvises til ansøgningsmaterialet.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Odder Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen, samt naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande skrev den 7. juli 2025 bl.a. følgende: ”Beredskabsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne sag, men skal gøre opmærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges” (…)

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 25. august 2025 bl.a. følgende: (…)”Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) gør opmærksom på, at der i det ansøgte materiale mangler en konkret redegørelse og vurdering af projektets potentielle direkte og indirekte påvirkninger af målsatte kystvande (…). Der mangler endvidere en konkret redegørelse og vurdering af projektets mulige påvirkning af den kemiske tilstand (miljøfarlige forurenende stoffer). (…). SGAV gør opmærksom på, at der i genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 er sat et miljømål om en dybdegrænse for hovedudbredelsen af ålegræs svarende til 10% dækning på mindst 8,5 m dybde for det berørte vandområde. (…) SGAV kan oplyse, at der i 2016 ved målestation [telefon]

• 2814- 1, Hou, er registreret ålegræs ud til 4,21 meters dybde. Denne målestation befinder sig på den sydlige side af Hou Havns mole og kan tilgås via Danmarks Miljøportal (Miljøportal). I det ansøgte materiale fremgår det at projektaktiviteterne kan medføre ophvirvling af sedimentet.

SGAV gør opmærksom på, at ophvirvling af sediment kan lede til frigivelse af næringsstoffer samt frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS). Øget udledning af næringsstoffer til kystvande kan have en negativ påvirkning på tilstanden for kvalitetselementerne fytoplankton, og ålegræs og anden rodfæste vegetation i det berørte kystvande.”.

Havplan skrev den 19. juni 2025 følgende:

”Havplansekretariatet har ingen bemærkninger til høringen.”

Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 29. juli 2025 følgende:

”Etablissement- og Terrænkommandoen har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; renovering af Honnørkajen, Hou Havn.”

Geodatastyrelsen skrev den 2. juli 2025 følgende:

”Geodatastyrelsens kontor for Ejendomsregistrering og -lovgivning har ingen bemærkninger til det ansøgte.

Geodatastyrelsen vil dog gøre opmærksom på kravene i udstykningsloven, der finder anvendelse, når et areal indvindes fra søterritoriet eller afgives til søterritoriet på anden måde end ved naturlig fraskylning. Ejeren er i disse situationer forpligtiget til at rekvirere en praktiserende landinspektør inden 3 måneder efter indvindingsarbejdets eller anlægsarbejdets afslutning, for at få de nødvendige matrikulære forandringer registreret i matriklen. Det fremgår af udstykningslovens § 21.”

• Alle bemærkninger blev sendt i partshøring den 8. oktober 2025. I forbindelse med partshøringen har Kystdirektoratet også bedt om yderligere oplysninger:

Det følger af § 8 i indsatsbekendtgørelsen (BEK 797 af 13/06/2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter), at offentlige myndigheder ikke må træffe afgørelser, hvis afgørelsen kan medføre at aktuel tilstand forringes, eller at fastlagte miljømål ikke kan opnås for målsatte overfladevandområder eller grundvandsforekomster. Vi mangler jeres vurdering af at aktuel tilstand ikke forringes

Vi mangler en redegørelse/dokumentation for at der ikke vil blive anvendt metoder (f.eks. nedramning af spuns), materialer (f.eks. beton og sand) eller produkter (f.eks. offeranoder), som vil kunne afgive eller frigive miljøfarlige forurenende stoffer til det omkringliggende vandmiljø i et omfang, som vil give anledning til overskridelse af miljøkvalitetskravene eller en yderligere forringelse af miljøtilstanden

Projektbeskrivelsen nævner kun byggefasen under potentielle påvirkninger. Hvis nedbrydningsfasen kan give anledning til spild til vandmiljøet, skal vi have jeres vurdering af risiko for påvirkning af miljøfarlige forurenede stoffer til vandmiljøet.

Kystdirektoratet modtog følgende bemærkninger:

”Projektets påvirkning af det berørte vandområde Svar Jævnfør genbesøg af vandområdeplan 2021-27 for vandområdedistrikt

Jylland og Fyn med hovedvandopland Århus Bugt er tilstanden for nationalt specifikke stoffer for sediment vurderet som god, da der ikke er overskridelser af Methylnaphthalener. Miljømålet for den kemiske tilstand er god kemisk tilstand. Den kemiske tilstand er i basisanalysen vurderet til ikke-god kemisk tilstand pga. overskridelser af Benz(a)pyren, Bly, Cadmium, Tributylin, Nikkel og Anthracen.

Det vurderes at der ifm. rammearbejdet vil være risiko for helt lokal spredning af sediment i havnebassinet. De øvre jordaflejringer i bassinet består primært af sand med mindre fraktioner af silt. Der er registreret olielugt af sedimentet ifm. den geotekniske undersøgelse. Spredningen af sediment vurderes at være minimal og kortvarig og holde sig inden for havnegrænsen. Den nye spunsvæg vil sikre en mere tæt konstruktion i modsætning til den gamle, hvorved risikoen for udsivninger fra det V1 kortlagte bagarealet minimeres yderligere. Spunsvæggen er projekteret, således at denne kan stå uden anoder i dens levetid på 50 år. Der vil dog blive opsat anoder på sigt for at øge levetiden udover de 50 år. Materialerne som bruges til opfyldning mellem ny og gammel kajindfatning leveres rene fra grusgrav og indeholder ikke nogen af de nævnte miljøfarlige forurenende stoffer. Den beton der anvendes til udstøbning under vandlinjen indeholder ikke miljøfarlige forurenende stoffer, og det er pålagt entreprenøren at sikre at der ikke sker udvaskning eller frigivelse af betonen under udstøbningen. Det vurderes derfor ikke at projektet påvirker muligheden for at opnå vandområdeplanens mål om en god kemisk tilstand.

Påvirkning ifm. nedbrydningsfasen

Svar

I forbindelse med etableringen af den nye kajindfatning skal den eksisterende kajindfatning nedbrydes til kote ca. +0,5. Der er ifm. en prøvegravning konstateret, at den eksisterende kajs ankersystem er placeret under denne kote, hvorfor risikoen for skred i de eksisterende konstruktioner minimeres, da eksisterende ankre ikke berøres. Ved nedbrydningen af eksisterende kaj vil jorden bag kajindfatningen blive opgravet og lagt i mile bag kajen. Den eksisterende kajindfatning består af tropisk træ (forventeligt azobé) og er inddækket med støbeplader. I forbindelse med nedbrydningen af disse konstruktioner vurderes risikoen for spild at være minimal, evt. spild af enkeltdele vil blive indsamlet.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

I det følgende vil høringssvar fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) -Miljøvurdering & Plan, Kystnært blive gengivet og besvaret. ”SGAV gør opmærksom på, at der i det ansøgte materiale mangler en konkret redegørelse og vurdering af projektets potentielle direkte og indirekte påvirkninger af målsatte kystvande, jf. genbesøget af vandområdeplan 2021-2027, og om disse påvirkninger vil være til hinder for opnåelse af de fastlagte miljømål eller forårsage tilstandsforringelse af de enkelte kvalitetselementer; fytoplankton, rodfæstede bundplanter, bunddyr og de nationale specifikke stoffer. Der mangler endvidere en konkret redegørelse og vurdering af projektets mulige påvirkninger af den kemiske tilstand (miljøfarlige forurenende stoffer) […]”

Svar

Projektområdet ligger i vandområdedistrikt Jylland og Fyn og hovedvand- opland Århus Bugt. Miljømål og tilstand for området i det seneste genbesøg af vandområdeplan 2021-27 er angivet i tabel nedenfor.

Vandområdedistrikt:

Jylland og Fyn

Hovedvandopland:

Århus Bugt

DK Vandområde ID:

219 EU Vandområde ID:

DKCOAST219

Navn:

Aarhus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav Kategori af overfladevandområde:

Kystvand

Areal:

1835,6 km2

Naturlig, kunstig eller stærkt modificeret:

Naturlig

Miljømål for samlet økologisk tilstand/potentiale:

God økologisk tilstand

Miljømål for kemisk tilstand:

God kemisk tilstand

Samlet økologisk tilstand/potentiale:

Ringe økologisk tilstand

Bemærkning til samlet økologisk tilstand/potentiale:

Kemisk tilstand:

Ikke-god kemisk tilstand

Økologisk tilstand/potentiale, fytoplankton (klorofyl):

Ringe økologisk tilstand

Økologisk tilstand/potentiale, Rodfæstede bundplanter (eks.

Ålegræs og vandaks):

Ringe økologisk tilstand

Økologisk tilstand/potentiale, bunddyr (bentiske invertebraer):

Moderat økologisk tilstand

Økologisk tilstand/potentiale, iltforhold:

Ikke anvendelig

Økologisk tilstand/potentiale, vandets klarhed:

Ikke anvendelig

Økologisk tilstand/potentiale, nationalt specifikke stoffer: God økologisk tilstand

Økologisk tilstand

Miljømålet for den samlede økologiske tilstand er god økologisk tilstand. Vurdering af den aktuelle tilstand i vandområdeplan1 er baseret på kvali- tetselementerne fytoplankton, rodfæstede planter og bunddyr, mens status for de øvrige kvalitetselementer enten ikke er relevant for vandområdet, er i god tilstand eller er ukendt.

For fytoplankton er fastsat et mål på den gennemsnitlige sommer (maj – september) koncentrationen af klorofyl på højst 1,2 μg/l i vandområdet. For rodfæstede planter er der fastlagt et miljømål for dybdegrænsen for hovedudbredelse af ålegræs (svarende til mindst 10 % dækning) på minimum 8,5 m. For bunddyr er fastsat et mål på mindst 0,66 EQR (ecological quality ratio). Den samlede økologiske tilstand er i basisanalysen vurderet til at være ringe. Dette skyldes at målet for kvalitetselementet fytoplankton, rodfæstede planter og bunddyr (bentiske invertebraer) ikke er opfyldt, jævnfør Tabel 2 nedenfor.

Kvalitetsel ement Parameter Mål Aktuel værdi Tilstand Fytoplankto n Klorofyl (sommergen -nemsnit) ≤ 1,2 μg/l 2,0 μg/l Ringe Rodfæstede planter (dækfrøede) Dybdegræns e for ho- vedudbredel se ≥ 8,5 m 4,21 m (st.

[telefon]-

2814-1) Ringe Bunddyr (Bentiske invertebrater) Bundfaunain deks ≥ 0,68 EQR 0,66 EQR Moderat

Målet for fytoplankton er pt. ikke vurderet opfyldt i vandområdet på baggrund af modelberegninger foretaget i forbindelse med basisanalysen. Det vurderes at der ifm. rammearbejdet vil der være risiko for helt lokal spredning af sediment i havnebassinet. De øvre jordaflejringer i bassinet består primært af sand med mindre fraktioner af silt. Der er registreret olielugt af sedimentet ifm. den geotekniske undersøgelse. Der er ikke registreret organisk materiale i de øvre jordaflejringer udover skaldele, hvorfor spredningen af evt. næringssalte fra sediment vurderes at være minimal og kortvarig. Den potentielle påvirkning på fytoplankton vurderes på baggrund af dette at være negligibel, grundet den minimale sedimentspredning i det forholdsvis lukkede bassin. Der er derfor ikke risiko for, at projektet vil påvirke muligheden for at opretholde en god tilstand for kvalitetselementet fytoplankton Den minimale sedimentspredning ifm. rammearbejdet vurderes ubetydelig for udbredelsen af ålegræs. Sedimentet består primært af sand og sedimentation vil derfor ske relativt hurtigt, hvorved evt. påvirkning vil være begrænset helt lokalt til området omkring kajrenoveringen i havnebassinet. Påvirkningen vurderes derfor at være ubetydelig og ikke til hinder for at opnå målet for ålegræssets dybdeudbredelse generelt. Samme forhold vil gøre sig gældende ift. muligheden for at opnå målet for det fastlagte bundfaunaindeks. Der vil i forbindelse med projektet ikke blive anvendt eller udledt miljøfarlige forurenende stoffer. Der er derfor ikke risiko for at forringe tilstanden i forhold til de nationalt specifikke stoffer.

Kemisk tilstand

Miljømålet for den kemiske tilstand er god kemisk tilstand. Den kemiske tilstand er i basisanalysen vurderet til ikke-god kemisk tilstand pga. overskridelser af Benz(a)pyren, Bly, Cadmium, Tributylin, Nikkel og Anthracen. I forbindelse med renoveringsprojektet vil der ikke blive tilført forurenende elementer. Den renoverede kaj vil fremstå mere tæt end den oprindelige kajindfatning, hvorfor den fremtidige risiko for påvirkning fra der V1 kortlagte bagareal vil blive reduceret markant. Det vurderes derfor samlet set at projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå vandområdeplanens mål om en god kemisk tilstand.”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller

love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Fuldmægtig

Vedlagt: Bilag 1 – VVM screeningsskema.

Kopi: Rådgiver, Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Odder Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen, samt naboer.

Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 - VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. l og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? Ja Nej

X Bemærkninger Det er Kystdirektoratets vurdering, at anlægsarbejdet ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på at anlægsarbejdet er af begrænset omfang og varighed og hovedsageligt foregår i vinterhalvåret og indenfor havnens dækkende værker.

1. Projektets karakteristika:

Dimensioner

X Der skal rammes ca. 88 meter stålspuns foran de eksisterende vægge og ca. 11 meter stålspuns foran den eksisterende støttemur. De eksisterende vægge og støttemur nedbrydes i nødvendigt omfang for at etablere forankring i bagareal samt for at genetablere belægningen. Ca. 260 m3 rene friktionsmaterialer til opfyld mellem ny og eksisterende kaj, Projektets nye befæstede areal svarer til ca. 77 m2 mellem nye og eksisterende vægge.

Kumulation med andre projekter

X Kystdirektoratet, høringsparter eller ansøger har ikke kendskab til igangværende projekter i området. Anvendelse af naturressourcer

X Der anvendes almindelige rene materialer til havnekonstruktionsanlæg og der benyttes ikke knappe ressourcer. Affaldsproduktion

X Anlægsarbejdet producerer ikke eller meget begrænset mængde affald.

Projektet medfører ingen affaldstyper eller spildevand i driftsfasen. Regnvand afledes på nuværende tidspunkt til vejbrønde med udledning til havnebassinet. Ifm. renoveringen af kajen etableres der ny afvanding med tilsvarende afvandingsform.

Forurening og gener

X Anlægsarbejdet og særlig ramning/vibrering af stålspunsen kan medføre støj. Arbejdet sker som nødvendig vedligeholdelse og i almindelig arbejdstid på hverdage over ca. 2 uger i vinterhalvåret. I forbindelse med anlægsfasen vil arbejdspladsen belyses i aftentimerne. Projektet er placeret ca. 100 meter fra beboelse. Belysningen vurderes ikke at give anledning til gener for beboere. Belysningen af havnen i driftsfasen er uændret.

Risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

X Anlægsfasen anses som almindeligt anlægsarbejde med det normale risici, der må forventes ved den slags anlægsarbejde.

2. Projekters placering - den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig:

• nuværende arealanvendelse

X Området anvendes allerede som havn og knudepunkt for rekreative aktiviteter. -naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området

X Havnen kan i sit hele fjernes og anlæg som træbroer ligeså. Det vurderes at projektet ikke medfører ændret anvendelse, idet renovering af de to kajer erstatter lignende men nedbrudte anlæg der fjernes i samme arbejdsgang

• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder:

a) vådområder

Ikke relevant

b) kystområder

X Havnen er beliggende beskyttet inde i en vig, men fremskudt i landskabet, som ellers fremstår åbent. Projektet forventes ikke at medføre øget besejling, da der ikke sker ændringer i havnens ydre struktur. Derfor vurderes projektet ikke at medføre påvirkninger på kystlandskabet.

c) bjerg- og skovområder

Ikke relevant

d) reservater og naturparker

Ikke relevant

e) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; særligt beskyttede områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/ EØF

X Der er ca. 210 m til Natura 2000 område nr. 56 Horsens fjord, havet øst for og Endelave. samt fuglebeskyttelsesområde nr.

36. Det er Kystdirektoratets vurdering, at udpegningsgrundet for området ikke vil blive væsentlig påvirket af projektet, grundet projektets begrænsede omfang, og beliggenhed inde i en havn og bag havnens dækkende værker. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller de marine bilag IV arter odder eller marsvin.

f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet

X Projektområdet er placeret i et V1 kortlagt område. Ifm. de indledende undersøgelser af projektet udføres der miljøprøver af den berørte jord. Der vil forud for udbuddet udarbejdes en jordhåndteringsplan som ansøges ved Odder Kommune.

Ifm. med et tidligere projekt ved renovering af den tilstødende kaj, blev der foretaget miljøprøver ifm. de geotekniske boringer. I den forbindelse blev der ikke konstateret overskridelse af Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterie. Projektet vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøkvaliteten i området i forhold til eksisterende forhold. Dette vurderes bl.a. på baggrund af, at det ansøgte projekt ikke medfører væsentlig forøget anvendelse.

g) tætbefolkede områder

X Projektet er beliggende i udkanten af Hou by, ca. 100 m fra beboelse

h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt.

X Slots- og Kulturstyrelsen har ikke haft bemærkninger til projektet.